Klimaanbefalinger Lokalt klimatopmøde I Middelfart

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaanbefalinger Lokalt klimatopmøde I Middelfart"

Transkript

1 Klimaanbefalinger Lokalt klimatopmøde I Middelfart

2 På vej mod en grønnere fremtid I løbet af blot 100 år vil de globale klimaændringer, vi står overfor, give os et varmere klima, end jorden har oplevet i flere millioner år. Ændringerne vil ikke have dramatiske konsekvenser for Danmark, hvis vi vel at mærke får styr på vores drivhusgasudledninger. Hvis vi skal have styr på vores udledning af drivhusgasser, er det vigtigt, at vi står sammen lokalt og derigennem påvirker den nationale udvikling i en bæredygtig retning. Der skal søges nye løsninger, som går på tværs af de rammer, der normalt arbejdes inden for, og der skal skabes nye alliancer, som kan danne grundlag for udvikling af fremsynede initiativer. Beslutningstagerne skal aktivt handle nu, så vi kan sikre en grøn fremtid for vores børnebørn og deres efterkommere. Da mange innovative ideer og løsninger opstår lokalt, er der behov for at disse kommer i spil og bliver en del af grundlaget, når det nationalt og globalt skal besluttes, hvordan vi skaber den bedste fremtid for Danmark og verdens lande. For at sikre at de lokale initiativer bliver en del af beslutningsgrundlaget afholdte Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Middelfart Kommune et lokalt klimatopmøde I Middelfartsalen på Kulturøen tirsdag d. 15. august Mødet var det fjerde af i alt ni lokale topmøder i klimakommuner landet over. Deltagerne på det lokale klimatopmøde bestod af ledere fra kommunale institutioner og det lokale erhvervsliv, politikere, klimabevidste borgere og personer fra lokale institutioner, foreninger og organisationer. Den brede gruppe af deltagere vidnede om en bred opbakning til mødet og en stor interesse i at bidrage til en grøn fremtid i Middelfart Kommune og i Danmark som helhed. Topmødets fire hovedemner var: 1. Vedvarende energi, 2. Energibesparelse, 3. Transport, 4. Natur og friluftsliv. Deltagerne deltog i to workshops i løbet af topmødet, hvor der i den første blev erfaringsudvekslet og brainstormet på tværs af emnerne, mens der i anden workshop blev udarbejdet konkrete klimaanbefalinger inden for hvert af emnerne. Derudover blev der præsenteret lokale initiativer inden for klimaområdet. De følgende klima-idéer er inddelt i fire afsnit: 1. Sådan får vi mere vedvarende energi i Middelfart 2. Sådan kan vi gøre mere for at spare på energien i Middelfart 3. Sådan får vi en mere CO2-venlig transport i Middelfart 4. Sådan kan vi sikre gode natur- og friluftsoplevelser når klimaet ændrer sig Forslag og idéer fra de fire grupper er sammenfattet på de følgende sider. 2

3 Sådan får vi mere vedvarende energi i Middelfart! Affaldssortering, der fremmer biogas Middelfart Kommune skal i samarbejde med renovationsselskabet etablere mulighed for, at affald fra virksomheder, husholdninger og landbrug bliver sorteret. I første omgang kan sorteringen starte i husholdningerne, hvor det organiske affald komposteres lokalt. På længere sigt skal det organiske affald og gyllen fra landbruget bruges som biogas i fjernvarmeanlæggene og som bioethanol i bilerne. For at gennemføre projektet skal der skabes infrastruktur til effektiv affaldssortering, såvel som laves oplysningskampagner overfor borgere, virksomheder og landbrug. Differentieret el-tarif Regeringen skal ændre lovgivningen, så det er muligt at differentiere el-tariffen og indføre en lavere elafgift for el, der er produceret af vedvarende energikilder. Forbrugeren skal betale mindre for grøn strøm for eksempel om natten, hvor der er overskudsproduktion af vindmøllestrøm. For at gennemføre ideen skal der opsættes nye elmålere. Vindmølleplanlægning i Middelfart nu! Middelfart Kommune skal hurtigst muligt udarbejde en vindmølleplan, så der kommer mest mulig energi fra færrest mulige vindmøller. Planen skal sikre at de gamle ineffektive møller nedlægges og at der opstilles nye, effektive møller. De nye møller skal etableres i dialog med borgerne og virksomheder, så der kommer lokalt ejerskab til møllerne. Skrotningsordningen for gamle vindmøller udløber i december 2010 og derfor skal den overordnede vindmølleplanlægning være færdig ved udgangen af Forskningscenter Lillebælt Der skal etableres et nyt forskningscenter for vedvarende energi med særlig fokus på energi fra vand og undergrund. I Lillebælt er der gode muligheder for at opsætte turbiner, der kan trække energi ud af tidevandet. Ligesom der i kommunen er gode erfaringer med jordvarme. For at gennemføre ideen skal Middelfart Kommune og Trefor nedsætte en styregruppe med bred repræsentation af erhverv, borgere og foreninger. Som startskud arrangeres der en konference med erhvervs- og forskningsmiljøer og deltagere fra både lokalt og globalt plan. På konferencen skal der peges på konkrete projekter, der skal realiseres i hele områder i Middelfart Kommune. Energiplanlægning i Middelfart Kommune Energiplanlægningen skal tænkes ind i kommuneplanlægningen. I planen vil indgå en prioritering mellem traditionelle fossile brændsler samt vedvarende energiformer så som sol, vind, biogas, affald, jordvarme, bølger og udnyttelse af overskudsvarme. Planen skal desuden indeholde reduktionskrav til anvendelse af fossile brændsler samt energikrav til nye og eksisterende bygninger. Planen kræver en kommunalbestyrelsesbeslutning gerne NU. Og skal gennemføres som et tillæg til kommuneplanen. Energiaktører, erhvervsliv, borgere og organisationer skal involveres i planlægningen og den efterfølgende gennemførelse. Flere solceller i Middelfart Solceller skal opprioriteres i Middelfart Kommune, da solceller giver en CO2-neutral elproduktion. Elselskaberne skal finansiere anlæggene og kommunen skal i forbindelse med nybyggeri og renovering af offentlige bygninger stille krav til brug af solceller. For at fremme projektet skal der i første omgang etableres et demonstrationsanlæg (hertil kan der søges EUmidler) ved Dyreparken Formidlingscenter. Og der skal laves en informationsindsats overfor 3

4 borgerne, hvor eksisterende videncentre præsenteres. Etableringen af solceller skal indgå i den overordnede energiplanlægning i Middelfart Kommune. Hovedaktørerne er Middelfart Kommune, Trefor og borgerne. Solvarmen skal ind i de områder, hvor der ikke er fjernvarme I områderne Nr. Aaby, Ejby og Strib m.fl., hvor der ikke er fjernvarme skal der etableres solvarmeanlæg. De nye solvarmeanlæg skal indgå i kommunens energiplanlægning og initiativtageren er Middelfart Kommune. Middelfartmodellen skal udbredes til hele landet Middelfart Kommune har haft rigtig gode erfaringer med at spare på energien i bygninger, vejbelysning m.v. efter ESCO -princippet. Kommunen er indgået i et partnerskab med det private erhvervsliv og borgere, som betyder, at de udgifter, der har været i forbindelse med investeringer i energirenoveringer og besparelser er blevet betalt tilbage over en årrække med energibesparelser. Modellen skal udbredes til hele landet hurtigst muligt. Andre Idéer, der kan arbejdes videre med Varme - Overskudsvarme fra virksomheder bruges i fjernvarme - Bundvarme fra Lillebælt - Udnyt spildvarme fra tog til fjernvarme - Fælles jordvarme i landbyerne eksempelvis Brenderup - Staldvarme til landbyområder - Kloakvarme - Mere solvarme i yderområderne - Mere effektiv fjernvarme + større fjernvarmenet - Lokalt placerede kraftvarmeværker, der fyrer med affald, flis, halm o.s.v. Til kommunen - Krav om intelligente hus installationer - Krav om vedvarende energiforsyning ved nybyggeri - Fyrtårnsprojekt, hvor kommunale bygninger forsynes med vedvarende energi - Energiundervisning på gymnasier og på erhvervsskoler - 0-energihuse i hele Middelfart Kommune Vind-, sol- og havenergi - Husstandsvindmøller - Havvindmøller - Lokalt medejerskab af vindmøller og andre energianlæg - Kombiner varmepumper og vindmøller - Vindmøller i industriområder - Borgerinddragelse ved etablering af vindmøller - Solfangere på eksisterende industritagflader - I tyndt befolkede områder skal der være brintforsyning fra solceller finansieres af forsyningsselskab - Hustandens eget forsyningsanlæg: vind, sol, jordvarme o.s.v. - Vandstrømsenergi og bølgenergi Alternative løsninger - Opladning af mobiltelefonerne og andet i motionscentrene - El-cykler - Mere forskning i opbevarelse af energi - Vejbump, der producerer el, når de bliver trykket ned eksempelvis til vejbelysningen - Flere dynamolygter på cyklerne - Energi fra lyn - Kernekraft fusion/fision 4

5 Sådan kan vi gøre mere for at spare på energien i Middelfart! Energilandsby i Middelfart Som en udvidelse af Det gode Tilbud etableres en selvforsynende energilandsby, som udnytter alle eksisterende teknikker inden for vedvarende energi. Landsbyen skal fungere som udstillingsvindue for de tekniske landvindinger samt som fuldskala inspiratorium. Landsbyens område skal findes inden august 2010, og landsbyen skal være selvforsynende inden Den primære aktør i realiseringen af projektet er Kommunalbestyrelsen, mens en række rådgivende virksomheder, lokaludvalg (tovholdere, ildsjæle), grønne organisationer (Danmarks Naturfredningsforening, Green Network), energiforsyninger mv. forventes at blive inddraget i processen. Det grønne erhvervsområde - Pilotprojekt Der skal etableres et grønt erhvervsområde, selvforsynende med grøn energi, i Middelfart. Erhvervsområdet skal fungere som et pilotprojekt hvor der arbejdes integreret med vedvarende energiløsninger på tværs af virksomhedsskel. Fælles for virksomhederne skal være at de er villige til at medvirke til projektets succes, mens det forventes at kommunen er åben for alternative energiløsninger og hjælper virksomhederne i gang, eksempelvis ved at drøfte grundprisen i området. Ligeledes skal kommunen tilbyde rådgivning med forbedringsforslag samt etablere gensidig energiudnyttelse på tværs af virksomhederne. Det grønne erhvervsområde skal indgå i en lokalplan i 2010, og det forventes at området er fuldt fungerende senest i Energitjek i eksisterende virksomheder Alle virksomheder i Middelfart skal have tilbudt at få udført et energitjek af kommunen. Energitjekket skal udføres med henblik på at spare på energien og ikke mindst el- og varmeregningerne. Således skal der i forbindelse med energitjekket gøres opmærksom på den dobbelte gevinst: Miljøet skånes, og virksomheden sparer penge. Midlet til at spare på energien er adfærdsændringer, og disse kan komme ved at kommunen tilknytter en energimedarbejder på projektbasis til en pågældende virksomhed. Energimedarbejderen gennemgår arbejdsrutiner mv. i virksomheden og kommer med konkrete bud på, hvordan og hvor der kan spares. Herudover skal energimedarbejderen gøre opmærksom på energibesparelsespotentialet gennem bredt pressearbejde, som også er målrettet borgerne. Kommunen skal i budgetforhandlingerne for 2011 afsætte midler til en energimedarbejder, som kan gå i gang med projektet, som skal tage form ved et samspil mellem kommunen og de lokale erhvervssammenslutninger. Andre idéer, der kan arbejdes videre med Byggeri - Energirigtige tilskudsordninger - Markedsføre mulighederne for energibyg - Udskiftning af det gamle olie/gasfyr - Krav om energiklasse I ved renoveringer - Krav om energiklasse 0 ved nybyggeri Tekniske løsninger - Gadelygter skal slukkes om natten og være soldrevne (a la havelamper) - Kommunal LED belysning - Udskift glødelamper med energisparepærer - Lysfølere offentlige og private - Differentieret eltarif - Vindmølle-el friholdes for afgift - Varmegenindvinding friholdes for afgift 5

6 - Udvidelse af fjernvarmenettet - Overskudsvarme fra virksomheder til opvarmning (fjernvarme) - Turbiner på regnvandsbassiner - Tvungent energieftersyn ved højt energiforbrug - Max. 20 grader i alle bygninger, hvor der arbejdes Til Middelfarts borgere - Energiramme med max. forbrug pr. husstand - Energirenovering ESCO for private - Synsordning med energikrav i eksisterende boliger - Kompostbeholdere til alle husstande Planlægning - Øget fokus på at bruge cyklen i stedet for bilen - Energibesparelser i forhold til eksisterende lokalplaner - Lokalt placerede kraftvarmeværker, fyret med affald, flis, raps osv. - I tyndt befolkede områder brintforsyning fra solceller finansieres af forsyningsselskabet - Virksomheds-ESCO med handelstandsforeningen Til Middelfart Kommune - Klimapoliti laver jævnlige eftersyn - Eftersyn af varmeanlæg hvert andet år - Konkrete visioner for energibesparelser på offentligt byggeri Diverse - Brug Middelfartmodellen på andre områder - Undervisning i brug af radiatorer og andet udstyr - Værktøj til borgerne: Beregn dit eget CO2 udslip og sammenhold det med dit økologiske råderum - Ladestationer som i Schweitz (solceller) - Gratis uddeling af energisparepærer - Stand-by kampagne - Krav om minimum energistandard i forbindelse med ejendomshandel - Termografering + målrettet tilbud - Nemmere finansiering af energiprojekter i samarbejde med bankerne - Danmarks første motorfri sejlerzone! 6

7 Sådan får vi en mere CO2-venlig transport i Middelfart! Det kører på skinner Godstransport på vejene skal så vidt muligt flyttes over på jernbanenettet. Dette skal sikre en lavere vejbelastning og fremmer samtidig en mere CO2-venlig transportform. For at fremskynde processen kan man indføre øget afgift på lastbilstransport og ikke mindst indføre CO2- mærkning af alle varer på linje med Økologi og Svane-mærkningen. Virksomhederne skal således kunne dokumentere at deres varer er blevet produceret og navnlig transporteret på den mest CO2-hensigtsmæssige måde. Projektet er meget omfattende, og kræver vedtagelse i Folketinget, mens Banedanmark også forventes at skulle ind over planlægningen. På grund af det lange tidsperspektiv, foreslås det at kommunen spiller ud ved en et forslag til CO2-venlig kommunal transport. Bedre og flere cykelstier Middelfart skal opprioritere sin cykelpolitik. Der skal simpelthen være flere cykelstier og bedre forhold for cyklisterne. Dette skal sikres gennem offentlig planlægning i den overordnede kommunalplan men også i lokalplanerne. Derfor er de vigtigste aktører i projektet kommunen såvel som lokaludvalgene, som skal være med til at identificere velegnede cykelstiområder. For at projektet kan realiseres, er det afgørende med en væsentlig finansiering, som kommunen forventes at være primus motor bag. Bilfri Skole Zoner Der skal etableres en geografisk og tidsmæssig bilfri zone på 500 meter rundt om alle skoler i Middelfart. Denne skal sørge for at færre børn bliver kørt i bil i skole, styrke børnenes sundhed og fremme alternativ transport. Der skal først og fremmest gennemføres et pilotprojekt på en udvalgt skole. Der opsættes skilte med angivelse af tidsintervaller, hvor kørsel er forbudt rundt om skolen, og fotofælder opsættes på vejen. Disse fotofælder tager billeder af de børn og forældre som bryder den bilfrie zone, og billedet vises på væggen i aulaen på den pågældende skole. Ligeledes etableres en klippekorts ordning, så børnene får rabat på offentlig transport til skole. Pilotforsøget skal indgå som et samarbejde mellem kommunen, politiet, skolebestyrelsen og skoletjenesten, som sammen skal finde en optimal løsning. Det vurderes at projektet er gennemførbart om end det formentlig vil møde nogen modstand blandt forældrene. I Middelfart kører vi med middel fart Nedsættelse af hastighedsbegrænsningerne med 10 km/t i Middelfart by. Et samarbejde mellem kommunen og Politiet skal opstarte et forsøgsprojekt i en del af byen, hvor lysreguleringer bliver tilpasset den lavere hastighed. Dette projekt vil både medføre mindre trafik og færre trafikulykker, og er meget let at gennemføre. Revurdering af transportfradraget Transportfradraget i dag belønner at folk har langt til deres arbejde. Det skal laves om, således at virksomheder og borgere får incitamenter for det modsatte. Således skal der indføres diverse tilskudsordninger til miljøvenlig transport ved lange afstande, og alenekørsel skal ikke kunne betale sig. Virksomheder skal have et incitament for at placere sig centralt, og må tage de nødvendige forholdsregler for at få medarbejdere til at bruge cykel i stedet for bil. Dette projekt kan være svært at gennemføre da det skal vedtages i Folketinget, men ikke desto mindre er det værd at arbejde videre med, da det vil danne grundlag for en sund diskussion af danskernes transportvaner. 7

8 Gratis offentlig transport Kommunen betaler i forvejen en stor del af udgifterne til den offentlige transport. Hvis man omlægger den offentlige transport til at være gratis for kommunens borgere, vil det reducere den private trafik og dermed CO2-udledningen kraftigt. Transporten tegner sig nemlig for hele 23 % af kommunens CO2-forbrug. Konkret skal projektet udmøntes ved at kommunen og regionen i samarbejde med private virksomheders sponsorater mv. finansierer den gratis offentlige transport. Foruden en stor CO2-besparelse, vil man også kunne spare penge på administration mv. i forhold til billetsystemer. Udbygge det kommunale arbejde med el- og hybridbiler Kommunens arbejde med elbiler er allerede godt i gang, men det skal styrkes yderligere. Således skal der planlægges for ladestik og ladestationer til elbiler i Middelfart kommune. Kommunen skal ligeledes altovervejende investere i elbiler når vognparken skal udskiftes. Ladestikkene skal opstilles på centrale placeringer i byen og i første omgang være gratis for alle elbilsejere. Projektet kræver politisk prioritering, men de spæde skridt, som allerede er taget, bliver hilst meget velkommen. Andre idéer, der kan arbejdes videre med Kommunal planlægning - Afskaffe parkeringspladser i midtbyen - Busser skal kunne tage flere cykler med, og det skal være gratis at have dem med - Grøn bølge ordning på byens cykelstier - Skolecykelstier - Bycykler i Middelfart - Flere taxabusser - Middelfart skal have landets skrappeste miljøkrav - Videokonferencer som fast del af kommunens mødekultur Til borgere - Bilfrie dage - En borgerservicebus, der transporterer borgere fra mindre byer til og fra borgerservice centeret. Til virksomheder - Øget grad af godstransport på vandet - Øget samkørsel ved at etablere samkørselssordninger - Trafikrådgivning i forbindelse med virksomhedsetablering - Firmabiler skal beskattes efter deres brændstoføkonomi - Tvungen hjemmearbejde en dag om ugen Overordnet plan - Højere benzinpriser - 3 spors motorvej med differentieret hastighedstilladelse i forhold til antallet af passagerer i bilen - Letbane mellem Middelfart og Fredericia Diverse - En CO2 konferenceberegner, som udregner den mest miljøvenlige geografiske placering af konferencer i forhold til deltagere. - Øget fokus på lokal produktion af varer - Bedre og strammere fartkontrol - Oprettelse af et demo-anlæg for brintbrændselsceller 8

9 Sådan kan vi sikre gode natur- og friluftsoplevelser når klimaet ændrer sig! Undervisning på dybt vand og helt ude i skoven Eleverne i Middelfarts skoler skal have et større ejerskab til naturen. Dette skal skabes ved at målrette undervisningen til at inkludere en masse naturoplevelser, hvor der lægges vægt på hvordan elevernes handlinger påvirker forskellige kredsløb og organismer. Projektet skal tage udgangspunkt i et tværfagligt samarbejde mellem skolerne og Natur/Miljø og Børn/Unge forvaltningerne, og skal koordineres af en naturvejleder, som ansættes til formålet. Projektet kan indføres på mange niveauer; klassetrin, naturtyper, skolernes placering mv., og derfor skal naturvejelederen bidrage til at udvikle de optimale løsninger for de enkelte undervisningsforløb. Virksomheder kan indgå i forløbet og fx sponsorere transport mv., mens organisationer kan bidrage med viden og gæsteforedrag. Klimasti Der skal etableres en demonstrationssti med energirigtig belysning mellem Havnegade og Banegårdsvej. Stien skal være udstyret med regnvandsnedsivningsanlæg, som demonstrerer i fuld skala hvordan man kan komme de øgede regnvandsmængder i forkøbet. Projektet skal varetages i et samarbejde mellem kommunen og Middelfart spildevand. Friluftspakken Der skal samles en række tilbud om friluftsliv, der giver borgerne bedre mulighed for at færdes i naturen. Tilbuddene skal åbne borgernes øjne op for de mange gevinster naturen kan tilbyde, og vise at man sagtens kan have gode naturoplevelser og samtidig tage hensyn til naturen. Der skal udarbejdes materiale med foreslåede konkrete naturaktiviteter, som både er sunde og skaber ejerskab til naturen i nærområdet. Der skal være tale om et tværfagligt projekt, som engagerer både børn og unge-, sundheds- og ældreområdet, men først er det nødvendigt med en samlet kortlægning af efterspørgslen og mulighederne for Friluftspakker. I vand til halsen Et oversigtskort over kommunen skal vise hvordan fremtidens vandstandsstigninger vil påvirke Middelfart. Dette kort skal danne grundlag for en saglig workshop og diskussion om hvordan klimaforandringerne skal tackles i Middelfart på tværs af faggrænser. Kommunen skal udarbejde oversigtskortet og indkalde de relevante aktører eksempelvis fra det klimanetværk, som blev nedsat ved det Lokale Klimatopmøde den 15. august Mere grønt mindre gråt I stedet for store områder med asfalt og fliser, skal der være græs og grønne arealer. Som eksempler kan nævnes skolegårde, parkeringspladser, private indkørsler, legepladser, gårdhaver mv. Vedligeholdelsen af græsplæner kan varetages af eldrevne græsslåmaskiner, om end det også kan være ønskeligt med en vild natur. Omstillingen skal komme gennem oplysning og konkurrencer, og ved konstant at tænke grønne alternative grønne arealer ind i kommuneplanlægningen. De grønne arealer bidrager både til et bedre miljø og er langt mere effektive til at optage regnvand end asfalt og fliser. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe bestående af spildevandsselskaber, skolebestyrelser, lokaludvalg, grundejerforeninger og kommunen, som skal se på hvorledes ideen kan realiseres. 9

10 Blå struktur i Stiklingen Det nye boligområde Stiklingen skal have en blå struktur. Der skal således etableres regnvandsopsamling og forsinkelse i hele området. Dette skal ske i et samarbejde mellem kommunen og spildevandsselskaberne, som kan hjælpe med rådgivning til hvordan forsinkelsesområderne skal struktureres. Klog, Klogere, Klimabevidst Oprettelse af et klimakontor, hvor borgerne kan henvende sig med klimarelaterede spørgsmål. Kontoret skal også lave udfarende aktiviteter på egen hånd og i samarbejde med andre aktører i kommunen. Kontorets primære opgave bliver at sprede information om klimaet og gøre borgerne bevidste om klimarigtige løsninger. Kontoret skal udgøres af 2-3 medarbejdere fra teknisk forvaltning, som kører kontoret sideløbende med deres almene opgaver. Flere cykelstier Der skal være flere cykelstier i kommunen. Derfor skal iværksættes en overordnet plan for cykling. Planen skal i særlig grad tage højde for cykelstiforbindelser til kommunens skoler og lette adgange til naturen. Projektet kan kun gennemføres hvis der fra kommunens side vises vilje til at prioritere cykling i budgetforhandlingerne, hvorfor man først og fremmest skal bevilge penge til planlægningen og dernæst til udførelsen. Andre idéer, der kan arbejdes videre med Adfærd - Køb lokale produkter - Kødløse dage - Ingen sprøjtning - Økologisk landbrug - Accept af ukrudt som en del af naturen - Promovere cykelferie i stedet for flyrejser Stier, adgang og friluftsliv - Flere cykelstier også selvom vandet stiger - Trampestier (for skole, SFO, børnehave og borgerne generelt) - Dyrestier mellem marker - Indføre allemandsret - Etablering af naturcenter med information og adgang til naturen, roning, kajak og sejlads - Ingen speedbåde I Middelfart - Bedre badestrande - Krav til nye idrætsanlæg om at være energineutrale og økologiske Regnvand og Spildevand - Regnvandsopsamling til toiletskyl, vanding m.v. - sivebede for husholdningsspildevand - Rekreativ anvendelse af regnvand i byerne - Genskabe små vandhuller Planlægning - Krav om, at der ikke dyrkes nær søer og vandløb, dyrkningsfri bræmmer på 10 m - Ikke byggeri i kystnære områder Natur - Flere parker i byen - Græs i gågaden - Taghaver - Grønne tage på f.eks. offentlige bygninger og parkeringshuse - Flere grønne områder i nye bebyggelser - Plante flere træer ved fx en Plant-et-træ-dag - Kvoter for befæstede arealer, som led i at reducere omfanget af befæstede arealer - Skovrejsning, også ved kysten - Flere og bedre læhegn 10

11 - Krav om beplantning i forbindelse med opstilling af vindmøller - Zoneinddeling af kommunen efter klimatemaer 11

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.:

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.: Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade 4 Postboks 248 9000 Aalborg Ferslev, den 5. maj 2012 Vedr.: Sti fra Ferslev til Svenstrup 1. Baggrund Nedenstående ansøgning er udarbejdet af

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI GRØNT 1. PLANLÆGNING OG BYGGERI... 3 1.1 Mål...3 2. OPGØRELSER... 5 2.1 Bæredygtighed i planlægningen...5 2.2 Borgerinddragelse...5 2.3 Planlægning for vindmøller...6 2.4 Husstandsvindmøller...6 2.5 Biogas...7

Læs mere

Green Ci(es - Klima og adfærd

Green Ci(es - Klima og adfærd Workshoprapport Green Ci(es - Klima og adfærd Idéudvikling om nye ini7a7ver, 31. oktober 2012 Idéudviklings workshop D. 31. oktober 2012 a/oldt Green Ci6es i Osramhuset i København en heldagsworkshop om

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Referat af borgermøde i Roager den 09.10.2012 i forsamlingshu- set kl. 19-21.30.

Referat af borgermøde i Roager den 09.10.2012 i forsamlingshu- set kl. 19-21.30. Roager Bæredygtig Energilandsby Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato Sagsbehandler Telefon direkte Sags id E-mail 10. oktober 2012 Kirsten Pedersen 76 16 13 75 2012-19472 kip7@esbjergkommune.dk Referat af borgermøde

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Sammendrag af idéer og input fra Klimatopmøde den 17. marts 2015

Sammendrag af idéer og input fra Klimatopmøde den 17. marts 2015 Sammendrag af idéer og input fra Klimatopmøde den 17. marts 2015 Ved mødet var der 80 deltagere. Det var borgere, politikere, virksomheder og interesseorganisationer, som alle deltog i oplæg og workshop

Læs mere

ENERGI- LANDSBYER PÅ STEVNS 2013/14

ENERGI- LANDSBYER PÅ STEVNS 2013/14 ENERGI- LANDSBYER PÅ STEVNS 2013/14 STATUS FOR ENERGILANDSBYERNE Holtug og Højerup blev i april 2013 udvalgt som kommunens to energilandsbyer for en toårig periode og finansieret via en anlægsbevilling

Læs mere

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement Indledning Herning, en grøn kommune i bevægelse! Herning kommune er en kommune i bevægelse. Det gælder på erhvervs-, sports- og kulturområdet og det gælder den grønne udvikling. Med en grøn udvikling tiltrækker

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

100% Planen er ikke kun mulig på papiret. Med eksisterende. kan vi bygge fremtiden - allerede i dag.

100% Planen er ikke kun mulig på papiret. Med eksisterende. kan vi bygge fremtiden - allerede i dag. 100% green 2015 100% I løbet af ganske få år vil projektet Energibyen Frederikshavn bevise, at det er muligt at forsyne en hel by med energi uden at gøre brug af de fossile og forurenende energikilder

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Bemærkninger til udkast til CO 2 -handlingsplan for Gladsaxe Kommune:

Bemærkninger til udkast til CO 2 -handlingsplan for Gladsaxe Kommune: Foren. Lokal Agenda 21 i Gladsaxe Side 1 af 6 Gladsaxe 28. marts 2010 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg e-mail: klima@gladsaxe.dk Bemærkninger til udkast til CO 2 -handlingsplan

Læs mere

Forslag KLIMAPLAN 2015-17

Forslag KLIMAPLAN 2015-17 Forslag KLIMAPLAN 2015-17 Offentlighedsperiode fra den 11. marts til den 6. maj 2015 AABENRAA KOMMUNE Klimaplan Indledning Klimaplanen beskriver de initiativer som Aabenraa Kommune vil arbejde for at igangsætte

Læs mere

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Genindfør BoligJobordningen Men målret fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi.

Genindfør BoligJobordningen Men målret fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi. Til Statsminister Helle Thorning-Schmidt Finansminister Bjarne Corydon Økonomiminister Margrethe Vestager Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Bud til Klimakommissionen Samlet rapport fra Alt4Kreativ A/S

Bud til Klimakommissionen Samlet rapport fra Alt4Kreativ A/S LBs Indhold 10 byer 10 bud Bud til Klimakommissionen Samlet rapport fra Indledning... 2 Rapportens opbygning... 3 Gennemgående temaer og spørgsmål... 4 1. Adfærd... 9 2. Boliger... 11 3. Erhvervsliv...

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik Foråret 2012 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klimapolitik... 3 Overordnede statslige mål... 3 Energi og CO 2... 3 Klimatilpasning... 4 Svendborg Kommunes

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere