Det fælles ansvar Regeringens handlingsprogram for de svageste grupper
|
|
- Anna Maria Frandsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det fælles ansvar Regeringens handlingsprogram for de svageste grupper Nye demensinitiativer Det fælles ansvar 1
2 Denne pjece er udarbejdet af Socialministeriet. Udgiver: Socialministeriet 2002 Sats: Pamperin Grafisk Tryk: Nordisk Bogproduktion A/S ISBN Pjecen er gratis og kan bestilles ved henvendelse til: Socialministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal København K Tlf Fax Indhold 1. Handlingsprogrammets baggrund Formål og målgrupper Handlingsprogrammets sigteliner De konkrete initiativer i forhold til målgrupper Mennesker med stofmisbrug Mennesker med alkoholmisbrug Mennesker med en sindslidelse Hjemløse Prostituerede Det fælles ansvar
3 1. Handlingsprogrammets baggrund Det fremgår af regeringsgrundlaget, at: Regeringen vil forstærke det fælles ansvar for de svageste i vort samfund. Der vil blive afsat flere ressourcer til hjemløse, sindslidende, og handicappede samt til at forebygge narko- og alkoholmisbrug. Løsningen af sociale problemer handler ikke kun om offentlige bevillinger og systemer. Derfor ønsker regeringen at inddrage de frivillige, velgørende foreninger stærkere i løsningen af en række sociale opgaver. Et samfund måles på, hvordan det tager sig af de svageste i samfundet. Regeringen er fast besluttet på, at der skal ske et gennembrud i indsatsen således, at disse gruppers vilkår bliver forbedret. Regeringen vil derfor se fordomsfrit på, hvad der skal til for at bryde de barrierer, som hidtil har bremset indsatsen. Regeringen vil således især forny indsatsen på følgende felter: 1. Der skal sættes ind med en målrettet indsats i forhold til de allersvageste og fokus skal fastholdes på denne målgruppe. Alt for ofte har initiativer for de svageste udviklet sig til at blive initiativer for de, der var knap så nødlidende. 2. Indsatsen skal baseres på individuelle løsninger, der modsvarer de konkrete behov hos den enkelte. Det skal være slut med de færdigpakkede løsninger, der ikke respekterer det enkelte individ. 3. Ansvaret for, at der rent faktisk ydes en relevant indsats over for de svagest stillede, ligger hos kommuner og amter, og sådan skal det fortsat være. Men regeringen vil konsekvent fastholde kommunerne og amterne på deres ansvar for at handle i forhold til de svagest stillede grupper. Nye demensinitiativer Det fælles ansvar 3
4 2. Formål og målgrupper Ved de svageste forstås hjemløse, prostituerede, stofmisbrugere og de mest udsatte blandt sindslidende og alkoholmisbrugere. Målet med handlingsprogrammet er at sikre en samlet indsats, der: sikrer de svageste grupper en meningsfuld tilværelse. afspejler og respekterer de svagestes egne behov og ønsker. styrker deres muligheder for at indgå og bidrage til samfundets fællesskab. Målet er således at styrke de svagestes muligheder for at skabe sig en tryg og meningsfuld tilværelse ud fra den enkeltes individuelle behov. For de svageste handler en hverdag med et meningsfyldt indhold først og fremmest om at få mulighed for at få styr på sit liv og sikkerhed for at kunne få dækket sine grundlæggende livsbehov. Hertil kommer muligheden for at kunne indgå i et fællesskab med mulighed for aktiviteter, samvær og relevante udfordringer, mens et almindeligt arbejde og dermed fast tilknytning til arbejdsmarkedet kun vil være et realistisk mål for en mindre del af denne gruppe. Da programmet prioriterer de svageste, retter det sig mod konkrete og akutte problemer for at bidrage til en forbedring af disse gruppers livsvilkår. Men her-og-nu indsatsen kan ikke stå alene. Der må også gøres en forebyggende indsats. Der bliver stadigt flere personer blandt samfundets svageste grupper med en anden etnisk baggrund end dansk. Det betyder, at man ved udformningen af indsatsen over for de udsatte grupper må tage højde for eksempelvis anderledes sygdomsmønstre, sprogbarrierer og forskellige kulturelle normer og værdier. Handlingsprogrammet vil derfor også finde løsninger på de problemstillinger, der særligt gør sig gældende for personer med anden etnisk baggrund end dansk Det fælles ansvar Velfærdsstaten var det 20-århundredes svar på de sociale udfordringer. Velfærdssamfundet, som er baseret på et fælles virke mellem det offentlige 4 Det fælles ansvar
5 og civilsamfundet for at hjælpe og støtte de svageste i samfundet, er det 21- århundredes bud på en fremadrettet løsning. Der er derfor behov for, at indsatsen i højere grad bygges på et fælles ansvar. For at understøtte indsatsen for de svageste vil handlingsprogrammet således sætte fokus på 4 måder at organisere en forstærket indsats på: 1. at styrke den offentlige indsats. 2. at styrke inddragelsen af og skabe de bedste vilkår for den frivillige sociale indsats og den enkeltes deltagelse i frivilligt arbejde. 3. at skabe nye former for samspil og samvirke mellem det offentlige og den frivillige verden. 4. at styrke det tværsektorielle samarbejde både inden for det offentlige og den frivillige verden. 3. Handlingsprogrammets sigteliner Styrke den enkelte respekten for det enkelte menneske. Regeringen vil sætte mennesket før systemet. Sociale problemer og deres årsager er forskellig fra menneske til menneske. Det enkelte menneske, dets behov og ønsker skal derfor være udgangspunkt for indsatsen, og løsningerne skal være individuelle. Der er tale om mennesker i ofte meget akutte situationer, hvor hurtig adgang til hjælp og støtte er en forudsætning for at undgå en yderligere social deroute. Da tilbuddene ofte griber markant ind i de pågældendes liv, er det helt afgørende, at det frie valg i videst muligt omfang respekteres. Udgangspunktet skal være det enkelte menneske og ikke, hvor og hvornår systemet mener, at den enkelte skal puttes ind. Det er regeringens mål at ingen afvises hvad enten det drejer sig om akuttilbud, bomulighed, bostøtte, rådgivning eller personlig kontakt. Regeringen vil styrke interessevaretagelse og indflydelse for de svageste grupper. Derfor etableres Rådet for Socialt Udsatte, som skal være talerør Nye demensinitiativer Det fælles ansvar 5
6 for disse grupper, der har svært ved at blive hørt. Med henblik på at styrke den tidlige indsats og fremkomme med forslag til nye typer indsatser, skal rådet følge udviklingen og iværksætte undersøgelser, der kan skabe en bedre viden om, hvorfor det går galt. Regeringen vil også arbejde for at styrke brugerorganiseringer blandt disse målgrupper, således at de selv bedre kan komme til orde i debatten, og deres egen livserfaringsbaserede viden bedre kan blive formidlet og lagt til grund ved tilrettelæggelsen af fremtidige indsatser. Styrke forebyggelsesindsatsen. En stor del af hjemløse, prostituerede, misbrugere m.v. har tidligere levet en almindelig tilværelse, men et sammenfald af forskellige begivenheder i deres liv har bevirket, at det er gået skævt for dem. Det være sig fx arbejdsløshed, skilsmisse, en sindslidelse og det at blive sat ud af sin bolig. Begivenheder, der ofte også får betydning for de pårørende, herunder evt. børn. Regeringen vil derfor se nærmere på forebyggelsesindsatsen i de situationer, der typisk udvikler sig til social deroute. For at styrke forebyggelsen er det afgørende at bruge de svageste gruppers egne livserfaringer. Rådet for socialt udsatte og de undersøgelser rådet iværksætter, vil her spille en central rolle. Øget forståelse. Hjemløse, prostituerede, misbrugere m.v. udfordrer ofte de almindelige forestillinger om det gode liv, det normale liv. En udfordring, som det er vigtigt at kunne håndtere, hvis indsatsen skal forbedres. Regeringen vil derfor sætte fokus på uddannelse i forhold til det personale, der arbejder med målgrupperne, og øget oplysning til befolkningen i det hele taget. At styrke det professionelle arbejde med at hjælpe de svageste grupper til at fastholde selvstændighed, personlighed og selvrespekt kræver, at personalet gennem særlige kvalifikationer og kompetencer bliver i stand til at lytte til og møde de svageste grupper, der hvor de er i deres liv. Regeringen vil derfor overveje at afsætte midler til grunduddannelse, efteruddannelse af personale og metodeudvikling i forbindelse med opkvalificering af deres kompetencer. 6 Det fælles ansvar
7 For mennesker, der har et stærkt socialt netværk, bliver problemer ofte opfanget og løst ved hjælp af netværkets opbakning og støtte, mens mennesker, der har et svagt socialt netværk, står mere alene med de problemer, der opstår. For at forbedre indsatsen, herunder forebyggelsen, er der således behov for, at befolkningen i det hele taget bliver opmærksom på socialt udsatte. Regeringen vil derfor styrke oplysningen om de svageste grupper, og hvad der betinger disse menneskers vanskelige livssituation. Ved at aflive myter skabes der grundlag for en bedre forståelse for de svageste grupper. Dette indebærer, at regeringen vil forbedre mulighederne for det frivillige sociale arbejde. Regeringen vil bl.a. overveje mulighederne for at styrke bevidstheden om det sociale medansvar ved, at der for eleverne i folkeskolen etableres en praktikordning i frivillige organisationer. Regeringen vil derudover med de kommunale parter drøfte behovet for en smidiggørelse af procedurerne omkring placering af behandlingssteder m.v. Fremme samarbejdet mellem det offentlige og de frivillige organisationer. De frivillige organisationer skal inddrages, fordi de har nogle særlige muligheder og kvaliteter, når det gælder indsatsen for de svageste. De yder en stor del af indsatsen overfor samfundets svageste grupper. Således drives over halvdelen af tilbudene i forhold disse grupper af frivillige organisationer på aftalebasis, og der foregår desuden en betydelig indsats i form af fx rådgivninger, opsøgende arbejde m.v. De frivillige organisationer har vist sig at være gode til fornyelse og innovation, og brugergrupperne har ofte større tillid til de frivillige sociale organisationer end til det offentlige. Det er derfor vigtigt, at indsatsen for de svageste udvikles i en dialog mellem det offentlige og de frivillige sociale organisationer. Den offentlige og den frivillige sociale indsats supplerer hinanden. Regeringen vil derfor fremme samarbejdet med organisationerne samt skabe bedre vilkår for de frivillige og for organisationerne. Den frivillige verden dækker over et meget bredt spektrum af organisationer lige fra den lille uformelle organisering til store organisationer med Nye demensinitiativer Det fælles ansvar 7
8 mange ansatte og tusindvis af frivillige, som hver rummer deres særlige kompetencer. For at de forskellige organisationer kan inddrages og bruges til gavn for de svageste grupper skal samarbejdsformerne udvikles og tilpasses, fx i form af partnerskaber, således, at mangfoldigheden respekteres. Frivillige organisationer skal kunne tilbyde de svageste grupper en tovholder, der kan støtte den enkelte i forhold til myndigheder og tilbud og bidrage til at sikre koordination og helhed. Styrke samarbejdet på tværs af sektorer. For at styrke løsningen af sociale problemer vil regeringen skabe større helhed i indsatsen. En helhed, der forudsætter, at der sker et øget samarbejde på tværs af flere sektorer og organisationer. Den offentlige og den frivillige indsats foregår ofte inden for adskilte sektorer, fx den sociale eller den sundhedsmæssige sektor. Mennesker i en udsat situation skal ikke rende fra Herodes til Pilatus. Allerede i dag er der for alle myndigheder en pligt til at hjælpe borgeren med at finde den rette myndighed. Hvor der er flere myndigheder involveret i en sag, skal disse være opmærksomme på, at samarbejdet om sagen skal ske uden gene for borgeren. Fx skal én myndighed ikke afslutte sin del af en sag uden at sikre sig, at den næste myndighed er klar til at hjælpe borgeren. Der skal lægges afgørende vægt på, at der iværksættes en straks-indsats, og at indsatsen koordineres fra starten. Helhedsperspektivet og fokus på det hele menneske er vigtigt, hvis man skal forstå og hjælpe mennesker med sociale problemer. Den enkelte skal have en handleplan, der sikrer samarbejdet på tværs af sektorerne og sammenhæng i behandlingen. Fastholde kommunernes og amternes ansvar. Det er den enkelte (amts)kommunes ansvar at yde en indsats over for sine egne borgere. Kommuner og amter yder i dag en indsats over for de svageste grupper inden for en ramme på ca. 3,3 mia. kr. Der vil blive indledt forhandlinger med kommunerne om, hvordan kommunernes og amternes ansvar for en styrket indsat skal udmøntes. 8 Det fælles ansvar
9 Det videre perspektiv. Regeringen er klar over, at problemerne ikke løses på én gang. Handlingsprogrammet er derfor et startsignal til en nyorientering af indsatsen en indsats, der er et langt sejt træk. Der skal til stadighed afsættes ressourcer for at sikre, at indsatsen er effektiv. I det følgende er de første initiativer ift. til den langsigtede plan beskrevet. Initiativerne skal gennemføres i 2002 og følgende år, og der skal løbende ske vurdering af behovet for udbygning i sammenhæng med den udvikling af indsatsen, der finder sted i amter og kommuner. Regeringen vil prioritere de svageste grupper højt i de årlige forhandlinger om udmøntning af satsreguleringspuljen, i finanslovsforhandlingerne og i forhandlingerne om kommunernes og amternes økonomi. Allerede i forbindelse med udmøntningen af satspuljen for 2002 er det aftalt med satspuljepartierne at afsætte ca. 600 mio. kr. i perioden De konkrete initiativer i forhold til målgrupper 4.1. Initiativer på tværs af målgrupper En række af de nye initiativer gælder for flere/alle målgrupper, og regeringens langsigtede mål er skitseret i det foregående. Det konkrete i de nye, tværgående initiativer er mulighed for: Etablering af 300 midlertidige botilbud og 75 alternative plejehjemspladser Bostøtte til fastholdelse af boligen Etablering af flere let tilgængelige tilbud om akutbistand udenfor normal åbningstid Styrke den frivillige indsats, herunder brugerorganiseringen og udvikling i samarbejdsformerne Styrke personalets grunduddannelse og efteruddannelse Støtte til undersøgelser m.v. i regi af Rådet for Socialt Udsatte. Nye demensinitiativer Det fælles ansvar 9
10 4.2 Initiativer i forhold til de enkelte målgrupper Mennesker med stofmisbrug Mennesker med stofmisbrug befinder sig i en velfærdstruende situation og deres behov for behandling er et akut behov. En stofmisbruger, der henvender sig til behandlingssystemet og beder om at komme i behandling, skal derfor, for at motivationen kan fastholdes, have et tilbud umiddelbart om nødvendigt et midlertidigt tilbud. I tilknytning til misbrugscentrene bør der være akutmodtagelser, der kan iværksætte tilbud med substitutionsbehandling så hurtigt, som det er lægeligt forsvarligt. Akutmodtagelser skal kunne fastholde misbrugeren ved tilbud om at kunne komme på kontaktstedet eller et værested hver dag i dagtimerne i en periode, indtil en endelig udredning og behandlingsplan i stoffri behandling eller substitutionsbehandling med psykosocialt tilbud kan udarbejdes. For at undgå dødsfald på grund af en overdosis, er det målet, at der med stofmisbrugeren altid aftales et forløb, såfremt behandlingen afbrydes. Målgruppens omfang Det skønnes, at der er ca behandlingskrævende stofmisbrugere. Antallet af stofmisbrugere i behandling er ca personer i dagbehandling i løbet af et år og ca. 600 personer i døgnbehandling. Udviklingsmål Regeringen vil sikre: At der er en bred vifte af virksomme tilbud, der sikrer og kvalificerer den enkeltes hverdagsliv. At der er adgang til relevant behandling efter den enkeltes ønsker og behov, fx omsorg, støtte, optræning, botilbud, beskæftigelse. At behandlingstilbudene tager hensyn til personens etniske baggrund og tager udgangspunkt i, at mennesker med en fremmed etnisk baggrund kan have anderledes behov for støtte og botilbud. At kvaliteten af den stoffri behandling i det sociale system forbedres med henblik på at få kvalitetsvurdering og kvalitetssikring ind i hverdagen, og at graden af professionalitet hos de personer, der arbejder på stofmisbrugsområdet er høj. 10 Det fælles ansvar
11 At grunduddannelserne tilføres viden om indsatsen over for målgruppen, og sikres mulighed for den nødvendige efteruddannelse. At efteruddannelsen inddrager det flerkulturelle aspekt i forhold til behandling af personer med anden etnisk baggrund, hvilket blandt andet kan være viden om forskellige opfattelser af sygdom og misbrug og forskellige familiestrukturer. Nye initiativer Behandlingsgaranti til mennesker med stofmisbrug, der gerne vil i behandling i det sociale system, enten i form af døgnbehandling eller ambulant behandling inden for en rimelig tidsfrist. På sigt skønnes der at være brug for oprettelse af yderligere 100 døgnbehandlingspladser og 300 dagbehandlingspladser. Etablering af 10 nye væresteder på længere sigt, og placering af disse omsorgs- og samværstilbud så tæt på brugerne som muligt. Støtte til etablering og yderligere kvalificering af arbejdet i væresteder for såvel stofmisbrugere som stoffrie. Udarbejdelse af en fælles klagevejledning i samarbejde med Sundhedsministeriet for at styrke retssikkerheden for stofmisbrugerne. DANRIS systemet, der foretager registreringer og dokumentation af behandlingsforløb, samt kvalitet og effekt af de forskellige behandlingsformer for stofmisbrug, udvides til at omfatte hele landet inden for de næste 4 år. Amter og kommuners kvalificering af handleplansarbejdet skal styrkes som led i efteruddannelsesaktiviteter af fagpersoner i kommuner og amter Mennesker med alkoholmisbrug Alkoholmisbrug er et af samfundets største sundhedsproblemer og tillige en af de bagvedliggende årsager til utallige af de tunge sociale problemer i amter og kommuner. Det er uacceptabelt, at personer med et behandlingskrævende alkoholmisbrug ikke kan komme i behandling. Behandlingssystemet skal bredes ud, så det tilgodeser alle grupper med et alkoholmisbrug, fx også mennesker, der er udviklingshæmmede. Nye demensinitiativer Det fælles ansvar 11
12 Målgruppens omfang Ifølge Sundhedsstyrelsen skønnes det, at ca personer over 14 år har et alkoholforbrug, der giver stor risiko for helbredsskader. Heraf skønnes det, at hører til i den udsatte gruppe. Ifølge Socialforskningsinstituttet har ca børn og unge under 18 år en far eller en mor, som har været indlagt som følge af sygdom, der skyldes alkoholmisbrug. Da ikke alle alkoholmisbrugere indlægges, skønnes det reelle tal at være langt højere. Igennem de sidste 10 år er der sket en nedgang i antallet af døgnbehandlingspladser fra ca. 200 pladser i 1989 til ca. 100 pladser i Denne indskrænkning har især betydning for de svært belastede misbrugere, som har vanskeligt ved at udnytte et ambulant behandlingstilbud. Samtidig har man konstateret, at mennesker, der er udviklingshæmmede, kun i et meget begrænset omfang modtager behandling for deres alkoholmisbrug. Udviklingsmål Regeringen vil sikre: At antallet af behandlingspladser forøges, så behandlingsindsatsen overfor de svage grupper intensiveres. At behandlingsindsatsen og dermed samarbejdet på tværs af amtsgrænserne udbygges med henblik på visitation til behandling, hvor der aktuelt er plads i lighed med mulighederne for det frie sygehusvalg. At samarbejdet mellem amter og kommuner intensiveres, så der i højere grad sikres en sammenhæng i behandlingsindsatsen. Nye initiativer Det er målet at etablere 20 døgnpladser eller 12 døgnpladser og 60 dagbehandlingspladser. Iværksættelse af forsøg hvorefter kommunerne i samarbejde med lægekonsulenten får mulighed for selv at kunne visitere til relevante behandlingstilbud. 12 Det fælles ansvar
13 Mennesker med en sindslidelse Den sociale, generelle indsats omfatter en bred vifte af tilbud, som også mennesker med sindslidelse har adgang til. Nogle har imidlertid brug for tilbud, der specielt tager sigte på at dække deres individuelle behov. Både amter og kommuner er ansvarlige for, at der er de forskellige tilbud, såsom botilbud, støtte- og kontaktpersonordning, meningsfulde dagtilbud, herunder væresteder, aktiviteter m.v. Målgruppens omfang Det skønnes, at der er ca personer, der har en behandlingskrævende sindslidelse, og behov for særlige sociale tilbud. Det skønnes, at ca personer kan betegnes som meget vanskeligt stillede, idet de både har en sindslidelse og et misbrug af alkohol og/eller narkotika. Udviklingsmål Regeringen vil sikre: At der fortsat sker en udbygning og kvalitetsudvikling af den sociale indsats for mennesker med sindslidelse med særlige behov. At der målrettet udvikles tilbud, der er rummelige og tilgængelige for de meget vanskeligt stillede mennesker, der både har en sindslidelse og et misbrug af alkohol og narkotika, og som forbedrer deres hverdagsliv. At de meget vanskeligt stillede sindslidende ikke bliver kastebold mellem forskellige systemer og sektorer. At indsatsen vægter helhedsperspektivet og fokuserer på det hele menneske, og at samspillet mellem sektorerne forbedres og udvikles til gavn for den enkelte bruger og de pårørende. At pårørendearbejdet styrkes og respekteres som en meget værdifuld samfundsressource. At der gøres en særlig indsats for forskning og forsøg, der fokuserer på mulighederne for at den enkelte genvinder sin uafhængighed af støtte- og omsorgstilbud. Nye demensinitiativer Det fælles ansvar 13
14 Nye initiativer Evaluering af igangværende projekter for mennesker med både en sindslidelse og et misbrug (dobbeltdiagnosticerede). Det er en optakt til en efterfølgende landsdækkende undersøgelse, der skal vise hvad der er af tilbud, der kan rumme den vanskeligt stillede gruppe. Tydeliggørelse af de sociale myndigheders ansvar for den sociale indsats for den meget vanskeligt stillede gruppe (dobbeltdiagnosticerede), så disse menneskers udstødning fra behandlingssystemet reduceres/ophører. Initiativ til forsøg i 2002, hvor perspektivet om at blive helbredt (recovery-perspektivet) sættes i centrum. Undersøgelse af, hvor mange amter, der har formuleret en egentlig pårørendepolitik. I 2003 fremlægges konkret forslag til en styrkelse af pårørendearbejdet, med efterfølgende iværksættelse, og ved drøftelser med pårørende-organisationer sikres det, at også pårørende til personer med anden etnisk baggrund bliver styrket. Undersøgelse af behovsdækningen for støtte- og kontaktpersoner (SKP) i 2003, inden ordningen skal revideres. Ca personer på landsplan har i dag modtaget et tilbud om (SKP), og ordningen har hermed karakter af en forebyggende foranstaltning. Der er etablerede SKP-ordninger i landets større byer, men der er ingen viden om, hvordan ordningen er etableret i de mindre kommuner. Samtidigt skal det belyses, i hvilket omfang behovet for støtte- og kontaktpersoner for personer med anden etnisk baggrund dækkes af de nuværende ordninger. Muligheden for indførelse af forpligtende behandlingskontrakter skal overvejes Hjemløse Mennesker, der er hjemløse, og som er henvist til forsorgshjem, herberger mv. mangler et væsentligt fundament i tilværelsen for at kunne tage vare på sig selv. Et liv som hjemløs har store helbredsmæssige og sociale konsekvenser. 14 Det fælles ansvar
15 Målgruppens omfang Den 1. januar 2000 var der personer, som boede på en 94-boform. I løbet af 2000 blev der foretaget indskrivninger og i samme periode i alt udskrivninger forskellige personer boede i kortere eller længere tid på en 94- boform i løbet af var indskrevet én gang personer var indskrevet 2 gange og personer var indskrevet mindst 3 gange i løbet af året. Udviklingsmål Regeringen vil fastholde hjemløseplanens 6 højt prioriterede, og aktuelle områder, som er: Bostøtte. Hjælp til beboere på forsorgshjem til at flytte til en mere varig bolig, herunder Skæve huse til skæve eksistenser Akuttilbud. Oprettelse i hvert fald i en overgangsperiode af fleksible døgntilbud i form af overnatningspladser, natvarmestuer osv. Målet er at ingen afvises på grund af pladsmangel. Alternative skadestuer. Udvikling af tilbud om sygepleje til de personer, der ikke bruger eller afvises i de almindelige sygehuse. Alternative plejehjem. Flere og flere på forsorgshjem har behov for døgnpleje. Personerne kan på grund af en langvarig deroute med et massivt misbrug ikke rummes i eksisterende tilbud. Særlig indsats for de unge hjemløse. Særlig indsats for de boligløse narkoprostituerede Prostituerede Der er store, negative helbredsmæssige og sociale konsekvenser ved at være prostitueret, og ofte er prostitutionsdebut begrundet i sociale årsager. Det er en vanskelig proces at komme ud af et liv som prostitueret, og der er behov for både en social og sundhedsmæssig indsats, og der er behov for en forebyggende indsats, så de mest sårbare unge ikke kommer ind i et liv som prostituerede. Dertil kommer de særlige problemstillinger, der knytter sig til handlen med kvinder til prostitution i Danmark. Nye demensinitiativer Det fælles ansvar 15
16 Målgruppens omfang Der skønnes at være prostituerede. Der har været en stigende tendens de senere år, og kvinderne udgør langt størsteparten. Antallet af udenlandske prostituerede på kortere eller længere ophold i Danmark er stigende. Udviklingsmål Regeringen vil sikre: At der sker en udvikling af en social og sundhedsmæssig indsats i forhold til prostituerede, og at indsatsen forankres på det regionale og lokale plan. At de prostituerede, der vil ud af et liv som prostituerede, gives muligheder for en tilgængelig støtte hertil. At det opsøgende arbejde, med tilbud om forebyggende, skadesreducerende og rådgivende indsats, bliver styrket, og at der i særlig grad sættes fokus på at forebygge, at unge går ind i en tilværelse som prostituerede. Nye initiativer Støtte til den frivillige indsats, der har aktiviteter på gadeplan i forhold til de dårligst stillede prostituerede med misbrug. Støtte de igangværende modelprojekter i amtslig regi, der sigter på at udvikle og styrke lokale offentlige myndigheders sociale og sundhedsmæssige indsats i forhold til prostitution. Videreføre det landsdækkende rådgivende Pro-Center efter Støtte til iværksættelse af metodeudviklingsaktiviteter i 2002 i forhold til rådgivning af udenlandske kvinder i prostitution. 16 Det fælles ansvar
Politik for socialt udsatte borgere
Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs mereVedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik
Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får
Læs mereFredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101
Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune
Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling
Læs mereRÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen
RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder
Læs mereUdmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte
Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af
Læs mereKvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie
Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere
Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs mereKvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101
Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Målgruppe Målgruppen for stofmisbrugsbehandling er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af euforiserende og afhængighedsskabende
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereKvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter lov om social service 101og 101a
Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter lov om social service 101og 101a Målgruppe Målgruppen for stofmisbrugsbehandling er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af euforiserende
Læs mereKvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter sundhedsloven 141
Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter sundhedsloven 141 Målgruppe Målgruppen for behandling af alkoholmisbrug er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af alkohol bosat
Læs mereAftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme
Læs mereKvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol- og/eller
Læs mereEn styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats
En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrkelse af myndighedsområdet dækker over såvel en styrket udredningskapacitet som en styrket myndighedsindsats. Indsatserne er beskrevet
Læs mereCenter for Familie, Social & Beskæftigelse
Center for Familie, Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 samt 101 a Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med
Læs mereSpørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder
Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der
Læs mereIndsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mereOdense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave
Odense Kommune Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave Januar 2019 Hvad kan jeg bruge kvalitetsstandarden til? Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense
Læs mereCenter for Social & Beskæftigelse
Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling
Læs mereKvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug
Kvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 14. november 2017 Side 1 af 7 1. Kvalitetsstandardens formål og indhold Kvalitetsstandarden omfatter indsatsen
Læs mereBrøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson
Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med
Læs mereAnsøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper. Ansøgningsfrist 15. november 2002
Socialministeriet Tilskudssekretariatet Holmens Kanal 22, Postboks 1059 1008 København K Skema A UDSAT Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper Ansøgningsfrist 15. november
Læs mereHøje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)
NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen
Læs mereLovgivningsmæssige rammer og referencer
Lovgivningsmæssige rammer og referencer Indlæggelse og udskrivelse Følgende love og bekendtgørelser har betydning for udmøntningen af indsatsområde 1 generelt: Sundhedslovens 41, stk. 1, 2 og 3 vedr. videregivelse
Læs mereAftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017
Regeringen 27. november 2013 Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017 Partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet
Læs mereForslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune
Forslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune Indledning Kolding kommunes Udsattepolitik indeholder et helhedssyn, hvor Kolding kommune ønsker: At tilbuddene til udsatte borgere i Kolding
Læs mereStatusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer
Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer MÅL - familier, børn og unge Børn får det bedre Effektvurderinger af udsatte børn Udvikling og adfærd Familieforhold
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs merePolitik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp
Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereRAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer
RAMME OG RETNING 2016-2020 Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer Ramme og retning Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer 2016-2020 Hvidovre
Læs mereSocialudvalget L 38 - O
Socialudvalget L 38 - O Folketingets Socialudvalg Dato: 29. april 2005 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af den 23. marts 2005 følger hermed - i 5 eksemplarer socialministerens svar
Læs mereBedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden
Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen
Læs mereKvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen. jf. Servicelovens 99
Kvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 5 Revideret: Januar
Læs mereKvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101
1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Lovgrundlag Behandlingsgaranti Lov om social service 101 og Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for
Læs mereOphold på forsorgshjem mv.
Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 110 Ophold på forsorgshjem mv. Godkendt af socialudvalget 2. december 2014 Indhold 1 Forudsætninger... 3
Læs mereStøtte- og kontaktpersonordningen. Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktperson
Støtte- og kontaktpersonordningen Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktperson INTRODUKTION Kommunalbestyrelsen har valgt at udarbejde kvalitetsstandard for støtte- og kontaktpersonordnin- gen. Kvalitetsstandarden
Læs mereSocialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte
Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,
Læs mereIndhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6
1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8
Læs mereKvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol og/eller
Læs mereFunktion Aktivitet Udgifter (kr.) Indtægter (kr.) 05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 1.428.000 0 05.32 I alt 1.428.
05.32 Udgifter: 1.428.000 kr. Tilbud til ældre og handicappede Indtægter: 0 kr. 05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 1.428.000 0 05.32 I alt 1.428.000 0 05.32.33 Forebyggende indsats
Læs mereDe bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereSt. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV www.dannesbo.dk
1 St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV www.dannesbo.dk St. Dannesbo er forankret i Social- & Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommunes Socialcenter under omsorgsområdet Vi er et midlertidigt
Læs mereForebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)
Input til Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020, d. 14.3.2019 - Forebyggelse på Børneområdet (Læring og Trivsel) og det specialiserede voksenområde (Aktiv hele livet) Forebyggende initiativer - Børneområdet
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereKvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141
Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.
Læs mereKvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141
Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141 Målgruppe Målgruppen for behandling af alkoholmisbrug er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af alkohol, bosat
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereRusmiddelcenter Middelfart
Rusmiddelcenter Middelfart Et nyt behandlingstilbud fra 1. januar 2008 Alkoholbehandling Rusmiddelcenter Middelfart (RcM) Den 1. januar 2008 samles al rusmiddelbehandling i RcM. Centret vil få til huse
Læs mereKvalitetsstandarder Hjørring Kommune. Social behandling af alkoholmisbrug Social behandling af stofmisbrug samt substitutionsbehandling
Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Social behandling af alkoholmisbrug Social behandling af stofmisbrug samt substitutionsbehandling 1 Forord Kvalitetsstandarder for misbrugsområdet handler om den hjælp,
Læs mereUDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato
UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...
Læs mereFor social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.
Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3
Læs mereGodkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.
1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...
Læs mereGodkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.
1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...
Læs mereÆndringer i Serviceloven ved LOV nr. 660 af 08/06/2017.
Ændringer i Serviceloven ved LOV nr. 660 af 08/06/2017. Udvidelse og tydeliggørelse af muligheden for at yde en tidlig forebyggende indsats, forenkling af udmålingssystemet for merudgiftsydelsen, indførelse
Læs mereForslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...
Læs mereKvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen
Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug
Læs mereKommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte
Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte Udgifterne til kommunernes sociale indsatser til socialt udsatte efter serviceloven har de seneste år ligget på omkring ca. 6,8
Læs mereSpilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle
Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2019-2021 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereKvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem 2 Kvalitetsstandard for forsorgshjem Formålet med hjælpen Forsorgshjem er et midlertidigt botilbud,
Læs mereKORT INTRODUKTION TIL FAGOMRÅDET VOKSENSERVICE TIL BYRÅDSMEDLEMMER I FREDERICIA KOMMUNE
KORT INTRODUKTION TIL FAGOMRÅDET VOKSENSERVICE TIL BYRÅDSMEDLEMMER I FREDERICIA KOMMUNE I denne folder bliver du kort introduceret til fagområdet Voksenservice. Ved at læse folderen får du et overordnet
Læs mereHvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014
Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?
Læs mereKvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99
Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Mikael Kunst Dato: Januar 2017 Sagsid.: Sundhed og Omsorg Version nr.: 6 Grøn skrift =
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem 2 Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem Formålet med hjælpen Forsorgshjem er et midlertidigt botilbud, hvor du kan bo og
Læs mereKvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud
Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2015-2017 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereUdvalget for Specialiserede Borgerindsatser Politiske pejlemærker 2019
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser Politiske pejlemærker 2019 Med visionen som drivkraft Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser har den politiske vision, at Slagelse Kommunes indsatser på
Læs mereBilag 2: Tilbud og indsatser, der endnu ikke er sikret finansiering fra 2018 og frem
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 2: og indsatser, der endnu ikke er sikret finansiering fra 2018 og frem 1.1: Støtte- og kontaktpersonordning for hjemløse Støtte- og
Læs mereen by med plads til alle
by med plads til alle SocialStrategi 2018 by med plads til alle indhold 4 Et værdigt liv en helstøbt og langsigtet løsning Et selvstændigt liv 6 en sund og fagligt stærk organisation 10 introduktion København
Læs mereKvalitetsstandard Botilbud 110
Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller
Læs mereUDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område
UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mere1.Egen bolig/støtte i egen bolig
.Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge
Læs mereKvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101
Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde
Læs mereSAMMENHÆNGENDE UDSATTEPOLITIK
SAMMENHÆNGENDE UDSATTEPOLITIK 1 Sammenhængende Udsattepolitik Et sammenhængende tiltag for medborgere, der er udsatte, er en del af Horsens Kommunes indsats. Indsatsen er integreret imellem jobcenteret,
Læs mereSOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015
Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt
Læs mereEN BY MED PLADS TIL ALLE
BY MED PLADS TIL ALLE SOCIALSTRATEGI 2018 BY MED PLADS TILINDHOLD ALLE 4 8 VÆRDIGT HELSTØBT OG LANGSIGT LØSNING SELVSTÆNDIGT SUND OG FAGLIGT STÆRK ORGANISATION 6 10 INTRODUKTION København skal være en
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereOpgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre.
Faktabeskrivelse På handicap- og psykiatriområdet varetages kommunens opgaver i forhold til voksne med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det vil siger
Læs mere7 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud
7 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 8 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Hvordan læser jeg
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereKøbenhavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser
Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver
Læs mereMidlertidige botilbud
Midlertidige botilbud Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for midlertidige botilbud Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af det serviceniveau, som tilbydes i Sønderborg Kommune. Hvem kan få ophold i et
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG
KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Fanø Kommune og Center for Misbrug, Esbjerg Kommune.
Samarbejdsaftale mellem Fanø Kommune og Center for Misbrug, Esbjerg Kommune. Denne samarbejdsaftale dækker områderne Alkoholbehandling og Stofmisbrugsbehandling. Aftalen indgås med udgangspunkt i Region
Læs mereSOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014
Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og
Læs mereIntroduktion til kvalitetsstandarder
Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion
Læs mereAlle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail
HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal
Læs mereHandicappolitikken: Fagudvalg: Forebyggelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: 30. marts 2011
Opsamling på de politiske mål for perioden 2010-13 på handicap-, psykiatri- og misbrugsområderne Opsamling på hvert af de tre politikområder, ultimo 2013 Beskæftigelse, Social, Økonomi Voksen Handicap,
Læs mere