1. udgave Juni 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Undertage. Sikring mod brandspredning. DBI vejledning 36

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. udgave Juni 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Undertage. Sikring mod brandspredning. DBI vejledning 36"

Transkript

1 1. udgave Juni 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Undertage Sikring mod brandspredning DBI vejledning 36

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Anvendelsesdiagram og eksempler Anvendelsesdiagram for valg af indvendige overflader i tagrum Anvendelsesdiagram for valg af tagfodsløsninger Eksempler Begreber og forudsætninger Lovgivning Bygningsreglementets historie Bygningsreglement Bygningsreglement for småhuse Hvilke byggebestemmelser skal anvendes Indvendige overflader Andre anvisninger Udførelse og anvisninger Indvendige overflader Bygninger opført efter BR Bygninger opført efter BR-S Sikring mod brandspredning til undertaget via åbninger i ydervæggen Sikring mod brandspredning ved brandvæg og ved brandsektionsvæg Eksempler Brandspredning til tagkonstruktioner og i tagrum Hulrum Større udhængsområder ved altangange og altaner Opdeling af tagrum i forbindelse med renovering Kvalitetssikring Litteratur...53

3 Bilag 1 Ikke-brandprøvede beklædninger Bilag 2 Kontrolliste for projektering Bilag 3 Kontrolliste for projektgranskning Bilag 4 Kontrolliste for udførelse Bilag 5 Kontrolliste for løbende vedligeholdelse

4 1 Indledning I Danmark oplever man fra tid til anden store og voldsomme brande, der koster samfundet mange ressourcer. Disse brandes voldsomhed skyldes i en række tilfælde, at en forholdsvis ufarlig brand når at sprede sig til tagkonstruktionen, hvor den hurtigt kan sprede sig med stor skade til følge. Årsagen er ofte, at byggeriet ikke lever op til gældende lovgivning og at en række konstruktionsudformninger i relation til brandsikring er uhensigtsmæssige. Eksempelvis ses ofte: etageejendomme, hvor tagdækningen af understrøgne teglsten er udskiftet med nye teglsten og undertag som i den givne udformning/materialevalg ikke lever op til gældende brandtekniske overfladekrav, eller tagudhæng udført således, at der er stor risiko for brandspredning via vindue/ydervæg til tagrummet, f.eks. via mere eller mindre frit eksponeret, brændbart undertag i udhænget. Denne vejledning har til formål at sætte fokus på og præcisere: gældende lovgivningsmæssige brandkrav med hensyn til indvendige overflader løsninger til sikring mod brandspredning via åbninger i ydervæggen til undertaget løsninger til sikring mod brandspredning ved brandvægge og brandsektionsvægge. Vejledningen er udarbejdet af DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og er behandlet i et teknisk udvalg med følgende sammensætning: 4

5 Medlem Birgitte Kofoed Bjarne Lund Johansen Carl Axel Lorentzen Ejner Jerking Hans Larsen Kasper Nielsen Margrethe Petri Godtkjær Morten Hjorslev Hansen Morten Sørensen Niels Strange Ove Bjerregaard Broch Peter Sass Tine Aabye Tommy Bunch-Nielsen Anders Bach Vestergaard Jesper Ditlev Henrik Bygbjerg Udpeget af Dansk Bygningsinspektørforening Træbranchens Oplysningsråd Dansk Forening for Passiv Brandsikring Erhvervs- og Byggestyrelsen Foreningen for Kommunale Beredskabschefer Byggeskadefonden Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB) Statens Byggeforskningsinstitut Håndværksrådet Dansk Byggeri Konstruktørforeningen Danske ARK Forsikring & Pension Dansk Industri DBI - Dansk Brand- og sikrings teknisk Institut DBI - Dansk Brand- og sikrings teknisk Institut DBI - Dansk Brand- og sikrings teknisk Institut 5

6 Anvendelsesdiagram og eksempler Anvendelsesdiagram for valg af indvendige overflader i tagrum Læsevejledning til at bestemme de krav som er gældende for de indvendige overflader i udnyttelige tagrum. Der stilles normalt ingen krav til de indvendige overflader i uudnyttelige tagrum. Diagrammet kan anvendes som læsevejledning. Hvis en given arbejdsopgave er kendt, kan man på baggrund af en viden om bygningens anvendelse og geometri bestemme, hvilke krav der er gældende til de indvendige overflader i en given tagetage eller tagrum. 6

7 1.1.2 Anvendelsesdiagram for valg af tagfodsløsninger Læsevejledning til at bestemme hvor det som minimum anbefales at tagfoden designes, således at undertaget beskyttes og således at tagkonstruktionen vil kunne ventileres uden at der er stor risiko for brandspredning til tagrummet. Arbejdsopgave Eksempelvis opsætning af ny beklædning på vægge og lofter se tabel 3.1 skal reglerne i gældende bygningsreglement følges Se tabel 3.1 henhører bygningen under Bygningsreglement 15 (Br 5)? Se beskrivelse af hvilken type af bygninger som henhører under BR 95 i afsnit 2 henhører bygningen under Bygningsreglement for småhuse 18 (Br-s 8)? Se beskrivelse af hvilke typer af bygninger som henhører under BR-S 98 i afsnit 2 Tagfoden bør udformes som beskrevet i afsnit 4.2 Hvis der er tale om sammenbyggede enfamiliehuse Hvis der er tale om fritliggende enfamiliehuse eller sommerhuse Tagfoden bør udformes som beskrevet i afsnit 4.2 Der stilles normalt ingen krav til udformningen af tagfoden 7

8 1.1.3 Eksempler Nedenstående eksempler viser tilfælde, hvor det er nødvendigt at undersøge hvilke krav der er gældende til de indvendige overflader i tagrummet, før en given arbejdsopgave kan planlægges og udføres. Eksempel på arbejdsopgave: I en ældre fireetages beboelsesejendom er der et ønske om at udskifte tagdækningen. Tagrummet er indrettet med depotrum for ejendommens beboere. Den oprindelige tagdækning, udført med understrøgne teglsten, ønskes udskiftet med nye teglsten oplagt på fast undertag af tagpap på brædder. Umiddelbart er der udelukkende tale om en udskiftning af tagdækningen, men da overfladen i tagrummet efter endt renovering ændres fra at bestå af teglstenenes underside til at bestå af bræddernes underside, som brandteknisk er ringere end tegl, og da der er tale om en ombygning, skal kravene i BR 95 opfyldes, se tabel 3.2. Hvis det oprindelige tegltag var oplagt på fast undertag af tagpap på brædder, og i øvrigt levede op til de på oplægningstidspunktet gældende krav, er der ikke noget til hinder for at erstatte den samlede bygningsdel med nyt fast undertag af tagpap på brædder samt teglsten, idet der ikke fra myndighedernes side stilles supplerende krav til eksisterende bygningsdele. Eksempel på arbejdsopgave: I en seksetages beboelsesejendom er der et ønske om at udskifte tagdækningen. Tagrummet er indrettet med depotrum for ejendommens beboere. Den eksisterende tagdækning er oplagt med et undertag af plastbaseret banevare som vender direkte mod det udnyttelige tagrum. Hvis der er tale om en ældre ejendom, opført før 1970, er der sandsynligvis tale om, at tagdækningen er renoveret på et senere tidspunkt og at kravene i det bygningsreglement, som var gældende ved renoveringen, ikke er fulgt. 8

9 De første typer plastbaserede banevarer blev introduceret på det danske marked omkring 1970, kort før kravene i Bygningsreglement 1972 træder i kraft og der kommer krav om, at alle indvendige overflader i bygninger enten skal leve op til kravene om beklædning udført mindst som klasse 1 beklædning eller mindst som klasse 2 beklædning. Den samlede tagkonstruktion skal derfor ændres, så de indvendige overflader efter endt ombygning lever op til kravene i det gældende bygningsreglement.

10 2 Begreber og forudsætninger Anvendelseskategori Ethvert bygningsafsnit skal, hvis bygningen opføres efter Bygningsreglement 1995, henføres til én af følgende anvendelseskategorier, afhængigt af dets anvendelse. Hvis bygningen henhører under Bygningsreglement for småhuse 1998, er reglerne heri gældende, og den henhører ikke til nogen anvendelseskategori. Anvendelseskategori 1 Omfatter bygningsafsnit til dagophold, hvor de personer, som normalt opholder sig i afsnittet, har kendskab til afsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed, f.eks. kontorer, industri- og lagerbygninger, visse garageanlæg, garager, carporte og udhuse. Anvendelseskategori 2 Omfatter bygningsafsnit til dagophold med få personer pr. rum, hvor de personer, som opholder sig i afsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til afsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed, f.eks. undervisningsrum, skolefritidsordninger og fritidshjem, dagcentre og lignende rum med mindre end 50 personer. Anvendelseskategori 3 Omfatter bygningsafsnit til dagophold for mange personer i hvert enkelt rum, hvor de personer, som opholder sig i afsnittet, ikke har kendskab til afsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed, f.eks. butikker, forsamlingslokaler, kantiner, biografer, restaurationer, selskabslokaler, visse dele af skoler, idrætshaller, kirker, diskoteker, teatre, garageanlæg ved f.eks. indkøbscentre, møderum, koncertsale, udstillingslokaler og andre rum beregnet til mere end 50 personer. 10

11 Anvendelseskategori 4 Omfatter bygningsafsnit til natophold, hvor de personer, som opholder sig i afsnittet, har kendskab til afsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed, f.eks. etageboliger og ungdomsboliger. Anvendelseskategori 5 Omfatter bygningsafsnit til natophold, hvor de personer, som opholder sig i afsnittet, ikke har kendskab til afsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed, f.eks. hoteller, kollegier, vandrerhjem, kroer og pensionater. Anvendelseskategori 6 Omfatter bygningsafsnit til dagophold og eventuelt tillige til natophold, hvor de personer, som opholder sig i afsnittet, ikke er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed, f.eks. ældreboliger, behandlings- og sengeafsnit på hospitaler, plejehjem, fængsler, boliger og institutioner til fysisk eller psykisk handicappede, vuggestuer og børnehaver. Beklædning Ved en beklædning forstås den yderste del af en lodret bygningsdel eller undersiden af en vandret eller skråtstillet bygningsdel. For en beklædning stilles der krav til brandbeskyttelsesevne og til reaktion på brand egenskaberne for de materialer, som indgår i beklædningen. I lovgivningen anvendes bl.a. følgende beklædninger: Beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] Beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning]. Se også Brandteknisk Vejledning 30 Brandtekniske eksempler, udgivet af DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og bilag 1. Hvilken beklædning der skal benyttes, hænger sammen med kravet til den konkrete overflade. Kravet til en vægoverflade er et krav om, at bygningsdelen fra overfladen og ned i en nærmere defineret dybde skal bestå af materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale] eller materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale]. 11

12 En beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] består af mindst materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale]. En beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] består af mindst materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale]. Brandcelle Et eller flere rum adskilt brandmæssigt fra de omkringliggende rum med bygningsdele klasse REI 60 eller EI 60 [BD-bygningsdel 60]. Brandmodstandsevne Vedrørende brandmodstandsevne for de i vejledningen viste bygningsdele henvises til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, som beskrevet i Håndbog om brandsikring af byggeri. Brandmæssig enhed Område, som er brandmæssigt adskilt fra den øvrige del af bygningen, f.eks. en brandsektion eller en brandcelle. Brandsektion Et eller flere rum adskilt brandmæssigt fra de omkringliggende rum med bygningsdele klasse REI 60 A2-s1,d0 eller EI 60 A2- s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. En brandsektion kan være underopdelt i brandceller. Bygningsafsnit Ved et bygningsafsnit menes et eller flere rum, hvor risikoen i brandmæssig henseende er sammenlignelig. Til et bygningsafsnit hører de gange og øvrige rum, som har direkte tilknytning til det pågældende bygningsafsnit. Bygningsreglement 1995 (BR 95) Anvendelsesområdet for BR 95 er etageboligbyggeri og alle former for erhvervs- og institutionsbyggeri samt garager, udhuse og andet såkaldt sekundært byggeri, der opføres i tilknytning til etagebolig- og erhvervsbyggeri. En bygning med 2 boliger adskilt ved vandret lejlighedsskel er omfattet af BR 95. Bygningsreglement for småhuse 1998 (BR-S 98) BR-S 98 omfatter bygninger med én bolig til helårsbeboelse, enten som fritliggende enfamiliehuse eller som helt eller del- 12

13 vist sammenbyggede enfamiliehuse (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende, dvs. hvor boligerne er adskilt ved lodret lejlighedsskel), sommerhuse, kolonihavehuse, campinghytter, garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende mindre bygninger, der opføres i tilknytning til fritliggende eller sammenbyggede enfamiliehuse eller i tilknytning til sommerhuse. BR-S 98 gælder også, selv om en del af bygningen anvendes til sådanne former for erhverv, som sædvanligvis kan udøves i forbindelse med en bolig. Loftoverflade Underside af en vandret eller skråtstillet bygningsdel. Bygningsdelens hældning skal være mere end 10 grader i forhold til lodret, for at der tale om en loftoverflade, ellers er der tale om en vægoverflade. Grænsen på 10 grader udledes af DS/EN , hvor det for en vertikal ikke-bærende bygningsdel med glas er angivet, at prøvningsresultatet kan anvendes for en hældning af bygningsdelen op til 10 grader i forhold til lodret. >10 Loftoverflade, da fladens hældning er mere end 10 grader i forhold til lodret Vægoverflade Nybyggeri Opførelse af nye bygninger. Senest gældende bygningsreglement skal i alle tilfælde følges. 13

14 Ombygning Ombygning og andre forandringer, som er væsentlige i forhold til byggelovens eller bygningsreglementets bestemmelser samt ændringer i anvendelse, som er væsentlige i forhold til byggelovens eller bygningsreglementets bestemmelser. Ombygninger og væsentlige ændringer i forhold til byggelovens eller bygningsreglementets bestemmelser forstås som følger: ombygning af og/eller væsentlige ændringer, som har betydning for bygningens sikkerheds-, brand- og/eller sundhedsmæssige forhold væsentlige ændringer i beboelsesbygningers planløsning, f.eks. flugtvejsforholdene ændringer i en bygnings planløsning, som har indflydelse på den måde, hvorpå bebyggelsen kan benyttes af handicappede personer. Ved ombygninger og ændring i anvendelse, som nævnt herover, skal bestemmelserne i bygningsreglementet følges. Overflade Den synlige flade på en væg eller på et loft kaldes overfladen. Betegnelsen er ikke et selvstændigt brandteknisk begreb. Bygningsreglementerne anvender imidlertid betegnelsen, når de brandtekniske krav til overfladen på en væg eller et loft skal beskrives. For eksempel angives, at en væg skal have en overflade mindst som beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Renovering Renovering omfatter genopretning eller total fornyelse eller udskiftning af nedslidte bygningsdele. I forhold til lovgivningen skal de fornyede eller udskiftede bygningsdele besidde mindst de samme brandtekniske egenskaber som de bygningsdele, der udskiftes. Hvis bygningsdelene efter endt ombygning ikke besidder mindst de samme brandtekniske egenskaber som de udskiftede, er der tale om en ombygning, og bestemmelserne i de gældende bygningsreglementer skal følges. 14

15 Tagetage Øverste udnyttede eller udnyttelige etage i en bygning, der er indrettet helt eller delvist i forbindelse med bygningens tagkonstruktion. Tagetage Tagudhæng Den del af en tagkonstruktion som rager ud over ydervæggens yderside. Normalt stilles der ingen brandkrav til et mindre tagudhæng, undtagen i forbindelse med en brandkam og en brandkamserstatning. Tilbygning En tilbygning til eksisterende bebyggelse medfører, at det bebyggede areal øges. Ved tilbygning til eksisterende bebyggelse skal udelukkende den del af bygningen, som tilbygges, følge bestemmelserne i de gældende bygningsreglementer. Hvis den eksisterende del af bebyggelsen ombygges, skal retningslinjerne for ombygning følges. Udnytteligt tagrum Et tagrum, som uden væsentlig ombygning vil kunne udnyttes og anvendes til boligformål eller til lager, til depot eller til andet oplag. Et udnytteligt tagrum er at betragte som et udnyttet rum, for hvad angår brandkrav i bygningsreglementerne. 15

16 Udnytteligt tagrum Undertag Et undertag beskytter bygningen mod regn og sne, som kan trænge ind under tagdækningen. Et undertag kan eksempelvis være en banevare på et underlag af brædder eller krydsfinerplader, eller det kan være en frithængende banevare. Undertage anvendes ved renovering og nybyggeri med åbne tagdækninger, f.eks. af teglsten. I det tidligere byggeri har man ikke brugt undertag, men i stedet en understrygning med mørtel, hvilket giver en løsning, der er mindre tæt og som har en kortere levetid end et godt undertag. Man skelner mellem faste undertage og undertage af frithængende banevarer. Et fast undertag kan f.eks. bestå af krydsfinerplader beklædt med tagpap. Et undertag af en banevare er normalt tyndere og leveres normalt i ruller. Uudnytteligt tagrum Et tagrum, som er konstrueret således, at det kun kan gøres udnytteligt ved en væsentlig ombygning. Et uudnytteligt tagrum må ikke benyttes til nogen form for aktivitet eller oplag, men det kan indeholde installationer (el, VVS, ventilationskanaler, tele- og datakommunikation). 16

17 Uudnytteligt tagrum Vedligehold Vedligehold omfatter forebyggende og afhjælpende arbejde, der har til formål at opretholde bygningsdeles levetid, udseende og funktioner længst muligt. Hvis der i forbindelse med vedligeholdelse af en bygning indbygges nye bygningsdele, beklædninger eller lignende, er der tale om en ombygning. Vægoverflade Overflade på en lodret eller næsten lodret bygningsdel. Bygningsdelens hældning skal være mindre end 10 grader i forhold til lodret, for at der et tale om en vægoverflade, ellers er der tale om en loftoverflade. Øvrige rum Ved øvrige rum forstås alle rum ud over flugtveje, som kan benyttes til personophold i kortere eller i længere tid, samt udnyttelige tagrum. 17

18 3 Lovgivning 3.1 Bygningsreglementets historie Kravene til indvendige overflader i tagrum ses for første gang i Bygningsreglement 1966, hvor der stilles krav til væg- og loftkonstruktioner samt eventuelle beklædninger på disse. I bygninger med op til 8 etager stiller Bygningsreglement 1966 kun krav til de indvendige overflader i beboelseslejligheder. I bygninger med mere end 8 etager stilles krav til alle indvendige overflader. I Bygningsreglement 1972 strammes kravene til bygninger med op til 8 etager, hvilket betyder, at der nu stilles krav til alle indvendige overflader inklusive overflader i lagerrum. Reglerne med krav til alle indvendige overflader i udnyttede og udnyttelige rum er gennemgående i alle senere bygningsreglementer. Kravene til indvendige overflader var, ligesom i dag, primært afhængige af bygningshøjde og rummets anvendelse og adskiller sig ikke væsentligt fra kravene, som er beskrevet i denne vejledning. I tidligere bygningsreglementer skelnes, ligesom nu, mellem, hvor der kræves beklædning mindst udført som klasse 1 beklædning eller som klasse 2 beklædning. Betegnelserne klasse 1 og klasse 2 blev introduceret i et tillæg til Bygningsreglement Før dette tillæg blev indført, skelnede man mellem, om de synlige overflader ikke giver større tilskud til en brand end 22 mm sammenpløjede brædder af høvlet fyrretræ, eller om de synlige overflader ikke giver større tilskud til en brand end rør og puds. I Bygningsreglement 1995 (BR 95) og i Bygningsreglement for småhuse 1998 (BR-S 98) stilles krav til en bygnings ind- og udvendige overflader samt til sikring mod brandspredning. Kravene til de indvendige væg- og loftoverflader er gældende også i udnyttede og udnyttelige tagrum. I et uudnytteligt tagrum er der ikke krav til de indvendige overflader. 18

19 3.2 Bygningsreglement 1995 Bygningsreglement 1995 foreskriver blandt andet: Brand- og røgspredning i det rum, hvor branden opstår Stk. 1: Indvendige overflader skal udføres på en sådan måde, at de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgudviklingen i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at bringe sig i sikkerhed Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår, eller til andre bygninger på samme grund Stk. 1: Udvendige overflader og tagdækninger skal udføres på en sådan måde, at de ikke giver et væsentligt bidrag til brandspredning. I afsnit 3.5 beskrives de brandmæssige krav til de indvendige overflader for bygninger opført efter Bygningsreglement 1995 med udgangspunkt i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 3.3 Bygningsreglement for småhuse 1998 Bygningsreglement for småhuse 1998 foreskriver blandt andet: 4.3 Brandforhold , vejledning Ved bygninger med tagudhæng henledes opmærksomheden på, at branden ikke må kunne sprede sig uden om den brandadskillende konstruktion via tagudhænget Udvendige overflader på ydervægge skal udføres mindst som beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning]. Alternativt hertil kan ydervægge udføres med udvendig overflade klasse D-s2,d Indvendige væg- og loftoverflader skal udføres mindst som beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning]. 3.4 Hvilke byggebestemmelser skal anvendes Om en given arbejdsopgave skal udføres i overensstemmelse med kravene i gældende byggebestemmelser afhænger af, om arbejdsopgaven er en del af et nybyggeri, en tilbygning, 19

20 en ombygning, en renovering eller vedligeholdelse. I nedenstående tabel gives eksempler på forskellige arbejdsopgaver sat i forhold til, hvilken kategori af bygningsarbejde, opgaven indgår som en del af. Hvor der er markeret med et Ja, skal de gældende byggebestemmelser følges. Hvor der er markeret med et Nej, kan de byggebestemmelser, som var gældende på bygningens opførelsestidspunkt, følges. Arbejdsopgave Nybyggeri Tilbygning Ombygning Renovering Vedligehold Opsætning af undertag i et tagrum, som på et senere tidspunkt vil kunne indrettes til bolig, lager eller lignende Opsætning af undertag i et uudnytteligt tagrum Nyindretning af udnyttelig tagetage, f.eks. til bolig, lager eller lignende Opsætning af ny beklædning på vægge og lofter Udskiftning af eksisterende beklædning med beklædning af samme type og udformning som den oprindelige Udskiftning af eksisterende beklædning med beklædning af anden type end den oprindelige Ja Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja Tabel 3.1 Oversigt over hvornår der lovgivningsmæssigt stilles krav om, at en given arbejdsopgave skal udføres i overensstemmelse med de nugældende krav eller om de krav, som var gældende på bygningens opførelsestidspunkt, kan følges. Et markeret felt betyder, at sammenstillingen ikke er relevant. 20

21 3.5 Indvendige overflader Med udgangspunkt i BR 95 (som udtrykt i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri ) og i BR-S 98 er der forskellige krav til de indvendige overflader i en bygning. Kravene afhænger bl.a af, hvad de rum, som overfladerne omslutter, benyttes til. Typisk skelnes mellem krav til overflader i flugtveje (flugtvejsgange og -trapper) og krav til overflader i øvrige rum. Ved øvrige rum forstås i denne sammenhæng alle rum, ud over flugtveje, som kan benyttes til personophold i kortere eller længere tid samt tagrum, der kan benyttes til lager og lignende. Heraf fås også, at der ikke er krav til overfladerne i et uudnytteligt tagrum. I efterfølgende tabeller er angivet krav til de indvendige overflader afhængigt af anvendelsen i bygninger opført efter BR 95 og BR-S

22 Krav til indvendige overflader på væg og loft Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 Anvendelseskategori 5 Anvendelseskategori 6 Bygningsreglement for småhuse 1998 Flugtveje Vægoverflader I I I I I I - Loftoverflader I I I I I I - Hvis andet ikke fremgår af nedenstående Vægoverflader I I I I I I II Loftoverflader I I I I I I II Bygninger, hvor gulv i øverste etage er højst 5,1 m over terræn og med brandceller på højst 150 m 2 Vægoverflader II II I II II I - Loftoverflader I I I II II I - Bygninger, hvor gulv i øverste etage er højst 5,1 m over terræn og med brandceller på mere end 150 m 2 Vægoverflader I I I II II I - Loftoverflader I I I II II I - Bygninger, hvor gulv i øverste etage er højst 22 m over terræn og med brandceller på højst 150 m² Vægoverflader II II I II II I - Loftoverflader I I I I I I - Bygninger, hvor gulv i øverste etage er højst 22 m over terræn og med brandceller på mere end 150 m 2 Vægoverflader I I I II II I - Loftoverflader I I I I I I - For en bygning med 1 etage kan kravene til de indvendige overflader på væg og loft i nogle tilfælde reduceres til beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning], jævnfør afsnit i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 22

23 Tabel 3.2 Tabellen viser krav til indvendige overflader på væg og loft udtrykt med I eller II, hvor I betyder beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] og hvor II betyder beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] for bygninger opført efter BR 95 og BR-S 98. Avls- og driftsbygninger Staldrum Indvendige vægoverflader Loftoverflader II II For øvrige rum henvises til kapitel i BR 95 Tabel 3.3 Tabellen viser krav til beklædninger udtrykt med II, hvor II betyder beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning]. Avls- og driftsbygninger kan projekteres og udføres på grundlag af de af Landbrugets Rådgivningscenter udgivne retningslinjer Landbrugets byggeblade. 3.6 Andre anvisninger Med udgangspunkt i Information om bygningsbevaring undertage til tegltage, udgivet af Kulturarvsstyrelsen, beskrives følgende: For de fredede bygninger skal der indhentes en særlig tilladelse til tagomlægning og etablering af undertage fra Kulturarvsstyrelsen. Ved restaureringsopgaver, hvor overfladerne i tagrummet forringes som følge af ændret materialevalg, skal der udvises særlig opmærksomhed mod, om den fremtidige loftoverflade er i konflikt med de gældende krav. For valg af det rette undertag til en given opgave henvises til DUKO (Dansk Undertagsklassifikationsordning ApS), som er en frivillig, uvildig internetbaseret klassifikationsordning, der har 23

24 til formål at hjælpe bygherrer og rådgivere med at vælge det rette undertag. For valg af træbaserede undertage, som f.eks. træfiberplader og faste undertage af brædder, krydsfinerplader eller OSB-plader med tagpap, henvises til håndbogen TRÆ 53 Undertage udgivet af træbranchens Oplysningsråd. 24

25 4 Udførelse og anvisninger 4.1 Indvendige overflader I udnyttelige tagrum og i udnyttede tagetager er der krav til de indvendige overflader i rummet. For udnyttelige tagrum og for tagetager kan kravet anses som opfyldt ved, at undertaget, hvor dette udgør den indvendige overflade i rummet, i sig selv opfylder overfladekravet. Hvis undertaget ikke opfylder overfladekravet, skal der monteres beklædning under undertaget, som da udgør den indvendige overflade og som da skal leve op til overfladekravene. Se bilag 1 for eksempler på klasse 1 beklædninger og klasse 2 beklædninger. Der skal gøres opmærksom på, at der i et udnytteligt tagrum og i en tagetage stilles krav til de bærende bygningsdeles brandmodstandsevne. Beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] eller beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] afhængig af bygningens højde over terræn og bygningsafsnittets anvendelse Udnytteligt tagrum Figur 4.1 Kravene til de indvendige overflader opfyldes ved at vælge et undertag, som lever op til beklædningskravene. Undertaget skal således være beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] eller beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] afhængig af højde over terræn og af bygningsafsnittets anvendelse, se afsnit 3. 25

26 Beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] eller beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] afhængig af bygningens højde over terræn og bygningsafsnittets anvendelse Uudnytteligt tagrum Udnytteligt tagrum Uudnytteligt tagrum Figur 4.2 Kravene til de indvendige overflader opfyldes ved at ad-skille tagrummet fra tagdækningen med en beklædning, der opfylder beklædningskravene. Der er normalt ingen krav til undertagets brandtekniske egenskaber. Den indvendige beklædning skal leve op til gældende overfladekrav, se afsnit 3. Beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] eller beklædning klasse K 1 10 D-s2, d2 [klasse 2 beklædning] afhængig af bygningens højde over terræn og bygningsafsnittets anvendelse Uudnytteligt tagrum Tagetage Uudnytteligt tagrum Figur 4.3 Kravene til de indvendige overflader opfyldes ved at ad-skille tagetagen fra tagdækningen med en beklædning, der opfylder beklædningskravene. Der er normalt ingen krav til undertagets brandtekniske egenskaber. Den indvendige beklædning skal leve op til gældende overfladekrav, se afsnit 3. 26

27 4.1.1 Bygninger opført efter BR 95 Tagdækning klasse Broof (t2) [klasse T tagdækning] Undertag Der er normalt ingen krav til undertagets brandtekniske egenskaber Uudnytteligt tagrum Figur 4.4 Bygning opført efter BR 95. Da taget er udført med et uudnytteligt tagrum er der ingen krav til de indvendige overflader i tagrummet. Derfor er der ikke noget brandteknisk krav til undertaget. 27

28 Tagdækning klasse Broof (t2) [klasse T tagdækning] Undertag Undertag Beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] Uudnytteligt tagrum Beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] Figur 4.5 Bygning opført efter BR 95 - anvendelseskategori 6. Ind-vendige væg- og loftoverflader i tagetagen skal udføres mindst som beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning], se tabel 3.2. Kravet til de indvendige overflader kan imødekommes ved at placere en beklædning på indersiden af spærene eller ved at benytte et un-dertag, som i sig selv lever op til overfladekravene. 28

29 Tagdækning klasse Broof (t2) [klasse T tagdækning] Beklædning/loft Beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] Uudnytteligt tagrum Beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] Figur 4.6 Bygning opført efter BR 95 - anvendelseskategori 6. Indvendige væg- og loftoverflader i tagetagen skal udføres mindst som beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning], se tabel 3.2. Da undertaget ligger i tagkonstruktionen mellem tagdækningen og den indvendige beklædning, er der normalt ikke noget brandteknisk krav til undertaget. 29

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark. Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2008 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2008 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold Januar 2006 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt Brandkam

Læs mere

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) 1 I bekendtgørelse nr. 1601 af 14. december 2015 om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15), som

Læs mere

Gode & brandsikre tage

Gode & brandsikre tage Gode & brandsikre tage Vers. 27102014 Introduktion Hvor mennesker bor vil der altid opstå brande det kan næsten ikke undgås. Brande er tragiske for dem der rammes. Heldigvis spreder branden sig ofte ikke

Læs mere

Brandteknisk Vurdering

Brandteknisk Vurdering Dato : 2014-06-30 Version: : 2 Projektnummer : RE30071 Projektansvarlig : HOL/AND Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRODUKTSPECIFIKATION 3 3 VURDERING 3 4 ANVENDELSESMULIGHEDER I DANMARK 3 5 ØVRIGE

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2012 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2012 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 Tekniske forskrifter

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret

Læs mere

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning Projektering / Specialvægge / Lovgivning Det fremgår af BR 200, kapitel 5.. at en bygning skal opdeles i enheder, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige

Læs mere

Rammerne for samarbejdet mellem beredskabet og de 6 kommuners byggeriafdelinger er fastlagt med baggrund i nedenstående aftale.

Rammerne for samarbejdet mellem beredskabet og de 6 kommuners byggeriafdelinger er fastlagt med baggrund i nedenstående aftale. Notat vedrørende den forebyggende myndighedsdel. Nedenstående notat er udarbejdet med baggrund i de ønskede kvalitets krav til model 2. EKSEMPEL Samarbejdsaftale mellem beredskabet og de 6 kommuners byggesagsafdelinger.

Læs mere

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Vestlige del ændres til Erhvervsformål Revisionsdato : 03.06.2016 Revision

Læs mere

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af )

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af ) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af 01.01.2016) 5.1 Generelt 5.2 Flugtveje og redningsforhold 5.3 Konstruktive forhold 5.4 Brandtekniske

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Nye håndbøger fra DBI

Nye håndbøger fra DBI Nye håndbøger fra DBI Torsdag d. 3. november 2011 Brian V. Jensen bvj@dbi-net.dk Tlf. 61201663 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 2011 / Passiv Brandsikring Ny håndbog om småhuse Behov,

Læs mere

Facadeløsning med polystyren og puds

Facadeløsning med polystyren og puds APRIL 2013 STYROLIT Facadeløsning med polystyren og puds BRANDTEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 STYROLIT Facadeløsning

Læs mere

Gode & brandsikre tage

Gode & brandsikre tage Vejledning om brandsikring ved renovering af tage DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00 Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk www.dbi-net.dk Udgivet

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD LANDVEJEN 84; 8543 HORNSLET SAG: 1451 Udført af: CONSULT-ING Rådgivende ingeniørfirma Bjørnkærvej 7 8471 Sabro den 31.07.2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Side 1 2. Bygningens

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8 Materialer klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser Side 1 af 8 Indhold Forudsætninger 3 MK-godkendelsesordningen 4 Ansøgning om MK-godkendelse 4 Prøvning 6 Krav 6 Mærkning 7 Kontrol 7 Bemærkninger

Læs mere

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 19.06.2015 Sagsnr. : 15.03.072 Udarbejdet

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 ANVENDELSESKATEGORIER I BYGGERIET... 2 BRANDTEKNISK KLASSIFIKATION AF KONSTRUKTIONER... 3 BS-KONSTRUKTIONER... 3 BS-60 OG BS-120... 3 BD-KONSTRUKTIONER... 3 BD-30

Læs mere

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af) Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,

Læs mere

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen.

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Granskning af brand Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Træ 66 Generelt Kilde Hvad står der? Er det taget med i projektet? s. 4 Afstand til

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT BYGGESAGSBEHANDLING KOLDING KOMMUNE

BETALINGSVEDTÆGT BYGGESAGSBEHANDLING KOLDING KOMMUNE BYGGESAGSBEHANDLING Indhold Afsnit A Simple konstruktioner. Kategorien omfatter garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger, dvs. bebyggelser omfattet af kap.1.3.1, stk. 1, nr. 1-2 og kap. 1.5,

Læs mere

Brandtætning af Vvs-installationer

Brandtætning af Vvs-installationer Brandtætning af Vvs-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010 Forord Bygningsreglementet, der trådte i kraft december 2010, indeholder bestemmelser for, hvordan der kan opføres garager, carporte, udhuse, drivhuse og

Læs mere

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage.

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage. Til den ansvarlige for kommunens byggesagsbehandling 23. juni 2016 Orientering om nye muligheder for byggeri med stråtag Smukke stråtage af god kvalitet og med lang levetid Ud over at kunne glæde sig over

Læs mere

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 11.12.2015 Sagsnr. : 15.08.160 Udarbejdet af : Niels

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 1 Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 3 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg.

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg. 6 Notat Version: 1 Init.: MBT/MOJ E-mail: MBT@dbi-net.dk Dir.tlf.: 27 57 75 06 Antal sider: 7 Notat vedr.: Brandteknisk gennemgang af E/F Azaleaparken Efter henvendelse fra Keld Hansens ved E/F Azaleaparken,

Læs mere

Vejledninger Ansøgningsmateriale

Vejledninger Ansøgningsmateriale Vejledninger Ansøgningsmateriale BR10: 1.3.1, 1.3.2, 1.5 stk. 1 nr. 1-3, stk. 5 Begrænset kompleksitet Ansøgning om byggetilladelse Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse, samt om- og tilbygninger

Læs mere

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Brandisolering 4.2 Brandisolering 4.2 Gyproc Håndbog 9 419 Teknik / Brandisolering / indhold 4.2 Brandisolering Indhold 4.2.0 Indledning... 421 4.2.1 Lovgivning... 424 4.2.2 Brandens opståen...

Læs mere

Overnatning i skurvogne på byggepladser

Overnatning i skurvogne på byggepladser Overnatning i skurvogne på byggepladser Når der er behov for at indrette skure (skurby) til egentlig beboelse med overnatning, kommer spørgsmålet om brandsikkerhed på banen. Hvordan skal man gøre? Lovgivning

Læs mere

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 1.6 stk. 1 nr. 2-3 Uden byggetilladelse eller anmeldelse Uden byggetilladelse eller anmeldelse (Visse betingelser) Garager (ej integrerede), carporte, udhuse,

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

Materialer. Konstrutioner. Lovgivning

Materialer. Konstrutioner. Lovgivning Skorstensfejerafdelingen EUC syd 2006 Terminologi Materialer Materialer 1 Beklædninger Terminologi Konstrutioner Vægge og etageadskillelser 2 Branddøre Lovgivning Bygningsreglement for småhuse Bygningsreglement

Læs mere

Nyt helårshus. 80 kvm

Nyt helårshus. 80 kvm Nuværende situation Ny facade mod syd Stue og køkken Nyt helårshus. 80 kvm snit 1 snit 2 nedløb 500 1200 1200 600 1200 Hegn 200 x 180cm Hegn med låge 200 x 180cm 2000 2600 2600 1280 2600 Värelse til kip

Læs mere

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo Branddokumentation Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele.

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele. 1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Glas og brand Brandbeskyttende glas i bygningsdele DBI vejledning 37 DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er et selvejende

Læs mere

DBI vejledning 10, del 2

DBI vejledning 10, del 2 2. udgave November 2008 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Varmt arbejde DBI vejledning 10, del 2 Brandsikringsforanstaltninger Udendørs Indholdsfortegnelse 1 Indledning...7 1.1 Anvendelsesdiagram...10

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Ansøgningstyper koblet til servicemålsaftalens kategorier

Ansøgningstyper koblet til servicemålsaftalens kategorier Ansøgningstyper koblet til servicemålsaftalens kategorier Miljøgodkendelser I servicemålsaftalen er der fastsat servicemål for to sagstyper: Bilag 1-virksomheder Bilag 2 virksomheder Der er to ansøgningstyper

Læs mere

Stål- og branddøre. Brandskydeporte og Glaspartier i stål. Uklassificeret Brand Lyd Indbrudshindrende Røntgen Glaspartier. Uklassificerede døre

Stål- og branddøre. Brandskydeporte og Glaspartier i stål. Uklassificeret Brand Lyd Indbrudshindrende Røntgen Glaspartier. Uklassificerede døre Stål- og branddøre Brandskydeporte og Glaspartier i stål Jyde Port A/S Helge Nielsens Alle Jyde Port A/S DK- Løsning Helge Nielsens Alle Tel + 0 1 00 DK- Løsning Fax + 0 Tel + 0 1 00 Fax + 0 Uklassificerede

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund

Læs mere

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Myndighedskrav: BR10 Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje og

Læs mere

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0.

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0. Denios ApS Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Henrik Ohm 2012-02-22 Sag: RE12042 Init.: MSJ/CSH E-mail: msj@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61201361 Vedr.: Anvendelse af brandsikre lagre Efter henvendelse fra Henrik

Læs mere

Stål- og branddøre. Brandskydeporte og Glaspartier i stål. Uklassificerede døre. Lyddøre. Glaspartier. Røntgendøre. Jyde Port A/S

Stål- og branddøre. Brandskydeporte og Glaspartier i stål. Uklassificerede døre. Lyddøre. Glaspartier. Røntgendøre. Jyde Port A/S Stål- og brand Brandskydeporte og Glaspartier i stål DK-8 Løsning Tel + 0 00 DK-8 Løsning Fax + 0 Tel + 0 00 Fax + 0 Uklassificerede Brand Lyd Indbrudshindrende Røntgen Glaspartier DK-8 Løsning Tel + 0

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation JOHAN FUNN Brandteknisk dokumentation Afgangsspeciale på bygningskonstruktøruddannelsen TITELBLAD TEKNISK-MEKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: Brandteknisk dokumentation (Brand) VEJLEDE: Torben Clausen FOFATTE:

Læs mere

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013 Nye regler om højlagre FKB-temadage 2013 Arbejdsgruppen vedr. fremtidig regulering af højlagre 2009 Arbejdsgruppens anbefalinger 2010 Ændrede regler angående højlagre Oprettelse af en følgegruppe, som

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

VOLDGIFTSAFGØRELSER LEVERANDØRANSVAR SKOVBURREN NÆSTVED EGERISVEJ SKIVE BYGGESAGSBEHANDLING FORÆLDELSE AFREGNING VED UDBEDRINGER

VOLDGIFTSAFGØRELSER LEVERANDØRANSVAR SKOVBURREN NÆSTVED EGERISVEJ SKIVE BYGGESAGSBEHANDLING FORÆLDELSE AFREGNING VED UDBEDRINGER VOLDGIFTSAFGØRELSER LEVERANDØRANSVAR SKOVBURREN NÆSTVED EGERISVEJ SKIVE BYGGESAGSBEHANDLING FORÆLDELSE AFREGNING VED UDBEDRINGER SKOVBURREN UVENTILEREDE TAGKASSETTER STORE OVENLYSKASSER UTÆT DAMPSPÆRRE

Læs mere

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation VEJLEDER: Torben Clausen FORFATTER: Dan Knudsgaard DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag):

Læs mere

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Lars Anton Pedersen Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Bygningens udformning... 3 1.2. Byggemetode og materialevalg... 3 1.3. Personbelastning... 3 2. Bygningens

Læs mere

Rettelser til SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement 2008 1. udgave, 2008

Rettelser til SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement 2008 1. udgave, 2008 Indledning Side 11. Linie 3 og 4 1.2 stk. 3 Reglementstekst side 19 V (1.4, stk. 1 og 2) 2. pind Vejledningstekst side 21 1.4, stk 1, afsnit erklæringer og attestationer, 4. bullet Anvisningstekst side

Læs mere

Brandteknisk Byggesagsbehandling

Brandteknisk Byggesagsbehandling 2013 Brandteknisk Byggesagsbehandling Vejen Kommune Andst Skole & Børnecenter 7. Semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Horsens Vejleder: 25 10 2013 Ove Bjerregaard Broch

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor.

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Indledning En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Skallen, der foruden lukker (døre, vinduer m.v.) kan bestå af ydervægge,

Læs mere

Brandbeskyttelse af beton huldæk

Brandbeskyttelse af beton huldæk Brandbeskyttelse 1.6 Brandbeskyttelse af beton huldæk MONTERINGSVEJLEDNING Bygningsdel klasse R 120 [BS-120] Med 30 mm C 150 opgraderes beton-huldæk til R 120 A2-s1,d0 Konstruktionen er brandteknisk afprøvet

Læs mere

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Juli 2001 Forord Nærværende rapport omhandler projektet

Læs mere

Bilag 1 - Værdier af α afhængig af tilvæksthastigheden og tilvæksthastigheden bestemt af bygningens anvendelse [3]

Bilag 1 - Værdier af α afhængig af tilvæksthastigheden og tilvæksthastigheden bestemt af bygningens anvendelse [3] Bilagsfortegnelse Bilag 1 - Værdier af α afhængig af tilvæksthastigheden og tilvæksthastigheden bestemt af bygningens anvendelse [3] Bilag 2 - Fotos fra Hasselager og møbelhus Bilag 3 - Eksempel på ARGOS-rapport

Læs mere

skolefritidsordning mv.).

skolefritidsordning mv.). Dato: Marts 2009 - Side: 1/5 Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2008 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier,

Læs mere

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation)

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) Luftsluser Åben luftsluse Varm luftsluse Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) What to do! Mulige løsninger iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. udgave 2016

Læs mere

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær.

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. 7. semester speciale Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Aarhus Forfatter: Lasse Lyng Pedersen Vejleder: Henning

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

Carporte og garager.

Carporte og garager. Bolius Fakta nr. 1135 Carporte og garager. Havens små og mindre bygninger omfatter bl.a. garage og carport. Her kan du læse om kravene til deres placering, størrelse og brug. Hvad er en carport og en garage?

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

InnoBYG Spireprojekt: Fortættet byggeri med lette materialer

InnoBYG Spireprojekt: Fortættet byggeri med lette materialer InnoBYG Spireprojekt: Fortættet byggeri med lette materialer Anvendelse af træ som bærende bygningsdele Udarbejdet af: DBI v. Anders Bach Vestergaard, Brian Vestergård Jensen Dato: November 2015 Projektforløb:

Læs mere

FireFree B780 Brandpakning

FireFree B780 Brandpakning Vare nr. Navn / Type Opt. rør dimension EAN nr. 10201 FireFree B780 55 mm < Ø55 mm 5705673001402 10205 FireFree B780 75 mm Ø55-75 mm 5705673001426 10227 FireFree B780 82 mm Ø76-82 mm 5705673001433 10209

Læs mere

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen Bygherrevejledning Renovering af tage med tagpap og folie Energibesparelse og efterisolering Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen 2 Indledning Ca. 40% af Danmarks energiforbrug anvendes til bygningers

Læs mere

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 2 og bilag 1 Byggeret og beregningsregler Bebyggelse, v/sommerhuse i et sommerhusområde Sommerhuse. Garager, carporte, udhuse, drivhuse mv. Småbygninger på

Læs mere

AAB - HORSENS VESTERPORT BRANDSTRATEGI

AAB - HORSENS VESTERPORT BRANDSTRATEGI Til Bygningsmyndighederne Dokumenttype Brandstrategirapport Dato december 2015 Bygherre Arbejdernes Andelsboligforening af 1938 Horsens Afdeling Vesterport AAB - HORSENS VESTERPORT BRANDSTRATEGI Revision

Læs mere

Takstblad for byggesagsbehandling i Glostrup Kommune

Takstblad for byggesagsbehandling i Glostrup Kommune GLOSTRUP KOMMUNE Takstblad for byggesagsbehandling i Glostrup Kommune Gyldig fra den 1. april 2014 Center for Miljø og Teknik Bygningsmyndigheden marts 2014 side 1 11 Indhold 1) Kategori 1 Simple konstruktioner...

Læs mere