Klimaanbefalinger Lokalt klimatopmøde I Middelfart

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaanbefalinger Lokalt klimatopmøde I Middelfart"

Transkript

1 Klimaanbefalinger Lokalt klimatopmøde I Middelfart

2 På vej mod en grønnere fremtid I løbet af blot 100 år vil de globale klimaændringer, vi står overfor, give os et varmere klima, end jorden har oplevet i flere millioner år. Ændringerne vil ikke have dramatiske konsekvenser for Danmark, hvis vi vel at mærke får styr på vores drivhusgasudledninger. Hvis vi skal have styr på vores udledning af drivhusgasser, er det vigtigt, at vi står sammen lokalt og derigennem påvirker den nationale udvikling i en bæredygtig retning. Der skal søges nye løsninger, som går på tværs af de rammer, der normalt arbejdes inden for, og der skal skabes nye alliancer, som kan danne grundlag for udvikling af fremsynede initiativer. Beslutningstagerne skal aktivt handle nu, så vi kan sikre en grøn fremtid for vores børnebørn og deres efterkommere. Da mange innovative ideer og løsninger opstår lokalt, er der behov for at disse kommer i spil og bliver en del af grundlaget, når det nationalt og globalt skal besluttes, hvordan vi skaber den bedste fremtid for Danmark og verdens lande. For at sikre at de lokale initiativer bliver en del af beslutningsgrundlaget afholdte Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Middelfart Kommune et lokalt klimatopmøde I Middelfartsalen på Kulturøen tirsdag d. 15. august Mødet var det fjerde af i alt ni lokale topmøder i klimakommuner landet over. Deltagerne på det lokale klimatopmøde bestod af ledere fra kommunale institutioner og det lokale erhvervsliv, politikere, klimabevidste borgere og personer fra lokale institutioner, foreninger og organisationer. Den brede gruppe af deltagere vidnede om en bred opbakning til mødet og en stor interesse i at bidrage til en grøn fremtid i Middelfart Kommune og i Danmark som helhed. Topmødets fire hovedemner var: 1. Vedvarende energi, 2. Energibesparelse, 3. Transport, 4. Natur og friluftsliv. Deltagerne deltog i to workshops i løbet af topmødet, hvor der i den første blev erfaringsudvekslet og brainstormet på tværs af emnerne, mens der i anden workshop blev udarbejdet konkrete klimaanbefalinger inden for hvert af emnerne. Derudover blev der præsenteret lokale initiativer inden for klimaområdet. De følgende klima-idéer er inddelt i fire afsnit: 1. Sådan får vi mere vedvarende energi i Middelfart 2. Sådan kan vi gøre mere for at spare på energien i Middelfart 3. Sådan får vi en mere CO2-venlig transport i Middelfart 4. Sådan kan vi sikre gode natur- og friluftsoplevelser når klimaet ændrer sig Forslag og idéer fra de fire grupper er sammenfattet på de følgende sider. 2

3 Sådan får vi mere vedvarende energi i Middelfart! Affaldssortering, der fremmer biogas Middelfart Kommune skal i samarbejde med renovationsselskabet etablere mulighed for, at affald fra virksomheder, husholdninger og landbrug bliver sorteret. I første omgang kan sorteringen starte i husholdningerne, hvor det organiske affald komposteres lokalt. På længere sigt skal det organiske affald og gyllen fra landbruget bruges som biogas i fjernvarmeanlæggene og som bioethanol i bilerne. For at gennemføre projektet skal der skabes infrastruktur til effektiv affaldssortering, såvel som laves oplysningskampagner overfor borgere, virksomheder og landbrug. Differentieret el-tarif Regeringen skal ændre lovgivningen, så det er muligt at differentiere el-tariffen og indføre en lavere elafgift for el, der er produceret af vedvarende energikilder. Forbrugeren skal betale mindre for grøn strøm for eksempel om natten, hvor der er overskudsproduktion af vindmøllestrøm. For at gennemføre ideen skal der opsættes nye elmålere. Vindmølleplanlægning i Middelfart nu! Middelfart Kommune skal hurtigst muligt udarbejde en vindmølleplan, så der kommer mest mulig energi fra færrest mulige vindmøller. Planen skal sikre at de gamle ineffektive møller nedlægges og at der opstilles nye, effektive møller. De nye møller skal etableres i dialog med borgerne og virksomheder, så der kommer lokalt ejerskab til møllerne. Skrotningsordningen for gamle vindmøller udløber i december 2010 og derfor skal den overordnede vindmølleplanlægning være færdig ved udgangen af Forskningscenter Lillebælt Der skal etableres et nyt forskningscenter for vedvarende energi med særlig fokus på energi fra vand og undergrund. I Lillebælt er der gode muligheder for at opsætte turbiner, der kan trække energi ud af tidevandet. Ligesom der i kommunen er gode erfaringer med jordvarme. For at gennemføre ideen skal Middelfart Kommune og Trefor nedsætte en styregruppe med bred repræsentation af erhverv, borgere og foreninger. Som startskud arrangeres der en konference med erhvervs- og forskningsmiljøer og deltagere fra både lokalt og globalt plan. På konferencen skal der peges på konkrete projekter, der skal realiseres i hele områder i Middelfart Kommune. Energiplanlægning i Middelfart Kommune Energiplanlægningen skal tænkes ind i kommuneplanlægningen. I planen vil indgå en prioritering mellem traditionelle fossile brændsler samt vedvarende energiformer så som sol, vind, biogas, affald, jordvarme, bølger og udnyttelse af overskudsvarme. Planen skal desuden indeholde reduktionskrav til anvendelse af fossile brændsler samt energikrav til nye og eksisterende bygninger. Planen kræver en kommunalbestyrelsesbeslutning gerne NU. Og skal gennemføres som et tillæg til kommuneplanen. Energiaktører, erhvervsliv, borgere og organisationer skal involveres i planlægningen og den efterfølgende gennemførelse. Flere solceller i Middelfart Solceller skal opprioriteres i Middelfart Kommune, da solceller giver en CO2-neutral elproduktion. Elselskaberne skal finansiere anlæggene og kommunen skal i forbindelse med nybyggeri og renovering af offentlige bygninger stille krav til brug af solceller. For at fremme projektet skal der i første omgang etableres et demonstrationsanlæg (hertil kan der søges EUmidler) ved Dyreparken Formidlingscenter. Og der skal laves en informationsindsats overfor 3

4 borgerne, hvor eksisterende videncentre præsenteres. Etableringen af solceller skal indgå i den overordnede energiplanlægning i Middelfart Kommune. Hovedaktørerne er Middelfart Kommune, Trefor og borgerne. Solvarmen skal ind i de områder, hvor der ikke er fjernvarme I områderne Nr. Aaby, Ejby og Strib m.fl., hvor der ikke er fjernvarme skal der etableres solvarmeanlæg. De nye solvarmeanlæg skal indgå i kommunens energiplanlægning og initiativtageren er Middelfart Kommune. Middelfartmodellen skal udbredes til hele landet Middelfart Kommune har haft rigtig gode erfaringer med at spare på energien i bygninger, vejbelysning m.v. efter ESCO -princippet. Kommunen er indgået i et partnerskab med det private erhvervsliv og borgere, som betyder, at de udgifter, der har været i forbindelse med investeringer i energirenoveringer og besparelser er blevet betalt tilbage over en årrække med energibesparelser. Modellen skal udbredes til hele landet hurtigst muligt. Andre Idéer, der kan arbejdes videre med Varme - Overskudsvarme fra virksomheder bruges i fjernvarme - Bundvarme fra Lillebælt - Udnyt spildvarme fra tog til fjernvarme - Fælles jordvarme i landbyerne eksempelvis Brenderup - Staldvarme til landbyområder - Kloakvarme - Mere solvarme i yderområderne - Mere effektiv fjernvarme + større fjernvarmenet - Lokalt placerede kraftvarmeværker, der fyrer med affald, flis, halm o.s.v. Til kommunen - Krav om intelligente hus installationer - Krav om vedvarende energiforsyning ved nybyggeri - Fyrtårnsprojekt, hvor kommunale bygninger forsynes med vedvarende energi - Energiundervisning på gymnasier og på erhvervsskoler - 0-energihuse i hele Middelfart Kommune Vind-, sol- og havenergi - Husstandsvindmøller - Havvindmøller - Lokalt medejerskab af vindmøller og andre energianlæg - Kombiner varmepumper og vindmøller - Vindmøller i industriområder - Borgerinddragelse ved etablering af vindmøller - Solfangere på eksisterende industritagflader - I tyndt befolkede områder skal der være brintforsyning fra solceller finansieres af forsyningsselskab - Hustandens eget forsyningsanlæg: vind, sol, jordvarme o.s.v. - Vandstrømsenergi og bølgenergi Alternative løsninger - Opladning af mobiltelefonerne og andet i motionscentrene - El-cykler - Mere forskning i opbevarelse af energi - Vejbump, der producerer el, når de bliver trykket ned eksempelvis til vejbelysningen - Flere dynamolygter på cyklerne - Energi fra lyn - Kernekraft fusion/fision 4

5 Sådan kan vi gøre mere for at spare på energien i Middelfart! Energilandsby i Middelfart Som en udvidelse af Det gode Tilbud etableres en selvforsynende energilandsby, som udnytter alle eksisterende teknikker inden for vedvarende energi. Landsbyen skal fungere som udstillingsvindue for de tekniske landvindinger samt som fuldskala inspiratorium. Landsbyens område skal findes inden august 2010, og landsbyen skal være selvforsynende inden Den primære aktør i realiseringen af projektet er Kommunalbestyrelsen, mens en række rådgivende virksomheder, lokaludvalg (tovholdere, ildsjæle), grønne organisationer (Danmarks Naturfredningsforening, Green Network), energiforsyninger mv. forventes at blive inddraget i processen. Det grønne erhvervsområde - Pilotprojekt Der skal etableres et grønt erhvervsområde, selvforsynende med grøn energi, i Middelfart. Erhvervsområdet skal fungere som et pilotprojekt hvor der arbejdes integreret med vedvarende energiløsninger på tværs af virksomhedsskel. Fælles for virksomhederne skal være at de er villige til at medvirke til projektets succes, mens det forventes at kommunen er åben for alternative energiløsninger og hjælper virksomhederne i gang, eksempelvis ved at drøfte grundprisen i området. Ligeledes skal kommunen tilbyde rådgivning med forbedringsforslag samt etablere gensidig energiudnyttelse på tværs af virksomhederne. Det grønne erhvervsområde skal indgå i en lokalplan i 2010, og det forventes at området er fuldt fungerende senest i Energitjek i eksisterende virksomheder Alle virksomheder i Middelfart skal have tilbudt at få udført et energitjek af kommunen. Energitjekket skal udføres med henblik på at spare på energien og ikke mindst el- og varmeregningerne. Således skal der i forbindelse med energitjekket gøres opmærksom på den dobbelte gevinst: Miljøet skånes, og virksomheden sparer penge. Midlet til at spare på energien er adfærdsændringer, og disse kan komme ved at kommunen tilknytter en energimedarbejder på projektbasis til en pågældende virksomhed. Energimedarbejderen gennemgår arbejdsrutiner mv. i virksomheden og kommer med konkrete bud på, hvordan og hvor der kan spares. Herudover skal energimedarbejderen gøre opmærksom på energibesparelsespotentialet gennem bredt pressearbejde, som også er målrettet borgerne. Kommunen skal i budgetforhandlingerne for 2011 afsætte midler til en energimedarbejder, som kan gå i gang med projektet, som skal tage form ved et samspil mellem kommunen og de lokale erhvervssammenslutninger. Andre idéer, der kan arbejdes videre med Byggeri - Energirigtige tilskudsordninger - Markedsføre mulighederne for energibyg - Udskiftning af det gamle olie/gasfyr - Krav om energiklasse I ved renoveringer - Krav om energiklasse 0 ved nybyggeri Tekniske løsninger - Gadelygter skal slukkes om natten og være soldrevne (a la havelamper) - Kommunal LED belysning - Udskift glødelamper med energisparepærer - Lysfølere offentlige og private - Differentieret eltarif - Vindmølle-el friholdes for afgift - Varmegenindvinding friholdes for afgift 5

6 - Udvidelse af fjernvarmenettet - Overskudsvarme fra virksomheder til opvarmning (fjernvarme) - Turbiner på regnvandsbassiner - Tvungent energieftersyn ved højt energiforbrug - Max. 20 grader i alle bygninger, hvor der arbejdes Til Middelfarts borgere - Energiramme med max. forbrug pr. husstand - Energirenovering ESCO for private - Synsordning med energikrav i eksisterende boliger - Kompostbeholdere til alle husstande Planlægning - Øget fokus på at bruge cyklen i stedet for bilen - Energibesparelser i forhold til eksisterende lokalplaner - Lokalt placerede kraftvarmeværker, fyret med affald, flis, raps osv. - I tyndt befolkede områder brintforsyning fra solceller finansieres af forsyningsselskabet - Virksomheds-ESCO med handelstandsforeningen Til Middelfart Kommune - Klimapoliti laver jævnlige eftersyn - Eftersyn af varmeanlæg hvert andet år - Konkrete visioner for energibesparelser på offentligt byggeri Diverse - Brug Middelfartmodellen på andre områder - Undervisning i brug af radiatorer og andet udstyr - Værktøj til borgerne: Beregn dit eget CO2 udslip og sammenhold det med dit økologiske råderum - Ladestationer som i Schweitz (solceller) - Gratis uddeling af energisparepærer - Stand-by kampagne - Krav om minimum energistandard i forbindelse med ejendomshandel - Termografering + målrettet tilbud - Nemmere finansiering af energiprojekter i samarbejde med bankerne - Danmarks første motorfri sejlerzone! 6

7 Sådan får vi en mere CO2-venlig transport i Middelfart! Det kører på skinner Godstransport på vejene skal så vidt muligt flyttes over på jernbanenettet. Dette skal sikre en lavere vejbelastning og fremmer samtidig en mere CO2-venlig transportform. For at fremskynde processen kan man indføre øget afgift på lastbilstransport og ikke mindst indføre CO2- mærkning af alle varer på linje med Økologi og Svane-mærkningen. Virksomhederne skal således kunne dokumentere at deres varer er blevet produceret og navnlig transporteret på den mest CO2-hensigtsmæssige måde. Projektet er meget omfattende, og kræver vedtagelse i Folketinget, mens Banedanmark også forventes at skulle ind over planlægningen. På grund af det lange tidsperspektiv, foreslås det at kommunen spiller ud ved en et forslag til CO2-venlig kommunal transport. Bedre og flere cykelstier Middelfart skal opprioritere sin cykelpolitik. Der skal simpelthen være flere cykelstier og bedre forhold for cyklisterne. Dette skal sikres gennem offentlig planlægning i den overordnede kommunalplan men også i lokalplanerne. Derfor er de vigtigste aktører i projektet kommunen såvel som lokaludvalgene, som skal være med til at identificere velegnede cykelstiområder. For at projektet kan realiseres, er det afgørende med en væsentlig finansiering, som kommunen forventes at være primus motor bag. Bilfri Skole Zoner Der skal etableres en geografisk og tidsmæssig bilfri zone på 500 meter rundt om alle skoler i Middelfart. Denne skal sørge for at færre børn bliver kørt i bil i skole, styrke børnenes sundhed og fremme alternativ transport. Der skal først og fremmest gennemføres et pilotprojekt på en udvalgt skole. Der opsættes skilte med angivelse af tidsintervaller, hvor kørsel er forbudt rundt om skolen, og fotofælder opsættes på vejen. Disse fotofælder tager billeder af de børn og forældre som bryder den bilfrie zone, og billedet vises på væggen i aulaen på den pågældende skole. Ligeledes etableres en klippekorts ordning, så børnene får rabat på offentlig transport til skole. Pilotforsøget skal indgå som et samarbejde mellem kommunen, politiet, skolebestyrelsen og skoletjenesten, som sammen skal finde en optimal løsning. Det vurderes at projektet er gennemførbart om end det formentlig vil møde nogen modstand blandt forældrene. I Middelfart kører vi med middel fart Nedsættelse af hastighedsbegrænsningerne med 10 km/t i Middelfart by. Et samarbejde mellem kommunen og Politiet skal opstarte et forsøgsprojekt i en del af byen, hvor lysreguleringer bliver tilpasset den lavere hastighed. Dette projekt vil både medføre mindre trafik og færre trafikulykker, og er meget let at gennemføre. Revurdering af transportfradraget Transportfradraget i dag belønner at folk har langt til deres arbejde. Det skal laves om, således at virksomheder og borgere får incitamenter for det modsatte. Således skal der indføres diverse tilskudsordninger til miljøvenlig transport ved lange afstande, og alenekørsel skal ikke kunne betale sig. Virksomheder skal have et incitament for at placere sig centralt, og må tage de nødvendige forholdsregler for at få medarbejdere til at bruge cykel i stedet for bil. Dette projekt kan være svært at gennemføre da det skal vedtages i Folketinget, men ikke desto mindre er det værd at arbejde videre med, da det vil danne grundlag for en sund diskussion af danskernes transportvaner. 7

8 Gratis offentlig transport Kommunen betaler i forvejen en stor del af udgifterne til den offentlige transport. Hvis man omlægger den offentlige transport til at være gratis for kommunens borgere, vil det reducere den private trafik og dermed CO2-udledningen kraftigt. Transporten tegner sig nemlig for hele 23 % af kommunens CO2-forbrug. Konkret skal projektet udmøntes ved at kommunen og regionen i samarbejde med private virksomheders sponsorater mv. finansierer den gratis offentlige transport. Foruden en stor CO2-besparelse, vil man også kunne spare penge på administration mv. i forhold til billetsystemer. Udbygge det kommunale arbejde med el- og hybridbiler Kommunens arbejde med elbiler er allerede godt i gang, men det skal styrkes yderligere. Således skal der planlægges for ladestik og ladestationer til elbiler i Middelfart kommune. Kommunen skal ligeledes altovervejende investere i elbiler når vognparken skal udskiftes. Ladestikkene skal opstilles på centrale placeringer i byen og i første omgang være gratis for alle elbilsejere. Projektet kræver politisk prioritering, men de spæde skridt, som allerede er taget, bliver hilst meget velkommen. Andre idéer, der kan arbejdes videre med Kommunal planlægning - Afskaffe parkeringspladser i midtbyen - Busser skal kunne tage flere cykler med, og det skal være gratis at have dem med - Grøn bølge ordning på byens cykelstier - Skolecykelstier - Bycykler i Middelfart - Flere taxabusser - Middelfart skal have landets skrappeste miljøkrav - Videokonferencer som fast del af kommunens mødekultur Til borgere - Bilfrie dage - En borgerservicebus, der transporterer borgere fra mindre byer til og fra borgerservice centeret. Til virksomheder - Øget grad af godstransport på vandet - Øget samkørsel ved at etablere samkørselssordninger - Trafikrådgivning i forbindelse med virksomhedsetablering - Firmabiler skal beskattes efter deres brændstoføkonomi - Tvungen hjemmearbejde en dag om ugen Overordnet plan - Højere benzinpriser - 3 spors motorvej med differentieret hastighedstilladelse i forhold til antallet af passagerer i bilen - Letbane mellem Middelfart og Fredericia Diverse - En CO2 konferenceberegner, som udregner den mest miljøvenlige geografiske placering af konferencer i forhold til deltagere. - Øget fokus på lokal produktion af varer - Bedre og strammere fartkontrol - Oprettelse af et demo-anlæg for brintbrændselsceller 8

9 Sådan kan vi sikre gode natur- og friluftsoplevelser når klimaet ændrer sig! Undervisning på dybt vand og helt ude i skoven Eleverne i Middelfarts skoler skal have et større ejerskab til naturen. Dette skal skabes ved at målrette undervisningen til at inkludere en masse naturoplevelser, hvor der lægges vægt på hvordan elevernes handlinger påvirker forskellige kredsløb og organismer. Projektet skal tage udgangspunkt i et tværfagligt samarbejde mellem skolerne og Natur/Miljø og Børn/Unge forvaltningerne, og skal koordineres af en naturvejleder, som ansættes til formålet. Projektet kan indføres på mange niveauer; klassetrin, naturtyper, skolernes placering mv., og derfor skal naturvejelederen bidrage til at udvikle de optimale løsninger for de enkelte undervisningsforløb. Virksomheder kan indgå i forløbet og fx sponsorere transport mv., mens organisationer kan bidrage med viden og gæsteforedrag. Klimasti Der skal etableres en demonstrationssti med energirigtig belysning mellem Havnegade og Banegårdsvej. Stien skal være udstyret med regnvandsnedsivningsanlæg, som demonstrerer i fuld skala hvordan man kan komme de øgede regnvandsmængder i forkøbet. Projektet skal varetages i et samarbejde mellem kommunen og Middelfart spildevand. Friluftspakken Der skal samles en række tilbud om friluftsliv, der giver borgerne bedre mulighed for at færdes i naturen. Tilbuddene skal åbne borgernes øjne op for de mange gevinster naturen kan tilbyde, og vise at man sagtens kan have gode naturoplevelser og samtidig tage hensyn til naturen. Der skal udarbejdes materiale med foreslåede konkrete naturaktiviteter, som både er sunde og skaber ejerskab til naturen i nærområdet. Der skal være tale om et tværfagligt projekt, som engagerer både børn og unge-, sundheds- og ældreområdet, men først er det nødvendigt med en samlet kortlægning af efterspørgslen og mulighederne for Friluftspakker. I vand til halsen Et oversigtskort over kommunen skal vise hvordan fremtidens vandstandsstigninger vil påvirke Middelfart. Dette kort skal danne grundlag for en saglig workshop og diskussion om hvordan klimaforandringerne skal tackles i Middelfart på tværs af faggrænser. Kommunen skal udarbejde oversigtskortet og indkalde de relevante aktører eksempelvis fra det klimanetværk, som blev nedsat ved det Lokale Klimatopmøde den 15. august Mere grønt mindre gråt I stedet for store områder med asfalt og fliser, skal der være græs og grønne arealer. Som eksempler kan nævnes skolegårde, parkeringspladser, private indkørsler, legepladser, gårdhaver mv. Vedligeholdelsen af græsplæner kan varetages af eldrevne græsslåmaskiner, om end det også kan være ønskeligt med en vild natur. Omstillingen skal komme gennem oplysning og konkurrencer, og ved konstant at tænke grønne alternative grønne arealer ind i kommuneplanlægningen. De grønne arealer bidrager både til et bedre miljø og er langt mere effektive til at optage regnvand end asfalt og fliser. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe bestående af spildevandsselskaber, skolebestyrelser, lokaludvalg, grundejerforeninger og kommunen, som skal se på hvorledes ideen kan realiseres. 9

10 Blå struktur i Stiklingen Det nye boligområde Stiklingen skal have en blå struktur. Der skal således etableres regnvandsopsamling og forsinkelse i hele området. Dette skal ske i et samarbejde mellem kommunen og spildevandsselskaberne, som kan hjælpe med rådgivning til hvordan forsinkelsesområderne skal struktureres. Klog, Klogere, Klimabevidst Oprettelse af et klimakontor, hvor borgerne kan henvende sig med klimarelaterede spørgsmål. Kontoret skal også lave udfarende aktiviteter på egen hånd og i samarbejde med andre aktører i kommunen. Kontorets primære opgave bliver at sprede information om klimaet og gøre borgerne bevidste om klimarigtige løsninger. Kontoret skal udgøres af 2-3 medarbejdere fra teknisk forvaltning, som kører kontoret sideløbende med deres almene opgaver. Flere cykelstier Der skal være flere cykelstier i kommunen. Derfor skal iværksættes en overordnet plan for cykling. Planen skal i særlig grad tage højde for cykelstiforbindelser til kommunens skoler og lette adgange til naturen. Projektet kan kun gennemføres hvis der fra kommunens side vises vilje til at prioritere cykling i budgetforhandlingerne, hvorfor man først og fremmest skal bevilge penge til planlægningen og dernæst til udførelsen. Andre idéer, der kan arbejdes videre med Adfærd - Køb lokale produkter - Kødløse dage - Ingen sprøjtning - Økologisk landbrug - Accept af ukrudt som en del af naturen - Promovere cykelferie i stedet for flyrejser Stier, adgang og friluftsliv - Flere cykelstier også selvom vandet stiger - Trampestier (for skole, SFO, børnehave og borgerne generelt) - Dyrestier mellem marker - Indføre allemandsret - Etablering af naturcenter med information og adgang til naturen, roning, kajak og sejlads - Ingen speedbåde I Middelfart - Bedre badestrande - Krav til nye idrætsanlæg om at være energineutrale og økologiske Regnvand og Spildevand - Regnvandsopsamling til toiletskyl, vanding m.v. - sivebede for husholdningsspildevand - Rekreativ anvendelse af regnvand i byerne - Genskabe små vandhuller Planlægning - Krav om, at der ikke dyrkes nær søer og vandløb, dyrkningsfri bræmmer på 10 m - Ikke byggeri i kystnære områder Natur - Flere parker i byen - Græs i gågaden - Taghaver - Grønne tage på f.eks. offentlige bygninger og parkeringshuse - Flere grønne områder i nye bebyggelser - Plante flere træer ved fx en Plant-et-træ-dag - Kvoter for befæstede arealer, som led i at reducere omfanget af befæstede arealer - Skovrejsning, også ved kysten - Flere og bedre læhegn 10

11 - Krav om beplantning i forbindelse med opstilling af vindmøller - Zoneinddeling af kommunen efter klimatemaer 11

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Klimaanbefalinger Lokalt klimatopmøde i Kolding

Klimaanbefalinger Lokalt klimatopmøde i Kolding Klimaanbefalinger Lokalt klimatopmøde i Kolding På vej mod en grønnere fremtid! I løbet af blot 100 år vil de globale klimaændringer, vi står overfor, give os et varmere klima, end jorden har oplevet i

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Inspirationskatalog: Lokalområdernes arbejde med Lokal Agenda 21

Inspirationskatalog: Lokalområdernes arbejde med Lokal Agenda 21 Holbæk kommune Lokalforumkonsulenterne 13. oktober 2008 Inspirationskatalog: Lokalområdernes arbejde med Lokal Agenda 21 Byrådets temamøde den 9. oktober 2008 Holbæk Kommune vil fremme en bæredygtig udvikling.

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Vindkraft. Fælles mål. Strategi

Vindkraft. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby.

Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby. Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby. 2 Politikkoncept i Odense Kommune Vision Odense Byråd Miljøpolitik

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune NATUR OG MILJØPOLITIK - Temamøde Miljø- og Planudvalget Den 28. januar 2015 på Foerlev Mølle NATUR OG MILJØPOLITIK - Opgaven er at skabe en samlet politik på natur- og miljøområdet Processen skal indeholde

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

VEDTAGET 8. OKTOBER 2013 KLIMA- OG ENERGISTRATEGI 2014-2017

VEDTAGET 8. OKTOBER 2013 KLIMA- OG ENERGISTRATEGI 2014-2017 VEDTAGET 8. OKTOBER 2013 KLIMA- OG ENERGISTRATEGI 2014-2017 17 STK. 4-UDVALG Byrådet besluttede ved årsskiftet 2013 at nedsætte et midlertidigt politisk udvalg til at varetage en særlig opgave omkring

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen. Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011

Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen. Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011 Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011 1 Baggrund: Vi er i gang på 3 niveauer Visionering Visionen for Lindebjergskolen præsenteres Projektering Planlægning

Læs mere

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 22.4.2015 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 20% fra 9,8 tons pr. borger i 1995 til 7,8 tons pr. borger

Læs mere

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer.

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer. Energi Indledning Menneskeheden har i dag en stor negativ effekt på jordkloden. På lang sigt kan kloden ikke kan klare den belastning, vi i dag udsætter den for. Nogle prøver at negligere problemet ofte

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Bæredygtighed i Billund Kommune

Bæredygtighed i Billund Kommune Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

EJENDOM OG BYGGERI KLIMASTRATEGI

EJENDOM OG BYGGERI KLIMASTRATEGI EJENDOM OG BYGGERI KLIMASTRATEGI FORORD FN s klimapanel peger på, at klimaændringer igennem de kommende år vil betyde stigende globale temperaturer, flere hændelser med ekstremnedbør og stigende havspejl.

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Debatoplæg. Vindmølleplanlægning i Vejle Kommune

Debatoplæg. Vindmølleplanlægning i Vejle Kommune Debatoplæg Vindmølleplanlægning i Vejle Kommune Kolofon: Debatoplæg til vindmølleplanlægning for Vejle Kommune Udgivet af Vejle Kommune, august 2010 Redigeret af: Marianne Bjerre, Teknisk Forvaltning,

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Udviklingsplan 2011-2013

Udviklingsplan 2011-2013 Udviklingsplan 2011-2013 Teknik og Miljøforvaltningen Indhold Forord... 2 Indsatsområder Udviklingsplan 2011-2013... 3 1. Klima og energi... 3 2. Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt... 4 3. Trafiksikkerhed...

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

Green Ci(es - Klima og adfærd

Green Ci(es - Klima og adfærd Workshoprapport Green Ci(es - Klima og adfærd Idéudvikling om nye ini7a7ver, 31. oktober 2012 Idéudviklings workshop D. 31. oktober 2012 a/oldt Green Ci6es i Osramhuset i København en heldagsworkshop om

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Status på projektet og arbejdspakker. Christian Tønnesen, Plan og Kulturchef Faaborg-Midtfyn Kommune

Status på projektet og arbejdspakker. Christian Tønnesen, Plan og Kulturchef Faaborg-Midtfyn Kommune Status på projektet og arbejdspakker Christian Tønnesen, Plan og Kulturchef Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Overordnet proces Kick-off seminar april 2014. Kortlægninger (delvist i samarbejde m. Region Syddanmark)

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Nationale rammevilkår kan give nye muligheder

Nationale rammevilkår kan give nye muligheder Nationale rammevilkår kan give nye muligheder Aarhus Kommune arbejder for at reducere udledningen af drivhusgasser med et mål om CO 2 -neutralitet i 2030. Udfasning af fossile brændsler i fjernvarmeforsyningen

Læs mere

Bidrag med ideer og forslag til Frederiksberg som en Grøn og klimavenlig by fra Omstilling Frederiksberg / Omstilling Danmark.

Bidrag med ideer og forslag til Frederiksberg som en Grøn og klimavenlig by fra Omstilling Frederiksberg / Omstilling Danmark. Til: Bygge-, Plan og Miljøafdelingen Frederiksberg Rådhus 2000 Frederiksberg frederiksbergstrategien@frederiksberg.dk Bidrag med ideer og forslag til Frederiksberg som en Grøn og klimavenlig by fra Omstilling

Læs mere

Energilandsby en del af fremtidens landsby

Energilandsby en del af fremtidens landsby Energilandsby en del af fremtidens landsby Lyø sætter fokus på energien 13:00 Velkomst v. Rasmus Andersen 13:05 Fremtidens landsby v. Jens Peter Jacobsen 13:15 Energi og Klima i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Klima- og Energipolitik. Svendborg Kommune. Udkast til revision juni 2013

Klima- og Energipolitik. Svendborg Kommune. Udkast til revision juni 2013 Klima- og Energipolitik 2013 Svendborg Kommune Udkast til revision juni 2013 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klima- og energipolitik...3 Målsætninger...4 Statslige målsætninger...4 Borgmesteraftalen...5

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Plan for klimaforbedring

Plan for klimaforbedring Plan for klimaforbedring Indhold Forord 3 Vision og mål 4 Klimaplanens fokus 5 Klimaindsatsen fremover 5 Den samlede drivhusgasudledning i Herning Kommune 2007 6 Udviklingen af drivhusgasudslip i Herning

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010 Klimarådet anbefalinger til 2. december 2010 Forord Klimarådet har i de foreliggende anbefalinger valgt at sætte fokus på energi og CO 2 udledning. Efterfølgende vil klimarådet tage emner som klimatilpasning,

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere