REFERAT SUNDHEDD & OMSORGSUDVALGET. den i Borgmesterens mødelokale

Transkript

1 REFERAT SUNDHEDD & OMSORGSUDVALGET den i Borgmesterens mødelokale

2 Afbud SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden Udkast til sektorplan for Omsorg Mulige udbudsområderr Test til sikring af effektiv genoptræning Sygdoms- og sundhedsprofil Vedligeholdelsestræning - brugertilfredshed Information, forespørgsler og orientering PUNKTER PÅ LUKKET MØDE Side 2 af 14

3 Sagsnr. 1 Godkendelse af dagsorden Sundhed & Omsorgsudvalget, den punkt nr. 1 Godkendt Side 3 af 14

4 Sagsnr Udkast til sektorplan for Omsorg Indledning Sektorplanen er et værktøj, som skal kunne bruges som budgetteringsgrundlag og hvor forholdet til kommuneplanen beskrives. Desuden foretages arealreservationer. I sektorplanen skal nye tiltag prioriteres og forholdet til budgettet skal beskrives. Udkast til Sektorplan for Omsorg er udarbejdet i overensstemmelse med Rammer for sektorplanlægning, som fastlægger retningslinjer for sektorplanlægning i alle Esbjerg Kommunes sektorforvaltninger. Sundhed & Omsorg har ikke en gældende sektorplan for Omsorg. Sagsfremstilling Udkast til Sektorplan for Omsorg af , som er bilagt sagsfremstillingen, in- af deholder oplysninger af betydning for vurderingen af behovet for tilvejebringelse plejeboliger på ældreområdet. Udkastet har p.t. snarere karakter af planlægning end af at være en plan. Udkastet er tænkt at kunne danne grundlag for først en diskussion af prioritering af udviklingstiltag og derefter budgetønsker i forbindelse med budget Lovgrundlag, planer m.v... Økonomi (endnu). Personaleforhold. Planmæssige konsekvenser. Konsekvenser for andre udvalg. Side 4 af 14

5 Høring Sektorplanen skal have karakter af en plan forinden den sendes i høring. INDSTILLING Direktionen indstiller, at Vurdering herunder alternativer Hvis ikke sektorplanen udarbejdes, har forvaltningen ingen prioriteret liste over ønske- for reno- de tiltag, og dermed intet styringsredskab. Ej heller et budgetteringsgrundlag vering og tilvejebringelse af boliger på ældreområdet. Udkast til Sektorplan for Omsorg drøftes ud fra diskussionsoplægget, og udvalgets anbefalinger inddrages i det videre arbejde med sektorplanen. Sundhed & Omsorgsudvalget, den punkt nr. 7 Udsat Bilag Diskussionsoplæg til Udkast til Sektorplan for Omsorg Udkast til Sektorplan for Omsorg Sundhed & Omsorgsudvalget, den punkt nr. 2 Drøftet Side 5 af 14

6 Sagsnr Mulige udbudsområder Indledning Fortsat drøftelse af mulige udbud og udlicitering indenfor udvalgets områder. Procesbeskrivelse vil foreligge til mødet. INDSTILLING Direktionen indstiller, at Sagen drøftes Sundhed & Omsorgsudvalget, den punkt nr. 3 Drøftet Side 6 af 14

7 Sagsnr Test til sikring af effektiv genoptræning Indledning Esbjerg Kommune bruger nu test til at dokumentere, om den ergo- og fysioterapeuti- skal bru- ske genoptræning giver den forventede fremgang for borgeren. Resultaterne ges til at prioritere og finpudse træningstilbuddene. Målet er at sikre borgerne den bedst mulige genoptræning baseret på indsatser, der virker. Terapeuterne i Esbjerg Kommunes Genoptræning behandler borgere ud fra en indivi- duel, faglig vurdering. Nu suppleres denne metode med et systematisk måleredskab i form af test, som er knyttett tæt til faglige standarder. Redskabet skal være med til at sikre, at den træning, som tilbydes, har størst mulig virkning. Terapeuterne har selv været med til at udvikle det nye redskab og har store forventninger til det som et mid- del til fortsat kvalitetsudvikling med borgeren i centrum. Testene er et vigtigt redskab i det daglige samarbejde mellem fysioterapeut og borger, både når der skal sættes mål for træningen, og når træningsforløbet skal evalueres. For borgeren er det at blive testet også med til at øge motivationen og bevidstheden om eget ansvar for træningen. Til mødet vil medarbejdere de er p.t. fra Genoptræningen orientere om processen og hvor langt INDSTILLING Direktionen indstiller, at Orienteringen tages til efterretning. Bilag Pressemeddelelse Sundhed & Omsorgsudvalget, den punkt nr. 4 Godkendt Side 7 af 14

8 Sagsnr Sygdoms- og sundhedsprofil Indledning På baggrund af adskillige analyser om den kommunale medfinansiering, der ligger 25 mio. over gennemsnittet, blev Sygdoms- og sundhedsprofilen udarbejdet. Sagsfremstilling Sygdoms- og sundhedsprofilen 2010 for Esbjerg Kommune kortlæggerr den almene sundhedstilstand hos borgere i Esbjerg Kommune. Profilen beskriver de faktorer, der kan begrunde niveauet for de kommunale udgifter på sundhedsområdet og forskelle heri på tværs af områder. Hensigten med sygdoms- og sundhedsprofilen er at skabe et værktøj der skal indgå i de politiske beslutnings- og prioriteringsprocesser vedrørende den kommunale sundhedsindsats og danner dermed bl.a. grundlaget for udarbejdelsen af en fremtidig sundhedspolitik for Esbjerg Kommune. Derudover skal profilen anven- sundheds- des i det daglige arbejde med planlægning og gennemførelse af kommunale opgaver. Sygdoms- og sundhedsprofilen skal bidrage til at besvare følgende spørgs- Hvad er status på de mest afgørende faktorer for helbredet, herunder demogra- mål: Hvordan er sundhedstilstanden blandt borgerne i Esbjerg Kommune? fiske og socioøkonomiske forhold samt ydre levevilkår? I hvilke områder og mod hvilke målgrupper skal Esbjerg kommune sætte ind for at fremme sundhedstilstanden blandt borgerne? Hvilke muligheder har vi for at fremme sundhedstilstanden i Esbjerg Kommune? Dermed rækker Sygdoms- og sundhedsprofilen ud over en traditionel sundhedsprofil. Profilen indeholder endvidere sammenligninger af resultater på tværs af sogne. her- sundheds- med identificeres områder og befolkningsgrupper med særligt behov for fremme, forebyggende og rehabiliterende indsatser. Gennem en kombination af oplysninger om sundhedspåvirkende faktorer og kortlæg- profilen såle- ning af områder, der huser særligt udsatte befolkningsgrupper, bidrager des til en fokuseret og målrettet indsats i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse, men også i forhold til borgere, der gennemgår et sygdoms- og behandlingsforløb. Sygdoms- og sundhedsprofilen er baseret på data fra en lang række datakilder. Der kan generelt skelnes mellemm data fra relevante offentlige registre, der dækker samtlige indbyggere i Esbjerg, og data, der er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt et tilfældigt udsnit af borgere i Esbjerg Kommune. Sygdoms- og sundhedsprofilen bygger på forskellige datakilder, herunder data fra en lang række offentlige registre, herunder Landspatientregisteret, Folkeregisteret, BBR og Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Derudover anvendes registerdata fra Esbjerg Kommunes egne systemer såvel som offentligt tilgængelige oplysninger i Sta- har det tistikbanken. For at få information om borgernes sundhedsadfærd, holdninger og livskvalitet derudover været nødvendigt at spørge borgerne selv. Med udgangspunkt i spørgeske- Side 8 af 14

9 maet "Hvordan har du det? Sygdoms- og sundhedsprofil blandt voksne borgere i Esover 16 år i bjerg Kommune" er der foretaget knap interviews med borgere kommunen. For at sikre deltagelse fra borgere i alle samfundslag har vi foretaget tele- har været at foninterviews samt besøgsinterviews med bl.a. tolk. Formålet med dette nå flere af de borgere, der typisk ikke deltager i denne form for undersøgelse. Resultat af sygdoms- og sundhedsprofil 2010 for Esbjerg Kommune Profilen afslører, at borgerne i Esbjerg Kommune generelt er raske, men at en række demografiske og socioøkonomiske faktorer fører til forskelle i sundhedstilstanden på tværs af befolkningsgrupperr såvel som områder af kommunen. Følgende resultater kan i den forbindelse fremhæves: Alder er den faktor, der er mest forbundet med udvikling af kroniske sygdomme. Selvom gennemsnitsalderenn i Esbjerg Kommune ikke afviger fra landet som helhed skal vi være opmærksom på, at en relativ stor andel i aldersgruppen år sand- synligvis vil føre til et øget pres på sundhedsudgifterne i de kommendee år. Etnicitet kan have betydning for forekomsten af sygdomme som følge af etniske for- af genetiske skelle i normer og sundhedsadfærd. Desuden kan visse etniske grupper årsager være mere disponeret for specifikke sygdomme end andre. Eksempelvis ramtype 2 diabetes mes etniske minoriteter relativt oftere af livsstilssygdomme, herunder og astma. I forhold til hele landet er andelen af indvandrere og efterkommere i Esbjerg Kommune under landsgennemsnittet, omend de etniske minoriteter er overrepræsenaf indbyggerne teret i Jerne og Kvaglund sogne, hvor henholdsvis 20 pct. og 17 pct. stammer fra ikke-vestlige lande. Generelt viser profilen, at Jerne og Kvaglund, grundet sognenes relativt store andel etniske minoriteter og socialt udsatte borgere, bør være fokusområder i forhold til vores forebyggende indsats i kommunen. Indkomst - og dermed det økonomiske råderum - påvirker på mange områder bor- i Esbjerg Kom- gernes muligheder for at kunne føre en sund livsstil. Indkomstniveauet mune er generelt lavere end niveauet i landet som helhed. Dette forhold skyldes, at uddannelsesniveauet i Esbjerg Kommune er forholdsvis lavt, og at relativt mange es- på tværs af bjergensere er uden for arbejdsstyrken. Indkomstniveauet varierer dog sogne. Idet profilen ligeledes afslører en række signifikante sammenhænge mellem udbredelsen af de mest almindelige folkesygdomme og de indkomstrelaterede socio- for syg- økonomiske forhold (jo færre økonomiske ressourcer, jo større sandsynlighed dom). Dette indikerer, at vi i Esbjerg Kommune bør anlægge en differentieret strategi i vores sundhedsfremmende indsats på tværs af områder i kommunen. I forhold til den forebyggende indsats viser profilen, at vi bør målrettee vores forebyggende indsats mod de etniske minoriteter og lavindkomstgrupperne. En analyse af borgernes sundhedsadfærd og generelle helbred viser således, at der især i disse grupper findes en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til blandt andet rygning, kost og motion. Ligeledes er disse grupper overrepræsenteret blandt borgere med so- synes der ikke cial stress og dårligt helbred. Kun i forhold til et overforbrug af alkoholl at kunne spores væsentligee forskelle mellem borgerne i forhold til demografi og sociale forhold. Profilen påpeger, at det i Esbjerg Kommune er de demografiske og socioøkonomiske faktorer, der kan forklare sundhedstilstanden blandt borgerne. En analyse af de ydre levevilkår, herunder luft- og vandkvalitet samt grønne områder, viser, at Esbjerg Kommune ikke har store udfordringer i relation til bl.a. forurening. Side 9 af 14

10 Lovgrundlag, planer m.v.. Økonomi Personaleforhold Planmæssige konsekvenser Konsekvenser for andre udvalg Høring Vurdering herunder alternativer INDSTILLING Direktionen indstiller, at udvalget tager profilen til efterretning og den indgår i det vi- dere arbejde med sundhedspolitikken. Bilag Sygdoms- og sundhedsprofil 2010 Sundhed & Omsorgsudvalget, den punkt nr. 5 Godkendt Side 10 af 14

11 Sagsnr Vedligeholdelsestræning - brugertilfredshed Indledning Borgere med særlige behov kan efter individuel og konkret vurdering få tilbudt vedliet væsentligt geholdelsestræning af Esbjerg Kommune. Vedligeholdelsestræning er opgaveområde i forbindelsee med at skabe de bedste rammer for et godt og trygt liv og sikre borgerne længst muligt aktiv i eget liv. Sagsfremstilling I Esbjerg Kommune lægges der stor vægt på evaluering af ydelser og tilbud for at sikre høj kvalitet i udførelsen af opgaverne. Derfor har Sundhed & Omsorg i foråret 2010 i samarbejde med konsulentfirmaet Rambøll gennemført en undersøgelse af brugertil- der fredsheden på området for vedligeholdelsestræning. Med vedligeholdelsestræning tænkes der både på den vedligeholdelsestræning, sker i forbindelse med, at borgeren modtager hjælp i hjemmet til personlig hjælp/pleje, rengøring o.l. samt den træning, der foregår, når borgeren er på et pleje- af vedligeholdelsestræningen i Esbjerg Kommune. Undersøgelsen omfatter borgere i center eller på et midlertidigt døgnophold. Brugertilfredshedsundersøgelse af vedligeholdelsestræning Sundhed & Omsorg har i foråret 2010 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse Esbjerg Kommune, der i løbet af det seneste halve år har modtaget vedligeholdelsesborgere med link træning i hjemmet eller på et plejecenter. Der blev udsendt breve til til en hjemmeside, hvor spørgeskemaet kunne besvares elektronisk. Borgeren havde derudover mulighed for at vente med at besvare spørgeskemaet til de blev kontaktet pr. telefon af en interviewer fra Rambøll. I alt deltog 544 borgere i undersøgelsen og svarprocenten blev derfor på 70,5 % svarede via telefoninterviews, mens 77 udfyldte spørgeskemaet via internettet. I undersøgelsen er 75 % af borgerne over 65 år og størstedelen har modtaget vedligeholdelsestræning på et plejecenter. Formålet med denne undersøgelse var at afdække brugernes tilfredshed med vedligeom at undersøge holdelsestræningen i Esbjerg Kommune. Ligeledes havde vi et ønske de enkelte distrikter i forhold til hinanden med henblik på udvikling af området. Under- er det mu- søgelsens resultater er opdelt på Esbjerg Kommunes ni distrikter. Dermed ligt at udnytte distrikterness forskellige kompetencer via bl.a. best practice. Vi har adtil 84 % brugertil- ministrativt fastsat et ambitiøst mål på minimum 4,2, hvilket svarer fredshed 1. Ud fra resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen for vedligeholdelses- de enkelte træning vil Sundhed & Omsorg udarbejde handleplaner/indsatser for distrik- 1 I spørgeskemaet kan borgeren enten svare meget tilfreds (5), tilfreds (4), hverken eller (3), utilfreds (2) eller meget utilfreds (1). Side 11 af 14

12 ter i Esbjerg Kommune der ikke lever op til denne målsætning, med henblik på en udmed vedligeholdel- vikling af tilbuddene i disse distrikter. Undersøgelsens resultater Der tegner sig et særdeles positivt billede af borgernes tilfredshed sestræningen i Esbjerg Kommune. Generelt er hele 92 % af borgerne tilfredse med træningen i centrene, mens 89 % af borgerne er tilfredse med træningen i eget hjem. Øvrige resultater og anbefalinger er vedlagt i notat omkring udarbejdelse af handlepla- ner for de enkelte distrikter i Esbjerg Kommune. Lovgrundlag, planer m.v.. Økonomi Personaleforhold Planmæssige konsekvenser Konsekvenser for andre udvalg Høring Vurdering herunder alternativer INDSTILLING Direktionen indstiller, at Sundheds & Omsorgsudvalget tager brugertilfredshedsunder- søgelsen til efterretning Side 12 af 14

13 Bilag Bilag til notat Notat vedr. handleplaner for vedligeholdelsestræning Rapport omkring vedligeholdelsestræning Sundhed & Omsorgsudvalget, den punkt nr. 6 Udsat Side 13 af 14

14 Sagsnr. 7 Information, forespørgsler og orientering Orientering om formandens virksomhed Boligventeliste, opgørelse pr til orientering. Se notat Bilag Boligventeliste, opgørelse pr Sundhed & Omsorgsudvalget, den punkt nr. 7 Orienteret Side 14 af 14