Klimasikring. 20-siders tema om klimasikring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimasikring. 20-siders tema om klimasikring"

Transkript

1 Klimasikring Af: Louise Skøtt Gadeberg Illustration: Rikke Ahm BEDRE HJEM: Mange boligejere er hårdt ramt, når regnen tonser ned og mange vil rigtig gerne gøre noget. De fleste kommuner har lavet klimaplaner, og mange er i gang med at renovere kloakker og lave grønne, vandopsamlende fællesområder. Men tilbage står boligejerne. De har ansvaret for egen parcel. 20-siders tema om klimasikring Klimasikring er kompliceret ingeniørvidenskab, og derfor er det svært at gennemskue, hvad jeg bedst selv gør ved vandmasserne. For hvis jeg gør ét, hvad sker der så i naboens have, hvis han bor lavere end mig? "Ja, jeg forstår godt, hvis mange giver op, før de er gået i gang, for kommunerne har ikke gjort sig klart, hvad borgerne skal gøre", som en ekspert formulerer det. I dette tema forsøger vi at give dig indblik og overblik. Over muligheder med tekniske løsninger, med grønne tiltag og genbrug af regnvand, hvordan de forskellige løsningsmuligheder indvirker på hinanden, hvordan du søger viden og hjælp. Om ikke andet så får du et indblik i, hvor kompliceret det her er. God fornøjelse. 42 SEPTEMBER 2015 BOLIUS BEDREHJEM BOLIUS BEDREHJEM SEPTEMBER

2 Svært og dyrt at tage klimaansvar Boligejerne skal ind i klimakampen og være med til at tage ansvar for de øgede nedbørsmængder og havvandsstigninger på egne matrikler. Men klimasikring er kompliceret ingeniørstof, og eksperterne har forskellige holdninger til, hvad der er "den rigtige løsning". I midten af debatten står boligejerne og venter på næste skybrud. Større tage = mere regnvand = større kloakker 1960 Parcelhus 110 m 2 med tagflade og 20 m 2 befæstelse Kloakrør 1960: Diameter: 30 cm. Kloakrør 1854: Diameter: 20 cm. Af: Louise Skøtt Gadeberg Tegning: Rikke Ahm Klimaforandringerne er over os, og der er tale om kontant afregning nu og i fremtiden: øget hverdagsregn, vildere skybrud, voldsommere stormfloder og afledt heraf oversvømmelser af byer, hele boligområder og parcelhushaver. De fleste husker skybruddet i juli 2011, der kostede næsten 5 milliarder kr. i skadesomkostninger. Fremtidsudsigterne er langtfra positive og vi kan roligt regne med meget mere vand fra oven. En grundlæggende udfordring er, at vand er grænseløst. Det løber nedad og det bliver det ved med, indtil det ikke kan komme længere. Uanset hvem, der så har ansvaret eller problemerne, som de store vandmasser afføder. Fra politisk side er holdningen klar: Klimaudfordringerne skal løses i et samarbejde mellem myndigheder, organisationer, virksomheder og borgere, står der i vejledningen for udarbejdelse af kommunale "Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner" fra 2013, som Naturstyrelsen under Miljøministeriet står som afsender på. Når regnen hamrer ned i rå mængder, så er det hr. og fru Boligejers kælder og grund, der står under vand. Og derfor er boligejerne en uundværlig del af løsningen i at håndtere de stigende nedbørsmasser. Boligejerne er nødt til at tage medansvar for klimakonsekvenserne på egen matrikel. Det store spørgsmål er bare, hvordan de gør det bedst. Hvis boligejerne er forvirrede over, hvilken løsning der er den rigtige for netop deres grund, så forstår jeg dem virkelig godt. For vil det batte noget, at jeg gør noget, når naboen ikke gør noget? Hvilken løsning er den rigtige for mig og min grund? Og hvordan vælger jeg og udregner den rette løsning? Ja, jeg forstår godt, hvis almindelige mennesker, der ikke er ingeniører, finder det her kompliceret. Sådan lyder det fra Kristoffer Amlani Ulbak, seniorkonsulent fra Rørcentret på Teknologisk Institut. Han forklarer, at en del af forvirringen også kan skyldes, at klimaløsningsdebattens yderpunkter på den ene fløj udgøres af dem, man lidt frisk kunne kalde betonkloakingeniør-typerne, der ser Jeg forstår godt, hvis nogle boligejere giver op, før de er gået i gang. Problemet er jo, at mange kommuner ikke helt har gjort sig klart, hvad de vil have, deres borgere skal gøre. Kristoffer Amlani Ulbak, seniorkonsulent fra Rørcentret på Teknologisk Institut klimaudfordringerne som en dimensioneringsudfordring, der kan løses ved kloakudvidelser og evt. tekniske løsninger som faskiner, vandtanke m.m. Over for betonkloakingeniør-typerne står de grønne "regnhavehippier", der mener, løsningen er at se regnen som en ressource, der kan berige vores haver, åer og nærmiljøer. Kristoffer Amlani Ulbak understreger, at det selvfølgelig er groft karikeret og sagt med et glimt i øjet. Hvem ved, hvad der er muligt? Marina Bergen Jensen er professor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, og hun er ikke i tvivl om, at boligejerne er en vigtig del af løsningen på klimaudfordringerne og at grønne løsninger, der kan håndtere regnvandet i boligejernes haver, er den rette vej at gå. "Mange steder kan en halv eller hel afkobling fra kommunens kloakker og dermed lokal afledning af regnvand lade sig gøre. Jeg er dog ikke fortaler for faskiner, men er mere til de grønne løsninger i haverne, for dem kan boligejerne se og forholde sig til. Og jeg synes, det mudrer debatten, at nogle eksperter er så negative over for, hvor langt vi kan komme med grønne nedsivningsløsninger i havens overflade. Og det er ærgerligt", mener hun. I Greve Solrød Forsyning anerkender civilingeniør Birgit Paludan, fagchef for plan og klimatilpasning, at boligejerne har en vigtige rolle i at holde vand på egen grund, men hun mener ikke, at fuld afkobling fra kommunens kloakker altid er en god idé, selvom det er her, boligejerne kan opnå en form for økonomisk håndsrækning. "Det er et stort problem, når kommuner og forsyningsselskaber tilbyder boligejerne at koble sig af kommunens kloakker og håndtere deres regnvand selv for sølle kr. i kompensation fra forsyningsselskabet uden at der nødvendigvis er detaljerede jordbundsundersøgelser, som dokumenterer, at det er muligt. Og når du er frakoblet kloakken, så er du afhængig af, at det ikke regner mere eller i længere tid, end dit anlæg kan nå at opsamle og langsomt lade udsive i din have". Men hvad sker der med de vandmængder, der ikke er plads til i din faskine eller som grønne tiltag i haven ikke kan nå at opsuge, og som ikke længere kan udlede i kloakken? Der er risiko for, at det vand løber ned til naboen, forklarer hun. Og netop derfor tilbyder Greve Kommune ikke fuld afkobling fra de kommunale fælleskloakker. "Jeg synes, det er frækt at overlade klimaudfordringerne til den private boligejer på denne her måde. At bilde dem ind, at løsningen er fuld afkobling, og at 100 procent håndtering af regnvand på egen matrikel overhovedet er praktisk muligt og økonomisk investeringen værd uden detaljerede undersøgelser i området. Folk er jo desperate og vil gøre hvad som helst for at undgå vandkaos eller for at hjælpe nødstedte naboer", mener hun. Hun undrer sig over, hvor staten er henne i alt dette. "Klimaudfordringerne i Danmark er jo et kollektivt problem, og derfor tror jeg ikke på løsninger, hvor man opfordrer 44 SEPTEMBER 2015 BOLIUS BEDRE HJEM BOLIUS BEDRE HJEM SEPTEMBER BOLIUS BEDREHJEM SEPTEMBER

3 nogle borgere til at melde sig ud af kloakfællesskabet. Jeg savner love på det her område og undrer mig over, hvor staten er henne i denne her temmelig alvorlige situation". Mangler klare retningslinjer De forskellige tilgange er en god ting, mener Kristoffer Amlani Ulbak og påpeger, at en kombination formentlig er den bedste løsning. Men det er kommunernes manglende retningslinjer, der giver boligejerne problemer for hvem har overblikket over netop mit område og matrikel? For den rette klimaløsning på en konkret matrikel er et kompliceret regnestykke med mange forskellige faktorer, som er kompliceret for lægmand. Amlani nævner i flæng variation af nedbør, fremskrivning af forventede regnmængder, jordbundsforhold i forhold til nedsivning, bor man op- eller nedstrøms i forhold til oversvømmelsesområderne, det individuelle behov for skybrudssikring eller klimatilpasning, grund- og tagareal, befæstelsesprocent og meget mere. "Jeg forstår godt, hvis nogle boligejere giver op, før de er gået i gang. Problemet er jo, at mange kommuner ikke helt har gjort sig klart, hvad de vil have, deres borgere skal gøre og så kan borgerne stå der med deres klimaudfordringer i baghaven og have virkelig svært ved at adressere dem. For hvilken løsning er den rigtige for netop mig? Søger man selv viden, er det jo tilfældigt, hvilket svar man får. For alt efter hvem du spørger, får du forskellige svar, og det må være frustrerende for den private boligejer". Derfor mener Kristoffer Amlani Ulbak, at kommunerne må blive enige om nogle klare retningslinjer på området, så alle ved, hvor vi er på vej hen. "Men i mange kommuner har man endnu ikke de faglige kompetencer, der skal til for at få et overblik over det her", siger han. De fleste boligejere vil ifølge Kristoffer Amlani Ulbaks undersøgelse fra 2008 gerne håndtere regnvand på egen grund både for at hjælpe miljøet og tage hensyn til naboerne. "Velviljen er der, men boligejerne mangler en håndsrækning. Det er næsten umuligt for den almindelige boligejer at træffe den bedst rentable og virkningsfulde løsning selv, fordi det er så vanvittig kompliceret. Selv fagfolk og forskere er jo uenige om den rette vej at gå. Og derfor bør der snart komme nogle generelle retningslinjer for det her område, så vi alle kan komme videre og få klimasikret de områder, der bliver oversvømmet igen og igen. Kommunerne og forsyningsselskaberne skylder boligejerne et klart svar", mener Kristoffer Amlani Ulbak. Effektive faskineløsninger i Allinge I Allinge på Bornholm tog Bornholms Forsyning i 2009 sagen og boligejerne i hånden i kampen mod de stadig større mængder nedbør fra oven. Målet var at finde den bedst mulige løsning, der også skulle være økonomisk rentabel og effektiv og overskuelig at etablere. For blandt andet hos boligejerne i parcelhuskvarteret Pilebro var der store problemer, hver gang det regnede eller store snemasser smeltede. Der var med andre ord ikke nok nedsivningskapacitet og der var heller ikke plads i kloakkerne til alt det vand. Noget måtte gøres nu Jeg synes, det er urimeligt, at det kun er nogle, der skal betale og handle i forhold til klimaudfordringerne, mens andre slipper og får en gratis omgang. Allan Malskær, formand for Parcelhusejernes Landsforening "På Bornholm er det ikke sådan lige at renovere eller etablere nye kloakledninger. Vores undergrund er granit og det er meget kostbart at sprænge sig til plads i det materiale. Så vi måtte tænke alternativt. Vi regnede på, hvad det ville koste at tvinge boligejerne til selv at etablere faskiner eller andre LAR-løsninger i deres haver, men også hvad det ville koste os at stå for projektet med at klimasikre hele kvarteret sammenholdt med effekten og sikkerheden ved de endelige løsninger, forklarer John W. Hansen, projektleder hos Bornholms Forsyning. Og det viste sig, at det var langt billigere for forsyningsselskabet at stå for etableringen af faskiner i parcelhushaverne i Pilebrokvarteret end at udvide kloaknettet. En fælles løsning blev gennemregnet og lokalt tilpasset, en samlet pris for etableringen blev forhandlet, og løsningen blev en kollektiv, effektiv indsats. Der blev etableret faskiner ved 46 ejendomme og 15 faskiner til nedsivning af vejvand. Drænvandet ledes via nye rørledninger til et vandløb syd for parcelhuskvarteret, så området er i dag separat kloakeret, og de gamle spildevandsledninger fører kun fækalieholdigt spildevand fra ejendommene til rensningsanlægget. Ved at etablere faskiner kunne forsyningsselskabet nemlig nøjes med en mindre rørdimension til afledning af drænvand. Og samtidig betød faskineløsningen også, at der ikke skulle anlægges så mange meter ledning, som ved en traditionel kloakløsning. "Det har jo regnet en del siden 2010, hvor faskineanlæggene var færdige. Men vi har ikke haft nogen problemer. Boligejerne skal blot huske at holde sandfanget og brønden rene og fri for blade osv., så fungerer det bare optimalt. Ja, man opdager jo faktisk ikke, at vandet bare forsvinder. Skybruddet i 2011 gav ingen gener i dette område, selvom det dog skal siges, at vandmængderne og intensiteten på bygerne var varierende i området. Men i dette tilfælde betragter jeg intet nyt som godt nyt", siger John W. Hansen. Med i aftalen er, at boligejerne overtager ansvaret for vedligeholdelsen af faskinen, hvilket fremgår af deres BBR-meddelelse. Men måden, Bornholms Forsyning løste deres problem på, vil måske ikke holde vand i retten. "Det er da vanvittigt, at forsyningsselskaberne ikke må tage boligejerne i hånden og hjælpe dem med at få etableret en kollektiv, effektiv og dermed billigere løsning. Det er da en win-win-situation for alle ikke mindst vores kommunekasse. Man burde overveje, om den lov skal laves om, så forsyningsselskaberne rent faktisk kan få lov at hjælpe boligejere eller hele grundejerforeninger med at tage deres klimaansvar. Almindelige mennesker har jo ikke en chance for at finde rundt i nedsivningstest, jordbundsprøver og faskinekapacitet. Der skal fagfolk til at klare den opgave", mener John W. Hansen. Kommuner og forsyningsselskaber er mange steder i gang med at optimere, udvide og renovere kloaknettet, der strækker sig over cirka kilometer rundtom i landet, fordelt på cirka en tredjedel på privat grund hos Større tage = mere regnvand = større kloakker Parcelhus 130 m 2 med tagflade, ekstra carport 25 m 2, udestue 25 m 2 og 50 m 2 befæstelse boligejere eller virksomheder og cirka to tredjedele på offentlige arealer. Boligejerne er klimasyndebukke Som udgangspunkt bliver sådanne renoveringer finansieret via spildevandsafgiften, en takst, som alle borgere og virksomheder betaler, og som for en gennemsnitsfamilie løber op i ca kr. årligt. Men flere kommuner lægger nu ekstra ansvar over på boligejerne ved at tvinge dem til at separatkloakere, altså adskille regnvand fra det grå spildevand, der ledes direkte i kloakken. Det er fx tilfældet i Hillerød, hvor cirka grundejere har modtaget dette krav sammen med en beregning fra kommuneforvaltningen om, at det i gennemsnit vil koste den enkelte grundejer kr. at etablere, selvom en række grundejere har udsigt til langt højere udgifter, skrev Sjællandske Medier i april 2014, hvor beslutningen blev truffet. På trods af store protester, så er det vedtaget, at projektet går i gang i 2018 hverken før eller senere. Og det er helt urimeligt, at kommunerne kan tvinge boligejerne til at tage del i udgifter, vi burde betale af fælles kasse, mener Allan Malskær, formand for Parcelhusejernes Landsforening. "Jeg synes, det er urimeligt, at det kun er nogle, der skal betale og handle i forhold til klimaudfordringerne, mens andre slipper og får en gratis omgang. Og her må jeg konstatere, at boligejerne igen er sat forrest til at betale gildet. Jeg anerkender, at vi alle er nødt til at medvirke til at imødegå de stadig større regnmængder men hvad med at vi betaler kollektivt?" foreslår han. Han mener, at netop fordi der både er klimaudfordringer i parcelhuskvarterer og i asfalterede byområder, hvor mange lejlighedsejere jo ikke tvinges til at etablere separat kloakering eller dække yderligere omkostninger, burde vi som samfund hæfte fælles for disse initiativer. Fx via skatten. Og så undrer han sig over, hvorfor alle de penge, boligejerne i årtier har betalt i afledningsafgifter, ikke er brugt i tide på det nedslidte kloaknet: "Når vores kloaksystem i disse tider med stadig mere regn er så overbelastede, så kan det jo skyldes flere ting, bl.a. at kloakkerne ikke er udbyggede eller vedligeholdt godt nok og alligevel skulle renoveres for at være nutidssvarende. Men vi boligejere har jo længe betalt for at komme af med vores vand, så jeg synes, det er urimeligt, at der nu lander en ekstraregning i form af nye krav om separat kloakering på nogle boligejeres bord. De udgifter må vi da løbende have opsparet til via vores skat og spildevandsafgifter". 46 SEPTEMBER 2015 BOLIUS BEDRE HJEM BOLIUS BEDRE HJEM SEPTEMBER

4 Sådan får du hjælp Skal du som boligejer i gang med at etablere lokal afledning af regnvand på din grund, kan du bruge denne guide. 1. Research, research, research Afledning af regnvand er kompliceret, og når der ikke findes nogen generelle retningslinjer, du bare kan følge, så er det, fordi du skal finde en løsning, der passer til netop din grund og det kræver en del benarbejde. Opbyg en grundviden på (Teknologisk Institut) (Naturstyrelsen). 2. Kontakt din kommune Måske har de overblik over, hvilke tiltag der er fordelagtige og virkningsfulde på netop din grund, eller en overordnet strategi for regnvandshåndtering på privat grund og kort, der viser potentiale for nedsivning. Vær opmærksom på, at ikke alle kommuner endnu har et fuldt overblik og en generel handlingsplan Parcelhus 250 m 2 med tagflade og 200 m 2 befæstelse. Kloakrør 1960: Diameter: 40 cm. Kloakrør 1854: Diameter: 20 cm. 3. Kontakt dit forsyningsselskab Tal med dem, og hør, hvad de anbefaler, hvis de ikke allerede har en fælles plan sammen med kommunen. Og husk at forholde dig kritisk til de løsningsforslag, du præsenteres for som omtalt i første artikel i dette tema er der stor forskel på, hvad kommunerne forlanger eller tilråder. 4. Kontakt eksperter Få en eller flere uafhængige eksperter til at vurdere svarene fra kommune og forsyningsselskab, hvis du ikke synes, de er klare nok. Det kan fx være en miljøingeniør, en landskabsarkitekt, en kloakmester eller en anlægsgartner. 5. Spørg flere Hvis du er i tvivl om, hvilken løsning der er den rigtige, så spørg flere til råds. Og husk, at penge på god rådgivning og dermed den rigtige løsning er godt givet ud. Kilde: Kristoffer Amlani Ulbak, seniorkonsulent i Rørcentret på Teknologisk Institut. Større tage = mere regnvand = større kloakker NY GRØN BOLIGJOBORDNNG Regeringen har lanceret en ny boligjobordning for årene Ordningen får fra 2016 et mere grønt sigte, idet den også vil omfatte lønudgifter til klimatilpasning. Her er hovedpunkterne: I 2015 genindføres ordningen i samme form som i 2014 med et samlet maksimalt fradrag på kr. pr. person. I 2016 og 2017 indføres en 2-deling af ordningen, så der kan opnås fradrag for udgifter til løn for serviceydelser for kr. pr. person og for håndværksydelser for kr. pr. person, altså i alt kr. pr. person. Klimatilpasning: Der kan fradrages lønudgifter til installation eller forbedring af afløbs- og vandinstallationer, kloakarbejder på egen grund, udskiftning af kloakrør, fornyelse og etablering af dræn, udskiftning af opsamlingstank, nedsivningsanlæg, regnvandsfaskiner, rodzoneanlæg og minirensningsanlæg. Flere nye grønne forbedringer vil blive omfattet af boligjobordningen i 2016 og Den nærmere afgrænsning aftales i efteråret og vil fremgå af det kommende lovforslag. Fremtiden byder på stadig kraftigere storme, mere regn, havstigninger og højere temperaturer. DMI har regnet på, hvordan vejret bliver i år , ved at kigge på perioden Læs fremtidens vejrudsigt her hvis du tør. Vejrudsigt for fremtiden Nedenfor finder du DMI s bud på, hvordan fremtidens klima vil blive. DMI arbejder med et spænd mellem 2 scenarier i værste fald og i bedste fald. Disse scenarier dækker over, hvor galt det kan gå, hvis vi intet ændrer ved vores klimapåvirkende adfærd og hvor godt det kan gå, hvis vi reducerer bl.a. CO 2 -udledning og optimerer vores klimaindsats yderligere. Nedbør I bedste fald stiger nedbøren i gennemsnit kun 1,6 procent. I værste fald stiger nedbøren op til 6,9 procent i intensitet. Om sommeren forventer klimaforskerne mindre regn, men det kan betyde alt fra 1,0-16,6 procent mindre nedbør. Mindre sommerregn medfører længere tørkeperioder og stor påvirkning af natur, landbrug m.m. Til gengæld vil den sparsommere sommernedbør falde i form af flere og kraftigere skybrud. HVAD FÅR VI MERE OG MINDRE AF? Klimaparametre for Danmark i år 1990, 2050 og De 3 talrækker er et gennemsnit af det, vi kan forvente os. Tallene i parentes angiver spredningen. Eksempel: Frostdøgn i 1990 er 85 dage (±8). Det betyder, at middeltallet er 85, og at hovedparten af dataene befinder sig i intervallet dage. Klimaparameter Frostdøgn [døgn/år] 85 (±8) 61 (±7) 29 (±5,3) Vækstsæson [døgn/år] 230 (±11) 270 (±12) 300 (±11) Varme sommernætter [døgn/år] 8 (±4) 13 (±4) 44 (±13) Nedbørshændelser > 10 mm [døgn/år] 19 (±2) 22 (±2) 26 (±3) Nedbørshændelser > 20 mm [døgn/år] 2 (±0,3) 3 (±0,5) 5 (±0,7) Årets største døgnsum [mm] 70 (±8) 75 (±8) 81 (±10) Årets største 5-døgnssum [mm] 94 (±6) 100 (±5) 108 (±7) Middelintensitet af nedbør [mm/døgn] 5,0 (±0,2) 5,2 (±0,2) 5,6 (±0,2) Hedebølgedage [døgn/år] 1,5 (±0,6) 2,8 (±1,0) 5,0 (±2,6) Længste hedebølge [døgn] 3,2 (±0,7) 4,2 (±0,9) 5,6 (±1,9) Varmebølgedage [døgn/år] 5,8 (±1,4) 8,7 (±2,2) 13,9 (±4,7) Længste varmebølge [døgn] 6,9 (±1,1) 8,2 (±1,4) 10,1 (±3,3) Læs mere i rapporten fra DMI her: Kilde: DMI/Mikael Scharling, klimatolog. Temperaturer Temperaturen vil stige i fremtiden. I bedste fald kan stigningen begrænses til 1,2 grader. I værste fald kan vi risikere stigninger helt op til 3,7 grader. Temperaturen vil stige en smule mere sommer og efterår end vinter og forår. Det betyder færre frostdøgn, varmere sommernætter samt flere og længere varme- og hedebølger. Havstigninger Havet omkring Danmark vil stige i fremtiden. Det er måske ikke det største problem i sig selv, men kombineret med kraftigere storme (se nedenfor, red.) vil den højere vandstand resultere i markant flere stormfloder. I bedste fald kan vi nøjes med havstigninger på 0,3 meter. I værste fald kan havet stige 0,6 meter. Ved København er en 100-årshændelse i dag på 1,5 meter. Hvis vi intet ændrer i vores klimaadfærd og middelvandstanden fx stiger 0,5 meter, vil den hændelse, der kun statistisk sker hvert 100. år, nu forekomme hvert andet år. Ekstremt vejr generelt Den globale opvarmning medfører både ændringer i hyppighed, intensitet og varighed af ekstremt vejr. Danmark får bl.a. flere og længerevarende hedebølger. Vi får generelt også ændrede nedbørsmønstre med somre præget af længere tørre perioder og flere kraftige nedbørshændelser. Vintrene vil generelt være præget af øget nedbør, og antallet af frostdøgn vil falde markant, mens vækstsæsonen bliver længere. Ændringerne i havniveau vil sammen med ændrede vindmønstre føre til øgede stormflodshøjder, særligt i Vadehavet. 48 SEPTEMBER 2015 BOLIUS BEDRE HJEM BOLIUS BEDRE HJEM SEPTEMBER

5 Få styr på regnvandet I nogle kommuner har boligejere fået helt eller delvist forbud mod at lede regnvand fra tag, terrasse osv. til kloakken. I stedet skal de nedsive al regnvand eller det meste på egen grund. Her er vist 4 måder at håndtere sit regnvand på. For at undgå oversvømmelser i haven er det vigtigt, at nedsivningsanlæggene er dimensioneret korrekt. Du kan bruge anlæggene i kombination med hinanden eller hver for sig. Tjek dit grundvand! Lav din egen nedsivningstest Hvor god er din jord til at lede regnvandet væk? Det har rigtig stor betydning for faskinens størrelse, og du kan selv undersøge din jordbund i en test, som du kan finde anvisningerne på her: Klik derefter på linket Rørcenter-anvisning 016. Bilag 1, Simpel nedsivningstest i private haver (2,1 MB) og følg anvisningerne. OBS.: På grunde, der ligger i en lavning eller i områder, hvor grundvandet står meget højt, er nedsivning af regnvand ikke nogen god løsning. Hvis du er i tvivl, om grundvandet står højt, kan du grave et 1 meter dybt hul og se, om der samler sig vand i det i vinterhalvåret, hvor grundvandet står højest. 150 m² tag Regnvand Fordampning 1 GRØNT TAG Grønne tage har forskellige former for beplantning og er beregnet til at fordampe/reducere/forsinke regnen. Det er meget vigtigt at undersøge, om tagkonstruktionen og belægningen er egnet til et grønt tag. Pris: ca kr./m₂ Kapacitet: tilbageholder 30 l/m₂, indtil taget er mættet med vand. Regnvand Hvor meget fylder regn? For at give dig en fornemmelse af, hvor meget regn fylder, får du her 4 typiske regnmængder, og hvor meget de fylder i faskinen. Hvis dit tag er 150 m₂ og din terrasse er 50 m₂, skal du nedsive regnvand fra i alt 200 m₂: Alm. regn: 10 mm (på 6-8 timer): 2 m 3 Kraftig regn: 24 mm (på 6 timer): 4,8 m 3 Skybrud: 15 mm (på 15 min.): 3 m årshændelse: 65 mm (15-30 min): 13 m 3 Tagnedløb 50 m² terrasse 2 FASKINEANLÆG Faskiner er hulrum i jorden, hvor vandet opmagasineres og nedsives. Kloakken skal afproppes af en professionel kloakmester. Pris: kr. Kapacitet: afhænger af størrelse og lokale nedsivningsforhold. Sandfangsbrønd Overløb Tæt rende i græsplænen 3 REGNBED Regnbede er beplantede fordybninger i terræn. De er beregnet til at opmagasinere og nedsive/fordampe vandet fra mindre, men hyppige regnskyl. Pris: (1m x 20m x 0,2m): ca kr. inkl. bortkørsel af jord, planter, arbejdsløn osv. Kapacitet: tilstrækkelig til mindre regnskyl med en vanddybde på cm. 4 LAVNING En lavning på grunden kan udnyttes til at nedsive regnvand. Volumen kan øges med jordvold, kantsten osv. Pris: (10 m x 10m x 0,1m): ca kr., inkl. bortkørsel af jord, græs, arbejdsløn. Kapacitet: nedsivning som på en normal græsplæne. Jordvold HVOR STOR SKAL FASKINEN VÆRE? Hvor stor skal din faskine være? Det kan du få beregnet ved at oplyse dine egne tal. Vi indtastede et tagareal på 150 m₂ og en terrasse på 50 m₂ og fik at vide, at vores faskine skulle have en volumen på 12,8 m 3 for at afvande det oplyste areal. Der kan evt. laves flere mindre faskiner. Bundfældet sand Udsivning gennem faskinens sider Råjord Blandet muld og grus Nedsivning Nedsivning Du kan selv undersøge, hvor stor en faskine du har brug for, med beregneren på denne side: Klik derefter på linket SVK_LAR_Dimensionering (267 KB) og beregneren åbner i et regneark, hvor du indtaster dine tal. Du skal oplyse: 1. Lokal årsnedbør (fremgår af kort nederst i beregneren). 2. Om du bor øst eller vest for Storebælt. 3. Gentagelsesperiode (antal år mellem anlægget flyder over: jo højere tal, jo større faskine; tallet bør ikke være under 10. Sæt tallet til 100, hvis faskinen skal klare en 100-årshændelse). 4. Sikkerhedsfaktor (behold den forudindtastede værdi på 1,1). 5. Areal, der skal afvandes (dit tag + terrasse osv.). Når du har indtastet dine oplysninger, viser beregneren faskinens længde, rumfang, hvor længe den er om at tømmes efter at have været fyldt, og hvor mange liter vand den kan nedsive pr. sekund. Disse oplysninger er især vigtige, hvis du slet ikke må udlede regnvand til kloakken og derfor har brug for en faskine, der kan håndtere meget store regnmængder uden at løbe over. Brug beregneren til at danne dig et indtryk af din faskines omtrentlige størrelse, og kontakt derefter en rådgiver, fx ingeniør, kloakmester el.lign. GRUNDVAND 50 JUNI SEPTEMBER 2015 BOLIUS 2015 BOLIUS BEDRE HJEM BEDRE HJEM BOLIUS BOLIUS BEDRE HJEM BEDRE HJEM SEPTEMBER JUNI Kilder: miljøingeniør Kåre Press-Kristensen;Teknologisk Institut; DMI; fagekspert i Bolius Tine Sode.

6 7 haver med hver sin regnløsning Hvorfor sende rent regnvand til det dyre rensningsanlæg, når du kan bruge det til at skabe den skønneste have? Dan Gabriel Jensen er leder for projektet "Intelligent brug af regnvand", hvor Haveselskabet i Middelfart har etableret 7 haver, der udnytter regnen grønt. Af: Louise Skøtt Gadeberg Foto: Regnvand er en ressource og hører ikke hjemme i kloakken sammen med det sorte spildevand fra toilet og husholdning. Det er rasende dyrt at transportere til rensningsanlægget og rasende dyrt at få igennem rensningsanlægget. Dan Gabriel Jensen, Haveselskabet Regnen falder, hvor det passer den, og løber videre til naboen, hvis vi ikke hver især gør vores bedste for at holde så meget, vi kan, på egen matrikel. Så hvorfor ikke gøre en dyd ud af nødvendigheden og skabe skønne haver, der passer sig selv eller udfordrer vores smagsløg eller haveæstetik alt efter hvad der nu passer os? Så kort kan det siges, mener Dan Gabriel Jensen fra Haveselskabet, der i samarbejde med Middelfart Kommune, Middelfart Spildevand og ikke mindst Middelfarts borgere har taget fat om nældens rod og etableret 7 haver, der på 7 forskellige måder håndterer regnvand på egen matrikel. Og haverne har ikke fået gravet store faskiner eller vandtanke ned her har man valgt at fokusere på grønne overfladeløsninger og mulighed for overløb. "Middelfart har som så mange andre danske byer problemer med regnmasser, der ryger direkte i kloakken, hvor det blandet med toilet- og husholdningsvand bliver til dyrt spildevand. Og det er simpelthen at behandle guld som, ja, spildevand". Kun kollektive indsatser hjælper Ingen grænser, kronisk nedadsøgende og anmassende i mængder, vi måske end ikke har viden om. Vand er både en kompliceret størrelse, hvis man tænker løsninger inden for skel, og en logisk, håndterbar størrelse, hvis vi taler om løsninger på tværs altså kollektive indsatser. Og det er det, Dan Gabriel Jensen mener, er den rigtige og eneste vej at gå. "Klimaudfordringen skal og kan kun løses på tværs af skel. Vand er grænseoverskridende, især når vi er oppe i skybrudshændelser, og derfor er det ikke interessant at tale om privat håndtering versus offentlig håndtering. Den billigste og mest robuste håndtering følger regnvandets vej på tværs af alle skel". Men hvorfor ikke vende klimaproblemer til udfordringer og grønne muligheder for hvorfor er det, at vi i Danmark udleder ressourcefyldt, rent regnvand direkte i kloakken i stedet for at udnytte det det er både spild af rensningsanlægskapacitet og spild af vandet som ressource. "Vores holdning er, at regnvand er en ressource og ikke hører hjemme i kloakken sammen med det sorte spildevand fra toilet og husholdning. Det er rasende dyrt at transportere til rensningsanlægget og rasende dyrt at få igennem rensningsanlægget". Middelfart: 7 private haver med 7 forskellige måder at udnytte/håndtere regnvand på 52 SEPTEMBER 2015 BOLIUS BEDRE HJEM BOLIUS BEDRE HJEM SEPTEMBER

7 Og det vil økonomisk også komme os alle til gode i sidste ende, mener Dan Gabriel Jensen. "Den bedste og billigste løsning for os alle er klart, at alle dem uden problemer med regnvand også nedsiver deres eget tagvand i stedet for at fylde op i kloakkerne eller lade vandet løbe ad plænen ned til naboen, der bor lavere. Og det behøver ikke at være dyrt, hvilket de 7 haver er gode eksempler på". Derfor er det ikke interessant at tale om privat håndtering versus offentlig håndtering. Den billigste og mest robuste håndtering følger regnvandets vej på tværs af alle skel. Dan Gabriel Jensen, Haveselskabet 1 2 Havernes formåen De 7 forskellige regnhaver i Middelfart har bestemt stået deres prøve. I løbet af sommeren 2014 ramte 2 kraftige regnskyl Middelfart, og haverne håndterede uden problemer regnmængder mange gange større end beregnet. "Og det er endda på fed lerjord, der ellers af mange ses som en hindring for nedsivning. Og selvom haverne i dette tilfælde har overløb ud i den lokale og lavere liggende å, så er denne løsning tænkt som et eksempel på, hvordan man også kan samle overløb lokalt i fx lavere liggende boldarealer, nedsænkede cykelstier, grøfter og andet", forklarer Dan Gabriel Jensen. Han ser den kollektive, grønne model som en win-win-løsning. "Der er mange forskellige interesser i klimatilpasningen, som forvirrer og komplicerer billedet. Men i Haveselskabet tror vi på, at samarbejde på tværs af skel er en bedre vej frem for alle i stedet for at den enkelte skal ud i kæmpe faskineinvesteringer. Det vil være en økonomisk gevinst for alle og skabe værdi for den enkelte haveejer". Læs mere her: De 7 haver: Sådan har de gjort 1 Den usynlige: Regnvandet løber væk fra huset og ned igennem haven via en kanal bestående af 3 rækker brosten. Den ene række var der i forvejen, så plænens kant er blot blevet bredere. 2 Den æstetiske: Det skal være smukt og praktisk samtidig her er der både fokus på lav befæstelse, masser af træer og buske, der kan suge vand, og belægning med vandkanal-funktion. 3 Den spiselige: Et regnbed med planter, der kan suge store mængder vand, er en god idé og kan evt. kombineres med spiselige vækster. 4 Den nemme: Her er der etableret en lavning, der også fungerer som bålsted i tørre perioder og som er nem at løbe over med plæneklipperen. 5 Den praktiske: I stedet for at vandet ledes fra tagrenderne og direkte i kloakken, er nedløbsrøret her påmonteret en forlængelse, der vinklet væk fra huset leder vandet ud i en rende og videre ud på plænen. 6 Den umulige: Haven lå så lavt, at det var umuligt at lave en regnhaveløsning på grunden. I stedet er der lavet en løsning, der fører vandet ind på naboernes grunde og videre ud i en nærliggende å. 7 Den skrånende: På en af de mest skrånende grunde på Egevej har man valgt at lede vandet helt ud på plænen bagerst i haven først via en åben vandkanal oppe ved huset og videre ned igennem et underjordisk rør og ud Den usynlige løsning 2 Den æstetiske løsning 3 Den spiselige løsning 4 Den nemme løsning 5 Den praktiske løsning 6 Den umulige løsning 7 Den skrånende løsning 7 54 SEPTEMBER 2015 BOLIUS BEDRE HJEM BOLIUS BEDRE HJEM SEPTEMBER

8 Sådan forebygger du med tekniske løsninger Her er en gennemgang af de installationer, der kan forhindre oversvømmelse af din bolig eller kælder. Vær opmærksom på, at de fleste installationer skal monteres af en autoriseret kloakmester. Af: Louise Skøtt Gadeberg RØDE HUSE I Danmark er ca. 200 huse anslået at være ekstremt oversvømmelsestruede i forbindelse med skybrud, og antallet vil vokse pga. klimaforandringerne, vurderer Forsikring & Pension. Disse huse ligger så uheldigt placeret, at de bliver oversvømmet igen og igen. Og selvom disse huse formentlig aldrig burde være blevet bygget, risikerer disse boligejere at stå med et værdiløst hus, der hverken kan forsikres, belånes eller sælges. Hertil kommer den kolossale personlige belastning, som det er at stå med et totalskadet hus, der er fyldt med kloakvand. SLØJFNING AF AFLØB Har du før været ude for, at der trænger vand op gennem afløbet i kælderen, er den billigste løsning at få gulvafløbet lukket af. Afløbet i gulvet skal støbes til med en mørtelblanding, der bliver lagt ned i det eksisterende afløb, og afløbsinstallationerne skal lukkes ved hovedforsyningen af en autoriseret kloakmester. Pris: ca kr. HØJVANDSLUKKE Et højvandslukke beskytter mod tilbageløb af fækalieholdigt vand fra kloakken. Det er en indretning med 2 klapper, der tillader spildevand, fx fra toilettet, at løbe ud i kloaksystemet men ikke tilbage, altså ind i dit hus. Højvandslukket placeres, så det sikrer afløbet fra et bestemt toilet eller afløb i fx en kælder, så spildevandet ikke løber tilbage op gennem toilet eller afløb, selvom der er skybrud. Højvandslukket skal være forsynet med en alarm, der lyder, når klapperne lukker og vandpresset er stort. Pris (højvandslukke til spildevand fra tøjvask, bad m.m.): kr. Pris (højvandslukke til fækalieholdigt spildevand): kr. OMFANGSDRÆN Omfangsdrænet er en rende, der løber rundt om hele huset, og som er fyldt med drænende materialer som fx småsten, leca eller groft grus. Renden er lige så dyb som kælderniveau, og nederst i renden under drænlaget ligger en drænslange, hvorfra vandet løber eller pumpes væk fra huset. Omfangsdræn forhindrer effektivt ophobning af overfladevand omkring hus og kælder og bruges især, hvis du har problemer med indtrængende regnvand gennem kældervægge eller -gulv. Pris: ca kr./m 2 dvs. ca kr. for et almindeligt hus. FASKINE En faskine er en "kasse" af plastic fyldt med drænende materiale, der kan graves ned og dermed agere vandopbevaring under jorden, samtidig med at man kan bruge haven normalt. Regnvand fra taget ledes uden om kloakken og hen i faskinen, hvorfra det over tid siver ned i undergrunden. På den måde belaster dit regnvand ikke kloakken. Høj grundvandsstand og/eller meget lerholdig jord kan dog gøre det vanskeligt at få et ordenligt træk i faskinen. Vælger du at få en faskine, kan du i mange kommuner få hele eller dele af dit tilslutningsbidrag retur fra dit forsyningsselskab, hvis du vælger at afkoble dig de kommunale kloakker helt eller delvist. Bemærk: Tilladelse er nødvendig, før du udleder eller udsiver tagfladevand i jorden eller til et vandløb. Om din grund er forurenet, spiller bl.a. ind på, om du får tilladelse. Pris: kr. for faskine, der kan håndtere ca. 5 m 3 regn på en gang. Pris: kr. for faskine, der kan håndtere ca. 10 m 3 regn på en gang. Se temaside om alle løsninger: I Odense blev 7 huse revet ned og erstattet med et regnvandsbassin, og boligejerne blev flyttet til nye huse. Herved reddede man både boligejerne og fik styr på vandafledningskapaciteten i et ofte oversvømmet område. Et udvalg bestående af Erhvervs- og Vækstministeriet, Miljøministeriet, KL og Forsikring & Pension arbejder p.t. på at finde frem til en model, hvor vi som samfund kan være med til at hjælpe disse mennesker. Det kan fx være ved kollektivt at forhøje det årlige bidrag til den offentlige stormordning fra de nuværende 60 kr. til 80 kr. via forsikringen. Forsikring & Pension forventer en løsning inden udgangen af Læs mere: Kilde: Forsikring & Pension BYGNINGSREGLEMENTET OM REGN: Ifølge Bygningsreglementet fra 2010, som stadig er gældende, er du selv ansvarlig for at aflede det regnvand, der lander på din grund. Fx ved at lede det i kloakken, i en faskine, ved at sørge for en lav befæstelsesprocent, ved at plante træer og planter, der kan holde på vandet, opsamle vandet i bassiner og genanvende regnvandet. Derudover skal du sørge for, at: Dine kloakker og brønde er store nok, vedligeholdt og rensede for grene, blade m.m. Overfladevand ikke danner søer tæt på huset, da det kan opfugte husets fundament og sokkel og i værste fald løbe ind i huset. Dit hus er bygget, så der ikke kan løbe vand ind. 56 SEPTEMBER JUNI 2015 BOLIUS 2015 BOLIUS BEDRE HJEM BEDRE HJEM BOLIUS BOLIUS BEDRE HJEM BEDRE HJEM SEPTEMBER JUNI

9 Vi bygger for små faskiner Kåre Press-Kristensen er miljøingeniør og vild med sin faskine på ca. 16 m 3. Ifølge ham er problemet med klimaløsningerne i parcelhushaverne ikke faskinen som nedsivningsløsning, men faskinens størrelse. For massiv nedsivning kan sagtens lade sig gøre på almindelige parceller med leret jord. Af: Louise Skøtt Gadeberg Foto: Privatfotos Større tage = mere regnvand = større kloakker 2040 Parcelhus 130 m 2 med tagflade, carport 25 m 2, udestue 25 m 2 og 50 m 2 befæstelse Nedbør årligt 2050: 795 mm. Kloakrør 2050: Diameter 60 cm. KÅRES KLIMALØSNING Grund: 680 m 2. Tagflade: 250 m 2. Befæstning (terrasse, indkørsel osv.) af grunden i alt: 280 m 2. Regnvand opsamles i en regnvandstank på liter og bruges i toilet og vaskemaskine. Forbrug af vandværksvand pr. person i husstanden: 52 l/døgn (ca. halvdelen af en gennemsnitlig københavners forbrug). Han er vel det, man kan kalde klimakompetent eller faskine-entusiastisk. Kåre Press-Kristensen ved nemlig i den grad noget om klimaudfordringer, nedbør og lokale afledningsløsninger i private haver, og han har selv etableret en fremtidsholdbar og omfattende faskineløsning på egen matrikel i Brønshøj. "Vores jord er meget leret her i Brønshøj, hvilket nogle mener, gør nedsivning meget svært. Vores grund er almindelig i størrelse, cirka 700 m 2, hvilket andre igen mener, ikke er areal nok til at kunne etablere et virkningsfuldt faskineanlæg", starter han og fortsætter bestemt. "Men jeg har altså nedgravet en ca. 16 m 3 stor faskine og en liter stor regnvandstank på min grund. Og heri kan jeg håndtere en 100-årshændelse, altså regn, der er så kraftig, at den normalt kun forekommer en gang på 100 år. Her falder der 65 mm regn på et 250 m 2 stort tag på minutter. Regnvandet bruger vi til toiletskyl og tøjvask, og det har alt sammen fungeret fremragende, siden det blev etableret i Så dem, der ikke tror på, at det kan lade sig gøre, er altså velkomne til at kigge forbi og få syn for sagen". Efter skybruddet i 2011, hvor også Vanløse blev oversvømmet, fik Kåre Press-Kristensen fra flere sider samme besked fra grundejerforeningers formænd: "Du er jo ingeniør du må gøre noget". Da gik han i gang med at regne og kigge på de anbefalinger, der ligger af faskiner. Han opdagede, at mange faskiner normalt kun dimensioneres til en 10-årshændelse, hvilket i meteorologisk forstand svarer til en kraftig regn. "Det er jo alt for lidt, tænkte jeg og besluttede mig derfor for at etablere og teste 4 store faskiner, der var robuste og fremtidssikre, altså kunne klare en 100-årsregn. Faskinerne blev etableret på almindelige parcelhusgrunde i Vanløse, og jeg fik Vanløse Lokaludvalg, HOFOR, Københavns Kommune, og Teknologisk Institut med i projektgruppen". For at være helt sikker på, at faskinerne virkede som tilsigtet, har han testet dem under de værst tænkelige forhold, altså fugtig jord, høj grundvandsstand og næsten ingen fordampning fra vegetation. Testen blev udført i Vanløse på 7 m 3 faskine tilsluttet 100 m 2 tagareal. "Det var vinter og iskoldt. Jeg havde fyldt et stort badebassin med 6,5 m 3 vand, da det svarer til en 100-årshændelse på 65 mm nedbør på 100 m 2 tag. Dette bassin tømte jeg så via en rørventil ned gennem sandfanget og ind i faskinen og skabte derved et kunstigt skybrud. Og faskinen fungerede fremragende", fortæller han og henviser til regnestykket på side 60. Kåre Press-Kristensen har været meget grundig i sine beregninger af, hvor meget vand hans faskine skulle kunne rumme for at være skybrudssikker. For når vandet fra oven ikke kan være i faskinen, så løber vandet jo over fra tagbrøndene ved huset og kan ende i kælderen eller hos naboen. Og her når vi til en af hans helt centrale pointer: at det ikke er de tekniske løsninger som faskine og regnvandstank, der er forkerte, men dimensioneringen efter 10-årshændelser, som er det, der typisk anvendes som dimensioneringsgrundlag af kommuner. "Jeg ser igen og igen til min store skræk, at kommunerne anbefaler dimensionering af LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand; en fælles betegnelse for både grønne og tekniske løsninger til afledning af Overskydende vand fra regnvandstanken løber ud i en stor faskine på 16 m 3 plastkassetter. Faskinen fylder ca. 18 m 3 (4,5 x 4 m) under græsplænen. Kapacitet: Hvis Kåre Press-Kristensens klimasikringsanlæg fx skal aftage regn i forbindelse med en 100-årshændelse på det 250 m 2 store tag, giver det en vandmængde på ca. 16,25 m 3. Heraf aftager faskinen 16 m 3 og regnvandstanken 4 m 3, hvilket giver en overskudskapacitet på 3,75 m 3.. KÅRE PRESS-KRISTENSEN Uddannet miljøingeniør fra DTU. Har selv etableret en skybrudssikker faskine på egen grund. Har desuden etableret flere skybrudssikre faskiner ved parcelhuse i Vanløse for at teste nedsivning på lerjord i praksis. Chefkonsulent i PKP Regnvandsteknik og freelance på DTU. 58 SEPTEMBER 2015 BOLIUS BEDRE HJEM BOLIUS BEDRE HJEM SEPTEMBER

10 regn, red.) efter 10-årshændelser. Men det er uforsvarligt set med mine øjne. LAR-løsninger skal kunne klare en 100-årsregn, så boligejerne kan sove roligt om natten. Min egen faskine og testfaskinerne i Vanløse viser, at dette uden videre er muligt og ikke er vanvittig meget dyrere". Denne problematik fælder mange boligejere ved de mest voldsomme regnhændelser, mener Kåre Press-Kristensen. "Det værste er, at disse løsninger godkendes og etableres for i sidste ende er det grundejeren, der står med alle problemerne, når faskinen er for lille og regnen vælter ned. Og så er vi lige vidt det er simpelthen hul i hovedet for alle parter", mener Kåre Press-Kristensen. Han frygter, at mere end spildt arbejde er på spil at der næste gang et massivt skybrud rammer, vil ske oversvømmelser i de mange underdimensionerede faskiner, og at dette vil skabe mistillid til faskinen som klimatilpasningsløsning og sætte udviklingen generelt mange år tilbage. "Det er ærgerligt, for boligejeren eller grundejerforeningen kan lige så godt dimensionere korrekt og ambitiøst fra starten. Det, der koster ved et faskineanlæg, er jo etableringen, altså afpropning af kloak, rørføring, det omfattende gravearbejde i haven og faskinekassetterne. Så hellere gøre det ordentligt en gang for alle". Afgift på regnvand ville rykke Kåre Press-Kristensen er også fortaler for grønne løsninger som regnbede og masser af beplantning. Han mener bare ikke, at det gør det alene. Han anerkender, at hans løsning er den dyre version, og at faskiner koster en del at etablere også når det returnerede tilslutningsbidrag er modregnet. Og det er slet ikke nok økonomisk gulerod til at motivere alle boligejere til at komme i gang. "De cirka kr. i tilslutningsbidrag, forsyningsselskabet tilbagebetaler for fuld afkobling fra kommunens kloakker, forslår som en skrædder i helvede i det store regnestykke. Så der burde være et større økonomisk incitament til at gå i gang med det her". "Men alle burde være med til at betale for klimaudfordringerne, fx ved en afgift på at lede rent regnvand direkte i kloakken. Det belaster jo både kloaksystem og renseanlæg helt enormt og koster en formue". "Og vi ved jo, hvor meget det regner i hvilke områder, og det sammenholdt med grundareal og befæstelsesprocenten (andel af områder med belægning, fx terrasse, indkørsel osv.) ja, så kunne vi hver især vælge, om vi vil hælde rent regnvand i kloakken og betale eller holde det på egen grund og/eller genanvende det. Det ville da være et økonomisk incitament, der vil noget", mener han og foreslår i samme ombæring en slags "faskinefradrag" lig håndværkerfradraget. Hvor er staten? Pointen er, at nogen, fx staten, er nødt til at gøre noget for at få denne udvikling fremmet. For klimaudfordringerne er vores alles ansvar, og vi må alle være med til at tage ansvar, så det ikke er dem, der bor lavest, der betaler hele prisen og risikerer at miste hus og hjem, når et massivt skybrud rammer, mener han. "Nye krav, afgifter eller økonomiske incitamenter, altså pisk eller handlingsaktiverende "gulerødder". Det ville give grundejerforeningerne incitament til at handle på vegne af hele villakvarterer, så den enkelte boligejer ikke står alene med hele ansvaret og en løsning, han ikke ved om virker om 10 år". Kåre Press-Kristensen mener ikke, danske boligejere er afvisende over for at handle, hvis de kan se en mening med galskaben og en kollektiv, gennemtænkt plan og gerne en økonomisk håndsrækning a la solcellerne. BEREGNING AF STØRRELSE PÅ SKYBRUDSSIKKER FASKINE Hvis du følger dette eksempel, kan du regne ud, hvor stor din faskine skal være for at kunne klare et skybrud. Du skal kende størrelsen på dit tag og befæstelsesgraden og dernæst sætte værdierne ind i regnestykket. Jord: Leret jord Grund: 800 m 2 Tagflade: 150 m 2 Befæstning herudover (stenterrasse, skur, carport mm.): 50 m 2 Afvandet areal: 150 m m 2 = 200 m 2 Dimensioneres til en 100-årsregn, her svarende til 65 mm på min. Regn, omregning: 65 mm = 6,5 cm = 0,065 m Regn x Afvandet areal: 0,065 m x 200 m 2 = 13 m 3 vand Plastkassetter har en hulrumsandel på ca. 95 % Faskinestørrelse for håndtering af dette: 13 m 3 /0,95 = 13,6 m 3 så stor skal din faskine være Kåres konklusion: En sådan skybrudssikker faskine vil trods afstandskrav til skel kunne være i næsten enhver parcelhushave. Du skal klimaforhandle med dit forsikringsselskab Mange forsikringsselskaber er til at forhandle med, når det kommer til klimatiltag på din bolig og parcel. Så skal du alligevel installere højvandslukke, omfangsdræn eller andet, så tag forhandlerhatten på og scor en bedre forsikringsdeal. Klimasikring af din bolig og grund kan ruste dig mod fremtidens klima, men faktisk også gøre dig til en bedre kunde i dit forsikringsselskabs øjne. Så går du alligevel med planer om at sikre din bolig mod de stadig stigende regnmængder og havvandsstigninger, bør du give dit forsikringsselskab et ring, forklarer Torben Weiss Garne, underdirektør i Forsikring & Pension, der er brancheforening for alle danske forsikringsselskaber. Du kan altid ringe og forhandle med dit forsikringsselskab, især hvis du forbedrer din bolig klimamæssigt. Selskaberne er forskellige, og det er ikke sikkert, du kan få lige netop en kontant nedsættelse af forsikringspræmien men måske kan du opnå en bedre dækning, fx også at få dækning for kælderarealet eller måske en lavere selvrisiko, forklarer han. "Selskaberne udvikler sig jo løbende inden for klimaområdet, så du kan altid tage den live i telefonen", råder han de mange danskere, der faktisk gerne vil klimasikre. Og dem er der stadig flere af. Forsikring & Pension har mundtligt spurgt Danmarks 8 største forsikringsselskaber, der tilsammen står for ca. 90 procent af markedet for husforsikringer, om de oplever flere husejere, der vil sikre deres huse mod vandskader. Og tendensen er klar: "Især kunder, der har haft vandskader, er i dag langt mere interesserede i, hvordan de kan sikre deres hus i fremtiden end tidligere. Det er en klar tendens," siger Torben Weiss Garne. Selvom flere forsikringsselskaber i dag tilbyder forskellige former for rabat på forsikringspræmien, hvis du klimasikrer dit hjem, findes der ikke én opskrift på, hvordan du opnår en god deal. "De konkrete tiltag, der skal til for at opnå rabatten, kan i sagens natur være vidt forskellige. For de rette løsninger afhænger jo af den konkrete bolig. Nogle steder vil installation af en højvandslukke, der forhindrer spildevand i at trænge op af kloakken, være effektivt. Andre steder er et omfangsdræn eller en faskine den rette løsning", forklarer Torben Weiss Garne. Han henviser til hvor du kan se, hvilken indflydelse et vandstopsystem eller et højvandslukke har på prisen på din husforsikring. Men han råder alligevel alle til både at sørge for at gå efter den korrekte og mest optimale løsning og ikke en præmie- og policefordel for enhver pris og at tage forhandlingerne med forsikringsselskabet i telefonen. Læs mere: KLIMA-KIT SNART KLAR TIL GRUNDEJERFORENINGERNE Forsikring & Pension arbejder i skrivende stund (juni 2015 red.) sammen med flere kommuner om et vejlednings-kit til grundejerforeninger, og det gør de ud fra devisen om, at klimaudfordringerne som bekendt ikke stopper ved skel eller holder sig inden for kommunegrænser. Derfor er det også ofte nødvendigt at klimafremtidssikre hele områder samlet for at få en virkningsfuld løsning og det vil Forsikring & Pension nu gerne imødekomme ved at etablere dette værktøj til grundejerforeningerne, så de har et sted at starte. Forsikring & Pension regner med, at kittet vil være klar til efteråret. Se, hvor det kan gå galt i dit hus og på din grund, når regnen falder: vaerktoejer/boligwizard.aspx 60 SEPTEMBER 2015 BOLIUS BEDRE HJEM BOLIUS BOLIUS BEDRE HJEM BEDRE HJEM SEPTEMBER JUNI

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Separatkloakering Vejle Spildevand

Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering grundejer Grundejerens udgifter Udgiften til separatkloakering eller privat håndtering af regnvand afhænger af: Rørføring hvor er tagnedløbene? Terrænet

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Regnvandshåndtering for grundejere. STEVNS følger med klimaet

Regnvandshåndtering for grundejere. STEVNS følger med klimaet Regnvandshåndtering for grundejere STEVNS følger med klimaet Dit og vores ansvar Som grundejer er du ansvarlig for: At håndtere det regnvand, som falder på din grund At kloakledningen er i orden fra bolig

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud? Dækker forsikringen? Side 2 Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND Rørcenter-anvisning 016 Maj 2012 Forord Formålet med denne anvisning er, at give et fælles teknisk grundlag for dimensionering og udførelse af anlæg til

Læs mere

Vand i kælderen kan undgås

Vand i kælderen kan undgås Vand i kælderen kan undgås Hvad kan du som grundejer gøre. Hvis der forekommer stuvning i det offentlige afløbssystem, kan den enkelte grundejer beskytte sin kælder mod indtrængende kloakvand på 3 måder:

Læs mere

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Udledning til Aarhus Vands nye regnvandssystem eller håndtering af regnvand i egen have Adskillelse

Læs mere

Styr dit regnvand. håndter det lokalt

Styr dit regnvand. håndter det lokalt Styr dit regnvand håndter det lokalt Indholdsfortegnelse Regn med mere vand... 2-3 Afled dit regnvand...4-5 Kom i gang... 6-7 Byg en faskine...8-9 Bed eller tønde... 10-11 Indkørsel og tag...12-13 Bassiner

Læs mere

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud Forebyg vandskader ved regnvejr, skybrud og tøbrud Gode råd til dig, der har haft vandskade Hvis du har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan du sikre

Læs mere

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER Retningslinier for Københavns Kommune GENERELLE BESTEMMELSER Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Skybrudskortlægning Registrering af oversvømmelser i Vanløse den 2. juli 2011

Skybrudskortlægning Registrering af oversvømmelser i Vanløse den 2. juli 2011 kybrudskortlægning Registrering af oversvømmelser i den 2. juli 2011 Bellahøjmarken Islev tation Kirkebjerg kole Fuglebakken tation tation Grøndal tation Damhusengen tadion M tation M Flintholm tation

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

undgå vand i kælderen

undgå vand i kælderen undgå vand i kælderen www.ke.dk kære kunde Vand i kælderen er hvert år et problem for en del københavnere. Der er derfor god grund til at være opmærksom på at forebygge og være på vagt, hvis dit hus har

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker:

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker: Indledning: Blidahlund og Esperancegaarden har valgt at tilslutte sig andre miljøbevidste boligforeninger ved at håndtere regnvand på egen grund og opnå en række fordele., herunder separering af regnvand

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand?

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning også betegnet opstemning - i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder mod indtrængende

Læs mere

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Side 1 af 8 Generelle bestemmelser Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Afkobling af regnvand fra fælleskloakken Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Københavns Energi vs. Københavns Kommune KE A/S er 100% privat og 100% ejet af Københavns Kommune Visionerne kan

Læs mere

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling Separatkloakering på privat grund eksempelsamling den gamle fælleskloak i vejen skiftes ud 2/3 eksempler på separatkloakering Derfor separatkloakerer vi tre gode grunde Separatkloakering betyder, at vi

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

ER du klar til næste skybrud?

ER du klar til næste skybrud? se mere på www.klimatilpas.nu ER du klar til næste skybrud? Forebyg før det er for sent Masser af gode råd om klimatilpasning Få et gratis klimatilpasningstjek af din bolig klimatilpas.nu 1 Få et gratis

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31 Gladsaxe. Handlingsplan for skybrudssikring

Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31 Gladsaxe. Handlingsplan for skybrudssikring Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31 Gladsaxe Handlingsplan for skybrudssikring Titel: Handlingsplan for skybrudssikring Rekvirent: Dansk Brandteknik a.s., Rosenkæret 31, Gladsaxe Rådgiver: Teknologisk

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt Regnvand - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt gladsaxe.dk/regnvand.dk Foto: Jasmina M. Gabel og Karl Johan Gabel Som følge af klimaforandringerne har Danmark de seneste år mærket mere til de kraftige

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Evaluering af faskiner 2008 - juni 2012 i København

Evaluering af faskiner 2008 - juni 2012 i København Evaluering af faskiner 2008 - juni 2012 i København Resultater af spørgeskemaundersøgelse sommer 2012 v/ HOFOR og Københavns Kommune Dorthe von Bülow & Amanda G. Hertz Ejerrelationer HOFOR A/S 07-01-2013

Læs mere

Vejledning i test af nedsivningsevne

Vejledning i test af nedsivningsevne Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land Vi forsøger at skabe mindst mulige gener for trafikken og de berørte ejendomme. Effektiv rensning af spildevandet Lolland Kommune har besluttet, at udpegede ejendomme i det åbne

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Projektvejledning. Hel eller delvis frakobling af regnvand fra kloaksystemet

Projektvejledning. Hel eller delvis frakobling af regnvand fra kloaksystemet Projektvejledning Hel eller delvis frakobling af regnvand fra kloaksystemet Vejledningen er udarbejdet af Annisse Lokalråd i samarbejde med Gribvand Spildevand A/S og COWI A/S Juni 2015 1ste udgave 1 Grundlag.

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE HELST DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE b Ansvar b Adgang b Afhjælpning Hvornår og hvorfor skal du helst installere rensebrønde? Loven siger, at du skal sørge for, at det er muligt at rense dine kloakker

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt Spildevandsanlæg i det åbne land, samt ansvarsforhold ved udførelsen beregning af faskiner til tag- og overfladevand BK anvisning 001 5. udgave - 2012 Forord Denne anvisning er udarbejdet af Byggeriets

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Få hjælp til at vælge den rigtige løsning, når regnvand og spildevand skal adskilles i Risvangen og Vorrevangen

Få hjælp til at vælge den rigtige løsning, når regnvand og spildevand skal adskilles i Risvangen og Vorrevangen Få hjælp til at vælge den rigtige løsning, når regnvand og spildevand skal adskilles i Risvangen og Vorrevangen Hvad er den bedste løsning for dig? Det kan være en udfordring for dig som husejer at finde

Læs mere

Kend din kloak Roskilde Forsyning

Kend din kloak Roskilde Forsyning Kend din kloak Roskilde Forsyning Kolofon Redaktionsgruppe: Helle Lyngbye Lis Richardy Merete Gjelstrup Kirsten Toft Illustrationer: Foto, side 4, 5 og 14: AnnaBir Foto, side 8, 10, 11, 16, 18, 20 og 23:

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2

Lolland Forsyning A/S. Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2 Lolland Forsyning A/S Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2 Program Velkommen! v/per Søndergaard, Lolland Forsyning A/S Præsentation af deltagere kommune,

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Side Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er

Læs mere

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING Velkomst Beslutningen om separering Baggrunden for separering Klima forandringer Dagsorden Beskrivelse fælles system Beskrivelse separat system Etape inddeling og tidsplan

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere