Alle børn har ret til et mobbefrit liv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alle børn har ret til et mobbefrit liv"

Transkript

1 Alle børn har ret til et mobbefrit liv Handleplan mod mobning for Gentofte Skole og Fritidscenter Til børn, medarbejdere og forældre på Gentofte Skole og Fritidscenter Udarbejdet september 2009 Revideret juni 2010 Revideret december

2 Mobning og Gentofte Skole På Gentofte Skole accepterer vi ikke mobning hverken i skolen eller i fritiden. Vi forventer, at alle medarbejdere, børn og forældre aktivt medvirker til at bekæmpe mobning. Hvad forstår vi ved mobning på Gentofte Skole? Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Kilde: Helle Rabøl Hansen: Grundbog mod mobning, Gyldendals Lærerbibliotek 2005 Elevrådets holdning til mobning Elevrådet mener, at mobning skal tages meget alvorligt. Gentofte Skole har gjort gode fremskridt i forhold til at eliminere problemet, men vi mener, at man ikke skal undervurdere problemet alligevel. Selvom bare én elev bliver mobbet, så er det en for meget, for mobning giver ar, der kan følge én hele livet. Elevrådet mener, at bekæmpelsen af mobning kræver, at man allerede i de mindste klasser sigter mod at skabe en hverdag baseret på tolerance og medmenneskelighed iblandt eleverne. Lærere og forældre kan forsøge nok så meget at reparere skaderne af mobning, men hvis man skal undgå det, er det nødvendigt med forebyggelse og dialog om det i klasserne allerede i indskolingen. Elevrådet foråret

3 Målsætning for Gentofte Skole Vores målsætning er: At medarbejdere, forældre og børn tager et aktivt ansvar i indsatsen mod mobning At indsatsen mod mobning er en proces, der hele tiden er i gang i et samarbejde mellem medarbejdere, forældre og børn At få en fælles holdning til indsatsen mod mobning på skolen ved hjælp af redskaber til forebyggelse samt en beredskabsplan til brug i konkrete tilfælde af mobning At få skabt en dagligdag i undervisningen og i fritiden, hvor der er en høj tolerancekultur og plads til forskellighed Vores succeskriterier er: At skolens mobbetal minimeres At børnene oplever, at de er medspillende part i processen og bliver hørt og taget alvorligt At børnene, lærere, pædagoger og forældre er aktivt handlende i forhold til tolerancen og trivslen på Gentofte Skole Hvorfor mobbes der? Mobning opstår især i grupper, hvor det sociale klima er kendetegnet af manglende fællesskabsfølelse, og hvor negativt ladede værdier er normsættet. Mobning skyldes lav tolerance i gruppen og kendetegnes ved en meget snæver opfattelse af, hvad der er det rigtige og forkerte i gruppen eksempelvis tøj, udseende, fritidsinteresser osv. Den seneste forskning på området peger på, at aktiveringen af tilskuerne er en af de vigtigste ressourcer i kampen mod mobning. Manglende indgriben fra omgivelserne fungerer som en accept og en legitimering af mobning. Derfor er det vigtig at klargøre og arbejde for, at børnene bliver bevidste om og støtte dem i, hvordan de aktivt kan handle og dermed være med til at modvirke mobning. Dermed hviler det reelle ansvar for mobning altid på de voksnes skuldre fagvoksne som forældre. Det er et mål for den forebyggende indsats, at børnene magter at optræde som gode kammerater og bryde rollen som passiv tilskuer. 3

4 Forskellige former for mobning Mobning kan foregå på forskellige måder: når børn gentagne gange bliver slået, kaldt navne, de ikke bryder sig om, eller når der gøres grin med deres udseende, tøj, interesser, familie e. lign. når børn holdes udenfor, ikke inviteres med i lege, og når der tales dårligt om dem bag deres ryg. handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre. via SMS, chat og mails i form af ubehageligheder og trusler, eller at børn holdes udenfor det elektroniske fællesskab. Børns roller i mobning Børn har ikke altid den samme rolle i tilfælde af mobning: Offer: Det kan være svært at opdage mobning, som kan ske i det skjulte og på usynlige måder. Det følgende er nogle af de reaktioner, som kan være tegn på mobning, og som alle voksne skal være opmærksomme på: - bliver passiv, trækker sig ud af fællesskabet - går for sig selv og er alene i frikvartererne - søger megen voksenkontakt - udviser ringe selvtillid - kommer let ud af balance, bliver opfarende eller indelukket - kommer for sent eller udebliver fra undervisningen - mister eller får ødelagt ting, tøj o. lign. - klarer sig dårligere fagligt - vil ikke i skole - klager over ondt i mave, hovedpine el.lign. Mobbere: Børn, der tager initiativ og mobber udvalgte børn. Medløbere eller mobbeassistenter: Børn, der følger efter mobbere og assisterer mobberen med forskellige 4

5 aktiviteter. Mobberens supportere: Børn, der støtter mobberne og medløberne ved f.eks. at grine med eller klappe dem på skulderen. (Oplever sig ikke som mobbere) De passive tilskuere: Børn, der er vidne til mobningen, men forholder sig passivt. (Oplever sig ikke som mobbere). Forsvarere/riddere: Børn, der gør deres mod større end deres frygt og blander sig aktivt i mobningen for at få den stoppet. Der er forskel på konflikt, drilleri og mobning Der findes episoder, som ofte bliver forvekslet med mobning: Konflikt: En konflikt handler om en uenighed, en uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode med to eller flere personer eller grupper. I modsætning til mobning er magtforholdet mellem de involverede generelt lige. I mobningstilfælde er der en klar ubalance i forholdet mobning er ikke en konflikt, og derfor egner konfliktløsningsmetoder sig ikke i tilfælde af mobning. Drilleri: Drilleri er bemærkninger, råb eller handlinger, der har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt. Drillerier kan godt være hårde, men hensigten er ikke eksklusion fra fællesskabet. Generende drillerier: En gråzone mellem drilleri og mobning. Når drillerier mister karakter af tilfældighed, og magtbalancen mellem parterne langsomt bliver forrykket, kan det være et varsel om mobning. 5

6 Forebyggelse af mobning på Gentofte Skole På skoleplan Alle medarbejdere, forældre og børn der har deres gang på Gentofte Skole har et ansvar for aktivt at bekæmpe mobning Ledelsen underretter løbende skolebestyrelsen og drøfter jævnligt klassernes/børnenes trivsel og skolens indsats mod mobning. Mobning/trivsel tages årligt op som punkt på forældrerepræsentantskabsmøderne. Klassen/børnegruppens sociale trivsel er et fast punkt på møder mellem lærere, pædagoger og ledelsen. Skolens ledelse sikrer lærere og pædagoger den nødvendige efteruddannelse på området. Alle årgangsteams gennemfører en trivselsundersøgelse blandt alle børn en gang om året enten ved brug af interview, spørgeskema, eller andre metoder. Det er teamets ansvar at drøfte og underrette til skolens ledelse og forældrene om resultaterne. Det er ledelsens ansvar at udarbejde en mobbe-status til skolebestyrelsen en gang om året. Status evalueres af ledelsen og skolebestyrelsen i forhold til fornævnte målsætning. Denne status behandles af skolebestyrelsen og indgår i dens årlige beretning. Sundhedsteam: der afholdes 3 årlige møder, hvor alle årgangsteam afleverer status på årgangens trivsel. Sundhedsteamet består af skolens ledelse, psykolog, sundhedsplejerske, tal/høre pædagog, lærere og pædagoger Der afholdes hvert år en trivselsdag i starten af skoleåret, hvor alle årgange sætter fokus på mobning og trivsel. På 0. og 3. årgang vil skolens anti-mobbekoordinator deltage i det første forældremøde og informere om trivsel og mobning. Skolens personale går aldrig forbi et barn, der er ked af det. Vi stopper op og hører, hvad der er i vejen og inddrager om nødvendigt barnets lærere i sagen. Gårdvagter skal være aktivt synlige og konfronterende, og opmærksomhedskrævende situationer formidles til de involverede børns lærere. Skolen forventer, at alle voksne forældre, lærere og pædagoger reagerer øjeblikkeligt, hvis de i deres daglige gang på skolen er vidne til, at barn udsættes for trusler, groft krænkende sprogbrug, fysiske overgreb eller anden form for nedværdigende behandling. Blot ved mistanke om, at mobning forekommer, tages problemet op med relevante voksne. 6

7 På klasseplan Det er klasselærerens ansvar i samarbejde med børnene at udarbejde spilleregler for samvær i klassen. Spillereglerne skal offentliggøres på et synligt sted i klassen og på skolens intranet, hvor forældre har adgang. Reglerne revideres løbende, således at de matcher børnenes hverdag. Hvert årgangsteam drøfter og beslutter ved skoleårets start, hvilke mobningsforbyggende strategier, de vil gøre brug af. Der skal findes dokumentation for, at de valgte strategier har en positiv virkning. - På årg. kan lærere og pædagoger gøre brug af Red Barnets materiale Fri for mobberi se - I indskolingen (0. 3. klasse) kan det være Taktil Rygmassage den man rører, mobber man ikke, Trin for trin og/eller Fortællekredsen. - I klasse kan der gøres brug af Dilemmaspillet, som er 6 Tv-programmer produceret af DR i samarbejde med DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø), hvor der stilles skarpt på situationer, som de fleste børn kender. - I klasse kan der gøres brug af et ugentligt klassemøde, hvor trivsel og mobning diskuteres, og de sociale kompetencer udvikles. I klasse skal der i samarbejde med eleverne udformes retningslinjer for brug af digitale medier Sms, Mms og chat jf. Børn er meget fortrolige med digitale informationsmedier og har rykket en del af legeuniverset ud i dette elektroniske rum. De digitale værktøjer giver en masse spændende stof til aktivitet, men kan også misbruges, når det kører skævt i en børnegruppe. Det er oplagt at lave undervisningsforløb omhandlende digitale medier. Klasselæreren sikrer, at der i hver klasse afholdes mindst to sociale klassearrangementer der tilgodeser alle børn. Det er naturligt at inddrage forældrene i dette arbejde. Det enkelte lærerteam orienterer løbende Sundhedsteamet i form af et arbejdspapir om klassens trivsel. Det er årgangsteamets (både lærernes og pædagogernes) ansvar at afdække det enkelte barns trivsel og sociale kompetencer. Dette sker bl.a. via individuelle elevsamtaler, der skal finde sted på alle klassetrin. På forældreplan Forældrene er forpligtede til aktivt at indgå i arbejdet mod mobning herunder selv at tage initiativer forældrene imellem. Forældrene er ligeledes forpligtede til at meddele evt. viden om mobning til skolens personale eller 7

8 skolen ledelse. Trivsel og mobning er et fast punkt på forældremøderne. Skolen anbefaler, at forældre tager initiativer til sociale arrangementer for den enkelte klasse. Fx madgrupper, fester, ture o.lign. Se også Tv-programmet Forældre på banen på Fødselsdagpolitik: Fødselsdage er et af de centrale punkter, når det kommer til udstødelse og positionsmarkeringer. I en klasse med en smal tolerancekultur kan der let gå lav- og højstatus i fødselsdagsfester. Der kan være børn, der oplever, at deres fødselsdagsarrangement bliver boykottet, mens andre ikke inviteres med. Det er skolens holdning, at børnefødselsdage ikke er en privat sag, men et arrangement, der griber ind i det fælles skoleliv. På forældremødet aftales det, hvordan fødselsdage arrangeres i den enkelte klasse. Skolen anbefaler følgende: 1) Alle eller ingen inviteres med. Eller også alle piger eller alle drenge. 2) Klassekammeraternes fødselsdagsinvitationer skal have høj prioritet i familierne. 3) Det respekteres, at fødselsdage er forskellige, og målet er at gøre fødselaren glad. Flere klasser på skolen har gode erfaringer med at arrangere fællesfødselsdage for flere børn (3-4) ad gangen. Digitale medier: Forældre har en vigtig rolle i at tale med deres barn om, at der følger et ansvar med at have en mobiltelefon og at chatte på nettet. Forældre kan finde gode råd på: Vi anbefaler også, at forældre læser AMOK s rapport Chat, chikane og mobning blandt børn og unge på 10 forældreråd om forebyggelse af mobning Kilde: Helle Rabøl Hansen: Grundbog mod mobning, Gyldendals Lærerbibliotek 2005 Nr. Råd 1 Tal ikke dårligt om dine børns kammerater eller om deres forældre. Baggrund Det forstyrrer barnets opbygning af kammeratskabsnetværk. Forældreattituder påvirker også hele børnegruppens tolerancekultur. 8

9 2 Støt dit barn i at dyrke forskellige bekendtskaber på kryds og tværs i klassen. 3 Sæt spot på usynlige kammerater i dit barns klasse. Børn, der ikke nævnes, aldrig er med hjemme osv. 4 Tilskynd dit barn til at forsvare den klassekammerat, der ikke kan forsvare sig selv. 5 Giv invitationer til børnefødselsdage fra klassekammeraterne høj-prioritet. Dvs. sørg for at dit barn så vidt muligt tager med til alles fødselsdage. 6 Fortæl dit barn, at fødselsdagsfester er forskellige, og det er en del af spændingen. 7 Når du selv holder fødselsdag for dit barn, så husk den sociale fødselsdagpolitik: alle, ingen eller alle piger eller alle drenge. Det er en styrke for barnet at have flere bekendtskaber at bygge på. Samtidig mindsker det muligheden for, at nogle kammerater er meget isolerede. Usynlige klassekammerater kan være isolerede mobbede børn, der trænger til at blive trukket med ind i lege og aftaler. Det er især håndsrækningen fra en skolekammerat, der bryder isolationen omkring barnet, der mobbes. Det udtrykker respekt for klassekammeraten, der har fødselsdag, at invitationen tages alvorligt. Barnet med lavstatus i klassen kritiseres ofte for fødselsdagens indhold. Det er forbundet med stor ulykkelighed at blive ramt på sin familieintimitet. Forskellige fødselsdagsformer øger spændingen. Selektive fødselsdagsinvitationer markerer manglende respekt for klassen eller gruppen som et samlet konkret fællesskab. At blive sprunget over i rækken af inviterede gæster opleves meget smertefuldt. 8 Prioritér samvær med de andre forældre Socialt samvær i forældregruppen smitter af på det sociale samvær eleverne imellem. 9 Støt læreren og pædagogen, der prioriterer det sociale liv i børnegruppen. Lærere og pædagoger, der sætter konkrete initiativer i gang for at forbedre det sociale liv i klassen, har brug for forældreopbakning. 9

10 10 Brug forældrerepræsentanter og skolebestyrelsen i antimobbe-arbejdet. Forældrerepræsentanter og skolebestyrelse kan være med til at gøre mobbeindsatsen til en topprioriteret skoleindsats. 10 forældreråd om børn og unges brug af digitale medier Kilde: Dorthe Rasmussen, AMOK Nr. Råd 1 Bland dig nysgerrigt og fordomsfrit i dit barns chatverden. Spørg ind til dit barns chaterfaringer, og hvad dit barn kan lide ved at chatte. Spørg om du må se dit barns foretrukne chatsider og profil. 2 Forøg din viden om foretrukne chatsider og det at chatte, så dit barn kan dele sine erfaringer med dig. 3 Debatter chatetik - tag en snak om, hvad en god og dårlig chat er. 4 På chatten og SMS kan man hverken se eller høre hinanden. Fortæl, at det skrevne ord kan virke hårdere, når man ikke kan se mimik og kropssprog og høre tonefald. 5 Hjælp barnet med at beskytte sig selv, så der ikke gives identificerbare oplysninger, når der chattes med ukendte. 6 Fortæl hvorfor man ikke skal give sine kammeraters -adresse og mobilnr. til andre uden først at spørge, om det er OK. 7 Fortæl, at det er ulovligt at true andre med vold, seksuel vold og død. 8 Debattér profilbilleder hvad er det for signaler man sender seksuelle, venskabelige osv. 9 Har dit barn negative chatoplevelser med klassekammerater eller andre bekendte, bring det op på forældremødet. Ved grov chikane og mobning kontakt skolen eller fritidsafdelingen. 10 I chikane- og mobbehistorier kan I kontakte moderatorer og supportere på sitet Få yderligere information om børn og unges brug af digitale medier: 10

11 10 forældreråd til et mobbet barn Nr. Råd 1 Sig aldrig: Du skal bare lade som ingenting. Det er lige præcis det, dit barn ikke kan. 2 LYT til dit barns fortællinger. 3 SPØRG ind til dit barns fortællinger, så han eller hun får læsset det hele af. 4 Løft skylden væk barnets skuldre. 5 Vis forståelse vær solidarisk, men lad være med at blive gal eller aggressiv på de andre børn det hjælper ikke dit eget barn. 6 Hvis du vurderer, at dit barn står i en situation, som hun eller han ikke kan ændre på, så henvend dig til læreren eller lærerteamet. 7 Henvend dig også til pædagogerne i fritidsordningen. 8 Henvend dig evt. også til andre forældre i klassen, som du er på god fod med. Formålet med henvendelserne er at skabe en positiv alliancering omkring barnet. 9 Lykkes det ikke, bør du henvende dig til skoleledelsen. 10 Styrk dit barns selvværd med værdsættelse og nærvær. 5 forældreråd til et barn, der mobber Nr. Råd 1 Fokuser på selve mobningen. Det er mobningen, der er uacceptabel ikke barnet. 2 Få dit barn til at føle sig ansvarlig, og støt dit barn i at ændre adfærd. 11

12 3 Kontakt den mobbedes forældre for at få belyst sammenhængen. 4 Kontakt dit barns klasselærer eller kontaktpædagog. 5 Vær åben, hvis du får en henvendelse fra skolen eller andre forældre om, at dit barn mobber. Gode råd til børn som oplever mobning Den mest effektive hjælp, et mobbeoffer kan få, er en håndsrækning fra en skolekammerat. Hvis du selv føler dig mobbet, eller hvis du tror, at en kammerat bliver mobbet, så er det vigtigt, at du ikke ignorerer det ved at lade som ingenting, men i stedet handler og gør noget ved det. Kammerater, som bliver mobbet, har det meget svært, og derfor skal det stoppes omgående. Tal med en af de voksne på skolen eller i fritiden. Du kan regne med, at vi på Gentofte Skole vil handle øjeblikkeligt, når vi har kendskab til mobningen. Vi vil fokusere på at få alle i klassen med til at stoppe mobningen. Det er ikke at sladre. Tværtimod. Du hjælper en kammerat og din klasse til at få et bedre sammenhold og et stærkt kammeratskab. Tal med andre i klassen, der ikke er direkte involveret i mobningen. Lav aftaler om at støtte hinanden i at få stoppet mobningen. Giv hinanden gode ideer til, hvordan man kan være en god kammerat, hvis I oplever mobning. F.eks: - Forsvar mobbeofferet i selve mobbesituationen. - Inviter mobbeofferet med i lege/aktiviteter. - Tal med mobbeofferet om almindelige ting. - Sig til mobberen, at han/hun skal stoppe. - Send mobbeofferet søde sms er. - Ring til offeret og giv udtryk for sympati. - Hvis du er bange for at blande dig, så kontakt en voksen. Handleplan i tilfælde af mobning: Hvad gør vi, hvis mobning forekommer? - Klassens trivsel skal være et fast punkt på årgangsteamenes møder. Henvender et barn eller andre sig om mobning, skal det tages alvorligt. Er der ingen konkret henvendelse, men en 12

13 mistanke om mobning, skal dette også bringes op i årgangsteamet, så der kan udveksles iagttagelser og vurderinger. - Forældre, lærere, pædagoger, skolepsykolog etc. er forpligtede til at kontakte klasselæreren eller skolens ledelse, hvis de har kendskab til dårlig trivsel eller mobning i klassen eller fritidsordningen. - Den pågældende klasses lærergruppe og pædagoger informeres omgående (via klasselæreren), hvis der forekommer mobning. Lærergruppen og fritidscenteret træffer en beslutning om en række konkrete initiativer, der matcher problemet såsom: Samtale med mobbeofret oftest er det klasselæreren, der tager sig af dette. Følgende er en beskrivelse af, hvordan samtalen skal forløbe: 1) At være øre : Den voksne skal lytte aktivt og deltagende. Spørg ind til oplevelsen/oplevelserne. Der stilles konkrete spørgsmål: Hvad skete der så?, Hvad gjorde du så?, Hvordan reagerede de andre?, Hvad sagde han? osv. Formålet er, at barnet får læsset af. 2) At løfte skyld: Udvis forståelse for barnets situation og løft skylden væk fra barnets skuldre. 3) Hvad kan du gøre? Fortæl barnet, hvad du har tænkt dig at gøre. Hvis du har brug for tid, så sig til barnet, at du skal i tænkeboks, men at du vender tilbage. Formålet er at give dig tid til at lægge en strategi evt. i fællesskab med de andre i årgangsteamet. 4) Hvad kan barnet gøre? Bemærk, at dette punkt først kommer efter hvad kan DU gøre. Rækkefølgen er vigtig for ikke at give barnet falske forventninger om, at han eller hun helt alene skal vende situationen. Barnet hjælpes frem til en eller to håndterbare beslutninger. Det skal være enkelt og overskueligt for barnet f.eks. at fortælle forældre om situationen. Samtale med tilskuerne, der opfordres til at handle. Samtale med mobberen/mobberne, hvor skolens holdning til mobning markeres fast og bestemt, men uden moraliseren. Det er handlingerne, der er problematiske, ikke personen. Det drøftes, hvad mobberen skal ophøre med i forhold til den mobbede. Forslagene skal komme fra mobberen selv. Denne samtale skal følges op med jævne mellemrum for at drøfte, hvordan mobberen har klaret det. Kontakt til de berørte forældre. Her er formålet at kortlægge og finde løsninger i samarbejde med forældrene. Klassemøde, hvor problemet afdækkes, og der indgås aftaler om, hvordan mobningen bliver stoppet. Evt. forældremøde, hvor problemet tages op, og løsningsforslag drøftes. Skoleledelsen orienteres eller inddrages direkte. 13

14 Målet med dette er: at stoppe mobningen i klassen/gruppen, så overgrebene mod offeret eller ofrene hører op genopbygge klassen/gruppen, så dens fællesskab bliver bygget op omkring mere positive og inkluderende værdier og handlinger. F.eks. sociale arrangementer for alle i klassen, som planlægges i samarbejde med forældregruppen. Opfølgning: Årgangsteamet skal følge op og evaluere de igangsatte tiltag. Opfølgningen skal være synlig for den mobbede og dennes forældre typisk ved individuel samtale. Første opfølgning: samtale med barnet, hvor den mobbede informeres om de tiltag, der vil blive iværksat. Anden opfølgning: samtale med barnet om, hvordan det går i klassen. Fælles vurdering sammen med barnet af de første tiltag, der er gennemført. Tredje opfølgning: En fælles vurdering med barnet og/eller forældrene om, hvordan det går. Evt. indførelse af yderligere tiltag. Kilder - Dorte Marie Søndergaard m.fl.: Mobning Sociale processer på afveje, Hans Reitzels Forlag Helle Rabøl Hansen: Grundbog mod mobning; Gyldendals Lærerbibliotek Helle Høiby: Ikke mere mobning; Dafolo Gunnar Höistad: Mobning Forebyggelse og løsninger; Billesø og Baltzer

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

ANTIMOBBEPLAN FOR BRØNDBYVESTER SKOLE EN DEL AF SKOLENS TRIVSELSPLAN

ANTIMOBBEPLAN FOR BRØNDBYVESTER SKOLE EN DEL AF SKOLENS TRIVSELSPLAN ANTIMOBBEPLAN FOR BRØNDBYVESTER SKOLE EN DEL AF SKOLENS TRIVSELSPLAN Mobning er ikke et problem man kan vælge at gøre noget ved, det er et problem man skal gøre noget ved. I skolens antimobbeplan skelner

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Antimobbestrategi og handleplan for Langeskov Skole 2009/2010

Antimobbestrategi og handleplan for Langeskov Skole 2009/2010 Antimobbestrategi og handleplan for Langeskov Skole 2009/2010 Målsætning På Langeskov Skole arbejder vi på at skabe et trygt indlæringsmiljø, hvor respekt og hensyntagen præger det sociale miljø. Langeskov

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Mobning Et fællesskab hvor ikke alle får adgang. Antimobbekonsulent Jo Niclasen joniclasen@gmail.com

Mobning Et fællesskab hvor ikke alle får adgang. Antimobbekonsulent Jo Niclasen joniclasen@gmail.com Mobning Et fællesskab hvor ikke alle får adgang Antimobbekonsulent Jo Niclasen joniclasen@gmail.com Ikke alle negative handlinger er mobning Dominerende adfærd Konflikter Drilleri (for sjov kontra for

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Hvis det bliver en mobbeklasse:

Hvis det bliver en mobbeklasse: Hvis det bliver en mobbeklasse: 1. Konsekvens for hele gruppen: Medlidenhedsstopper Dårligere læringsmiljø 2. Konsekvens for ofrene: Sygdomme & livslede Udviklingspsykologiske konsekvenser? Mobning en

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselsstrategi? Vi vil gøre en aktiv indsats for At alle børn oplever trivsel. At børnene støttes

Læs mere

Vi Vil Trives! - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e

Vi Vil Trives! - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e Vores målsætning er:... 2 Vores succeskriterier er:... 2 Vi lykkes når:... 3 I praksis betyder det at:... 3 Hvad forstår vi ved trivsel, konflikt,

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Vi Vil Trives! - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e

Vi Vil Trives! - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e Indhold Vores målsætning er:... 2 Vores succeskriterier er:... 3 Vi lykkes når:... 3 I praksis betyder det at:... 3 Hvad forstår vi ved trivsel,

Læs mere

Antimobbeplan for Læssøesgade Skole

Antimobbeplan for Læssøesgade Skole Skoens antimobbeplan er vedtaget af skolebestyrelsen den 18.3.10 Det er samtidig besluttet at planen sendes ud i høring. Antimobbeplanen er udarbejdet af et udvalg med input fra elever, forældre lærere,

Læs mere

Antimobbestrategi for Hårup Skole

Antimobbestrategi for Hårup Skole Antimobbestrategi for Hårup Skole Mål På Hårup skole arbejder vi på at skabe et trygt miljø, hvor der er plads til alle. Vi accepterer på ingen måde mobning. Vi arbejder gennem en værdsættende tilgang

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab.

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Åløkkeskolen Udarbejdet (dato): 1. august 2008 Hvad forstår vi ved trivsel? Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er mobning? 4 Tegn på mobning 4 3. Forebyg mobning 5 Gode råd til lederen om at forebygge mobning 5 Løs konflikter 5 Skab

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Tlf. 39 65 02 28 www.gentofte-skole.dk. 50 skoler knækker mobbekurven

Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Tlf. 39 65 02 28 www.gentofte-skole.dk. 50 skoler knækker mobbekurven Dagsorden Gentofte Skole Spørgeskemaundersøgelser på 4., 6. og 8. årgang Den videre proces Målsætning Gentofte Skole At give 50 skoler 6-8 konkrete antimobbemetoder, som skal implementeres i skolernes

Læs mere

Trivselslæseplan for 9. klasse

Trivselslæseplan for 9. klasse Trivselslæseplan for 9. klasse Selvstændig stillingtagen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Trivselslæseplan for 10. klasse

Trivselslæseplan for 10. klasse Trivselslæseplan for 10. klasse Voksen næsten! SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes trivsel.

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Midtvejsrapport om tendenser i brug af chat i skoleelevers interaktive sociale liv. Stikprøveundersøgelse foretaget af Livsmodlab/AMOK -Maj 2005

Midtvejsrapport om tendenser i brug af chat i skoleelevers interaktive sociale liv. Stikprøveundersøgelse foretaget af Livsmodlab/AMOK -Maj 2005 Midtvejsrapport om tendenser i brug af chat i skoleelevers interaktive sociale liv. Stikprøveundersøgelse foretaget af Livsmodlab/AMOK -Maj 2005 af Dorthe Rasmussen og Helle Rabøl Hansen Baggrund Indenfor

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Trivselslæseplan for 5. klasse. Mig selv og de andre SKANDERBORG REALSKOLE

Trivselslæseplan for 5. klasse. Mig selv og de andre SKANDERBORG REALSKOLE Trivselslæseplan for 5. klasse Mig selv og de andre SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse Mobning og Konflikt 2006 en undersøgelse i 9. klasse 2 M O B N I N G O G K O N F L I K T E R 2 0 0 6 Indhold Forord 3 Resultater og Konklusioner 4 Fakta om mobning i 9. klasse 6 SMS mobning en myte? 12

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel.

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Generelt Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Jo bedre forældrene kender hinanden, børnene, lærerne og pædagogerne, jo

Læs mere

Bilag 3 Retningslinjer for antimobning på Elleslettegård. Baggrund Særlige udfordringer for vores målgruppe.

Bilag 3 Retningslinjer for antimobning på Elleslettegård. Baggrund Særlige udfordringer for vores målgruppe. Bilag 3 Retningslinjer for antimobning på Elleslettegård. Baggrund Grundtankerne for Elleslettegårds tilbud og de unges hverdagsliv og læring er bl.a., at det menneskelige fællesskab med plads til den

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Fakta om stress Stress er kroppens alarmberedskab. Det aktiveres automatisk, når vi bliver udsat for en fysisk eller psykisk aktivitet på grænsen af, hvad vi kan

Læs mere

Trivselslæseplan for 8. klasse

Trivselslæseplan for 8. klasse Trivselslæseplan for 8. klasse Ungdomskultur et spørgsmål om valg! SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kursus peer-education. Mobbehandleplan. Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen

Kursus peer-education. Mobbehandleplan. Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen Mobbehandleplan Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen Definition af mobning Mobning er, når en person gentagne gange i et længere tidsrum bliver udsat for negative handlinger fra en enkelt eller flere personer.

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Mediepolitik Når børn og unge bruger så megen fokus på digitale medier skal vi forholde os til det som klub skole - bibliotek mm. Vi skal forholde os

Mediepolitik Når børn og unge bruger så megen fokus på digitale medier skal vi forholde os til det som klub skole - bibliotek mm. Vi skal forholde os Mediepolitik Når børn og unge bruger så megen fokus på digitale medier skal vi forholde os til det som klub skole - bibliotek mm. Vi skal forholde os til alle aspekter: Spil, mobiltelefon. Chatsites, fysisk

Læs mere

Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1

Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 2 Indhold: FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 UNDERSØGELSESPROCEDURE... 3 Spørgeskema... 3 Svarprocent... 4 Anonymitet...

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen.

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Hold mobning udenfor Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Viden, værktøje r og gode eksempl er forebygmobning.dk Mobning har konsekvenser for hele arbejdspladsen

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne.

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Slide 1 Forside Slide 2 Introduktion: De fleste børn og unge har overvejende gode oplevelser med

Læs mere

Hurup Skoles Forældreråd

Hurup Skoles Forældreråd Hurup Skoles Forældreråd Skolebestyrelsen juni 2014 Velkommen i forældrerådet Hvad er et Forældreråd? Forældrerådet består af 3-4 personer, der vælges i begyndelsen af skoleåret blandt forældrene til klassens

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Oplæg om trivsel og mobning

Oplæg om trivsel og mobning Oplæg om trivsel og mobning af Birgit Bach-Valeur Instruktør i Skole og Samfund Nørre-Snede Skole den 23. oktober 2008 kl.19:45 20:30 Program Kort om mig selv og Skole og Samfund Om mobning (definition,

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2013-2014

Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2013-2014 Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2013-2014 Forord I 2009 godkendte byrådet en ny skolepolitik for Holstebro Kommune. Skolepolitikken er et fælles grundlag for kommunens folkeskoler.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING

BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2015 2. ÅRGANG 26. MAJ 2015 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING Når unge oplever mobning på nettet, reagerer

Læs mere

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Til forældre og skolens medarbejdere i indskolingen 1 Indhold Fælles for forældre og skolens medarbejdere side 3 Mest for forældre side

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

TRIVSELSPOLITIK SEJS SKOLE 2010. opmærksomme, men vi skal ikke nødvendigvis løse konflikterne for dem.

TRIVSELSPOLITIK SEJS SKOLE 2010. opmærksomme, men vi skal ikke nødvendigvis løse konflikterne for dem. TRIVSELSPOLITIK SEJS SKOLE 2010 Trivsel og mobning er noget, vi altid har været og stadig er opmærksomme på, men det er godt, at vi nu har fået skrevet en trivselspolitik på Sejs skole. I skoleåret 2009-2010

Læs mere

Fælles forældreaftaler

Fælles forældreaftaler Institution Har I lyst til at indgå fælles forældreaftaler, følger her en række emneopdelte spørgsmål, der kan hjælpe jer med at formulere aftalerne. Kopier aftaleskemaet på bagsiden til at skrive aftalerne

Læs mere

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt

Læs mere

Herunder er de måltal vi sigter efter. Vi ønsker at flytte debutalderen for 23 % af de unge i de nuværende 7. klasser. Målsætning

Herunder er de måltal vi sigter efter. Vi ønsker at flytte debutalderen for 23 % af de unge i de nuværende 7. klasser. Målsætning TEMA/MÅLSÆTNING TIL OPFYLDELSE AF HANDLEPLAN I Søhus Stige Lumby har vi valgt at arbejde med to målsætninger indeholdende social inklusion omkring partnerskabsaftaler i forældregrupper, og rusmidler. Målsætning

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

God Stil. God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning. Sidst revideret den 7. november 2013

God Stil. God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning. Sidst revideret den 7. november 2013 God Stil God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning God stil Som værdi og metode God stil er udarbejdet i et samarbejde mellem skolens bestyrelse, SFOs forældreråd og skolens personale.

Læs mere

SSP-Trivselsplan. - forebyggende undervisning

SSP-Trivselsplan. - forebyggende undervisning SSP-Trivselsplan - forebyggende Godkendt af Børne- og Uddannelsesudvalget den 9. maj 2011 Indholdsfortegnelse: Forord... 3 Formålet med forebyggende... 4 Formålet med læseplanen... 4 Materialer... 4 Undervisningen...

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

9.x Aars Skole 2013/14

9.x Aars Skole 2013/14 9.x Aars Skole 2013/14 Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf: 99 66 88 00 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Stender (HST) Tlf: 99 66 88 05 E mail: hst@vesthimmerland.dk

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Skolernes handleplaner mod mobning er ikke gode nok - en analyse af 50 handleplaner

Skolernes handleplaner mod mobning er ikke gode nok - en analyse af 50 handleplaner Skolernes handleplaner mod mobning er ikke gode nok - en analyse af 50 handleplaner af Klaus Henriksen og Helle Rabøl Hansen fra AMOK, AntiMObbeKonsulenter Kun hver fjerde handlingsplan mod mobning på

Læs mere