Resumé. Baggrund. ELF ORS YN INGSSIK KE RH ED P Å VE J MO D FOSSIL U AF HÆN G IGH ED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resumé. Baggrund. ELF ORS YN INGSSIK KE RH ED P Å VE J MO D FOSSIL U AF HÆN G IGH ED"

Transkript

1 ELF ORS YN INGSSIK KE RH ED P Å VE J MO D FOSSIL U AF HÆN G IGH ED 11. marts 2013 J.nr. 2206/ Ref. SLP Resumé. Notatet drøfter begrebet elforsyningssikkerhed og argumenterer for, at en probabilistisk tilgang [Elforsyningssikkerheden = sandsynligheden for at der er el til rådighed] er mere anvendelig end de traditionelle effektbalancer. Blandt andet fordi forsyningssvigt ikke nødvendigvis forekommer under maksimal elbelastning. Og fordi det bliver vanskeligere at vurdere vindkraftens bidrag til forsyningssikkerheden med effektbalancer, jo større vindkraftens bidrag bliver. Det historiske niveau af elforsyningssikkerheden har ligget på 99,995 % (med store udsving år for år). Afbrydelser kan skyldes fejl i net eller værker. Elforsyningssikkerheden bestemmes derfor af net og værker i forening. Udlandsforbindelserne bidrager i væsentligt omfang til forsyningssikkerheden. Det er et politisk ønske, at forsyningssikkerheden holdes mindst på dagens niveau. Elforsyningsloven har en del bestemmelser om forsyningssikkerheden og uddelegerer ansvaret til Energinet.dk. Der er dog ingen egentlig definition af forsyningssikkerheden i loven. Notatet vurderer, at forsyningssikkerheden fra mange små enheder er højere end fra få store enheder (alt andet lige). Notatet vurderer desuden, at vindkraft giver et tydeligt bidrag til elforsyningssikkerheden. Baggrund. Der er bred tilslutning i Folketinget til, at Danmark skal være fossilfrit/fossiluafhængigt i Den nuværende regering har desuden opsat to milepæle undervejs: At el- og varmeforsyningen skal være fossilfri i 2035 og at kul skal ud af kraftværkerne Den brede energiaftale fra marts 2012 sætter kursen frem mod 2020, som bl.a. indebærer 50 % vind i elsystemet i 2020 samt yderligere satsning på besparelser og biomasse. Side 1

2 Som følge af økonomisk krise, elbesparelser, bortfald af gratis CO 2 -kvoter fra 2013, udbygning med vind og solceller i både Danmark og nabolandene, overskud af vandkraft i Norden (midlertidigt) samt udbygning med kernekraft i Finland har både de centrale og decentrale kraft(varme)værker svært ved at tjene penge på at producere el. Øget konkurrence på fjernvarmemarkederne fra geotermi, biomassekedler, elvarmepumper (på sigt) og mellemstore biomassekraftvarmeværker (i de større byer) samt bortfald af finansiel støtte i 2018 (på de decentrale værker) reducerer indtjeningen på kraftvarmeværkerne. Det er derfor muligt, at dele af den centrale og decentrale kraftvarmekapacitet bortfalder frem mod 2020 og kort derefter. Spørgsmålet er: Er denne udvikling et problem i forhold til forsyningssikkerheden, og bør der iværksættes initiativer med henblik på at fastholde en del af kapaciteten? Inden dette kan besvares er det nødvendigt at se mere generelt på forsyningssikkerheden i almindelighed og elforsyningssikkerheden i særdeleshed. Det er formålet med dette papir. Papiret er udarbejdet i forbindelse med elanalysen 1. Forsyningssikkerheden (for energi). Høj forsyningssikkerhed har været en eksplicit energipolitisk målsætning med varierende styrke lige siden den første oliekrise i Men der findes ingen præcis og alment accepteret definition af forsyningssikkerheden. Høj forsyningssikkerhed betyder, at man ikke er afhængig af få leverandører af en energivare, navnlig leverandører i lande med en politisk dagsorden langt fra den danske. I denne forstand scorer indenlandske energiressourcer så som dansk biomasse og vindkraft (samt energibesparelser) højt på forsyningssikkerheden. Notatet fokuserer imidlertid på elforsyningssikkerheden, som er en underafdeling af energiforsyningssikkerheden. 1 Analysen af elnettets funktionalitet, igangsat med energiaftalen fra marts Side 2

3 Elforsyningssikkerheden generelt. I 2005 blev elforsyningssikkerheden i et fælles projekt 2 mellem Energistyrelsen og de daværende Eltra og Elkraft System defineret som: Sandsynligheden for at der er el til rådighed for forbrugerne 3. Elforsyningssikkerheden bliver dermed et tal mellem 0 og 100 %. I Danmark har elforsyningssikkerheden ligget omkring 99,995 % i gennemsnit over en længere årrække. Udtrykt på en anden måde mangler en gennemsnitlig elforbruger strøm omkring 45 minutter i et gennemsnitsår. Omkring 30 af de 45 minutter skyldes fejl eller planlagte afbrydelser i det lokale net, mens de sidste 15 minutter skyldes fejl i det overordnede elsystem (transmissionsnettet og produktionssystemet). De 45 minutter inkluderer ikke fejl i lavspændingsnettet. Bilag 1 beskriver elforsyningssikkerheden i perioden Det er en forudsætning i elanalysen, at forsyningssikkerheden bevares på dagens niveau. Det omvendte af forsyningssikkerheden kaldes nogle gange LOLP (Los-Of-Load- Probability). LOLP er 1 minus forsyningssikkerheden. Det er ikke muligt at opnå 100 % elforsyningssikkerhed dette ville koste uendeligt mange penge. Denne erkendelse er helt afgørende for at træffe økonomisk fornuftige beslutninger vedrørende forsyningssikkerheden. I bilag 2 begrundes dette nærmere med et simpelt regneeksempel. Elforsyningssikkerheden er et kollektivt gode, og sikringen af den er en kollektiv opgave. Det skyldes det sammenhængende elnet, som gør at hændelser så som lednings- eller kraftværkshavarier typisk forplanter sig til en masse forbrugere på én gang og på meget kort tid. Handlinger foretaget af en enkelt aktør kan påvirke forsyningssikkerheden for alle andre. For forbrugerne er det ligegyldigt, om elforsyningen svigter på grund af manglende produktion eller manglende net. Elforsyningssikkerheden bestemmes derfor af nettet og værkerne i forening. Elforsyningssikkerheden er ikke defineret i elforsyningsloven. Dette har formentlig sit udspring i, at det tidligere har været indlysende eller underforstået, hvad elforsyningssikkerheden var. I takt med at vindkraft dækker mere og mere af elproduktionen, er der dog behov for at se mere eksplicit på forsyningssikkerhedsbegrebet, især for at undgå fejlinvesteringer. 2 Forsyningssikkerhed i elsystemet. Afrapportering fra Eltras, Elkrafts og Energistyrelsens arbejdsgruppe om forsyningssikkerhed. Juni Forsyningssikkerhed i elsystemet. Afrapportering fra Eltras, Elkrafts og Energistyrelsens arbejdsgruppe om forsyningssikkerhed. Juni Side 3

4 Forsyningssikkerheden kan værdisættes ved at estimere værdien af den el, som ikke leveres. Værdien af en MWh ikke-leveret el opgøres blev i en analyse fra COWI 4 opgjort til omkring kr. Den svenske energistyrelse, STEM har opgjort omkostningerne i forbindelse med black-outet i september 2003 til samme størrelsesorden eller lidt højere. En forbedring af forsyningssikkerheden kan derfor vurderes ved at sammenholde værdien af reduktionen i ikke-leveret energi med omkostningen i forbedring af forsyningssikkerheden. Den type af betragtninger blev fx anlagt ved vurdering af den elektriske storebæltsforbindelse. Effektbalancer. Elforsyningssikkerheden illustreres ofte med effektbalancer. Dvs. summerede - og typisk vægtede - elkapaciteter på produktionssiden sammenlignet med maksimalforbruget i en eller flere timer på året, man tillægger relevans. Energinet.dk betjener sig for tiden af effektbalancer i en vinter- og en sommervariant, kaldet V72 og S72. Man vurderer kapaciteten i forhold til den værste vinter- hhv. sommertime. Centrale anlæg får vægten 1, decentral kraftvarme vægtes med 85 % om vinteren og 15 % om sommeren. Vind med 0 %. Kyndbyværket holdes uden for beregningen. Effektbalancer lider imidlertid af 4 alvorlige skavanker: 1. De kan ikke sammenlignes med den historiske forsyningssikkerhed (målt ved antal minutter med elmangel). 2. De inddrager ikke eller kun delvist elnettet. 3. De benytter sig af i et vist omfang arbitrære vægte på de enkelte kapaciteter. 4. De timer man kigger på, er ikke nødvendigvis repræsentative. Effektbalancer er derfor kun en proxy for forsyningssikkerheden. I takt med at der kommer mere og mere vindkraft ind i systemet, og der bliver etableret flere og flere udlandsforbindelser bliver denne proxy gradvist mere og mere meningsløs. 4 Omkostningerne ved elforsyningssvigt. Udarbejdet af COWI for Energistyrelsen, december Side 4

5 Simulering af elforsyningssikkerheden. Metoder til at beregne elforsyningssikkerheden eksplicit (altså sandsynligheden for at der er el til rådighed eller værdien af ikke-leveret el) findes. Energinet.dk råder over en model, der hedder Assess. Modellen bruges internt i Energinet.dk til bl.a. vurdering af forsyningssikkerhedssituationen, påvirkning af forsyningssikkerheden ved etablering af udlandsforbindelser og mølposelægninger. P.t. er netdata ved at blive opdateret i modellen. Energistyrelsen har en excel-model, der hedder Sisyfos, udviklet Begge modeller baseres på såkaldt Monte Carlo simulation, dvs. terningkast, der simulerer hændelser i elsystemet, der kan lede til elmangel. Eksempler på resultaterne af sådanne Monte Carlo simuleringer findes i Energinet.dk s notat Forsyningssikkerheden i fremtidens danske elsystem (6. november 2012). Der er to hovedproblemer forbundet med anvendelse af denne type modeller: 1. Der skal regnes rigtig meget, før modellerne finder de sjældne hændelser, hvor der mangler effekt og endnu mere for at få statistisk stabile resultater. 2. Datagrundlaget er noget usikkert m.h.t. havarisandsynligheder for de forskellige værker og ledninger samt sandsynligheder for at havarier leder til følgehavarier. En formildende omstændighed er imidlertid, at man ikke behøver at regne så præcist. Det er til de fleste formål tilstrækkeligt at bestemme størrelsesordenen af forsyningssikkerheden. Det er ikke afgørende, om LOLP er 1, eller 1, Det er derimod vigtigt, om LOLP er 10-4 eller Problemet med, at der skal regnes meget ( kastes mange terninger ), bliver også mindre med tiden, fordi adgangen til regnekraft og matematiske hjælpeværktøjer forbedres. Foreløbige analyser på Energistyrelsens model uden net indikerer: Forsyningssikkerheden, udtrykt ved LOLP, er god i både DK1 og DK2, når udlandsforbindelserne regnes med. LOLP bliver væsentligt mindre end 10-4, som er det niveau, den samlede forsyningssikkerhed ligger på inkl. nettet. Dette bekræfter blot 2005-konklusionen om at nettet giver anledning til de fleste afbrydelser af forsyningen. Effektmangel kan forekomme hele året og ikke kun i den koldeste vintertime. Denne meget vigtige model-observation bekræftes i øvrigt af virkeligheden. Her kan nævnes to eksempler: Systemsvigtet i Vestdanmark 2002 indtraf den 28. december tidligt om morgenen, da elforbruget var omkring 45 % af årets maksimalforbrug. Systemsvigtet i Østdanmark 2003 indtraf den 23. september ved middagstid, da elforbruget var omkring 70 % af årets maksimale forbrug. Vindkraften giver et tydeligt bidrag til forbedring af forsyningssikkerheden. Udlandsforbindelserne har meget stor betydning. Side 5

6 Elforsyningsloven og ansvaret for (el-)forsyningssikkerheden. Efter den gamle elforsyningslov skulle kraftværker godkendes af Energistyrelsen. Dette skete også ud fra en vurdering af behovet. Godkendelse af højspændingsledninger blev også foretaget af Energistyrelsen. Der har været en tendens til, at netplanlægningen og forsyningsplanlægningen blev set som to adskilte discipliner. Dette er uhensigtsmæssigt, da behovet for produktionskapacitet afhænger af kvaliteten af nettet, og behovet for at udbygge nettet afhænger af produktionskapaciteten. Der er dermed også til en vis grad mulighed for at vælge, hvor investeringen skal lægges. Færre værker kan således til en vis grad erstattes af mere net. Energinet.dk er i de senere år begyndt at se net og produktion som et mere integreret hele. Energinet.dk er i den nye elforsyningslovs 5 27a tillagt ansvaret for (el-)forsyningssikkerheden, og skal for at opfylde dette 1. opretholde den tekniske kvalitet og balance indenfor det sammenhængende elforsyningssystem og 2. sikre tilstedeværelsen af tilstrækkelig produktionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem Den nye elforsyningslov blev i hovedtræk til som resultat af Elreformen af marts Elreformen var en bred politisk aftale, der bl.a. dannede grundlaget for implementering af EU s elmarkedsdirektiv. Elreformen refererer flere gange til elforsyningssikkerheden, dog uden at definere den. Elforsyningsloven har en række paragraffer, der vedrører elforsyningssikkerheden. I bilag 3 findes et genoptryk af disse paragraffer. Det drejer sig om 1 (formålsparagraffen), 12 og 50 (vilkår i anlægsgodkendelser og bevillinger), 21 (godkendelse af højspændingsledninger), 27a-c (placering af ansvar for og beføjelser til opretholdelse af forsyningssikkerhed hos Energinet.dk), 27d (bemyndigelsesbestemmelse for ministeren), 27e og 70 (indregning af omkostning ved forsyningssikkerhed i priserne), 30 (brændselslagre) samt 84 (oplysningspligt). Elforsyningsloven definerer heller ikke, hvad forsyningssikkerheden er, om end der enkelte steder er ansatser til dele af en definition: Af 27a fremgår, at Energinet.dk både skal opretholde den tekniske kvalitet og balance og sikre tilstedeværelsen af en tilstrækkelig produktionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem. Af bemærkningerne til 1 fremgår, at forsyningssikkerheden skal opretholdes på en samfundsøkonomisk effektiv måde. Af bemærkningerne til 28 fremgår at Energinet.dk skal samarbejde med systemansvarlige virksomheder i andre lande om brugen af de eksisterende samkøringsforbindelser m.m., idet der henvises til store fordele, både hvad angår forsyningssikkerhed. Heri ligger, at forsyningssikkerheden for Danmark skal ses i internationalt perspektiv. Senere i bemærkningerne til 28 an- 5 LBK nr. 279 af 21/03/2012. Side 6

7 føres dog: National forsyningssikkerhed har i den forbindelse højeste prioritet. Af bemærkningerne til 70 fremgår, at der i specielle tilfælde kan dispenseres fra indtægtsrammerne af hensyn til forsyningssikkerheden, idet Hensynet til forsyningssikkerhed vejer tungere end hensynet til effektivitet. Efter elforsyningslovens 11 er udstedt en bekendtgørelse (493 af 12. juni 2003 med senere ændringer), hvorefter kraftværksgodkendelser nu sker efter såkaldte objektive kriterier. Det er således ikke længere myndigheder eller politikere, der bedømmer, om der er behov for ny elkapacitet. Behovet vurderes af en investor på kommercielle vilkår, og godkendelse skal gives, såfremt en række objektive kriterier kan overholdes. Dette betyder, at produktionskapaciteten i udgangspunktet bestemmes af nogle private aktører, som staten ikke har kontrol over. Overkapacitet opbygget i 90 erne. I marts 1990 igangsattes et udbygningsprogram for decentrale kraftvarmeværker, der i løbet af knap 10 år resulterede i ca MW elkapacitet i små til mellemstore kraftvarmeværker, overvejende på naturgas. Desuden godkendtes i løbet af halvfemserne omkring 1000 MW central kraftværkskapacitet. Endelig etableredes en betydelig vindmøllekapacitet. Disse udbygninger var resultatet af politiske beslutninger baseret på vekslende folketingsflertal og resulterede sammen med en yderst moderat vækst i elforbruget i en reservekapacitet på produktionssiden af størrelsesordenen % (afhængigt af hvordan man tæller MW ). Der var betydelig interesse fra elsektoren for at investere i ny kapacitet mens hvile-isig-selv princippet herskede (elforbrugerne betalte). Efter indførelsen af elmarkedet omkring år 2000 er udbygning med ny kapacitet gået i stå, og en del af de gamle værker er konserveret eller skrottet. Denne udvikling er en naturlig konsekvens af det nye reguleringsregime. Da konkurrencen blev indført, var der hos mange analytikere en forestilling om, at der ville indstille sig en balance i elmarkedet, idet for lav kapacitet ville medføre høje elpriser og dermed incitament til at etablere ny kapacitet. Denne forenklede forestilling er dog ikke fremherskende mere, hvilket kan ses af de mange forskellige former for effektmarked, der er etableret eller under overvejelse. Side 7

8 Små og store enheder samt vindkraft. Fra midten af firserne begyndte der at komme en målbar kapacitet fra decentrale kraftvarmeværker og vindkraft. Dette gjorde det relevant at se på bidraget til forsyningssikkerhed fra sådanne anlægstyper. Det er let at indse, at effektværdien for mange små enheder er større end for én stor, alt andet lige. I bilag 2 vises dette med et simpelt regneeksempel. Dette fænomen har dog aldrig smittet af på effektbalancerne, når decentrale kraftvarmeværker skulle tælles med. Derfor har der formentlig været en tendens til at undervurdere de decentrale værkers bidrag til forsyningssikkerheden. En del af forklaringen herpå er de decentrale værkers varmebinding. Varmebindingen er dog ikke nogen naturlov, og der vil formentlig kunne frigøres et betydeligt bidrag til forsyningssikkerheden ved delvist at afkoble værkerne fra varmebinding, navnlig i sommerperioden. For vindkraft har der altid været debat om, hvor stort bidraget til forsyningssikkerheden er, hvor det ene yderpunkt er et synspunkt om at vindkraften ikke bidrager til forsyningssikkerheden. Det er imidlertid let at indse, at vindkraften giver et bidrag til forsyningssikkerheden. I bilag 2 illustreres dette med et simpelt regneeksempel. Det er også forholdsvis let at vise, at vindkraft giver et bidrag til forsyningssikkerheden af nogenlunde samme størrelse som et konventionelt kraftværk med en kapacitet lig den gennemsnitlige vindkrafteffekt (dvs. fra omkring en fjerdedel til omkring halvdelen af den installerede vindkrafteffekt afhængigt af deres placering). Dette gælder dog kun så længe vindkraften bidrager med mindre end % af elproduktionen 6. Af og til påstås, at vindkraften ikke er til rådighed, når elforbruget er højt og/eller når det er meget koldt. Dette er undersøgt nærmere i bilag 5 for perioden Konklusionen er, at påstanden ikke holder. Endda er der i gennemsnit mere vindkraft til rådighed under højt elforbrug end ved lavt elforbrug. Betaling for elforsyningssikkerheden. Da kraftværkssektoren blev sat til at konkurrere fra 1. januar 2000 blev der i en 4-årig periode givet et tilskud til de centrale kraftværksproducenter. Tilskuddet var på godt 1 mia. kr. pr. år. Tilskuddet blev implementeret ved lov nr af 29. december 1999 efter opskrift i et tillæg til Elreformen og den i tilknytning hertil foretagne vurdering af kraftværksselskabernes økonomi. En del af betalingen begrundedes med ydelser som systemansvaret skal have sikkerhed for bliver leveret i forbindelse med, at de systemansvarlige virksomheder overtager ansvaret for forsyningssikkerheden fra kraftværksselskaberne. 6 Se fx Mark Diesendorf: The Capacity Credit of Wind Power. 3 rd Int. Symp. on Wind Energy Systems Side 8

9 Det er dog ikke klart, hvor meget forsyningssikkerhed man fik for pengene. Blandt andet fordi der manglede en operativ definition af forsyningssikkerheden. Energinet.dk betaler i dag for en række forskellige ydelser relateret til forsyningssikkerheden. Det er ikke helt det samme, der betales for i Vest- og i Østdanmark: Systemydelser, der købes af Energinet.dk i Vestdanmark: Primær reserve Sekundær reserve, LFC (Load Frequency Control) Nødstartsanlæg Manuelle reserver Kortslutningseffekt, reaktive reserver og spændingsregulering Systemydelser, der købes af Energinet.dk i Østdanmark: Frekvensstyret driftsforstyrrelsesreserve (i fællesskab med Svenska Kraftnät) Frekvensstyret normaldriftsreserve (i fællesskab med Svenska Kraftnät) Manuelle reserver Kortslutningseffekt, reaktive reserver og spændingsregulering Der er herudover en række overvejelser om indføring af kapacitetsmarkeder. Disse er beskrevet i et særskilt notat af Energinet.dk. Det kunne være relevant at se nærmere på hvilke ydelser, der bør betales for i fremtiden i takt med at mere vind kommer ind i systemet, og det danske system bindes stærkere til udlandet. Side 9

10 Bilag 1. Elforsyningssikkerheden Side 10

11 Bilag 2. Hvorfor 100 % forsyningssikkerhed ikke er mulig, hvorfor vindkraft bidrager til forsyningssikkerheden og hvorfor mange små værker er bedre end få store. A: 100 % forsyningssikkerhed er ikke mulig: For at illustrere, at 100 % forsyningssikkerhed ikke er mulig og ville koste uendeligt mange penge, antages givet et forsimplet elsystem, hvor elforbruget i 90 % af tiden er 100 MW (lavlast) og i de resterende 10 % af tiden 200 MW (spidslast). Der ses bort fra nettet. Der bygges nu kraftværker i størrelser á 100 MW med 5 % havarisandsynlighed for at forsyne forbruget. Ét kraftværk vil kunne forsyne grundlasten, som forekommer i 90 % af tiden, men kun hvis det ikke er havareret. Forsyningssikkerheden bliver dermed Grundlast: 90 % * 95 % = 85,5 %. Spidslast: 0 % (der er altid for lidt kapacitet under spidslast) Samlet forsyningssikkerhed 85,5 %. Hvis der er to kraftværker, vil de kunne forsyne grundlasten, når blot ikke begge er havareret og spidslasten, hvis de begge er til rådighed. Forsyningssikkerheden bliver dermed Grundlast 90 % * (1 5 % * 5 %) = 89,8 % (mindst ét kraftværk til rådighed) Spidslast 10 % * 95 % * 95 % = 9,0 % (begge kraftværker til rådighed) Samlet forsyningssikkerhed 98,8 %. I tabel 2.1 nedenfor er forsyningssikkerheden beregnet ved stigende antal kraftværker. Desuden er angivet hvor ofte der mangler forsyning samt investeringsomkostninger i kraftværkskapacitet (hvert kraftværk antages at koste 1 milliard kr.). Det koster således en mia. kr. at reducere afbrudstiden fra 28 til 2 minutter. Det koster yderligere en mia. at reducere den fra 2 minutter til 6 sekunder, yderligere en mia. at reducere den til 0,4 sekunder osv. For helt at eliminere afbrud, skal der altså investeres uendeligt mange penge. Antal kraftværker á 100 MW Forsyningssikkerhed Hyppighed af manglende forsyning Investering, mia. kr. 1 0, timer/år 1 2 0, timer/år 2 3 0, timer/år 3 4 0, minutter/år 4 5 0, minutter/år 5 6 0, sekunder/år 6 7 0, ,4 sekunder/år 7 1 Aldrig Tabel 2.1. Forsyningssikkerhed som funktion af antal kraftværker (uden vindkraft). Side 11

12 B: Vindkraften bidrager til forsyningssikkerheden: Vi tilføjer nu 200 MW vindkraft til systemet under A. Forenklet antages, at vindkraften producerer 200 MW i 10 % af tiden, 100 MW i 30 % af tiden og ingenting i 60 % af tiden. Beregningen af forsyningssikkerheden bliver lidt mere kompliceret. Vi nøjes med at lave beregningen på situationen med ét kraftværk: a: Vindstille (60 %). Grundlast: 60 % * 90 % * 95 % = 51,3 % (kraftværket kører) Spidslast: 0 % Samlet bidrag til forsyningssikkerhed under vindstille: 51,3 %. b: Halv vind (30 %). Grundlast: 30 % * 90 % * 100 % = 27 % (lige meget, om kraftværket er til rådighed i grundlast) Spidslast: 30 % * 10 % * 95 % = 2,9 % (kraftværket kører i spidslast) Samlet bidrag til forsyningssikkerhed under halv vind: 29,9 %. c: Fuld vind (10 %). Grundlast: 10 % * 90 % * 100 % = 9 % (lige meget om kraftværket er til rådighed) Spidslast: 10 % * 10 % * 100 % = 1 % (lige meget om kraftværket er til rådighed) Samlet bidrag til forsyningssikkerhed under fuld vind: 10 %. Samlet forsyningssikkerhed med vind bliver dermed 91,2 %. Pointen med denne beregning er, at forsyningssikkerheden med vind er højere end uden vind med ét kraftværk, hvor den var 85,5 %. Vindkraften giver altså et tydeligt bidrag til forsyningssikkerheden. Men de 200 MW vind plus ét kraftværk giver ikke så meget forsyningssikkerhed som to kraftværker (hvilket også ville være mærkeligt, da den gennemsnitlige vindkraftproduktion kun er 50 MW (60 % * 0 MW + 30 % * 100 MW + 10 % * 200 MW), mens den gennemsnitlige rådighedseffekt fra et kraftværk er 95 MW (95 % * 100 MW). C: Mange små er bedre end få store: Der antages et elforbrug som før, dvs. 100 MW i 90 % af tiden (lavlast) og 200 MW i de resterende 10 % af tiden (spidslast). Der opføres 300 MW elkapacitet til dækning af forbruget. Værkerne har en havarihyppighed på 5 %. Der regnes på to tilfælde: I det ene tilfælde bygges to enheder á 150 MW. I grundlast (90 % af tiden) er ét værk nok til at dække forbruget. Det er derfor kun når begge værker er havareret, at der mangler strøm. Bidraget til forsyningssikkerheden er 90 % * (1 0,05 * 0,05) = 0, I spidslast skal begge værker være til rådighed for at der er nok strøm i kontakterne. Bidraget til forsyningssikkerheden bliver dermed 10 % * 95 % * 95 % = 0, Den samlede forsyningssikkerhed bliver således 0,988. Side 12

13 I det andet tilfælde bygges 6 enheder á 50 MW. Beregningen af forsyningssikkerheden bliver lidt mere besværlig end før men forløber efter samme principper. Resultatet bliver en forsyningssikkerhed på 0,998. Ved at bygge 6 gange 50 MW i stedet for 2 gange 150 MW steg forsyningssikkerheden altså fra 0,988 til 0,998. Side 13

14 Bilag 3. Paragraffer i gældende elforsyningslov om forsyningssikkerhed. 1. Lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier. 12. Der kan i en tilladelse efter 11 eller i en bevilling efter 10 fastsættes vilkår om, at ejeren 1) forpligter sig til at ændre produktionsomfanget efter Energinet.dk s bestemmelse, når denne finder det nødvendigt for at opretholde en effektiv udnyttelse af nettet, forsyningssikkerheden eller kvaliteten i det sammenhængende forsyningsnet, 2) stiller sikkerhed for nedtagning af anlæg, 3) påtager sig, for så vidt angår kraft-varme-anlæg, en forsyningspligt for fjernvarme i et nærmere fastlagt forsyningsområde og 4) forpligter sig til at underrette Energinet.dk mindst et år i forvejen, såfremt det besluttes, at et anlæg skal lukkes eller tages ud af drift, så det ikke er til rådighed i en længere periode. 21. Etablering af nye transmissionsnet beregnet for spændinger på over 100 kv og væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og bygningsministeren. Dette gælder ikke for virksomhed varetaget af Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk. Meddelelse af tilladelse er betinget af, at ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder og indpasning af vedvarende energi, eller hvis det ansøgte projekt er nødvendigt til opfyldelse af et pålæg i medfør af 21, stk. 2. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering og drift af nettet, herunder sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg. 27 a. Energinet.dk er ansvarlig for forsyningssikkerheden og skal for at opfylde denne forpligtelse 1) opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningssystem og 2) sikre tilstedeværelsen af en tilstrækkelig produktionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem. 27 b. Transmissionsanlæg stillet til Energinet.dk s rådighed og elproduktionsanlæg med en kapacitet på mere end 25 MW kan ikke tages ud af drift i længere tid uden godkendelse fra Energinet.dk. Med henblik på opretholdelsen af forsyningssikkerheden kan Energinet.dk mod rimelig betaling kræve godkendte driftsstop udskudt eller fremrykket. Stk. 2. Af hensyn til varetagelsen af forsyningssikkerheden, jf. 27 a, stk. 1, skal produktionsvirksomheder efter anvisning fra Energinet.dk meddele, hvilke anlæg Side 14

15 med en kapacitet på mere end 25 MW produktionsvirksomheden i en periode på op til 4 uger forventer at holde i driftsklar stand i periodens driftsdøgn. Produktionsvirksomheder skal senest dagen før driftsdøgnet underrette Energinet.dk om, hvilke produktionsanlæg med en kapacitet på mere end 25 MW der forventes sat i drift i driftsdøgnet. Stk. 3. Såfremt Energinet.dk vurderer, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at forsyningssikkerheden kan opretholdes med de anlæg, som forventes holdt driftsklare ifølge stk. 2, kan Energinet.dk kræve, at yderligere elproduktionsanlæg holdes driftsklare, således at anlæggene kan producere elektricitet med et varsel fastsat af Energinet.dk. Meromkostninger, der knytter sig til at holde et anlæg driftsklart, betales af Energinet.dk. 27 c. Energinet.dk offentliggør for det følgende driftsdøgn oplysninger om overføringskapaciteten i det transmissionsnet, der er stillet til rådighed for Energinet.dk. Stk. 2. Brugere af det kollektive elforsyningsnet skal efter regler fastsat af Energinet.dk og på baggrund af den i stk. 1 nævnte offentliggørelse anmelde planer for elproduktion, elforbrug og elhandel for det følgende driftsdøgn til Energinet.dk. Elproduktion, som er omfattet af 59 a, stk. 1, eller 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, er undtaget fra anmeldelsespligten. Stk. 3. Energinet.dk skal inden starten af det følgende driftsdøgn godkende planer for forventet elproduktion, elforbrug og elhandel, som er anmeldt til virksomheden efter stk. 2. Godkendelsen kan betinges af, at der sker omlægninger i planerne, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsyningssikkerheden. Stk. 4. Energinet.dk kan efter godkendelsen af planerne påbyde elproduktionsvirksomheder at ændre produktionsomfang eller igangsætte produktion, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsyningssikkerheden. Stk. 5. Elproduktion fra decentrale kraft-varme-produktionsanlæg og elproduktionsanlæg, der producerer VE-elektricitet eller anvender affald som brændsel, har prioriteret adgang til elforsyningsnettet. Ved omlægninger som nævnt i stk. 3 og 4 kan Energinet.dk alene reducere eller afbryde prioriteret elproduktion, hvis en reduktion af elproduktion fra andre anlæg ikke er tilstrækkelig til at opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningssystem. Stk. 6. Såfremt Energinet.dk forlanger omlægninger som nævnt i stk. 3-5, yder Energinet.dk betaling herfor. Energinet.dk yder dog ikke betaling, hvis Energinet.dk forlanger omlægninger i forhold til anmeldte planer for elproduktion, elforbrug og elhandel som nævnt i stk. 3, inden planerne er godkendt, og omlægningerne er nødvendige 1) for ikke at overskride den offentliggjorte overføringskapacitet som nævnt i stk. 1 eller 2) for at bringe balance i de enkelte brugeres planlagte elproduktion, elforbrug eller elhandel. Stk. 7. Ved overhængende risiko for netsammenbrud samt under netsammenbrud og genopbygning af nettet kan Energinet.dk uden betaling kræve de nødvendige omlægninger af produktion, handel og forbrug. Stk. 8. Såfremt en brugers faktiske elproduktion, elforbrug eller elhandel i et driftsdøgn ikke svarer til det, som er godkendt efter stk. 3, kan Energinet.dk kræve, at der ydes rimelig betaling for de ubalancer, det påfører systemet. Energinet.dk afholder Side 15

16 dog omkostninger for ubalancer som nævnt i 1. pkt. for elproduktion fra en vindmølle omfattet af 39 og 41 i lov om fremme af vedvarende energi, et VEelproduktionsanlæg omfattet af 44, stk. 2, 45, stk. 3, og 47 i lov om fremme af vedvarende energi og et decentralt kraft-varme-anlæg eller et elproducerende affaldsforbrændingsanlæg omfattet af 58 a i denne lov. Stk. 9. Omlægninger som nævnt i stk. 3-5 skal ske efter objektive kriterier, som fastsættes af Energinet.dk på grundlag af samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn. Energinet.dk fastsætter endvidere objektive kriterier for beregning af betalingen for reduktion eller afbrydelse efter stk. 5. Stk. 10. De regler og kriterier, som Energinet.dk fastsætter i medfør af stk. 2 og 9, skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningsnet. Stk. 11. Energinet.dk skal efter høring af relevante parter anmelde regler og kriterier, som Energinet.dk fastsætter i medfør af stk. 2 og 9, til Energitilsynet. Energitilsynet kan give pålæg om ændring af reglerne og kriterierne, jf. 77. Stk. 12. Elproduktion fra havvindmølleparker som nævnt i 34 i lov om fremme af vedvarende energi er undtaget fra ovenstående bestemmelser. 27 d. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i 27 a, 27 b og 27 c nævnte forhold. Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at Energinet.dk skal iværksætte nærmere angivne foranstaltninger, hvis disse foranstaltninger anses for nødvendige for at opretholde en tilstrækkelig forsyningssikkerhed. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at foranstaltningerne skal iværksættes efter udbud eller anden gennemsigtig og ikke diskriminerende procedure. Stk. 3. Energinet.dk s iværksættelse af foranstaltninger efter stk. 2 skal godkendes af klima-, energi- og bygningsministeren. 27 e. Energinet.dk s omkostninger til opretholdelse af den i 27 a, stk. 1, nr. 2, nævnte produktionskapacitet i perioden 1. januar 2000 til og med den 31. december 2003 indregnes i virksomhedernes priser med lige store årlige beløb i 10 år i perioden mellem 1. januar 2000 og 31. december Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at Energinet.dk skal drage omsorg for, at der opretholdes lagre af brændsel til el- og kraft-varmeproduktion af hensyn til forsyningssikkerheden, herunder regler om, at elproduktionsvirksomheder skal bistå ved indkøb og anbringelse m.v. af lagrene. 50. Bevillinger til kollektive elforsyningsvirksomheder samt forsyningspligtige virksomheder kan kun meddeles til ansøgere, der skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan i bevillingen stille vilkår om, at ministeren med 1 års varsel kan bestemme, at elproduktionsvirksomheder af hensyn til forsyningssikkerheden skal opretholde en nærmere fastsat mindste produktionskapacitet. Stk. 4. Ministeren kan i bevillingen stille vilkår om, at ministeren med 1 års varsel kan bestemme, at eltransmissionsvirksomheder af hensyn til forsyningssikkerheden skal opretholde en nærmere fastsat transmissionskapacitet. Side 16

17 70. Priser for netvirksomhedernes og de regionale transmissionsvirksomheders ydelser fastsættes i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i 69 nævnte omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden. Stk. 3. Nødvendige nyinvesteringer omfatter investeringer i nye anlæg, der indgår som en integreret del af virksomhedens net med tilhørende tekniske anlæg, der tilfører det samlede anlæg nødvendig og væsentligt øget kapacitet og ydeevne. Endvidere omfatter nødvendige nyinvesteringer væsentlige ændringer i den overordnede netstruktur, der er nødvendige for at sikre forsyningssikkerheden, kabellægning af luftledninger, der gennemføres af hensyn til forsyningssikkerheden, og kabellægning af luftledninger, der er godkendt i henhold til 21, stk. 1. Det er en forudsætning for ændring af indtægtsrammen, jf. stk. 2, at anlægget er idriftsat efter den 1. januar 2005, eller at netvirksomheden eller den regionale transmissionsvirksomhed har erhvervet anlægget efter denne dato. 84. Klima-, energi- og bygningsministeren, Energitilsynet og Energiklagenævnet kan i forbindelse med behandling af en klage, udøvelse af tilsyn eller overvågning af markedet indhente oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af disse opgaver, hos bevillingspligtige virksomheder, Energinet.dk, andre elproduktionsvirksomheder og elhandelsvirksomheder samt disses koncernforbundne virksomheder, berørte forbrugere og andre købere af elektricitet. Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan til sikring af prisgennemsigtighed og forsyningssikkerhed og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed, pålægge kollektive elforsyningsvirksomheder, elproduktionsvirksomheder og elhandelsvirksomheder at udarbejde og udlevere nærmere angivne oplysninger vedrørende virksomhedernes produktions- og driftsmæssige forhold samt om de i virksomheden købte og solgte ydelser. Det samme gælder oplysninger til brug for udarbejdelse af national og international energistatistik. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens omfang og opfyldelse. Side 17

18 Bilag 4. Forsyningssikkerhed i elforsyningsloven fra Den gamle elforsyningslov (lov nr. 54 af 25. februar 1976) indeholdt kun 18 paragraffer. Forsyningssikkerheden nævnes i en enkelt af dem, nemlig: 13. Handelsministeren kan, når energipolitiske hensyn, herunder mulighederne for forøgelse af forsyningssikkerheden, taler derfor, med rimeligt varsel pålægge elforsyningsvirksomheder: 1) at indrette deres produktionsanlæg således, at angivne former for energi kan anvendes i produktionen, 2) i et nærmere fastsat omfang at anvende bestemte former for energi i produktionen, 3) at indrette deres produktionsanlæg med sigte på opnåelse af størst mulig nyttevirkning af den anvendte energi i produktionen, herunder ved kombineret el- og varmeproduktion, 4) at opretholde lagre af brændsel i et nærmere fastsat omfang. Stk. 2. Handelsministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler til gennemførelse af foranstaltninger efter stk. 1. De i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte foranstaltninger kan pålægges den enkelte virksomhed. Den i stk. 1, nr. 3, nævnte foranstaltning kan pålægges såvel den enkelte virksomhed som gennem almindelige forskrifter. Den i stk. 1, nr. 4, nævnte foranstaltning kan kun pålægges gennem almindelige forskrifter. Heller ikke den gamle elforsyningslov definerer forsyningssikkerheden. Dette må forstås på baggrund af dels forsyningskrisen i vinteren 1973/74, dels den omstændighed at elvirksomhederne var hvile-i-sig-selv regulerede og forbrugerejede eller kommunalt ejede, således at incitamentet til både at over- og underinvestere i forsyningssikkerhed måtte antages at være begrænset. Måske er det også sådan, at man dengang som nu blandt ikke-teknikere opfattede forsyningssikkerhed som noget intuitivt forståeligt, der ikke behøvede at defineres. Side 18

19 Bilag 5. Vindkraft og forsyningssikkerhed. Indledning. Bilaget undersøger sammenhængen mellem vindkraftproduktionen og elforbruget. Bl.a. testes hypotesen: Når elforbruget er højt, er der normalt ingen vind, hvorfor vindkraften ikke bidrager til elforsyningssikkerheden 7. Desuden undersøges sammenhængen mellem vindkraftproduktionen og temperaturen, bl.a. for at teste hypotesen: Når det er meget koldt, blæser det ikke. Derfor kan vindkraften ikke bidrage til forsyningssikkerheden i meget kolde perioder. Datagrundlag. Energinet.dk offentliggør timeværdier for en lang række størrelser, herunder vindkraftproduktionen og elforbruget fordelt på Vest- og Østdanmark. Der er anvendt timeværdier for perioden 1. januar 2000 kl. 00 til 31. december 2012 kl. 24. Dette giver i alt observationer 8. Der er desuden downloadet en række vejrdata fra DMI, herunder døgn- og timeværdier for temperatur. Vindkraftproduktion ved højt elforbrug. I figur 5.1 vises den relative vindkraftproduktion i de timer, hvor elforbruget overstiger 90 %, 95 % hhv. 99 % af årsmax. Den relative vindkraftproduktion skal forstås som den gennemsnitlige vindkraftproduktion i timerne med højt elforbrug divideret med den gennemsnitlige vindkraftproduktion i alle årets timer. En relativ vindkraftproduktion på 100 % betyder, at vindkraften producerer det samme under højt forbrug som i gennemsnit over året. For både vindkraftproduktionen og elforbruget summeres værdierne for Vest- og Østdanmark. 7 Forstået som: sandsynligheden for, at der er el til rådighed for forbrugerne. 8 Der er et mindre antal timer i år 2000, hvor Energinet.dk angiver en negativ vindkraftproduktion. Der formodes at være tale om fejl, men de rigtige produktionstal kendes ikke, og der er ikke foretaget korrektioner i tallene. Side 19

20 Figur 5.1. Relativ vindkraft ved højt elforbrug. Figuren viser fx, at i 2003 ved elforbrug over 99 % af max. (forekom i 4 timer) var den relative vindkraftproduktion kun 21 % af årets gennemsnitlige vindkraftproduktion. Ved forbrug over 95 % af max. (19 timer) var den relative vindkraftproduktion 23 % af årsgennemsnittet. Og ved forbrug over 90 % af max. (154 timer) var den relative vindkraftproduktion 94 % af årsgennemsnittet. Dette bekræfter tilsyneladende hypotesen om, at vindkraften producerer mindre under høj elbelastning. Men hvis man i stedet bruger data fra 2008, får men det stik modsatte billede: Ved elforbrug over 99 % af max. (én time) var den relative vindkraftproduktion 318 % af årets gennemsnitlige vindkraftproduktion. Ved forbrug over 95 % af max. (23 timer) var den relative vindkraftproduktion 163 % af årsgennemsnittet. Og ved forbrug over 90 % af max. (180 timer) var den relative vindkraftproduktion 173 % af årsgennemsnittet. Betragter man det aritmetiske gennemsnit over alle årene , bliver resultatet, at den relative vindkraftproduktion er 118 %, 109 % og 125 % ved elforbrug over hhv. 99 %, 95 % og 90 % af årsmax (forekom i gennemsnit hhv. 3, 37 og 262 timer). Dvs. over en lang periode er der gennemsnitligt mere vind, når elforbruget er højt end der er i gennemsnit over året. Dette modbeviser altså den indledende hypotese. Effektbalancer, der udarbejdes med en forudsætning om, at vindkraften ikke skal tælles med, er derfor mere vildledende end brugbare. Analysen siger dog ikke noget om hvilken effektværdi man så bør tillægge vindkraften. Men som begrundet i notatet Elforsyningssikkerhed og effektbalancer er det måske heller ikke så vigtigt, idet effektbalancer måske ikke siger ret meget om forsyningssikkerheden i det hele taget. Side 20

21 Elforbrug ved lav vindproduktion. Hvis man vender spørgsmålet om og spørger, om der er højt elforbrug, når vindkraftproduktionen er lav, er svaret også nej. Det gennemsnitlige elforbrug er 64 % af det maksimale 9. Hvis man nøjes med at se på timer, hvor vindkraftproduktionen er mindre end 5 % af årsmax, er det gennemsnitlige elforbrug kun 61 % af årsmax. Man kan altså ikke påstå, at elforbruget er højere, når der ikke er vind tværtimod. Vindkraftproduktion ved forskellige temperaturer. Ved at kombinere Energinet.dk s markedsdata med samtidige timemålinger af temperatur fra DMI er det søgt at teste, om vindkraftproduktionen falder, når det er koldt. P.t. haves kun timeværdier af temperaturen for I figur 5.2a og 5.2b nedenfor ses sammenhængen mellem temperaturen og Danmarks samlede vindkraftproduktion time for time i I figur 5.2.a er benyttet en temperaturmåling i det indre af Jylland omkring Herning. I figur 5.2.b er anvendt temperaturen på Bornholm. Da temperaturerne på et givet tidspunkt er ret uens på forskellige lokaliteter i Danmark, ser de to figurer ikke ens ud. Men fælles for dem er, at der ikke er nogen tendens til lav vindkraftproduktion, når det er koldt. Ved ekstreme temperaturer er der relativt få observationer, derfor er der større udsving yderst til højre og venstre på figurerne. Det forekommer således ved en temperatur mellem 14 og 15 graders frost i Herning (2 observationer), at der er lav vindkraft (23 % af årets gennemsnit). Men det forekommer også ved en temperatur mellem 13 og 14 graders frost i Herning (3 observationer), at der er høj vindkraft (249 % af årets gennemsnit). I figur 5.3.a-c ses plot af vindkraften mod temperaturen i 2008 (døgnværdier) for tre tilfældigt valgte lokaliteter. Igen bekræftes billedet af at der ikke er tendens til specielt lav vind ved lave temperaturer. Døgnværdier haves for perioden Foreløbigt er dog kun 2008 gennemregnet. 9 Dette svarer til en årlig benyttelsestid på 5573 timer. Side 21

22 Figur 5.2.a. Gennemsnitlig vindproduktion plottet som funktion af temperaturen ved Herning. Figur 5.2.b. Gennemsnitlig vindproduktion plottet som funktion af temperaturen på Bornholm. Side 22

23 Figur 5.3.a. Sammenhæng mellem vind og temperatur på døgnniveau Gridcelle Figur 5.3.b. Sammenhæng mellem vind og temperatur på døgnniveau Gridcelle Figur 5.3.c. Sammenhæng mellem vind og temperatur på døgnniveau Gridcelle Side 23

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 28. marts 2012. Bekendtgørelse af lov om elforsyning 1) 21. marts 2012. Nr. 279.

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 28. marts 2012. Bekendtgørelse af lov om elforsyning 1) 21. marts 2012. Nr. 279. Lovtidende A 2012 Udgivet den 28. marts 2012 21. marts 2012. Nr. 279. Bekendtgørelse af lov om elforsyning 1) Herved bekendtgøres lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 516 af 20. maj 2010, med

Læs mere

Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af. eltransmissionsnettet m.v.

Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af. eltransmissionsnettet m.v. Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Generelle bestemmelser Anvendelse af transmissionsnettet Forskrifter Planlægning Miljøberetninger Forskning-

Læs mere

31/82 32/82 33/82 34/82 35/82 36/82 37/82 38/82 39/82 40/82 41/82 42/82 43/82 44/82 45/82 46/82 47/82 48/82 49/82 50/82 51/82 Bilag 2 Svar på spørgsmål fra ENT Til Energitilsynet Besvarelse af Energitilsynets

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. 1)

Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. 1) BEK nr 891 af 17/08/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 5. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0088 Senere

Læs mere

ANMELDELSE AF GENNEMFØRELSESFORAN- STALTNINGER EFTER FORORDNING 2016/1447 (HVDC)

ANMELDELSE AF GENNEMFØRELSESFORAN- STALTNINGER EFTER FORORDNING 2016/1447 (HVDC) 1/5 Forsyningstilsynet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby post@forsyningstilsynet.dk Energinet Myndighedsenheden Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71

Læs mere

LOV nr 704 af 08/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2019

LOV nr 704 af 08/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2019 LOV nr 704 af 08/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2019 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., Energistyrelsen, j.nr. 2017-4909

Læs mere

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi.

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi. (Vedvarende energi) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Normaldriftsreserver anvendes til at opretholde normale driftsforhold og er aktive i alle driftstimer. Normaldriftsreserver består af:

Normaldriftsreserver anvendes til at opretholde normale driftsforhold og er aktive i alle driftstimer. Normaldriftsreserver består af: Til Fra Kopi Energitilsynet Henrik Thomsen Energinet.dk Annette Ikast Per Johansen Pia Houbak Indkøb af systemydelser for 2005 1. november 2005 1. Behov for systemydelser Fastsættelse af behovet for systemydelser

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller BEK nr 126 af 06/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 12. marts 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin. Energistyrelsen, j.nr. 2006/2012-0053

Læs mere

Anmeldelse af gennemførelsesforanstaltninger efter forordning 2016/631 (RfG)

Anmeldelse af gennemførelsesforanstaltninger efter forordning 2016/631 (RfG) 1/6 Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71 Anmeldelse af gennemførelsesforanstaltninger

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller BEK nr 1445 af 13/12/2013 Udskriftsdato: 8. maj 2019 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0136 Senere ændringer

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Asger Janfelt Advokat Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11953 aj@energiogmiljo.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet

Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet BEK nr 1032 af 26/08/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0146

Læs mere

Statoil Refining Denmark A/S klager over Energinet.dk s afslag på fritagelse af betaling af transportbidrag

Statoil Refining Denmark A/S klager over Energinet.dk s afslag på fritagelse af betaling af transportbidrag Statoil Refining Denmark A/S v/ Kromann Reumert/Ida Sander Rådhuspladsen 3 8000 Århus C 19. december 2012 Engros 12/06484 HTH/SEY Statoil Refining Denmark A/S klager over Energinet.dk s afslag på fritagelse

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Vejledende udtalelse vedrørende nødvendig nyinvestering

Vejledende udtalelse vedrørende nødvendig nyinvestering 21. januar 2014 Sag 12 /14378 Deres ref. LRN Vejledende udtalelse vedrørende nødvendig nyinvestering Sekretariatet for Energitilsynet har den 24. september 2012 modtaget en henvendelse fra SEAS-NVE Net

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM GODKENDELSE AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM GODKENDELSE AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER VEJLEDNING VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM GODKENDELSE AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER ENERGITILSYNET VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM GODKENDELSE AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER Side 1/1 INDHOLD INTRODUKTION... 1

Læs mere

Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet

Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet I medfør af 8 a og 8 b, 28, stk. 3, 85 a, 88, stk. 1, og 90 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, fastsættes

Læs mere

NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N. Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg

NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N. Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N 27. maj 2014 Sag 13/09826 Deres ref. LRN Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg 1. Sagsfremstilling

Læs mere

Kapitel 1. Anvendelsesområde og definitioner

Kapitel 1. Anvendelsesområde og definitioner Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet I medfør af 8 a og 8 b, 28, stk. 3, 85 a, 88, stk. 1, 90 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012, som

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Teknisk forskrift 5.1.2. Definition af anlægsstatus. for termiske kraftværker. tilsluttet transmissionsnettet

Teknisk forskrift 5.1.2. Definition af anlægsstatus. for termiske kraftværker. tilsluttet transmissionsnettet Teknisk forskrift 5.1.2 Definition af anlægsstatus for termiske kraftværker tilsluttet transmissionsnettet 0 Endelig udgave REV. DESCRIPTION 15.03.2015 18.03.2015 20.03.2015 20.03.2015 DATE KDJ XLOC NNM

Læs mere

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse 14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om elforsyning 1)

Bekendtgørelse af lov om elforsyning 1) Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 356 Offentligt LBK nr 1329 af 25/11/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 13. september 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Læs mere

Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden. Charlotte Søndergren Dansk Energi

Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden. Charlotte Søndergren Dansk Energi Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden Charlotte Søndergren Dansk Energi Væsentlige pointer Levering af el til forbrugerne til enhver tid i et energisystem under stor forandring. Kræver investeringer og

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

RESULTATER FRA RUNDSPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER

RESULTATER FRA RUNDSPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER RESULTATER FRA RUNDSPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER GRØN ENERGI HAR I PERIODEN MAJ TIL OKTOBER GENNEMFØRT EN RUNDSPØRGE BLANDT DE NATURGASFYREDE DECENTRA- LE KRAFTVARMEVÆRKER FOR AT BELYSE DERES

Læs mere

Afgørelse om godkendelse af anmeldt metode for fastsættelse af standardgebyrer og forgæves kørsel

Afgørelse om godkendelse af anmeldt metode for fastsættelse af standardgebyrer og forgæves kørsel Radius Elnet A/S Afgørelse om godkendelse af anmeldt metode for fastsættelse af standardgebyrer og forgæves kørsel 15. maj 2019 19/06938 Forsyningstilsynet har modtaget Radius Elnet A/S anmeldelse af metode

Læs mere

Høringsudkast

Høringsudkast Høringsudkast 19-01-2015 Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 3, nr. 1, stk.

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM GODKENDELSE AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM GODKENDELSE AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER VEJLEDNING VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM GODKENDELSE AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER ENERGITILSYNET VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM GODKENDELSE AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER Side 1/1 INDHOLD INTRODUKTION... 1

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

Tillæg til Teknisk forskrift for anlæg til og med 11 kw samt Teknisk forskrift for solcelleanlæg

Tillæg til Teknisk forskrift for anlæg til og med 11 kw samt Teknisk forskrift for solcelleanlæg Tillæg til Teknisk forskrift 3.2.1 for anlæg til og med 11 kw samt Teknisk forskrift 3.2.2 for solcelleanlæg større end 11 kw 1/8 Tillæg til Teknisk forskrift 3.2.1 for anlæg til og med 11 kw samt Teknisk

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg 1

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg 1 Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg 1 I medfør af 3, stk. 2, 30, 57, stk. 1, 61, 65, stk. 3, 68, nr. 1 og 73, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"

Baggrundsnotat: Fleksibilitet med grøn gas Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Godkendelse af anmeldt metode for fastsættelse af standardgebyrer

Godkendelse af anmeldt metode for fastsættelse af standardgebyrer Midtfyns Elforsyning amba Godkendelse af anmeldt metode for fastsættelse af standardgebyrer Forsyningstilsynet har modtaget Midtfyns Elforsyning amba anmeldelse af metode for fastsættelse af standardgebyrer

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Der er foretaget en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i ændringsbekendtgørelsen.

Der er foretaget en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i ændringsbekendtgørelsen. Kontor/afdeling FOR Dato 13. december 2018 J nr. 2018-2460 /eko/kni/mhu Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen.

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen. TRE-FOR Elnet 16. januar 2014 Sagnr. 13/13842 / LBA Deres ref. Afgørelse om anmeldt metode til fastsættelse af rådighedsbetaling Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget TRE-FORs anmeldelse af ny

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Fjernvarmeforsyning af lokalplanområde 3-694 Seden Nord 31. august 2012 1/30 Indholdsfortegnelse 1. STAMOPLYSNINGER... 3 2. LÆSEVEJLEDNING... 4 Retsgrundlag...

Læs mere

BILAG 3 - ENERGINETS SVAR TIL HØRINGSKOMMENTARER

BILAG 3 - ENERGINETS SVAR TIL HØRINGSKOMMENTARER Bilag 3 - Energinets svar til høringskommentarer 1/5 Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71 BILAG 3 - ENERGINETS SVAR TIL HØRINGSKOMMENTARER

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

AFGØRELSE VEDRØRENDE SKIFT AF BA- LANCEANSVARLIG AKTØR

AFGØRELSE VEDRØRENDE SKIFT AF BA- LANCEANSVARLIG AKTØR AFGØRELSE VEDRØRENDE SKIFT AF BA- LANCEANSVARLIG AKTØR 14. januar 2016 Engros & Transmission 15/09396-1 PCO SAGSFREMSTILLING BAGGRUND 1. I denne sag skal Sekretariatet for Energitilsynet (SET) tage stilling

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

ENERGIKLAGENÆVNETS AFGØRELSE

ENERGIKLAGENÆVNETS AFGØRELSE ENERGIKLAGENÆVNETS AFGØRELSE i sag om bortfald af forhåndstilsagn om dispensation fra kravet i elforsyningsloven om selskabsmæssig udskillelse af kommunal elproduktion ved solcelleanlæg Energiklagenævnet

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Afgørelse Det skal i den anledning meddeles, at den anmeldte metode til tarifering af solcellekunder godkendes i medfør af elforsyningslovens 73 a.

Afgørelse Det skal i den anledning meddeles, at den anmeldte metode til tarifering af solcellekunder godkendes i medfør af elforsyningslovens 73 a. Struer Forsyning Elnet Att. Torben Poulsen 25. september 2014 Sag 14/10004 / LBA Deres ref. Anmeldelse af tariferingsmetode for kunder med solcelleanlæg I mail af 17. september 2014 har Struer Forsyning

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m. 1)

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m. 1) BEK nr 1063 af 07/09/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2110/1181-0045 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v.

Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v. BEK nr 1395 af 25/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., Energistyrelsen, j.nr. 2015-5534

Læs mere

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg 1)

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg 1) BEK nr 1128 af 07/09/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 6. marts 2019 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., Energistyrelsen, j.nr. 2017-3633

Læs mere

Vilkåret i Energistyrelsens afgørelse af 1. juli 2008 ophæves.

Vilkåret i Energistyrelsens afgørelse af 1. juli 2008 ophæves. (Elforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk DONG Energy Generation A/S og Energi E2 A/S over

Læs mere

GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FASTSÆTTELSE AF TARIFFER/ TARIFMODEL 2.0

GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FASTSÆTTELSE AF TARIFFER/ TARIFMODEL 2.0 Konstant Net A/S GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FASTSÆTTELSE AF TARIFFER/ TARIFMODEL 2.0 Forsyningstilsynet har modtaget Konstant Net A/S anmeldelse af metode for fastsættelse af tariffer jf. 1, stk.

Læs mere

Procedurer for godkendelse af havvindmølleparker i hovedtræk. Maria Hagen Jørgensen Energistyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet

Procedurer for godkendelse af havvindmølleparker i hovedtræk. Maria Hagen Jørgensen Energistyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet Procedurer for godkendelse af havvindmølleparker i hovedtræk Maria Hagen Jørgensen Energistyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet 9 parker fordelt i Danmark 1. Vindeby 2. Tunø Knob 3. Middelgrunden 4.

Læs mere

Ikke-mængdebaseret Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2011

Ikke-mængdebaseret Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2011 April 2012 Ikke-mængdebaseret Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2011 Generel vejledning Til indberetning af reguleringsregnskabet for 2011 skal selskaberne benytte de udsendte indberetningsskemaer.

Læs mere

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af elektricitet 1)

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af elektricitet 1) BEK nr 1353 af 12/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2008/2015-0020

Læs mere

Revision af anmeldelsesbekendtgørelserne på el- og naturgasområdet. Bilagsoversigt. Bilag til punkt 7. Energitilsynets møde den 29.

Revision af anmeldelsesbekendtgørelserne på el- og naturgasområdet. Bilagsoversigt. Bilag til punkt 7. Energitilsynets møde den 29. ENERGITILSYNET Bilag til punkt 7 Energitilsynets møde den 29. april 2014 9. april 2014 Ret & Administration 13/10069 OTS Revision af anmeldelsesbekendtgørelserne på el- og naturgasområdet ENERGITILSYNET

Læs mere

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation Energinet.dk C/O Sisse Carlsen Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

DONG Energy Eldistribution A/S Teknikerbyen Virum AFGØRELSE: TARIF METODE FOR KATEGORISERING AF KUNDER

DONG Energy Eldistribution A/S Teknikerbyen Virum AFGØRELSE: TARIF METODE FOR KATEGORISERING AF KUNDER DONG Energy Eldistribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum 7. september 2015 Detail & Distribution 15/04316 lba, lna AFGØRELSE: TARIF METODE FOR KATEGORISERING AF KUNDER DONG Energy Eldistribution A/S (DEE)

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde, Jørgen Egholm) 8. september 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde, Jørgen Egholm) 8. september 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023362 (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde, Jørgen Egholm) 8. september 2011 K E N D E L S E Østermose BioEnergi A/S (selv) mod Energinet.dk (advokat Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg)

Læs mere

Tillæg til Teknisk forskrift for anlæg til og med 11 kw

Tillæg til Teknisk forskrift for anlæg til og med 11 kw for anlæg til og med 11 kw Undtagelser omhandlende anlægskategori A1 2 Publiceret udgave 10.04.2017 12.04.2017 21.04.2017 21.04.2017 DATE FBN KDJ JMI JBO NAME REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Forhøjelserne fremgår af vedlagte regnearksmodel som bilag 1, hvortil der henvises, og i Tabel 2 og 3 nedenfor.

Forhøjelserne fremgår af vedlagte regnearksmodel som bilag 1, hvortil der henvises, og i Tabel 2 og 3 nedenfor. Thy-Mors Energi Elnet A/S Elsøvej 107 7900 Nykøbing Mors CVR-nr. 21 08 52 00 2. juli 2018 Detail & Distribution 18/04652 BEVE AFGØRELSE FORHØJELSE AF THY-MORS REGULERINGSPRIS SOM FØLGE AF Sekretariatet

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

2016 Udgivet den 14. maj 2016

2016 Udgivet den 14. maj 2016 Lovtidende A 2016 Udgivet den 14. maj 2016 25. april 2016. Nr. 418. Bekendtgørelse af lov om elforsyning 1) Herved bekendtgøres lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013,

Læs mere

Tillæg til Teknisk forskrift for termiske anlæg større end 11 kw

Tillæg til Teknisk forskrift for termiske anlæg større end 11 kw for termiske anlæg større end 11 kw Undtagelser omhandlende anlægskategori A2 2 Publiceret udgave 10.04.2017 12.04.2017 21.04.2017 21.04.2017 DATE FBN KDJ JMI JBO NAME REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED

Læs mere

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen.

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen. NOE Net Att. Mads Johnsen 30. september 2014 Sag 14/06466 / LBA Deres ref. Anmeldelse af tariferingsmetode for kunder med solcelleanlæg I mail af 31. maj 2014 har NOE Net anmeldt tariferingsmetode for

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt N O T AT 13. februar 2015 Ref. LWE/AHK J.nr: 2014/2049-0010 Center for Forsyning Indstilling om godkendelse af omlægning af

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk. Til lovforslag nr. L 176 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk. Til lovforslag nr. L 176 Folketinget Til lovforslag nr. L 176 Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 8. juni 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Udkast til afgørelse Energinets anmeldte metodeændringer i forskrift H1 og H3

Udkast til afgørelse Energinets anmeldte metodeændringer i forskrift H1 og H3 UDKAST TIL AFGØRELSE 26. oktober 2018 Ret & Administration SBCL 18/14520 Udkast til afgørelse Energinets anmeldte metodeændringer i forskrift H1 og H3 RESUMÉ Energinet Elsystemansvar A/S (Energinet) har

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

80. Energitilsynet kan behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage.

80. Energitilsynet kan behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage. BILAG 2 KLAGE OVER SORØ FJERNVARME A/S VARMEPRISER 2. maj 2018 Varme J. nr. 18/08422 MDCL RETSGRUNDLAG 1) Energitilsynets kompetence 2) Princippet om nødvendige omkostninger 3) Forrentning af indskudskapital

Læs mere

Afgørelse Klage over Energistyrelsens afgørelse af 22. februar 2013 om afslag på aktindsigt

Afgørelse Klage over Energistyrelsens afgørelse af 22. februar 2013 om afslag på aktindsigt [XXX] Afgørelsen er fremsendt pr. e-mail til adressen: [XXX] Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere