Arbejdsgruppen har flere perspektiver på den åbne skole og drømmescenariet. Hvad er vores drømmescenarie i relation til temaet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsgruppen har flere perspektiver på den åbne skole og drømmescenariet. Hvad er vores drømmescenarie i relation til temaet?"

Transkript

1 Arbejdsgruppe 6 - Tema: Den åbne skole Skolerne skal ved afdækning af disse allerede eksisterende sammenhængskrafter se på konkrete tiltag for inddragelse af skolen i sammenhængskraften og omvendt skolen ud i byen og byen ind i skolen. Eksempler på tiltag på skolerne i allerede eksisterende idræts-, kultur- og foreningsliv i lokalsamfundet: Omkring én skole kan der være et blomstrende musikliv, som kan skabe udgangspunkt for musiske tiltag i skolens hverdag gennem fx koncerter på skolen for lokale udøvere af diverse musiske udtryksformer, musikindslag fra skolen i bybilledet mv. Omkring én skole kan der være muligheder, som allerede findes i den lokale klub og dennes kontakter til lokalsamfundet. Opmærksomhedspunkter: Inddragelse og samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv skal dog altid hvile på en klar aftale om indhold, ansvar, konkret deltagelse og målet for tiltaget. I første instans bør skolen være den, der delagtiggør og lytter, for derigennem at cementere ansvaret og muligheden mest muligt, så aftaler mellem fx professionel og frivillig bliver realistiske i forhold til både skolens og foreningens muligheder. Hvis skolen er den bærende i samarbejdet vil uforudsete hændelser bedre kunne håndteres (de professionelle mødes hver dag i samme lokale ), end når dette hviler på den frivillige. Når skole og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv skal indgå i dette samarbejde må dette skabes i så god tid, at skolen i forhold til aftaler på personaleområdet kan få disse på plads og i så god tid, at den frivillige organisation kan finde de frivillige. Hvad er vores drømmescenarie i relation til temaet? Arbejdsgruppen har flere perspektiver på den åbne skole og drømmescenariet. Vi tror på, at det kræver et fællesskab at lave et barn og det kræver en hel landsby at lære et barn at læse. Det kræver et samfundsfællesskab, at udfordre et barn fagligt og socialt, så barnet kan udvikle sig og i det demokratiske samfund Vi vil gerne have kultur ind i børneinstitutioner og skolen, så børn møder kunst og kultur tidligt (Kulturminister Marianne Jelved til fagbladet Perspektiv, august 2013). Drømmescenariet er det åbne samfund, hvor skolen indgår som en del af et større viden og læringsfællesskab. Skolen og de andre nævnte institutioner udgør det samlede læringsfællesskab. Vi bevæger os væk fra undervisning med fokus på individet (med barnet i centrum) til nu at tænke, planlægge, udføre og reflektere over læring i fællesskabet. Undervisning er et middel til at nå målet læring. Samfundet løfter i flok og vi sikrer igennem et forpligtende samarbejde, at alle byder ind med idéer og sætter handling på det fælles mål om at alle børn skal lære mere og trives bedre. For at sikre successen er vi nødt til at arbejde projektorienteret i forhold til at prøve samarbejder og muligheder af vi skal turde fejle og vi skal dele fejlene med hinanden.

2 Vi skal fejre de små succeser undervejs, og vi skal udfordre hinanden og egen praksis ved struktureret og målrettet at udvikle praksis i samfundet. Hvordan få barnets læring i centrum i skolen? I skolen skal læring i stort omfang baseres på forskningsbaserede resultater og af den løbende evaluering af den enkeltes læring. Læring skal cementeres i fagteamet og praktiseres i den enkelte klasse i forløb, hvor der indgår mål med den enkelte eller i små grupper, opfølgning i timerne og ved aflevering af opgaver og ved evaluering og ny målfastsættelse. Samarbejde med SFO og klub er også her væsentlig jf. det hidtidige arbejde og mål med fx Dialogudvalg og samarbejdsaftaler. Den åbne skole samarbejder med og henter inspiration i det omgivende samfund, men også i kultur og fritidslivet. Alle parter forpligter sig og skaber synergi-effekt til gavn for børn og unges udvikling og oplevelse af morgendagens skole. Vi kan sammen skabe en dagligdag for børnene præget af professionelle og fagligt konsistente tilbud om oplevelse og dannelse, der her udspring i kulturarv, historiefortælling, læsefokus, kunst, musik, fysisk aktivitet og idræt.

3 Skolereformen lægger op til at skolen er centrum, arbejdsgruppen mener at læring foregår mange steder i barnets liv: foreninger Kulturinstitutioner Musikskoler Bibliotek Museum Skole SFO Klub Læring og trivsel Familie Idræts- Ungdomsskole Ungdoms uddannelser og Erhvervslivet Arbejdsgruppen forestiller sig, at Greve finder et digitalt værktøj til nemt at formidle og videndele alle de spændende aktiviteter, der er i gang på tværs i Greve. Vi har allerede nu gode erfaringer med bloggen og tænker, at der er potentiale i at videreudvikle og fortsat fylde flere konkrete idéer og tiltag på og derigennem åbne op for hinandens projekter. Drømmescenariet er, at vi forpligter hinanden og understøtter folkeskolens formålsparagraf til gavn for den enkeltes og samfundets udvikling. Hvad er de største muligheder vi ser? - hvem kan hjælpe med at realisere dem? De største muligheder er at vi går fra tidsstyring til målstyring og vi samarbejder på tværs i Greve. Arbejdet med og udvikling af målstyring baner vejen for at synlige læringsmål og feedback bliver en del af hverdagen i skolen. Læringsmål udarbejdet af klassens lærerteam og skolens fagteam giver elever og forældre indsigt, hvor barnets næste udviklingszone er. Nye fælles mål danner ramme om processen med læringsmål. Ved en konkret målstyring sammen med eleven/ /barnet, hvor der indgår afdækning af førviden, opfølgning i form af vejledning og løbende kvalificering af opgaveløsning og endelig evaluering med efterfølgende ny målsætning lavet sammen med eleven/barnet vil medføre mere

4 inspiration, mere fokus på egen læring og læring i det hele taget. Dette gælder også social læring, hvor samarbejdet med SFO og klub om målsætning vil kunne bibringe en koordination af indsats. De store muligheder ligger i kontakten til kulturinstitutioner/foreninger/erhvervsliv/plejehjem/politi og skoler/sfo/klubber/daginstitutioner. Mulighed for at udvikle en kultur, hvor man giver mere end man tager. At have fokus på menneskets behov: Der skal være et højere formål med en virksomhed end den økonomiske (citat af Steen Hildebrandt). Institutionen skal først og fremmest afdække lokalområdet bærende frivillige organisationer, kultur- og foreningsliv, for derved at se på, hvordan skolen kan blive en del af denne lokalsamfundets sammenhængskraft. Institutionen skal derefter være den udadfarende for at kunne være igangsætter, samarbejdende og ansvarshaver, når det fx gælder samarbejde med eksterne for styrkelse af læring. Her nytter det ikke, at den idræts-, kultur eller foreningen er den bestemmende, men må gerne være medudslagsgivende. Arbejdsgruppen tænker at disse behov f.eks kan realiseres i praksis gennem bevægelse og sport, nye valgfag på tværs, go` morgen frisk, venskaber, kunst og kultur, ungdomsuddannelser og kontakt til erhvervsliv. Hvad ser vi som de største udfordringer? - hvem kan hjælpe med at rydde dem af vejen? De største udfordringer ser vi i forhold til, at det er mange forskellige interessenter, der skal være i et netværk og være i kontakt. Det er nødvendigt at der er en koordinerende funktion, der f.eks. udvikler og vedligeholder digitale løsninger. Det er afgørende, at nye tilbud udvikles i fællesskab. Skolerne og alle de muligheder, der ligger ude i foreninger, kulturinstitutioner m.fl., skal mødes om konkrete forpligtende projekter, der baner vejen for Den åbne skole. Den koordinerende funktion skal som tidligere nævnt være i skolen/institutionen, da den arbejder efter nogle i forvejen udstukne mål og rammer inder for fx det faglige område. Hvis den praktiske hverdag skal kunne blive en realitet, er det først og fremmest vigtigt, at man vil denne. På skolen/i institutionen skal der findes bannerføre fx inden for kultur-området eller idrætsområdet og ud fra en analyse af lokaleområdet muligheder skal der lægges op til samarbejdet med eksterne. Skolen/institutionen skal finde midler i ressourcen og de eksterne inden for deres træner -muligheder, når der er tale om frivillighed. Det er straks nemmere, når der er lønkroner ind over. Der kan til forskellige forløb ligeledes arbejdes ihærdigt med at få midler

5 fra fonde, kommunale og statslige puljer fx tipsmidlerne. Det sidste kan overlades til de eksterne. Det er vigtigt at tænke Den åbne skole såvel fysisk som virtuelt. Børnene kommunikerer på digitale medier, men har også brug for konkrete fysiske udfordringer. Den digitale kommunikation skal videreudvikles i forhold til skoleintra og udfordre samme. Kommunikationen kan med fordel foregå på Twitter, Facebook og Instagram eller på andre platforme, hvor børn og unge bevæger sig digitalt. Palles gavebod, som er en del af folkebibliotekernes digitale tilbud til børn og som i fremtiden vil være en del af Danskernes Digitale Bibliotek kunne bruges som inspiration og potentielt samarbejdsprojekt, idet Palles gavebod allerede i dag har clearet snitflader til skoleintra. Hvad er vigtigst i forhold til medarbejderne? - procesmæssigt - indholdsmæssigt Hvad er vigtigst i forhold til eleverne? - procesmæssigt - indholdsmæssigt Hvad er vigtigst i forhold til forældrene? - procesmæssigt - indholdsmæssigt Den allermest alternative/skæve/utraditionelle idé inden for temaet arbejdsgruppen kan finde på Hvad er det vigtigt vi kommer hurtigt i gang med? I forhold til medarbejderne er det vigtigt, at der informeres om rammerne for den åbne skole og at allerede eksisterende kontakterflader også kommer i spil. Kommunikation om målet, visionerne og at det gennemtænkes hvordan praksis skal se ud. Her er det yderst vigtigt, at man på skolen/i institutionen kan finde personale, som brænder for et område. Dennes tiltag skal så breddes til SKAL-opgave på skolen/i institutionen, hvis den er bæredygtig. Indholdsmæssigt må det udvikle sig hen af vejen, efterhånden som der er flere kontakter i netværket. Og det er vigtigt, at medarbejderne gensidigt forpligter sig i forhold til de muligheder, der ligger øvrige steder i kommunen i kultur- og fritidsinstitutionerne, i foreningerne og i kontakt med erhvervslivet. I forhold til elever kan vi evt. melde aktiviteter ud på intra, facebook eller twitter. Eleverne kender mange af de tilbud, der er i det omgivende samfund, og kan derfor være med til at give bud på, hvad der er godt og skidt. Arbejdsgruppen tænker at kommunikation er det vigtigste, vi har ikke nået at gennemtænke løsninger. Det mest skæve er at vi går fra tidsstyring til målstyring. Det mest utraditionelle er at vi tænker læring både i skolen og udenfor skolen. Og at vi alvorligt indgår forpligtende samarbejder med andre uden for skolen. Ovenstående kan få konsekvenser for skoledagen, da samarbejde med frivillige organisationer fordrer større fleksibilitet i organisering af dagen og ugen på en skole. Der skal laves rum til fleksible skemaer og til samarbejde med eksterne. En konkret måde eller en beslutning om hvilket digitalt værktøj, vi kan bruge. F.eks twitter, facebook eller andet.

6 - hvad er det første skridt? Konkrete forpligtende tiltag/samarbejdsaftaler med museum/billedskole, bibliotek m.fl. Andre betragtninger Arbejdsgruppen udarbejder konkrete forslag til den åbne skole: 1. Bevægelse 2. Nye valgfag på tværs i Greve 3. Go morgen frisk 4. Ungdomsuddannelser og erhvervsliv 5. Kultur/fritids- og idrætslivet Kom med konkrete eksempler og billeder på, hvordan skoledagen ser ud indholdsmæssigt, organisatorisk og samarbejdsmæssigt Brain storm: Skolerne uddanner unge trænere, som foreninger herefter kan kontakte, DGI kontakt udd instruktører, team Danmark Netværk af frivillige, eks. unge planlægger gåture med ældre Bevægelse i børnehaver planlagt af ældre skoleelever, der er uddannede trænere noget for noget Skolernes lokaler holdes åbne, adgang som til åbne biblioteker ekstra slid på bygninger og lokaler, husk ekstra rengøring Forældrebank, tværgående projekter Erhvervslivet inddrages Skabe rammer for pilotprojekter, mentorprojekter, sponsorater Skole/sfo, klub, musikskole, ungdomsskole, spejdere FDF, kirke, bibliotek, museum, Portalen, kultur, kirker, islamisk forening, skal aktivt inddrages i udviklingen af valgfag og andre aktiviteter, der understøtter den åbne skole Skolen som kulturcenter, gymnasiet, udd institutioner, bibliotek, boligforeninger, politi,. Den åbne skole.. alt i alt som en landsbyløsning Undervisning og læring på tværs, f.eks talentundervisning, bl.a. gennem valgfag og selvvalgte fag Behov for cykelstier mellem skolerne, på tværs af kommunen Levende historiefortællere og morfar projekter Madklubber Nye samarbejdsflader, tænk ud af boksen Far søn idræt, mor datter idræt, Har I spørgsmål til skabelonen, er I meget velkomne til at kontakte Mira på eller mio@greve.dk

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune Forslag til Åben Skole Strategi for Køge Kommune 2018-2021 Skoleafdelingen og Kultur- og Idrætsafdelingen Juni 2018 Indhold Indhold... 2 Hvorfor en Åben Skole strategi?... 3 Om strategien... 3 Definition

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med

Læs mere

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Strategi for Børn og Unge. Lemvig Kommune

Strategi for Børn og Unge. Lemvig Kommune Strategi for Børn og Unge Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.

Læs mere

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet Fysiske rammer Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids- og

Læs mere

Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017

Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017 Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet 30.maj 2017 Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Skolepolitikkens fokusområder og de nationale

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Indhold Indledning... 3 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 4 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål...

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 2015-2017 I Aalborg Kommune vil vi have at alle børn og unge trives. Byrådet besluttede den xx. juni 2015 Aalborg Kommunes nye Børne- og Ungepolitik. Politikken gælder byrådsperioden

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6

Læs mere

Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab. Highfive!

Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab. Highfive! Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab Highfive! Et dialogredskab Highfive -folderen er et dialogredskab, som viser, hvordan man kan skabe et godt børneliv for elever, der dyrker eliteidræt.

Læs mere

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Lundehusskolens Værdigrundlag

Lundehusskolens Værdigrundlag Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Uddannelseinstitutioner

ROSKILDE VEJLEDNING. Uddannelseinstitutioner ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Uddannelseinstitutioner Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan uddannelsesinstitutionerne

Læs mere

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende

Læs mere

FÆLLES OM ALBERTSLUND

FÆLLES OM ALBERTSLUND FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven. September 2017

Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven. September 2017 Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven September 2017 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:

Læs mere

Klubberne i skolereformen

Klubberne i skolereformen Klubberne i skolereformen Børn Kultur og Velfærd Albertslund Kommune Klubadministrationen Hedemarksvej 16 2620 Albertslund Inspirationspjece T 20 47 90 48 SIDE 2 Klubberne i Albertslund ønsker med denne

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Skoler og kulturinstitutioner Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvordan samarbejde? 6 Eksempler på aktivitetstyper 7 Hvad med

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE FRITIDSCENTER 1 JOB OG Ung i Aarhus SYD LÆS MERE PÅ HJEMMESIDEN TIL FRITIDSCENTER Er du en visionær og engageret leder? Har du lyst til at være med til at skabe et unikt ungdomsliv

Læs mere

Den sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune

Den sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune Den sammenhængende børne- og ungepolitik Horsens Kommune 2017-19 1 Forord Vi har en fælles vision I Horsens har vi en fælles vision om, at alle børn og unge skal have en uddannelse. Det gælder for alle

Læs mere

Alle børn har ret til succesfuld læring

Alle børn har ret til succesfuld læring Alle børn har ret til succesfuld læring Velkommen På Helsingør Skole er den enkelte elevs læring i centrum. Man går først og fremmest i skole for sin egen skyld. Det kvitterer vi som skole for og arbejder

Læs mere

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen

Læs mere

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber BØRNE- & UNGEPOLITIK Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber vi venskaber er udarbejdet i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, foreninger, erhvervslivet

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Vision og principper for Bække Skole

Vision og principper for Bække Skole VEJEN KOMMUNE Vision og principper for Bække Skole Indholdsfortegnelse Indledning 3 Bække Skoles vision 4 Principper for undervisningen og undervisningens organisering. 5 Principper for samarbejde mellem

Læs mere

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen

Læs mere

Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole 2010-2013

Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole 2010-2013 Udkast til: Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole 2010-2013 Den aktive ungdomsskole billede fra fremtidsdag med unge, marts 2010. Dagtilbud og Skole Assens Kommune 1 Indledning Sværme, netværk eller

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

DRAGØR KOMMUNES KULTUR OG FRITIDSPOLITIK

DRAGØR KOMMUNES KULTUR OG FRITIDSPOLITIK Input fra dialogmøde d. 17. januar 2017 om: DRAGØR KOMMUNES KULTUR OG FRITIDSPOLITIK Deltagere Børne-, Fritids- og Kulturudvalg (Afbud fra Birger Larsen og Helle Barth) Repræsentanter fra: Folkeoplysningsudvalget,

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Kultur- og Fritidsudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018 Kultur- og Fritidsudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Kultur- og Fritidsudvalget...3 Hillerød Kommune har et varieret og spændende kulturliv, som borgerne deltager aktivt i...3

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember

Læs mere

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper 1. Princip for arbejde med elevernes læring 2. Princip for information mellem skole og hjem 3. Princip for kost og måltider 4. Princip for overgange 5. Princip for skole-hjem

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere