Energi i Island. Island: Energi. Sektor: Energi. Udarbejdet af Danmarks Ambassade, Reykjavík

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi i Island. Island: Energi. Sektor: Energi. Udarbejdet af Danmarks Ambassade, Reykjavík"

Transkript

1 Opdateret april 2014 J. nr.: 66.DAN.Island.104.REK Energi i Island Island: Energi Sektor: Energi Udarbejdet af Nøgleord: Island, Reykjavik, energi, hydroenergi, vindenergi, miljødebat Resume: Island er et land der råder over store vedvarende engergiresurser. Vandkraft og jordvarme, og muligvis i fremtiden også vindenergi er grundlaget for at Island kan levere store mængder grøn energi til både husstande og en tung international industri. Der er store fremtidsplaner for Islands energiresurser. Man fokuserer i særdeleshed på eksport af energi og dette på trods af geografiske udfordringer. Nationalt er der interesse for hvordan udviklingen på energiområdet udformer sig. Både politikere og den islandske befolkning er vågne i debatten, og forholder sig overvejende positive når alt kommer til alt. 1

2 Indhold Chapter 1: Den aktuelle energisituation i Island Geotermisk Energi (jordvarme) Tabel 1 Oversigt over priserne for husopvarmning for henholdsvis varmt vand geotermisk energi og olie. Kilde: NEA.is Hydroenergi (vandkraft)... 5 Chapter 2: Nye energiressourcer: Vindenergi:... 6 Chapter 3: Udvikling fra brun til grøn industri... 6 Chapter 4: Eksportmuligheder for danske firmaer i energisektoren... 9 Chapter 5: Politisk engagement & debat Miljødebatten i Island i øvrigt... 9 Chapter 6: Konklusion: Litteraturliste: Rapport: Energi i Island Side 2 af 11

3 Island har flere energimæssige strenge at spille på. Landet befinder sig i den heldige situation, at både is, vand og jordvarme er til rådighed som vedvarende energikilder. Størstedelen af elektricitetsproduktionen genereres af vandkraftværker, som drives af vand fra landets floder, der i vidt omfang udgår fra de store permanente gletsjere. Islands anden store energikilde er geotermisk energi, fortrinsvis i form af varmt vand, som anvendes til en række formål, men i særdeleshed benyttes til husopvarmning. Herudover produceres elektricitet af den geotermiske energi, men indtil videre i langt mindre målestok end el fra vandkraft. Island har meget omfattende, uudnyttede energiressourcer, både i from af vandkraft og jordvarme, eftersom kun ca. en fjerdedel af de potentielle ressourcer udnyttes. Hovedårsagen er, at geografien sætter snævre grænser for Islands muligheder for at eksportere energi, modsat fx Norge og andre lande med store energiressourcer. Til gengæld udnyttes 80 % af den generede elektricitet allerede af den indenlandske industri, heraf 71% i aluminiumsindustrien (2011). 99,99 % af alt energi genereret i Island stammer fra vedvarende energikilder, både vandkraft og geotermisk energi. Det gør landet til verdens største producent af vedvarende energi pr. indbygger. 76% af Islands energi er vedvarende energi, hvilket er det højeste tal for Europa. 99,9 % af al elektricitet i Island og 99 % af al opvarmning kommer fra vedvarende energikilder. Kun energi til transport og fiskeindustri importeres (Samorka.is og eurostat.is, marts 2014). Overordnet set er Island dermed et mønstereksempel på et bæredygtigt samfund i energi- og miljømæssig forstand (nea.is). Alligevel gør man sig på Island mange tanker om, hvor vidt udnyttelsen af naturressourcerne er reelt bæredygtig eller ej. Islands miljøministerium har derfor iværksat et omfattende udredningsarbejde mhp at kunne præsentere en overordnet, langsigtet plan for bæredygtig energiudnyttelse, omfattende både geotermisk energi og vandkraft. En folkeafstemning 2012 om overordnede retningslinjer for en forfatningsreform omfattede også problematikken om ejerskabet til Islands natur- og energiressourcer, herunder hvorvidt der burde være mulighed for, at disse ressourcer var i privat eje. Resultatet af folkeafstemningen på dette punkt viste tydeligt, at et stort flertal af islændingene går ind for, at landets naturressourcer bør være national ejendom, snarere end egentlige statsligt ejerskab. Rapport: Energi i Island Side 3 af 11

4 Med 62 % af den samlede energiproduktion udgør geotermisk energi i dag hovedkilden til Islands energiforsyning. Af de 62 % går godt 40 % til husopvarmning, mens elektricitetsproduktionen optager ca. 30 % (nea.is). Elektriciteten produceres af dampdrevne turbiner. Dampen kommer fra dybe boringer, hvor trykket er så højt, at det overophedede vand omdannes til damp, når det når overfladen. Geotermisk energi, især varmtvandsproduktionen, er af stor betydning for Islands samlede energiforbrug, men også for landets status som bæredygtig procent og forbruger. Denne energikilde fik først sit gennembrud i midten af 1980 erne, hvor man fik nye teknologiske muligheder for at udnytte de geotermiske ressourcer i større målestok. Førhen havde Island i husopvarmningssammenhæng været afhængig af først tørv og senere olie. Nedenstående tabel viser en oversigt over energipriserne for opvarmning af huse ved geotermisk energi og olie. Som tabellen viser, har priserne for varmtvandsforsyning fra geotermiske kilder haft et stabilt niveau siden ressourcens udbredelse i midten af 1980 erne. I mellemtiden har oliepriserne derimod, med få undtagelser, været så godt som konstant stigende siden 1970 erne, og forskellen mellem de to ressourcers prisniveau er nu anseelig. I dag benytter kun få islændinge olie som opvarmningskilde, fortrinsvis isoleret beliggende ejendomme, for hvem en tilslutning til det nationale varmtvandsrørled- Rapport: Energi i Island Side 4 af 11

5 ningsnet ville være økonomisk urentabel. Opvarmning (med olie) af disse ejendomme subsidieres af den islandske statskasse mhp. en (delvis) udligning af prisforskellen. Jordvarmen og den meget høje selvforsyningsgrad stiller Island i en meget favorabel position, hvor man ikke er afhængig af importeret olie og dermed sårbar ift. de svingende priser på oliemarkedet. (nea.is). Det statsejede elselskab, Landsvirkjun, er stort set den eneste producent af vandkraft og leverer således knap 73 % af alt elektricitet i landet. Landsvirkjun leverer 80% af sin produktion til energiintensive industrier (aluminium), mens 20% sælges til offentligheden (Landsvirkjun.is 2013). Aluminiumindustrien forbruger 71% af den samlede mængde elektricitet. I kraft af deres størrelse og elforbrug spiller aluminiumssmelterierne selvsagt også en helt afgørende rolle for omfanget af den samlede elektricitetsproduktion i Island. Aluminiumsproduktionen har været stigende de senere år, hvilket har ført til en fordobling af den samlede elektricitetsproduktion på bare seks år (nea.is, landsvirkjun.com). Som beskrevet ovenfor er den nuværende energimæssige situation i Island præget af to typer vedvarende energi, begge med enorme udviklingsmuligheder, eftersom Island pt. kun udnytter en fjerdedel af sit energipotentiale. Til trods for sin privilegerede energiforsyningsstatus, sammenlignet med de fleste stater, er Island på udkig efter nye energiformer og forsøger sig på flere platforme mhp. at udbygge sin samlede energiproduktion. Formålet er at supplere den nuværende energiproduktion med nye, men lige så miljøvenlige, alternativer, også af bekymring for risikoen for at blive for afhængig af vandkraft og geotermisk energi. Især en intensiv fokusering på udviklingen og udnyttelsen af geotermisk energi kunne således ifølge visse studier indebære en risiko for et overforbrug, der over en længere periode kunne føre til faldende produktion fra de eksisterende jordvarmekilder. Blandt de muligheder, man pt. retter blikket mod, bør især nævnes: Rapport: Energi i Island Side 5 af 11

6 Vindenergien træder i øjeblikket sine barnesko i Island. Islands Meteorologiske Institut og Landsvirkjun har for nylig indledt et samarbejde med Foreningen Norden og flere private virksomheder om mulighederne for at udnytte vindenergi i kolde egne. Projektet, som i Island hedder Ísvindar og er et søsterprojekt til IceWind, løber frem til I denne periode forventes de første vindmøller at blive opstillet i Island. Hvad angår potentielle problemer ved udnyttelse af vindkraft i kolde egne, fokuseres i særdeleshed på risikoen for og de potentielt negative virkninger af isslag på vindmøller og de islandske vindforhold, men også naturbeskyttelseshensyn, især ift. fugle, indgår i overvejelserne (Morgunblaðið). I december 2012 blev der opstillet to 900 kw turbiner i Burfell-området og Island blev føjet til World Wind Energy Report 2012 (www.icenews.is). Islands Metreorologiske Institut konkluderer i rapporten The wind energy potential of Iceland (vedur.is, marts 2013) at opstilling af vindmøller bør betragtes som en seriøs mulighed for produktion af vedvarende energi, sammenlignet med de mere varige indvirkninger fra yderligere dæmninger (vandkraft). Ifølge Landsvirkjun s undersøgelser skulle det være muligt at skabe positive synergieffekter mellem vindenergi og vandkraft, fx i form af opsparing af vandkraft i de eksisterende reservoirer ved en udbygning af vindenergien (Landsvirkjun.com). Vindenergi er således et område, hvor udviklingsmulighederne i Island forekommer store. Det er i hvert fald en kendsgerning, at interessen for vindenergi er meget betydelig i Island, hvor man øjner en mulighed for, at vindenergi med tiden dels kan blive den tredje store energiressource, dels vil kunne aflaste de nuværende energikilder i ikke uvæsentligt omfang. En række islandske virksomheder arbejder i disse år på at udvikle produkter eller systemer, som reducerer eller omdanner CO2-udledningen. Geotermisk energiproduktion udleder CO2, men kun en brøkdel af udledningen fra energiproduktion ved hjælp af fossile brændstoffer. Den geotermiske CO2-udledning udgør således blot 5 % af Islands samlede CO2- udledning, som i forvejen er meget lav. Dybe boringer frigiver imidlertid, ud over CO 2, også og langt mere problematisk svovlbrinte (og svovlsyre). Rapport: Energi i Island Side 6 af 11

7 Virksomheden Carbon Recycling International (CRI), som ligger i umiddelbar tilslutning til det geotermiske anlæg Svartsengi, er i færd med at udvikle et projekt, hvor man ved hjælp af elektricitet (fra det geotermiske anlæg) udskiller brinten i vand og forbinder brinten med CO2 til flydende metanol, som blandes med benzin og sælges på tankstationer rundt om i landet. Svartsengi leverer således både den udledte CO2 og energien, som CRI skal bruge i processen, der af CRI opfattes ikke kun som en måde at komme af med et affaldsprodukt, men også som en realistisk mulighed for (indirekte) eksport af den energi (elektricitet), som produceres på det geotermiske anlæg (cri.is). I februar 2014 indgik CRI en aftalte med HS Orka, hvormed HS Orka vil levere vedvarende energi fra 1. juli 2014 (cri.is). Også andre initiativer sigter imod, med tiden, at begrænse afhængigheden af importeret olie. Virksomheden Vistvæn Orka udvinder således biodiesel fra alger og er overbevist om, at de langsigtede udsigter for dette projekt er så gode, at biodiesel produceret af alger en dag vil kunne erstatte importeret brændstof (Iceland Review). Disse projekter forudsætter indsats af billig energi (elektricitet), en mulighed som er til stede i Island. Derfor sigter mange af projekterne også på målrettet at udnytte energien til at skabe produkter, som i første omgang skal erstatte importerede eller forurenende produkter, men som på længere sigt skal produceres i så store mængder, at det åbner mulighed for direkte eksport af produkterne. Hermed ville vejen samtidig være banet for realisering af ambitionen om Island som (indirekte) eksportør af sin rigelige og rene energi (elektricitet). Det er imidlertid ikke kun indirekte energi(elektricitet)eksport, som i de seneste år har været i fokus. Også potentialet for direkte eksport af elektricitet har været genstand for debat. Island udnytter, som nævnt ovenfor, kun ca. en fjerdedel af sin maksimale produktionskapacitet, hvad angår elektricitet, hvilket har været rigeligt til at dække det aktuelle forbrug, inkl. de meget elektricitetskrævende industrier. Eksport har derimod ikke været en realisabel mulighed grundet landets isolerede geografiske position. Derfor har det vakt overordentlig stor opmærksomhed, at Landsvirkjun nu har fremlagt et konkret projekt, der sigter på at lægge et el-transmissionskabel på havbunden mellem Island og det europæiske fastland og/eller Storbritannien. Hermed ville der blive åbnet for direkte islandsk el-eksport til hele Europa via de transeuropæiske el-netværk. Idéen er i og for sig ikke ny, men dens realisering har stedse været underlagt teknologiske begrænsninger (bl.a. strøm-/spændingstab ved transmission over så store afstande) og lidt under manglende økonomisk rentabilitet. Landsvirkjun forsikrer imidlertid, at projektets rentabilitet er steget i takt med Rapport: Energi i Island Side 7 af 11

8 de stigende priser på vedvarende energi. Søkablet har imidlertid ganske lange udsigter pga. behovet for omfattende forskning og undersøgelser, der som minimum vil vare flere år, ligesom udlægningen af kablet til sin tid vil være meget tidkrævende (landsvirkjun.is). I 2012 underskrev de to lande en aftale om et tæt energi-samarbejde (arcticjournal.com). Storbritannien synes imidlertid meget interesseret i mulighederne, fordi el leveret af et søkabel fra Island vil lette UK s muligheder for at leve op til EU 2020-mål om miljørigtig energi, hvor briterne pt. halter langt bag efter. Ifm. britiske energiministers nylige besøg i Island undertegnede de to parter et MOU, der lægger op til nærmere udforskning af mulighederne (Eurostat, Islandske Energiministerium). Skeptikere i Island gør opmærksom på, at erfaringerne fra lignende søkabler fra Norge fører til stigende indenlandske energipriser. Andre lægger vægt på, i stedet, at forsætte den nuværende tilgang, dvs. styrker udenlandske investeringer i Island i elkrævende industrier, fx. aluminiumsindustrien og datacentre, mhp. at opretholde den indirekte elektricitetseksport i stedet for at satse på et tvivlsomt fremtidigt projekt. Herved ville man fremdeles sikre arbejdspladser og økonomisk vækst i Island. Tidligere har der været udbredte betænkeligheder blandt islændingene pga. de store udenlandske investeringer, især globale virksomheders investeringer i aluminiumsindustrien, men netop på dette punkt er der tegn på, at folkestemningen er ved at vende. Ifølge seneste meningsmåling ser 56 % af islændingene således positivt på aluminiumsindustrien, mens kun 20 % er negativ stemt (grapevine.is). Denne udvikling er yderligere interessant, henset til at et flertal i befolkningen tidligere har været meget forbeholden over for at overlade kontrollen med og udnyttelsen af Islands natur- /energiressourcer til multinationale virksomheder. Efter manges opfattelse var det et paradoksalt træk i befolkningens holdning, efter nogles ligefrem selvmodsigende, at der på samme tid var bred enighed om at opfordre til udenlandske investeringer og til at advare mod at overdrage landets naturressourcer til repræsentanter for udenlandske kapitalinteresser. Meningsmålingen kan derfor ses som en optøning over for tanken om udenlandske investeringer og som voksende forståelse for udenlandske investeringer som værende i nationens interesse. Dersom søkablet en dag måtte vise sig teknisk realiserbart, og måske oven i købet rentabelt (afhængig af udviklingen i energipriserne på det internationale marked), er der efter alt at dømme stor sandsynlighed for, at det vil blive iværksat. Således er både et bredt politisk flertal og det statsejede Landsvirkjun positivt stemt over for projektet. Rapport: Energi i Island Side 8 af 11

9 Eksport af energi fra Danmark til Island har et forholdsvis lille potentiale, da energien på Island er så billig at det næsten er umuligt for danske virksomheder at være konkurrencedygtige på markedet. Der er dog visse nicheområder indenfor energien, der kan være interessant for danske virksomheder. Islændingene gør meget brug af fjernvarme og her kan danske virksomheder komme ind med ekspertise og gode produkter. Det er således interessant for danske virksomheder, der udvikler rør og armatur til fjernvarme og el. Ligeledes bliver der i forbindelse med udvindingen af varmt vand fra undergrunden udledt en del kemikalier. Her kan danske virksomheder med ekspertise indenfor f.eks. miljørensning bistå de islandske myndigheder og fjernvarmeværker. Til trods for rigeligt med vind er brugen af vindmøller endnu i sin vorden pga. konkurrencen fra vandkraft og geotermisk energi. Politisk er det islandske regerings erklærede mål at udvikle Island i stadig mere miljøbevidst retning. Konkret har dette mål bl.a. udmøntet sig i en resolution i Altinget, som ikke kun lægger mere vægt på grøn vækst generelt, men som også helt konkret opstiller specifikke miljøkrav til regeringen, Altinget og kommunerne (althingi.is). Disse nye politiske tiltag har til formål at gøre grøn vækst til en central del af målsætningen for det islandske samfunds udvikling, under overskriften: Grøn vækst skal fremover bære landets økonomi. Blandt forkæmperne for dette initiativ er Altingsmedlem Skúli Helgason, Alliancen (socialdemokraterne), som i flere sammenhænge har formuleret perspektiverne for og midlerne til at fremme grøn vækst som en integreret del af islandsk politik. Det overordnede mål er gennem fremme af grøn vækst at skabe incitamenter for at gå fra brun industri til grøn industri. Konkret indeholder initiativet et ambitiøst mål om, at 100 % af Islands energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder, samt opstiller et mål om, at Island skal være bannerfører og rollemodel inden for grøn energi. Trods stor politisk velvilje er man imidlertid fortsat langt fra målet. Det gælder for eksempel inden for den meget vigtige fiskeindustri, hvor der pt. udledes et ton CO2 for hver ton torsk, der bliver landet. Endelig bør nævnes, at der også i Island eksisterer folkelige miljøorganisationer, som principielt argumenterer imod nye kraftværker, både vandkraft- og jordvarmeværker., pga. sådanne værkers angivelige skadevirkninger på den skrøbelige islandske natur. Protesterne retter sig derfor ikke kun mod Rapport: Energi i Island Side 9 af 11

10 den energiintensive industri (aluminiumsindustrien især), men i lige så høj grad mod den (statsejede) energiproducerende industri som sådan. Som konkret anklagepunkt fremfører en islandsk forsker, at såkaldte EIA-rapporter (rapport af økologiske og biologiske konsekvenser) først foreligger så sent i opførelsesfasen af kraftværker, at de reelt ikke har får nogen indflydelse. Ganske vist er det ifølge pågældende forsker et globalt problem, som imidlertid accentueres i Island af den kendsgerning, at opførelse af netop kraftværker er islandske stats største anlægsopgave overhovedet. Island er et land med store vedvarende energiressourcer, vandkraft og jordvarme, der tilmed overvejes suppleret med vindenergi. Endvidere har Island et innovativt forskermiljø, også på energiområdet, og en politisk bredt funderet, principiel enighed om at gøre sig så uafhængig af fossile brændstoffer som muligt. Staten støtter i høj grad op om miljømæssige initiativer og opstiller generelt høje miljømæssige krav, også til sig selv. Samtidig er Island også præget af ganske skarpe miljømæssige skillelinjer og divergerende holdninger, som formentlig hænger sammen med den nationale betydning, hele komplekset vedrørende naturressourcer og deres udnyttelse har antaget efter det økonomiske kollaps i Denne tendens er næppe særegen for Island, men ses også i en række andre lande med meget divergerende udgangspunkt. Endelig hører den markant stigende internationale interesse i energi- og ressourcespørgsmål i almindelighed og i udvikling af energisamarbejdet med Island i særdeleshed med i billedet. Islands store ekspertise og viden om vedvarende energi er blevet en efterspurgt samarbejdsparameter, også i forbindelse med indgåelse af egentlige aftaler/kontrakter på kommercielt grundlag. Rapport: Energi i Island Side 10 af 11

11 Litteraturliste: Althingi.is - Arctic Journal - (http://arcticjournal.com/business/iceland-uk-close-connecting-power-cable) CRI.is EUROSTAT - Grapevine.is Iceland Review - Islands Energiministerium - Landsvirkjun.com Morgunbladid 23. februar 2012 NEA.is Samorka.is Thórhallsdóttir (2007) - Environmental Impact Assessment Review 27 s vedur.is - Rapport: Energi i Island Side 11 af 11

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne.

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Af Preben Maegaard, direktør, Folkecenteret for Vedvarende Energi, Danmark, vicepræsident for EUROSOLAR. og Erling Simonsen, formand,

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Fortid og fremtid mod den bæredygtige energi

Fortid og fremtid mod den bæredygtige energi Fortid og fremtid mod den bæredygtige energi Alumnedag 2009 Syddansk Universitet Chefkonsulent Flemming Nissen (SDU) Indhold Det fossiltbaserede energisystem Det kernekraftbaserede energisystem Det VE-baserede

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen VINDKRAFT

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Solvarme. - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil

Solvarme. - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil Solvarme - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil ...og en decentral løsning på et centralt problem At der skal findes et alternativ til de fossile energiformer i varmesektoren, synes

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 1. Vision Visionen for DJURS Wind Power er udviklet på baggrund af opnåede erfaringer, tillige med forventningerne til markedet indenfor energi

Læs mere

genskabe eller generere

genskabe eller generere muligheder mulighed A: Du fortsætter med planlægningen af disse steder alligevel, men du initierer en stor PR-kampagne, før den storstilede implementering af projekterne. mulighed B: Bøj dig for presset

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013)

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013) Dato Maj 2013 Ref. LA & DHA Indhold 1. Indledning... 3 2. Markedsandele i den tyske varmeforsyning... 3 3. Udvikling på fjernvarmemarkedet... 3 4. Prisstrukturer... 4 5. Vedvarende varme... 4 6. Lovmæssige

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere