Danmarks forsyning af træflis i fremtidens energimarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks forsyning af træflis i fremtidens energimarked"

Transkript

1 Danmarks forsyning af træflis i fremtidens energimarked Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningerne og HedeDanmark a/s. Februar m Danmarks forbrug af flis Realiseret forsyning År Dansk potentiale 2020

2 Indhold Forord Fakta om flis... 3 Hovedtal for flis... 3 Tre hovedkilder til flis Sådan fungerer flismarkedet... 5 Aktørerne... 5 Prisdannelse og indtjening for dansk flisproduktion... 6 Træprodukter med indflydelse på udbuddet af flis Prisens virkning på udbuddet Forbruget nu og i Forbruget i Et bud på Forsyningen i Forsyningen 2020 det danske potentiale Samlet potentiale for Danmarks flisproduktion Sammenfatning: Danmarks flisforbrug, forsyning 2012 og potentiale Langsigtet forøgelse af det danske potentiale i skovene Kontakt Forord Et nyt energimarked er under udvikling i Danmark. Folketingets langsigtede energiforlig fra 2012 udmønter sig i konkret lovgivning. Kommunerne skal sætte CO2-målsætninger og planlægge energiforsyningen, og energiproducenterne skal vælge råvare ved investeringer i fremtidig kapacitet. Dette notat er især rettet mod de mange involverede planlæggere og energiproducenter. Det besvarer det spørgsmål som skovbruget ofte får: Er der flis nok til fremtiden? Svaret er ja hvis samfundet planlægger efter og investerer i at bruge flis som fossilfri og vedvarende energikilde. Notatet er skrevet af: Dansk Skovforening er skovbrugets brancheorganisation. Medlemmerne er private og offentlige skovejere, herunder privatpersoner, selskaber, fonde og kommuner. Det samlede medlemsareal er cirka ha. De Danske Skovdyrkerforeninger er koordinerende organ for 7 lokale, selvstændige skovdyrkerforeninger, der passer skoven for op mod medlemmer med et samlet skovareal på ca ha. HedeDanmark er et datterselskab af foreningen Det danske Hedeselskab. HedeDanmark passer skov for offentlige og private skovejere med et areal på ca ha. 2

3 1. Fakta om flis Flis er træ som er hugget i mindre dele med knive eller andet skarpt værktøj. Derfor skal træet være stort set fri for jord og andre urenheder, og derfor er askeindholdet lavt, under 2 %. Flis er produceret af rent træ så det opfylder kravene i Biomassebekendtgørelsen. Det vil sige at træet ikke tidligere har været anvendt til et formål (fx paller) og er ikke behandlet med lak, maling osv. Flis har dermed været fritaget for afgift ved afbrænding. Da flis produceres af en ikke-homogen råvare som kun grovforarbejdes, er flis som regel et ikke særligt homogent produkt. Beskrivelserne af kvalitetskrav i leveringskontrakter er derfor normalt temmelig brede. Der findes en dansk branchestandard for den fysiske størrelse på flisen (Videncenter for Halm- og Flisfyring, Videnblad 160) og en praksis for energibestemmelse (Videncenter for Halm- og Flisfyring, Videnblad 125.2). Askeindhold og fugtighed aftales individuelt. Der er etableret en CE standard for flis (som anvendes i begrænset omfang), og der arbejdes på en ISO norm. Skovloven overholdes i Danmark og sikrer at dansk flis er bæredygtigt produceret. Hovedtal for flis 1 ton flis = ca. 10 GJ = 2.8 MWh 1 rummeter flis = ca. 3 GJ = 0,83 MWh = ca. 77 liter dieselolie 1 rummeter flis vejer ca. 300 kg 1 m 3 frisk træ vejer ca. 950 kg og i flistør tilstand ca. 800 kg Over et år er det gennemsnitlige fugtindhold i dansk skovflis ca. 42 % Askeindholdet er ca. 1 % Flisproducenter (leverandøren) regner typisk i rummeter (m 3 ). Kunder regner typisk i ton eller energienheder. Træ til flis har mange kilder. På billedet ryddes en afvandet sø før naturgenopretning. 3

4 Tre hovedkilder til flis Restprodukter Denne ressource er den første der udnyttes. Det er ofte et produkt der blev betragtet som affald inden det kunne udnyttes kommercielt til flis: Ved høst af træer til fx træindustrier kan grene og toppe udnyttes. Det kaldes GROT flis. Ved høst af træer til fx træindustrier medfølger stammer med råd eller andre fejl. Dette træ kan kun anvendes til energi eller spånplader. Stormfald giver et stort udbud af dette produkt. Det kaldes rundtræflis. Naturplejeopgaver (i nogle tilfælde også et biprodukt). Læhegn på landbrugsjord som udtyndes for at bevare deres vitalitet og virkning. Udtjente frugtplantager, ubrugelige rester fra juletræsarealer m.v. Have- og parkaffald. Trævækst der fjernes ved byggemodning, vejrydninger m.v. Restprodukter, fraskær m.v. fra træindustrier. Biprodukter Den ressource kan udnyttes i et mere udviklet flismarked. Det er et produkt hvor hovedsigtet med arealets træproduktion er noget andet, fx i skovene at producere træer til tømmer og møbler. Træbevoksninger skal tyndes løbende for at koncentrere tilvæksten på træer af høj kvalitet og for at sikre bevoksningens sundhed. Langsigtet produktion af kvalitetstræ til tømmer og møbler medfører derfor en biproduktion i bevoksningens ungdom. Dette er kilden til det meste af den danske skovflis. Primære produkter Når flismarkedet kan aftage endnu mere flis end rest- og biprodukterne, er der basis for en målrettet produktion med flis som formål. Dette produkt er i teorien det dyreste produkt at fremstille. Skovdyrkningssystemer hvor særligt velegnede energitræarter indplantes som hjælpetræer mellem langsommere voksende hovedtræer. Se afsnit 7 i dette notat. Energipil eller poppel på landbrugsjord. Hog fuel, rodflis, haveparkflis Hog fuel er den engelske betegnelse for neddelte træprodukter produceret med fx hammermølle. Der er ingen sammenfattende dansk betegnelse. Ofte benævnes det fx rodflis eller haveparkflis. Metoden anvendes typisk når træet har vedhængende jord eller andre urenheder og derfor et askeindhold typisk over 5 %. På grund af rigelig flisforsyning og afgiftsbelægning på have- og parkaffald indtil 2010 har hog fuel ikke et betydende marked i Danmark. Etablering og drift af energianlæg til dette produkt er dyrere end tilsvarende flisanlæg. Rent teknisk passer denne kvalitet til affaldsforbrændingsanlæggene som også p.t. efterspørger en lille, men stigende mængde. Der må forventes etablering af en vis forbrugskapacitet til dette produkt i fremtiden, eventuelt i kombianlæg med flis. Men udbuddet vil være begrænset da produktet er baseret på råvarer der betragtes som affald. Produktet behandles ikke yderligere i dette notat. 4

5 2. Sådan fungerer flismarkedet Aktørerne Generelt er der imellem udbyderne og forbrugerne af flis en tæt dialog og god forståelse for de udfordringer hver part står med. Mange aktører på markedet og den løbende mulighed for import medfører stærk konkurrence og at markedet har et jævnt flow og en rolig prisdannelse. Forbrugere De væsentligste forbrugere er fjernvarmeselskaberne, kraftværkssektoren og nogle få industrivirksomheder. Der er et godt netværk imellem disse forbrugere, og der udveksles mange informationer og erfaringer. Varme- og kraftvarmeselskaberne er medlem af Dansk Fjernvarme som varetager deres medlemmers interesse og bl.a. laver prisstatistik på flispriser til deres medlemmer. Forbrugerne konkurrerer ikke med hinanden, og det giver grundlag for en god udveksling af information. Der er dog ikke en fælles indkøbsfunktion for flis mellem forbrugerne som det har været tilfældet for blandt andet træpiller. Det skyldes nok at produktet defineres mindre entydigt og at de enkelte værker har lidt forskellige krav til brændslet. Udbydere På udbudssiden er der en lang række aktører. De store leverandører er HedeDanmark (ca. 25 % markedsandel), Skovdyrkerne (ca.10 %) og Naturstyrelsen (ca. 10 %). Kun meget få skovejere, bortset fra Naturstyrelsen, tilbyder selvstændigt flisleverancer direkte til flisforbrugerne. Typisk sælger skovejerne deres råvare til leverandører (mellemhandlere) som handler varen og står for produktion og logistik. Skovejerne har typisk for små mængder pr. år til selvstændigt at håndtere flisleverancer. Og produktionsudstyret er så specialiseret og højproduktivt at det ikke er rentabelt for skovejerne at investere i det. Der findes (indtil videre) ikke nogen deciderede udbydere af pileflis og have- og parkaffald. Størstedelen af disse flistyper sælges gennem de etablerede aktører på markedet. Mellemhandlere Der er også rene mellemhandlere som køber flis ved små maskinentreprenører og puljer disse mængder til forbrugerne. Importører Import af flis varetages primært af nogle få selskaber, som typisk ikke har egenproduktion i Danmark. Importen har i nogen grad været præget af selskaber med finansiel usikkerhed. Enkelte af de større forbrugere køber flisen direkte i oprindelseslandet. 5

6 Prisdannelse og indtjening for dansk flisproduktion Flisforsyningssystemet er som et omvendt fjernvarmenet: Energiråvaren opsamles fra tusindvis af forskellige produktionssteder, transporteres og udløses centralt. Der er dog den forskel at opsamlingsstederne (skove, læhegn osv.) skifter hvert år fordi der går en årrække inden den enkelte bevoksning skal plejes igen eller måske helt fjernes. Dette sætter sit præg på forretningens indretning, især aftaleindgåelse, kommunikation og planlægning. Den primære kilde til flis er skov, læhegn og anden beplantning. Derudover kommer lidt fra træindustri m.v. Produktionen af flis i Danmark er primært en biproduktion i form af tynding i skovbevoksninger hvis egentlige formål er at producere tømmer. I skoven produceres typisk kun flis på det samme areal 2-3 gange for hver dyrkningscyklus som er på år. Den gennemsnitlige opgave er lille og ligger ofte steder med dårlige vejforhold. Da hver opgave er ny og unik, skal der bruges tid på at planlægge og aftale hver eneste opgave. Produktionsomkostningerne er således høje, og der er også relativt store omkostninger til logistikstyring, transport og aftaleindgåelse med ejeren. Af den pris som forbrugeren betaler frit leveret på forbrugsstedet, får ejeren derfor typisk kun 0-20 % som nettobetaling for råvaren. I en del tilfælde betaler ejeren endda netto for at der produceres flis, men så er den alternative omkostning for at nå samme resultat i skovdyrkningen som regel højere. Figuren viser den økonomiske fordeling på en typisk enhed flis: Økonomifordeling - værdikæde flis i % af pris leveret ved forbruger 12,5 20 fældning flishugning 5 12,5 transport lager skovejerbetaling entreprenør og mellemhandler At betalingen til skovejeren i det nuværende marked udgør så lille en andel medfører at selv mindre prisstigninger giver relativt store prisstigninger hos ejerne og dermed et øget udbud, alt andet lige. Dette er med til at stabilisere den langsigtede prisudvikling på flis. Den stabile udvikling af flisprisen i sammenligning med især fossile brændsler ses af den historiske priskurve: 6

7 Kilde: Dansk Fjernvarme Træprodukter med indflydelse på udbuddet af flis En del af råmaterialet til flis har en kvalitet, så det kunne anvendes til andre formål. Tilsvarende kan de billigste alternative råtræprodukter konverteres til flis, hvis markedsforholdene taler herfor: Brænde Træer og trædele der anvendes til brænde, kan kvalitetsmæssigt alle alternativt anvendes til flis, men ikke omvendt. I de seneste år er interessen fra selvskovere (private som selv fælder til brænde) blevet markant lavere. Brændeforbruget går i stigende grad imod færdigproduceret brænde leveret i pallebure, produceret i udlandet. Konkurrencen til dansk flisproduktion fra brænde er derfor faldende. Spånpladetræ Nåletræ af lav kvalitet anvendes også af spånpladeindustrien. Der er én spånpladefabrik i Danmark som udover rundtræ baserer sin råvareforsyning på savværksrester og udnyttelse af genbrugstræ. Spånpladetræ eksporteres normalt ikke fra Danmark. Det tåler dårligt de ekstra transportomkostninger. Cellulosetræ Småt dimensioneret nåletræ af højere kvalitet kan eksporteres til celluloseindustrien i vore nabolande. Der eksporteres m 3 cellulosetræ fra Danmark om året. 7

8 3. Prisens virkning på udbuddet Brændselsflis har betydelig priselasticitet. Selv beskedne prisstigninger viser sig hurtigt at åbne for nye ressourcer i forsyningen. Forholdet illustreres i nedenstående oversigt. De første fire trin på skalaen er baseret på danske erfaringer. De højeste trin på kvalificerede forventninger. Prisniveau Markedsbeskrivelse 1 Meget svag lokal efterspørgsel eller eksport over længere afstand Disse ressourcer bliver udnyttet til energi Salg af savværks- og industrirester + industritræ fra skove (rest fra anden hugst) hvis produktet ikke kan sælges til industri pga. uegnet kvalitet eller overskud i markedet. 2 Svag lokal efterspørgsel eller eksport til nærområde 3 Moderat lokal efterspørgsel Tørre spåner fra industrier anvendes til brændselspiller. Beskeden flisproduktion i skovene (påtrængende udtyndings- og rydningsopgaver) ikke omkostningsdækning for skovejeren. Rester fra træpleje (by og landskab) udnyttes i beskedent omfang. En andel våde savværksrester anvendes til brændselspiller. Tynding i unge bevoksninger som flis u. omk. for ejer (normale arbejdsforhold). Hugstrester anvendes rutinemæssigt til flis. Flisproduktion ved alle rydningsopgaver i skoven. 4 God lokal efterspørgsel Flisproduktion på ovenstående opgaver også under vanskelige arbejdsforhold. Rester fra træpleje (by og landskab) udnyttes i betydeligt omfang. 5 Stor lokal efterspørgsel Introduktion af hjælpetræer i skovkulturer. Rester fra træpleje (by og landskab) udnyttes i fuldt omfang. Særligt interesserede etablerer energiskov på landbrugsjord. Massive tilskud er fortsat nødvendige i lande med højt omkostningsniveau som Danmark. Begyndende handel med flis mellem kontinenterne restprodukter. 7 Stor regional efterspørgsel 9 Stor international efterspørgsel Betydelig handel med flis (bi- og restprodukter) mellem kontinenter. Betydelig tilplantning af uudnyttede jorder i Østeuropa + mange udviklingslande, også med henblik på eksport til Vesteuropa ved lavere lokal pris evt. som flydende brændstof. Fuld udnyttelse af bi- og restprodukter fra skove og industrier globalt. Massiv tilplantning af uudnyttede jorder. Flisprisen er angivet ved en skala fra 1 til 9. Det afgørende er ikke det absolutte prisniveau, men salgsprisen i forhold til høstomkostningerne i det pågældende geografiske område for den pågældende ressource. Eksempel: Med et omkostningsniveau i Danmark som i 2012, kombineret med en salgspris an værk omkring 50 kr./gj for prisniveau 5, vurderes en prisændring på 5 kr./gj for hvert trin på skalaen at virke som anført. Det internationale perspektiv er vigtigt. Ved en pris på ca. 50 kr./gj i fx Vesteuropa vil flis (restprodukter) blive handlet mellem kontinenterne. Ved en pris på omkring 60 kr./gj vil tilplantning af uudnyttet jord med energiskov med henblik på eksport af flis være rentabel i udviklingslande med lavt omkostningsniveau. Den forventede efterspørgsel efter træ som råvare for kompositmateriale, kemivarer og flydende brændstoffer omtales hyppigt i disse år. Det er umuligt at forudsige hvornår den globale politiske prioritering af bioenergi og den teknologisk udvikling får effekt på råtræmarkedet. Både økonomiske forhold og internationale bestræbelser på ikke at sprede plantesygdomme taler for at produkterne forædles hvor der er store koncentrationer af homogene råvarer og ikke hvor færdigvaren anvendes. 8

9 4. Forbruget nu og i 2020 Forbruget i 2012 Det danske flisforbrug i 2012 udgjorde ca. 1,75 mio. ton (2,2 mio. m 3 ) eller ca. 17,5 PJ fordelt således: Cirka 100 decentrale varme- og kraftvarmeværker: 55 % af samlet forbrug. 4 centrale kraftværker (DONG, Østkraft & Verdo): 30 %. 4 industrivirksomheder: 10 %. Et ukendt antal gårdfyr, institutioner, gartnerier, detail m.v.: cirka 5 %. Region Midtjylland Region Sydjylland ekskl. Fyn Fyn med øer Sjælland med øer Region Nordjylland Bornholm Flisforbrug (ton) Skovareal (ha) Områdets andel af flisforbruget 12 % 50 % 13 % 11 % 11 % 2 % 100 % Områdets andel af skovarealet 18 % 35 % 18 % 7 % 20 % 2 % 100 % Flisforbrug pr. skovareal (ton/ha) 2,1 4,5 2,3 5,3 1,8 3,3 3,2 Flisforbrug pr. skovareal (m 3 /ha) 2,6 5,6 2,9 6,6 2,2 4,2 3,9 Tabellens opgørelse er baseret på de enkeltes forbrugstal, bortset fra forbrugere mindre end ton og træindustriers eget forbrug. Kilde til flisforbrug. HedeDanmarks opgørelse (værk for værk). Kilde til øvrige tal: Danmarks Statistik. I alt Et bud på 2020 Varmeværkerne: Forbrug i 2012 = ton. Følgende ændringer forventes: Barmarksværkerne får ingen betydning (vælger andre løsninger). Mindre og mellemstore værker etablerer kapacitet på flis svarende til udrulning af fjernvarme i områder med individuel gas eller anden individuel opvarmning. Enkelte store værker afløser kraftvarme på gas med kraftvarme på flis. Samlet forventes en fortsat jævn tilgang på ca ton årligt. Forventet forbrug 2020 ca ton. Kraftværkerne: Forbrug i 2012 = ton. Der er ikke indregnet ændringer. Samarbejdet med deres respektive fjernvarmeaftagere er afgørende. Omstilling til flis på Nordjyllandsværket (Vattenfall) og Skærbæk (DONG) ser ud til at være de p.t. mest relevante. Fjernvarmeaftagene i flere af de store byområder (København med omegn, og Trefor) arbejder med etablering af egen kapacitet som supplement/alternativ til evt. omstilling på det stedlige kraftværk. Der er tale om meget store investeringer og volumen. Meget svært at forudse omfanget. Forventet forbrug 2020 fortsat ton. 9

10 Industrivirksomheder: Forbrug i 2012 = ton. Følgende ændringer forventes: Politisk er der stillet bedre rammevilkår i udsigt i løbet af Stagnerende priser på fossile, billige CO2-kvoter og det finansielle klima bremser udviklingen, men ønsker om grøn profilering på markedet og en rimelig tilbagebetalingstid for en række projekter vil alligevel sætte noget i gang. En lidt ujævn udbygning på ca ton årligt er vort bud. Forventet forbrug 2020 ca ton. De små anlæg: Forbrug i 2012 = ton. Ingen ændringer forventes. Træpiller vil fortsat være et oplagt valg i mange tilfælde. Udbygningstakten bliver lavere end hidtil og anlæggene er små, så samlet ringe betydning. Forventet forbrug 2020 ca ton Flisforbrug i Danmark m ton År 0 Det historiske forbrug af flis frem til 2012 og forventningen til forbruget frem til 2020, baseret på forudsætningerne nævnt ovenfor. Der er set bort fra de tre store projekter i København, Nordjylland og Skærbæk og disses alternativer. Det er projekter i størrelsesordenen op til 1 mio. ton og særdeles usikre. Skal de realiseres, vil import som konsekvens af et stort forbrug koncentreret på ét forbrugssted spille en stor og logisk rolle og være indarbejdet i det samlede projekt. 10

11 5. Forsyningen i 2012 Den danske forsyning sker primært fra indenlandsk produktion. Importen af flis til Danmark har i en årrække udgjort % (skøn). Importen går primært til forbrugere nær havne. Forsyning 2012 Fra skoven, tyndinger i løv og nål m ton Fra skoven, rundtræ m ton Fra skoven, GROT m ton Fra det åbne landskab og byerne m ton Rester fra træindustrier m ton Energipil m ton Have- og parkaffald m ton I alt dansk produktion m ton Import m ton I alt m ton Kilde: HedeDanmarks vurdering på baggrund af Danmarks Statistik Den danske flisproduktion i skovene foregår primært som en biproduktion ved udtynding i yngre bevoksninger af nåletræ og i de senere år også løvtræ. Derudover er rundtræflis og GROT de største bidragydere til produktionen. Der produceres stigende mængder flis af bevoksninger i det åbne landskab og byerne. Det er bl.a. tynding og rydning af læhegn og små bevoksninger. Energipil/-poppelproduktionen på landbrugsjord er stadig af beskeden betydning, men indeholder et stort potentiale. Importen stammer i dag fra Baltikum/Rusland, Afrika, Tyskland, Sverige og Frankrig. Rækkefølgen angiver den indbyrdes vægtning. Den største mængde kommer som færdig flis, mens en mindre mængde flises på havn eller ved forbruger. Flishugger i arbejde. Opgaverne er små, maskinen højproduktiv og flisen leveres direkte til kunden. Det betyder ny skov flere gange om ugen og stiller store krav til logistikken. 11

12 6. Forsyningen 2020 det danske potentiale På kort sigt kan høsten forøges på eksisterende træbevoksede arealer med rest- og biprodukter samt lidt energipil og industrirester. På længere sigt (10-15 år, pil dog kun 3 år) kan målrettet dyrkning af træer til energi øge potentialet yderligere. Det kan gøres i eksisterende og nye skove hvor totalproduktionen øges med indblanding af hjælpetræer (se afsnit 7). Potentialet kan også øges med pil/poppel på landbrugsjord. Potentiale i skovene Der er ca ha skov i Danmark, fordelt på ca ejere. Ca. 30 % af skovarealet er offentligt ejet. Ca. 90 % af skovarealet er bevokset altså ca ha. Den årlige tilvækst er beregnet til 5 mio. m 3. Den årlige hugst kan øges til ca. 4 mio. m 3 mens skovenes samlede vedmasse fortsat øges, og der stadig er plads til urørt skov og andre naturhensyn, ifølge Skov & Landskab, Københavns Universitet. Den årlige hugst i Danmark har i årtier været ca. 2 mio. m 3. I de seneste år er hugsten dog steget til ca. 2,5 mio. m 3. Det skyldes et øget marked for flis og gode priser på gavntræ Realiseret hugst i Danmark m Brænde Flis Gavntræ Den årlige hugst fra 1990 til Kilde: Danmarks Statistik. Den store hugst i 2000 og 2005 er forårsaget af stormfald. Danske træindustrier forbruger ca m 3 dansk råtræ om året. Herudover importeres lidt højkvalitets råtræ. Selvom hugsten øges til 4 mio. m 3 i Danmark, er det ikke sandsynligt at de danske træindustrier vil øge deres forbrug væsentligt. Brændeproduktionen i skovene udgør ca m 3 om året, og den forventes ikke at stige. Større hugst vil derfor betyde at mere dansk træ skal anvendes til flis eller eksporteres. 12

13 Hugstpotentiale i skovene m 3 Gavntræ og industritræ (dansk forbrug + eksport) m 3 Brændeforbrug m 3 Flispotentiale fra skovene m 3 1,7 mio. ton Flisproduktionen i skovene i 2011 var på m 3. Den nuværende flisproduktion kan altså mere end fordobles hvis det er økonomisk fordelagtigt for skovejerne at producere. Potentiale i landskabet Anslået potentiale 2020: m 3. Træet fra bevoksninger i landskabet kan kun anvendes til energiformål, enten brænde eller flis. Det er vanskeligt at overskue potentialet i det åbne land og byerne. Der er ingen opgørelser over tilvækst eller beplantet areal på dette område. Vi baserer derfor vores vurdering af potentialet på den nuværende produktion. Potentiale i have- og parkaffald Anslået potentiale 2020: m 3. Ifølge Danmarks Statistik er den samlede mængde have- og parkaffald ca ton om året. Der forventes ingen udvikling i dette tal. Den brandbare del udgør ca ton. Resten er ikke brandbart på grund af store mængder jord, græsafklip m.v., som er mere egnet til bioforgasning eller til kompostering. Af den brandbare fraktion indeholder en betydelig del jord i et omfang, så det teknisk hører hjemme i affaldskedler. Flispotentialet anslås derfor til ton eller m 3. Potentiale træindustriaffald Anslået potentiale 2020: m 3. Der sker sandsynligvis ingen vækst i den danske træindustri. En stor del af industriernes rester anvendes i dag til træpilleproduktion, spånplader og cellulose. Vi vurderer derfor at industriens potentiale er uændret. Potentiale for energipil/-poppel på landbrugsjord Anslået potentiale 2020: Højst usikkert at forudsige. Afgrødevalget afgøres af de økonomiske forudsætninger og forventninger i energipil/-poppelproduktion sammenlignet med andre afgrøder, samt ikke mindst om energiafgrødernes evne til at reducere kvælstofudledningen krediteres den enkelte bedrift i fremtiden. Det er energiproduktion på bekostning af fødevareproduktion og derfor med stor politisk bevågenhed. Vil man tillade en ubegrænset ekspansion af energiafgrøder? På den anden side har Folketinget i 2012 vedtaget dyrkningsophør på ca ha landbrugsjord langs søer og vandløb for at reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet. Det viser vægten af miljøhensyn. Et scenarie hvor udledningen reduceres med skift til pil/poppel, dyrkningsarealet udnyttes og der produceres mere grøn energi, synes oplagt. Skal dyrkningen af træenergiafgrøder accelerere i åben konkurrence med korn, må flisprisen formentlig stige %. Omvendt kan styrken af politisk medvind (ikke nødvendigvis direkte tilskud til dyrkning) medføre at den kan blive et attraktivt alternativ på nuværende prisniveau for flis. Energipil/-poppel producerer ca. 10 ton tørstof (17 ton flis) pr. ha om året, når det drives professionelt. 13

14 Samlet potentiale for Danmarks flisproduktion 2020 Potentiale skovene m 3 1,7 mio. ton Potentiale landskabet m 3 0,65 mio. ton Potentiale have- og parkaffald m 3 0,1 mio. ton Potentiale træindustriaffald m 3 0,06 mio. ton Energipil/poppel (produktion på areal status 2012) m 3 0,06 mio. ton Samlet potentiale danske kilder m 3 2,6 mio. ton Sammenfatning: Danmarks flisforbrug, forsyning 2012 og potentiale 2020 Flisforbrug, forsyning og potentiale m Realiseret forsyning Dansk potentiale ton År Skov Åben land og by Rester træindustrier Energipil Have- og parkaffald Import 14

15 7. Langsigtet forøgelse af det danske potentiale i skovene Hvis Danmarks produktion af træ til energi skal dække et yderligere voksende behov efter 2020, skal skovbruget øge sit produktionspotentiale med nye metoder. Det er muligt og vil endda have positive bivirkninger. Husk bestillingstiden er år. Hidtidig skovdyrkning i Danmark Hidtil har skovbruget ikke udnyttet produktionspotentialet fuldt ud. Skovbrugets økonomi er grundlæggende baseret på produktion af tømmer- og møbeltræer. Der er hidtil fokuseret på at optimere denne produktion uden unødige investeringer i fx hjælpetræer ved anlæg af bevoksningen. Skovbruget har således bevidst minimeret produktionen af ringere trækvaliteter, altså energitræ. Den hidtidige produktion af flis stammer især fra nødvendige udtyndinger (biprodukter) af de vordende tømmerbevoksninger og fra rester (grene, toppe og døde træer) fra tømmerskovningerne. Den nye skovdyrkningsmodel til øget energiproduktion De senere års prisstigning på flis har gjort det økonomisk muligt at begynde målrettet dyrkning af træ til energi. Med indplantning af hjælpetræer kan produktionen af ringere trækvaliteter øges markant og bæredygtigt. Hjælpetræerne vokser hurtigt i starten og fjernes efter år for at give plads til langsomt startende tømmer- og møbeltræer. Hjælpetræerne er perfekte til energiproduktion. Københavns Universitet, Skov & Landskab, har beregnet at de danske skoves produktion af træ til energi kan øges fra 11 PJ/år i dag til PJ/år i 2050 (1,1 mio. ton til 2,6-3,3 mio. ton) uden at mindske udbuddet af træ til træindustrien og uden at mindske biodiversiteten. Brugen af hjælpetræer vil endda have positive bivirkninger for skovdyrkningen og den langsigtede produktion af kvalitetstræ. Læs mere i skovbrugets notat Danske skove kan fordoble produktionen af træ til energi, november Se Den nye skovdyrkningsmodel: Ungdomsproduktionen i bøgebevoksningen er boostet ved indplantning af lærk som hjælpetræer. Bøgene er de små buske og lærkene de høje træer. Alle træer er lige gamle. 15

16 8. Kontakt Ebbe Leer Konsulent, Træ til Energi Telefon Darja Poleshuk Træ til Energi Telefon

Markedet for træflis i Danmark.

Markedet for træflis i Danmark. Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 29-1 EPU alm. del Bilag

Læs mere

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Divisionsdirektør Steen Riber HedeDanmark a/s 16-03-2010 Hovedbudskaber (hvis jeg mister den røde tråd) Der er ingen sikre tal på potentialet

Læs mere

Stort potentiale i dansk produceret flis

Stort potentiale i dansk produceret flis Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 EPU alm. del

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening

Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening Dansk Skovforening er Skovbrugets brancheorganisation. Dansk Skovforening arbejder for at fremme danske

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI

DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI Baggrundsnotat - udarbejdet november 2011 1 Fakta om aktørerne: HedeDanmark a/s er Danmarks største selskab inden for udvikling og levering af serviceydelser

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Skovdyrkerforeningernes vedtægter

Skovdyrkerforeningernes vedtægter 1 af 5 08-08-2012 11:09 Skovdyrkerforeningernes vedtægter J.nr. 2:8032-437/fa Rådsmødet den 25. november 1998 1. Resumé Den 30. juni 1998 modtog Konkurrencestyrelsen Skovdyrkerforeningernes (herefter SDF)

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Vi kan ikke undvære kraftvarmeværkerne i fremtidens energisystem Mængden af el fra vind- og solenergi svinger meget og er afhængig

Læs mere

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI 3 VI KAN IKKE UNDVÆRE KRAFTVARMEVÆRKERNE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Mængden af el fra vind- og solenergi svinger

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 i n s t i t u t f o r g e ov i d e n s k a b og naturforvaltning københavns universitet M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 Perspektiver for skovenes

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter 21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

Fagligt input til SKAT vedr. implementering af forsyningsafgift på brænde.

Fagligt input til SKAT vedr. implementering af forsyningsafgift på brænde. INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING KØBENHAVNS UNIVERSITET Anne Kirstine Krog SKAT - Jura og Samfundsøkonomi Miljø og energi Skibsbyggerivej 5, 9000 Aalborg e-mail: anne.kirstine.krog@skat.dk

Læs mere

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis

Læs mere

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Bio.Dok.2.2 Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær, ENSPAC, Roskilde Universitet 1.

Læs mere

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger 22-03-2011 lb/hhl Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger Ea Energianalyse og Wazee har for Energistyrelsen udført en gennemgang af metode og forudsætninger for fastsættelse af brændselsprisudviklingen

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet

Læs mere

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND Fra energiproduktion på Naturgas, til Flis FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 10.9.15 Peter Kjær Madsen, energichef Forsyning Helsingør A/S FH har 5 forsyningsområder

Læs mere

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars

Læs mere

Forsyning med og forbrug af træpiller i 2004

Forsyning med og forbrug af træpiller i 2004 Forsyning med og forbrug af træpiller i 2004 Forord På grund af den kraftige stigning i forbruget af træpiller i Danmark i starten af dette årtusinde, blev det besluttet, at FORCE Technology for Energistyrelsen

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen

Læs mere

Det danske træpillemarked 2006

Det danske træpillemarked 2006 Det danske træpillemarked 2006 FORCE Technology 2007 for Energistyrelsen 1 Forord På grund af den store vækst i træpilleforbruget i Danmark er der i maj 2007 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der

Læs mere

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed Juni 2010 Biomasse på kraftvarmeværkerne Biomasse og affald (PJ) 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Mere biomasse til kraftvarme I flere af de store danske byer vil kraftvarmeværkerne i de kommende

Læs mere

Velkommen til en grøn virksomhed. Novopan - først i Skandinavien

Velkommen til en grøn virksomhed. Novopan - først i Skandinavien novopan facts 1950 1. spånplade produceres 1971 NORDALIM startes 1978 Produktion af melaminbelagte plader påbegyndes 1978 VIBOPAN købes 1982 Nye aktionærer optages I ejer-kredsen 1990 Overtagelse af konkurrende

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Notat. 27. marts 2014 Klaus Illum Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Svaret på spørgsmålet om, hvordan atmosfærens C-indhold (i form

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter

Læs mere

Novopan - først i Skandinavien

Novopan - først i Skandinavien novopan facts 2013 Nyt elektrofilter til rensning af luft fra tørreovne 2004 Mekanisk rensningsanlæg for træaffald startes 2000 Produktion i Glumsø lukker 2002 Nyt, stort og moderne opskæringsanlæg indvies

Læs mere

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

VE til proces set fra et. energiselskab

VE til proces set fra et. energiselskab VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Skanderborg, 3. december 2013. Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk

Skanderborg, 3. december 2013. Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk Skanderborg, 3. december 2013 Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk Hvem er jeg? Jesper Algren, projekleder Innovationsteamet, Regional Udvikling Arbejder bl.a. med: Hvad

Læs mere

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006 Notat 16. oktober 26 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 26 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne generelt er steget i

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

BÆREDYGTIG BIOMASSE. Rygraden i Danmarks klimaindsats

BÆREDYGTIG BIOMASSE. Rygraden i Danmarks klimaindsats BÆREDYGTIG BIOMASSE Rygraden i Danmarks klimaindsats BÆREDYGTIG BIOMASSE 3 BÆREDYGTIG BIOMASSE SMIDER SORTE BRÆNDSLER PÅ PORTEN En stille grøn revolution er i gang og har været det længe. Fossile brændsler

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

2. Træ som energiressource

2. Træ som energiressource 2. Træ som energiressource 2.1 Forbrugets og ressourcernes størrelse Træ er en vigtig energikilde verden over. I Danmark kommer energitræ fra skovflis, brænde, træaffald og træpiller samt i et meget beskedent

Læs mere

Notat 11. oktober 2007

Notat 11. oktober 2007 Notat 11. oktober 27 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 27 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne har stabiliseret sig

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt J.nr. 2011-231-0051 7. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 32 - Forslag til lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider,

Læs mere

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål

Læs mere

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Forventninger til den fremtidige sourcing af biomassebrændsler. Energistyrelsen - Bioenergianalysen 15. Nov. 2012

Forventninger til den fremtidige sourcing af biomassebrændsler. Energistyrelsen - Bioenergianalysen 15. Nov. 2012 Forventninger til den fremtidige sourcing af biomassebrændsler Energistyrelsen - Bioenergianalysen 15. Nov. 2012 Agenda Verdo Energy energi-/og industriselskaber Verdo Energy - Præsentation Verdo Energy

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

BÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN. Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme

BÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN. Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme BÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar. 2015 Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme HOFOR KORT FORTALT 960 medarbejdere Over 5,2 milliarder

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Tekniske energianlæg i landskabet

Tekniske energianlæg i landskabet Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

Bioenergi til el og varme

Bioenergi til el og varme 2007 Bioenergi til el og varme - erfaringer med biomassefyrede kraftvarmeværker i Danmark Indholdsfortegnelse Del 1 Biomasse til kraftvarme Del 2 Beskrivelse af værkerne Bioenergi til el og varme erfaringer

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere