Alle børn har ret til et mobbefrit liv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alle børn har ret til et mobbefrit liv"

Transkript

1 Alle børn har ret til et mobbefrit liv Handleplan mod mobning for Gentofte Skole og Fritidscenter Til børn, medarbejdere og forældre på Gentofte Skole og Fritidscenter Udarbejdet september 2009 Revideret juni 2010 Revideret december

2 Mobning og Gentofte Skole På Gentofte Skole accepterer vi ikke mobning hverken i skolen eller i fritiden. Vi forventer, at alle medarbejdere, børn og forældre aktivt medvirker til at bekæmpe mobning. Hvad forstår vi ved mobning på Gentofte Skole? Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Kilde: Helle Rabøl Hansen: Grundbog mod mobning, Gyldendals Lærerbibliotek 2005 Elevrådets holdning til mobning Elevrådet mener, at mobning skal tages meget alvorligt. Gentofte Skole har gjort gode fremskridt i forhold til at eliminere problemet, men vi mener, at man ikke skal undervurdere problemet alligevel. Selvom bare én elev bliver mobbet, så er det en for meget, for mobning giver ar, der kan følge én hele livet. Elevrådet mener, at bekæmpelsen af mobning kræver, at man allerede i de mindste klasser sigter mod at skabe en hverdag baseret på tolerance og medmenneskelighed iblandt eleverne. Lærere og forældre kan forsøge nok så meget at reparere skaderne af mobning, men hvis man skal undgå det, er det nødvendigt med forebyggelse og dialog om det i klasserne allerede i indskolingen. Elevrådet foråret

3 Målsætning for Gentofte Skole Vores målsætning er: At medarbejdere, forældre og børn tager et aktivt ansvar i indsatsen mod mobning At indsatsen mod mobning er en proces, der hele tiden er i gang i et samarbejde mellem medarbejdere, forældre og børn At få en fælles holdning til indsatsen mod mobning på skolen ved hjælp af redskaber til forebyggelse samt en beredskabsplan til brug i konkrete tilfælde af mobning At få skabt en dagligdag i undervisningen og i fritiden, hvor der er en høj tolerancekultur og plads til forskellighed Vores succeskriterier er: At skolens mobbetal minimeres At børnene oplever, at de er medspillende part i processen og bliver hørt og taget alvorligt At børnene, lærere, pædagoger og forældre er aktivt handlende i forhold til tolerancen og trivslen på Gentofte Skole Hvorfor mobbes der? Mobning opstår især i grupper, hvor det sociale klima er kendetegnet af manglende fællesskabsfølelse, og hvor negativt ladede værdier er normsættet. Mobning skyldes lav tolerance i gruppen og kendetegnes ved en meget snæver opfattelse af, hvad der er det rigtige og forkerte i gruppen eksempelvis tøj, udseende, fritidsinteresser osv. Den seneste forskning på området peger på, at aktiveringen af tilskuerne er en af de vigtigste ressourcer i kampen mod mobning. Manglende indgriben fra omgivelserne fungerer som en accept og en legitimering af mobning. Derfor er det vigtig at klargøre og arbejde for, at børnene bliver bevidste om og støtte dem i, hvordan de aktivt kan handle og dermed være med til at modvirke mobning. Dermed hviler det reelle ansvar for mobning altid på de voksnes skuldre fagvoksne som forældre. Det er et mål for den forebyggende indsats, at børnene magter at optræde som gode kammerater og bryde rollen som passiv tilskuer. 3

4 Forskellige former for mobning Mobning kan foregå på forskellige måder: når børn gentagne gange bliver slået, kaldt navne, de ikke bryder sig om, eller når der gøres grin med deres udseende, tøj, interesser, familie e. lign. når børn holdes udenfor, ikke inviteres med i lege, og når der tales dårligt om dem bag deres ryg. handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre. via SMS, chat og mails i form af ubehageligheder og trusler, eller at børn holdes udenfor det elektroniske fællesskab. Børns roller i mobning Børn har ikke altid den samme rolle i tilfælde af mobning: Offer: Det kan være svært at opdage mobning, som kan ske i det skjulte og på usynlige måder. Det følgende er nogle af de reaktioner, som kan være tegn på mobning, og som alle voksne skal være opmærksomme på: - bliver passiv, trækker sig ud af fællesskabet - går for sig selv og er alene i frikvartererne - søger megen voksenkontakt - udviser ringe selvtillid - kommer let ud af balance, bliver opfarende eller indelukket - kommer for sent eller udebliver fra undervisningen - mister eller får ødelagt ting, tøj o. lign. - klarer sig dårligere fagligt - vil ikke i skole - klager over ondt i mave, hovedpine el.lign. Mobbere: Børn, der tager initiativ og mobber udvalgte børn. Medløbere eller mobbeassistenter: Børn, der følger efter mobbere og assisterer mobberen med forskellige 4

5 aktiviteter. Mobberens supportere: Børn, der støtter mobberne og medløberne ved f.eks. at grine med eller klappe dem på skulderen. (Oplever sig ikke som mobbere) De passive tilskuere: Børn, der er vidne til mobningen, men forholder sig passivt. (Oplever sig ikke som mobbere). Forsvarere/riddere: Børn, der gør deres mod større end deres frygt og blander sig aktivt i mobningen for at få den stoppet. Der er forskel på konflikt, drilleri og mobning Der findes episoder, som ofte bliver forvekslet med mobning: Konflikt: En konflikt handler om en uenighed, en uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode med to eller flere personer eller grupper. I modsætning til mobning er magtforholdet mellem de involverede generelt lige. I mobningstilfælde er der en klar ubalance i forholdet mobning er ikke en konflikt, og derfor egner konfliktløsningsmetoder sig ikke i tilfælde af mobning. Drilleri: Drilleri er bemærkninger, råb eller handlinger, der har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt. Drillerier kan godt være hårde, men hensigten er ikke eksklusion fra fællesskabet. Generende drillerier: En gråzone mellem drilleri og mobning. Når drillerier mister karakter af tilfældighed, og magtbalancen mellem parterne langsomt bliver forrykket, kan det være et varsel om mobning. 5

6 Forebyggelse af mobning på Gentofte Skole På skoleplan Alle medarbejdere, forældre og børn der har deres gang på Gentofte Skole har et ansvar for aktivt at bekæmpe mobning Ledelsen underretter løbende skolebestyrelsen og drøfter jævnligt klassernes/børnenes trivsel og skolens indsats mod mobning. Mobning/trivsel tages årligt op som punkt på forældrerepræsentantskabsmøderne. Klassen/børnegruppens sociale trivsel er et fast punkt på møder mellem lærere, pædagoger og ledelsen. Skolens ledelse sikrer lærere og pædagoger den nødvendige efteruddannelse på området. Alle årgangsteams gennemfører en trivselsundersøgelse blandt alle børn en gang om året enten ved brug af interview, spørgeskema, eller andre metoder. Det er teamets ansvar at drøfte og underrette til skolens ledelse og forældrene om resultaterne. Det er ledelsens ansvar at udarbejde en mobbe-status til skolebestyrelsen en gang om året. Status evalueres af ledelsen og skolebestyrelsen i forhold til fornævnte målsætning. Denne status behandles af skolebestyrelsen og indgår i dens årlige beretning. Sundhedsteam: der afholdes 3 årlige møder, hvor alle årgangsteam afleverer status på årgangens trivsel. Sundhedsteamet består af skolens ledelse, psykolog, sundhedsplejerske, tal/høre pædagog, lærere og pædagoger Der afholdes hvert år en trivselsdag i starten af skoleåret, hvor alle årgange sætter fokus på mobning og trivsel. På 0. og 3. årgang vil skolens anti-mobbekoordinator deltage i det første forældremøde og informere om trivsel og mobning. Skolens personale går aldrig forbi et barn, der er ked af det. Vi stopper op og hører, hvad der er i vejen og inddrager om nødvendigt barnets lærere i sagen. Gårdvagter skal være aktivt synlige og konfronterende, og opmærksomhedskrævende situationer formidles til de involverede børns lærere. Skolen forventer, at alle voksne forældre, lærere og pædagoger reagerer øjeblikkeligt, hvis de i deres daglige gang på skolen er vidne til, at barn udsættes for trusler, groft krænkende sprogbrug, fysiske overgreb eller anden form for nedværdigende behandling. Blot ved mistanke om, at mobning forekommer, tages problemet op med relevante voksne. 6

7 På klasseplan Det er klasselærerens ansvar i samarbejde med børnene at udarbejde spilleregler for samvær i klassen. Spillereglerne skal offentliggøres på et synligt sted i klassen og på skolens intranet, hvor forældre har adgang. Reglerne revideres løbende, således at de matcher børnenes hverdag. Hvert årgangsteam drøfter og beslutter ved skoleårets start, hvilke mobningsforbyggende strategier, de vil gøre brug af. Der skal findes dokumentation for, at de valgte strategier har en positiv virkning. - På årg. kan lærere og pædagoger gøre brug af Red Barnets materiale Fri for mobberi se - I indskolingen (0. 3. klasse) kan det være Taktil Rygmassage den man rører, mobber man ikke, Trin for trin og/eller Fortællekredsen. - I klasse kan der gøres brug af Dilemmaspillet, som er 6 Tv-programmer produceret af DR i samarbejde med DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø), hvor der stilles skarpt på situationer, som de fleste børn kender. - I klasse kan der gøres brug af et ugentligt klassemøde, hvor trivsel og mobning diskuteres, og de sociale kompetencer udvikles. I klasse skal der i samarbejde med eleverne udformes retningslinjer for brug af digitale medier Sms, Mms og chat jf. Børn er meget fortrolige med digitale informationsmedier og har rykket en del af legeuniverset ud i dette elektroniske rum. De digitale værktøjer giver en masse spændende stof til aktivitet, men kan også misbruges, når det kører skævt i en børnegruppe. Det er oplagt at lave undervisningsforløb omhandlende digitale medier. Klasselæreren sikrer, at der i hver klasse afholdes mindst to sociale klassearrangementer der tilgodeser alle børn. Det er naturligt at inddrage forældrene i dette arbejde. Det enkelte lærerteam orienterer løbende Sundhedsteamet i form af et arbejdspapir om klassens trivsel. Det er årgangsteamets (både lærernes og pædagogernes) ansvar at afdække det enkelte barns trivsel og sociale kompetencer. Dette sker bl.a. via individuelle elevsamtaler, der skal finde sted på alle klassetrin. På forældreplan Forældrene er forpligtede til aktivt at indgå i arbejdet mod mobning herunder selv at tage initiativer forældrene imellem. Forældrene er ligeledes forpligtede til at meddele evt. viden om mobning til skolens personale eller 7

8 skolen ledelse. Trivsel og mobning er et fast punkt på forældremøderne. Skolen anbefaler, at forældre tager initiativer til sociale arrangementer for den enkelte klasse. Fx madgrupper, fester, ture o.lign. Se også Tv-programmet Forældre på banen på Fødselsdagpolitik: Fødselsdage er et af de centrale punkter, når det kommer til udstødelse og positionsmarkeringer. I en klasse med en smal tolerancekultur kan der let gå lav- og højstatus i fødselsdagsfester. Der kan være børn, der oplever, at deres fødselsdagsarrangement bliver boykottet, mens andre ikke inviteres med. Det er skolens holdning, at børnefødselsdage ikke er en privat sag, men et arrangement, der griber ind i det fælles skoleliv. På forældremødet aftales det, hvordan fødselsdage arrangeres i den enkelte klasse. Skolen anbefaler følgende: 1) Alle eller ingen inviteres med. Eller også alle piger eller alle drenge. 2) Klassekammeraternes fødselsdagsinvitationer skal have høj prioritet i familierne. 3) Det respekteres, at fødselsdage er forskellige, og målet er at gøre fødselaren glad. Flere klasser på skolen har gode erfaringer med at arrangere fællesfødselsdage for flere børn (3-4) ad gangen. Digitale medier: Forældre har en vigtig rolle i at tale med deres barn om, at der følger et ansvar med at have en mobiltelefon og at chatte på nettet. Forældre kan finde gode råd på: Vi anbefaler også, at forældre læser AMOK s rapport Chat, chikane og mobning blandt børn og unge på 10 forældreråd om forebyggelse af mobning Kilde: Helle Rabøl Hansen: Grundbog mod mobning, Gyldendals Lærerbibliotek 2005 Nr. Råd 1 Tal ikke dårligt om dine børns kammerater eller om deres forældre. Baggrund Det forstyrrer barnets opbygning af kammeratskabsnetværk. Forældreattituder påvirker også hele børnegruppens tolerancekultur. 8

9 2 Støt dit barn i at dyrke forskellige bekendtskaber på kryds og tværs i klassen. 3 Sæt spot på usynlige kammerater i dit barns klasse. Børn, der ikke nævnes, aldrig er med hjemme osv. 4 Tilskynd dit barn til at forsvare den klassekammerat, der ikke kan forsvare sig selv. 5 Giv invitationer til børnefødselsdage fra klassekammeraterne høj-prioritet. Dvs. sørg for at dit barn så vidt muligt tager med til alles fødselsdage. 6 Fortæl dit barn, at fødselsdagsfester er forskellige, og det er en del af spændingen. 7 Når du selv holder fødselsdag for dit barn, så husk den sociale fødselsdagpolitik: alle, ingen eller alle piger eller alle drenge. Det er en styrke for barnet at have flere bekendtskaber at bygge på. Samtidig mindsker det muligheden for, at nogle kammerater er meget isolerede. Usynlige klassekammerater kan være isolerede mobbede børn, der trænger til at blive trukket med ind i lege og aftaler. Det er især håndsrækningen fra en skolekammerat, der bryder isolationen omkring barnet, der mobbes. Det udtrykker respekt for klassekammeraten, der har fødselsdag, at invitationen tages alvorligt. Barnet med lavstatus i klassen kritiseres ofte for fødselsdagens indhold. Det er forbundet med stor ulykkelighed at blive ramt på sin familieintimitet. Forskellige fødselsdagsformer øger spændingen. Selektive fødselsdagsinvitationer markerer manglende respekt for klassen eller gruppen som et samlet konkret fællesskab. At blive sprunget over i rækken af inviterede gæster opleves meget smertefuldt. 8 Prioritér samvær med de andre forældre Socialt samvær i forældregruppen smitter af på det sociale samvær eleverne imellem. 9 Støt læreren og pædagogen, der prioriterer det sociale liv i børnegruppen. Lærere og pædagoger, der sætter konkrete initiativer i gang for at forbedre det sociale liv i klassen, har brug for forældreopbakning. 9

10 10 Brug forældrerepræsentanter og skolebestyrelsen i antimobbe-arbejdet. Forældrerepræsentanter og skolebestyrelse kan være med til at gøre mobbeindsatsen til en topprioriteret skoleindsats. 10 forældreråd om børn og unges brug af digitale medier Kilde: Dorthe Rasmussen, AMOK Nr. Råd 1 Bland dig nysgerrigt og fordomsfrit i dit barns chatverden. Spørg ind til dit barns chaterfaringer, og hvad dit barn kan lide ved at chatte. Spørg om du må se dit barns foretrukne chatsider og profil. 2 Forøg din viden om foretrukne chatsider og det at chatte, så dit barn kan dele sine erfaringer med dig. 3 Debatter chatetik - tag en snak om, hvad en god og dårlig chat er. 4 På chatten og SMS kan man hverken se eller høre hinanden. Fortæl, at det skrevne ord kan virke hårdere, når man ikke kan se mimik og kropssprog og høre tonefald. 5 Hjælp barnet med at beskytte sig selv, så der ikke gives identificerbare oplysninger, når der chattes med ukendte. 6 Fortæl hvorfor man ikke skal give sine kammeraters -adresse og mobilnr. til andre uden først at spørge, om det er OK. 7 Fortæl, at det er ulovligt at true andre med vold, seksuel vold og død. 8 Debattér profilbilleder hvad er det for signaler man sender seksuelle, venskabelige osv. 9 Har dit barn negative chatoplevelser med klassekammerater eller andre bekendte, bring det op på forældremødet. Ved grov chikane og mobning kontakt skolen eller fritidsafdelingen. 10 I chikane- og mobbehistorier kan I kontakte moderatorer og supportere på sitet Få yderligere information om børn og unges brug af digitale medier: 10

11 10 forældreråd til et mobbet barn Nr. Råd 1 Sig aldrig: Du skal bare lade som ingenting. Det er lige præcis det, dit barn ikke kan. 2 LYT til dit barns fortællinger. 3 SPØRG ind til dit barns fortællinger, så han eller hun får læsset det hele af. 4 Løft skylden væk barnets skuldre. 5 Vis forståelse vær solidarisk, men lad være med at blive gal eller aggressiv på de andre børn det hjælper ikke dit eget barn. 6 Hvis du vurderer, at dit barn står i en situation, som hun eller han ikke kan ændre på, så henvend dig til læreren eller lærerteamet. 7 Henvend dig også til pædagogerne i fritidsordningen. 8 Henvend dig evt. også til andre forældre i klassen, som du er på god fod med. Formålet med henvendelserne er at skabe en positiv alliancering omkring barnet. 9 Lykkes det ikke, bør du henvende dig til skoleledelsen. 10 Styrk dit barns selvværd med værdsættelse og nærvær. 5 forældreråd til et barn, der mobber Nr. Råd 1 Fokuser på selve mobningen. Det er mobningen, der er uacceptabel ikke barnet. 2 Få dit barn til at føle sig ansvarlig, og støt dit barn i at ændre adfærd. 11

12 3 Kontakt den mobbedes forældre for at få belyst sammenhængen. 4 Kontakt dit barns klasselærer eller kontaktpædagog. 5 Vær åben, hvis du får en henvendelse fra skolen eller andre forældre om, at dit barn mobber. Gode råd til børn som oplever mobning Den mest effektive hjælp, et mobbeoffer kan få, er en håndsrækning fra en skolekammerat. Hvis du selv føler dig mobbet, eller hvis du tror, at en kammerat bliver mobbet, så er det vigtigt, at du ikke ignorerer det ved at lade som ingenting, men i stedet handler og gør noget ved det. Kammerater, som bliver mobbet, har det meget svært, og derfor skal det stoppes omgående. Tal med en af de voksne på skolen eller i fritiden. Du kan regne med, at vi på Gentofte Skole vil handle øjeblikkeligt, når vi har kendskab til mobningen. Vi vil fokusere på at få alle i klassen med til at stoppe mobningen. Det er ikke at sladre. Tværtimod. Du hjælper en kammerat og din klasse til at få et bedre sammenhold og et stærkt kammeratskab. Tal med andre i klassen, der ikke er direkte involveret i mobningen. Lav aftaler om at støtte hinanden i at få stoppet mobningen. Giv hinanden gode ideer til, hvordan man kan være en god kammerat, hvis I oplever mobning. F.eks: - Forsvar mobbeofferet i selve mobbesituationen. - Inviter mobbeofferet med i lege/aktiviteter. - Tal med mobbeofferet om almindelige ting. - Sig til mobberen, at han/hun skal stoppe. - Send mobbeofferet søde sms er. - Ring til offeret og giv udtryk for sympati. - Hvis du er bange for at blande dig, så kontakt en voksen. Handleplan i tilfælde af mobning: Hvad gør vi, hvis mobning forekommer? - Klassens trivsel skal være et fast punkt på årgangsteamenes møder. Henvender et barn eller andre sig om mobning, skal det tages alvorligt. Er der ingen konkret henvendelse, men en 12

13 mistanke om mobning, skal dette også bringes op i årgangsteamet, så der kan udveksles iagttagelser og vurderinger. - Forældre, lærere, pædagoger, skolepsykolog etc. er forpligtede til at kontakte klasselæreren eller skolens ledelse, hvis de har kendskab til dårlig trivsel eller mobning i klassen eller fritidsordningen. - Den pågældende klasses lærergruppe og pædagoger informeres omgående (via klasselæreren), hvis der forekommer mobning. Lærergruppen og fritidscenteret træffer en beslutning om en række konkrete initiativer, der matcher problemet såsom: Samtale med mobbeofret oftest er det klasselæreren, der tager sig af dette. Følgende er en beskrivelse af, hvordan samtalen skal forløbe: 1) At være øre : Den voksne skal lytte aktivt og deltagende. Spørg ind til oplevelsen/oplevelserne. Der stilles konkrete spørgsmål: Hvad skete der så?, Hvad gjorde du så?, Hvordan reagerede de andre?, Hvad sagde han? osv. Formålet er, at barnet får læsset af. 2) At løfte skyld: Udvis forståelse for barnets situation og løft skylden væk fra barnets skuldre. 3) Hvad kan du gøre? Fortæl barnet, hvad du har tænkt dig at gøre. Hvis du har brug for tid, så sig til barnet, at du skal i tænkeboks, men at du vender tilbage. Formålet er at give dig tid til at lægge en strategi evt. i fællesskab med de andre i årgangsteamet. 4) Hvad kan barnet gøre? Bemærk, at dette punkt først kommer efter hvad kan DU gøre. Rækkefølgen er vigtig for ikke at give barnet falske forventninger om, at han eller hun helt alene skal vende situationen. Barnet hjælpes frem til en eller to håndterbare beslutninger. Det skal være enkelt og overskueligt for barnet f.eks. at fortælle forældre om situationen. Samtale med tilskuerne, der opfordres til at handle. Samtale med mobberen/mobberne, hvor skolens holdning til mobning markeres fast og bestemt, men uden moraliseren. Det er handlingerne, der er problematiske, ikke personen. Det drøftes, hvad mobberen skal ophøre med i forhold til den mobbede. Forslagene skal komme fra mobberen selv. Denne samtale skal følges op med jævne mellemrum for at drøfte, hvordan mobberen har klaret det. Kontakt til de berørte forældre. Her er formålet at kortlægge og finde løsninger i samarbejde med forældrene. Klassemøde, hvor problemet afdækkes, og der indgås aftaler om, hvordan mobningen bliver stoppet. Evt. forældremøde, hvor problemet tages op, og løsningsforslag drøftes. Skoleledelsen orienteres eller inddrages direkte. 13

14 Målet med dette er: at stoppe mobningen i klassen/gruppen, så overgrebene mod offeret eller ofrene hører op genopbygge klassen/gruppen, så dens fællesskab bliver bygget op omkring mere positive og inkluderende værdier og handlinger. F.eks. sociale arrangementer for alle i klassen, som planlægges i samarbejde med forældregruppen. Opfølgning: Årgangsteamet skal følge op og evaluere de igangsatte tiltag. Opfølgningen skal være synlig for den mobbede og dennes forældre typisk ved individuel samtale. Første opfølgning: samtale med barnet, hvor den mobbede informeres om de tiltag, der vil blive iværksat. Anden opfølgning: samtale med barnet om, hvordan det går i klassen. Fælles vurdering sammen med barnet af de første tiltag, der er gennemført. Tredje opfølgning: En fælles vurdering med barnet og/eller forældrene om, hvordan det går. Evt. indførelse af yderligere tiltag. Kilder - Dorte Marie Søndergaard m.fl.: Mobning Sociale processer på afveje, Hans Reitzels Forlag Helle Rabøl Hansen: Grundbog mod mobning; Gyldendals Lærerbibliotek Helle Høiby: Ikke mere mobning; Dafolo Gunnar Höistad: Mobning Forebyggelse og løsninger; Billesø og Baltzer

Alle børn har ret til et mobbefrit liv

Alle børn har ret til et mobbefrit liv Alle børn har ret til et mobbefrit liv Handleplan mod mobning for Gentofte Skole og Fritidscenter Til børn, medarbejdere og forældre på Gentofte Skole og Fritidscenter Udarbejdet september 2008 1 Mobning

Læs mere

Trivselsplan for Tjørnegårdsskolen

Trivselsplan for Tjørnegårdsskolen Trivselsplan for Tjørnegårdsskolen med fokus på mobning Tjørnegårdsskolen overordnede holdning: Alle børn har ret til værdighed. Alle børn har ret til et liv i fred og frihed. Alle børn har ret til at

Læs mere

Indledning Børns roller i mobning: Status Mål: Tiltag

Indledning Børns roller i mobning: Status Mål: Tiltag INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 4 Børns roller i mobning: fra Hvidesande Skole... 5 Offer... 5 Mobbere... 5 Medløbere eller mobbeassistenter... 5 Mobberens supportere... 5 De passive tilskuere... 5 Forsvarere/Riddere...

Læs mere

- et godt sted at være

- et godt sted at være - et godt sted at være Handleplan mod mobning for Tranegårdskolen og GFO Til elever, medarbejdere og forældre på Tranegårdskolen 1 Mobning er ødelæggende for børns livsglæde og selvværd. Derfor tager skolen

Læs mere

Fri for Mobberi. Trivels- og antimobbeplan for Ravnsholtskolen og SFO-Ravnerock August 2013-14

Fri for Mobberi. Trivels- og antimobbeplan for Ravnsholtskolen og SFO-Ravnerock August 2013-14 Fri for Mobberi Trivels- og antimobbeplan for Ravnsholtskolen og SFO-Ravnerock August 2013-14 Til børn, medarbejdere og forældre Trivsels- og antimobbeplanen revideres mindst én gang årligt. Mobning og

Læs mere

Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde.

Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde. Antimobbe-handleplan Mål På Vestbjerg Skole accepterer vi ikke mobning. Vi ønsker en skole, hvor alle oplever en hverdag med tryghed og anerkendelse, og hvor vi lærer det enkelte barn respekt for medmennesket

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL. Lystrup Skole accepterer ikke mobning

HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL. Lystrup Skole accepterer ikke mobning Mål: HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL Lystrup Skole accepterer ikke mobning Mobning skal forebygges og stoppes, fordi det kan skade både offer og mobber hele livet og påvirke læringen og det sociale klima i

Læs mere

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK

Læs mere

lyngholm skolens antimobbe politik

lyngholm skolens antimobbe politik lyngholm skolens antimobbe politik Lyngholmskolen skal være et rart sted at være for at kunne være et godt sted at lære. Derfor accepteres mobning ikke. Når vi bliver bekendt med mobning, imødegår vi den

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Gentofte Skole 25.09.08 Af AMOK konsulent Dorthe Rasmussen www.mobbeland.dk / www.amoktrix.dk Børnesyn Mobning handler ikke om onde børn og unge Mobning handler om onde mønstre

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

En plan mod. side 1. Definition side 2. Signaler på mobning side 2. Mål for handleplan mod mobning. side 3

En plan mod. side 1. Definition side 2. Signaler på mobning side 2. Mål for handleplan mod mobning. side 3 December 2013. Side 1. Indholdsfortegnelse: En plan mod. side 1 Definition side 2 Signaler på mobning side 2 Mål for handleplan mod mobning. side 3 Handleplaner for pædagoger, lærere og ledelse. side 3

Læs mere

ANTIMOBBEPLAN FOR BRØNDBYVESTER SKOLE EN DEL AF SKOLENS TRIVSELSPLAN

ANTIMOBBEPLAN FOR BRØNDBYVESTER SKOLE EN DEL AF SKOLENS TRIVSELSPLAN ANTIMOBBEPLAN FOR BRØNDBYVESTER SKOLE EN DEL AF SKOLENS TRIVSELSPLAN Mobning er ikke et problem man kan vælge at gøre noget ved, det er et problem man skal gøre noget ved. I skolens antimobbeplan skelner

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1 Handling når der opleves mobning...4 Handleplan til lærere og pædagoger til forebyggelse af mobning...5

Læs mere

Antimobbestrategi og handleplan for Langeskov Skole 2009/2010

Antimobbestrategi og handleplan for Langeskov Skole 2009/2010 Antimobbestrategi og handleplan for Langeskov Skole 2009/2010 Målsætning På Langeskov Skole arbejder vi på at skabe et trygt indlæringsmiljø, hvor respekt og hensyntagen præger det sociale miljø. Langeskov

Læs mere

Anti-mobbeplan. For at skelne mobning fra mere uskyldige former for drilleri og konflikter bruges følgende definitioner:

Anti-mobbeplan. For at skelne mobning fra mere uskyldige former for drilleri og konflikter bruges følgende definitioner: Anti-mobbeplan Den første sætning i skolens overordnede målsætning lyder: Hee Skole skal være et godt værested for børn og unge med trivsel og tryghed for alle. Derfor vil vi ikke tolerere mobning. Mobning

Læs mere

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer

Læs mere

Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan

Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Antimobbe-handleplan Med udgangspunkt i Bakkegårdsskolens værdier: Fælles ansvarlighed, tryghed, ligeværdighed og selvværd ønsker vi at lave en målrettet og systematisk

Læs mere

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10 Antimobbestrategi for Ramløse Skole Gældende fra den20-04-10 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Alle omkring skolen, både elever, skolens personale og forældre, ved, at mobning ikke tolereres

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Trivselspolitik - elever

Trivselspolitik - elever Trivselspolitik - elever Målet med trivselspolitikken: Målet er den bedst mulige trivsel for alle elever, da faglig og social trivslen er de vigtigste parameter for et godt skoleliv Alle børn og unge har

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel?

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011 Hvad forstår vi ved trivsel? Eleverne generelt glæder sig til komme til skole. Eleverne generelt er glade for at

Læs mere

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole THISTED KOMMUNE Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole Mål: Vi vil fremme og værne om god trivsel i klassen og på skolen Vi vil forebygge dårlig trivsel blandt skolens elever og personale

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning.

Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning. Trivselsplan Forord Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning. Ingen plan kan garantere at mobning ikke opstår. Men erfaring bl.a. fra Sverige viser, at en systematisk plan,

Læs mere

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik Mobbepolitik Store Heddinge skole Store Heddinge skole bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning accepteres ikke på skolen. Det forventes

Læs mere

Trivselspolitik på Frederikssund private Realskole.

Trivselspolitik på Frederikssund private Realskole. Trivselspolitik på Frederikssund private Realskole. Indledning begrundelse og formål. Definition af mobning mobning eller drilleri. Hvordan opdager man mobning. Trivselsfremmende tiltag. Beredskab og handlemuligheder

Læs mere

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På

Læs mere

Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri!

Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri! Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Bislev Landsbyordning Forord I sommeren 1999 blev der ved Bislev Skole nedsat en arbejdsgruppe,

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling. - FORORD Skolebestyrelsen på Gjellerupskolen har taget initiativ til, at skolen udarbejder en mobbepolitik indeholdende mobbedefinition, målsætning og handleplaner for aktivt at modvirke mobning. Det er

Læs mere

Hvis det bliver en mobbeklasse:

Hvis det bliver en mobbeklasse: Hvis det bliver en mobbeklasse: 1. Konsekvens for hele gruppen: Medlidenhedsstopper Dårligere læringsmiljø 2. Konsekvens for ofrene: Sygdomme & livslede Udviklingspsykologiske konsekvenser? Mobning en

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Mobning - må vi så være fri!

Mobning - må vi så være fri! Mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Nibe Skole Forord I sommeren 1999 blev der ved Nibe Skole nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at komme med forslag til initiativer

Læs mere

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på

Læs mere

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil GRUNDSKOLER Trivselserklæring for: Campusskolen Udarbejdet (dato): November 2014 Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi, at: Man er tryg og har det godt med andre elever såvel som ansatte.

Læs mere

MOBNING til forældre, elever og personale

MOBNING til forældre, elever og personale MOBNING til forældre, elever og personale Forord Folketinget vedtog i foråret 2001»lov om undervisningsmiljø«. Loven slår fast, at mobning ikke er tilladt. På Søndre Skole gennemførtes som konsekvens af

Læs mere

Rungsted Skoles. Trivselspolitik

Rungsted Skoles. Trivselspolitik Rungsted Skoles Trivselspolitik Rungsted Skoles Trivselspolitik Værdigrundlag for trivselspolitikken s. 3 Mål s. 3 Den daglige proces s. 3 Definition af mobning og drilleri s. 4 Især til skolens forældre:

Læs mere

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Trivselserklæring, Hylleholt skole

Trivselserklæring, Hylleholt skole Formål: Vi på Hylleholt Skole ønsker med denne trivselserklæring at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen, hvor det tydeliggøres, dels hvad

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Værdiregelsæt på Holmebækskolen Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge

Læs mere

Gældende fra Juni 2011

Gældende fra Juni 2011 Antimobbestrategi for Østervangskolen Gældende fra Juni 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at beskytte elevernes undervisningsmiljø, så vi undgår mobning og dermed fremmer en

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle

Læs mere

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt

Læs mere

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 spurvelundskolen.buf@odense.dk EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

Mobning Et fællesskab hvor ikke alle får adgang. Antimobbekonsulent Jo Niclasen joniclasen@gmail.com

Mobning Et fællesskab hvor ikke alle får adgang. Antimobbekonsulent Jo Niclasen joniclasen@gmail.com Mobning Et fællesskab hvor ikke alle får adgang Antimobbekonsulent Jo Niclasen joniclasen@gmail.com Ikke alle negative handlinger er mobning Dominerende adfærd Konflikter Drilleri (for sjov kontra for

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN

Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN Revideret 2011/12 Udgivet efteråret 2012 Hvorfor beskæftige sig med mobning? Mobning er ødelæggende for børns livsglæde, selvværd og sundhed. Børn, der mobbes, mistrives

Læs mere

Trivselsstrategi for Voldby Børneby. Gældende for 2012

Trivselsstrategi for Voldby Børneby. Gældende for 2012 Trivselsstrategi for Voldby Børneby Gældende for 2012 FORMÅL Hvad vil børn, ansatte og forældre med vores trivselsstrategi? Voldby Børneby har et fælles værdigrundlag, hvor vi møder hinanden med glæde,

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

Mobbeplan for Ørding friskole

Mobbeplan for Ørding friskole Mobbeplan for Ørding friskole Fakta: Ørding friskole er en lille Grundtvig-Koldsk børneskole med ca. 55-75 børn og tilhørende Børnehus og SFO. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme, leve

Læs mere

Trivselshandleplan - for elever og ansatte på Skovgårdsskolen

Trivselshandleplan - for elever og ansatte på Skovgårdsskolen Trivselshandleplan - for elever og ansatte på Skovgårdsskolen Skoleåret 2013/14 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD MÅL SUCCESKRITERIER MÅL OG PRAKSIS FOREBYGGENDE INDSATS EN ANTIMOBBESTRATEGI

Læs mere

Fri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet

Fri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet Fri for Mobberi Konference den 9. september 2009 Red Barnet PROGRAM FOR FORMIDDAGEN kl. 13.20 14.00 kl. 14.00 14.10 kl. 14.10 15.00 Præsentation, introduktion og lidt viden om mobning Pause med kaffe Praksiserfaringer

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

Hornbæk Skole august 2016

Hornbæk Skole august 2016 Hornbæk Skole august 2016 På Hornbæk Skole tolererer vi ikke mobning - fordi vi prioriterer et godt skolemiljø højt og - fordi trivsel er en forudsætning for udvikling og læring. Begrundelse: Trivsel er

Læs mere

Formål, målsætninger, succeskriterier... s. 2

Formål, målsætninger, succeskriterier... s. 2 Trivselsplan 2012 Formål, målsætninger, succeskriterier... s. 2 Begreber: Drilleri, konflikter og mobning; social eksklusionsangst Drilleri... s. 2 Konflikter... s. 2 Mobning; social eksklusionsangst...

Læs mere

Gældende fra den 1. februar 2010 revideret august 2012. Vi ønsker at Møllevangskolen er en skole, hvor børnene møder både omsorg og udfordring.

Gældende fra den 1. februar 2010 revideret august 2012. Vi ønsker at Møllevangskolen er en skole, hvor børnene møder både omsorg og udfordring. Antimobbestrategi for Møllevangskolen Gældende fra den 1. februar 2010 revideret august 2012 Formål Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at Møllevangskolen er en skole, hvor børnene møder

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning 14. juni 2011 Skæring skoles nye vision: Skæring Skole er Vores skole, hvor vi med udgangspunkt i den enkeltes og de fælles muligheder

Læs mere

HANDLEPLAN MOD MOBNING FOR SKOLE OG GFO

HANDLEPLAN MOD MOBNING FOR SKOLE OG GFO HANDLEPLAN MOD MOBNING FOR SKOLE OG GFO MUNKEGÅRDSSKOLEN, NOVEMBER 2005 Side 2 af 5 PÅ MUNKEGÅRD SKAL ALLE ELEVER, FORÆLDRE OG ANSATTE AKTIVT MEDVIRKE TIL AT STOPPE MOBNING SAMT ANDEN UACCEPTABEL ADFÆRD.

Læs mere

Vi står sammen mod mobning

Vi står sammen mod mobning Vi står sammen mod mobning - Vi siger fra og gør noget ved det Thurø Skoles handleplan mod mobning - elev Kære elev Denne information er til dig, og vi håber den kan være en hjælp for dig, hvis du oplever

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

Gældende fra den 8. august 2016

Gældende fra den 8. august 2016 Bilag 2 Antimobbestrategi for Eltang Skole og Børnehave Gældende fra den 8. august 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I Eltang Skole og Børnehave har vi tradition for meget få tilfælde

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats

Læs mere

Fri for mobberi SÅDAN FOREBYGGER VI MOBNING OG FREMMER TRIVSEL PÅ CHRISTIANSHAVNS DØTTRESKOLE ALLE TIDERS SKOLE.

Fri for mobberi SÅDAN FOREBYGGER VI MOBNING OG FREMMER TRIVSEL PÅ CHRISTIANSHAVNS DØTTRESKOLE ALLE TIDERS SKOLE. Fri for mobberi SÅDAN FOREBYGGER VI MOBNING OG FREMMER TRIVSEL PÅ CHRISTIANSHAVNS DØTTRESKOLE ALLE TIDERS SKOLE. Målsætning: På Christianshavns Døttreskole lægger vi vægt på at skabe et udbytterigt og

Læs mere

Antimobbeplan for Læssøesgade Skole

Antimobbeplan for Læssøesgade Skole Skoens antimobbeplan er vedtaget af skolebestyrelsen den 18.3.10 Det er samtidig besluttet at planen sendes ud i høring. Antimobbeplanen er udarbejdet af et udvalg med input fra elever, forældre lærere,

Læs mere

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselsstrategi? Vi vil gøre en aktiv indsats for At alle børn oplever trivsel. At børnene støttes

Læs mere

Handleplan i tilfælde af mobning

Handleplan i tilfælde af mobning Handleplan i tilfælde af mobning Tove Ditlevsens Skole 1 Trivsel og mobning. Tove Ditlevsens Skole marts 2009 Vi sætter elevernes trivsel højt, og anser mobning af alle slags som en yderst alvorlig sag,

Læs mere

Mobbepolitik på Ny Holte Skole

Mobbepolitik på Ny Holte Skole Mobbepolitik på Ny Holte Skole Indholdsfortegnelse INDLEDNING...1 DEFINITION PÅ MOBNING...2 HVORDAN OPDAGER MAN MOBNING...3 HVAD GØR HJEMMET VED MISTANKE OM MOBNING...6 HVAD GØR SKOLEN VED MISTANKE OM

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Trivselslæseplan for 1. klasse. Samvær i klassen SKANDERBORG REALSKOLE

Trivselslæseplan for 1. klasse. Samvær i klassen SKANDERBORG REALSKOLE Trivselslæseplan for 1. klasse Samvær i klassen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

Antimobbestrategi: Fælleskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Antimobbestrategi: Fælleskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling Antimobbestrategi: Fælleskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling Trivsel og læring er hinandens forudsætninger. På Nivå Skole og Børnehusene Nivå arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen

Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen Gældende fra den 15. august 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker en skole med trivsel, positive relationer, faglighed og god adfærd, hvor

Læs mere

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6 Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen

Læs mere