Oplevelser i naturen på Lolland-Falster

Transkript

1

2 Projektet har i forbindelse med udarbejdelse af visuel identitet skiftet navn til: Naturlandet Lolland-Falster Nordea Fonden Guldborgsund og Lolland Kommuner Oplevelser i naturen på Lolland-Falster

3 Indhold Resumé 3 Baggrund 5 Projektområdet og den umiddelbare kontekst 6 Målsætning 7 Målgrupper 8 Succeskriterier 8 Langsigtede udviklingsmål 8 Geografi og nedslagspunkter 9 Projektorganisation 11 Indsatsområder / projektets komponenter 12 Etablering af informationspunkter samt udvikling af det samlende informations- og formidlingskoncept Opkvalificering og integrering af naturområder, satellitter, naturskønne besøgspunkter og rutenet Partnerskaber, borgerinddragelse og frivillighed 16 Skoler og institutioner 17 Dette projektdokument er udarbejdet i fællesskab af Guldborgsund og Lolland Kommuner, hvor henholdsvis Center for Miljø og Plan/Natur samt Sektor for Udvikling og Erhverv står som projektansøgere / ansvarlige overfor Nordeafonden. 3

4 Resumé Projekt idé Lolland-Falster er geografi for flere større og mindre naturområder, der tilsammen udgør en række unikke naturperler. Guldborgsund og Lolland Kommuner vil i fælleskab styrke synligheden af de mange muligheder for at få gode og sunde naturoplevelser, forbedre adgangen til dem, samt motivere et større antal borgere og besøgende til et aktivt friluftsliv i de naturskønne områder med respekt for, og hensyntagen til disse. I et strategisk samarbejde med Nordea Fonden, skal der sættes yderligere handling bag de senere års mange erfaringer og idéer til fortsat udvikling af naturområderne, til gavn for den lokale befolkning, besøgende og turister. Det strategiske samarbejde skal målrettet videreudvikle oplevelsesproduktet samt friluftsmulighederne i, og tilgængeligheden til, naturområderne, med det formål at få flere aktive brugere af naturen på Lolland-Falster. Projektets styrke er især at det gennemføres af de kommuner i fællesskab; uden skelen til kommunegrænsen. Det er udviklingen af naturoplevelserne i landsdelen, helheden og sammenhængen imellem dem, der er i højsædet, og som skal opleves af de mange besøgende. Projektets målsætninger Udvikling af én samlet natur- og oplevelsesdestination på Lolland-Falster, der både lokalt, nationalt og internationalt, fremstår synlig og indbydende, og med et formidlingssystem der skaber overblik og sammenhæng mellem de forskellige naturområder og oplevelsesprodukter. Den besøgsrelaterede og rekreative infrastruktur skal fremstå med et højt kvalitetsniveau, og netværk af private organisationer og virksomheder deltager aktivt i mobiliseringen af brugere og håndteringen af besøgende og turister.(løbende afrapportering om fremdrift samt evalueringer) Flere lokale borgere og turister benytter i højere grad naturen og mulighederne for et aktivt friluftsliv; (besøgstælling på udvalgte ruter og besøgspunkter: +10% 2019, + 20% 2025(revideres på baggrund af målinger under projektopstart i 2016)), Skoler og institutioner anvender i højere grad naturen og uderum i forbindelse med rekreative aktiviteter og undervisning; (rapporter fra skoler: min. 10 klasser/årligt benytter læringsrum og nye materialer ved hvert af de 3 informationspunkter fra 2018), Et bredere udbud af kvalitetsforbedrede produkter og services der relaterer sig til natur, naturoplevelser og turisme, styrker i stigende grad det lokale erhvervsliv; (erhvervslivet oplever stigende efterspørgsel, afrapporteres i henhold til partnerskabsaftaler). Partnerskaber etableret med organisationer, virksomheder, frivillige o.a.; (15-25 indgåede aftaler, interne rapporter), Netværk etableret med danske og nordtyske naturparker; (interne rapporter). 4

5 Projektets aktiviteter Etablering af 3 informationspunkter i forbindelse med hovednaturområder og information/formidling i 4 satellitområder, udvikling af et samlende informations- og formidlingskoncept, udvikling af især elektroniske platforme som app og hjemmesider, udvikling af indhold om naturoplevelser og ruteforbindelser på dansk, engelsk og tysk, trykte materialer for særlige oplevelsesprodukter, branding af, kommunikation og formidling af projektet, Opkvalificering og integrering af naturområder, satellitter, naturskønne besøgspunkter og rutenet, med forbedringer af den rekreative infrastruktur (herunder rastepladser, udsigtsfaciliteter, shelters og teltpladser for primitiv overnatning i naturen, kajakbroer og -huse, ladestationer til el-cykler, cykelstationer, P-pladser), etablering af system til besøgsmonitorering, Etablering af partnerskaber med virksomheder og aktører, etablering af netværk med danske og nordtyske naturparker, udvekslingsbesøg og erfaringsopsamling, udvikling af modeller for aktiv deltagelse af frivillige, Opgradering af faciliteter til brug for skole udeundervisning, udvikling af undervisningspakker med indhold og materialer i tæt og forpligtigende samarbejde med de kommuners skolesektorer og andre aktører. Projektets organisation Gennemførelsen af projektet vil være forankret i kommunerne. Der vil til den daglige projektledelse i kommunerne blive knyttet en projektstyregruppe. Flere forskellige sektorer i kommunerne forventes at skulle bidrage i større eller mindre grad i projektet. Projektledelsen i kommunerne vil tilrettelægge den daglige projektudvikling og gennemførelse sammen med partnere, samt den løbende monitorering, opsamling, afrapportering og økonomistyring. Til løsningen af de specifikke udviklingsopgaver vil der blive tilknyttet eksterne konsulenter. Endvidere vil en række frivillige og repræsentanter for naturområdernes brugerråd blive inddraget som rådgivende i forhold til udviklingen af naturområderne. Kommunikation og formidling Den overordnede fortælling om skal målrettes henholdsvis lokalbefolkningen, besøgende og turister. Ved projektopstart vil kommunerne i samråd med Nordea tilrettelægge kommunikations- og formidlingsstrategien for projektet, som vil omfatte; fælles og individuelle pressemeddelelser, nyhedsbreve, brug af hjemmesider og sociale medier, osv. Formidlingen af projektet, dets fremdrift og resultater vil blive målrettet alle relevante aktører i projektet, lokalbefolkningen, nyhedsmedier, turismeorganisationer, netværkspartnere og andre. Den interne kommunikation i projektet vil primært foregå via nyhedsbreve og på sociale medier. 5

6 Baggrund Lolland-Falster er geografi for flere større og mindre naturområder, der tilsammen udgør en række unikke naturperler. Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune (Kommunerne) vil i fælleskab styrke synligheden af de mange muligheder for at få gode og sunde naturoplevelser, forbedre adgangen til dem, samt motivere et større antal borgere og besøgende til et aktivt friluftsliv i de naturskønne områder med respekt for, og hensyntagen til disse. Kommunerne har flere års erfaring med frugtbart samarbejde indenfor natur, friluftsliv og bæredygtig turisme. Samarbejdet har taget udgangspunkt i Naturpark Maribosøerne, der med sin geografi indgår i begge kommuner, men har de senere år ført til en stadig større fælles forståelse for det ønskværdige i samlet at synliggøre, markedsføre og styrke en balanceret benyttelse af de mange naturområder, samt deres potentialer for et aktivt liv i naturen, der findes på Lolland-Falster. Begge kommuner har endvidere, hver især, de senere år udviklet en række forskellige naturområder, deres potentiale for aktivt friluftsliv, samt formidlings- og markedsføringsindsatser, og står samlet med et bredt erfaringsgrundlag på en række nøgleområder. Kommunerne ser endvidere konstruktivt på en række eksterne faktorer der påvirker udviklingen i landsdelen. Befolkningen på Lolland-Falster udgør kun knap 5% af den samlede danske befolkning, og samlet set mister kommunerne borgere om året. Den udvikling har stået på i en årrække, og må forventes at fortsætte, som led i den generelle tendens til koncentration i storbyerne og nedlægningen af især ufaglærte arbejdspladser, som i årtier har udgjort et væsentligt eksistensgrundlag for mange borgere. Kommunerne er løbende undervejs med at kapacitetstilpasse sig til denne udvikling, men ønsker også at styrke rammerne for andre indtægtsmuligheder i fremtiden. Det er ikke nødvendigvis en udfordring i sig selv at befolkningen bliver mindre, men derimod at sikre at landsdelens borgere har en så god livskvalitet som muligt; herunder også at kunne dyrke et aktivt friluftsliv, med de positive følger et sådant har for sundhed og velvære igennem hele livet. Det er klart at den kommende faste Femern Bælt forbindelse giver grundlag for optimisme, men der er også i kommunerne en realistisk indstilling til, at det at skabe nye muligheder kræver benhårdt arbejde, og at de ikke kommer af sig selv. Det er blandt andet oplagt at styrke udviklingen af landsdelen som en tydeligere turistdestination. De mange naturherligheder og muligheder for aktivt friluftsliv skal bindes mere sammen, og fremstå i en bedre helhed for den oplevelsessøgende turist. Et sådant initiativ skal samtidig styrke det private erhvervslivs muligheder for at øge udbuddet af produkter og services til understøttelse af de gode naturoplevelser og friluftsaktiviteter, og således give afledte effekter i den lokaløkonomiske aktivitet og udvikling. Kommunerne ønsker derfor i et strategisk samarbejde med Nordea Fonden, at sætte endnu mere handling bag de senere års mange erfaringer og idéer til fortsat udvikling af naturområderne, til gavn for den lokale befolkning, besøgende og turister. Det strategiske samarbejde skal målrettet videreudvikle oplevelsesproduktet, friluftsmulighederne i, og tilgængeligheden til, naturområderne, med det formål at få flere aktive brugere af naturen på Lolland-Falster. 6

7 Projektområdet og den umiddelbare kontekst Landsdelen Lolland-Falster dækkes administrativt af Guldborgsund og Lolland Kommuner, og udgør selve projektområdet. På Falster og Lolland vil projektets indsatser især blive koncentreret i en række større og mindre naturområder af særlig karakter, som nærmere beskrevet under Geografi og nedlagspunkter på side 9. Overordnet handler det om samlet set at styrke synligheden og tilgængeligheden til de forskellige naturområder samt de oplevelser og friluftsaktiviteter der findes og/eller kan opdyrkes, og et væsentligt indsatsområde vil derfor også være at styrke forbindelserne imellem de særlige naturområder, og dermed styrke et helhedsbillede af de mange muligheder Lolland-Falster byder på. Naturpark Maribosøerne blev i 2012 som det første naturområde i Danmark optaget i EUROPARC Federation, som medlem af den Nordisk-Baltiske Sektion. EUROPARC Federation er en fælleseuropæisk sammenslutning af national- og naturparker i Europa, med det formål at hjælpe fredede naturområder og reservater med at opfylde deres rolle som beskyttere af naturen i Europa. I starten af 2015 blev Naturpark Maribosøerne optaget i Friluftsrådets Mærkningsordning for Danske Naturparker, og indgår nu sammen med en række af andre danske naturparker i dette netværk. Erfaringer, netværk, og muligheder for øget samarbejde, udvikling og markedsføring indenfor rammerne af disse netværk, vil af kommunerne blive søgt inddraget positivt og udnyttet i projekt. I samarbejdet med de øvrige partnere i Danske Naturparker er det aftalt gensidigt at markedsføre samtlige naturparker i netværket. De 2 kommuner har i mange år haft et tæt samarbejde med Vordingborg Kommune, også på turistområdet. Møn er en vigtig turistdestination idet sydøstligste Danmark, og mange der gæster Lolland-Falster besøger samtidig Møn, og omvendt. Udover Møns Klint, er der statslige skov og naturarealer på det den nordligste del af Møn, Ulfshale og Nyord, og vandrerutekonceptet Camønoen er med støtte fra Realdania under kraftig udvikling. Det vil være naturligt for projekt at styrke relationerne til Vordingborg Kommune og især de særlige naturoplevelsesprodukter der findes på Møn. Fokus i projektet skal imidlertid ligge på udviklingen af naturoplevelserne på Lolland-Falster, men en senere fase med tættere samarbejde med Vordingborg/Møn bør indgå i de langsigtede overvejelser. De Danske Sydhavskyster er et samarbejde mellem Guldborgsund, Lolland, Vordingborg, Næstved, Faxe og Stevns Kommuner, samt en række store turistvirksomheder i det sydøstlige Danmark. Naturparkerne Maribosøerne og Nakskov Fjord, Østfalsters Kyst, Marielyst Strand og Middelaldercentret ved Guldborgsund, samt det Sydlollandske Dige indgår blandt hovedattraktionerne på De Danske Sydhavskyster. Projekt vil styrke relationerne til De Danske Sydhavskyster, og således markedsføringsmæssigt få helheden af naturoplevelser på Falster og Lolland sat mere strategisk i spil. Med flere af partnerne i Danske Naturparker, er der allerede en fremskreden proces i forhold til at lave et partnerskabsprojekt med nordtyske naturparker. Det er et stærkt ønske fra kommunerne at opdyrke specifikke og konkrete samarbejdsrelationer med nordtyske naturparker. Et sådant samarbejde vil tage udgangspunkt i erfaringsudveksling og fælles videreudvikling af naturformidling, frivillighed/deltagelse, partnerskabsmodeller og naturparkforvaltning, samt ikke mindst produktudvikling og styrket synlighed af naturparkerne. De nordtyske delstater Mecklenburg-Vorpommern og Schleswig-Holstein tiltrækker årligt flere millioner tyske indenlandsturister, både til de attraktive kystområder og til de mange natur- og 7

8 nationalparker. Kan blot en brøkdel af disse tyske indenlandsturister foranlediges til at inkludere et par dage på Falster og Lolland som led i deres oplevelsesferie, kan meget vindes. Kommunerne vil med afsæt i de eksisterende venskabsbyaftaler med henholdsvis Rostock og Burg på Fehmarn, videreudvikle relationer og samarbejde med relevante kommuner/kreise, naturparker, NGO er og vidensinstitutioner, med fokus på natur og turisme. Den form for samarbejde kan muligvis ske med støtte fra EU s Interreg. programmer. Målsætning Målet er udviklingen af én samlet natur- og oplevelsesdestination på Lolland-Falster. Den skal, både lokalt, nationalt og internationalt, fremstå synlig og indbydende, med et formidlingssystem der skaber overblik og sammenhæng mellem de forskellige naturområder og oplevelsesprodukter. Den besøgsrelaterede og rekreative infrastruktur skal fremstå med et højt kvalitetsniveau, og netværk af private organisationer og virksomheder deltager aktivt i mobiliseringen af brugere og håndteringen af besøgende og turister. Inddragelse af borgere og tilvejebringelse af rammer der kan motivere frivillige til at deltage, skal være med til at højne både kvalitet og ejerskab. Målsætningen vil blive forfulgt via en række indsatsområder som beskrevet på siderne Det strategiske samarbejde forventes gennemført over en 4-årig periode;

9 Målgrupper Lokale borgere vil med en øget tilgængelighed, nye oplevelsesmuligheder og bedre formidling tilskyndes til i højere grad at gøre brug af landsdelens naturområder. Turister/besøgende vil tydeligt blive gjort opmærksom på de mange attraktive muligheder som Lolland-Falsters unikke naturområder og deres kvaliteter byder på. Skoler og daginstitutioner samt ungdomsuddannelser vil blive stimuleret til i højere grad at bruge naturområderne som gode lærings- og oplevelsesrum, hvilket kan understøtte flere af intentionerne i folkeskolereformen. Målgrupperne vil endvidere blive anskuet fra en anden vinkel i relation til de konkrete indsatser. Her vil det være vigtigt specifikt at kigge på brugernes profil, ønsker og behov i forhold til vandremuligheder (dagsture, længere ruter), cykelruter (korte/lange), vandsport (kajak, kano, tursejllads), ridning, lystfiskeri, leg og læring i naturen, intense naturoplevelser, temature, osv. Succeskriterier Flere lokale borgere benytter i højere grad naturen og mulighederne for et aktivt friluftsliv. Flere turister og tilrejsende til Lolland-Falster benytter i større omfang de mange natur- og oplevelsestilbud. Skoler og institutioner anvender i højere grad naturen og uderum i forbindelse med rekreative aktiviteter og undervisning. Et bredere udbud af kvalitetsforbedrede produkter og services der relaterer sig til natur, naturoplevelser og turisme, styrker i stigende grad det lokale erhvervsliv. Lolland-Falster, via de 2 kommuner og de 3 hovednaturområder deltager både i netværk med andre danske naturparker samt i netværk og partnerskaber med især nordtyske naturparker. Lolland-Falster indgår endvidere i et fælleskommunalt netværk for natur- og friluftsliv blandt de 17 østdanske kommuner. Langsigtede udviklingsmål Befolkningen på Lolland-Falster opnår større grad af sundhed, velvære og trivsel. Lolland-Falster konsolideres som destination for et rigt og aktivt friluftsliv til lands og til vands, med positiv afsmitning på den lokaløkonomiske udvikling. Børn på Lolland-Falster vokser op med erfaring om hvordan aktive natur- og friluftsoplevelser kan give læring, glæde og velvære, og tager disse værdier samt en stolthed over tilknytningsforholdet til landsdelen med sig ind i voksenlivet. Tydelige og kvalitetsforbedrede natur- og oplevelsesprodukter, og et heraf afledt styrket lokalt erhvervsliv, kan sammen med Femern Bælt forbindelsen og nye erhvervsmuligheder, styrke grundlaget for ny bosætning på Lolland-Falster. 9

10 Geografi og nedslagspunkter Kommunerne har på baggrund af de eksisterende samarbejder og erfaringer udvalgt de 3 større betydningsfulde naturområder; Naturområde Guldborgsund, Naturpark Maribosøerne og Naturpark Nakskov Fjord, som rygrad for indsatserne i det strategiske samarbejde. De er udvalgt på grund af deres strategiske bynære placering og spredning i landsdelen, samt for det faktum at der i og omkring alle 3 områder kan fås natur- og friluftsoplevelser af høj kvalitet både hvad angår cykling, vandring, ridning, kano/kajak, oplevelsesrig turbådssejlads samt lystfiskeri. De 3 store naturområder er alle Natura 2000 områder, og indgår alle i de respektive kommuneplaner. Kommunerne koordinerer velfungerende Brugerråd for hvert enkelt af dem, og her sidder desuden repræsentanter for private lodsejere, interesseorganisationer, friluftsorganisationer samt virksomheder med relation til turismeerhvervet. Landsdelens 3 største byer ligger i forbindelse med de 3 store naturområder, hvilket giver særdeles gode muligheder for at styrke det aktive friluftsliv for byernes beboere. Der er til hver af de 3 store naturområder tilknyttet en kommunal ansat naturvejleder. Naturområde Guldborgsund er defineret som farvandet mellem Falster og Lolland. I centrum af området ligger Nykøbing Falster, som er landsdelens største by. Farvandet omfatter en række ubeboede øer og holme, og har meget varierede kyststrækninger og et rigt fugleliv. De smukke kyststrækninger med masser af skov på begge sider af sundet, byder på rige muligheder for både sejlads, vandre- og cykelture, hvor man ud over naturen også kommer tæt på flere historiske herregårde. Fuglsang Kunstmuseum og Middelaldercentret i Nykøbing F er markante attraktioner i området. Området er benævnt naturområde Guldborgsund og ikke som naturpark Guldborgsund da der ikke er lokal opbakning til at arbejde i retning af en egentlig naturpark. Der er stor lokal opbakning til fortsat udvikling af naturområdet. Naturpark Nakskov Fjord ligger på Vestlolland, og er med sine 10 store og små øer Danmarks mest ørige fjord. Naturstyrelsen ejer den største ø, Enehøje, samt betydningsfulde dele af Albuen (7,5 km lang krumodde) med vigtig kulturarv, og disse er blandt de største aktiver i naturparken. En stor del af fjorden er omkranset af 4 meter høje stormflodsdiger, og fjordområdet rummer året rundt muligheder for spændende naturoplevelser og masser af friluftsmuligheder både til lands og til vands. Naturpark Maribosøerne er etableret i 1990, og er Danmarks ældste naturpark. Naturparken består af søerne Søndersø, Røgbølle Sø, Hejrede Sø og Nørresø samt oplandet omkring dem. Søerne ligger i et storslået herregårdslandskab, omkranset af marker, eng-, mose- og skovarealer. Det fredede naturområde er kendetegnet ved de smukke søer og landskaber, et fascinerende dyreliv og en spændende kulturhistorie. Naturparken indbyder til storslåede naturoplevelser og et væld af aktiviteter for både børn og voksne. Naturpark Maribosøerne er medlem af Europark Federation, og er siden 2012 certificeret med et Charter for Bæredygtig Turisme. Fra starten af 2015 har naturparken endvidere opnået Friluftsrådets mærkning som Dansk Naturpark. Landsdelens tredjestørste by, Maribo, ligger i naturparken der overvejende er privatejet. Godserne Søholt og Engestofte er de største jordejere, og har begge en positiv holdning til naturparken, samt deltager konstruktivt i den fortløbende og balancerede udvikling af både beskyttelse og benyttelse. Udover de 3 primære naturområder kommer en lang række andre områder der som satellitter ligeledes rummer helt særlige naturværdier og potentiale for friluftsaktiviteter. Som enkelte eksempler kan nævnes 10

11 Horreby Lyng, Hannenovskoven, Saksfjed-Hyllekrog samt øerne Fejø, Femø og Askø i Smålandsfarvandet nord for Lolland. Disse områder vil skulle videreudvikles og markedsføres som oplagte besøgsmål sammen med de 3 hovednaturområder, og fungerer som trædesten og bindeled mellem de 3 store naturområder. Bygningen af den faste Femern Bælt forbindelse medfører etableringen af et nyt landområde udfor Rødby Havn, samt en korridor af erstatningsnatur herfra og ned Saksfjed-Hyllekrog området. Dette nye sammenhængende naturområde er oplagt at videreudvikle som vigtig destination for naturoplevelser. Endelig vil et tredje niveau af naturskønne besøgspunkter fremkommer naturligt, når en udvalgt del af de mange cykel-, vandre-, ride- og kajakruter på Lolland-Falster integreres og bindes sammen i et synligt og inspirerende netværk af muligheder for aktiv brug af naturen, og de vil understøtte den helhedsoplevelse der tilstræbes med det strategiske samarbejde. Projektets indsatsområder vil på forskellig vis krydse disse 3 forskellige geografiske lag. Det overordnede formidlingskoncept for vil naturligt skulle kunne omfatte, og markedsføre, alle de elementer som tilsammen udgør naturoplevelsesdestinationen; det vil sige hovednaturområder, satellitområder, strategiske ruteforbindelser samt naturskønne besøgspunkter imellem disse hvor (et fjerde niveau af) forbindelseslinjer som cykel-, vandre-, kajak- og rideruter samt spots for lystfiskeri o.a. krydser og forbinder det hele. Opgradering af ruter og besøgsfaciliteter vil blive koncentreret i hovednaturområderne, satellitter og på strategiske ruter, samt der hvor det eksisterende øvrige rutenet kræver tilpasninger, og støttepunkter og besøgsfaciliteter vil blive styrket og udbygget langs det integrerende rutenet der hvor det er påkrævet. 11

12 Projektorganisation Gennemførelsen af projektet vil være forankret i kommunerne. Der vil til den daglige projektledelse i kommunerne blive knyttet en projektstyregruppe med deltagelse af repræsentanter fra: Kommunerne 2 repræsentanter fra hvert af de 3 brugerråd Grønt Råd: 2 repræsenter fra hvert af de 2 grønne råd Naturstyrelsen Business Lolland-Falster Fehmern Belt Development Museum Lolland-Falster Flere forskellige sektorer i kommunerne forventes at skulle bidrage i større eller mindre grad i projektet. Deres deltagelse i projektstyregruppen vil imidlertid primært blive repræsenteret af kommunernes projektledelse, der har ansvaret for den interne koordinering. Projektledelsen i kommunerne vil tilrettelægge den daglige projektudvikling og gennemførelse, samt den løbende monitorering, opsamling, afrapportering og økonomistyring. Til løsningen af de specifikke udviklingsopgaver vil der blive tilknyttet eksterne konsulenter. I de 2 kommuner er der høj politisk fokus på, og opbakning til, en lang række emner i relation til projekt. Guldborgsund Kommune har i kommuneplan udvalgt 4 prioriterede indsatsområder. Indsatsområdet Bosætning og branding sætter blandt andet fokus på attraktive levevilkår, kendskab til egne kvaliteter og naturens herligheder. For indsatsområde Natur og bæredygtighed er der fokus på udvikling af natur ved udvikling af rekreative muligheder, men samtidigt at skabe muligheder for øget turisme og vækst i det lokale erhvervsliv. Lolland Kommune er undervejs med en ny kommuneplan. I den eksisterende lægges der op til fremadrettet at arbejde med konsolideringen af Naturpark Nakskov Fjord, samt at se på mulighederne for egentlige naturparker på øerne i Smålandsfarvandet samt ved Hyllekrog-Saksfjed området. Disse aspekter, samt betydningen af udviklingen af natur- og friluftstilbud til lokale og besøgende, vil yderligere blive prioriteret i den kommende kommuneplan. Forvaltning og udvikling af naturområder, friluftstilbud osv. er forankret forskelligt i de 2 kommuner. I Guldborgsund Kommune ligger dette i Center for Miljø og Plan, men inddrager også andre relevante kommunale aktører. I Lolland Kommune ligger myndighedsdelen af forvaltningen i Sektor for Klima-, Teknik og Miljø, mens udviklingsarbejdet koordineres i Sektor for Udvikling og Erhverv, der ligeledes sekretariatsbetjener brugerrådene. Disse organisatoriske forskelle betyder at samarbejdet kommunerne imellem omkring udviklingen af bygger på en bredere vifte af kompetencer og erfaringer, og er en styrke i udviklingsarbejdet og i dialogen med brugerråd, organisationer, lodsejere, virksomheder og andre interessenter. Hele projektet og kommunernes ansvar herfor vil blive bekræftet med godkendelse i fagudvalg og byråd. I de forskellige brugerråd der er organiseret omkring de 3 hovednaturområder, sidder der foruden kommunerne en lang række af organisationer og virksomheder. Mange forskellige interesser er repræsenteret, i nogle spørgsmål også modstridende interesser. Det skærper kvaliteten af debatten og af de kompromisser der indgås omkring retningen for udviklingen af naturområderne, og de mange forskellige 12

13 interessenter er i brugerrådene repræsenteret af personer med stor indsigt, erfaring, forskelligartede kompetencer, samt ikke mindst et kæmpe engagement. Indsatsområder / projektets komponenter Målet om, at langt flere borgere fremover skal drage anvendelse og nytte af naturområderne, skal nås via en flere-strenget indsats, der med bæredygtigheden i højsædet, både videreudvikler oplevelsesproduktet, friluftsmulighederne i, og tilgængeligheden til naturområderne på Lolland-Falster. Store og små naturområder skal bindes sammen så de mange muligheder og oplevelser fremstår som en helhedsoplevelse. Synlighed, information og brugervenlig formidling skal styrkes, da disse parametre udgør en vigtig og nødvendig forudsætning for at motivere folk til at komme ud og drage anvendelse af de værdifulde friluftsoplevelser. Endelig skal der målrettes indsatser til styrkelse af borgerinddragelse og frivillighed i og omkring naturområderne, samt til understøttelse af skolers og institutioners større brug af de mange naturoplevelsestilbud. Indsatsområderne vil derfor dreje om 4 akser der vil udgøre projektets komponenter, som beskrevet med yderligere detaljer efterfølgende under Projektets komponenter: 1) etablering af informationspunkter samt udvikling af det samlende informations- og formidlingskoncept, 2) opkvalificering og integrering af naturområder, satellitter, naturskønne besøgspunkter og rutenet, 3) borgerinddragelse og frivillighed, 4) skoler og institutioner. Et vigtigt redskab i implementeringen er partnerskaber med lodsejere, virksomheder og organisationer. 13

14 Etablering af informationspunkter samt udvikling af det samlende informations- og formidlingskoncept I hvert af de 3 hovednaturområder etableres der et bynært informationspunkt, der skal kunne fungere ubemandet. Her skal de forskellige målgrupper kunne opleve et samlingssted og udgangspunkt for den videre udforskning af naturområdet. Informationspunkterne skal agere bindeled mellem by og naturområde, således at naturen kommer mere ind i byen, og byboerne kommer mere ud i naturen. Brugerne skal, blandt andet på elektroniske platforme, blive inspireret til at drage ud i naturområdet til fods, på cykel, på hest eller sejlende, samt have let adgang til relevant besøgsinformation; ruter, afstande, naturværdier, kulturarv, placering af støttepunkter og rekreativ infrastruktur, servicefaciliteter, muligheder for guidning osv. Via netværket af Danske Naturparker samt bilaterale kontakter, vil projekt Oplevelser i naturen på Lolland-Falster gå i tæt dialog med de øvrige naturparker og kommuner, med henblik på at indhente og benytte deres erfaringer med formidling. Der vil også i satellit områderne blive udarbejdet især fysisk skiltning og formidling. Brugerne skal ledes over på brug af smartphone app en Naturoplevelser på Lolland-Falster (videreudvikling af både indhold og brugervenlighed af den eksisterende app Det Naturlige Lolland), som springbræt til de direkte naturoplevelser og friluftsaktiviteter. I videreudviklingen af den eksisterende app skal der indtænkes løsninger der sikrer at det indhold der produceres og vedligeholdes i CMS, kan formidles ud på flere forskellige elektroniske platforme; app, web, mobil web, og andre. Muligheder for nye faciliteter der forbedrer brugervenligheden yderligere skal også indtænkes, herunder muligheder for en øget to-vejs kommunikation og andet. Med hensyn til fremtidssikring af app ens styresystem, så virker det overvejende sandsynligt at HTML-5 vil blive den mest fleksible og mest benyttede platform fremover, og som samtidig gør det muligt at få indholdet ud på web. Indhold på app en dækker i dag primært Lolland Kommune, og projektet vil skulle redigere det eksisterende materiale for Guldborgsund Kommune til brug i app. Projektet vil således dække både udgifter til teknisk videreudvikling samt produktion af nyt indhold samt oversættelser til tysk og engelsk. Brugerne skal ved informationspunkterne endvidere finde inspiration til besøg ikke mindst i satellitområderne, og til også at besøge de øvrige naturområder i landsdelen. Gæster der besøger naturområde Guldborgsund, skal samtidig blive inspireret til også at besøge naturparkerne Maribosøerne og Nakskov Fjord, og omvendt. I fællesskab vil områderne blive mere synlige og tilgængelige, og der vil kunne opnås en langt bedre effekt med hensyn den rekreative benyttelse af flere brugere. Det skal for den eventyrlystne besøgende tydeliggøres, hvorledes man via rutenettet og de mindre satellitområder kan bevæge sig mellem de forskellige hovednaturområder. Informationspunktet skal understøtte en decentral velkomststruktur i naturområderne, der generelt skal samle de besøgende op dér hvor de kommer ind. Formidling og information skal være tilgængelig på både dansk, engelsk og tysk. Formidlings- og informationskonceptet skal være strømlinet og understøtte helhedsindtrykket og opfattelsen af landsdelen som én stor naturoplevelsesdestination. Udarbejdelse af trykt materiale for særlige oplevelsesprodukter vil ske i samarbejde med partnere der sikrer økonomisk bæredygtighed. De ydre rammer for hvert af de 3 informationspunkter tilpasses de lokale forhold, og ikke mindst mulighederne for at blive etableret i et strategisk partnerskab med en anden offentlig eller privat aktør. Har denne kapacitet til delvist at servicere informationspunktet, vil det være en yderligere gevinst. Et sådant 14

15 partnerskab vil for den givne aktør betyde en oplagt mulighed for at få styrket sin besøgsstrøm. Eksempler på opkobling er Frilandsmuseet i Naturpark Maribosøerne, samt en eventuel kommende havbadeanstalt i Nykøbing Falster. I Nakskov skal der identificeres en mulig partner. En anden mulighed er at få udviklet et fælles fysisk udtryk for de 3 informationspunkter. Materialevalg skal understøtte den naturmæssige tilknytning, og tilstræbe minimale vedligeholdelsesudgifter. Der bør blandt andet være parkeringsmulighed, handicapvenlig toiletadgang samt borde/bænke under tag. For skoler og institutioner samt andre typer af grupper, bør der være et ekstra rum for afvikling af særlige arrangementer. Det overordnede formidlings- og kommunikationskoncept for skal defineres i projektet. Hvorledes skal den samlede og samlende -, kommunikation, formidling og markedsføring skrues sammen ved hjælp skiltning og visuelle udtryk, trykte materialer, hjemmesider, app, info-skærme, trykt og elektronisk markedsføring, partnerskaber osv.? Der er ingen tvivl om at udviklingen går i retning af stadigt større brug af elektroniske platforme, hvor det også fremmedrettet er nemmere og billigere at vedligeholde og opdatere data og information. De elektroniske medier, pt primært Facebook, har også vist sig ganske effektive til at komme ud til bredere målgrupper. Denne komponent er det centrale omdrejningspunkt i projektet, hvorfor der i denne komponent indregnes projektledelsen i kommunerne, der vil tilrettelægge den daglige projektudvikling og gennemførelse, både i forhold til den overordnede projektledelse og styring, samt bidrag til udviklingen af de enkelte komponenter og produkter. De anførte 70 timer/måned per kommune anses at udgøre et minimum, idet den reelle deltagelse målt i timer vil være noget højere. Opkvalificering og integrering af naturområder, satellitter, naturskønne besøgspunkter og rutenet For effektivt at understøtte den rekreative brug af naturområderne, skal kvaliteten af, adgangen til, samt den praktiske besøgsinformation om udvalgte naturskønne besøgspunkter, vandre-, cykel-, ride- og sejladsruter samt steder for lystfiskeri videreudvikles. De forskellige tilbud skal styrkes og bindes sammen, og skal fremstå som en helhed der understøtter det samlede indtryk af naturoplevelsesdestination Lolland- Falster. Der vil være fokus på synliggørelsen af ruterne i et netværk hvor brugeren frit kan koble sig på/af alt efter ønsker og behov. Den rekreative infrastruktur der understøtter den aktive brug af de mange muligheder; informations- og formidlingspunkter, naturskønne rastepladser, shelters og teltpladser for primitiv overnatning i naturen, kajakbroer, cykelstationer og ladestationer til el-cykler, P-pladser etc., skal udbygges og opgraderes. Mange af støttepunkterne vil desuden fungere som kobling mellem forskellige typer af ruter, og dermed understøtte helhedsopfattelsen. Til netværket af støttepunkter hører i høj grad også virksomheder og andre der udbyder produkter og services der fuldender den oplevelsessøgende brugers helhedsindtryk af naturoplevelsesdestinationen, og udgør en flade med stort potentiale for realiseringen af partnerskaber og opnåelse af synergi i projektet; overnatningssteder som hoteller, Bed & Breakfast, campingpladser o.a., spisesteder, udbydere af outdoor aktiviteter og guidevirksomheder, gårdbutikker osv. For at styrke relationerne til, og samarbejdet med, de forskellige relevante virksomheder og serviceudbydere, vil projektet i samarbejde med Business LF gå i dialog med disse, via møder, workshops samt bilateralt samarbejde og etablering af partnerskaber. 15

16 Et gennemgående princip vil være, at alle aktiviteter planlægges og gennemføres under hensyntagen til de respektive naturområders sårbarhed og bæreevne, samt de private lodsejres frivillighed. Der vil være særlig fokus på hovednaturområderne, satellitområderne, de strategiske ruteforbindelser samt naturskønne besøgspunkter og det lokale rutenet hvor forbedringer / udbygninger måtte være relevante. Der vil blive udarbejdet en plan for besøgsmonitorering fra år 1 på både strategiske ruteforbindelser samt udvalgte steder på det mere lokale rutenet, og besøgsmonitoreringen vil blive etableret ved hjælp af solide og driftsikre stationære og/eller flytbare persontællere der kan aflæses via nettet. Besøgstal fra forskellige ruter vil blive brugt som baseline, og ud fra dem kan ændringer i besøgstallene efterfølgende etableres. Besøgsmonitoringen skal også bruges til at sikre den bæredygtige benyttelse af naturområderne, og der kan derfor også opstå eksempler hvor en given besøgsstrøm ønskes reduceret med forskellige tiltag. Naturpark Maribosøerne har enkelte gamle og defekte besøgstællere. Eksempler på målinger i 2014 er; 1) udsigtspunkt og fugleobservatorium ved Hejrede Sø (5.744), og 2) Barkhaven ved Søholt Gods (2.018). Strategiske ruteforbindelser på Falster og Lolland National cykelrute 8, Berlin-Købehavn, Munkevejen, Klosterruten og Lolland-Falster rundt i Kajak, er eksempler på friluftsaktiviteter der med geografisk dækning af hele landsdelen kan styrke den strategiske udvikling af en naturoplevelsesdestination på Falster og Lolland. Det skal derfor i projektet nøje vurderes hvorledes disse strategiske forbindelser på tværs i landsdelen kan styrkes, også via mindre omlægninger og udbygninger, og således fremadrettet endnu tydeligere bidrage til eksponeringen af besøgende og brugere af friluftsmulighederne. Alle udforsker de hovednaturområderne og satellitter samt binder dem sammen, giver et naturligt afsæt for at koble de besøgende op på en lang række mindre, lokale natur- og kulturoplevelser, overnatnings- og spisesteder, ligesom de har et stort potentiale for både national og international eksponering og tiltrækning af natur- og friluftsturisme. En effektiv udmøntning af de oplagte muligheder for at indgå partnerskaber med organisationer og erhvervsliv omkring udviklingen af rutenet, støttepunkter, publikumsfaciliteter, produkter og services, samt omkring formidling og markedsføring, vil tilvejebringe synergi samt nogle stærke friluftsaktivitetsprodukter til profilering af. Satellitter Satellitterne skal i høj grad medvirke til at strække besøgsstrømmen mere bredt ud i landsdelen, samt understøtte helhedsindtrykket af naturoplevelsesdestinationen. Satellitområderne fremstår i dag ikke som øde og tomme områder, men udgør allerede i et vist, og forskelligt, omfang områder med en vis støttepunkts- og rekreativ infrastruktur med et stort udviklingspotentiale for flere besøgende og flere kvalitets natur- og friluftsoplevelser. Satellitområderne skal indgå i det samlede formidlingssystem. I samarbejde med lodsejere, organisationer, frivillige samt andre private kræfter, vil den rekreative infrastruktur samt støttepunkter blive videreudviklet, samt formidlingen om områdernes kvaliteter blive 16

17 styrket indenfor rammerne af det overordnede informations- og formidlingskoncept i Oplevelser i naturen på Lolland-Falster. Naturskønne besøgspunkter, øvrige rutenet samt lystfiskeri Der hvor der måtte mangle mindre stiforbindelser for at binde eksisterende ruter og stier sammen, skal muligheden for at etablere disse undersøges. Trampestiskonceptet Spor i Landskabet vil i mange tilfælde med fordel kunne benyttes, ligesom der vil kunne være eksempler på nye og spændende muligheder for at etablere Spor i Landskabet hvor et naturskønt potentiale går hånd i hånd med frivillige lodsejere der ønsker at deltage. Men, der vil også være behov for etablering af mindre forbindelser af cykelvenlig karakter, som måske ikke kommer ind under konceptet. Harmoniseringen af indsatsen i forhold til lystfiskeri i de 2 kommuner, byder på oplagte muligheder for, med afsæt i partnerskaber med organisationer, virksomheder og turismeorganisationer, yderligere at styrke landsdelens profil som højkvalitets friluftsdestination, og vil blive omfattet at projekt Oplevelser i naturen på Lolland-Falster. Partnerskaber, borgerinddragelse og frivillighed Borgerinddragelse og frivillighed er nøgleord i det strategiske samarbejde. Brugerrådene for de 3 store naturområder skal knyttes tættere sammen, lære af hinanden og i højere grad bruge hinanden. En række andre aktører knyttet til de øvrige mindre naturområder, bør ligeledes indgå i forskellige netværk. Det er endvidere oplagt at knytte bånd til, og udveksle erfaringer med, andre naturområder i Danmark og, i lyset af den kommende Femern Bælt forbindelse, naboområderne i Nordtyskland. Indgåelsen af partnerskaber med nordtyske naturparker og andre relevante aktører omkring den fælles udvikling af naturturisme, markedsføring, frivillighed osv. er et vigtigt element i projekt Oplevelser i naturen på Lolland- Falster. Udvekslingsbesøg og studieture vil være et af instrumenterne i udviklingen af bæredygtige partnerskaber med andre naturparker. Ud over de kommunale naturvejledere der er tilknyttet de 3 hovedområder, eksisterer der et stort potentiale for at mobilisere private kræfter omkring turformidling og guidede ture, observationer af udvikling i flora og fauna, og aktiv deltagelse i mindre vedligehold af steder med særlig natur- og/eller besøgsmæssige værdier. Det kunne eksempelvis være udviklingen af en slags opgavebank, hvor forskellige interessenter både kan byde ind med forslag til opgaver der bør løses, samt tilbyde sin assistance til udførelsen af opgaver der er blevet slået op. Der skal også arbejdes med inddragelse af frivillige i forhold til idéudvikling, sikring af et konstant højt kvalitetsniveau omkring støttepunkter og formidling, med tilbud om guidede ture, osv. Der er i 2015 igangsat et projekt i Naturpark Maribosøerne, støttet af Friluftsrådet, om udvikling af en opgavebank, en platform hvor naturparken og parkens samarbejdspartnere kan byde ind med opgaver, man ønsker løst, og hvor frivillige kan byde ind på opgaverne. Løsningen vil indeholde en dialogmulighed og de frivillige skal også kunne byde ind med opgaver, som de finder relevante at udføre i naturparken. Etableringen af et frivilligt guidekorps indgår også i projektet. Projektet løber over 2015 og 2016 og er en 17

18 slags pilotprojekt som de øvrige certificerede naturparker skal kunne trække på. Såfremt modellen bliver en succes, vil den kunne udbredes til de andre naturområder på Lolland-Falster. Projektet vil trække på dels erfaringer fra udlandet, dels fra nationalparker og fra Friluftsrådets frivillighedskonsulents arbejde. Der skal derfor udvikles modeller for praktisk etablering af partnerskab omkring disse emner, gennemføres træning og kompetenceudvikling, samt etableres den fornødne fysiske kapacitet (grej og udstyr) til understøttelse af de frivilliges virke. Disse nye partnerskaber omkring frivillighed, skal styrke det lokale tilhørsforhold og medansvar og engagement i forhold naturområderne og besøgsturismen. Partnerskaber med virksomheder med relation til naturbesøg og friluftsaktiviteter, lokale fødevareproducenter, turoperatører, lokale guider osv., vil også skulle udvikles med henblik på at styrke både modtage- og besøgsrelateret kapacitet i naturområderne, samt virksomhedernes ejerskab til naturområdernes potentiale for forretningsudvikling. Det eksisterende partnerskabskoncept i Naturpark Maribosøerne kan bruges afsæt for videreudvikling af et nyt og bæredygtigt koncept der kan bruges bredt. Et eksempel på en oplagt partnerskabsmulighed der krydser med forretningsudvikling af faciliteter der understøtter besøgsturismen er Bed&Bike konceptet. Bed&Bike er Bed&Breakfast der samtidig garanterer en række specifikke services til cyklister, og konceptet er forholdsvis udbredt og kendt i Tyskland. Skoler og institutioner Store og små naturområder på Lolland-Falster udgør et stort potentiale for skoler og institutioner, i forhold til at bruge naturen som lærings- og oplevelsesrum til både undervisning, leg og motion. Specielt bynære naturområder er i den forbindelse interessante, og eksisterende infrastruktur som naturskoler, steder med bålhytter, shelters osv., skal opgraderes til brug for institutionerne i langt større målestok end tilfældet er. Endvidere kan de ekstra rum for afvikling af særlige arrangementer i forbindelse med informationspunkterne bruges som afsæt for lærings- og motionsaktiviteter i naturområderne tæt på byerne. I dialog med lokale børneinstitutioner og skoler, skal der udvikles specifikke lærings- og oplevelsespakker. Dialogen skal afdække deres ønsker, behov, muligheder og begrænsninger, således at hyldeklare pakker kan ligge klar med turbeskrivelser, længde, tid, aktivitetsmuligheder, transport til og fra osv. Både personale og forældrerepræsentanter skal inddrages i udviklingsarbejdet, for således at styrke ejerskabet til de nye muligheder for at de mindste kan komme meget mere ud i naturen. Et vigtigt skridt i projektudviklingen vil være at indhøste allerede opnåede erfaringer både lokalt og på landsplan. Kommunernes skolekonsulenter vil blive inddraget i dette arbejde, ligesom at kommunernes ansvar herfor vil blive bekræftet i processen med godkendelse af projektet i fagudvalg og byråd. Tilsvarende for skolernes vedkommende, skal både lærere samt repræsentanter for elever og forældre inddrages i arbejdet med at udvikle færdige pakker til skolernes brug af de forskellige natur/uderum. En afgørende faktor vil være at sikre at skolereformens 45. min daglig motion i et vist omfang puljes, således at ture af minimum én dags varighed i naturen med mellemrum kan gennemføres. En tur ud i naturen kan også tilpasses så dagens eller ugens skemalagte idræt/motion dækkes ind, eksempelvis ved cykling, vandring, løb, og andre discipliner kan kobles sammen hermed i forbindelse med orienteringsløb med poster hvor forskellige opgaver skal løses osv. Tilbuddene skal tilpasses de enkelte klassetrins faglige behov, men som udgangspunkt vil alle discipliner på den ene eller anden måde kunne integreres i undervisningen i natur/uderum. Kombination med brug af smartphones og anden teknologi skal overvejes til relevante aktiviteter. 18