Koncerthuset Klassisk Sæson. Torsdag 21. februar kl

Transkript

1 12 13 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 21. februar kl Tjajkovskijs Violinkoncert DR SymfoniOrkestret Dirigent: Michael Schønwandt Solister: Sayaka Shoji, violin Ina Kringlebotn, sopran og Erlend Tyrmi, baryton Pro gram

2 Program Koncerthuset 2008/ /13 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 21. februar 2013 kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Michael Schønwandt Solister: Sayaka Shoji, violin Ina Kringlebotn, sopran Erlend Tyrmi, baryton Koncertmester: Soo-Jin Hong Koncerten sendes direkte i P2 Klassisk (FM og DAB) og genudsendes søndag 24. februar kl (DAB) Mød musikken: Kl er der koncertintroduktion i Koncertsalen med P2-værten Esben Tange, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten Der vil være cd-salg i koncertpausen Claude Debussy ( ) Children's Corner (1908) instrumenteret af Hans Abrahamsen (f ), 2011 I II III IV V VI Doctor Gradus ad Parnassum Jimbo's Lullaby Serenade for the Doll The Snow is Dancing The Little Shepherd Golliwogg s Cake Walk Varighed ca. 24' Peter Tjajkovskij ( Violinkoncert, D-dur, op. 35 (1878) I Allegro II Canzonetta: Andante III Finale: Allegro vivacissimo Varighed ca. 33' Pause ca Overrækkelse af Emil Holms legat Carl Nielsen ( ) Symfoni nr. 3, Sinfonia espansiva, op. 27 ( ) Solister: Ina Kringlebotn, sopran og Erlend Tyrmi, baryton I II III Allegro espansivo Andante pastorale Allegretto un poco Varighed ca. 39' Ensemblechef: Kim Bohr Konst. orkesterchef: Kim Bohr Producent: Gordon Alsing Producer: Bernhard Güttler Teknik: Jan Oldrup Regissør: Nina Ulf Jørgensen Redaktion: Nina Sauerland Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Hellbrandt

3 Værker Koncerthuset 2012/13 3 I børnenes verden kan legetøjet blive levende. Det sker i Debussys Children s Corner, hvor man møder legetøjs-elefanten Jimbo, og hvor en porcelænsfigur af en lille hyrde spiller ensomt på sin fløjte. Det er musik med en sær blanding af alvor, nostalgi og naivitet. Claude Debussy/ Hans Abrahamsen: Children's Corner Af Jens Cornelius Hans Abrahamsen skriver i øjeblikket på et nyt værk bestilt af Berliner Filharmonikerne, verdens nok bedste symfoniorkester. Children s Corner fra 1908 er ikke børnemusik, selv om det er tilegnet Debussys datter, Chou-Chou. De seks satser er korte glimt af barnets univers, betragtet med voksne øjne. Derfor har musikken en dobbelthed i at være både inde i og uden for barndommen samtidig. Drømmeverdenen sprækker definitivt i den gakkede finale Golliwogg s Cakewalk. Golliwog var navnet på en sort slaskedukke, der dengang var populær på begge sider af Atlanten. I Debussys stykke danser den cakewalk en tidlig form for jazz, der var på mode i begyndelsen af 1900-tallet. Debussy lader Golliwog sprælle rundt til synkopererede banjorytmer. Samtidig er han flabet nok til at citere Wagner undervejs: Den berømte Tristan-akkord, der indleder Wagners højtsvungne opera Tristan og Isolde. Debussy havde et had/kærlighedsforhold til Wagner, som han her udstiller for alverden. Tristans hellige akkord misbrugt i en underlødig negerdans! Også andre steder er der kryptiske og meget voksne referencer. Førstesatsen Dr. Gradus ad Parnassum er en hilsen til en berygtet samling klaveretuder, Debussy pinte sig igennem som ung: Gradus ad Parnassum (Trin til parnasset) af den wienerklassiske komponist Clementi. De hurtige, evindelige bevægelser i Debussys stykke er taget direkte fra Clementis slidsomme fingerøvelser. Debussy komponerede Children s Corner for klaver. Nu har Hans Abrahamsen orkestreret musikken (2011), og det føjer sig ind i en smuk fransk tradition for orkesterudgaver af Debussys klavermusik. Allerede i 1911 lavede Debussys ven

4 Værker Koncerthuset 2012/13 4 André Caplet en orkesterversion, men Abrahamsens udgave er endnu mere raffineret. Værket, der er dedikeret til pianisten Amalie Malling og aftenens dirigent Michael Schønwandt, er faktisk en født klassiker, som Schønwandt, allerede har opført i Holland. Peter Tjajkovskij: Violinkoncert Tjajkovskij havde et fantastisk greb om både sin musik og sit publikum. Han skrev den nok mest elskede klaverkoncert i verden og også en af de mest populære violinkoncerter. Begge værker griber om lytternes følelser med spænding og skønhed. Man kan spille Tjajkovskijs Violinkoncert igen og igen uden at blive træt. Og det er man nødt til, hvis man vil mestre alle dens vanskeligheder, sagde violinisten Joseph Brodsky, der uropførte violinkoncerten i Det begyndte ellers ikke så godt for violinkoncerten, for ved uropførelsen i 1881 fik den en af musikhistoriens dårligste anmeldelser. Den toneangivende kritiker Eduard Hanslick skrev: Der bliver ikke spillet på violinen man rusker i den, flår den i stykker, slår den gul og blå. Der breder sig en hørbar, russisk stank; Tjajkovskijs Violinkoncert påkalder for første gang den frygtelige tanke, at der findes musik, som man kan høre stinker. Violinkoncerten er skrevet samtidig med to andre store værker, der rykkede Tjajkovskij op i øverste division, nemlig den 4. Symfoni og operaen Eugen Onegin. Denne strøm af mesterværker kom efter et år med en voldsom livskrise. Tjajkovskij havde indgået et påtaget ægteskab med en desperat beundrerinde for at skjule sin homoseksualitet.ægteskabet førte til sammenbrud for begge parter. Tjajkovskij prøvede endda at drukne sig eller i det mindste at få dødelig lungebetændelse af det kolde vand. Fra dette lavpunkt og til violinkoncertens fejende mazurkarytmer er der selve livsviljen til forskel. Bag violinkoncertens forførende melodiøsitet og intense følelser er en skarpt kalkuleret konstruktion. Musikkens fabelagtige evne til at tale til publikum er resultatet af Tjajkovskijs eminente sans for timing. Det er bestemt ikke let at skrive musik, der betager publikum umiddelbart, og som kan vinde nye lyttere over 130 år, efter at den blev skrevet.

5 Værker Koncerthuset 2012/13 5 Carl Nielsen: Symfoni nr. 3 Carl Nielsen skrev i alt seks symfonier i årene fra 1891 til Den 3. Symfoni blev Carl Nielsens gennembrud hos både publikum og kritikere. Før havde man bøjet sig for hans vilje og egensind, men man brød sig ikke rigtig om det, man hørte. Den unge Carl Nielsens musik var forskruet og fortænkt, mente de fleste. Især Carl Nielsens to første symfonier havde forundret publikum. De havde ikke lignet noget andet, man kendte i dansk musik og det var ikke nødvendigvis positivt ment. Men den diskussion blev afgjort med den uimodståelige Symfoni nr. 3, som overgik de to foregående i enhver henseende. Efter næsten 100 år mener mange, at den ikke bare er Carl Nielsens bedste, men også den bedste danske symfoni overhovedet. Førstesatsen er medrivende i en klasse for sig selv. Med smældende akkorder slynges musikken i gang og skaber så megen energi, at symfonien nærmest folder sig ud ved egen kraft. Carl Nielsen, som gerne søgte længe i ordbøger for at finde den rette glose, kaldte førstesatsen Allegro espansivo. Det gav ham senere idéen til at kalde hele symfonien Sinfonia espansiva (Den ekspansive symfoni). I andensatsen befinder man sig i en uberørt natur med paradisisk ro. Komponistens Idé med den hele Sats er følgende Tredeling: Landskabet, Naturstemmer og Menneskets stærke Følelse derved, skrev Carl Nielsen. Efter at have lavet satsen færdig fandt han på at tilføje to sangstemmer en mand og en kvinde. De blander sig i musikken uden ord og understreger den passive og vegeterende karakter. Det er Adam og Eva, de ubesmittede urmennesker. Modsætningen til denne ophøjede dovenskab kommer i 3. sats, der er livlig og rastløs, og især i 4. sats, som er en hyldest til det enkle og nyttige liv på jorden. En uimodståelig melodi en af Carl Nielsens allerbedste skrider frem som en fællessang for fuldt symfoniorkester. Det er "en Hymne til Arbejdet og det daglige Livs sunde Udfoldelse," sagde Carl Nielsen selv. Symfonien blev færdig i 1911 og uropført året efter. Fra da af var Carl Nielsen umiskendeligt den førende komponist i Danmark. Det var endelig den fuldvoksne Kunstner- Personlighed, der her brød frem. Det første, helt og fuldt modne Æble fra hans Træ, skrev en anmelder.

6 Dirigent Koncerthuset 2012/13 6 Dirigent Michael Schønwandt Michael Schønwandt har haft en lang række poster i europæisk musikliv og er i dag chefdirigent og kunstnerisk leder for Den hollandske Radios Kammerfilharmoni og 1. gæstedirigent ved Statsoperaen i Stuttgart. Dansk dirigent, født 1953 på Frederiksberg Fra 2000 til 2011 musikchef på Det Kongelige Teater I dag chefdirigent og kunstnerisk leder for Den hollandske Radios Kammerfilharmoni og 1.gæstedirigent for Statsoperaen i Stuttgart. Han er uddannet i København og London og debuterede i I 1980 erne var han chefdirigent for Berliner Symfonikerne og gæstedirigent ved Operaen i Nice og La Monnaie Operaen i Bruxelles. Han har gæstedirigeret så fine orkestre som Berliner Filharmonikerne, Wiener Filharmonikerne, London Symfonikerne, Det franske Nationalorkester og Concertgebouw Orkestret i Amsterdam. I 1987 var han den første skandinav til at dirigere ved de berømte Wagner-festspil i Bayreuth. Naturligvis har Schønwandt også haft hovedroller i dansk musikliv. I 1981 var han medstifter af det københavnske orkester Collegium Musicum. Fra 1989 til 2000 var han 1. gæstedirigent for DR SymfoniOrkestret. Herefter tiltrådte han dobbeltposten som chefdirigent for Det Kgl. Kapel og musikchef for Det Kgl. Teater. I den nyopførte Operaen på Holmen stod han for nogle af de mest spektakulære operaopførelser i teatrets historie. Ikke mindst Wagners firdobbelte opera Nibelungens ring, der også udkom på dvd og blev kåret til Årets bedste dvd af det førende tidsskrift Gramophone. Schønwandt har en meget omfattende cd-produktion og har med DR SymfoniOrkestret lavet referenceindspilninger af alle Carl Nielsens symfonier og de tre solokoncerter. På dvd kan man desuden opleve ham dirigere Carl Nielsens opera Maskarade. Han er udnævnt til Kommandør af Dannebrog og er en af de højest udmærkede kunstnere i Danmark.

7 Solist Koncerthuset 2012/13 7 Solist Sayaka Shoji Sidste år i januar fik publikum i Koncerthuset sig en kæmpe overraskelse. Med kort varsel sprang den unge japanske violinist Sayaka Shoji ind som solist i Sjostakovitjs Violinkoncert nr. 2 og gjorde det fænomenalt! Indrømmet: Denne japanske stjerne var ikke et velkendt navn herhjemme, men rygterne fra udlandet talte sandt. I Japan er hun en af de mest populære klassiske solister, og det samme har hun mulighed for at blive her i Europa, hvor hun har slået sig ned. Foto: Julien Mignot Japansk violinist, født i 1983 Vinder af Paganini-konkurrencen i 1999 Solist hos nogle af verdens førende symfoniorkestre. Sayaka Shoji er netop fyldt 30 år. Hun kommer fra en kunstnerisk familie og blev tidligt fantastisk dygtig til at spille violin. Hun voksede op i Italien og vandt 16 år gammel den italienske Paganini-konkurrence som den yngste vinder nogensinde. Året efter fik den verdensberømte dirigent Zubin Mehta ørerne op for hende, og sammen med Israel Filharmonikerne indspillede de hendes debut-cd med musik af Paganini. Siden har Sayaka Shoji været solist hos nogle af verdens bedste orkestre, både i USA, Asien og Europa. Hun har spillet med bl.a. Berliner Filharmonikerne, London Symfonikerne, New York Filharmonikerne og Skt. Petersborg Filharmonikerne. Sayaka Shoji spiller på en Stradivarius fra 1729, og med den har hun indspillet otte cd er, bl.a. Tjajkovskijs Violinkoncert. Hendes japanske cd er er desværre ikke tilgængelige i Danmark, men nye danske fans kan i hvert fald finde Sayaka Shoji på Youtube, hvor hendes udgave af Tjajkovskijs Violinkoncert er set over en million gange! Kombinationen af musik og billeder har Sayaka Shoji tænkt sig at udforske dybere i fremtiden. Hun er begyndt at samarbejde med videokunstnere, malere og koreografer om at præsentere klassisk musik i sammenhæng med andre kunstarter.

8 Adresse: Adresse: Ørestads Ørestads Boulevard Boulevard København 0999 København C C Tlf.: 35 Tlf.: koncerthuset@dr.dk koncerthuset@dr.dk Dr Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Symfoniorkestret Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens musikerliste Garderobe afslutning 1. Der violin er flere garderober i Koncerthuset, både bemandede og selvbetjente begge dele er gratis. De bemandede garderober findes 2. lige violin ved indgangen på niveau 0 og i foyeren på niveau 1. Den selvbetjente garderobe er på niveau 0 langs vinduerne ud Bratsch mod kanalen. Af sikkerhedsmæssige grunde er det ikke tilladt at medbringe større tasker og overtøj i Koncertsalen. Cello Kontrabas Forudbestilling af drikkevarer til pausen Husk, at du kan springe køen til baren over i pausen. Hvis du Fløjte bestiller og forudbetaler din drink i baren inden koncerten, står den klar til dig i pausen. obo Pause Klarinet Pausen varer 30 minutter. Vi ringer ind 10, 7 og 5 minutter, før Fagot dørene til salen lukkes. Horn Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på Trompet Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med Tuba særlige behov. Harpe Klaver/orgel Pauke Slagtøj DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden er sponsor for Koncerthuset