Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser"

Transkript

1 Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Bilag - Energi I det følgende er kort beskrevet de anvendte forudsætninger for de miljømæssige og samfundsøkonomiske vurderinger i forbindelse med projektets energi- og transportdel. Der er til brug for disse vurderinger opstillet følgende scenarier: Scenarie A. Dagens reference viser den nuværende situation, hvor miljøministeriets husdyrgødningsbekendtgørelse overholdes ved udbringning af rågylle på markerne. Øvrige biomasser til biogasanlægget bortskaffes som hidtil, og der etableres ikke noget biogasanlæg. Scenarie B. Fremtidens reference viser den fremtidige situation, hvor Ringkøbing Amts forvaltningspraksis i forbindelse med VVM-screeninger/VVM-redegørelse overholdes ved udbringning af rågylle på markerne. Derudover er scenarie B identisk med scenarie A. Scenarie C. Traditionel biogas viser situationen, hvor der etableres et traditionelt biogasanlæg, der producerer biogas på basis af husdyrgødning og øvrige biomasser. Dele af biogassen afsættes til Maabjergværket, mens resten anvendes i eget kraftvarmeanlæg. Hele den afgassede gylle udbringes på markerne uden foregående separation. Scenarie D. Maabjerg BioEnergy aske til gødningsformål viser situationen, hvor det anbefalede Maabjerg BioEnergy-koncept etableres. Biogasproduktion - og anvendelse er den samme som i scenarie C. Væskefraktionen tilbageføres til markerne, mens fiberfraktionen tørres og anvendes til fjernvarme- og elproduktion. Asken afsættes til gødningsproduktion og anvendes uden for området. Scenarie E. Fiber til gødningsformål. Som scenarie D, men fiberfraktionen tørres og afsættes som gødning uden for området. Scenarie D og E belaster Maabjerggaardens marker ens. 1. Overordnede energiforhold Af tabel 1 og 2 på de følgende sider fremgår de overordnede energiforhold omkring Måbjerg BioEnergy (MBE) for scenarierne. 1

2 Energianlæg Central el-produktion Naturgasfyret fjernvarme, VF Biogasmotor, el og varme, MB Naturgasbaseret kraftvarme, MKV Biogasbaseret kraftvarme, MKV Flisfyret kraftvarme, MKV Fiberfyret kraftvarme, MKV Flisfyret tørring, MB Fiberfyret tørring, MB Scenarie A+B Reference X X X Scenarie C Scenarie D Scenarie E Traditionel biogas Maabjerg Bionergy Fiber til gødningsformål X X X X X X X X X X X X Tabel 1. Oversigt over energianlæg, der indgår i scenarierne A-E I scenarie D indgår de energianlæg, der fremgår af det vedlagte konceptdiagram bagest i nærværende bilag (biogasmotor, biogasbaseret kraftvarme på Maabjergværket samt anvendelse af fiberfraktionen til tørring og til afbrænding på Maabjergværket til kraftvarmeproduktion). I scenarie E anvendes ikke fiber, men flis til tørring af fiberfraktionen, inden den eksporteres til gødningsformål. I scenarie C indgår der ingen separation og tørring af den afgassede gylle, men alene en biogasmotor og biogasbaseret kraftvarme på Maabjergværket. Endelig vil der i scenarierne A og B ikke blive etableret noget biogasanlæg overhovedet, hvilket betyder, at energien som hidtil produceres i det centrale el-system (el), i Vestforsynings (VF) fjernvarmesystem (fjernvarme), på Maabjergværkets (MKV) overheder til kraftvarmeproduktion(naturgasfyret kraftvarme) samt på Maabjergværkets biobrændselskedel (flisfyret kraftvarme). I den følgende tabel 2 er vist de overordnede energiforhold på Måbjerg Bioenergy for scenarierne C, D og E. Der er angivet energi-output fra MBE i form af dels el- og varmeleverancer fra anlægget og dels levering af brændsler (biogas og fiber). 2

3 Scenarie C Scenarie D Scenarie E Traditionel Maabjerg Bio- Fiber til gødningsformål biogas Energy Leveret energi, MWh El til Vestforsyning Varme til Vestforsyning Leveret energi i alt Leveret brændsel, MWh Biogas til MKV Fiber til MKV Leveret brændsel i alt Tabel 2. Overordnede energiforhold energi-output fra MBE, scenarie C, D og E I tabel 3 er for scenarie D vist de skønnede energiproduktioner på Måbjergværket ved de hertil leverede brændsler fra MBE, og ligeledes er vist energi-outputtet fra MBE. Energitype Anlæg Brændsel Mængde, MWh Andel, % El MBE Biogas ,7 MKV Biogas ,9 Fiber ,4 I alt (svarende til husstande) Varme MBE Biogas ,2 Fiber ,2 MKV Biogas ,2 Fiber ,4 I alt (svarende til husstande) Tabel 3. Overordnede energiforhold energi-produktion, scenarie C, D og E Som det fremgår af tabel 3 genererer MBE en samlet elproduktion på ca MWh, svarende til elbehovet i ca husstande, og en samlet varmeproduktion på ca MWh, svarende til varmebehovet i ca husstande. 2. Samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering - metode og forudsætninger - energi I det følgende er kort beskrevet den samfundsøkonomiske beregningsmetode og de anvendte forudsætninger vedrørende energidelen Metode De samfundsøkonomiske vurderinger er gennemført i henhold til Energistyrelsen udkast til Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet af 8. oktober Det skal understreges, at Energistyrelsens nye beregningsmetode og forudsætninger, ikke er endelige, men der er valgt at tage udgangspunkt i den nye metode, da den adskiller sig markant fra de traditionelle samfundsøkonomiske beregninger. 3

4 I den traditionelle samfundsøkonomiske vurdering indgik investeringer, drifts- og vedligeholdelsesudgifter samt samfundsøkonomiske brændselsomkostninger. I den nye metode indgår udover de traditionelle elementer også værdisætning af emissioner af CO 2, NO x, SO 2, N 2 O og CH 4 energiafgifter (skatteforvridning) 1 nettoafgiftsfaktoren 2 Derudover er der en væsentlig ændring i forbindelse med lokal elproduktion. I den hidtidige metode blev CO 2 -emissionerne ved den lokale varme- og elproduktion på et gasmotoranlæg modregnet den sparede CO 2 -emission ved et centralt kraftværk. Når der blev produceret 1 MWh el på et lokalt gasmotoranlæg, blev der sparet produktionen af 1 MWh el på et centralt kraftværk, og den derved sparede CO 2 -emission skulle modregnes. I den nye metode opnås ifølge Energistyrelsen ingen CO 2 -gevinst ved den lokale elproduktion, idet CO 2 -kvoteordningen, betyder at det centrale kraftværk ikke reducerer elproduktionen, men opretholder den med henblik på øget eksport. I den samfundsøkonomiske beregning er forudsat en samfundsmæssig kalkulationsrente på 6 % realt (renset for inflation). Planperioden er sat til 20 år. I de miljømæssige vurderinger er alle væsentlige emissioner til luft søgt opgjort for alle scenarier. I de samfundsøkonomiske analyser er der på energisiden fokuseret på forskellene mellem scenarierne D og E Forudsætninger samfundsøkonomiske energipriser Alle energiprisforudsætninger er de af Energistyrelsen angivne i appendiks til Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet af 8. oktober I den følgende tabel er vist de anvendte samfundsøkonomiske naturgas- og elpriser. 1 I den nye beregningsmetode indgår udover faktor/markedsprisen på energi også energiafgift. Når afgiftsbelagt naturgas f.eks. erstattes af afgiftsfrit biogas, mister staten afgiftsindtægten. Med henblik på at holde staten skadesløs, skal det mistede afgiftsprovenu opkræves på anden måde, hvilket i Energistyrelsens udkast til vejledning er angivet til at koste 20 %. Altså spares 1 kr. i afgift ved et alternativ skal alternativet tillægges en udgift på 0,2 kr. 2 Investeringer, drifts- og vedligeholdelsesudgifter og brændselskøb til virksomheder, som alternativt kunne anvende ressourcerne til anden produktion, skal i henhold til den nye beregningsmetode tillægges 17 % 4

5 År Naturgasafgift Naturgasafgift Naturgaspris VF MKV I alt, VF El-pris kr./gj kr./gj kr./gj kr./gj kr./mwh ,9 51,3 27,1 83,2 267, ,4 50,2 26,5 80,6 276, ,2 49,1 25,9 79,4 284, ,6 48,1 25,4 78,7 291, ,1 47,0 24,8 78,1 300, ,5 46,0 24,3 77,5 300, ,9 45,0 23,8 76,9 300, ,2 44,1 23,3 76,3 300, ,6 43,1 22,8 75,7 300, ,1 42,2 22,3 75,2 300, ,5 41,3 21,8 74,7 300, ,9 40,4 21,3 74,3 300, ,3 39,5 20,9 73,8 300, ,7 38,7 20,4 73,4 300, ,1 37,8 20,0 73,0 300, ,6 37,0 19,5 72,6 300, ,0 36,2 19,1 72,2 300, ,3 35,4 18,7 71,7 300, ,7 34,7 18,3 71,4 300, ,1 33,9 17,9 71,1 300,2 Tabel 4. Samfundsøkonomiske el- og gaspriser Priserne i Energistyrelsens vejledning er angivet i 2002-priser, og de ovenfor viste er reguleret til 2004-priser med den af Energistyrelsen oplyste inflationsregulering på 4,6 %. Vedrørende naturgasafgiften er denne oplyst i Energistyrelsens vejledning til 56,01 kr./gj. Da naturgasafgiften er angivet i løbende priser. Skal denne inflationsreguleres, hvilket er sket med den af Energistyrelsen oplyste inflationsudvikling til ovennævnte naturgasafgift. Naturgasafgift MKV i skemaet er den resulterende afgift ved anvendelse af naturgas på Måbjergværket, hvor der udover varme også produceres el. Ifølge oplysninger fra Måbjergværket er ca. 47,2 % af naturgasforbruget afgiftsfrit, da dette anvendes til elproduktion. De i skemaet angivne naturgaspriser (eksl. naturgasafgift) anvendes til værdisætning af dels den sparede naturgasmængde ved Vestforsyning, som erstattes af varme fra Måbjerg BioEnergy, og dels til værdisætning af den naturgasmængde der erstattes af biogas på Måbjergværket. Naturgasafgiften anvendes ved fastsættelse af skatteforvridningstabet. Den i skemaet angivne elpris, anvendes til værdisætning af den på biogasanlægget producerede elmængde, som afsættes til nettet. Udover erstatning af naturgas på dels Måbjergværket og dels hos Vestforsyning, erstattes der, i scenarie D med afsætning af fiber til afbrænding på Måbjergværket, flis på Måbjergværket. Værdisætningen af den sparede flismængde er baseret på den af Energistyrelsen oplyste samfundsøkonomiske flispris på 31,0 kr./gj. Prisen er som for naturgas pristalsreguleret til 2004-priser med 4,6 %, svarende til en pris på 32,43 kr./gj. 5

6 2.3. Forudsætninger virkningsgrader og emissionsfaktorer Virkningsgrader og emissionsfaktorer på energianlæggene, der indgår i scenarierne, er angivet herunder. I appendiks til Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet af 8. oktober 2004 er opstillet virkningsgrader og emissionsfaktorer for el, produceret i det centrale elsystem, og som derfor er de værdier, der er anvendt i referencesituationen, dels i den samfundsøkonomiske analyse, hvor sparede emissioner værdisættes, jf. ovenfor, dels i en opgørelse i fysiske enheder af emissioner til luft i scenarierne. Energistyrelsen har for emissioner, der er knyttet til central energiproduktion, opstillet udviklingsforløb for emissionerne over tid. Nedenstående emissionsfaktorer angiver udjævnede (gennemsnitlige) emissionsfaktorer over planperioden, hvor ovenfornævnte kalkulationsrentefod på 6 % er anvendt til udjævningen. Emissionstype Emissionsfaktorer Enheder CO2 SO2 NOx CH4 N2O 667 kg/mwh 208,5 g/mwh 721,0 g/mwh 23,7 g/mwh 19,0 g/mwh Tabel 5. Emissionsfaktorer (udjævnede), central elproduktion Som anført skal CO 2 -gevinsten ved den lokale elproduktion ikke længere medtages i en samfundsøkonomisk beregning, idet CO 2 -kvoteordningen betyder, at det centrale kraftværk ikke reducerer elproduktionen, men opretholder den med henblik på øget eksport, og denne CO2-besparelse medtages derfor ikke i den forbindelse. Den fulde CO2-besparelse angives dog i hovedrapporten til orientering. VF (gaskedler) MKV (n-gas) MKV (b-gas) MBE gasmotor MKV fliskedel MKV fiberkedl. MBE biokedel Enhed Elvirkn.grad - Ingen elprod. Bruges ikke Bruges ikke 30 Ingen elprod. Ingen elprod. Ingen elprod. Totalvirkn.gr % 95 Bruges ikke Bruges ikke CO2 kg/gj SO2 g/gj ,2 13,2 NOx g/gj ,7 CH4 g/gj N2O g/gj ,5 4 2,6 2,6 Tabel 6. Virkningsgrader og emissionsfaktorer på de anvendte energianlæg Der er anvendt vejledende forudsætninger fra Energistyrelsens vejledning bortset fra som angivet i det følgende. Biogas er forudsat renset for svovl. Emissionsfaktoren for SO2 ved energiudnyttelsen af fiber er angivet med udgangspunkt i, at røggassen renses for SO2 ved inddysning af hydratkalk inden partikelfiltret. 6

7 Fiberfraktionen forudsættes tørret til 90 % og anvendes dels i en biodampkedel til tørringsformål ved MBE, dels i Maabjergværkets eksisterende biobrændselskedel. Der forudsættes denox-anlæg på MBE s egen biobrændselskedel. Der er ikke forudsat denox-foranstaltninger på MKV. Det kan imidlertid ikke afvises, at det vil være nødvendigt for at overholde miljøkrav. I så fald vil NOxemissionerne i scenarie D blive lavere, lige som der i så fald skal afsættes yderligere investeringer til de-nox tiltag. Gasmotorerne ved MBE forudsættes endvidere etableret med denox-anlæg. Der er forudsat de- NOx-anlæg efter SCR-princippet (selektiv katalytisk reduktion), som anvendes på motorer, fyret med naturgas og dieselolie. Metoden har ikke hidtil været anvendt på biogasmotorer, hvor der ikke stilles krav om lave NOx-emissioner. Der forventes imidlertid, at samme teknologi kan anvendes på biogasmotorer uden problemer, såfremt biogassen er renset for svovl. Der er taget kontakt til Catcon A/S, der sælger og installerer denox-anlæg til gasmotorer (SCR-anlæg). Catcon A/S har givet detaljerede oplysninger om emissionsforholdene og har udarbejdet et investeringsoverslag. På baggrund heraf er der beregnet en NOx-emissionsfaktor fra gasmotoren på 25 g/gj. De ekstra investeringsomkostninger til de-nox-anlæg på MBE s tre gasmotorer (installeret eleffekt på 3 X 1,4 MW-el) og på MBE s egen biobrændselskedel (installeret varmeeffekt på 10 MWvarme) er medtaget i anlægsbudgettet (er opgjort til 1 mio. kr./gasmotor og kr. på biobrændselskedlen). De årlige driftsomkostninger til denox-anlægget på de tre gasmotorer er sat til kr ( kr årligt til katalysatorudskiftning og kr årligt til ureaforbrug: ca 40 ton/år, pris ca kr./år for alle motorer). Det bemærkes, at de i vejledningen fra ENS angivne NO x -værdier for afbrænding af biogas på gasmotorer er gennemsnitstal for alle biogasfyrede gasmotorer i landet, såvel større anlæg som mange små anlæg på rensningsanlæg og er 20 gange højere end de anvendte tal i nærværende analyse. Årsagen hertil er, at der ikke stilles i dag ikke krav til NO x -emissionen på biogasmotorer, hvilket naturligt gør at biogasmotorerne ikke indreguleres med henblik på NO x -emissionen. Endvidere er der ikke i Energistyrelsens vejledende værdier forudsat denox-anlæg på gasmotorerne Forudsætninger Investeringer, drifts- og vedligeholdelsesudgifter Alle økonomiske nøgletal på investerings- og driftssiden er de i forprojektet, oktober 2004 angivne. I forhold til investeringsbudgettet i forprojektet er der i nærværende rapport tillagt investeringer i denox-tiltag på de tre gasmotorer, i alt 3 mio. kr., mens der allerede i forprojektet indgik denoxtiltag på MBE s egen biomassedampkedel til afbrænding af fiber Samfundsøkonomiske og miljømæssige resultater Samfundsøkonomi Der er ikke gennemført en total samfundsøkonomisk analyse af etablering af biogasfællesanlæg, idet en sådan er gennemført i rapport nr. 136 fra Fødevareøkonomisk Institut: Samfundsøkonomisk analyse af biogasfællesanlæg, hvortil der henvises. Der er for at vurdere den samfundsøkonomiske forskel imellem alternativ D og E gennemført en partiel samfundsøkonomisk analyse. En konkret undersøgelse af mulighederne på markedet for at afsætte dels fiberfraktionen og dels asken fra afbrændingen af fiberfraktionen samt samtaler med gødningsproducenter har resulteret i, at den samfundsøkonomiske værdi af både fiberfraktionen og asken er sat til 0 kr./ton, leveret hos aftageren. 7

8 Investeringsniveau et i de to scenarier D og E er ens. De årlige ekstra driftsindtægter er ca. 9,2 mio. kr. højere i scenarie D end i scenarie E på grund af flere energiindtægter i scenarie D (salg af fiber) og flere omkostninger til borttransport af den tørrede og afgassede gylle i scenarie E. Disse økonomiske nøgletal resulterer i en nutidsværdi, der bliver 87,8 mio. kr. højere, hvis man vælger at gennemføre scenarie D i stedet for scenarie E. I appendix 2 er de vigtigste nøgletal ved sammenligningen vist. Konklusionen er således, at det er særdeles fordelagtigt samfundsøkonomisk at forbrænde fiberfraktionen fra den afgassede gylle i forhold til at afsætte fiberfraktionen til gødningsformål. Miljø I tabel 7 vises udledningerne af CO2, SOx og NOx fra de stationære anlæg. Emissionstyper Enhed Scenarie Scenarie C Scenarie D Scenarie E A + B CO2-emissioner tons/år SOx-emissioner tons/år 10,4 5,1 3,5 5,7 NOx-emissioner tons/år 52,9 34,3 52,9 38,9 Tabel 7. Udledning af CO2, SOx og NOx i scenarie A-E. Den afbrændte fiber fortrænger flis på Maabjergværket. Hvis det antages, at den fortrængte flis fortrænger naturgas på en naturghaskedel, vil CO2-reduktionen yderligere blive forøget med tons/år. Tabel 7 viser, at der opnås emissionsreduktioner for CO2 og SOx-emissioner, mens NOxemissionerne er uændrede i scenarie D, sammenlignet med referencen. Miljøgodkendelsen af fiberafbrændingen på Maabjergværket kan resultere i krav om denox-anlæg på biobrændselskedlen på MKV, hvorved de samlede NOx-emissioner vil blive lavere i scenarie D end i referencesituationen (scenarie A+B). Den angivne CO 2 -emission i referencen er inkl. emissionen på centrale kraftværker. Eksl. emissionen på centrale kraftværker er emissionen tons/år. Udover CO2-reduktion fra energianlæggene reduceres udledningerne af drivhusgasserne methan (CH4) og lattergas i forbindelse med gyllen. Ved overgang til konventionel biogasteknologi reduceres emissionen fra CH4 og N2O med ca. 0,6 kg CO2-ækvivalenter pr. kg VS i svinegylle og ca. 0,3 kg CO2-ækvivalenter pr. kg VS i kvæggylle (DjF-rapport: nr ). I alt giver dette en samlet reduktion på ca t CO2-ækvivalenter fra husdyrgødning. Hertil kommer en reduceret emission fra behandlede organiske affaldsstoffer på ca. 50 %. Denne del er dog vanskeligere at opgøre, men kan skønnes til ca t CO2- ækvivalenter pr. år på baggrund af indhold af organisk tørstof. I alt en reduktion på ca t CO2-ækvivalenter. Den samlede besparelse fra methan og lattergas er således opgjort til tons CO2-ækvivalenter/år, der altså tillægges de opgjorte tons/år. I alt opnås en reduktion på tons CO2-ækvivalenter/år ( tons CO2-ækvivalenter/år hvis den sparede CO2-emission som følge af lokal el-produktion medtages). Medtages endelig CO2-reduktion som følge af, at flis typisk for- 8

9 trænger naturgas et andet sted i systemet, vil den samlede reduktion blive ækvivalenter/år tons CO2-3. Forudsætninger transportarbejde og emissioner, transport af råvarer og restprodukter I det følgende er kort beskrevet de anvendte forudsætninger for de samfundsøkonomiske vurderinger i forbindelse med energiforbrug og emissioner fra transport af husdyrgødning, industriaffald mm. til Måbjerg BioEnergy. 9

10 3.1. Afstande, mængder og transportarbejde I de følgende tabeller kan transportafstanden, mængden og det resulterende transportarbejde for de enkelte scenarier ses. For alle fraktioner på nær husdyrgødning er det en generel antagelse, at returtransportafstanden for alle råvarer, der leveres til Måbjerg BioEnergy, er identisk med afstanden fra produktionssted til Måbjerg BioEnergy. Yderligere er det antaget at den samme metode (rør eller lastbil) benyttes til transporten til og fra Måbjerg BioEnergy, og at densiteten af affald fra HOCO og Flødeost og Mejeri er 1000 kg/m 3. I denne opgørelse ses udelukkende på lastvognstransport. Der er i denne sammenhæng ikke medtaget energiforbrug og emissioner, knyttet til pumpning af gylle i rørtransportløsningen. Tabel 8. Scenario A+B: Reference Mængde [ton/år] Afstand [km] HOCO Diverse [m 3 ] A Flødeost og Mejeri Fedtslam [m 3 ] ,1 B Danish Crown Skive Mave-tarm-affald Flotationsslam Kvæg Svin A 65 A 31 A 31 A Transportarbejde [ton km] Minkfodercentral Slam mm A Øvrige animalske råvarer C 100 C Husdyrgødning D Spildevandsslam E Total Total inkl. returtransport* *Det dobbelte af Total. Noter mht. transportafstande: A: Køres til Lemvig Biogasanlæg B: 50 % går til Hodsager og 50 % går til rensningsanlæg (Vestforsyning) C: Køres til DAKA, Randers D: Skøn afstand fra bedrift til udbringning på marken C: Skøn 10

11 Tabel 9 Scenario C: Traditionel biogasløsning HOCO Valle [m 3 ] Diverse [m 3 ] Mængde [ton/år] Afstand [km] 5,2 5,2 Flødeost og Mejeri Fedtslam [m 3 ] 430 0,2 86 Danish Crown Skive Mave-tarm-affald Flotationsslam Kvæg Svin ,9 2,9 Transportarbejde [ton km] Minkfodercentral Slam mm , Øvrige animalske råvarer Husdyrgødning Flydende Fast ** ,6 10, Spildevandsslam , Energiafgrøder , Total Total inkl. returtransport* *Det dobbelte af Total. **Den resterende del af den flydende gødning transporteres til Måbjerg BioEnergy i rør, hvilket også er tilfældet for Scenario 2 og 3. 11

12 Tabel 10 Scenario D: Maabjerg BioEnergy HOCO Valle [m 3 ] Diverse [m 3 ] Mængde [ton/år] Afstand [km] 5,2 5,2 Flødeost og Mejeri Fedtslam [m 3 ] 430 0,2 86 Danish Crown Skive Mave-tarm-affald Flotationsslam Kvæg Svin ,9 2,9 Transportarbejde [ton km] Minkfodercentral Slam mm , Øvrige animalske råvarer Husdyrgødning Til Måbjerg Flydende Fast Fra Måbjerg Afgasset ,6 10, , Spildevandsslam , Energiafgrøder , Total inkl. returtransport* *Fundet som to gange transportarbejdet for de enkelte fraktioner på nær husdyrgødningen, hvor transportarbejdet inklusive returkørsel er summen af transportarbejdet benyttet til transport til og fra Måbjerg. 12

13 Tabel 11 Scenario E: Fiber til gødningsformål HOCO Valle [m 3 ] Diverse [m 3 ] Mængde [ton/år] Afstand [km] 5,2 5,2 Flødeost og Mejeri Fedtslam [m 3 ] 430 0,2 86 Danish Crown Skive Mave-tarm-affald Flotationsslam Kvæg Svin ,9 2,9 Transportarbejde [ton km] Minkfodercentral Slam mm , Øvrige animalske råvarer Husdyrgødning Til Måbjerg Flydende Fast Fra Måbjerg Fiberfraktion Afgasset ,6 10, , Spildevandsslam , Energiafgrøder , Total inkl. returtransport* *Fundet som to gange transportarbejdet for de enkelte fraktioner på nær husdyrgødningen, hvor transportarbejdet inklusive returkørsel er summen af transportarbejdet benyttet til transport til og fra Måbjerg Energiforbrug og emissioner Ud fra transportarbejdet, fundet ovenfor for de enkelte scenarier, kan energiforbruget og emissionerne forbundet med dette transportarbejde findes. Energiforbruget og emissionerne vedrørende lastbiltransport er fundet vha. et beregningsprogram på under følgende forudsætninger: Køretøjstype: 24 t. solo, 3 aksler Motornorm: EURO Kørselsart: Regional 13

14 Lasttype: >10 ton Det er yderligere antaget, at egenvægten af lastbilen er 9 tons og at lasten dermed udgør 15 tons. De benyttede specifikke energiforbrug og emissionsfaktorer pr. (tons km) er således fundet ved at dividere med 15. Disse kan ses i nedenstående tabel: Energiforbrug CO 2 SO 2 NO X [MJ/(ton km)] [g/(ton km)] [g/(ton km)] [g/(ton km)] 0, ,0019 0,45 Energiforbrug og emissioner forbundet med transportarbejdet i de enkelte scenarier kan ses her: Scenario Transportarbejde Energiforbrug CO 2 SO 2 NO X [(ton km)/år] [GJ/år] [ton/år] [kg/år] [ton/år] A+B ,6 C ,6 D ,5 E ,1 14

15 Appendix 1. Samfundsøkonomisk sammenligning mellem scenarie D og E Etableringsudgifter: Enhed Scenarie E Scenarie D Scenarie D scenarie E Etableringsudgifter i alt* Mio. kr. 315,4 315,4 0,0 Etableringsudgifter i alt, inkl. nettoafgiftsfaktor Mio. kr. 369,1 369,1 12,3 Årlige indtægter og udgifter Værdi af sparet fliskøb på Maabjergværket Køb af flis til tørring af faststoffraktion (fiber) Transport af tørret fiber til aftager Transport af aske til gødningsproducent Øvrige årlige udgifter, inkl. nettoafgiftsfaktor Skatteforvridningsomkostninger 1000 kr./år 1000 kr./år 1000 kr./år 1000 kr./år 1000 kr./år 1000 kr./år Samlet årlig forskel Resultater af sammenligning Nutidsværdi på forskel 1000 kr./år *Heraf udgør et fuldt udbygget rørtransportsystem for gyllen samt separations- og tørringsanlæg i alt ca. 136 mio..kr. 15

Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser

Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Rapport Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Januar 2005 Udarbejdet af en task force, bestående af: Direktør Jørgen Udby, Vestforsyning A/S Chefkonsulent, agronom, Alan Lunde, Hedens

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

Vestforsyning Spildevand A/S

Vestforsyning Spildevand A/S Vestforsyning Spildevand A/S Ændring af energiform Projektforslag VFS Vinderup Varmeværk Måbjergværket VHS Udarbejdet af Maabjerg BioEnergy A/S i samarbejde med Plan & Projekt A/S 1. december 2008 Ændring

Læs mere

Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel

Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel Maj 2011 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Projektets baggrund 3 1.2 Rapportens formål 3 1.3 Afgrænsning

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil. Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil.dk Godkendelse af projekt for naturgasfyret varmeanlæg på Flyvestation Karup Viborg Kommune har den 26. september 2014

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Etablering af en supplerende varmepumpe på det træflisfyrede kedelanlæg

Etablering af en supplerende varmepumpe på det træflisfyrede kedelanlæg JUNI 2015 GALTEN VARMEVÆRK A.M.B.A. Etablering af en supplerende varmepumpe på det træflisfyrede kedelanlæg PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL VARMEFORSYNINGSLOVEN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000

Læs mere

Den danske situation og forudsætninger

Den danske situation og forudsætninger BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Padborg Fjernvarme. Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg. Side 1 af 6

Padborg Fjernvarme. Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg. Side 1 af 6 Projektansøgning for Udnyttelse af overskudsvarme fra Agri Norcold Side 1 af 6 Padborg Fjernvarme Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg Udgivelsesdato

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE TIL FJERNVARMEFORSYNING AF FLÅDESTATIONEN

UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE TIL FJERNVARMEFORSYNING AF FLÅDESTATIONEN JANUAR 2014 FREDERIKSHAVN FORSYNING A/S UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE TIL FJERNVARMEFORSYNING AF FLÅDESTATIONEN PROJEKTFORSLAG IHT. VARMEFORSYNINGSLOVEN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus

Læs mere

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Bornholms Forsyning Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Februar 2011 2 af 7 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler ophævelse af tilslutnings-

Læs mere

Padborg Fjernvarme. Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Claus Sørensen A/S Visherrevej 2, 6330 Padborg.

Padborg Fjernvarme. Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Claus Sørensen A/S Visherrevej 2, 6330 Padborg. Projektansøgning for Udnyttelse af overskudsvarme fra Claus Sørensen A/S Side 1 af 6 Padborg Fjernvarme Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Claus Sørensen A/S Visherrevej 2, 6330 Padborg

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Faxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk. Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard)

Faxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk. Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard) MEMO TITEL Faxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk DATO 16. januar 2013 TIL Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard) KOPI FRA PROJEKTNR Kurt Madsen A035445 1 Indledning

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser

Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Bilag - Landbrug Beregninger af landbrugets indflydelse på miljøet (Næringsstof og Samfundsøkonomi). Der er stor interesse for og tilslutning til

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML UDKAST Notat Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan

Læs mere

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej )&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 2. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding Notat Projekt Medforbrænding af affald Kunde RenoSam Notat nr. 1 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Fra Til Rambøll Allan Kjersgaard, RenoSam Telefon +45 4598 6000 Direkte 45 98

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

FJERNVARME FYN PROJEKTFORSLAG UDNYT- TELSE AF OVERSKUDSVARME FRA KIMS I SØNDERSØ

FJERNVARME FYN PROJEKTFORSLAG UDNYT- TELSE AF OVERSKUDSVARME FRA KIMS I SØNDERSØ Til Fjernvarme Fyn A/S Dokumenttype Rapport Dato Juni 2014 FJERNVARME FYN PROJEKTFORSLAG UDNYT- TELSE AF OVERSKUDSVARME FRA KIMS I SØNDERSØ PROJEKTFORSLAG UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FRA KIMS I SØNDERSØ

Læs mere

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. 16. juli 2013 Indholdsfortegnelse: Side: 1.0 Indledning:... 3 2.0 Redegørelse

Læs mere

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af:

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser. 16. december 2014

Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser. 16. december 2014 Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser 16. december 2014 Indledning En VVM-redegørelse skal påvise, beskrive og vurdere anlægsprojektets direkte, indirekte sekundære,

Læs mere

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Nedlægning af kraftvarmeværk Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 28. januar 2016 Projektansvarlig Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Projektforslag Ny træpillekedel

Projektforslag Ny træpillekedel Projektforslag Ny træpillekedel Udarbejdet for Rønde Fjernvarme a.m.b.a. af Plan & Projekt A/S 13. maj 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Projektets baggrund... 3 1.2

Læs mere

3.528 M2 SOLVARME OG 1,5 MW NY HALMKEDEL

3.528 M2 SOLVARME OG 1,5 MW NY HALMKEDEL Til Gjerlev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato 25. Februar 2014 3.528 M2 SOLVARME OG 1,5 MW NY HALMKEDEL 3.528 M2 SOLVARME OG 1,5 MW NY HALMKEDEL Revision 2 Dato 2014-02-25 Udarbejdet af TIHL/JT/NBL

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Om Maabjerg Energy Concept

Om Maabjerg Energy Concept Holstebro, 27. april 2012 Om Maabjerg Energy Concept spørgsmål og svar Maabjerg Energy Concept er visionen om at være et førende nationalt og internationalt energicenter, der fungerer som højteknologisk

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

GENEREL INDDATA 2011-05-24

GENEREL INDDATA 2011-05-24 GENEREL INDDATA 2011-05-24 Generelt Navn på reference Navn på projekt Kalkulationsrente, samfundsøkonomi % Forvridningsfaktor % Nettoafgiftsfaktor % Moms % Startår år Prisniveau år Produktionsenhed(er)

Læs mere

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING NOVEMBER 2011 Dato:23.november 2011 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:...

Læs mere

Maabjerg BioEnergy A/S

Maabjerg BioEnergy A/S Maabjerg BioEnergy A/S Produktionsanlæg for biogas Projektforslag VFS Vinderup Varmeværk Måbjergværket VHS Udarbejdet af Maabjerg BioEnergy A/S i samarbejde med Plan & Projekt A/S 1. december 2008 Produktionsanlæg

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG Vojens Fjernvarme Dato November 2013 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG VOJENS FJERNVARME UDVIDELSE AF SOLVARMEANLÆG Revision 1 Dato 2013-11-06 Udarbejdet af Jane Moustgaard

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

Holsted Varmeværk A.m.b.a.

Holsted Varmeværk A.m.b.a. Holsted Varmeværk A.m.b.a. Etablering af solvarmeanlæg og ny akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Januar 2015 Holsted Varmeværk A.m.b.a. Dato 29.januar 2015

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Projektforslag Solvarmeanlæg Bælum Varmeværk

Projektforslag Solvarmeanlæg Bælum Varmeværk Projektforslag Solvarmeanlæg Bælum Varmeværk Udarbejdet for Bælum Varmeværk af Plan & Projekt A/S Oktober 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Projektets baggrund... 3 1.2

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Tønder Fjernvarme a.m.b.a.

Tønder Fjernvarme a.m.b.a. Tønder Fjernvarme a.m.b.a. Fjernvarmeforsyning af erhverv ved Ndr. landevej i Tønder iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 8. december 2015 Projektansvarlig: Tønder Fjernvarme a.m.b.a. Østergade

Læs mere

DECEMBER 2013 LØJT KIRKEBY FJERNVARMESELSKAB A.m.b.a. PROJEKTFORSLAG FOR UDSKIFTNING AF EKSISTE- RENDE HALMANLÆG MED ET NYT HALMANLÆG PÅ 5,5 MW

DECEMBER 2013 LØJT KIRKEBY FJERNVARMESELSKAB A.m.b.a. PROJEKTFORSLAG FOR UDSKIFTNING AF EKSISTE- RENDE HALMANLÆG MED ET NYT HALMANLÆG PÅ 5,5 MW DECEMBER 2013 LØJT KIRKEBY FJERNVARMESELSKAB A.m.b.a. PROJEKTFORSLAG FOR UDSKIFTNING AF EKSISTE- RENDE HALMANLÆG MED ET NYT HALMANLÆG PÅ 5,5 MW ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C Danmark

Læs mere

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION Til Vojens Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION VOJENS FJERNVARME 10 MW ELKEDEL TIL FJERNVARMEPRODUKTION Revision

Læs mere

FREDERIKSHAVN AFFALD PROJEKTFORSLAG FOR SKAGEN FORBRÆNDING

FREDERIKSHAVN AFFALD PROJEKTFORSLAG FOR SKAGEN FORBRÆNDING Til Frederikshavn Forsyning A/S Dokumenttype Projektforslag Dato FREDERIKSHAVN AFFALD PROJEKTFORSLAG FOR SKAGEN FORBRÆNDING FREDERIKSHAVN AFFALD PROJEKTFORSLAG FOR SKAGEN FORBRÆNDING Revision 2 Dato 29/05

Læs mere

Skjern Papirfabrik A/S

Skjern Papirfabrik A/S Skjern Papirfabrik A/S Projektforslag vedrørende energiforbedringsprojekt, der skal levere overskudsvarme til Skjern Fjernvarme Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 24. juli

Læs mere

KONGERSLEV FJERNVARME A.M.B.A. SOLFANGERANLÆG ------------------------------------------------------------------------------

KONGERSLEV FJERNVARME A.M.B.A. SOLFANGERANLÆG ------------------------------------------------------------------------------ PROJEKTFORSLAG ------------------------------------------------------------------------------ KONGERSLEV FJERNVARME A.M.B.A. SOLFANGERANLÆG ------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse 721 Flyvestation Karup Projektforslag vedrørende ny varmeforsyning til Gedhusområdet Sag: 14.08.164 Dato: 11.03.2015 Udført: GBJ Godkendt: PB Forsvarsministeriets

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.

Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget. Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget. Konsekvens 40 % reduktion af husdyrproduktionen 34,6 k g P /ha Røgrenser Situation

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Vinderup Varmeværk Ændring af energiform

Vinderup Varmeværk Ændring af energiform Vinderup Varmeværk Ændring af energiform Projektforslag VFS Vinderup Varmeværk Måbjergværket VHS Udarbejdet af Maabjerg BioEnergy A/S i samarbejde med Plan & Projekt A/S 1. december 2008 Ændring af energiform

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere