Danmarks forsyning af træflis i fremtidens energimarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks forsyning af træflis i fremtidens energimarked"

Transkript

1 Danmarks forsyning af træflis i fremtidens energimarked Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningerne og HedeDanmark a/s. Februar m Danmarks forbrug af flis Realiseret forsyning År Dansk potentiale 2020

2 Indhold Forord Fakta om flis... 3 Hovedtal for flis... 3 Tre hovedkilder til flis Sådan fungerer flismarkedet... 5 Aktørerne... 5 Prisdannelse og indtjening for dansk flisproduktion... 6 Træprodukter med indflydelse på udbuddet af flis Prisens virkning på udbuddet Forbruget nu og i Forbruget i Et bud på Forsyningen i Forsyningen 2020 det danske potentiale Samlet potentiale for Danmarks flisproduktion Sammenfatning: Danmarks flisforbrug, forsyning 2012 og potentiale Langsigtet forøgelse af det danske potentiale i skovene Kontakt Forord Et nyt energimarked er under udvikling i Danmark. Folketingets langsigtede energiforlig fra 2012 udmønter sig i konkret lovgivning. Kommunerne skal sætte CO2-målsætninger og planlægge energiforsyningen, og energiproducenterne skal vælge råvare ved investeringer i fremtidig kapacitet. Dette notat er især rettet mod de mange involverede planlæggere og energiproducenter. Det besvarer det spørgsmål som skovbruget ofte får: Er der flis nok til fremtiden? Svaret er ja hvis samfundet planlægger efter og investerer i at bruge flis som fossilfri og vedvarende energikilde. Notatet er skrevet af: Dansk Skovforening er skovbrugets brancheorganisation. Medlemmerne er private og offentlige skovejere, herunder privatpersoner, selskaber, fonde og kommuner. Det samlede medlemsareal er cirka ha. De Danske Skovdyrkerforeninger er koordinerende organ for 7 lokale, selvstændige skovdyrkerforeninger, der passer skoven for op mod medlemmer med et samlet skovareal på ca ha. HedeDanmark er et datterselskab af foreningen Det danske Hedeselskab. HedeDanmark passer skov for offentlige og private skovejere med et areal på ca ha. 2

3 1. Fakta om flis Flis er træ som er hugget i mindre dele med knive eller andet skarpt værktøj. Derfor skal træet være stort set fri for jord og andre urenheder, og derfor er askeindholdet lavt, under 2 %. Flis er produceret af rent træ så det opfylder kravene i Biomassebekendtgørelsen. Det vil sige at træet ikke tidligere har været anvendt til et formål (fx paller) og er ikke behandlet med lak, maling osv. Flis har dermed været fritaget for afgift ved afbrænding. Da flis produceres af en ikke-homogen råvare som kun grovforarbejdes, er flis som regel et ikke særligt homogent produkt. Beskrivelserne af kvalitetskrav i leveringskontrakter er derfor normalt temmelig brede. Der findes en dansk branchestandard for den fysiske størrelse på flisen (Videncenter for Halm- og Flisfyring, Videnblad 160) og en praksis for energibestemmelse (Videncenter for Halm- og Flisfyring, Videnblad 125.2). Askeindhold og fugtighed aftales individuelt. Der er etableret en CE standard for flis (som anvendes i begrænset omfang), og der arbejdes på en ISO norm. Skovloven overholdes i Danmark og sikrer at dansk flis er bæredygtigt produceret. Hovedtal for flis 1 ton flis = ca. 10 GJ = 2.8 MWh 1 rummeter flis = ca. 3 GJ = 0,83 MWh = ca. 77 liter dieselolie 1 rummeter flis vejer ca. 300 kg 1 m 3 frisk træ vejer ca. 950 kg og i flistør tilstand ca. 800 kg Over et år er det gennemsnitlige fugtindhold i dansk skovflis ca. 42 % Askeindholdet er ca. 1 % Flisproducenter (leverandøren) regner typisk i rummeter (m 3 ). Kunder regner typisk i ton eller energienheder. Træ til flis har mange kilder. På billedet ryddes en afvandet sø før naturgenopretning. 3

4 Tre hovedkilder til flis Restprodukter Denne ressource er den første der udnyttes. Det er ofte et produkt der blev betragtet som affald inden det kunne udnyttes kommercielt til flis: Ved høst af træer til fx træindustrier kan grene og toppe udnyttes. Det kaldes GROT flis. Ved høst af træer til fx træindustrier medfølger stammer med råd eller andre fejl. Dette træ kan kun anvendes til energi eller spånplader. Stormfald giver et stort udbud af dette produkt. Det kaldes rundtræflis. Naturplejeopgaver (i nogle tilfælde også et biprodukt). Læhegn på landbrugsjord som udtyndes for at bevare deres vitalitet og virkning. Udtjente frugtplantager, ubrugelige rester fra juletræsarealer m.v. Have- og parkaffald. Trævækst der fjernes ved byggemodning, vejrydninger m.v. Restprodukter, fraskær m.v. fra træindustrier. Biprodukter Den ressource kan udnyttes i et mere udviklet flismarked. Det er et produkt hvor hovedsigtet med arealets træproduktion er noget andet, fx i skovene at producere træer til tømmer og møbler. Træbevoksninger skal tyndes løbende for at koncentrere tilvæksten på træer af høj kvalitet og for at sikre bevoksningens sundhed. Langsigtet produktion af kvalitetstræ til tømmer og møbler medfører derfor en biproduktion i bevoksningens ungdom. Dette er kilden til det meste af den danske skovflis. Primære produkter Når flismarkedet kan aftage endnu mere flis end rest- og biprodukterne, er der basis for en målrettet produktion med flis som formål. Dette produkt er i teorien det dyreste produkt at fremstille. Skovdyrkningssystemer hvor særligt velegnede energitræarter indplantes som hjælpetræer mellem langsommere voksende hovedtræer. Se afsnit 7 i dette notat. Energipil eller poppel på landbrugsjord. Hog fuel, rodflis, haveparkflis Hog fuel er den engelske betegnelse for neddelte træprodukter produceret med fx hammermølle. Der er ingen sammenfattende dansk betegnelse. Ofte benævnes det fx rodflis eller haveparkflis. Metoden anvendes typisk når træet har vedhængende jord eller andre urenheder og derfor et askeindhold typisk over 5 %. På grund af rigelig flisforsyning og afgiftsbelægning på have- og parkaffald indtil 2010 har hog fuel ikke et betydende marked i Danmark. Etablering og drift af energianlæg til dette produkt er dyrere end tilsvarende flisanlæg. Rent teknisk passer denne kvalitet til affaldsforbrændingsanlæggene som også p.t. efterspørger en lille, men stigende mængde. Der må forventes etablering af en vis forbrugskapacitet til dette produkt i fremtiden, eventuelt i kombianlæg med flis. Men udbuddet vil være begrænset da produktet er baseret på råvarer der betragtes som affald. Produktet behandles ikke yderligere i dette notat. 4

5 2. Sådan fungerer flismarkedet Aktørerne Generelt er der imellem udbyderne og forbrugerne af flis en tæt dialog og god forståelse for de udfordringer hver part står med. Mange aktører på markedet og den løbende mulighed for import medfører stærk konkurrence og at markedet har et jævnt flow og en rolig prisdannelse. Forbrugere De væsentligste forbrugere er fjernvarmeselskaberne, kraftværkssektoren og nogle få industrivirksomheder. Der er et godt netværk imellem disse forbrugere, og der udveksles mange informationer og erfaringer. Varme- og kraftvarmeselskaberne er medlem af Dansk Fjernvarme som varetager deres medlemmers interesse og bl.a. laver prisstatistik på flispriser til deres medlemmer. Forbrugerne konkurrerer ikke med hinanden, og det giver grundlag for en god udveksling af information. Der er dog ikke en fælles indkøbsfunktion for flis mellem forbrugerne som det har været tilfældet for blandt andet træpiller. Det skyldes nok at produktet defineres mindre entydigt og at de enkelte værker har lidt forskellige krav til brændslet. Udbydere På udbudssiden er der en lang række aktører. De store leverandører er HedeDanmark (ca. 25 % markedsandel), Skovdyrkerne (ca.10 %) og Naturstyrelsen (ca. 10 %). Kun meget få skovejere, bortset fra Naturstyrelsen, tilbyder selvstændigt flisleverancer direkte til flisforbrugerne. Typisk sælger skovejerne deres råvare til leverandører (mellemhandlere) som handler varen og står for produktion og logistik. Skovejerne har typisk for små mængder pr. år til selvstændigt at håndtere flisleverancer. Og produktionsudstyret er så specialiseret og højproduktivt at det ikke er rentabelt for skovejerne at investere i det. Der findes (indtil videre) ikke nogen deciderede udbydere af pileflis og have- og parkaffald. Størstedelen af disse flistyper sælges gennem de etablerede aktører på markedet. Mellemhandlere Der er også rene mellemhandlere som køber flis ved små maskinentreprenører og puljer disse mængder til forbrugerne. Importører Import af flis varetages primært af nogle få selskaber, som typisk ikke har egenproduktion i Danmark. Importen har i nogen grad været præget af selskaber med finansiel usikkerhed. Enkelte af de større forbrugere køber flisen direkte i oprindelseslandet. 5

6 Prisdannelse og indtjening for dansk flisproduktion Flisforsyningssystemet er som et omvendt fjernvarmenet: Energiråvaren opsamles fra tusindvis af forskellige produktionssteder, transporteres og udløses centralt. Der er dog den forskel at opsamlingsstederne (skove, læhegn osv.) skifter hvert år fordi der går en årrække inden den enkelte bevoksning skal plejes igen eller måske helt fjernes. Dette sætter sit præg på forretningens indretning, især aftaleindgåelse, kommunikation og planlægning. Den primære kilde til flis er skov, læhegn og anden beplantning. Derudover kommer lidt fra træindustri m.v. Produktionen af flis i Danmark er primært en biproduktion i form af tynding i skovbevoksninger hvis egentlige formål er at producere tømmer. I skoven produceres typisk kun flis på det samme areal 2-3 gange for hver dyrkningscyklus som er på år. Den gennemsnitlige opgave er lille og ligger ofte steder med dårlige vejforhold. Da hver opgave er ny og unik, skal der bruges tid på at planlægge og aftale hver eneste opgave. Produktionsomkostningerne er således høje, og der er også relativt store omkostninger til logistikstyring, transport og aftaleindgåelse med ejeren. Af den pris som forbrugeren betaler frit leveret på forbrugsstedet, får ejeren derfor typisk kun 0-20 % som nettobetaling for råvaren. I en del tilfælde betaler ejeren endda netto for at der produceres flis, men så er den alternative omkostning for at nå samme resultat i skovdyrkningen som regel højere. Figuren viser den økonomiske fordeling på en typisk enhed flis: Økonomifordeling - værdikæde flis i % af pris leveret ved forbruger 12,5 20 fældning flishugning 5 12,5 transport lager skovejerbetaling entreprenør og mellemhandler At betalingen til skovejeren i det nuværende marked udgør så lille en andel medfører at selv mindre prisstigninger giver relativt store prisstigninger hos ejerne og dermed et øget udbud, alt andet lige. Dette er med til at stabilisere den langsigtede prisudvikling på flis. Den stabile udvikling af flisprisen i sammenligning med især fossile brændsler ses af den historiske priskurve: 6

7 Kilde: Dansk Fjernvarme Træprodukter med indflydelse på udbuddet af flis En del af råmaterialet til flis har en kvalitet, så det kunne anvendes til andre formål. Tilsvarende kan de billigste alternative råtræprodukter konverteres til flis, hvis markedsforholdene taler herfor: Brænde Træer og trædele der anvendes til brænde, kan kvalitetsmæssigt alle alternativt anvendes til flis, men ikke omvendt. I de seneste år er interessen fra selvskovere (private som selv fælder til brænde) blevet markant lavere. Brændeforbruget går i stigende grad imod færdigproduceret brænde leveret i pallebure, produceret i udlandet. Konkurrencen til dansk flisproduktion fra brænde er derfor faldende. Spånpladetræ Nåletræ af lav kvalitet anvendes også af spånpladeindustrien. Der er én spånpladefabrik i Danmark som udover rundtræ baserer sin råvareforsyning på savværksrester og udnyttelse af genbrugstræ. Spånpladetræ eksporteres normalt ikke fra Danmark. Det tåler dårligt de ekstra transportomkostninger. Cellulosetræ Småt dimensioneret nåletræ af højere kvalitet kan eksporteres til celluloseindustrien i vore nabolande. Der eksporteres m 3 cellulosetræ fra Danmark om året. 7

8 3. Prisens virkning på udbuddet Brændselsflis har betydelig priselasticitet. Selv beskedne prisstigninger viser sig hurtigt at åbne for nye ressourcer i forsyningen. Forholdet illustreres i nedenstående oversigt. De første fire trin på skalaen er baseret på danske erfaringer. De højeste trin på kvalificerede forventninger. Prisniveau Markedsbeskrivelse 1 Meget svag lokal efterspørgsel eller eksport over længere afstand Disse ressourcer bliver udnyttet til energi Salg af savværks- og industrirester + industritræ fra skove (rest fra anden hugst) hvis produktet ikke kan sælges til industri pga. uegnet kvalitet eller overskud i markedet. 2 Svag lokal efterspørgsel eller eksport til nærområde 3 Moderat lokal efterspørgsel Tørre spåner fra industrier anvendes til brændselspiller. Beskeden flisproduktion i skovene (påtrængende udtyndings- og rydningsopgaver) ikke omkostningsdækning for skovejeren. Rester fra træpleje (by og landskab) udnyttes i beskedent omfang. En andel våde savværksrester anvendes til brændselspiller. Tynding i unge bevoksninger som flis u. omk. for ejer (normale arbejdsforhold). Hugstrester anvendes rutinemæssigt til flis. Flisproduktion ved alle rydningsopgaver i skoven. 4 God lokal efterspørgsel Flisproduktion på ovenstående opgaver også under vanskelige arbejdsforhold. Rester fra træpleje (by og landskab) udnyttes i betydeligt omfang. 5 Stor lokal efterspørgsel Introduktion af hjælpetræer i skovkulturer. Rester fra træpleje (by og landskab) udnyttes i fuldt omfang. Særligt interesserede etablerer energiskov på landbrugsjord. Massive tilskud er fortsat nødvendige i lande med højt omkostningsniveau som Danmark. Begyndende handel med flis mellem kontinenterne restprodukter. 7 Stor regional efterspørgsel 9 Stor international efterspørgsel Betydelig handel med flis (bi- og restprodukter) mellem kontinenter. Betydelig tilplantning af uudnyttede jorder i Østeuropa + mange udviklingslande, også med henblik på eksport til Vesteuropa ved lavere lokal pris evt. som flydende brændstof. Fuld udnyttelse af bi- og restprodukter fra skove og industrier globalt. Massiv tilplantning af uudnyttede jorder. Flisprisen er angivet ved en skala fra 1 til 9. Det afgørende er ikke det absolutte prisniveau, men salgsprisen i forhold til høstomkostningerne i det pågældende geografiske område for den pågældende ressource. Eksempel: Med et omkostningsniveau i Danmark som i 2012, kombineret med en salgspris an værk omkring 50 kr./gj for prisniveau 5, vurderes en prisændring på 5 kr./gj for hvert trin på skalaen at virke som anført. Det internationale perspektiv er vigtigt. Ved en pris på ca. 50 kr./gj i fx Vesteuropa vil flis (restprodukter) blive handlet mellem kontinenterne. Ved en pris på omkring 60 kr./gj vil tilplantning af uudnyttet jord med energiskov med henblik på eksport af flis være rentabel i udviklingslande med lavt omkostningsniveau. Den forventede efterspørgsel efter træ som råvare for kompositmateriale, kemivarer og flydende brændstoffer omtales hyppigt i disse år. Det er umuligt at forudsige hvornår den globale politiske prioritering af bioenergi og den teknologisk udvikling får effekt på råtræmarkedet. Både økonomiske forhold og internationale bestræbelser på ikke at sprede plantesygdomme taler for at produkterne forædles hvor der er store koncentrationer af homogene råvarer og ikke hvor færdigvaren anvendes. 8

9 4. Forbruget nu og i 2020 Forbruget i 2012 Det danske flisforbrug i 2012 udgjorde ca. 1,75 mio. ton (2,2 mio. m 3 ) eller ca. 17,5 PJ fordelt således: Cirka 100 decentrale varme- og kraftvarmeværker: 55 % af samlet forbrug. 4 centrale kraftværker (DONG, Østkraft & Verdo): 30 %. 4 industrivirksomheder: 10 %. Et ukendt antal gårdfyr, institutioner, gartnerier, detail m.v.: cirka 5 %. Region Midtjylland Region Sydjylland ekskl. Fyn Fyn med øer Sjælland med øer Region Nordjylland Bornholm Flisforbrug (ton) Skovareal (ha) Områdets andel af flisforbruget 12 % 50 % 13 % 11 % 11 % 2 % 100 % Områdets andel af skovarealet 18 % 35 % 18 % 7 % 20 % 2 % 100 % Flisforbrug pr. skovareal (ton/ha) 2,1 4,5 2,3 5,3 1,8 3,3 3,2 Flisforbrug pr. skovareal (m 3 /ha) 2,6 5,6 2,9 6,6 2,2 4,2 3,9 Tabellens opgørelse er baseret på de enkeltes forbrugstal, bortset fra forbrugere mindre end ton og træindustriers eget forbrug. Kilde til flisforbrug. HedeDanmarks opgørelse (værk for værk). Kilde til øvrige tal: Danmarks Statistik. I alt Et bud på 2020 Varmeværkerne: Forbrug i 2012 = ton. Følgende ændringer forventes: Barmarksværkerne får ingen betydning (vælger andre løsninger). Mindre og mellemstore værker etablerer kapacitet på flis svarende til udrulning af fjernvarme i områder med individuel gas eller anden individuel opvarmning. Enkelte store værker afløser kraftvarme på gas med kraftvarme på flis. Samlet forventes en fortsat jævn tilgang på ca ton årligt. Forventet forbrug 2020 ca ton. Kraftværkerne: Forbrug i 2012 = ton. Der er ikke indregnet ændringer. Samarbejdet med deres respektive fjernvarmeaftagere er afgørende. Omstilling til flis på Nordjyllandsværket (Vattenfall) og Skærbæk (DONG) ser ud til at være de p.t. mest relevante. Fjernvarmeaftagene i flere af de store byområder (København med omegn, og Trefor) arbejder med etablering af egen kapacitet som supplement/alternativ til evt. omstilling på det stedlige kraftværk. Der er tale om meget store investeringer og volumen. Meget svært at forudse omfanget. Forventet forbrug 2020 fortsat ton. 9

10 Industrivirksomheder: Forbrug i 2012 = ton. Følgende ændringer forventes: Politisk er der stillet bedre rammevilkår i udsigt i løbet af Stagnerende priser på fossile, billige CO2-kvoter og det finansielle klima bremser udviklingen, men ønsker om grøn profilering på markedet og en rimelig tilbagebetalingstid for en række projekter vil alligevel sætte noget i gang. En lidt ujævn udbygning på ca ton årligt er vort bud. Forventet forbrug 2020 ca ton. De små anlæg: Forbrug i 2012 = ton. Ingen ændringer forventes. Træpiller vil fortsat være et oplagt valg i mange tilfælde. Udbygningstakten bliver lavere end hidtil og anlæggene er små, så samlet ringe betydning. Forventet forbrug 2020 ca ton Flisforbrug i Danmark m ton År 0 Det historiske forbrug af flis frem til 2012 og forventningen til forbruget frem til 2020, baseret på forudsætningerne nævnt ovenfor. Der er set bort fra de tre store projekter i København, Nordjylland og Skærbæk og disses alternativer. Det er projekter i størrelsesordenen op til 1 mio. ton og særdeles usikre. Skal de realiseres, vil import som konsekvens af et stort forbrug koncentreret på ét forbrugssted spille en stor og logisk rolle og være indarbejdet i det samlede projekt. 10

11 5. Forsyningen i 2012 Den danske forsyning sker primært fra indenlandsk produktion. Importen af flis til Danmark har i en årrække udgjort % (skøn). Importen går primært til forbrugere nær havne. Forsyning 2012 Fra skoven, tyndinger i løv og nål m ton Fra skoven, rundtræ m ton Fra skoven, GROT m ton Fra det åbne landskab og byerne m ton Rester fra træindustrier m ton Energipil m ton Have- og parkaffald m ton I alt dansk produktion m ton Import m ton I alt m ton Kilde: HedeDanmarks vurdering på baggrund af Danmarks Statistik Den danske flisproduktion i skovene foregår primært som en biproduktion ved udtynding i yngre bevoksninger af nåletræ og i de senere år også løvtræ. Derudover er rundtræflis og GROT de største bidragydere til produktionen. Der produceres stigende mængder flis af bevoksninger i det åbne landskab og byerne. Det er bl.a. tynding og rydning af læhegn og små bevoksninger. Energipil/-poppelproduktionen på landbrugsjord er stadig af beskeden betydning, men indeholder et stort potentiale. Importen stammer i dag fra Baltikum/Rusland, Afrika, Tyskland, Sverige og Frankrig. Rækkefølgen angiver den indbyrdes vægtning. Den største mængde kommer som færdig flis, mens en mindre mængde flises på havn eller ved forbruger. Flishugger i arbejde. Opgaverne er små, maskinen højproduktiv og flisen leveres direkte til kunden. Det betyder ny skov flere gange om ugen og stiller store krav til logistikken. 11

12 6. Forsyningen 2020 det danske potentiale På kort sigt kan høsten forøges på eksisterende træbevoksede arealer med rest- og biprodukter samt lidt energipil og industrirester. På længere sigt (10-15 år, pil dog kun 3 år) kan målrettet dyrkning af træer til energi øge potentialet yderligere. Det kan gøres i eksisterende og nye skove hvor totalproduktionen øges med indblanding af hjælpetræer (se afsnit 7). Potentialet kan også øges med pil/poppel på landbrugsjord. Potentiale i skovene Der er ca ha skov i Danmark, fordelt på ca ejere. Ca. 30 % af skovarealet er offentligt ejet. Ca. 90 % af skovarealet er bevokset altså ca ha. Den årlige tilvækst er beregnet til 5 mio. m 3. Den årlige hugst kan øges til ca. 4 mio. m 3 mens skovenes samlede vedmasse fortsat øges, og der stadig er plads til urørt skov og andre naturhensyn, ifølge Skov & Landskab, Københavns Universitet. Den årlige hugst i Danmark har i årtier været ca. 2 mio. m 3. I de seneste år er hugsten dog steget til ca. 2,5 mio. m 3. Det skyldes et øget marked for flis og gode priser på gavntræ Realiseret hugst i Danmark m Brænde Flis Gavntræ Den årlige hugst fra 1990 til Kilde: Danmarks Statistik. Den store hugst i 2000 og 2005 er forårsaget af stormfald. Danske træindustrier forbruger ca m 3 dansk råtræ om året. Herudover importeres lidt højkvalitets råtræ. Selvom hugsten øges til 4 mio. m 3 i Danmark, er det ikke sandsynligt at de danske træindustrier vil øge deres forbrug væsentligt. Brændeproduktionen i skovene udgør ca m 3 om året, og den forventes ikke at stige. Større hugst vil derfor betyde at mere dansk træ skal anvendes til flis eller eksporteres. 12

13 Hugstpotentiale i skovene m 3 Gavntræ og industritræ (dansk forbrug + eksport) m 3 Brændeforbrug m 3 Flispotentiale fra skovene m 3 1,7 mio. ton Flisproduktionen i skovene i 2011 var på m 3. Den nuværende flisproduktion kan altså mere end fordobles hvis det er økonomisk fordelagtigt for skovejerne at producere. Potentiale i landskabet Anslået potentiale 2020: m 3. Træet fra bevoksninger i landskabet kan kun anvendes til energiformål, enten brænde eller flis. Det er vanskeligt at overskue potentialet i det åbne land og byerne. Der er ingen opgørelser over tilvækst eller beplantet areal på dette område. Vi baserer derfor vores vurdering af potentialet på den nuværende produktion. Potentiale i have- og parkaffald Anslået potentiale 2020: m 3. Ifølge Danmarks Statistik er den samlede mængde have- og parkaffald ca ton om året. Der forventes ingen udvikling i dette tal. Den brandbare del udgør ca ton. Resten er ikke brandbart på grund af store mængder jord, græsafklip m.v., som er mere egnet til bioforgasning eller til kompostering. Af den brandbare fraktion indeholder en betydelig del jord i et omfang, så det teknisk hører hjemme i affaldskedler. Flispotentialet anslås derfor til ton eller m 3. Potentiale træindustriaffald Anslået potentiale 2020: m 3. Der sker sandsynligvis ingen vækst i den danske træindustri. En stor del af industriernes rester anvendes i dag til træpilleproduktion, spånplader og cellulose. Vi vurderer derfor at industriens potentiale er uændret. Potentiale for energipil/-poppel på landbrugsjord Anslået potentiale 2020: Højst usikkert at forudsige. Afgrødevalget afgøres af de økonomiske forudsætninger og forventninger i energipil/-poppelproduktion sammenlignet med andre afgrøder, samt ikke mindst om energiafgrødernes evne til at reducere kvælstofudledningen krediteres den enkelte bedrift i fremtiden. Det er energiproduktion på bekostning af fødevareproduktion og derfor med stor politisk bevågenhed. Vil man tillade en ubegrænset ekspansion af energiafgrøder? På den anden side har Folketinget i 2012 vedtaget dyrkningsophør på ca ha landbrugsjord langs søer og vandløb for at reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet. Det viser vægten af miljøhensyn. Et scenarie hvor udledningen reduceres med skift til pil/poppel, dyrkningsarealet udnyttes og der produceres mere grøn energi, synes oplagt. Skal dyrkningen af træenergiafgrøder accelerere i åben konkurrence med korn, må flisprisen formentlig stige %. Omvendt kan styrken af politisk medvind (ikke nødvendigvis direkte tilskud til dyrkning) medføre at den kan blive et attraktivt alternativ på nuværende prisniveau for flis. Energipil/-poppel producerer ca. 10 ton tørstof (17 ton flis) pr. ha om året, når det drives professionelt. 13

14 Samlet potentiale for Danmarks flisproduktion 2020 Potentiale skovene m 3 1,7 mio. ton Potentiale landskabet m 3 0,65 mio. ton Potentiale have- og parkaffald m 3 0,1 mio. ton Potentiale træindustriaffald m 3 0,06 mio. ton Energipil/poppel (produktion på areal status 2012) m 3 0,06 mio. ton Samlet potentiale danske kilder m 3 2,6 mio. ton Sammenfatning: Danmarks flisforbrug, forsyning 2012 og potentiale 2020 Flisforbrug, forsyning og potentiale m Realiseret forsyning Dansk potentiale ton År Skov Åben land og by Rester træindustrier Energipil Have- og parkaffald Import 14

15 7. Langsigtet forøgelse af det danske potentiale i skovene Hvis Danmarks produktion af træ til energi skal dække et yderligere voksende behov efter 2020, skal skovbruget øge sit produktionspotentiale med nye metoder. Det er muligt og vil endda have positive bivirkninger. Husk bestillingstiden er år. Hidtidig skovdyrkning i Danmark Hidtil har skovbruget ikke udnyttet produktionspotentialet fuldt ud. Skovbrugets økonomi er grundlæggende baseret på produktion af tømmer- og møbeltræer. Der er hidtil fokuseret på at optimere denne produktion uden unødige investeringer i fx hjælpetræer ved anlæg af bevoksningen. Skovbruget har således bevidst minimeret produktionen af ringere trækvaliteter, altså energitræ. Den hidtidige produktion af flis stammer især fra nødvendige udtyndinger (biprodukter) af de vordende tømmerbevoksninger og fra rester (grene, toppe og døde træer) fra tømmerskovningerne. Den nye skovdyrkningsmodel til øget energiproduktion De senere års prisstigning på flis har gjort det økonomisk muligt at begynde målrettet dyrkning af træ til energi. Med indplantning af hjælpetræer kan produktionen af ringere trækvaliteter øges markant og bæredygtigt. Hjælpetræerne vokser hurtigt i starten og fjernes efter år for at give plads til langsomt startende tømmer- og møbeltræer. Hjælpetræerne er perfekte til energiproduktion. Københavns Universitet, Skov & Landskab, har beregnet at de danske skoves produktion af træ til energi kan øges fra 11 PJ/år i dag til PJ/år i 2050 (1,1 mio. ton til 2,6-3,3 mio. ton) uden at mindske udbuddet af træ til træindustrien og uden at mindske biodiversiteten. Brugen af hjælpetræer vil endda have positive bivirkninger for skovdyrkningen og den langsigtede produktion af kvalitetstræ. Læs mere i skovbrugets notat Danske skove kan fordoble produktionen af træ til energi, november Se Den nye skovdyrkningsmodel: Ungdomsproduktionen i bøgebevoksningen er boostet ved indplantning af lærk som hjælpetræer. Bøgene er de små buske og lærkene de høje træer. Alle træer er lige gamle. 15

16 8. Kontakt Ebbe Leer Konsulent, Træ til Energi Telefon Darja Poleshuk Træ til Energi Telefon

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI 3 VI KAN IKKE UNDVÆRE KRAFTVARMEVÆRKERNE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Mængden af el fra vind- og solenergi svinger

Læs mere

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Vi kan ikke undvære kraftvarmeværkerne i fremtidens energisystem Mængden af el fra vind- og solenergi svinger meget og er afhængig

Læs mere

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis

Læs mere

Fagligt input til SKAT vedr. implementering af forsyningsafgift på brænde.

Fagligt input til SKAT vedr. implementering af forsyningsafgift på brænde. INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING KØBENHAVNS UNIVERSITET Anne Kirstine Krog SKAT - Jura og Samfundsøkonomi Miljø og energi Skibsbyggerivej 5, 9000 Aalborg e-mail: anne.kirstine.krog@skat.dk

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed Juni 2010 Biomasse på kraftvarmeværkerne Biomasse og affald (PJ) 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Mere biomasse til kraftvarme I flere af de store danske byer vil kraftvarmeværkerne i de kommende

Læs mere

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND Fra energiproduktion på Naturgas, til Flis FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 10.9.15 Peter Kjær Madsen, energichef Forsyning Helsingør A/S FH har 5 forsyningsområder

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2012 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne. BERETNING 2011-12 De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Denmark CVR- nr. 82 28 90 11 tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.dk

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Skanderborg, 3. december 2013. Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk

Skanderborg, 3. december 2013. Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk Skanderborg, 3. december 2013 Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk Hvem er jeg? Jesper Algren, projekleder Innovationsteamet, Regional Udvikling Arbejder bl.a. med: Hvad

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Det danske træpillemarked 2012

Det danske træpillemarked 2012 Force Technology for Energistyrelsen 1. december 2013 Titel Det danske træpillemarked 2012 Forfatter Anders Evald Revision: 1 (01-12-2013) Tasknummer: 113-22750 Fortrolighed: Rapporten er til offentliggørelse

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Workshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion 10. Marts 2010

Workshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion 10. Marts 2010 Workshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion 10. Marts 2010 Ressourcer Bæredygtighed - Markedet Benny Corneliusen Bioenergy Manager Hvem er vi? Vi hed tidligere Energi Randers VERDO Energy

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

RESTTRÆ GENERISK CASE

RESTTRÆ GENERISK CASE RESTTRÆ GENERISK CASE Forår 2015 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser BIOMASSE

Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser BIOMASSE Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser BIOMASSE Udarbejdet for Energistyrelsen af Ea Energianalyse og Wazee 17-03-2011 2 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, biomasse - 17-03-2011

Læs mere

Pilehøst vinteren 2012/2013

Pilehøst vinteren 2012/2013 04-04-2013/jj Pilehøst vinteren 2012/2013 Biobrændsel assens A/S Konklusion: Høsten i år var 1. rotation på kontrakttype II. Udbyttet dette år har været bedre end sidste år. Udbyttet beregnes vækstmæssigt

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Ressourcer Ren forbrænding Recycling

Ressourcer Ren forbrænding Recycling Ressourcer Ren forbrænding Recycling 3R NÆRVARME LOKALT FRA LOKALE ENERGIKILDER 3R Bæredygtig kollektiv varmeforsyning lokalt fra lokale energikilder 3R varmeservice er den eneste varmeforsyning som sikrer

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter:

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter: Højdepunkter: Markedsudvikling øget aktivitetsniveau. Nye markeder Nye løsninger Udstillinger Service Nye produkter Teknologi projekter Ændring i ejerforhold Markedsudvikling øget aktivitetsniveau Den

Læs mere

Muligheder for bæredygtig udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100

Muligheder for bæredygtig udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Muligheder for bæredygtig udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 Perspektiver for skovenes bidrag til grøn omstilling mod

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013)

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013) Dato Maj 2013 Ref. LA & DHA Indhold 1. Indledning... 3 2. Markedsandele i den tyske varmeforsyning... 3 3. Udvikling på fjernvarmemarkedet... 3 4. Prisstrukturer... 4 5. Vedvarende varme... 4 6. Lovmæssige

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere