Indhold. Lærervejledning side 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Lærervejledning side 2"

Transkript

1 Lærervejledning

2 Indhold Test dine slumfærdigheder...3 FN s slumdefinitioner...4 Undervisningsforløb om slum til dansk klasse...5 Undervisningsforløb om slum til geografi klasse...7 Undervisningsforløb om slum til samfundsfag klasse...9 Undervisningsforløb om slum til naturgeografi stx...11 Undervisningsforløb om slum til samfundsfag stx...13 Undervisningsforløb om slum til mediefag/dansk stx...15 Faglige mål...17 Referencer...19 Oversigt over artikler...21 Lærervejledning side 2

3 Test dine slumfærdigheder Kan du klare dig i slummen? Kom med på en nervepirrende tur rundt i Filippinernes hovedstad Manila og se gaden gennem drengen Robis øjne. Du skal bevæge dig på gåben rundt i Manila, mens du styrer drengen Robi. Undervejs skal du foretage valg for at få hovedpersonen Robi videre. Over 1 milliard eller hvert syvende menneske på Jorden bor i et slumområde. Og det tal er stigende! Slummens vilkår, omstændigheder og konsekvenser er dog ikke særlig belyst, hverken i medierne eller i undervisningen. Slum Challenge giver en helt ny vinkel, som kan vække interessen for at gå i dybden med slummen. Slum Challenge lægger op til at eleven kan få indsigt i fattigdommen i slummen på en ny interessant måde. Her bliver eleven inddraget og kommer i øjenhøjde med slummen. Materialets kerne er en interaktiv dokumentar med over 50 korte film, hvor eleven ser virkeligheden fra en slumdrengs synsvinkel. I slutningen af hver film skal eleven vælge imellem to dilemmaer. Eleven bliver derved gjort til en nødvendig medskaber af fortællingen. sten er klare sig I mange af filmene er der indlagt perspektiver til det, y d m u l k S som filmen drejer sig om. Lige fra videoer om forskelen dans logere på le il v n a k e v li b Hvord t f a lige slumområder til artikler om gadebørn, tiggertips gerne a en? For ettelæg elv og i slumm lr ti og stofmisbrug til videoer med slumdyster mellem r e r rd s det, udfo Challenge sig er, der de to danske producere. Masser af faktabokse inform els The Slu en række prøv s g a rd i merer om de områder og mennesker, som Robi (og n ve hinande angspunkt i h. Som g m d eleven) møder på turen. Ligeledes er der faktabokse ilas slu tager u r i Man ge målestoke n o om kultur, arbejde og livet på gaden. I faktaboksene ti a li situ enneske ikkel kræfter m e k s er der informationer, små film, quizzer og masser af dan og M ulturen r Jonas k e g v o ø r t p e fotos. Filmens samspil med dilemmaer og faktuelke ked ejdsmar n. med arb lippinsk verde le artikler inviterer eleven til at blive emotionelt og ig fi i en fatt lidenskabeligt inddraget i at få livet til at lykkes for Robi. Dilemmaerne og alle Manilas udfordringer vil uden tvivl styrke elevernes interesse for undervisningsforløbene. The Slum Challenge indeholder faglig viden om urbanisering, levevilkår, befolkningsudvikling, fattigdom, børnearbejde og ulighed. Det er både gratis, nemt og spændende for eleven at anvende The Slum Challenge i undervisningen. Materialet kan anvendes i flere fag i folkeskolens klassetrin samt i de første 1-2 år på STX. Især i geografi/naturgeografi. Lærervejledning side 3

4 En enkelt tur vil cirka vare minutter, alt efter hvor meget man går i dybden, og hvilken vej man vælger. Dernæst kan man få lov til at starte igen ved at vælge en anden mulighed i et dilemma. Således behøver man ikke at starte forfra hver gang, man interagerer med filmen. Bemærk, at man kan pause og starte filmen ved at klikke på skærmen. FN s slumdefinitioner Overalt i verden bor folk i slum. Cirka en milliard bor i slumbeboelser i verdens storbyer. Det er især i de fattigste lande, der opstår kvarterer, som kan betegnes som slum. Det er slum, når en gruppe af personer, som bor under samme tag i en by, mangler en eller flere af nedenstående punkter: 1. Holdbar beboelse. Der skal være en permanent og holdbar bolig, som beskytter beboeren mod ekstreme klimaforhold som regn, varme, kulde og fugtighed. 2. Adgang til rent vand. Der skal være nem adgang til rent vand i tilstrækkelige mængder og til en overkommelig pris. 3. Tilstrækkelig plads til at leve på. Maksimum tre personer må dele samme rum. 4. Adgang til ordentlig sanitet. Der skal være adgang til et sanitært system, som bortskaffer ekskrementer, enten i form af et privat eller et offentligt toilet, som deles mellem et rimeligt antal mennesker. 5. Beskyttelse mod at blive smidt ud af boligen. Der skal være kontraktlige papirer, der kan bruges som dokumentation for, at beboeren ikke kan tvangsudsættes. Nogle regeringer fjerner simpelthen slumhusene, når de bliver for overvældende. Det meste slum bliver nemlig startet uden tilladelse på pladser, som ejes af andre. De, som bor i slummen, har derfor sjældent ejendomsret til deres huse. I nogle lande kan styret finde på at flytte slummen til et andet område i byen. Nogle gange flyttes folk til gratis huse. Desværre drejer slum sig ikke kun om, at fattige skal bo et sted. Som regel dækker slummen alle behov, som de fattige har inklusive arbejde og socialt liv. Der er regeringer eller bystyrer som opgraderer slummen. Det sker ved at installere toiletter, give adgang til rent drikkevand, el, ordentlige veje, kloakering og kollektiv trafik. Når man har givet folk den type basal service og eventuel rettigheder til deres jordstykke, så håber styret på, at folk, der bor i slummen, vil bygge bedre huse og få bedre liv. Det kan føre til, at der måske endda er nogle virksomheder, der vil investere i området. Lærervejledning side 4

5 Forløb til dansk klasse Forløbet i dansk fokuserer på det at være gadebarn. Eventuelt kan forløbet udvides til at omfatte børns rettigheder. Forløbets formål Eleverne skal reflektere over, hvordan livet former sig for et gadebarn. De skal også fortolke identitetsfremstillingen af Robi i The Slum Challenge. Herefter skal eleverne anvende appelformerne logos, etos og patos bevidst og reflekteret i egne debatindlæg samt skrive en reportage om selvvalgt slumtema. Til sidst skal eleverne se på levevilkår samt håb og drømme for de, som bor i slummen. Gennemførelse Start forløbet med at introducere begrebet slum i plenum. Ved eleverne hvad det er? Tegn eventuelt en mindmap på tavlen, mens I taler om slum. Del eleverne op i par, som skal se og interagere med The Hej søn, Slum Challenge i minutter. Bed eleverne om at styre hen mod brevet fra Jeg håber d u har det go dt. Jeg ved, må være nem Robis mor, så de som minimum har læst at det ikke t at bo med din moster o børn. Men de brevet. g hend t er den bedste lø es er rejst væk fo sning nu, hvo r at arbejde. Je r jeg g savner dig Her i Danmar allerede. k går det go dt. Jeg er en hos en famili d t hjemme e, som jeg skal a) Brev til mor tjene det næ bor i et kæm ste år. De pe hus med syv værelser. eget nede i kæ - appelformer Jeg har mit lderen. Danm ark er koldt, e r sm ukt her. Alt er Eleverne skal svare på brevet fra Robis men det grønt, og luft ville hellere væ en er ren, me mor, som arbejder i Danmark. Det skal n jeg re hos dig i M anila. Det er at være her. D ensomt er er ikke nog gøres i de tre appelformer, først i paen menneske og folk har h r udenfor, ele tiden så tr tos (den form, som brevet i forvejen er av lt. Husk at tage skrevet i). Måske klager Robi til sin mor, dig godt af fa milien og tjen mad, når du penge til får besked p over at hun har forladt ham, eller over å d et. En anden au pair fortal fil te ippinsk m ig, at du kan bliv at mosteren er for streng ved ham. lamper. Det e ansat til at e r i lave o mrådet, hvor Dernæst skal eleverne skrive et svar Jeg har vedla din onkel bo g t e d de. e sidste pesos, i etos-form, hvor det handler om Rofra flyrejsen. som var tilove Køb nogle ris rs til familien. R bis troværdighed. Her er det vigtigt, til dig. inger snart at anvende et flot sprog. Endelig skal Elsker dig. eleverne sende et svar i logos-appelmor. form. Her er det argumentets tyngde og logikken i fakta, som det handler om. Lærervejledning side 5

6 b) Drengen på gaden - reportage Bed eleverne om at se The Slum Challenge færdig derhjemme som forberedelse til, at de skal skrive en reportage. Rids kendetegnene ved en reportage op for eleverne. Del eventuelt et notat ud med disse kendetegn. Hvad er en reportage? At skrive en reportage vil sige at skrive om en begivenhed, for eksempel en sportskamp, en ulykke eller en naturkatastrofe. I en reportage skal man gengive en begivenhed, så læseren får en oplevelse af selv at have været der. Du skal skrive objektivt og aldrig digte noget. Reportager ofte indeholder citater fra flere forskellige mundtlige og skriftlige kilder. Reportagen skal indeholde svar på de spørgsmål, som læseren kan ønske at få besvaret. Du skal skrive reportagen, så læserne føler, at de næsten er til stede. Når du skriver din reportage, skal du simpelthen lade som om, du er en rigtig journalist, der skriver en reportage til en avis. Du skal finde det, som du selv synes er vigtigst og forsøge at gøre det spændende for læseren. Brug gerne nogle spændende ord og anderledes beskrivelser og fx sammenligninger. Tænk kreativt. Nu skal eleverne vælge et tema for deres reportage fra The Slum Challenge. Det kan være om basketball-kampen, stofmisbrug, kriminalitet, gaming, malling, børnearbejde, slumbebyggelse, adgang til rent vand, børnelokkere, butikstyveri, vold eller nogle af de mange andre temaer. Når eleverne har skrevet deres reportage kan de samles i en Slum Challenge-avis, eller på en nyhedsblog, som klassen opretter til formålet. c) Håb og drømme - Pinterest Inddel klassen i mindre grupper, som hver ser på et aspekt af The Slum Challenge: typer af børnearbejde, farer for gadebørn, sundhed og sygdom i slummen, boligen, fattigdom og rigdom, innovation og find selv på flere. Hver gruppe udarbejder noter i forhold til deres tema på baggrund af Slum Challenge. Noterne skal indeholde et lille resumé af de vigtigste scener, personer, miljøer og lyde. Eleverne skal lægge vægt på børns liv og drømme. Dernæst udarbejder hver gruppe en opslagstavle på Pinterest over deres valgte tema. Til sidst fremlægger hver gruppe for resten af klassen. Lærervejledning side 6

7 Forløb til geografi klasse Forløbet i geografi har fokus på slumbebyggelse og levevilkår. Udvid eventuelt forløbet til at omfatte miljø, adgang til vand eller børns rettigheder. Forløbets formål Eleverne skal reflektere over slummens levevilkår, herunder hvilke erhvervsformer befolkningen ernærer sig ved. Senere skal eleverne lære om gadebørn og deres levevilkår i slummen. Til sidst skal eleverne undersøge årsager til slum og være kreative i forhold til at skabe løsninger på slummens problemer. Gennemførelse Start forløbet med at tale om befolkning og flugten fra landet til byen overalt i verden. a) Erhvervstyper i slummen Fourastiés model Eleverne anvender 30 minutter til at se The Slum Challenge. Derefter samles klassen i plenum og alle typer erhverv, som ses i filmen skrives op på tavlen. Eleverne skal nu opdele alle erhverv i primær, sekundær og tertiære erhverv. Diskutér derefter Fourastiés udviklingsformer i klassen. Nu skal hver elev arbejde med en af erhvervsformerne og forsøge at beskrive det udtømmende. Hvordan udfører man erhvervet? Hvilke kvalifikationer skal der til? Hvilke fremtidsmuligheder er der? Hvor meget kan man tjene om dagen? Findes erhvervet i Danmark? Eller er der et erhverv, som ligner? Hvem udfører arbejdet? Hvilke fordele og hvilke ulemper er der ved erhvervet? Find selv på flere. I det afsluttende plenum lægges vægt på karakteristika ved fattige landes erhvervsforhold, og de sammenlignes med rigere lande. b) Hvorfor findes der gadebørn? Gadebørn havner ofte på gaden på grund af fattigdom i hjemmet. Nogle børn flygter også fra en familie, hvor der kan være vold eller misbrug. En del gadebørn bor slet ikke på gaden. De opholder sig der for at tjene penge ved fx at sælge varer. Nogle børn forsøger deres yngre søskende og måske en forælder. Andre børn er på gaden for at få tiden til at gå. Det kan også være, at der er for trangt derhjemme, fordi Lærervejledning side 7

8 der er mange mennesker på lidt plads. Der er mange børn, som er hjemløse, fordi deres forældre er døde. Der er sjældent social velfærd i mange fattige lande. Der er ingen, som holder øje med børnene, som er alene uden voksne til at se efter dem. Del klassen op i grupper, der undersøger forskellige aspekter af det at gadebørn: gadebørn og narkotika, gadebørn og krig, gadebørn og organisationer, gadebørn og kriminalitet. Hver gruppe producerer en præsentation i Prezi eller i et andet værktøj. c) Hvad er slum? Indled forløbet med at fortælle om slumbebyggelse og hvordan den opstår. Slummen kan både relateres til flugten fra land til by, fattigdom, mangel på passende boliger, store befolkninger, sociale konflikter, naturkatastrofer, dårlig byplanlægning og meget andet. Bed eleverne om at undersøge forslumringsprocessen. Eventuelt kan klassen blive inddelt i grupper, som tager sig af hver sin del: fysisk forslumring, social forslumring, imødegåelse af forslumring, god byplanlægning. Eleverne eller grupperne skal hver producere en løsning på det problem, som de har undersøgt. Løsningen præsenteres for klassen via film, model, plakat eller anden præsentation. Lærervejledning side 8

9 Forløb til samfundsfag klasse Forløbet i samfundsfag har fokus på kulturel globalisering og social ulighed. Det ville være relevant at udvide forløbet med temaer om miljø og børns rettigheder. Forløbets formål Eleverne skal reflektere over hvordan specifikke kulturelle produkter eller begreber spredes over hele jorden. Ligeledes skal eleverne vide noget om, hvordan fattigdom bliver målt. De skal kende til, at fattigdom er relativ og ser forskellig ud i forskellige dele af verden. Gennemførelse Start forløbet med at vise Filippinernes placering i verden via Google Maps. Fortæl at landet har været koloniseret, og at USA har haft militærbaser i landet. Tal om hvordan filippinsk arbejdskraft er at finde på overalt i verden. Også på danske skibe som matroser og i danske hjem som au pair. Eleverne skal derefter bruge 30 minutter på at interagere med dokumentarfilmen. a) Amerikansk indflydelse Find eksempler på amerikansk indflydelse i filmen. Diskutér i plenum hvilken betydning det mon har for børn i slummen, at der er så meget amerikansk kultur i Manila. Diskutér også om amerikansk kultur er blevet dansk kultur. Til sidst diskutér, hvad dansk kultur er. b) Rig og fattig i Filippinerne Undersøg økonomien i Filippinerne ved hjælp af tal, som du finder i og Kig eventuelt også på Human Development Index Report 2014 på og find de relevante tal for Filippinerne. Husk også at tælle migrantarbejdernes remitter med (se artikel Mennesker er Filippinernes største forretning ). Lærervejledning side 9

10 Sammenlign dine tal med tal fra Danmark. Brug regneark i Google docs. Del dine resultater med klassen. c) Absolut og relativ fattigdom i slummen Når du lever i relativ fattigdom anses du for at være fattig i sammenligning med andre grupper i det land, hvor du bor. Når du lever i absolut fattigdom, har du så lav en indkomst, at du ikke kan dække dine mest basale behov. Det betyder, at det kan være svært at have råd til husly, rent vand og mad. Der findes forskellige måder at måle fattigdom på. De mest almindelige er indkomstmetoden, budgetmetoden og afsavnsmetoden. Undersøg hver af metoderne og sæt dem i relation til slummen i Manila og til Danmark. Vurdér hvilken metode der er den bedste til de to områder. Præsentér resultatet for resten af klassen. Lærervejledning side 10

11 Forløb til naturgeografi stx Gå dybere ind i de problematikker fra slummen, som eleverne bliver præsenteret for i The Slum Challenge. Eleverne får fakta og årsager i dette forløb. Forløbets formål Eleverne skal reflektere over årsager til, at slumbeboelse opstår og vokser. Dernæst skal de arbejde med dataanalyse via den årlige HDI-rapport fra FN s udviklingsprogram. Til sidst skal eleverne vurdere forskellige områder i verden og præsentere problemer og løsninger for klassen. Gennemførelse Begynd forløbet med, at eleverne ser og interagerer med dokumentarfilmen i 30 minutter. Dernæst drøftes oplevelserne i plenum, og underviseren præsenterer slumbebyggelse som en stigende global udfordring og kommer med forskellige eksempler på megabyer. Dernæst arbejder klassen videre med de følgende opgaver. a) Urbanisering og byplanlægning Siden 2013 bor der flere mennesker i byer end på landet. Hver elev skal undersøge årsager til urbanisering. Find eksempler på geografiske områder med gode eksempler på byplanlægning, der virker og eksempler på mangel på byplanlægning! Slum kan siges at være en slags organisk by med en særegen og lidt anarkistisk planlægning (læs artiklen: Slum er en effektiv byplanlægger). b) HDI Præsentér HDI-indexet i klassen. Lær indexets tre dimensioner at kende (levetid, uddannelse, levestandard) samt dets indikatorer (forventet levetid, antal år i skole, bruttonationalindkomst m.fl.). Undersøg dernæst situationen i Filippinerne ved hjælp af de oplysninger, som du finder i Human Development Index Report 2014 på Husk også at tælle migrantarbejdernes remitter med (se artikel Mennesker er Filippinernes største forretning ). Lærervejledning side 11

12 Sammenlign dine tal med tal fra Danmark. Brug regneark i Google docs. Del dine resultater med klassen. c) Slum Undersøg slum, hvad det er, hvordan det opstår, hvordan det vokser, og hvilke problemer, der som oftest opstår i slummen. Opdel klassen i grupper, der hver påtager sig at undersøge et specifikt slumområde i hhv. Sydamerika, Asien, Afrika og Europa. Find ligheder og forskelle samt problemer og deres løsninger. Benyt tal fra Verdensbanken, WHO og andre FN-organisationer. Hver gruppe præsenterer resultatet af analysen for resten af klassen med en valgfri præsentationsmetode. Lærervejledning side 12

13 Forløb til samfundsfag stx Filmenes samspil og den tilhørende hjemmeside inviterer eleven til at blive inddraget i projektet, for derved at skabe et andet udgangspunkt og en større interesse for undervisningsforløb(ene). Forløbets formål Eleverne skal reflektere over og vurdere, hvad slum er, hvad årsagerne til slum er. Eleverne skal også komme med forslag til, hvordan man løser forskellige problematikker i slummen. Gennemførelse Indledende snakker klassen i plenum om, hvad de tror slum er, hvor der er slumområder, og om man kan sige, at der er slum i Danmark. Derefter går klassen i gang med en eller flere af de følgende opgaver. a) Slumproblematikker I 2013 var der flere mennesker, som boede i byer end på landet. Indled dagen med at diskutere om, det er skidt, at folk flytter til byerne. Opdel eventuelt klassen i to store grupper, hvor den ene gruppe skal finde argumenter og lave en forsvarstale for, at folk skal blive på landet. Den anden gruppe skal finde argumenter og stykke en forsvarstale sammen for, at folk bor bedst i byerne. Placér derefter de to grupper overfor hinanden lige som i det britiske parlament. Hver gruppe vælger en person, som primært skal tale og forsvare deres ideer. De andre medlemmer af gruppen må dog godt komme med hjælp og indspark undervejs og stille spørgsmål til modstanderens forsvarer. Efter diskussionen halveres hver gruppe, og de får hver deres problematik. Vælg mellem holdbar beboelse, adgang til rent vand; tilstrækkelig plads at leve på, adgang til ordentlig sanitet; beskyttelse mod at blive smidt ud af boligen. Grupperne skal nu undersøge problematikken på websiden The Slum Challenge samt via andre websider, bøger og generel research. Dernæst skal gruppen komme med forslag til, hvordan deres specifikke problematik kan løses. Gruppen fremstiller deres emne og løsninger på en blog, en Facebookside, en Pinterest-opslagstavle eller andet, som åbner mulighed for, at andre kan bidrage med spørgsmål og kommentarer. Lærervejledning side 13

14 b) Slum - Hvordan løser vi udfordringerne? Eleverne skal diskutere og opsætte en 2025-plan for, hvordan vilkårene i slummen kan forbedres på trods af den stigende urbanisering. Opdel i grupper i forhold til FN s fem punkter (holdbar beboelse, rent vand, plads, sanitet og beskyttelse). Planen skal indeholde specifikke fokusområder, konkrete initiativer, tidsplan, økonomi og andet. Anvend google docs regneark og tekstbehandling. Eventuelt kan eleverne også producere et brev til FN eller til UN-HABITAT om de fem punkter, der er vigtigst i forhold til at skabe bedre forhold for slummens beboere. Alternativt kan brevet også fortælle om fem konkrete initiativer til at mindske urbanisering med valide argumenter for bæredygtigheden i initiativerne. c) Hvordan har menneskerettigheder det i slummen? Indled med en generel snak i plenum om FN s menneskerettigheder. Dernæst skal eleverne individuelt producere en skriftlig redegørelse af menneskerettigheder i slummen i Manila. De skal undersøge og vurdere hvilke krænkelser af menneskerettigheder, det er de værste i den filippinske slum. I redegørelsen skal de besvare spørgsmålet: Er det muligt at overholde FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder i slummen? Derefter skal de forholde sig til, hvilke rettigheder, mennesker som bor i slummen i Flippinerne og i andre slumområder, skal have? Dernæst skal eleverne i grupper lave et sæt slum-menneskerettigheder, som de mener, både er retfærdige, og som også kan overholdes i en slum. Hver af rettighederne skal tilknyttes en kommentar, der eventuelt men ikke udelukkende er baseret på film og webstedet d) Det gode liv Eleverne skal individuelt producere en forsvarstale for det at bo i slummen. Her skal de besvare spørgsmålene: Hvad er et godt liv? Hvem er ansvarlig for at få et godt liv? Hvilke positive sider er der ved slumområder? Forsvarstalen skal indeholde argumenter fra film og websted dk. Teksten skal opbygges som en tale med inspiration fra retorik (opgaven løses eventuelt i samarbejde med faget dansk). Lærervejledning side 14

15 Forløb til mediefag/ dansk stx Forløbene her kan laves enten i mediefag eller i dansk eller som et tværfagligt forløb, hvor det er muligt. Her er der taget udgangspunkt i mediefags læreplaner. Gennemførelse En eller to dage inden I starter, får eleverne at vide, at de skal se filmene på www. slumchallenge.dk som hjemmeopgave. Derefter bliver klassen delt op i grupper á tre og fire personer. Nu skal eleverne dele deres oplevelse af filmene med hinanden. Hver gruppe vælger en markant mening, som deles med de øvrige grupper i plenum. Forslag til videre fordybelse i The Slum Challenge findes herunder. a) U-landsformidling og den gode nyhed Diskutér i plenum, hvordan u-landsrelateret stof kan/skal/bør formidles. Er det fint nok bare at vise den fattige i hungersnød? Eller skal man anvende mere positive facetter, som iscenesætter de fattige som andet end bare fattige? Anvend en casestory fra Verdens Bedste Nyheder Diskutér, hvorfor man vælger at lægge fokus på de gode nyheder? Hvad mener du: Virker det, eller virker det ikke? b) Elevproduktion Eleverne deles op i grupper. Eleverne skal selv producere en filmet interaktiv dokumentarfilm. Der skal som minimum være to dilemmaer. Fokus kan eventuelt være problematikker fra en dansk virkelighed. Filmene skal afleveres ved at uploades på YouTube, hvor man kan lave en annotation (link) til slut i filmene. Eller lav det i et powerpoint, hvor man skal vælge vej. c) Alternativ u-landsformidling Eleverne skal skabe en idé og udarbejde en synopsis. Temaet er: Hvordan skabe interesse blandt unge for udvikling og udviklingsproblematikker? Ideen kan være en konkurrence, en viral video, en særlig event, en venterumsplakat, et tv-spot eller andet. Lærervejledning side 15

16 Hent gerne inspiration via Reframing the Message, som er en kampagne, der skal udvikle den måde, hvorpå udviklingslande bliver formidlet. Her kan man finde opfindsomme eksempler på alternativ u-landsformidling: d) Form og fortælling Klassen deles i tre grupper, og hver gruppe får et spørgsmål. 1. Hvad det gør ved den dokumentariske fortælling, at man selv skal vælge hvilke veje, man vil gå i filmen? 2. Hvad gør det ved fortællingen, at det hele er i point of view? Skaber det større eller mindre indlevelse at man er inde i personen i stedet for, at man ser personen? 3. Er der tale om fakta eller fiktion? Hvor går grænserne? Til sidst diskuterer man spørgsmålene i plenum. Lærervejledning side 16

17 Faglige mål Herunder finder du ministeriets mål for fagene dansk, geografi og samfundsfag til grundskolen samt samfundsfag og naturgeografi stx. Forenklede Fælles Mål Dansk Dansk klasse: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster. /Fortolkning/ Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster. Eleven har viden om identitetsfremstillinger. Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til genre og situation. /Fremstilling/ Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster. Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer (fase 1). Forenklede Fælles Mål Geografi Geografi klasse: /Kommunikation/Modellering/Globalisering/ Eleven har viden om karakteristika ved fattige og rige lande (fase 2). Eleven har viden om modeller, der beskriver global arbejdsdeling (fase 1). Eleven kan med modeller beskrive produktions og forbrugsfordeling, herunder med digitale kort (fase 1). Eleven kan med repræsentationer forklare fordeling og udvikling af fattige og rige lande (fase 2). /Perspektivering/Demografi og erhverv/ Eleven har viden om karakteristika ved befolkningsfordeling og erhvervsstrukturer i fattige og rige lande (fase 1). Eleven kan sammenligne befolknings- og erhvervsudvikling i forskellige lande (fase 1). /Undersøgelse/Demografi og erhverv/ Eleven har viden om demografiske variable og bymønstre (fase 1). Eleven har viden om levevilkår og befolknings- og erhvervsudvikling (fase 2). Eleven kan praktisk og teoretisk undersøge befolkninger og byers strukturer (fase 1). Eleven kan undersøge befolknings- og erhvervsudviklings betydning for levevilkår (fase 2). Lærervejledning side 17

18 Forenklede Fælles Mål Samfundsfag Samfundsfag 8.-9.klasse: /Sociale og kulturelle forhold/kultur/ Eleven kan analysere konkrete eksempler på globale kulturelle fænomener. Eleven har viden om kulturel globalisering (fase 2). /Sociale og kulturelle forhold/social differentiering/ Eleven kan beskrive sociale uligheder i Danmark og i verden med begreber og data (fase 2). Eleven har viden om beskrivelse og måling af social lighed og ulighed. Ministeriets faglige mål til naturgeografi stx I undervisningsministeriets faglige mål for naturgeografi fremgår det blandt andet, at eleverne blandt andet skal kunne: indsamle og vurdere informationer fra forskellige instanser og miljøer. formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner. Ministeriets faglige mål til samfundsfag stx I undervisningsministeriets læreplaner for samfundsfag fremgår det blandt andet, at eleverne skal få indsigt i: social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring. globalisering og samfundsudvikling. Dertil skal eleverne blandt andet lære at: argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog. Ministeriets faglige mål til mediefag stx I mediefag skal eleven blandt andet kunne: redegøre for forskellige dramaturgiske modeller og fortælleforhold. redegøre for, hvad der karakteriserer fakta, fiktion og blandinger mellem disse former. udarbejde synopsis, manuskript og storyboard. redegøre for forholdet mellem produktionens form og indhold, formidlingssituation og målgruppe. Lærervejledning side 18

19 Referencer Oversigt over artikler Artikel om slum på den Store Danske. Geografi_og_historie/Geografi/Kulturgeografi/Bebyggelsesgeografi/ slum. Organisationen Kanlungan som hjælper gadebørn med førstehjælp, rådgivning, sundhed og uddannelse. UN-HABITAT United Nations Human Settlements Programme. FN s organisation for bosætning, som skal fremme social og miljømæssigt bæredygtige byer, så at alle kan få passende ly. The Slum Challenges YouTubeKanal. https://www.youtube.com/user/ slumchallenge. The Slum Challenges facebook-side. Slum er en effektiv byplanlægger, artikel i Mandag Morgen af Mads Thimmer, co-founder og CEO, Innovation Lab. https://www.mm.dk/ blog/slum-er-en-effektiv-byplanl%c3%a6gger. Mennesker er Filippinernes største forretning. Filippinerne tjener milliarder på at forsyne Danmark og andre rige lande med billig arbejdskraft. Men eksporten af mennesker har flere negative konsekvenser. Artikel af Ole Hall i Kristelig Dagblad, 12. oktober Befolkning som lever i slum i byer. Med slum menes der en sammenhængende bydel, hvor indbyggerne har utilstrækkelige boligforhold. Det kan være utrygge lejeforhold, dårlig adgang til rent vand og sanitære tjenester, dårlige boliger og utilstrækkeligt boligareal. Statistik på Globalis.dk. Afrikas hvide slum. Tusindvis af hvide synker til bunds i blikhuse og trailerparker i verdens mest ulige land, Sydafrika. Artikel på u-web, tekst og foto af Jeppe Villadsen, 12. juni Gadebørn. Faktalink af bibliotekar Erling Pedersen, faktalink.dk/titelliste/gade/?searchterm=gadeb%c3%b8rn. Børn har ret til at kende deres rettigheder. Tema og bog om børns rettigheder udgivet af Red Barnet, skrevet af Peter Bejder. Lærervejledning side 19

20 Film om børn og familier, der bor i slum Slum survivors. Film udgivet af IRIN. Varighed 41:20 min. (Advarsel: stærke billeder af blandt andet en fødsel.) https://www.youtube.com/ watch?v=cfw_r_4stqs. F ilmstriben. Bibliotekernes Filmtilbud har to film om folk, der bor i slum. Det er Benda Bilili, som handler om et orkester fra Congo. Filmen Slumdog millionaire handler om Jamal, et gadebarn, der deltager i quizzen Hvem vil være millionær. Webstedet Lossepladsbørn i Cebu City indeholder 10 små film af 3-5 minutters varighed om, hvordan familier bor i en lossepladsby i Filippinerne. Materialet har tilknyttede danskfaglige opgaver. Målgruppen er de ældste elever på mellemtrinnet. Der er tilknyttet en emnekuffert til materialet. Materialet er produceret af af Mette Mandal, Trine Meineche Schmidt, Rebekka Kærslund Dalgaard og Pia Lohmann-Jensen, Ingen tid til sjov. En film om viljen til at skabe sig en fremtid. Filmen følger 14 årige Durga, som bor i et slumkvarter i Maharashtra, Indien. Hun drømmer om at få en uddannelse, og om en dag at blive politibetjent, så hun kan forbedre det samfund, hun lever i. Produceret af Camilla Nielsson, Third Eye productions, More than Brothers. Film om en familie, der er blevet rige, og som derfor er flyttet væk fra slummen. Den yngste bror savner sine kammerater i slummen. Produceret af Emil Mølgaard Morell og Andreas Juul Johansen. Danidas Verdensfilm Varighed 11:58 min. modul/more-brothers-film. Flikflak i slummen. John og Alex er erfarne akrobater i et slumområde i Nairobi, Kenya. Kevin dyrker akrobatik i deres gruppe. Han kommer på den ultimative prøve, da han skal optræde på sin gamle folkeskole. Produceret af Ida Sofie Benkert Holtet og Mads Peter Gøbel Elmquist. Danidas Verdensfilm Varighed 8:51 min. Kibera Kid. Film og 12 sider dansk og 18 sider engelsk undervisningsmateriale til grundskolens ældste klassetrin. Otieno er 12 år og lever i Østafrikas største slumby, Kibera. Han er forældreløs, men bor med en gruppe kriminelle drenge, som han laver musik med. Produceret af Hot Sun Foundation, instruktør: Nathan Collett, modul/kibera-kid-film. Ghosts of Cité Soleil. Film om bandekultur og livsvilkår i en slumby i Haiti præget af vold og kriminalitet. film/ghosts-cite-soleil ). Lærervejledning side 20

Kultur og samfund. Befolkning. TRIN 3 Opgaver til Verdens største ungdomsgeneration

Kultur og samfund. Befolkning. TRIN 3 Opgaver til Verdens største ungdomsgeneration Befolkning TRIN 3 Opgaver til Verdens største ungdomsgeneration Opgave 1: Befolkningspyramider En befolkningspyramide viser aldersfordelingen på befolkningen i et givet land. Nedenfor kan I se to befolkningspyramider

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Undervisning i brugen af Cornell-noten

Undervisning i brugen af Cornell-noten Undervisning i brugen af Cornell-noten I denne lektion arbejder I med at skrive for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge Cornell-noten til at Eleverne får et Cornell-noteark og udfylder det

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Idékatalog. Børnekonventionens 24-års fødselsdag

Idékatalog. Børnekonventionens 24-års fødselsdag Idékatalog Børnekonventionens 24-års fødselsdag Til lærerne: Dette materiale er et oplæg til de klasser på 6.-9. klassetrin, som ønsker at fejre Børnekonventionens fødselsdag onsdag den 20. november 2013.

Læs mere

9. klasse. Det gode liv arbejdsmarkedet

9. klasse. Det gode liv arbejdsmarkedet 9. klasse Det gode liv arbejdsmarkedet Det gode liv arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Dagens tema Introduktion og arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet og film Messedag Uddannelsesplan Ude af arbejdsmarkedet

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet NÅR KASTASTROFEN Jonathan Hyams/Red Barnet RAMMER g in n d e jl e v s g in n is v r e d Un indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad man skal være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier Filmmanual for tillidsvalgte Lav dine egne film til Sociale Medier Indholdsfortegnelse 1: Levende billeder på sociale medier 2: Vigtige overvejelser før du går i gang 3: Lav en simpel film 4: Lav en mere

Læs mere

Sult på skemaet. Følgende materiale anvendes. Introduktion. Læreplanen. Emne: Sult og ernæring Klassetrin: 7-9 klasse

Sult på skemaet. Følgende materiale anvendes. Introduktion. Læreplanen. Emne: Sult og ernæring Klassetrin: 7-9 klasse Sult på skemaet Emne: Sult og ernæring Klassetrin: 7-9 klasse Følgende materiale anvendes Internet forbindelse og computere Overheadprojektor / smart board Blyanter og kladdehæfter Introduktion I anledning

Læs mere

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer 4. 7. klasse Land: Indonesien, 2012 Sprog Indonesisk tale, danske undertekster Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel Cahaya Instruktion Jean Lee Varighed 10 min Niveau 4. 7. klasse Fag Dansk,

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonas Gratzer/Red Barnet Vejledning til temaer og elevaktiviteter indhold 3 4 5 6-7 8-9 10 11-12 BØRN I KATASTROFER FLUGT jordskælv og tsunamier epidemien ebola sult ORKAN krig

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM)

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) Oplysningsfilm om katastrofer og Red Barnets arbejde. Filmen viser, hvordan katastrofer rammer børns liv både de naturskabte som tsunamien i Asien og hungersnød

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

UDSKOLINGEN / VENSKABER

UDSKOLINGEN / VENSKABER EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / VENSKABER Lærervejledning Venskaber. Indhold og formål: Venskaber behandler elevernes egne venskabsrelationer perspektiveret

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Workshop om Analyserende artikler Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Program Om analyserende opgaver med digitale tekster Eksempel på digital tekst Gruppearbejde: a) Analyse af digitalt eksempel

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet handler om social ulighed i sundhed,

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

AKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL TEMAUGEN PIGELIV/DRENGELIV

AKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL TEMAUGEN PIGELIV/DRENGELIV AKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL PIGELIV/DRENGELIV TEMAUGEN Formålet med temaugen er at få eleverne til at reflektere over, hvordan kønsroller og kønsspecifikke forventninger påvirker deres eget liv

Læs mere

Forløbet er lavet med udgangspunkt i 9. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen.

Forløbet er lavet med udgangspunkt i 9. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen. On the Run Niveau 9.klasse Varighed 6-8 lektioner Om forløbet Medierne flyder over med historier om hidtil usete flygtningestrømme, lukkede grænser og et Europa under pres. I dette forløb sætter vi fokus

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

fn s børnerettighedsdag idékatalog 2014

fn s børnerettighedsdag idékatalog 2014 fn s børnerettighedsdag idékatalog 2014 Hip hurra! Børns rettigheder har 25-års fødselsdag! Tak, fordi I har sat kryds i kalenderen den 20. november og sammen med Red Barnet vil fejre, at det i år er 25

Læs mere

Fremtidens førstehjælpere

Fremtidens førstehjælpere Fremtidens førstehjælpere Undervisningsmateriale til brug i udskolingen, 1. kvartal 2015 Dine elever er fremtidens førstehjælpere Handling følger holdning At redde liv er ikke kun et spørgsmål om at kunne

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Inden I rejser til London

Inden I rejser til London Elevaktivite ter 1 Elevaktiviteter til Hi London med klassen på tur Peter Bejder & Turbine 2013 Fotos: Peter Bejder Inden I rejser til London Her er en række aktiviteter til bogen Hi London med klassen

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

fn s børnerettighedsdag idékatalog

fn s børnerettighedsdag idékatalog fn s børnerettighedsdag idékatalog en vigtig dag for børn Børnerettighedsdagen den 20. november er en stor dag, der markerer, at børn siden 1989 har haft deres helt egne rettigheder, som er skrevet ned

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement Verdensborger Hjem Målgruppe: Spejdere og seniorer Årstid: Hele året. Evt. i forbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 4 trin + et engagement Hjem - niveau 1 og 2 - trin for trin Danske pigespejdere

Læs mere

Årsplan. Geografi 7 d

Årsplan. Geografi 7 d Årsplan Geografi 7 d 2015-2016 1 Kort og godt Periode Uge 36,37,38, 39,40,41,43,44 Eleven kan anvende og vurdere modeller i geografi Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Min historie. Fra 12 år

Min historie. Fra 12 år Min historie Fra 12 år 3. Intro til læreren 4. Video og øvelse 1 Spring i tid og rum 7. Video og øvelse 2 Lav en dokumentar om livet på et asylcenter 10. Video og øvelse 3 Lav din egen livsfortælling Intro

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

DESIGN OG IDENTITET. Skoletjenesten. Mellemtrin: Design og identitet hvem er vi?

DESIGN OG IDENTITET. Skoletjenesten. Mellemtrin: Design og identitet hvem er vi? DESIGN OG IDENTITET Udstillingen Fetishism - Obsessions in fashion & design tager fat i de tidlige, sanselige barndomsoplevelser, der ligger i underbevidstheden og påvirker den personlige forkærlighed

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 Stx. Hf. Hhx. Htx Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16 1. Modul Uge 34 37 Intro til faget Danmarks kulturlandskab 1. Bebyggelsestyper. 2. Landsbyen. 3. Udskiftning. 4. Købstæder. 5. Stationsbyer. 6. landvinding. 7. Fakta om geografien. 8. Ud i geografien.

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING

UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning og identitet. Formålet med forløbet er, at eleverne

Læs mere

Kære lærer Velkommen til Hele Verden i Skole 2013, der i år sætter fokus på børn i det mellemamerikanske land Nicaragua

Kære lærer Velkommen til Hele Verden i Skole 2013, der i år sætter fokus på børn i det mellemamerikanske land Nicaragua Kære lærer Velkommen til Hele Verden i Skole 2013, der i år sætter fokus på børn i det mellemamerikanske land Nicaragua NICARAGUA LæseRaketten sætter med udgangspunkt i børn fra Nicaragua fokus på en række

Læs mere

Undervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA

Undervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA Undervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Drømmen om Amerika 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Louise Mejer DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni

Læs mere

Geografi årsplan 2014/15

Geografi årsplan 2014/15 Geografi årsplan 2014/15 Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale Sange fra Ilulissat Teenagedrømme i Grønland En dokumentar af Lotte Andersen Undervisningsmateriale Tema: Unge og deres fremtidsdrømme Klassetrin: 7. 10. klasse Marie Louise Lund Henriksen Kære Underviser

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Generelle informationer om praktikstedet kan findes i mit 1. rejsebrev. Den pædagogiske opgave Min opgave i praktikken består som regel af at lave aktiviteter

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre Regionale og globale mønstre Trinmål efter 8. klassetrin placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) sætte det

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Luna Billum, 30280914 Indstillingsopgave 4, kulturgeografi GE- 28-01, MAHA INDLEDNING... 2 UNDERVISNINGSPLANLÆGNING...

Indholdsfortegnelse. Luna Billum, 30280914 Indstillingsopgave 4, kulturgeografi GE- 28-01, MAHA INDLEDNING... 2 UNDERVISNINGSPLANLÆGNING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 UNDERVISNINGSPLANLÆGNING... 3 UNDERVISNINGSFORLØB... 5 LEVEVILKÅR... 7 BRUTTO NATIONAL PRODUKT BNP... 8 HUMAN DEVELOPMENT INDEX HDI... 9 DEMOGRAFISK TRANSITIONSMODEL...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Kom i gang med at bruge Designlogen

Kom i gang med at bruge Designlogen Kom i gang med at bruge Designlogen Designlogen I Lærerens forberedelse inden klasseforløbet, Designlogen 1. Gennemgå lærervejledningen og se to film, logerum og skatkamre på forhånd. 2. Opbygning af hjemmesiden

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Lærervejledning Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Fag: Dansk, billedkunst Emne: Manga, berettermodel, fortælleteknik, tegneseriens virkemidler, billedkomposition,

Læs mere

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog DRENGEN der gik BAGLÆNS Undervisnings-e-bog Et touch værd! En UNDERVISNINGS-E-BOG tilpasset børneromanen "Drengen der gik baglæns" med fokus på læse- og fortællestrategier, samt indeholdende differentierede

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Værnær AfAnniThus hol t Mål gr uppe: 7. 9. k l as s e Vær nær! Tekster i arbejdet: Ispigen fra Ispigen og andre fortællinger af Bent Haller. Det er ikke nemt fra De andre af Anna Grue Målgruppe 7.-9. klasse

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kom godt i gang med internettet

Kom godt i gang med internettet Kom godt i gang med internettet Hver udgave af Kom godt i gang med internettet introducerer til et nyttigt eller interessant sted på internettet eller en lidt mere avanceret funktionalitet på dukapc en.

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Et rollespil for udskolingsklasser om biblioteker og demokrati Partnerne bag rollespillet Det er MIT bibliotek! er resultatet af et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere