LØGMANSSKRIVSTOVAN LØGDEILDIN

Transkript

1 LØGMANSSKRIVSTOVAN LØGDEILDIN Føroya Løgting. Tórshavn, tann J.Nr.: 605-1/92 (at tilskila í svari) Viðgjørt: AMD/pm Tygara skriv Løgtingsmál nr. 111/1998: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning Mælt verður ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyar hjálagda uppskot til Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Viðmerkingar Á vári 1993 heitti landsstýrið á ríkismyndugleikarnar um at skipa soleiðis fyri, at familjurættarligar lóggávan varð dagførd. Løgmansskrivstovan hevur við skrivi dagfest 2. juli 1998 frá Ríkisumboðsmanninum fingið uppskot løgmálaráðsins til kongaliga fyriskipan um ígildissetan fyri Føroyar av lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (hjúnabandslógin). Løgmálaráðið sigur í skrivi dagfest 24. juni 1998, at arbeiðið við at dagføra alla familjurættarligu lóggávuna er víttfevnandi og krevur nógva arbeiðsorku, og verður tí einans í fyrsta umfari uppskot til fyriskipan um ígildissetan av hjúnabandslógini lagt fyri heimastýrið. Galdandi hjúnabandslóg er frá 1922, og er hon ikki stórvegis broytt síðan, meðan tað sama ikki er galdandi í Danmark. Hetta hevur ført við sær, at tað nú er stórur munur á rættarstøðuni. Ríkisumboðið hevur boðað frá, at viðskiftafólkini eru ónøgd við hesa støðu, og hava ilt við at skilja, at føroysku reglurnar bæði viðvíkjandi innihaldinum í reglunum og hvussu málsviðgerðin verður framd ikki fylgja við tíðini. Ígildissetan av nýggju hjúnabandslógini er sostatt fyrsta stigið móti, at øll tann familjurættarliga lóggávan verður dagførd, og tær lógirnar, sum íresta eru rættarvirknaðarlógin, myndugleikalógin, barnalógin og ættleiðingarlógin. TINGANES POSTSMOGA TÓRSHAVN TELEFON TELEFAX

2 Hjálagt er uppskotið til fyriskipan (skjal 1), skjal ið vísir galdandi lóg og nýggja uppskotið (skjal 2), skriv løgmálaráðsins dagfest 24. juni 1998 (skjal 3) og skriv frá Ríkisumboðsmanninum, dagfest 11. august 1998, við notati viðvíkjandi uppskotinum til fyriskipan (skjal 4). Viðmerkingar til tær einstøku greinarnar (Kapittul 1 ( irnar 1-5) um trúlovilsi, sum eru í galdandi lóg, verða ikki tiknar við í nýggja uppskotinum.) Kapittul 1 í nýggja uppskotinum er um hjúnabandstreytirnar, og eru tað nakrar ásetingar í galdandi lóg, ið ikki eru við í nýggja uppskotinum. Strikað er reglan um, at persónur við ymiskum brekum ikki kann giftast uttan loyvi frá løgmálaráðharranum ( 10), og reglan um at persónur, ið hevur smittandi kynssjúku bert kann giftast undir ávísum treytum ( 11). Heldur ikki er við reglan um kærufreist, tá hjúnaband er uppsloyst við dómi ( 15), og reglan um at kvinna, sum hevur verið gift, ikki kann giftast aftur fyrr enn 10 mánaðir eftir, at fyrra giftan er endað, uttan so, at hon ikki er við barn frá tíðini áðrenn giftan endaði, ella 10 mánaðir eru farnir frá tí at samlívið við mannin endaði ( 16). Heldur ikki eru í uppskotinum áseting um, at um partarnir ikki hoyra til sama trúðarsamfelag, so skal støða takast til, í hvørjari trúgv børnini í hjúnabandinum skulu uppald ( 18). 1 ásetir, at um persónur er undir 18 ár, má ríkisumboðsmaðurin geva loyvi til giftarmál. Sambært galdani lóg verður hetta gjørt við kongabrævi, men er ásetingin í uppskotinum tó staðfesting av galdandi praksis. 2 sigur, at loyvi krevst frá foreldrunum til giftarmál, um persónurin er undir 18 ár. in er so at siga óbroytt. 3 ásetir, at persónur, ið er ómynduguggjørdur, ikki kann giftast uttan samtykki verjans. Henda in er óbroytt. 4 sigur at um loyvi verður noktað, kann Ríkisumboðsmaðurin, fyrr háyvirvaldið, geva loyvi. 5 sigur, at skyldfólk i beinari linju og systkin ikki kunnu giftast. in er óbroytt. 6 setir forboð móti, at persónar giftast, har annar hevur verið giftur við skyldfólki hjá hinum í benari linju, uttan so, at loyvi fæst frá Ríkisumboðsmanninum. 7 setir forboð móti at adoptivbarn og adoptantur verða gift. Henda er ikki í galdandi lóg. 8 sigur, at persónur, sum fyrr hevur verið giftur, ikki kann giftast aftur, so leingi fyrra giftan varir. in er óbroytt. 9 ásetir, at perónur, sum hevur verið giftur, ikki kann giftast aftur, fyrr enn alment skifti er byrjað ella privat skifti er endað. Hetta er tó ikki galdandi, um als ongin ognarfelagsskapur var millum hjúnini, ella frítøka fyri skifti hevur serstaka heimild. Somuleiðis kann Ríkisumboðið geva undantak. in er broytt í mun til galdandi lóg, og kann nú ikki longur verða ásett tí hjúnafelagnum, ið hevur fram hjúnabandsbrot, ein freist fyri, nær hann kann giftast aftur. 10 sigur, at hvør av pørtunum skal upplýsa, um hann hevur ella væntar barn við øðrum manni ella kvinnu, og fevnir upplýsingarskyldan eisini um adoptivbørn. in er ikki í galdandi lóg. 2/Fejl! Ukendt argument for parameter.

3 (Kapittul 3 og kapittul 4 í galdandi lóg eru um lýsing og um vígslu. Hesar reglurnar verða í nógvum førum strikaðar ella gjørdar einfaldari.) Kapittul 2 í uppskotinum er um kanning av hjúnabandstreytunum og um vígslu. Sambært galdandi lóg er tað landfútin, ið fremur borgarliga vígslu, meðan tað eftir nýggja uppskotinum er formaðurin í kommunustýrinum. Annars verða reglurnar um lýsing og kanning av hjúnarbandstreytunum gjørdar einfaldari. 11 sigur, at áðrenn giftarmál skal staðfestast, at hjúnabandstreytirnar eru í lagi. Løgmálaráðharrin ásetir nærri treytir um hetta. 12 sigur, at kanningin av hjúnabandstreytunum verður framd av prestinum ella formanninum í kommunustýrinum, og kann presturin heimila kateketinum at fremja kanningina sína vegna. Sambært stk. 2 verður kanningin framd har, sum partarnir búgva, og um eingin býr í Føroyum, verður kanningin gjørd, har sum annar parturin uppiheldur sær. Sambært stk. 3 kann Løgmálaráðharrin áseta gjald fyri umseting av skjølum og til tolk. 13 ásetir, at um partarnir ynskja tað kann verða lýst við kunngering frá prædikustólinum, og verða reglur um hetta ásettar av kirkjumálaráðharranum. 14 ásetir, at vígslan kann vera kirkjulig ella borgarlig. Hjún, ið eru borgaliga vígd, kunnu fáa hjúnarlagið kirkjuliga vælsignað av einum presti í fólkakirkjuni. Reglur um hetta verða ásettar av kirkjumálaráðharranum. 15 ásetir at innan fókakirkjuna fremja prestarnir í fólkakirkjunin vígsluna, og at kirkjumálaráðharrin ásetir nærri reglur um, hvørjir prestar í fólkakirkjuni kunnu víga, og í hvørjum førum teir hava skyldu til tess. Í stk. 2 verður ásett, at kirkjulig vígsla innan onnur trúarsamfelag verður framd av prestum, ið verða heimilaðir til tess av kirkjumálaráðharranum. 16 sigur, at øll kunnu verða borgarliga vígd, og at formaðurin í kommunustýrinum fremur vígsluna. Formaðurin kann heimila øðrum sína vegna at fremja víglsuna. 17 sigur, at vígslan ikki kann verða framd, fyrr enn ein av teimum myndugleikum, ið nevndir eru í 12, hava váttað, at hjúnarbandstreytirnar eru loknar. Undantak kann tó verða gjørt, um t.d. sjúka ella aðrar umstøður gera, at vígslan annars ikki kann fara fram. Vígsla kann tó ongantíð verða framd, um vígslumyndugleikin kennir til, at hjúnarbandstreytirnar ikki eru loknar. 18 sigur, at í minsta lagi tvey vitnir skulu vera til staðar, og at partarnir samstundis skulu vera til staðar og boða frá, at teir vilja giftast. Vígslumyndugleikin skal so gera kunnugt, at tey eru hjún. Reglurnar um, hvussu fram skal farast, í samband við kirkjuliga og borgarliga vígslu, verða ásettar av ávíkavist kirkjumálaráðharranum og løgmálaráðharranum, og kann løgmálaráðharrin áseta reglur um gjald fyri tolk undir vígsluni, tá ongin av pørtunum er búsitandi í ríkinum. 19 sigur, at ein vígsla einans hevur gildi, um hon fer fram fyri einum myndugleika, sum sambært lógini hevur heimild at víga, og tá treytirnar í 18 eru loknar. Er vígslan ikki gyldug eftir hesum, kann løgmálaráðharrin undir serligum umstøðum góðkenna hana. 20 sigur, at kirkjumálaráðharrin kann áseta reglur um høvið hjá føroyskum og donskum prestum at fremja vígslu uttanlands. Í upprunaliga uppskotinum frá løgmálaráðnum stóð einans donskum, men er nú eisini sett inn føroyskum. Uttanríkismálaráðharrin kann áseta reglur um 3/Fejl! Ukendt argument for parameter.

4 høvið hjá diplomatiskum og konsulerum tænastumonnum at fremja vígslu uttanlands. Lógarinnar reglur um hjúnarbandstreytirnar og vígslu verða at nýta á hesar vígslur, og kanningin av hjúnarbandstreytunum kann verða framd av teimum tænastumonnum, sum uttanríkismálaráðharrin hevur heimilað til tess. Kapittul 3 er um ógildan av hjúnabandi og eru reglurnar ikki stórvegis broyttar, men orðingin nútímansgjørd. 21 sigur, at hjúnaband í ávísum førum verður ógildað við dómi, og eru ásetingarnar annars nøkulunda tær somu sum í 42 í galdandi lóg. 22 ásetir, at umframt í teimum førum sum nevnd eru í 21 kann hjúnaband verða ógildað við dómi eftir pástandi frá tí eina hjúnafelagnum, tað kann t.d. vera, um hesin varð tvungin at giftast. 23 sigur, at ógildan hevur sama rættarvirknað sum hjúnarskilnaður, og verður eisini ásett, at um ognarbýtið eru reglurnar i 69 í skiftilógini galdandi. 24 sigur, at tann hjúnarfelagin, sum ikki kendi til grundirnar fyri ógildan, í ávísum førum kann fáa endurgjald. 25 ásetir regur um ógildan, tá ein av pørtunum í einum hjúnalagi, sum kundi ógildast, doyr. 26 sigur, at um ein hjúnarfelagi, sum er giftur í stríð við 8, doyr, innan hjúnabandið er ógildað, so eigur hjúnafelagin í fyrstu giftuni tann rætt móti triðjamanni til endurgjald, pensión ella annan fíggjarligan ágóða, sum við deyða tilkemur einum eftirsitandi hjúnarfelaga, um ikki annað framgongur av umstøðunum. Kapittul 4 er um separatión og hjúnarskilnað. Í galdandi lóg eru hesar reglurnar í kapittul 6. Reglurnar eru í uppskotinum einklari enn í galdandi lóg, og kravd meklan, sum hevur givið nógvar praktiskar trupulleikar, gongur út. Reglurnar í galdandi lóg um, at hjúnarskilnaður kann verða givin eftir 1½ ella 2½ árs separatión alt eftir um partarnir eru samdir um hjúnarskilnað, verða styttar til ½ ella 1 ár. 27 sigur, at ein hjúnafelagi, ið ikki metir seg at kunna halda áfram við samlívinum, hevur rætt til separatión. 28 sigur, at um hjúnafelagarnir taka uppaftur ella halda áfram við samlívinum, so fellur avleiðingin av separatiónini burtur. 29 sigur, at ein hjúnafelagi hevur rætt til hjúnarskilnað eftir 1 árs separatión, og um hjúnafelagarnir eru samdir, so hava teir rætt til hjúnarskilnað eftir 6 mánaðars separaratión. 30 sigur, at hjúnafelagar hava rætt til hjúnarskilnað, tá teir vegna ósemju hava livað sundurskild seinastu 2 árini. 31 sigur, at hjúnarfelagi hevur rætt til hjúnarskilnað, tá hin hjúnarfelagin hevur verið ótrúgvur ella líknandi. Hetta er tó ikki galdandi, um hetta er farið fram meðan hjúnafelagarnir vóru separeraðir. 32 sigur, at ein hjúnarfelagi hevur rætt til hjúnarskilnað, tá hin hjúnarfelagin hevur framt grovan harðskap móti honum ella børnunum. 4/Fejl! Ukendt argument for parameter.

5 33 sigur, at ein hjúnarfelagið hevur rætt til hjúnarskilnað, tá hin hjúnarfelagin hevur gift seg aftur í stríð við sigur, at at separatión og hjúnarskilnaður verður givin við dómi ella skilnaðarloyvi, og verður loyvi einans givið, um ávísar treytir eru loknar. 35 sigur, at um báðir partar ynskja tað, kann presturin royna at fáa partarnar at semjast. Reglur um hetta verða ásettar av kirkjumálaráðharranum eftir samráðing við løgmálaráðharran, og kann løgmálaráðharrin áseta reglur um ókravda ráðgeving av hjúnarfelagum, innan separatión ella hjúnarskilnaður verður veittur. 36 sigur, at innan loyvi til separartión ella hjúnarskilnað verður givið, skal samráðast um treytirnar, men í ávísum føri er samráðing ikki neyðug. Eisini verður sagt, at løgmálaráðharrin setur nærri reglur og kann hann áseta, at um annar hjúnafelagin ikki býr í Føroyum, so fellur samráðing burtur. Kapitul 5 er um separatións og hjúnarskilnaðartreytir og broyting í treytum v.m. Viðvíkjandi foreldramyndugleika verður víst til myndugleikalógina, og í galdandi myndugleikalóg er ongin møguleiki fyri felags foreldramyndugleika. Í uppskotinum frá Løgmálaráðnum var ein grein sum segði, at reglurnar í leigulógini, um rættin hjá einum hjúnarfelaga at halda áfram at leiga felags íbúð, skuldi galda. Ongar slíkar reglur eru í føroysku leigulógini, og verður henda regla tískil ikki tikin við í uppskotinum. 37 sigur, at tær treytir, ið verða ásettar við einum dómi til separarión, eisini eru galdandi eftir ein hjúnarskilnað figin við støði í separatiónini. Viðvíkjandi uppihaldsskyldu kann tó við separatiónsdóminum verða tikin onnur avgerð. 38 sigur, at um foreldramyndugleikan yvir børnunum í samband við separartión ella hjúnarskilnað eru reglurnar í myndugleikalógini galdandi. 39 sigur, at í samband við separatión og hjúnarskilnað skal avgerð verða tikin, um ein hjúnarfelagi skal hava skyldu til at rinda uppihaldspening til hin hjúnarfelagan. 40 sigur, at um hjúnarfelagarnir ikki sjálvur gera avtalu um hetta, so tekur rætturin støðu til spurningin um uppihaldsskylduna, heruppií hvussu leingi skyldan skal standa við, meðan Ríkisumboðsmaðurin ásetir upphæddina. Um ikki serligar umstøður gera seg galdandi, kann rætturin í mesta lagi áleggja uppihaldsskyldu í 10 ár. Ásett verður eisini hvørji fyrilit skulu takast í samband við avgerð um uppihaldsskyldu. 41 ásetir, at uppihaldsskyldan fellur burtur, um hjúnarfelagin verður uppafturgiftur ella doyr. 42 sigur, at ein avtala millum hjúnarfelagarnar um uppihaldsskyldu ella um støddina, kann verða broytt við dómi, um umstøðurnar eru nógv broyttar. 43 sigur, at ein dómsavgerð um uppihaldsskyldu kann verða broytt við dómi, um umstøðurnar eru nógv broyttar, og at Ríkisumboðsmaðurin, um umstøðurnar tala fyri tí, kann broyta eina avgerð um støddina á uppihaldspeninginum, sum hann hevur tikið. 44 sigur, at um rættin til hjúnafelagapensión eftir hjúnarskilnað, eru serligu reglurnar í lóggávuni galdandi. 5/Fejl! Ukendt argument for parameter.

6 45 sigur, at um ein hjúnafelagi hevur havt serogn, kann undir ávísum umstøðum verða avgjørt við dóminum til separatión ella hjúnarskilnað, at tann eini hjúnafelagin skal lata hinum eina upphædd fyri at tryggja, at hesin ikki fíggjarliga verður órímuliga illa fyri. Sama er galdandi viðvíkjandi rættindum, ið ikki kunnu avhendast, ella annars eru av persónligum slag, og sum ikki ganga inn í býtið. 46 sigur, at um hjúnarfelagarnar hava gjørt avtalu um býtið av ogn, uppihaldsskyldu ella aðrar treytir, so kann avtalan við dómi verða broytt ella gjørd óbindandi, um hon verður mett órímulig fyri tann eina hjúnafelagan. Kapittul 6 er um gildiskomu v.m. Tað verður við teimum ásettu skiftisreglunum í stóran mun møguligt at koma inn undir tær nýggju reglurnar. Gildiskomudagurin verður ásettur við so langari freist, at tær kunngerðir, ið hoyra til lógina kunnu vera klárar við gildiskomuna. Anfinn Kallsberg, løgmaður fyri Høgna Hoydal, landsstýrismann / Marjun Hanusardóttir 6/Fejl! Ukendt argument for parameter.

7 U D K A S T til Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ægte skabs indgåelse og opløsning VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Skjal 1 I medfør af 67 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 8. marts 1991, som ændret senest ved 9 i lov nr. 232 af 2. april 1997, bestemmes, at lov om ægteskabs indgåelse og opløsning skal gælde for Færøerne i følgende affattelse: Kapitel 1 Ægteskabsbetingelser 1. Den, som er under 18 år, må ikke indgå ægteskab uden Rigsombudsmandens tilladelse. 2. Den, som er under 18 år og ikke tidligere har været gift, må ikke indgå ægteskab uden forældrenes samtykke. Stk. 2. Hvis den ene af forældrene er død, sindssyg, åndssvag eller uden del i forældremyndigheden, eller hvis dennes erklæring ikke kan indhentes uden særlig vanskelighed eller forsinkelse, er den andens samtykke tilstrækkeligt. 3. Den, som er umyndiggjort, må ikke indgå ægteskab uden værgens samtykke. 4. Nægtes samtykke efter 2-3, kan Rigsombudsmanden give tilladelse til ægteskabet, hvis der ikke er rimelig grund til nægtelsen. 5. Ægteskab må ikke indgås mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linje eller mellem søskende. 6. Ægteskab må ikke uden Rigsombudsmandens tilladelse indgås mellem personer, af hvilke den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje. Er der fællesbørn i det tidligere ægteskab, må tilladelsen kun gives, såfremt hensynet til børnene ikke taler derimod. 7. Adoptant og adoptivbarn må ikke indgå ægteskab med hinanden, så længe adoptivforholdet består. 8. Den, som tidligere har indgået ægteskab, må ikke indgå ægteskab, så længe det tidligere ægteskab består. 9. Den, som har været gift, må ikke indgå ægteskab, før offentligt skifte er påbegyndt eller privat skifte er afsluttet. Dette gælder dog ikke, hvis der ikke var noget formuefællesskab mellem ægtefællerne, eller fritagelse for skifte særligt er hjemlet. Endvidere kan Rigsombudsmanden tillade, at bestemmelsen i 1. pkt. fraviges, såfremt særlige grunde taler derfor. 10. Ægteskab må ikke indgås, uden at hver af parterne over for den anden og den myndighed, der skal prøve ægteskabsbetingelserne, har afgivet erklæring om, hvorvidt den pågældende har 7/Fejl! Ukendt argument for parameter.

8 eller venter børn med en anden mand eller kvinde. Oplysningspligten omfatter også adoptivbørn, men ikke børn, som er bortadopteret. Kapitel 2 Prøvelse af ægteskabsbetingelserne og vielse 11. Før ægteskab indgås, skal det godtgøres, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt. Justitsministeren fastsætter regler herom. 12. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne foretages af præsten eller kommunalbestyrelsens formand. Præsten kan bemyndige kateketen til at foretage prøvelse på sine vegne. Stk. 2. Prøvelsen foretages på det sted, hvor en af parterne bor. Har ingen af parterne bopæl på Færøerne, foretages prøvelsen på det sted, hvor en af parterne opholder sig. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling af udgifter til oversættelse af dokumenter, der er nødvendige i forbindelse med prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om betaling af udgifter ved medvirken af tolk i forbindelse med prøvelse af ægteskabsbetingelserne i tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl her i riget. 13. Efter parternes ønske kan der ske lysning ved kundgørelse fra prædikestolen. Regler herom fastsættes af kirkeministeren. 14. Ægteskab indgås ved kirkelig eller borgerlig vielse. Stk. 2. Ægtefæller kan få et ægteskab, som er indgået ved borgerlig vielse, kirkeligt velsignet af en præst i folkekirken. Regler herom fastsættes af kirkeministeren. 15. Kirkelig vielse inden for folkekirken foretages af dennes præster. Kirkeministeren fastsætter regler om, hvilke præster i folkekirken, der kan foretage vielser, og i hvilke tilfælde de har pligt hertil. Stk. 2. Kirkelig vielse indenfor andre trossamfund foretages af præster, som er bemyndigede hertil af kirkeministeren. 16. Adgang til at blive borgerlig viet står åben for alle. Vielsen foretages af kommunalbestyrelsens formand. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens formand kan bemyndige en eller flere personer til på sit ansvar at foretage vielse. 17. Vielse må ikke foretages, før en af de myndigheder, der er nævnt i 12, stk. 1, har attesteret, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt, jf. 12, stk. 1. Attesten skal være udstedt inden for de sidste 4 måneder. Stk. 2. Er der på grund af en af parternes sygdom alvorlig fare for, at en udsættelse af vielsen vil medføre, at denne ikke kan finde sted, kan vielse dog foretages, selv om der ikke eller kun delvis er sket prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Stk. 3. Vielse må aldrig foretages, såfremt det er vielsesmyndigheden bekendt, at ægteskabsbetingelserne ikke er opfyldt. 18. Vielse skal foregå i overværelse af mindst to vidner. Stk. 2. Parterne skal ved samtidigt møde på spørgsmål af vielsesmyndigheden erklære at ville ægte hinanden og derpå af denne forkyndes at være ægtefolk. Stk. 3. Regler om fremgangsmåden ved vielse i folkekirken og ved borgerlig vielse fastsættes af henholdsvis kirkeministeren og justitsministeren. 8/Fejl! Ukendt argument for parameter.

9 Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling af udgifter ved medvirken af tolk under vielsen i tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl her i riget. 19. En vielse er kun gyldig, hvis den er sket for en myndighed, der efter loven kan foretage vielser, og under iagttagelse af bestemmelsen i 18, stk. 2. Stk. 2. En vielse, der er ugyldig efter stk. 1, kan af justitsministeren godkendes som gyldig, såfremt særlige grunde taler herfor. 20. Kirkeministeren kan fastsætte regler om adgang for færøske og danske præster til at foretage vielser i udlandet. Stk. 2. Udenrigsministeren kan fastsætte regler om adgang for diplomatiske og konsulære tjenestemænd til at foretage vielser i udlandet. Stk. 3. Lovens regler om ægteskabsbetingelser og vielse finder anvendelse på vielser, der foretages i hen hold til stk Prøvelse af ægteskabsbetingelserne kan foretages af en diplomatisk eller konsulær tjenestemand, som af udenrigsministeren er bemyndiget hertil. Stk. 4. Ved overenskomst med fremmed stat kan det bestemmes, at ægteskaber, der indgås for vedkommende lands præster eller diplomatiske eller konsulære tjenestemænd på Færøerne, er gyldige her i riget. Kapitel 3 Ægteskabs omstødelse 21. Et ægteskab omstødes ved dom, hvis det er indgået i strid med 5 eller 8. Stk. 2. Er ægteskabet indgået i strid med 8, kan det dog ikke omstødes, når det tidligere ægteskab er ophørt, inden sag er anlagt. Stk. 3. Sag til omstødelse kan anlægges af justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, eller af en af ægtefællerne. Er ægteskabet indgået i strid med 8, kan tillige ægtefællen i det tidligere ægteskab anlægge sag. 22. Et ægteskab omstødes endvidere ved dom efter påstand af den ene ægtefælle: 1) hvis denne ved ægteskabets indgåelse befandt sig i en tilstand, som udelukker evnen til at handle fornuftsmæssigt, 2) hvis denne blev tvunget til at indgå ægteskab, 3) hvis denne ved en fejltagelse blev viet til en anden end sin forlovede eller uden at ville indgå ægteskab, eller 4) hvis denne blev forledt til at indgå ægteskab ved, at ægtefællen af den anden ægtefælle gennem falske oplysninger eller svigagtig fortielse af sandheden blev vildledt om, hvem den anden er, eller om sådanne omstændigheder ved dennes tidligere liv, der med fuld føje ville have afholdt ægtefællen fra at indgå ægteskabet, og som endnu må tillægges en sådan betydning for forholdet mellem ægtefællerne, at ægteskabet ikke med rimelighed kan fordres opretholdt. Stk. 2. Sag må anlægges inden 6 måneder efter, at den i stk. 1, nr. 1-2, nævnte tilstand eller tvang er ophørt, eller efter, at ægtefællen er blevet bekendt med de forhold, der er nævnt under nr Sag må anlægges inden 3 år efter ægteskabets indgåelse. 23. Omstødelse medfører samme retsvirkninger som skilsmisse. Stk. 2. Om formuedelingen gælder reglerne i skiftelovens Omstødes et ægteskab, og var den ene ægtefælle ved ægteskabets indgåelse i god tro med hensyn til omstødelsesgrunden, medens den anden kendte eller burde kende denne, kan der ved 9/Fejl! Ukendt argument for parameter.

10 dommen tilkendes den førstnævnte ægtefælle en godtgørelse, der fastsættes under hensyn til begges økonomiske kår og de øvrige omstændigheder. 25. Dør en af parterne i et ægteskab, som kunne omstødes efter 21, inden omstødelse er sket, kan den efterlevende ægtefælle eller enhver af arvingerne kræve reglerne i skiftelovens 69 bragt til anvendelse, og ægtefællen kan kræve godtgørelse efter 24. Stk. 2. Samme ret har den ægtefælle, der kan rejse sag efter 22, når den anden ægtefælle dør, inden omstødelse er sket, og inden fristerne i 22, stk. 2, er udløbet. Hvis sagen er anlagt, og ægtefællen derefter dør, kan enhver af arvingerne kræve reglerne i skiftelovens 69 bragt til anvendelse. Stk. 3. Krav efter stk. 1-2 må fremsættes inden 6 måneder efter dødsfaldet. 26. Hvis en ægtefælle, som har indgået ægteskab i strid med 8, dør, inden ægteskabet er omstødt, skal den ret mod tredjemand til erstatning, pension eller andet økonomisk gode, som ved dødsfaldet tilfalder en efterlevende ægtefælle, tilkomme ægtefællen i det første ægteskab, medmindre andet fremgår af omstændighederne. Kapitel 4 Separation og skilsmisse Separation 27. En ægtefælle, som ikke mener at kunne fortsætte samlivet, har ret til separation. 28. Separationens virkninger bortfalder for fremtiden, hvis ægtefællerne genoptager eller fortsætter samlivet. Skilsmisse efter separation 29. En ægtefælle har ret til skilsmisse efter 1 års separation. Stk. 2. Ægtefæller har ret til skilsmisse efter 6 måneders separation, hvis de er enige om skilsmisse. 2 års adskillelse 30. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når ægtefællerne på grund af uoverensstemmelser har levet adskilt i de sidste 2 år. Utroskab 31. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har været utro eller har deltaget i et lignende seksuelt forhold. Skilsmisse kan dog ikke kræves, hvis ægtefællen har været indforstået med handlingen eller senere må anses at have frafaldet sin ret. Stk. 2. Skilsmisse kan ikke opnås på grundlag af et seksuelt forhold, der har fundet sted, mens ægtefællerne er separeret. Stk. 3. Ansøgning om skilsmissebevilling må indgives eller retssag anlægges inden 6 måneder efter, at ægtefællen er blevet vidende om handlingen, og inden 2 år efter, at den er foretaget. Vold 10/Fejl! Ukendt argument for parameter.

11 32. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har udøvet forsætlig vold af grovere karakter over for denne eller børnene. Stk. 2. Ansøgning om skilsmissebevilling må indgives eller retssag anlægges inden 1 år efter, at ægtefællen er blevet vidende om handlingen, og inden 3 år efter, at den er begået. Bigami 33. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har indgået nyt ægteskab i strid med 8. Fremgangsmåden ved opnåelse af separation eller skilsmisse 34. Separation og skilsmisse gives ved dom eller bevilling. Stk. 2. Bevilling kan kun meddeles, såfremt ægtefællerne er enige om at ønske separation eller skilsmisse ved bevilling og er enige om de i 38, 39 og nævnte vilkår, jf. dog 37. Spørgsmål om størrelsen af underholdsbidrag kan ægtefællerne henskyde til Rigsombudsmandens afgørelse. Bevilling udfærdiges af Rigsombudsmanden eller den, Rigsombudsmanden bemyndiger dertil. Stk. 3. Findes det betænkeligt at meddele bevilling, skal bevilling nægtes. Mægling 35. Efter begge parters ønske kan der ske mægling ved præsten. Regler herom fastsættes af kirkeministeren efter forhandling med justitsministeren. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om frivillig rådgivning af ægtefæller, inden der meddeles separation eller skilsmisse. Vilkårsforhandling 36. Inden bevilling til separation eller skilsmisse meddeles, skal der foretages vilkårsforhandling. Hvis der ønskes skilsmisse efter 29, og vilkårene for separationen gælder også for tiden efter skilsmissen, er vilkårsforhandling dog ikke nødvendig. Stk. 2. Regler om vilkårsforhandling fastsættes af justitsministeren. Det kan i disse regler bestemmes, at vilkårsforhandling bortfalder for en ægtefælle, der ikke har ophold på Færøerne. Kapitel 5 Separations- og skilsmissevilkår og ændring af vilkårene m.v. 37. De vilkår, der er fastsat ved en dom til separation, afsagt her i riget, gælder også for tiden efter en skilsmisse, opnået på grundlag af separationen. Med hensyn til bidragspligt kan der dog ved separationsdommen træffes anden bestemmelse. Forældremyndighed 38. Om forældremyndigheden over børnene i forbindelse med separation eller skilsmisse gælder reglerne i myndighedsloven. Underholdsbidrag 39. I forbindelse med separation eller skilsmisse træffes der bestemmelse om, hvorvidt der skal påhvile en ægtefælle pligt til at yde bidrag til den andens underhold. 11/Fejl! Ukendt argument for parameter.

12 40. Indgår ægtefællerne ikke selv aftale herom, afgør retten spørgsmålet om bidragspligt, herunder spørgsmålet om pligtens varighed, medens Rigsombudsmanden fastsætter bidragets størrelse. Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, kan retten kun pålægge en ægtefælle bidragspligt for et bestemt tidsrum, der ikke kan overstige 10 år. Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 træffes under hensyn til, i hvilket omfang den, der ønsker bidrag, selv kan skaffe sig et efter sine livsvilkår tilstrækkeligt underhold, og hvorvidt den anden part efter sine økonomiske forhold og de øvrige omstændigheder formår at udrede bidrag. Endvidere tages der hensyn til ægteskabets varighed. Der kan tillige tages hensyn til, om den, der ønsker bidrag, har behov for støtte til uddannelse eller lignende. 41. Bidragspligt bortfalder, når den berettigede indgår nyt ægteskab, eller en af ægtefællerne afgår ved døden. Ændring af aftale eller afgørelse om underholdsbidrag 42. En af ægtefællerne truffet aftale om bidragspligten eller om bidragets størrelse kan ændres ved dom, såfremt det på grund af væsentligt forandrede forhold vil være urimeligt at opretholde aftalen. 43. En ved dom truffet afgørelse om ægtefællernes bidragspligt kan ændres ved en ny dom, såfremt væsentligt forandrede forhold og særlige grunde i øvrigt taler herfor. Stk. 2. En af Rigsombudsmanden truffet afgørelse om bidragets størrelse kan ændres af Rigsombudsmanden, såfremt omstændighederne taler derfor. Andre vilkår 44. Om retten til ægtefællepension efter en skilsmisse gælder lovgivningens særlige regler herom. 45. Har en ægtefælle haft særeje, kan det, hvis ægtefællernes formueforhold, ægteskabets varighed og omstændighederne i øvrigt i særlig grad taler derfor, efter påstand af den anden ægtefælle i forbindelse med dom til separation eller skilsmisse bestemmes, at den ene ægtefælle skal yde den anden et beløb for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende efter separationen eller skilsmissen. Denne regel anvendes også med hensyn til rettigheder, der er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, og som ikke indgår i bodelingen. Ændring af visse aftaler om vilkår m.v. 46. Har ægtefæller med henblik på separation eller skilsmisse truffet aftale om fordelingen af formuen, bidragspligten eller andre vilkår, kan aftalen ved dom ændres eller erklæres for uforbindende, såfremt den skønnes urimelig for den ene ægtefælle på tidspunktet for dens indgåelse. 47. Anordningen træder i kraft den... Kapitel 6 Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. 48. De forskrifter, der er udstedt efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, gælder ikke for Færøerne. 12/Fejl! Ukendt argument for parameter.

13 49. Bestemmelsen i 19, stk. 2, finder også anvendelse på vielser foretaget før anordningens ikrafttræden. 50. Er der før anordningens ikrafttræden anlagt sag til opnåelse af separation, skilsmisse eller ægteskabs omstødelse eller indgivet ansøgning om bevilling til separation eller skilsmisse, anvendes den tidligere lovgivnings regler. Stk. 2. Såfremt begge ægtefæller begærer det, inden endelig dom afsiges, eller bevilling meddeles, kan anordningens regler dog anvendes. Stk. 3. Omstødes et ægteskab, der er indgået før an- ordningens ikrafttræden, anvendes anordningens regler om virkningerne af ægteskabs omstødelse. Stk. 4. Er der før anordningens ikrafttræden truffet aftale eller afgørelse om forældremyndighed, der ikke skal gælde for en senere separation eller skilsmisse, skal der under en separations- eller skilsmissesag tages stilling til, hvem forældremyndigheden skal tilkomme. 51. Om ægtefællers adgang til at opnå skilsmisse på grundlag af en separation, meddelt før anordningens ikrafttræden, anvendes den tidligere lovgivnings regler. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan hver af ægtefællerne dog kræve skilsmisse fra den <et år efter anordningens ikrafttræden>, ved enighed dog <6 måneder efter anordningens ikrafttræden>. Stk. 3. Efter begge ægtefællers begæring kan anordningens regler i øvrigt anvendes helt eller delvis. 52. Bestemmelserne i 42 og 47 anvendes kun på aftaler, der er indgået efter anordningens ikrafttræden. Stk. 2. Ændring af afgørelser om underholdsbidrag, der er truffet før anordningens ikrafttræden, sker efter anordningens regler. 53. Fra anordningens ikrafttræden ophæves, jf. dog 51-53: 1) lov nr. 79 af 19. februar 1892 om ægteskabs indgåelse for danske konsuler i udlandet, 2) lov nr. 269 af 14. februar 1906 om overenskomster vedrørende ægteskabers indgåelse for diplomatiske eller konsulære embedsmænd og 3) lov nr. 276 af 30. juni 1922 om ægteskabs indgåelse og opløsning. Givet på..., den... Under Vor Kongelige Hånd og Segl / 13/Fejl! Ukendt argument for parameter.

14 Skjal 2 A. Hjúnalag / Ægteskab. L. nr. 276 af om Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning, som senest ændret ved Ll. nr. 142 af U D K A S T til Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af 67 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 8. marts 1991, som ændret senest ved 9 i lov nr. 232 af 2. april 1997, bestemmes, at lov om ægteskabs indgåelse og opløsning skal gælde for Færøerne i følgende affattelse: Kapitel I Om Forlovelse. 1. Hæves en Forlovelse under saadanne Forhold, at Skylden for Ophævelsen maa antages væsentlig at paahvile den ene Part, er denne pligtig at yde sin Forlovede Erstatning for Tab, der er lidt ved de Forholdsregler, som med Føje er truffet med det forestaaende Ægteskab for Øje. 2. Besvangrer en Mand sin Forlovede, og hæves Forlovelsen derefter under saadanne Forhold, at han maa antages væsentlig at bære Skylden for Ophævelsen, skal han betale hende en passende Erstatning for den derved forvoldte Forstyrrelse i hendes Stilling og Forhold. 3. 1) Den, som ifølge 7 og 8 skal have Samtykke til at indgaa Ægteskab, skal ikke være erstatningspligtig i Henhold til 1, naar han ikke har haft 14/Fejl! Ukendt argument for parameter.

15 saadant Samtykke til Forlovelsen. Ikke heller kan der paalægges en Mand Erstatning efter 2, medmindre han ved Besvangrelsen var fyldt 18 Aar. 4. Sag i Henhold til 1 og 2 maa være rejst inden 1 Aar efter Forlovelsens Ophævelse. 5. Tilsagn om en Formueydelse som Erstatning for senere Ophævelse af en Forlovelse er uforbindende. Kapitel II. Om Betingelserne for Ægteskab. 6. 1) Den, som er under 18 år, må ikke indgå ægteskab, dog at undtagelse herfra kan gøres ved kongelig bevilling i overensstemmelse med de hidtil gældende regler. 7. 1) Den, som er under 18 Aar og ikke tidligere har været gift, maa ikke indgaa Ægteskab uden Forældrenes Samtykke. Er den ene af Forældrene død eller sindssyg eller aandssvag, eller er han uden Del i Forældremyndigheden, eller vilde hans Erklæring ikke kunne indhentes uden særlig Vanskelighed eller Forhaling, skal den andens Samtykke være tilstrækkeligt. Gælder det anførte begge Forældrene, kræves Samtykke til Ægteskabet fra Værge eller Kurator. 8. Den, som er gjort umyndig, maa ikke indgaa Ægteskab uden Værgens Samtykke. 9. Nægtes Samtykke i de Tilfælde, som nævnes i 7 og 8, kan Overøvrigheden paa Begæring give Tilladelse til Ægteskabet, hvis der ikke er skellig Grund til Nægtelsen ) Den, som er sindssyg, aandsvag, Psykopat i højere Grad eller kronisk Alkoholist, maa ikke indgaa Ægteskab uden dertil af Justitsministeriet meddelt Tilladelse. Det samme gælder Kapitel 1 Ægteskabsbetingelser 1. Den, som er under 18 år, må ikke indgå ægteskab uden Rigsombudsmandens tilladelse. 2. Den, som er under 18 år og ikke tidligere har været gift, må ikke indgå ægteskab uden forældrenes samtykke. Stk. 2. Hvis den ene af forældrene er død, sindssyg, åndssvag eller uden del i forældremyndigheden, eller hvis dennes erklæring ikke kan indhentes uden særlig vanskelighed eller forsinkelse, er den andens samtykke tilstrækkeligt. 3. Den, som er umyndiggjort, må ikke indgå ægteskab uden værgens samtykke. 4. Nægtes samtykke efter 2-3, kan Rigsombudsmanden give tilladelse til ægteskabet, hvis der ikke er rimelig grund til nægtelsen. 5. Ægteskab må ikke indgås mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linje 15/Fejl! Ukendt argument for parameter.

16 Epileptikere med jævnlige Anfald eller med udtalte psykiske Forandringer. Saadan Tilladelse kan kun meddeles, saafremt Justitsministeriet efter indhentet Erklæring fra Retslægeraadet skønner, at det under Hensyn til Lidelsens Art, den ringe Fare for Overførelse paa Afkommet samt Partens Evne til at bedømme Ægteskabets Betydning maa anses for forsvarligt, at Ægteskabet indgaas. Tilladelsen kan betinges af, at den paagældende lader sig underkaste Sterilisation (Ufrugtbargørelse) i Overensstemmelse med Lovgivningens Bestemmelser herom, jfr. Lov Nr. 176 af 11. Maj 1935 om Adgang til Sterilisation og Kastration og 5 i Lov Nr. 171 af 16. Maj 1934 om Foranstaltninger vedrørende aandssvage ) Den, som lider af Kønssygdom, der endnu frembyder Fare for Smitte eller for Overførelse paa Afkommet, maa ikke indgaa Ægteskab, uden at den anden Part er gjort bekendt med Sygdommen, og begge Parter af en Læge har faaet mundtlig Vejledning om Farerne ved den. 12. Ægteskab maa ikke indgaas mellem Slægtninge i ret op- og nedstigende Linie eller mellem Søskende ) Ægteskab maa ikke indgaas mellem Personer, af hvilke den ene har været gift med den andens Slægtning i ret op- eller nedstigende Linie, dog at Undtagelse herfra kan gøres ved kongelig Bevilling, naar det tidligere Ægteskab er opløst ved Døden, og naar ganske særlige Grunde taler for Bevillingens Meddelelse. Er der Fællesbørn i det tidligere Ægteskab, kan Bevillingen kun meddeles, saafremt Hensynet til disse Børn ikke taler derimod. Ægteskab maa ej heller indgaas mellem Personer, af hvilke den ene har haft eller mellem søskende. 6. Ægteskab må ikke uden Rigsombudsmandens tilladelse indgås mellem personer, af hvilke den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje. Er der fællesbørn i det tidligere ægteskab, må tilladelsen kun gives, såfremt hensynet til børnene ikke taler derimod. 7. Adoptant og adoptivbarn må ikke indgå ægteskab med hinanden, så længe adoptivforholdet består. 8. Den, som tidligere har indgået ægteskab, må ikke indgå ægteskab, så længe det tidligere ægteskab består. 9. Den, som har været gift, må ikke indgå ægteskab, før offentligt skifte er påbegyndt eller privat skifte er afsluttet. Dette gælder dog ikke, hvis der ikke var noget formuefællesskab mellem ægtefællerne, eller fritagelse for skifte særligt er hjemlet. Endvidere kan Rigsombudsmanden tillade, at bestemmelsen i 1. pkt. fraviges, såfremt særlige grunde taler derfor. 10. Ægteskab må ikke indgås, uden at hver af parterne over for den anden og den myndighed, der skal prøve ægteskabsbetingelserne, har afgivet erklæring om, hvorvidt den pågældende har eller venter børn med en anden mand eller kvinde. Oplysningspligten omfatter også adoptivbørn, men ikke børn, som er bortadopteret. 16/Fejl! Ukendt argument for parameter.

17 Samleje med den andens Slægtning i ret op- eller nedstigende Linie, dog at Undtagelse herfra kan gøres ved kongelig Bevilling. 14. Ingen maa indgaa nyt Ægteskab, saa længe det tidligere Ægteskab bestaar. 15. Den, hvis Ægteskab er opløst ved Dom, maa ikke indgaa nyt Ægteskab forinden Udløbet af Ankefristen, medmindre saavel den tidligere Ægtefælle som Paatalemyndigheden giver Afkald paa Anke. Den, hvis Ægteskab er opløst paa Grund af Ægteskabsbrud eller lignende Forhold (jfr. 59), maa ikke indgaa nyt Ægteskab før Udløbet af den Frist, som maatte være fastsat herfor. 16. Den Kvinde, som har været gift, maa ikke indgaa nyt Ægteskab inden 10 Maaneder fra det tidligere Ægteskabs Ophør, medmindre hun ikke er frugtsommelig fra Tiden før Ægteskabets Ophør, eller der er forløbet 10 Maaneder, efter at Samlivet med Manden ophørte. 17. Den, som har været gift, maa ikke indgaa nyt Ægteskab, førend offentligt Skifte er paabegyndt eller privat Skifte tilendebragt, medmindre der bestod fuldstændigt Særeje mellem Ægtefællerne, eller Fritagelse for Skifte særlig er hjemlet. Justitsministeriet kan dog fritage for Overholdelse af denne Regel, hvor særlige Grunde taler derfor. 18. Naar Personer, af hvilke den ene tilhører et Trossamfund, hvortil den anden ikke hører, agter at indgaa Ægteskab, skal de træffe Bestemmelse om, i hvilken Tro Børnene af Ægteskabet skal opdrages, hvilket skal være enten Folkekirkens eller en af Parternes Tro ) (ophævet). 17/Fejl! Ukendt argument for parameter.

18 Kapitel III. Om Lysning ) Forinden Ægteskab indgaas, skal der foregaa en offentlig Lysning. Lysning skal af begge Brudefolkene begæres paa det Sted her i Landet, hvor Bruden bor, efter Brudefolkenes frie Valg enten hos vedkommende Præst eller hos vedkommende borgerlige Myndighed, som paa Færøerne er i Sydstrømø Præstegæld Landfogden, i Suderø søndre Præstegæld Sognefogden og iøvrigt Sysselmanden. Under særlige Omstændigheder kan Amtmanden endelig efter Forstanderskabets Indstilling dertil vælge en egnet Person. Har Bruden ikke Bopæl her i Landet, begæres Lysningen paa det Sted, hvor Brudgommen bor, eller, hvis heller ikke han bor her i Landet, paa det Sted, hvor en af Parterne opholder sig. 21. Før Lysning sker, skal Brudefolkene tilvejebringe følgende Bevisligheder: 1. Brudefolkene skal fremlægge Fødselsattest eller, hvis saadan ikke kan skaffes, paa anden Maade godtgøre deres Alder og Navn, medmindre Justitsministeriet i saa Henseende indrømmer Lempelser. 2. Vil nogen af Brudefolkene indgaa Ægteskab inden den i 6 fastsatte Alder, skal den i saa Henseende fornødne kongelige Bevilling fremlægges. 3. Hvis Samtykke udfordres efter 7 eller 8, skal det godtgøres, at Samtykke er givet eller Overøvrighedens Tilladelse meddelt. 4. 2) Hvis der er Grund til at antage, at nogen af Brudefolkene er sindssyg, aandssvag, Psykopat i højere Grad, kronisk Alkoholist eller lidende af Epilepsi af den i 10 nævnte Karakter, skal der fremlægges enten Attest fra en dertil autoriseret Læge om, at den paagældende Lidelse ikke kan paavises hos vedkommende, eller Tilladelse fra Justitsministeriet til Ægteskabets Indgaaelse. 5. 5) Brudefolkene skal, enhver for sit Vedkommende, afgive skriftlig Erklæring paa Tro og Love om, at der ikke er nogen Hindring for Ægteskabet af saadan Grund som nævnt i 11. Den, som lider eller tidligere har lidt af Kønssygdom, maa kun afgive saadan Erklæring, naar der enten foreligger en 18/Fejl! Ukendt argument for parameter.

19 ham indenfor den sidste Maaned meddelt skriftlig Lægeerklæring om, at Fare for Smitte ved Sygdommen eller for dens Overførelse paa Afkommet er højst usandsynlig, eller den anden Part er gjort bekendt med Sygdommen, og begge Parter af en Læge har faaet mundtlig Vejledning om Farerne ved den. Nærmere Regler for Afgivelsen af de fornævnte Lægeerklæringer kan gives af Justitsministeriet, der ogsaa efter Indstilling af Sundhedsstyrelsen kan fratage en Læge, der har gjort sig skyldig i Misbrug ved Udstedelse af Erklæringerne, Retten til at faa sine Erklæringer taget i Betragtning efter nærværende Lovbestemmelse. 6. Brudefolkene skal skriftlig paa Tro og Love erklære, at de ikke er saa nær beslægtede som angivet i 12, samt enten paa samme Maade erklære, at der ikke bestaar det i 13 omhandlede Svogerskab mellem dem, eller, hvis dette er Tilfældet, forevise den i saa Henseende fornødne kongelige Bevilling. 7. Enhver af Brudefolkene skal afgive skriftlig Erklæring paa Tro og Love om, hvorvidt han tidligere har indgaaet Ægteskab. Er dette Tilfældet, skal der fremlægges Bevis for, at den tidligere Ægtefælle er død, eller at Ægteskabet er opløst ved Skilsmisse eller omstødt. Beviset for den tidligere Ægtefælles Død føres som Regel ved Attest fra indenlandsk eller udenlandsk offentlig Myndighed. Bevis for, at et tidligere Ægteskab her i Landet er blevet opløst ved Skilsmisse eller omstødt, føres ved Forevisning af Bevillingen eller af en Udskrift af Dommen; denne sidste skal være ledsaget enten af en Attest fra vedkommende overordnede Rets Kontor for, at Appelstævning ikke er udtaget inden 8 Uger fra Dommens Afsigelse, eller af Bevis for, at baade Modparten og Paatalemyndigheden har givet Afkald paa Appel. Overholdelsen af Regelen i 15, 2det Stykke, godtgøres ligeledes ved Forevisning af Bevillingen eller en Udskrift af Dommen. Justisministeriet bestemmer, om udenlandske Bevillinger eller Domme afgiver tilstrækkeligt Bevis for et Ægteskabs Ophør. 8. Har Bruden tidligere været gift, og vil hun indgaa Ægteskab, inden den i 16 bestemte Ventetid er forløbet, skal hun føre Bevis for, at hun er berettiget dertil. 9. Den, der tidligere har været gift, skal derhos godtgøre, at der ikke af Hensyn til Regelen i 17 er noget til Hinder for det nye Ægteskabs Indgaaelse. 10. Tilhører den ene af Brudefolkene et Trossamfund, hvortil den anden ikke hører, skal de skriftlig afgive den i 18 19/Fejl! Ukendt argument for parameter.

20 omhandlede Erklæring om, i hvilken Tro Børnene af Ægteskabet skal opdrages. 11. Hver af Brudefolkene skal afgive en skriftlig Erklæring paa Tro og Love om, hvorvidt han har Børn udenfor Ægteskab, overfor hvilke der paahviler ham Forsørgelses- eller Bidragspligt ) (ophævet). 13. Rigtigheden af de i Henhold til Nr. 6 og 7 afgivne Erklæringer skal skriftlig paa Tro og Love bekræftes af to paalidelige og myndige Forlovere, der tillige skal bevidne, at de nøje kender den paagældende Part. Forloverne kan være fælles for begge Parter; Overøvrigheden kan i særegne Tilfælde meddele Fritagelse for at stille Forlovere. Justitsministeriet er bemyndiget til at fastsætte en almindelige Fællesform, hvori de i nærværende Paragraf omtalte Erklæringer og Attester bliver at afgive ) De i 21 omhandlede Bevisligheder forelægges for de i 20 nævnte Myndigheder. Naar Bevislighederne skønnes at være i Orden, meddeler vedkommende Myndighed Brudefolkene Attest herom. Derefter iværksættes Lysning snarest muligt. Saafremt der for vedkommende Myndighed kan være Tvivl om, hvorvidt Bevislighederne er i Orden, skal disse, forinden Attest udstedes, forelægges for Landfogden ) Lysningen, der skal indeholde Parternes fulde Navn, Stilling, Bopæl og Fødested, foretages paa det Sted her i Landet, som er fastsat i 20, og sker paa Færøerne enten ved Kundgørelse fra Prædikestolen eller Kordøren eller ved Tinglæsning, alt efter som Lysningen foretages af Præsten eller Degnen paa Præstens Vegne eller af de borgerlige Myndigheder. Lysningen foretages kun een Gang, og Vielsen maa ikke finde Sted, forinden der er hengaaet 14 Dage fra Lysningen (Lysningsfristen). Nærmere Regler om Lysning ved Kundgørelse fra Prædikestolen eller Kordøren gives af Kirkeministeriet. Hvis nogen af Brudefolkene har Bopæl i Udlandet, skal Kundgørelse om Ægteskabet tillige ske dér i de Tilfælde 20/Fejl! Ukendt argument for parameter.

21 og efter de Regler, som Justitsministeriet bestemmer. 24. Anmeldelse af Hindringer for et Ægteskabs Indgaaelse sker for den Myndighed, der har undersøgt, om Ægteskabsbetingelserne foreligger, hvilken Myndighed afgør, om der foreligger en Ægteskabshindring, dog med Forbehold af Parternes Ret til at faa Spørgsmaalet afgjort ved Domstolene. 25. Naar Lysningsfristen er udløbet, uden at der har vist sig at foreligge nogen Hindring for Ægteskabets Indgaaelse, meddeler den Myndighed, der har forestaaet Lysningens Iværksættelse, paa Begæring Parterne Attest om, at behørig Lysning har fundet Sted, og at der ikke foreligger nogen Ægteskabshindring. 26. Fritagelse for Lysning, saavel kirkelig som borgerlig, kan ske ved kongelig Bevilling i Overensstemmelse med de hidtil fulgte Regler, naar særlige Grunde taler derfor. Ligeledes kan Lysning undlades, naar der paa Grund af en af Parternes Sygdom er alvorlig Fare ved at opsætte Vielsen, hvilket saa vidt muligt skal godtgøres ved Lægeattest ) Betalingen for Udførelsen af de i nærværende Kapitel omhandlede Forretninger fastsættes ved kongelig Anordning. Betalingen tilfalder Statskassen. Kapitel IV. Om Vielse. 28. Ægteskab stiftes enten ved kirkelig eller ved borgerlig Vielse. 29. Kirkelig Vielse kan finde Sted: 1) indenfor den danske Folkekirke, naar en af Brudefolkene hører til denne; 2) indenfor saadanne Trossamfund, hvis Præster er anerkendt som berettigede til her i Landet at forrette Vielser med borgerlig Gyldighed, naar en af Brudefolkene hører til vedkommende Trossamfund. 21/Fejl! Ukendt argument for parameter.

22 Kongen kan bestemme, at Medlemmer af udenlandske evangelisk-lutherske Trossamfund skal være ligestillede med Folkekirkens Medlemmer med Hensyn til Adgangen til kirkelig Vielse. 30. Kirkelig Vielse indenfor Folkekirken foretages af dennes Præster. Ved kongelig Anordning bestemmes det, hvilke Præster i Folkekirken der skal kunne vie, samt hvilke af disse der skal kunne bemyndige en anden i Folkekirken præsteviet Mand til paa deres Ansvar at foretage en Vielse. Kirkelig Vielse indenfor andre Trossamfund foretages af de dertil særlig anerkendte Præster. En Præst i Folkekirken er kun pligtig at foretage en Vielse, saafremt begge Brudefolkene hører til Folkekirken, og en af dem derhos er Medlem af hans Menighed. Præsten kan dog nægte at vie en fraskilt. Mener han i øvrigt af religiøse Grunde ikke at kunne eller burde foretage en Vielse, skal han forelægge Biskoppen Sagen; denne afgør da efter en Undersøgelse af samtlige Sagens Omstændigheder, om den paagældende Præst bør fritages for at foretage Vielsen. Tilsvarende Regler gælder med Hensyn til en Præsts Pligt til at foretage Lysning ved Kundgørelse fra Prædikestolen. 31. Adgang til at blive borgerlig viet staar aaben for alle, uanset om Betingelserne for kirkelig Vielse er til Stede eller ikke ) Borgerlig Vielse foretages i Sydstrømø Præstegæld af Landfogden, i Suderø søndre Præstegæld af Sognefogden og iøvrigt af Sysselmanden, ligesom ogsaa den af Amtet i Henhold til 20 valgte Person kan foretage borgerlig Vielse. De i denne Paragraf nævnte Myndigheder er pligtige at udføre vielse og dermed forbundne Forretninger for dem, der ønsker det, uden Hensyn til, Kapitel 2 Prøvelse af ægteskabsbetingelserne og vielse 11. Før ægteskab indgås, skal det godtgøres, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt. Justitsministeren fastsætter regler herom. 12. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne foretages af præsten eller kommunalbestyrelsens formand. Præsten kan bemyndige kateketen til at foretage prøvelse på sine vegne. Stk. 2. Prøvelsen foretages på det sted, hvor en af parterne bor. Har ingen af parterne bopæl på Færøerne, foretages prøvelsen på det sted, hvor en af parterne opholder sig. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling af udgifter til oversættelse af dokumenter, der er nødvendige i forbindelse med prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om betaling af udgifter ved medvirken af tolk i forbindelse med prøvelse af ægteskabsbetingelserne i tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl her i riget. 22/Fejl! Ukendt argument for parameter.