Svømmeskole DANSK HANDICAP IDRÆTS-FORBUND

Transkript

1 Svømmeskole DANSK HANDICAP IDRÆTS-FORBUND

2 Forord Vi byder velkommen til Dansk Handicap Idræts-Forbunds Svømmeudvalgs svømme-skole. Svømmeskolen er et resultat af breddearbejdet i Dansk Handicap Idræts-Forbund. En svømmeskole er en pædagogisk vejledning, som instruktørerne kan støtte sig til i deres undervisningsplanlægning, til svømmeskolen er der ofte tilknyttet en diplom-række, som en ydre motivationsfaktor for eleverne. Det er almindelig blandt større svømmeklubber, at hver klub har udarbejdet deres egen svømmeskole, der er udformet til de lokale forhold. Svømmeskolen hjælper med til, at klubben fastholder en ensartet pædagogisk linie. At eleverne på samme type hold er nået til samme svømmemæssige niveau således, at holdene kan sammenlignes og om nødvendig sammenlægges. I svømmeklubber inden for handicap idrætten har vi ofte få hold med svømmere med forskellige forudsætninger. Under disse betingelser er det endnu vigtigere med et pædagogisk system, der sikrer, at eleverne lærer de svømmemæssige færdigheder i en fornuftig rækkefølge. Derfor har DHIF s svømmeudvalg med denne svømmeskole ønsket at understøtte vore klubber, med de særlige behov der er indenfor handicapområdet, i deres arbejde med at tilbyde den bedst mulige undervisning af handicappede børn og unge. Vi har derfor udarbejdet en svømmeskole med en diplomrække, som tager særlige hensyn til elever der har et handicap. Svømmeskolen består af en diplomrække på 7 diplomer samt en vejledning. Vejledningen er på nogle områder meget dybtgående og på andre mere overfladisk, vejledningen har som mål at understøtte de instruktører som ikke har så stor undervisnings erfaringer, samt at belyse de områder hvor elever med handicap har særlige behov. For en generel introduktion til begynder undervisning, henviser vi til Dansk Svømme Union undervisningsmaterialer og til bøger om plask og leg. Svømmeskolen har som grundlag at skabe tryghed og glæde ved vandet inden indlæring af svømmearterne påbegyndes. Når eleverne er trygge og glade, har de lettere ved at indlære svømmefærdighederne, de kan koncentrerer sig helt om undervisningen uden at bruge kræfter på angst for vandet. Svømmeskolen er udarbejdet med økonomisk støtte fra Danmarks Idræts Forbund. Dansk Handicap Idræts-Forbund 1

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 4 Trin 1 VELKOMMEN I VANDET... 6 Trin 2 BLIV VEN MED VANDET Trin 3 SLIP BUNDEN Trin 4 FREMDRIFT Trin 5 MIT FØRSTE TAG Trin 6 SÅ SVØMMER JEG Trin 7 JEG ER SVØMMER Litteraturliste

4 Introduktion Svømmeskolens delelementer er opbygget i en hensigtsmæssig rækkefølge således, at de opgaver der stilles til eleven er attraktive udfordringer, der kan magtes af eleverne og dermed giver succes. Fremgangsmåden i svømmeskolen er i princippet velegnet til alle der skal lære at svømme, dog kan vægtningen af de enkelte elementer varieres efter alder og handicap, men tryghed og glæde ved vandet er fundamentet. Leg og glæde er også et af principperne i svømmeskolen, det er vigtig at bibringe eleverne en alsidig bevægelses erfaring i vandet. At lege med tøj på i vandet er ikke kun leg, det er en øvelse og erfaring, der kan være nyttig i en krisesituation hvor man ufrivilligt er faldet i vandet med tøj på. Til instruktøren er svømmeskolen en hjælp i hverdagen, når undervisningen skal planlægges til næste lektion, en hjælp til at gøre det lettere for ham at lave et varieret og spændende indhold i undervisningen. Desuden viser svømmeskolen vejen til det næste element, der kan inddrages i undervisningsforløbet. Svømmeskolen er målrettet mod elever med handicap. Instruktøren i handicapsvømningen må dog selv tage de planlægningsmæssige forholdsregler, som er nødvendig. Instruktøren har stadig en stor opgave, i at tilpasse denne svømmeskole til de lokale forhold, de fysiske rammer, bassinets dybde, plads forhold, andre i samme bassin, klubbens rekvisitter mm. Når de konkrete eksempler, der er i vejledningen, er opbrugt, må instruktøren selv udvikle nye og spændende alternativer, men princippet i svømmeskolen er stadig det samme. Øvelserne kan varieres og forbedres, men den pædagogiske linie består. Vi opfordrer til, at svømmeinstruktøren deltager i kurser, hvor de kan videreuddanne sig. Det er på kurser blandt kollegaer, der gives og modtages ny inspiration. De syv diplomer må ikke opfattes som syv eksamener. Vi opfordrer ikke til at der skal laves diplom dage. Diplomerne er med til at overskueliggørre, hvor langt svømmeren er nået i sin svømmeudvikling. For svømmerne er diplomet et motiverende delmål, diplomet tages med hjem, og vises frem for forældrene. Forældrene får et indblik i barnets svømmemæssige niveau. For instruktøren er diplomet en markering af, at de næste elementer kan inddrages i undervisningen. 3

5 Diplomerne uddeles når eleven kan udføre mindst 8 af de 10 opgaver i diplomet. Med disse ord byder vi velkommen til Dansk Handicap Idræts-Forbund svømmeudvalgs svømmeskole. På næste side finder du det første trin Velkommen i vandet og på modstående side vejledningen. God arbejdslyst Tina Svane, træner i DHIF Jytte Spanggaard, medlem af svømmeudvalget Inge Lise Andersen, træner i DHIF Jan S. Johansen, amtskonsulent Jens Winther, amtskonsulent Dette er 3. udgave hvor der er foretaget nogle få ændringer og opdateringer, af idrætskonsulent Jens Winther. Dansk Handicap Idræts-Forbund januar

6 Dansk Handicap Idræts-Forbund Svømmeudvalg Velkommen i vandet Navn kan 1. Regler for færden i svømmehallen og omklædningsrum. 2. Sidde på kanten og plaske i vandet. 3. Komme ned i vandet. 4. Bevæge sig rundt langs kanten. 5. Skubbe en bold på tværs af bassinet. 6. Blive pladder pladask våd over det hele. 7. Hoppe op og ned ved kanten. 8. Hoppe op og ned ude i bassinet. 9. Bevæge sig baglæns over til den anden kant. 10. Dreje rundt om sig selv. Dato Svømmelærer/instruktør

7 Trin 1 VELKOMMEN l VANDET Hjælpemidler og hjælper kan frit anvendes efter instruktørens skøn for at gennemføre dette trin. Trin 1 forventes at kunne erhverves i løbet af de første gange. De fleste øvelser kan laves fælles f.eks. i rundkreds, slange eller tog. Det er så op til instruktøren at afgøre, hvornår den enkelte svømmer behersker de enkelte øvelser. Når en svømmer skal udføre en handling som ikke kan udføres uden en hjælper, er det vigtigt, at det er svømmeren der bestemmer hvad og hvornår handlingen skal sættes i værk. For at skabe glæde og tryghed ved vandet er det meget vigtigt at der er et udtalt tillidsforhold mellem hjælper og svømmer. 1. Regler for færden i svømmehallen og omklædningsrum. Instruktøren gennemgår mundtligt reglerne i den pågældende svømmehal fra ankomst, placering af tøj, afvaskning, færden i og omkring bassin osv. Svømmehallens regelsæt kan evt. skriftligt udleveres. Husk opfølgende spørgsmål om reglerne - og glem ikke at give begrundelserne for de enkelte regler. 2. Sidde på kanten og plaske i vandet. Plask med arm eller ben, det vigtige er lige at mærke vandet. En svømmer som bruger lift kan evt. sidde lidt i vandoverfladen. Hvis svømmeren ikke kan sidde på kanten med en hjælper pga. sit handicap og der ingen lift er, så kan en stol evt. anbringes i vandet. 3. Komme ned i vandet. Det er lige meget hvordan svømmeren kommer ned i vandet, dog skal det ske på en god og tryg måde. 4. Bevæge sig rundt langs kanten. Her er det vigtige, at der sker en bevægelse i vandet. Det kan være gående, holdende i kanten, flydende med hjælperstøtte eller andet. 5. Skubbe en bold på tværs af bassinet. Nu er det ikke nok at bevæge sig ved kanten. Bassinet skal krydses. 6

8 (Trin 1 fortsat) 6. Blive pladder pladask våd over det hele. Det kan være ved at hælde en spand vand i hovedet, så blomsten kan gro, give sig selv eller få brusebad med strint, tage en håndfuld vand og vaske sig selv eller blive vasket og meget andet bare svømmeren bliver våd af bassinvand. Legetøjsvandkander er gode. 7. Hoppe op og ned ved kanten. Det vigtige er skvulpet op omkring ørene, ikke om man hopper på bunden eller hiver sig op i armene. Hjælperen må gerne være den der laver bevægelsen. Det skal være op og ned og ikke ud og ind. 8. Hoppe op og ned ude i bassinet. Her gælder det samme som ovenfor. Hvis der er hjælper, så prøv at undgå at holde i svømmerens hænder. I rundkreds hoppende er det o.k. at holde i hånden. 9. Bevæge sig baglæns over til den anden kant. Det kan være gående, hoppende, trukket eller andet. Det skal være baglæns og ikke sidelæns. 10. Dreje rundt om sig selv i lodret stilling. Svømmeren laver en pivotering om kroppens længdeakse. Svømmeren kan stå på bunden, flyde i sine vinger eller hjælperen holder. Det gælder om at få svømmeren så meget med som muligt, evt. ved at svømmeren bruger armene. 7

9 8

10 Dansk Handicap Idræts-Forbund Svømmeudvalg Bliv ven med vandet Navn kan 1. Puste bobler med munden. 2. Skubbe en plade fra kant til kant, med hagen, næsen og/ eller panden. 3. Hoppe med skulder, hagen, næsen, og endelig hovedet under vand. 4. Puste en bordtennisbold fra kant til kant. 5. Puste luft ud under vandet, og trække luft ind over vandet, i et roligt tempo, gange uden pause. 6. Få hoved under vand, i forsøg på at sætte sig på bunden. 7. Dykke op i en hularing, der ligger på vandoverfladen. 8. Lave ansigter under vandet. 9. Samle små ting op fra bunden med hænderne. 10. Have øjnene åbne under vandet, og blinke vandet ud af øjnene. Dato Svømmelærer/instruktør

11 Trin 2 BLIV VEN MED VANDET Hjælpemidler og hjælper kan frit anvendes efter instruktørens skøn for at bestå dette trin. Hjælpen skal være tilpasset svømmerens handicap og svømmebassinet beskaffenhed. De fleste øvelser kan laves fælles f.eks. i rundkreds, slange eller tog. Det er så op til instruktøren at afgøre, hvornår den enkelte svømmer behersker de enkelte øvelser. 1. Puste bobler med munden. Tyggegummi er ikke tilladt. Munden skal ned og røre vandet. Det er underordnet om svømmeren står ved kanten, hjælperen eller frit i vandet. 2. Skubbe en plade fra kant til kant med hagen, næsen og / eller panden. Her gælder det om at svømmeren så småt begynder at få hovedet under vandet. Øvelsen er udført når svømmeren viser klare tegn herpå. Det behøver ikke være en plade, andet kan bruges bare det ikke er for let, f.eks. er en bordtennisbold for let. 3. Hoppe med skulderne, hagen, næsen og til sidst hovedet under vand. Øvelsen er først udført korrekt når hovedet har været under vand, det er ikke nok med ansigtet. Hjælperen må gerne, hvis svømmeren ønsker det, løfte svømmeren op og evt. trykke svømmeren ned under vandet. For svømmere med små lemmer kan det være vanskeligt at få en hoppe bevægelse i gang, og dermed kan det være svært at komme under vandet. Denne øvelse er oplagt i rundkreds. 4. Puste bordtennisbold fra kant til kant. Her skal svømmeren puste, mens denne er i bevægelse. 5. Puste luft ud under vandet, og trække luft ind over vandet, i et roligt tempo, gange uden pause. Det er ikke noget krav, men en god ide er at lave denne øvelse liggende på 10

12 (Trin 2 fortsat) maven holdende i kanten eller hjælperen, da dette er udgangsstillingen, hvortil vejrtrækningen hører. 6. Få hovedet under vand, i forsøg på at sætte sig på bunden. Her er det den lodrette bevægelse, der er vigtig, ikke om svømmeren når ned på bunden. Det er en god idé først at holde vejret oven over vandet og tælle til f.eks. 20, for derefter at være under vandet mens man tæller til f.eks. 8. Hjælperen må gerne hvis svømmeren ønsker det trække og holde svømmeren under vandet, alternativt kan hjælperen løfte svømmeren højt over vandet således at tyngdekraften bringer svømmeren ned under vandet. 7. Dykke op i hulahopring, der ligger på vandoverfladen. De mindst handicappede svømmere bør kunne denne øvelse selv. Det er tilladt at hjælperen trækker svømmeren i hænderne under vandet og op i ringen, hvis forholdene gør at svømmeren skal have hjælp. 8. Lave ansigter under vandet. Denne øvelse kan være vanskelig at kontrollerer, men i vandet med et par svømmebriller er det muligt. Det er oplagt en 2 og 2 øvelse. Lad gerne to svømmere være sammen, så det ikke altid er svømmer og hjælper, der er sammen. 9. Samle små ting op fra bunden med hænderne. Denne øvelse er ment taget i lavt bassin. Er dette ikke muligt så hold genstanden ca. 1 meter under vandoverfladen. Svømmeren må gerne sætte sig ned, svømme ned eller hjælperen hjælper svømmeren ned for at få fat i genstanden. 10. Have øjnene åbne under vandet, og blinke vandet ud af øjnene når man kommer op igen. Denne øvelse laves uden briller. Det er kun kontrollanten, der må have briller på. Det er vigtigt, at svømmeren ikke gnider øjnene fri af vand, da dette ikke er hensigtsmæssigt, når man svømmer. 11

13 12

14 Dansk Handicap Idræts-Forbund Svømmeudvalg Slip bunden Navn kan 1. Finde stabil flydestilling på ryggen. 2. Finde stabil flydestilling på maven. 3. Rejse sig fra vandret til lodret og lægge sig tilbage igen. 4. Glide strømlinet gennem vandet på maven med plade, ansigtet nede i vandet. 5. Ligge som en kugle/prop i vandet. 6. Efter afsæt fra bassinvæg glide 2-3 meter på maven, med hænderne strakt over hovedet, og ansigtet nede i vandet. 7. Efter afsæt fra bassinvæg glide 2-3 meter på ryggen, med plade under hovedet. 8. Roter om sin egen længde akse fra mave til ryg og videre til mave. 9. Hoppe eller blive "smidt" i vandet fra kanten. 10. Efter afsæt fra bassinvæg glide 2-3 meter under vandoverfladen. Dato Svømmelærer/instruktør

15 Trin 3 SLIP BUNDEN Målet på dette trin er, at svømmeren lærer at flyde og glide afslappet i vandet. Der anvendes IKKE hjælpemidler på dette trin, dog er hjælper tilladt, hvor dette er beskrevet, dog kun for svømmere, hvis handicap umuliggør afsæt fra væg. 1. Finde stabil flydestilling på ryggen i 5-10 sekunder. Denne stilling er nok den vigtigste for en fysisk handicappet, da det er i denne stilling luftvejene hele tiden er frie. Svømmeren bør altid kunne vende tilbage til denne stilling uanset hvad denne udsættes for, men der kræves kun stabil flyde-stilling i 5-10 sekunder for at kunne udføre denne øvelse. 2. Finde stabil flydestilling på maven i 5-10 sekunder. Har svømmeren 4 lemmer er X den bedste udgangsstilling. Alt efter handicap må hjælperen flytte på armene og benene. Øvelsen udføres med ansigtet nede i vandet. 3. Rejse sig fra vandret til lodret og tilbage igen. Om der rejses fra ryg eller mave er underordnet, men en god øvelse er fra rygliggende over lodret til maveliggende og tilbage igen. 4. Glide strømlinet gennem vandet på maven med plade, ansigtet nede i vandet. Her gælder det om at svømmeren er så smal som muligt, da dette giver mindst vandmodstand, dog skal svømmeren bibeholde ligevægten og ikke vælte om på siden. Svømmeren kan sætte af fra væggen eller hjælperen agerer væg og afsæt. Svømmeren må ikke trækkes. 5. Ligge som en kugle/prop i vandet. Udgangsstillingen er i helt sammenrullet fosterstilling. Det er så op til instruktøren, hvor meget der skal dispenseres herfra i forhold til handicap. Det vigtige er at få fornemmelsen af at være en prop. Det er derfor under alle omstændigheder ikke nok, hurtigt at indtage stillingen, svømmeren skal holde stillingen gerne i 10 sekunder. 14

16 (Trin 3 fortsat) 6. Efter afsæt fra bassinvæg, glide 2-3 meter på maven, med hænderne strakt over hovedet, og ansigtet nede i vandet. Her gælder det om, at svømmeren er så smal som muligt, da dette giver mindst vandmodstand, dog skal svømmeren her bibeholde ligevægten og ikke vælte om på siden. Svømmeren kan sætte af fra væggen eller hjælperen agerer væg og afsæt. 7. Efter afsæt fra bassinvæg, glide 2-3 meter på ryggen, med plade. Øvelsen kan naturligvis også godkendes uden plade, med hænderne strakt over hovedet, eller med pladen i strakte arme. Det er uden benspark. Svømmeren kan sætte af fra væggen eller hjælperen agerer væg og afsæt. 8. Roter om sin egen længdeakse, fra mave til ryg og videre til mave. Øvelsen er ment som træstammer der ruller i vandet, altså gerne flere gange i træk. Vejrtrækning kan godt foregå i en rulning. Det kan derudover anbefales at øve en kombineret rotation fra rygliggende om kroppens tværakse til maveliggende, derefter rotation om kroppens længdeakse til rygliggende igen. 9. Hoppe eller blive "smidt" i vandet fra kanten. Hvis der er en rutschebane kan denne bruges, hvis det er umuligt for svømmeren ellers at "flyve" i vandet. Svømmeren skal selv komme op til overfladen igen og helst ind til kanten selv, her kan hjælperen evt. være trygheden. 10. Efter afsæt fra bassinvæg, glide 2-3 meter under vandoverfladen. Svømmeren er nødt til at sætte af fra væggen under vandoverfladen, hvis øvelsen skal lykkes. Svømmeren skal være helt under vandet, hvis øvelsen skal godkendes. Hjælperen må også her være væg og afsæt, hvis det er nødvendigt. 15

17 16

18 Dansk Handicap Idræts-Forbund Svømmeudvalg Fremdrift Navn kan 1. Efter afsæt fra bassinvæg svømme 4-5 meter crawl benspark og puste luft ud under vandet. 2. Udføre 4-5 delfinhop efter hinanden. 3. Svømme 4-5 meter rygcrawl benspark med armene strakt over hovedet. 4. Svømme meter rygcrawl benspark med armene strakt over hovedet. 5. Svømme som en delfin 2-3 meter med armene langs siden. 6. Slå forlæns kolbøtter. 7. Svømme meter under vandet. 8. Være i vandet med tøj på. 9. Svømme meter crawl benspark på henholdsvis højre og venstre side. 10. Svømme crawl benspark på siden, og skifte side ved at trække et crawl armtag, uden at hovedet bøjes bagover, samtidig pustes der luft ud under vandet. Dato Svømmelærer/instruktør

19 FREMDRIFT Trin 4 Der anvendes IKKE hjælpemidler og hjælper på dette trin. Kørestolsbrugere kan være nødt til at springe dette trin over, da svømmeren skal kunne bruge sine ben. Svømmerne kan med fordel øve de enkelte øvelser med svømmefødder, men øvelserne udføres uden svømmefødder. Der hvor afstanden er angivet ved en streg, er det op til instruktøren, hvor langt svømmeren skal svømme for at beherske øvelsen. 1. Efter afsæt fra bassinvæg svømme 4-5 meter crawl benspark med armene strakt over hovedet og ansigtet nede i vandet, samtidig med at der pustes luft ud under vandet. Øvelsen tages uden plade, men kan med fordel øves med plade og evt. svømmefødder. 2. Udføre 4-5 delfinhop efter hinanden. Denne øvelse er ment taget i et bassin, hvor svømmeren kan bunde. svømmeren sætter af fra bunden, gerne helt nede på hug under vandet, med hænderne strakt over hovedet, og hopper så i en bue over vandet, f.eks. over et banetov, for derefter gerne at nå ned til bunden igen med hænderne. 3. Efter afsæt fra bassinvæg, svømme 4-5 meter rygcrawl benspark med armene strakt over hovedet. Øvelsen tages uden plade, men kan med fordel øves med plade og svømmefødder. Det skal være rygcrawl benspark og ikke rygsvømningsbenspark. 4. Svømme meter rygcrawl benspark med armene strakt over hovedet. Det er her op til instruktøren hvor langt svømmeren skal svømme, men det skal være længere end 5 meter. Et minimum kunne være på tværs af bassinet. 5. Svømme som en delfin 2-3 meter med benene, armene langs siden eller strakt over hovedet. Delfin bevægelsen starter med hovedet. Hagen ind til brystet, krumme ryg hvirvel for hvirvel helt ned til numsen. Hovedet bagover, svaje i ryggen 18

20 (Trin 4 fortsat) hvirvel for hvirvel - bevægelsen starter forfra. Gør meget ud af hovedbevægelsen, lav store bevægelser. 6. Slå forlæns kolbøtter. Det er o.k. kun at slå en kolbøtte, men flere i træk er bedre. Det kan for nogle handicaps være meget vanskeligt, men giv ikke op. 7. Svømme meter under vandet. Hvordan der svømmes er underordnet, bare svømmeren er under vandet. En god øvelse er gennem ringe. 8. Være i vandet med tøj på. Dette kan f.eks. være i en hel svømmetime. Det er en vigtig oplevelse svømmeren bør have, så det er velkendt at have tøj på i vand, i tilfælde af en ulykke. Derfor er det også en god ide at øve flydning med tøj på. 9. Svømme meter crawl benspark på henholdsvis højre og venstre side. Svømmeren ligger på siden med den nederste arm strakt op forbi øret, munden er lige fri af vandet. Bensparket er fra side til side, ikke op ned. Øvelsen er korrekt udført når svømmeren behersker øvelsen minimum 5 meter uden plade. Øvelsen er god at øve med plade. 10. Svømme crawl benspark på siden, og skifte side ved at trække et crawl armtag, uden at hovedet bøjes bagover, samtidig pustes der luft ud under vandet. Øvelsen er som øvelse 9, nu skal svømmeren bare lave et crawl armtag for at skifte side. Dvs. at svømmeren ikke må stå på bunden eller lign. ved sideskift. Her er det oplagt at øve med svømmefødder. 19

21 20

22 Dansk Handicap Idræts-Forbund Svømmeudvalg Mit første tag Navn kan 1. Svømme 4-5 meter crawl uden vejrtrækning. 2. Svømme 3-5 meter rygsvømnings benspark eller armtag på ryggen. 3. Svømme gennem en ring under vandet. 4. Stå på hænder på lavt vand. 5. Svømme meter rygcrawl med mølle-arme. 6. Svømme meter crawl med ansigtet i vandet og vejr trækning til siden. 7. Svømme meter delfin benspark med armene langs siden. 8. Svømme meter brystsvømnings benspark eller armtag. 9. Svømme meter med tøj på, og tage det af i vandet. 10. Samle genstande op fra bunden, minimum 110 cm dybde. Dato Svømmelærer/instruktør

23 Trin 5 MIT FØRSTE TAG Der anvendes IKKE hjælpemidler og hjælper. Kørestolsbrugerne kan igen være med på dette trin. Der, hvor afstanden er angivet ved en streg, er det op til instruktøren, hvor langt svømmeren skal svømme for at beherske øvelsen. 1. Svømme 4-5 meter crawl uden vejrtrækning. Møllearme er helt i orden, svømmeren behøver altså ikke at beherske S - armtag endnu. Det vigtigste, er at hovedet er i korrekt svømmeposition, ansigtet ned i vandet. 2. Svømme 3-5 meter rygsvømnings benspark, eller rygsvømningsarmtag. Rygsvømnings benspark er brystsvømnings-benspark på ryggen, hvor knæene ikke kommer bemærkelsesværdigt op over vandoverfladen, knæene i midten og fødderne ud til siderne, ikke omvendt. En god øvelse er at gå rundt på kanten som Chaplin. Armtag er kun for svømmere, hvis ben ikke er brugbare. 3. Svømme gennem en ring under vandet. Her gælder det om at få svømmeren til at svømme så langt som muligt under vandet. Hvordan der svømmes er underordnet. 4. Stå på hænder på lavt vand. Her er det vigtige, at svømmeren får hovedet nedad og benene opad, så er der for dybt, er det op til instruktøren at afgøre, hvornår øvelsen er korrekt udført. Det kan for nogle handicaps være nødvendigt, at hjælperen støtter lidt på hoften, hvilket er i orden. 5. Svømme meter rygcrawl med møllearme. Møllearme er med strakte arme, i modsætning til S - armtag. 15 meter bør være et minimum. 6. Svømme meter crawl med ansigtet i vandet og vejrtrækning til siden. Møllearme er stadig i orden, men S - armtag skal til at introduceres meter bør være et minimum. 22

24 (Trin 5 fortsat) 7. Svømme meter delfin benspark med armene langs siden. Delfin bevægelsen starter med hovedet. Hagen ind til brystet, krumme ryg hvirvel for hvirvel helt ned til numsen. Hovedet bagover, svaje i ryggen hvirvel for hvirvel - bevægelsen starter forfra. Gør meget ud af hovedbevægelsen. Her er det meget vigtigt med en fin rytme i svømningen. 8. Svømme meter brystsvømnings benspark, eller armtag. Det er o.k. at bruge plade. Det vigtige er et ensartet benspark, gerne med korrekt vejrtrækning. Armtag er kun for svømmere, hvis ben ikke er brugbare. 9. Svømme meter med tøj på, for derefter at tage tøjet af i vandet. Kan svømmeren tage tøjet af uden at stå på bunden er det helt fint, men det er også i orden at stå på bunden, eller at få støtte af hjælper, hvis dette er nødvendigt. En bluse og et par bukser er nok, men mere er også helt fint. 10. Samle genstande op fra bunden, minimum 110 cm dybde. Hvis der ikke er så lavt i bassinet må hjælperen holde genstanden 110 cm under vandoverfladen. Om svømmeren svømmer ned, sætter sig på bunden eller lign. er underordnet, men det er ikke tilladt at have hovedet over vandet og samle, op med tæerne. 23

25 24

26 Dansk Handicap Idræts-Forbund Svømmeudvalg Så svømmer jeg Navn kan 1. Svømme "grillkylling" på ryggen. 2. Svømme 25 meter rygcrawl. 3. Svømme 25 meter crawl. 4. Svømme meter brystsvømning. 5. Svømme 25 meter butterfly benspark. 6. Udføre baglæns kolbøtter. 7. Svømme 50 meter rygcrawl med skulderrotation, S- armtag og små regelmæssige benspark. 8. Svømme 50 meter crawl med små hurtige benspark, S- armtag, høje albuer og vejrtrækning hvert 3. armtag. 9. Træde vande i 30 sek. Efterfulgt af meter svømning. 10. Svømme 25 meter brystsvømning. Dato Svømmelærer/instruktør

27 Trin 6 SÅ SVØMMER JEG Der anvendes IKKE hjælpemidler og hjælper. Men der må selvfølgelig dispenseres i forhold til handicap som ved de foregående trin. 1. Svømme "grillkyiling" på ryggen. Grillkylling svømmes således: Rygcrawl benspark med armene langs siden, så ruller / roterer svømmeren om sin længdeakse fra ryggen om på siden tilbage på ryggen og til den anden side. Det vigtige er at få skulderen fri af vandet og ansigtet hele tiden vende op mod loftet. Hovedet er grillspydet som grillkyllingen drejer omkring. 2. Svømme 25 meter rygcrawl. Der skal svømmes med lange tag og godt benspark. Hovedet ligger stille. 3. Svømme 25 meter crawl. Der skal svømmes med lange tag og godt benspark. 4. Svømme meter brystsvømning. Det er sammensat arm og ben. Der bør tilstræbes korrekt vejrtrækning og rytme. 5. Svømme 25 meter butterfly benspark. Butterfly benspark svømmes således: 2 benspark per hovedbevægelse. Første benspark når hagen er helt nede ved brystet, andet benspark når hovedet er bøjet længst tilbage, lige før det bøjes frem igen. Det er vigtigt at denne øvelse udføres korrekt for siden at komme til at svømme korrekt butterfly. For handicaps uden brugbare ben svømmes der sammensat med rytme som beskrevet. 6. Udføre baglæns kolbøtter. Det er o.k. kun at slå en kolbøtte, men flere i træk er bedre. Det kan for nogle handicaps være meget vanskeligt, men giv ikke op. Frem for at springe denne øvelse over, så kan instruktøren godkende øvelsen med hjælper på, hvis svømmerens handicap nødvendiggør dette. 26

28 (Trin 6 fortsat) 7. Svømme 50 meter rygcrawl med skulderrotation, S - armtag og små regelmæssige benspark. Her er det kun tilladt at dispensere i forhold til handicaps, dvs. en udviklingshæmmet eller let fysisk handicappet skal svømme øvelsen korrekt. 8. Svømme 50 meter crawl med små hurtige benspark, S - armtag, høje albuer og vejrtrækning hvert 3. armtag. Her er det kun tilladt at dispensere i forhold til handicaps, dvs. en udviklingshæmmet eller let fysisk handicappet skal svømme øvelsen korrekt. 9. Træde vande i 30 sekunder. Efterfulgt af meter svømning. Hvordan svømmeren træder vande er underordnet, men det er lodret i vandet, flydning er forbudt. Svømmestilart er frit valg, men rygsvømning ville ikke være dumt. 10. Svømme 25 meter brystsvømning. Korrekte hovedbevægelser, vejrtrækning og rytme tilstræbes. 27

29 28

30 Dansk Handicap Idræts-Forbund Svømmeudvalg Jeg er svømmer Navn kan 1. Udføre et rygcrawl startspring. 2. Udføre et hovedspring fra kanten. 3. Svømme meter under vandet. 4. Hente genstande op fra bunden, dybde minimum 150 cm, starter i vandoverfladen. 5. Udføre et startspring efterfulgt af 5-10 meter svømning under vandet. 6. Svømme h.h.v. 100 meter crawl, brystsvømning og rygcrawl. 7. Svømme 25 meter butterfly. 8. Svømme 100 meter medley. 9. Bjærge en plade meter. 10. Svømme i 30 minutter uden pause. Dato Svømmelærer/instruktør

31 Trin 7 JEG ER SVØMMER Dette trin er det sidste. Når svømmeren kan udføre disse øvelser, er det en alsidig, dygtig svømmer der er kommet ud af "svømmeskolen". Der anvendes IKKE hjælpemidler og hjælper, men der må godt dispenseres i forhold til handicap som ved de foregående trin. 1. Udføre et rygcrawl startspring. Kan svømmeren ikke selv holde ved startskamlen, må hjælperen ligge over startskamlen og holde fast i svømmeren. Hjælperen skal kun slippe sit tag ved start, ikke hjælpe svømmeren af sted. 2. Udføre et hovedspring fra kanten. Det er op til instruktøren at afgøre, hvornår svømmeren udfører det optimale spring i forhold til handicap. 3. Svømme meter under vandet. Hvordan der svømmes er underordnet, bare svømmeren er under vandet. En god øvelse er gennem ringe. 4. Hente genstande op fra bunden, dybde minimum 150 cm, startende i vandoverfladen. Om svømmeren svømmer ned, sætter sig på bunden eller lign. er underordnet, men det er forbudt at have hovedet over vandet og samle op med tæerne. 5. Udføre et startspring efterfulgt af 5-10 meter svømning under vandet. Det vigtige er at få en god strømlinet start med glidefase efterfulgt af benspark. 6. Svømme h.h.v. 100 meter crawl, brystsvømning og rygcrawl. Øvelsen må gerne deles op, men de 100 meter skal være uden pause. 30

32 (Trin 7 fortsat) 7. Svømme 25 meter butterfly. Armtaget følger hovedbevægelsen, det vil sige at når hovedet går ned i vandet, gør armene det også. Vejrtrækningen er når armene er over vandet. 8. Svømme 100 meter medley. 100 medley er: 25 meter butterfly, 25 meter rygcrawl, 25 meter brystsvømning og 25 meter crawl uden pause. 9. Bjærge en plade meter. Bjærgning er på ryggen, pladen holdes i den ene arm, ben og den anden arm kan der svømmes frit med. 10. Svømme 30 minutter uden pause. Skiftende stilarter er tilladt. Der svømmes uden hjælpemidler. 31

33 Litteraturliste Handicapsvømning Inga Friis Mogensen 2. rev. udgave Kastrup, Danske Gymnastik og Idrætsforeninger Moderne Svømning Dansk Svømmeunion 6. udgave Moderne Svømning bind 2 Ålborg, Dansk Svømme og Livrednings Forbund 1991 Sansemotoriske aktiviteter i vand Steen Schiøller Kastrup, DDSG&I Svømmelege et hav af muligheder Steen Bjørn Pedersen Greve, Bjørnen lege og træningsøvelser til svømning Red. Kurt Lüders Åbybro, Duo Dansk Handicap Idræts-Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Tlf handicapidraet@dhif.dk Dansk Svømmeunion Ryttergårdsvej 118, Farum Tlf svoem@svoem.dk Vigtige adresser: 32

34

35

36