Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug?"

Transkript

1 Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? FØJO II - projektet : Egenskaber ved sorter af vårbyg til økologisk dyrkning Risø DJF KVL

2 Økologiske dyrkningsforhold indebærer ofte mindre end optimale forhold: lav forsyning med næringsstoffer, kraftig konkurrence fra ukrudt og mekanisk bekæmpelse heraf, potentielt høje angreb af sygdomme og skadedyr, osv. Derfor er det vigtigt at finde sorter, som har en god kombination af dyrkningsegenskaber såsom næringsstofoptagelse/udnyttelse, konkurrenceevne over for ukrudt og sygdomsresistens/tolerance, se figur 1. Yderligere er gode kvalitetsegenskaber også vigtige. Figur 1: Principskitse af en bygplante med nogle af de egenskaber der sandsynligvis kan gøre den velegnet til økologisk dyrkning. Den sortsinformation som findes i Danmark er hovedsagelig baseret på afprøvning under konventionelle dyrkningsbetingelser og dermed kan sorterne få en anden rangordning end hvis de var sammenlignet under økologiske dyrkningsbetingelser. Det er sjældent at en sort har optimale egenskaber på alle punkter og da man ikke på forhånd kender til den kommende sæsons dyrkningsbetingelser, er det svært at afveje, hvilken sort, der er bedst. Der er mange eksempler på at sortsblandinger tilpasser sig de givne forhold bedre end rene sorter, og derfor giver højere og mere stabilt udbytte og kvalitet. Sortsblandinger følger også det økologiske princip om diversitet i dyrkningssystemet. I den officielle sortsafprøvning foretages der sjældent afprøvning af sortsblandinger, men målesorten har i en årrække været forskellige sortsblandinger. )2)

3 Sortsvalg projektet ( står for BARley varieties for Organic Farming ) er bygget op omkring en sammenligning over flere år og lokaliteter af sorter og sortsblandingers dyrkningsegenskaber under økologiske dyrkningsbetingelser. De første to år blev der også sammenlignet med konventionelle systemer (uden fungicider). I det følgende nævnes nogle af tankerne bag disse forsøg og nogle resultater fra 2002 og Resultaterne er publiceret i 'Sortsforsøg 2002' og 'Sortsforsøg 2003'. I dette års sortsforsøg, som udføres ved alle tre forsøgssteder, undersøges 48 sorter og sortsblandinger i to forskellige økologiske dyrkningssystemer: et med udlæg af kløvergræs, uden tilførsel af gødning og uden ukrudtsharvning, og et med tilførsel af gødning og med ukrudtsharvning. Udvalgte sorter og sortsblandinger fra forsøgene i 2004 vil kunne følges i demonstrationsparceller på Forskningscenter Flakkebjerg, Jyndevad Forsøgsstation og Foulumgård ved Forskningscenter Foulum. Resultaterne kan løbende følges på hvortil der er gratis adgang, eller det kan findes i Pl nteinfo under overskriften Sorter, efterfulgt af Sortsafprøvning. Kommentarer bl.a. til vores valg af sorter og dyrkningsbetingelser er meget velkomne på forsøgsstederne, til projektleder Hanne Østergård eller andre projektdeltagere (se Tabel 1. Udbytteniveau i økologiske -forsøg og i konventionelle -forsøg uden fungicider. Karakteren middel svarer til udbyttet for måleblandingen i samme søjle +/- en vis usikkerhed (afhængig af variationen indenfor forsøget). Sort Udbytte i måleblanding, hkg/ha Flakkebjerg 2002 Foulum 2002 Foulum 2003 Gns. 5 forsøg øko. konv. øko. konv. øko. konv. øko. 52,4 58,7 56,1 54,9 53,7 58,1 Fht. Power Høj Middel Høj Høj Høj Lav 110 Landora Høj Middel Høj Høj Høj Middel 108 Frontier Høj Lav Middel Middel Høj Lav 106 Cicero Middel Lav Middel Middel Høj Lav 104 FØJO bl. 4 1 Lav Middel Middel Middel Høj Middel 102 Otira Middel Middel Høj Middel Middel Middel 101 Alexandra Middel Lav Høj Lav Lav Middel Orthega, Brazil, Danuta Betydningen af at kende sorternes egenskaber i det rette miljø ses bl.a. ud fra forholdstal for udvalgte sorters udbytte fra forsøgene ved økologisk dyrkning og ved konventionel dyrkning (uden svampebekæmpelse). Tabel 1 viser at rangeringen af sorter med gennemsnitligt middel til høje udbytter under økologiske dyrkningsbetingelser kan )3)

4 være forskellig afhængigt af om de dyrkes under økologiske dyrkningsbetingelser eller under konventionelle betingelse (uden svampebekæmpelse) såvel som hvor de dyrkes. De fleste af de viste sorter har højt udbyttepotentiale i økologisk dyrkning, og lavere i konventionel. Dette viser, at der er en risiko for ikke at få sorter, der er højtydende ved økologisk dyrkning, hvis man alene vælger efter udbytte-forholdstal ved konventionel dyrkning. Tabellen viser også, at den rangfølge man får som gennemsnit af flere forsøg ikke vil stemme helt overens med resultaterne fra de enkelte forsøg, fordi nogle sorter klarer sig bedre under visse vilkår end andre. F.eks. har Alexandra højt udbytte økologisk på Foulum i 2002, men lavt samme sted i 2003, mens den i konventionelt ligger lavt i 2002 og middel i For mange af sorterne i kan sortens udbytteniveau, kvalitetskarakteristika og sygdomsresistens fra officielle konventionelle forsøg findes på i Grøn Viden - Korn, Bælgsæd og Olieplanter samt i Oversigt over Landsforsøgene. Oplysninger fra officielle økologiske forsøg med enkelte sorter kan findes på i Oversigtens afsnit om økologisk dyrkning samt i lokale beretninger. Resultater fra -forsøgene for 14 sorter og 3 blandinger kan findes i tabel 2. Udvalgte sorter i demo-parceller I tabel 2 ses nogle egenskaber for de sorter, som kan ses i demo-parcellerne på forsøgsstederne. De udvalgte sorter omfatter de 3 bedste sortsblandinger, de sorter der indgår i disse sortsblandinger samt de sorter der indgår i forsøg med ukrudtsbekæmpelse og næringsstofudnyttelse. Derudover er valgt en meget lav sort (Lux) samt 3 sorter der har været meget højtydende i de første 2 års forsøg (Felicitas, Power og Simba). Sortsblandinger En enkelt sort vil sjældent have alle gode egenskaber samlet, derfor må landmanden prioritere. Hvordan balanceres kvaliteten mod udbytte og udbyttestabilitet? Er der meget ukrudt, eller forventes det bekæmpet? Er der udlæg i sorten eller ikke? Det gælder om at få så mange gode egenskaber som muligt og man kan ofte optimere valget ved at dyrke de bedst egnede sorter i sortsblanding. For indeværende er det overordnede kriterium for sammensætning af sortsblandinger i vårbyg 1) at blandingens forventede sygdomsresistensniveau er på linie med de mest dyrkede sorters, 2) at komponenternes kerneudbytte er rimeligt samt 3) at plantehøjde henholdsvis 4) modningstidspunkt er nogenlunde ens for blandingens komponenter. For at sammensætte blandinger, som er optimale hvad angår udbytte og kvalitet, er der dog mange flere faktorer som har betydning f.eks. dyrkningsegenskaber som konkurrenceevne, plantearkitektur, næringsstofoptagelse osv., samt komplementerende kvalitetsegenskaber. Det er derfor nødvendigt at have grundig kendskab til sorternes egenskaber, når sorterne dyrkes i renbestand såvel som i blanding. Seks sortsblandinger blev udvalgt sådan, at de opfylder de officielle krav til en sortsblanding, hvad angår sygdomsresistens og modenhed, men ikke højde, og således at næsten alle komponentsorterne havde højt udbytte under afprøvning i Resultater for de tre bedste blandinger ses i tabel 2. )4)

5 Tabel 2: Egenskaber hos de sorter, som kan ses i demo-parceller på forsøgsstederne. Resultater gennemsnit af i økologiske forsøg. Udbytte (forholdstal) (cm) ket areal (%) Strålængde Ukrudtsdæk- Stivelse Protein Brazil ,1 9,3 Cicero ,0 9,4 Culma ,3 9,9 Danuta ,7 10,3 Felicitas ,7 9,6 Landora ,0 9,8 Lux ,9 9,8 Modena ,3 10,3 NK ,0 8,7 Orthega ,1 9,3 Otira ,2 9,5 Power ,5 9,5 Simba ,5 10,0 Svani ,1 9,3 FØJO bl ,8 9,3 FØJO bl ,3 9,6 FØJO bl ,5 9,7 Meldug (%) Mlo-resistens Bygrust (%) Skoldplet (%) Bladplet (%) Brazil 0,7 - < 0,1 < 0,1 2,6 Cicero < 0,1 + 0,2 0,2 0,2 Culma 0 - < 0,1 < 0,1 1,6 Danuta 0 + 0,6 0,1 < 0,1 Felicitas < 0,1 + < 0,1 < 0,1 < 0,1 Landora < 0,1 - < 0,1 0,2 0,2 Lux 3,2-0 < 0,1 14,9 Modena 0,9 - < 0,1 < 0,1 0,2 NK ,8 < 0,1 0,2 Orthega 2,9 - < 0,1 0,2 < 0,1 Otira < 0,1 + 0,3 < 0,1 1,2 Power 1,9 - < 0,1 < 0,1 0,6 Simba 0 + < 0,1 0,2 0,4 Svani < 0,1-0,5 0,2 1,3 FØJO bl ,2 +/-/- < 0,1 < 0,1 0,2 FØJO bl. 2 2 < 0,1 -/+/- < 0,1 0,1 0,5 FØJO bl ,3 -/-/+ < 0,1 0,2 0,3 1 Otira, Landora, Orthega 2 Brazil, Cicero, Culma 3 Orthega, Brazil, Danuta )5)

6 Baseret på resultaterne i 2002 og 2003 er beregnet, hvordan blandingerne har klaret sig i forhold til de sorter der indgår i blandingen. For fem ud af de seks blandinger var blandingens udbytte højere end gennemsnittet af komponentsorternes udbytte. FØJO blanding 1 (Landora, Orthega, Otira) har en gunstig kombination af egenskaber. Den har givet højt udbytte relativt set på alle lokaliteter og har endda på Foulumgård i 2002 givet højere udbytte end hver af blandingens sorter dyrket enkeltvis. Det totale sygdomsdækkede bladareal var mindre i alle seks blandinger. Disse effekter var signifikante overordnet set. Der var i forsøgene et betydeligt sygdomsangreb af meldug, skoldplet og bladplet på mindst én lokalitet men kun meldugudviklingen blev signifikant reduceret i sortsblandingen. Som en del af sortsforsøgene på Forskningscenter Flakkebjerg, Forskningscenter Foulum og Jyndevad Forsøgsstation undersøges betydningen af ændringer forårsaget af dyrkningsforholdene i forsøget på blandingsforholdet mellem sorterne i blandingen ved at genså høstede kerner som udsæd. Næringsstofoptagelse og nøjsomhed Ud fra et planteernæringsmæssigt synspunkt er en bygsort velegnet til dyrkning i økologisk jordbrug såfremt den straks efter fremspiringen udvikler et stort rodnet og dermed grundlaget for en stor optagelse af bl.a. fosfor. Den forøgede og tidlige optagelse af næringsstoffer skaber efterfølgende grundlaget for en stor væksthastighed, konkurrence over for ukrudt og kerneudbytte. Ud over disse egenskaber skal bygsorten tillige være tolerant over for mindre kvælstof. Eksempler på sorter som har nogle af disse egenskaber er Landora og Orthega. I forsøg på Forskningscenter Foulum undersøges 6 sorter og to 3-komponentblandinger af disse for udbytte, vækst og rodtæthed to steder i sædskiftet: året efter hhv. 4 år efter kløvergræs med 4 næringsstofniveauer. Konkurrenceevne over for ukrudt De egenskaber, der gør en sort til en god konkurrent overfor ukrudt er sortens evne til at skygge for lyset og at optage vand og næringsstoffer bedre end ukrudtet. Sorter med samlet god konkurrenceevne er langstråede sorter, med kraftig bladmasse gennem vækstsæsonen og som har en hurtig fremspiring og vækst. Eksempler på sorter fra BAR- OF forsøgene som har disse egenskaber er Modena og Orthega. Der lægges stigende vægt på konkurrenceegenskaber i forædlingen og et konkurrenceindeks har været opgivet i Sortsforsøg 2003 Korn, bælgsæd og olieplanter. På Forskningscenter Flakkebjerg er anlagt et forsøg med 4 sorter (Modena, Otira, Orthega og Brazil) og to- eller tre-komponent blandinger af disse sorter. I forsøget undersøges sorternes/blandingernes ukrudtskonkurrenceevne både med og uden påvirkning af ukrudtsharvning med to forskellige næringsstofniveauer. Robusthed overfor sygdomme Sygdomsresistens er en højt prioriteret egenskab i det løbende forædlingsarbejde. Der arbejdes med resistens mod alle betydende sygdomme i byg, dvs. meldug, bygrust, bygbladplet og skoldplet. Det er nødvendigt at undersøge sorternes resistens mod alle betydende sygdomme, da resistensegenskaberne mod de enkelte sygdomme i de fleste tilfælde er genetisk uafhængige. God resistens mod én sygdom siger derfor ikke noget om )6)

7 resistensen mod de øvrige sygdomme. Resistensegenskaberne hænger ikke umiddelbart sammen med øvrige dyrkningsegenskaber som højde, bladstilling og vækstrytme mv. Resistens mod meldug er i stor udstrækning baseret på specifikke resistensgener. Effekten af det enkelte resistensgen afhænger af meldugsvampens virulensegenskaber, og der kan derfor være stor forskel på effekten af de enkelte gener, ligesom den ændres over tid. En undtagelse er Mlo-resistens, som findes i mange sorter, og som indtil videre har vist sig at være helt effektiv. Resistens mod bygrust, bygbladplet og skoldplet er i højere grad betinget af flere gener. Sorternes modtagelighed for sygdomme er tillige påvirket af dyrkningsmiljøet, f.eks. vejrlig og gødningsniveau. Højt gødningsniveau fremmer således meldug og rust, medens bladplet og skoldplet fremmes af vådt og fugtigt vejr. Hvert år foretages bedømmelser af effekten af de forskellige sorters resistens mod de forskellige sygdomme under naturlige smittebetingelser i sortsforsøgene og de øvrige forsøg i -projektet. Molekylære markører For kornforædleren er det vigtigt at kende den genetiske baggrund for ønskede egenskaber til økologisk dyrkning. Ved at finde molekylære markører som nedarves sammen med generne for disse egenskaber kan man hurtigere og mere målrettet nå frem til de rette sorter. Finder man markøren i en plante, så kan man også være næsten sikker på at planten har fået genet. I forsøger vi at finde markører for gener, som er vigtige i det økologiske dyrkningssystem. Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? Dette spørgsmål søges besvaret i projektet - hvilke af faktorerne i figur 1 betyder mest? Foreløbige analyser af resultaterne fra 2002 og 2003 har vist at sortsblandingerne lever op til forventinger hvad angår udbytte og sygdomsreduktion, at der er vekselvirkninger mellem ukrudtsbekæmpelse og sygdomsudvikling, således at mekanisk ukrudtsbekæmpelse gav øget meldugangreb, og at anvendelse af sortsblandinger lader til at have en effekt på næringsstofoptagelsen, som vi undersøger nærmere. I sidste ende er det den enkelte der må tage stilling til, hvad der er vigtigt - forhåbentlig vil resultaterne fra dette projekt medvirke til at valget kan tages på et bedre grundlag. )7)

8 FØJO For yderligere information kontakt: Projektleder Hanne Østergård Forskningscenter Risø Tlf.: eller se: )8)

Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug?

Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? FØJO II - projektet : Egenskaber ved sorter af vårbyg til økologisk dyrkning Risø DJF KVL Økologiske dyrkningsforhold indebærer ofte mindre end optimal forsyning

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Design og sortsvalg i specialforsøg BAR-OF WP2. Ukrudtskonkurrence.

Design og sortsvalg i specialforsøg BAR-OF WP2. Ukrudtskonkurrence. Design og sortsvalg i specialforsøg BAR-OF WP2. Ukrudtskonkurrence. & Ilse A. Rasmussen Afdeling for Plantebeskyttelse,, DK-4200 Slagelse 28. januar 2003, revideret 19. februar 2003 revideret 13. marts

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder produktinformation 2015 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014 Evergreen Unik sundhed

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016 PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber DANISH VÅRBYG AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 VALG AF VÅRBYG Sortsvalget

Læs mere

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010 BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp - High Quality Seed Maintaining Integrity in Organic Farming seedp Problemstilling Utilstrækkelig forsyning af økologisk udsæd Kvantitet (triticale, ærter, roer, majs, hvidkløver) Kvalitet (bælgsæd, hvede

Læs mere

Så let kan det gøres To midler til alt korn. HVEDE: Septoria DTR Gulrust Brunrust Hvedemeldug. BYG: Bygbladplet Bygrust Skoldplet Bygmeldug

Så let kan det gøres To midler til alt korn. HVEDE: Septoria DTR Gulrust Brunrust Hvedemeldug. BYG: Bygbladplet Bygrust Skoldplet Bygmeldug HVEDE: Septoria DTR Hvedemeldug BYG: Bygmeldug Så let kan det gøres To midler til alt korn Agricultural Products The Chemical Company pera og pus Team dækker samtlige behov for svampebekæmpelse i korn!

Læs mere

Afdeling for. Sortsafprøvning, Tystofte, tlf. 58 16 06 00. Fs. nr. O20040022F

Afdeling for. Sortsafprøvning, Tystofte, tlf. 58 16 06 00. Fs. nr. O20040022F Sorter af vårbyg under økologiske dyrkning, med mekanisk ukrudtsbekæmpelse og i udlæg af græsblanding med hvidkløver (2. faktorer) Foulumgård, Flakkebjerg og Jyndevad Fs. nr. O20040022F Antal sorter af

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Produktinformation 2013

Produktinformation 2013 Produktinformation 2013 Vårsæd og efterafgrøder Valg af vårbyg Vårbyg Sortsvalg i vårbyg skal foretages med hensyntagen til anvendelses- og afsætningsmulighed. Når der vælges maltbygsort er det vigtigt

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Uddannelsemæssigt og forskningsmæssigt må der oprustes for at have tilstrækkelig dansk kompetence på frøområdet. Kurt hjortsholm

Uddannelsemæssigt og forskningsmæssigt må der oprustes for at have tilstrækkelig dansk kompetence på frøområdet. Kurt hjortsholm Sortsejernes og erhvervsvirksomhedernes forventninger til øget samarbejde i branchen., Formand for Sammenslutningen af Danske Sortsejere. Frøet udgør starten på fødevarekæden og er samtidig en fantastisk

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl

Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Plantevækst og Jord, Forskningscenter

Læs mere

Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn. Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning

Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn. Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Hvordan behandlede I hvede med fungicider i 2002 92 % af hele arealet blev behandlet med fungicider I gennemsnit

Læs mere

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Guf og søde sager til højtydende malkekøer Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25

Læs mere

Gruppearbejde Sortsblandinger: Hvordan kommer vi fra teori til praksis?

Gruppearbejde Sortsblandinger: Hvordan kommer vi fra teori til praksis? Gruppearbejde Sortsblandinger: Hvordan kommer vi fra teori til praksis? 11.15 Introduktion og dannelse af grupper af 5-6 personer 11.20 Individuel refleksion over spørgsmål og svar 11.25 Drøftelse i grupperne

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landssøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se

Læs mere

Bygbladplet, biologi og bekæmpelse

Bygbladplet, biologi og bekæmpelse Markbrug nr. 289 marts 2004 Bygbladplet, biologi og bekæmpelse Lise Nistrup Jørgensen, Hans Pinnschmidt og Bent J. Nielsen Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ghita Cordsen Nielsen

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Konklusioner Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne.

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Planter/SOTHJO/LBO/SVP/AKMA Sagsnr.: 13-3261-000001 Dato: 14-01-2014 Fødevareministeriets positionspapir

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug. Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO

Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug. Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO Program 9:00 Velkomst 9:15 Forskning i plantebeskyttelse Ilse A. Rasmussen 9:45 Problemer

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø Vintertriticale har i årets forsøg klaret sig dårligere end i de foregående år, hvilket betyder, at der ikke har været signifikant forskel

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder v/ Morten Haastrup 1 KWS Cereals Endnu mere kvælstof til 2017! Men husk nu også Kvælstof gør det ikke alene! De udbyttebegrænsende faktorer er ofte: Jordstruktur

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2017

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2017 PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2017 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber DANISH VÅRBYG AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 VÅRBYG VALG AF VÅRBYG

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

DLG VækstForum 2012. Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn?

DLG VækstForum 2012. Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn? DLG VækstForum 2012 Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn? Fungicider Hvordan sikrer vi fremtiden? Vinterhvede Anvend de redskaber der findes i kassen Se på midlernes stærke sider Skift

Læs mere

Påvirkninger af ukrudt og sygdom på udbyttet af økologiske sortsblandinger

Påvirkninger af ukrudt og sygdom på udbyttet af økologiske sortsblandinger Påvirkninger af ukrudt og sygdom på udbyttet af økologiske sortsblandinger The effects on yield of organically grown variety mixtures by weed and disease 4. semester, forår 2004, NAT-BAS, RUC Gruppe 3,

Læs mere

Produktinformation 2012

Produktinformation 2012 Produktinformation 2012 Vårsæd og efterafgrøder Valg af vårbyg Sortsvalg i vårbyg skal foretages med hensyntagen til anvendelse og afsætningsmulighed. Når der vælges maltbygsort er det vigtigt at overveje

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg

Sorter af økologiske spiseløg Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE VÅRSÆD2 009. Bestil din vårsæd nu

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE VÅRSÆD2 009. Bestil din vårsæd nu TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE VÅRSÆD2 009 Bestil din vårsæd nu FORÆDLING AF SORTER - en nødvendighed for landbruget Ældre sorter mister pusten og går ned i udbytte Det er vigtigt, at der til stadighed forædles

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vedsted Mølle A/S Tøndervej 31, Vedsted 6500 Vojens 74545106 Vedstedmoelle@post.tele.dk 1 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som både

Læs mere

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU 24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Sorter af økologiske spiseløg 2013 Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres

Læs mere

Opsamling på temadag Fremtidens Plantesorter

Opsamling på temadag Fremtidens Plantesorter Opsamling på temadag Fremtidens Plantesorter afholdt af NaturErhvervsstyrelsen den 25. februar 2014 i Eigtveds Pakhus Formålet med temadagen var at følge op på Fødevareministeriets positionspapir Fremtidens

Læs mere

Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg

Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg AARHUS UNIVERSITET Institut for Agroøkologi Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg Lise Nistrup Jørgensen, Ghita C. Nielsen, Susanne Sindberg, Kristian Kristensen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø Vintertriticale har i årets forsøg klaret sig dårligere end i de foregående år, hvilket betyder, at der ikke har været

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Fotos: Ib Møller, LMO Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Ved Vibeke Fabricius, Planteavlskonsulent, LMO Plantekongres 2016, Herning Kongrescenter Kravet er: Stabilt højere udbytteniveau

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Det økonomiske økosædskifte

Det økonomiske økosædskifte Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED Forsøg med udvikling af feltmetode til at identificere graden af kløvertræthed og derved forebygge, at kløvertræthed fører til betydelige udbyttereduktioner i økologisk kløvergræs Mange økologiske bedrifter

Læs mere

Majssortiment Nyhed. Nyhed. Nyhed. Nyhed. Silomajs/majshelsæd MJ/TS NEL20 FK NDF. Stivelse. Kg TS/FE. Landsforsøg. NEL20 Fht. fht.

Majssortiment Nyhed. Nyhed. Nyhed. Nyhed. Silomajs/majshelsæd MJ/TS NEL20 FK NDF. Stivelse. Kg TS/FE. Landsforsøg. NEL20 Fht. fht. Majssortiment 2015 Silomajs/majshelsæd Augustus Tidlighed - helt i front Udbytte - højere end alle andre Eneste sort med over 40 stivelse Fht. 6,24 6,28 59,6 61,2 1,10 40,2 40,6 113 2013 - MAS06T Exxtens

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Bedre plantesorter til økologisk jordbrug

Bedre plantesorter til økologisk jordbrug Bedre plantesorter til økologisk jordbrug Sven B. Andersen, Københavns Universitet Lars H. Jacobsen, Aarhus Universitet Thomas H. Thomsen, Landbrugets Kartoffelfond Christian S. Jensen, DLF-Trifolium Morten

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen

Ukrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks

Læs mere

Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.

Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion. Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: 1.optagning Sort /ha KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Steen Møller Madsen DJF Jyndevad Ove

Læs mere

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne

Læs mere

Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning modtager i 2010 tilskud fra Sukkerroeafgiftsfonden til følgende projekter:

Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning modtager i 2010 tilskud fra Sukkerroeafgiftsfonden til følgende projekter: Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning modtager i 2010 tilskud fra Sukkerroeafgiftsfonden til følgende projekter: Forskning og forsøg Forsøg med sorter 447 Gødningsforsøg 143 Ukrudtsbekæmpelse og reduceret

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug 11-05-2005 Intern arbejdsnotat til senere publicering. Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere