Værdiansættelse af Dong Energy A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdiansættelse af Dong Energy A/S"

Transkript

1 Bachelorprojekt Ha almen. 6 semester 2012 Forfatter: Vejleder: Inistitut: Lasse Maigaard Randløv Palle Nierhoff Depatment of business and economics Værdiansættelse af Dong Energy A/S Aarhus University business and social siences

2 Abstract The pupose of this thesis is to determine the value of the Danish energy company Dong Energy A/S. The company was founded in 1972 by the state of Denmark. From 2002 the company has undergone a lot af changes and has grown rapidly due to mergers and acquisitions of other smaller Danish electrical utility providers. Dong Energy provides electricity and heat to both business and private customers in Denmark, Sweden and Holland. The company had planned to get listed in 2008 but due to the huge financial crisis the Danish government pulled the plug, so to speak, on the project. They feared that all the potential value at Dong Energy A/S would disappear due to the crisis. Therefore the company yet remains unlisted. Dong Energy A/S is deeply involved in the evolution of offshore windmills, where the company takes the position of market leader. Furthemore Dong Energy A/S also creates revenue by selling oil and gas to wholesale customers on the Nordic power exchange called Nord Pool. This is where the main part of the company s revenue originates from. Also, a huge part of the total revenue is generated by trading with oil, gas and CO 2 -quotas. The company is also expanding the its engagement in offshore windmill s. The revenue generated by this is expected to grow rapidly in the future, partly due to the fact that more and more focus is put on towards making energyproduction more climate-friendly. The company is the biggest provider of electrical utility and natural gas to business and private customers in Denmark. The company also provides these services to customers in Sweden and Holland. Due to the massive focus on climatic changes and greenhouse gases, the business will undergo massive changes in the future. This hugely inflicts changes to Dong Energy A/S s production cycles and forces the company to make massive investments in renewable energy sources, such as biomass, windmills and so on. All of these changes, and the fact that Dong Energy A/S was planned to go listed, makes it interesting to find the value of the company. In order to find the value of the company it is necessary to evaluate and analyze the strategic environment of the company s environment and the industry of the company. Furthermore it will be necessary to analyze and reorganize the financial statements of Dong Energy A/S in order to deduct the key financial figures of the company. These figures is then used to forecast the value drivers of Dong Energy A/S which makes it possible to use common valuation methods. The value of Dong Energy A/S is determined by two capital based models. These models are the discounted cash flow model (DCF-model) and the residual income model (RI-model). These models are somewhat equivalent and should therefore provide the same value estimate of the company based on the same inputs. In order to use these models the wheighted average cost of capital is deducted. The RI-model is somewhat easier to comprehend because it is fairly easy to track where the value comes from. The DCFmodel has huge value hidden in the terminal period.in order to investigate the validity of the capital based models, a marked based valuation method is applied. This acted as a sanity check of the estimated value from the capital based models. It is important to emphasize that the marked based valuation method is only performed as a sanity check. It was however quite difficult to find listed company s of the same size in the same industry as Dong Energy A/S as most of the electrical utility and gas company s of the same size as Dong Energy A/S is also owned by the state of their country of origin. The models estimated the total value of Dong Energy A/S to be just above 64 billion kr. and a share price og 218 kr. at the end of The valuation by multiples indicated that this value was a bit low, but not by much.

3 Indhold 1. Indledning Introduktion Problemformulering Metode Afgrænsning Kilder Virksomhedsprofil Strategisk analyse Ekstern analyse PESTEL analyse Porters five forces Intern analyse SWOT analyse Regnskabsanalyse Reformulering af egenkapitalopgørelsen Reformulering af balance Reformulering af resultatopgørelse Reformuleret pengestrømsopgørelse Nøgletalsanalyse Trendanalyse Risikoanalyse Delkonklusion Budgettering Dongs forventninger til fremtiden Vækst i omsætning Exploration & Production Wind Power Thermal Power Energy Markets... 32

4 Sales & Distribution Vækst i driftsoverskud Vækst i investeret kapital (NDA) Driftsaktiver Driftspassiver Delkonklusion Valg af værdiansættelsesmodeller Kapitalværdibaserede modeller Discounted Cash Flow model Residual income model Sammenligning af DCF modellen og RI modellen Værdiansættelse ved multipler Sammenligning med kapitalværdibaserede modeller Værdiansættelse af Dong Energy A/S Estimering af WACC Værdiansættelse ved DCF-modellen Værdiansættelse med RI-modellen Følsomhedsanalyse Værdiansættelse ved multipler Delkonklusion Konklusion Litteraturliste Bilag... 56

5 1. Indledning 1.1. Introduktion Denne opgave vil tage udgangspunkt i et scenarie, hvor virksomheden Dong Energy A/S skal børsnoteres og handles på Københavns OMXC20 indeks. Ved at analysere på Dong Energy A/S strategiske situation og regnskaber, vil det på baggrund heraf være muligt at estimere Dong Energy A/S samlede værdi ved brug af forskellige værdiansættelsesmodeller. Dong Energy A/S er en dansk virksomhed, der handler med energi i form af bl.a. el, gas og varme. Virksomheden blev stiftet d. 27 marts 1972 under navnet Dansk Naturgas A/S. Indenfor det første år skiftede man dog navn til Dansk Olie og Naturgas A/S, som også forkortes DONG. Dong blev grundlangt af den danske stat med det formål at være lokomotiv for udviklingen og udbygningen af energimarkedet i Danmark. Dette var en nødvendighed grundet oliekrisen. I 1979 vedtager det danske folketing at indføre naturgas i Danmark. Dette medfører, at virksomheden bliver tildelt eneret på import, handel, transmission og lagring af naturgas i Danmark. I 1981 påbegynder DONG opførelsen af en olierørledning fra Nordsøen til Fredericia. Dermed er grundlaget for virksomheden etableret. I de kommende år ekspanderer virksomheden sit net af rørledninger og naturgasfelter. I 2002 skifter virksomheden navn til DONG A/S og efterfølgende begynder virksomheden at investere i og opkøbe andre større virksomheder. Bland andet købes Statoils efterforsknings- og produktionsaktiviteter i Danmark, og selskabet bliver leadinvestor i venturefonden New Energy Solutions. Fra 2002 til 2005 opkøbes flere danske energiselskaber, herunder, Elsam, Energi E2, Nesa, KE Holding og Frederiksberg Elnet. I 2006 skifter virksomheden navn til Dong Energy A/S som følge af de mange fusioner, virksomheden har været igennem i de seneste år. Dong Energy A/S blev forsøgt børsnoteret i perioden lige op til finanskrisen i Noteringen blev imidlertid afblæst grundet den store usikkerhed i markedet på det givne tidspunkt. Staten frygtede, at krisen på aktiemarkedet ville gå ud over den mulige milliardgevinst ved notering af Dong Energy A/S, hvorfor regeringen trak nødbremsen på projektet 1. Derudover står hele energisektoren overfor nogle voldsomme udfordringer i de kommende år, hvilket tildels skyldes den øgede fokus på klimavenlighed i samfundet. Dette vil for Dong Energy A/S betyde store fremtidige investeringer i ny klimavenlig teknologi, samt udvidelse og perfektionering af igangværende projekter, herunder vindmøller og biomasse. Disse udfordringer gør det interessant at analysere Dong Energy A/S, da virksomhedens fremtid mere eller mindre afhænger af måden, der ageres på i forhold til de indestående udfordringer. Dong Energy A/S er imidlertid endnu ikke blevet noteret på børsen. Det er derfor interessant at analysere, hvilken værdi virksomheden ville have såfremt denne skulle blive børsnoteret. På området værdiansættelse findes der flere forskellige tilgange. Der er dog en bog over dem alle, Valuation Measuring and managing the value of companies fra McKinsey & Company (Tim Koller, Marc Goedhart og David Wessels). Denne bog beskæftiger sig med værdiansættelsesmetoderne og forskellige emner omhandlende værdiansættelse. Bogen fortæller dog ikke hele sandheden omkring værdiansættelse af en virksomhed. Bogen forudsætter imidlertid, at nogle nøgletal fra virksomheden er tilgængelige. Her er bogen Regnskabsanalyse og værdian- 1 1

6 sættelse fra Jens O. Elling & Ole Sørensen behjælpelig, da denne bog forklarer, hvordan de nødvendige nøgletal kan udledes på baggrund af virksomhedens regnskaber Problemformulering Som skrevet i indledningen vil det være interessant at vurdere Dong Energy A/S samlede værdi. Da dette gøres bedst ud fra en samlet vurdering af strategi, regnskaber og virksomhedens mulige fremtid, vil disse komponenter naturligvis indgå i problemformuleringen. Derudover er det interessant at undersøge, hvordan en unoteret virksomhed værdiansættes, da dette er mere omstændeligt end værdiansættelse af virksomheder, der allerede er noterede. Problemformuleringen ser ud som følger; Hvordan ser Dong Energy A/S strategiske situation ud? Hvad forventes fremtiden for Dong Energy A/S at indeholde af udfordringer? Hvordan værdiansættes en unoteret virksomhed som Dong Energy A/S? Hvilke modeller egner sig bedst til værdiansættelse af Dong Energy A/S? 1.3. Metode Værdiansættelse er, som tidligere nævnt, et vidt beskrevet emne i den finansielle teori. Inden for området eksisterer mange forskellige tilgange. Kravene til denne værdiansættelse er tidligere blevet nævnt. Værdiansættelsen vil starte med en virksomhedsprofil af Dong Energy A/S. Dette afsnit har til formål at give læseren indblik i, hvilken type virksomhed, der arbejdes med. Det er, så at sige, en præsentation af virksomheden, hvori der ikke indgår nogen form for analyse. Efter virksomhedsprofilen følger et afsnit om Dong Energy A/S strategiske analyse. Dette afsnit har til formål at analysere virksomhedens strategiske situation på baggrund af visse modeller. Modellerne, der er udvalgt til dette, skal analyseres - først de makroøkonomiske forhold, der påvirker Dong Energy A/S, dernæst branchen, som virksomheden befinder sig i. Til slut vil virksomhedens interne forhold blive analyseret. Her vil Dong Energy A/S værdikæde blive analyseret. Efter den strategiske analyse følger den regnskabsmæssige analyse. Dette indebærer reformulering af Dong Energy A/S regnskaber, således at de nøgletal, der skal anvendes i værdiansættelsesmodellerne, fremstår. Derudover er det vigtigt, at virksomhedens rentabilitet, likviditet og risiko analyseres. Efter endt regnskabsanalyse vil det være muligt at budgettere virksomhedens fremtid, forecaste virksomhedens performance så at sige. Disse forecasts vil yderligere indgå i værdiansættelsesmodellerne, da de fortæller, hvordan virksomheden kommer til at skabe værdi i fremtiden, og hvor meget værdi virksomheden kommer til at skabe. Da alle de nødvendige inputs er blevet udledt, kan de egentlige værdiansættelsesmodeller nu anvendes til at finde Dong Energy A/S egentlige værdi. Modeller valgt hertil er de kapitalværdibaserede modeller; discounted-cashflow-model og residual-income-model samt værdiansættelse ved multipler. Diskussion af disse modeller vil fremgå af teoriafsnittet omkring modellerne samt en sammenligning af kaptialværdibaserede modeller og værdiansættelse af multipler. 2

7 1.4. Afgrænsning I analysen af Dong Energy A/S vil der kun indgå information, der har relevans for virksomheden. Dette gør sig i særlig grad gældende under den strategiske analyse, herunder makroøkonomiske forhold. Der vil ikke blive taget højde for virksomhedens skattemæssige forhold, andet end det, der er anvist i virksomhedens årsrapporter. Derudover vil der ikke blive analyseret på forhold angående valuta, da dette vil falde udenfor opgavens formål. Informationsperioden er afgrænset indtil , hvorfor information omkring den ledelsesmæssige turbulente tid, Dong Energy A/S i skrivende stund befinder sig i, ikke er inkluderet. Dog er årsrapporten fra 2011 inkluderet, selvom den udkom efter Den indeholder dog kun information op til skæringsdatoen, hvorfor dette ikke er et problem Kilder Som tidligere nævnt vil værdiansættelsen bygge på teori fra en række bøger. Frameworket til opgaven er hentet med inspiration fra bogen Regnskabsanalyse og værdiansættelse en praktisk tilgang (1. udgave). Denne bog gennemgår alle de nødvendige processer i værdiansættelsen af en virksomhed. Frameworket er derudover suppleret med teori fra bøgerne Strategic Management (5. udgave), Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse( 4. udgave). Derudover er bøgerne Corporate Finance (2. Udgave) og Valuation Measuring and managing the value of companies anvendt. Anvendelsen af frameworket begrænser sig til det rent strukturmæssige. Teorien fra Regnskabsanalyse og værdiansættelse en praktisk tilgang vil blive delvist erstattet eller suppleret af teorien fra de andre bøger. Derudover vil informationer om Dong Energy A/S komme fra virksomhedens hjemmeside og årsrapporter samt artikler fra internettet. 3

8 2. Virksomhedsprofil Dong Energy A/S opstod som virksomhed tilbage i 2006 ved sammenlægning af det oprindelige Dong Energy og fem andre danske energiselskaber. På grund af sammenlægningen kunne Dong Energy nu sprede sig over endnu flere forretningsområder inden for energisektoren. Dong Energy A/S bygger på en vision om at levere ren og stabil energi. Dette skal ske ved løbende at begrænse forbruget af kul og derved begrænse CO 2 -udledningen. Målet er at bringe udledningen af CO 2 udledt pr. produceret kwh ned til 15% af det nuværende niveau. Fokus vil blive fjernet fra kul og andre fossile brændstoffer til brug af vindenergi og naturgas. Dong Energy er i dag markedsleder inden for udvikling og opførelse af havvindmølleparker. Naturgas betragtes som værende en nøgleressource i Dong Energys stræben efter en mere klimavenlig energiforsyning af kraftværker. Naturgas er en meget efterspurgt ressource, i og med at den udleder lang mindre CO 2 ved forbrænding end kul og olie. Derfor vil Dong Energy gennem en målrettet investeringsplan sikre sig, at koncernens egenproduktion af naturgas sikres 2. Dong Energy opererer primært i fem forretningsområder, som er følgende; Exploration & Production, Wind Power, Thermal Power, Energy Markets og Sales & Distribution. Exploration & Production dækker over Dong Energys søgen efter og produktion af olie og gas. Dette sker i de danske, norske, britiske, færøske og grønlandske farvande. Wind Power fokuserer på bæredygtighed og vedvarende energiforsyning. Dette område er hermed ansvarlig for Dongs vindmølleparker, og det er herfra, vindmølleparkerne udvikles, opføres og drives. Thermal Power producerer og sælger el og varme, som produceres på de termiske kraftvarmeværker, herunder også værker, der behandler gas og biomasse. Energy Markets står for salg af gas og el til engroskunder og handler ydermere på diverse energibørser. Sales & Distribution sælger gas, el og andre relaterede produkter til private kunder, virksomheder og det offentlige i Danmark, Sverige og Holland. Herunder har Dong Energy et distributionsnet for gas og el, el- og gaslager og en olierørledning. 3 I 2011 generede de fem forretningsområder en omsætning for Dong Energy på 56,8 mia. kr. I nedenstående Figur 2-1 Fordelingen af forretningsområdenesrs omsætningsbidrag Wind Exploratio Power n & 6% Production 14% Thermal Power 15% Kilde: Egen tilvirkning Sales & Distributio n 18% Energy Markets 47% figur ses, hvordan omsætningen fordeles over de fem områder. Det ses heraf tydeligt, at den største bidragsyder til omsætningen er Energy Markets med 47% af den totale omsætning. Dernæst kommer Sales & Distribution med 18%, Thermal Power med 15%, Exploration & Production med 14% og Wind Power med 6%

9 Nedenstående figur beskriver ejerforholdene i Dong Energy A/S. Det ses heraf, at den danske stat ejer Figur 2-2 Ejerforhold i Dong Energy A/S 76,49% af aktierne. Den næststørste Andre aktionær er SEAS-NVE Holding A/S med 5,68% 10,88%, efterfulgt af SYD ENERGI Net SYD ENERGI Net A/S A/S, der ejer 6,95%. Kategorien Andre 6,95% dækker over aktionærer, der ejer mindre end 5% af aktierne i Dong Energy SEAS-NVE A/S. Grundet dansk lovgivning er ejere Holding A/S med en aktieandel på mindre end 5% 10,88% anonyme. I og med at den danske stat Den danske fungerer som hovedaktionær i Dong stat Energy, klassificeres virksomheden som 76,49% en statsejet virksomhed. På trods af dette behandles Dong Energy tilnærmelsesvist som et almindeligt børsnoteret selskab 5 Kilde: Egen tilvirkning. Dong Energy A/S stiler efter at have en rating på minimum BBB+. Denne rating betyder, at Dong Energy A/S, ifølge Moodys ikke er hverken specielt beskyttet eller særligt udsat. Virksomheder, der modtager denne rating, har ikke de bedste udsigter i investeringshenseende, men er på den anden side også rimelig sikre på ikke at gå konkurs. Dongs nuværende rating er på A-/Baa1 hvilket er bedre end BBB+. Ud fra de markeder, hvor Dong opererer, er Dong oftest en stor spiller. Hvad angår offshore vind i drift sidder Dong på 45% af det danske marked og 21% af det britiske marked. For el- og varmeproduktion i Danmark sidder Dong på henholdsvis 54% og 35% af markedet. For el- og gassalg har Dong markeret sig ved at sidde på 20% af det danske marked for salg af el og 1% af det hollandske. Med hensyn til gassalget i Danmark sidder Dong på 29% af markedet, imens de i Sverige og Holland sidder på henholdsvis 22% og 1%. Endelig er Dong også involveret i distributionen af el og gas. Her sidder Dong på 28% af det danske eldistributionsmarked samt 29% af det danske gasdistributionsmarked. Dong stiler efter at fordoble virksomhedens EBITDA fra 2009 frem til Dette skal bl.a. ske ved at skabe vækst inden for vind og biomasse. Disse to redskaber vil yderligere nedbringe skattesmækket fra CO 2 udledning. Det må, alt andet lige, siges, at det er inden for vind og biomasse, at fremtidens energikilder skal findes. Vindenergi er en uudtømmelig kilde til energi, og jo bedre Dong mestrer dette, jo større profit kan der herved genereres. Derudover vil Dong sørge for vækst inden for fremskaffelse af olie og gas. Vækst indenfor dette område vil nedbringe omkostningerne til råvarer ved produktion i forretningsområdet Thermal Power, der netop anvender olie og gas. Hvis omkostningerne ved produktionen kan nedsættes, ved at Dong bliver bedre til selv at udvinde disse råvarer, vil EBITDA øges Dong Energy Årsrapport 2011 s. c 5

10 Ydermere vil Dong forsøge at skabe robusthed gennem den integrerede forretningsmodel i Dong og dermed udvikle fremtidens fleksible energisystem. Da Dong Energy er en virksomhed i energisektoren, er det særdeles vigtigt, at de viser initiativ overfor klimavenlighed. Derfor gør Dong opmærksom på problemerne i forbindelse hermed, og hvordan Dong vil løse disse problemer. Dong har identificeret en samfundsmæssig udfordring i forbindelse med væksten i verdensbefolkningen og det øgede energiforbrug, der følger af denne vækst. Det stigende energiforbrug vil medføre øget produktion af energi, og dette vil igen medføre øget belastning på jordens klima. Det er således en dobbelt udfordring, Dong her står overfor, hvor de på den ene side skal modsvare den stigende efterspørgsel, og på den anden side skal dette gøres på den mest klimavenlige måde. Løsningerne på disse udfordringer anser Dong for at være stadig at anvende olie og gas, da dette stadig er en stor del af Dongs samlede produktionskapacitet. Dog er Dong for længst nået til den erkendelse, at produktion ved olie og gas ikke er holdbart, hvorfor der satses massivt på vindmøller og andet miljørigtig energi. Bl.a. forsøger man at erstatte forbruget af kul med biomasse, der er et langt mere klimavenligt alternativ til kul. I klimaøjemed har Dong identificeret seks fokusområder. Det første fokusområde er CO 2 udledning og energieffektivitet. Her vil Dong indenfor de næste 10 år halvere udledningen af CO 2. For energieffektivitetens vedkommende har Dong det mål at forbedre energieffektiviteten med 10% ved udgangen af 2015 i forhold til Derudover er det en ambition at opnå en forbedring på 20% i Dongs andet fokusområde er emissioner til luft, dvs. udledningen af skadelige luftarter, herunder SO 2, NO x og CO 2. Hertil har de to første luftarter primært regionale effekter, hvor CO 2 påvirker globalt. Dong har til mål at reducere udledningen af SO 2 og NO x med hhv. 95% og 90% ved udgangen af 2020 i forhold til Målet for SO 2 er allerede nået og er reduceret med 99% i forhold til Det tredje fokusområde er vand. Udfordringen på dette område er bl.a., at jo mere klimaet blive presset, jo mere ekstremt bliver vejret, og dette kan medføre oversvømmelser, tørker samt storme. Derfor har Dong placeret sine kraftværker tæt ved havet, således at havvand kan bruges til afkøling. Det fjerde fokusområde er biodiversitet. Her er udfordringen ikke at påvirke biodiversiteten i de områder, hvor nye projekter påbegyndes. Løsningen til dette er skarp observering af naturen og dyrelivet i de områder, hvor projekterne opføres. Denne observering bruges således til at minimere påvirkningen fra anlægsarbejde og drift. Det femte fokusområde er affald. Her er målet at øge genanvendelsen af virksomhedens affald. Dette vil ske igennem optimering af restprodukter fra energiproduktion, substituering af de anvendte produkter og kontinuerlig videreudvikling af affaldssortering. Det sjette og sidste fokusområde er transport. Dette område kan inddeles i to kategorier, nemlig transport af produkter og varer samt transport af medarbejdere. Den første kategori har Dong ikke nogen reel indflydelse på, da dette typisk varetages af eksterne parter. Den anden kategori hviler på frivillige og motiverede initiativer. Dette omfatter bl.a. muligheden for at afholde virtuelle møder, således at der her spares på transportomkostninger. 6

11 3. Strategisk analyse Den strategiske analyse bygger på to dele, den eksterne og den interne. Den eksterne analyse skal fortælle om virksomhedens omverden, dvs. hvilken branche eller brancher virksomheden opererer i. Her skal der også tages højde for vilkårene i de pågældende brancher, samfundsfaktorer og konkurrenternes styrker. Den interne analyse bygger på en analyse af virksomhedens ressourcer og kompetencer. Dette kan eksempelvis være i forhold til virksomhedens produktionsapparat og virksomhedens økonomiske styring. Formålet med den strategiske analyse er at give et retvisende billede af, hvad virksomheden har af styrker og svagheder, kaldet virksomhedens styrkeprofil. Denne styrkeprofil bruges som grundlag til bedømmelse af regnskaberne samt vurdering af realisme i virksomhedens budgetter Ekstern analyse Den eksterne analyse bygger, som tidligere beskrevet, på to dele, samfund og branche. Til analyse af disse to er der flere gængse modeller, der kan vælges imellem. Til at analysere samfundet vælger jeg PESTELanalysemodellen på grund af dennes alsidighed og enkelthed. Modellen bygger på analyse af politiske (P), økonomiske (E), sociokulturelle (S), teknologiske (T), miljømæssige (E) og lovmæssige- forhold. I en sådan analyse er det vigtigt at finde frem til, hvilke faktorer i samfundet der har betydning for virksomheden 8. Til brancheanalyse er det oplagt at gøre brug af Micheal Porters Five Forces model. Denne model bygger på en analyse af de andre spillere på markedet, leverandørers evne til at forhandle, køberes evner til at forhandle, substituerende produkter og nye spillere på markedet PESTEL analyse Selve PESTEL analysen er, som tidligere nævnt, bygget op af 6 områder. Når der arbejdes med PESTEL analysen, er det udelukkende kvaliteten af forfatterens inputs, der er afgørende for, om det er en god analyse. PESTEL analysen bygger på historiske fakta. Den kan, mener nogle, bruges som et forecast af, hvad fremtiden bringer. Andre vil mene, at frem- Figur 3-1 PESTEL-analysen tiden er så usikker, at disse forecasts er uanvendelige. I så fald bliver PESTEL analysen anvendt til at tolke på, hvad S T der er sket tilbage i tiden. P E Kilde: Egen tilvirkning Energibranchen E L Analysen giver et overblik over, hvilke samfundsmæssige forhold virksomheden skal være opmærksom på, men kommer ikke med forslag til, hvordan disse forhold skal behandles 10. Nedenstående figur illustrerer, hvordan PESTEL analysen analyserer energibranchen. 7 Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse; 4. udgave. Bent Schack; s Strategic Management; 5. udgave. Richard Lynch; s.82 9 Strategic Management; 5. udgave. Richard Lynch; s Strategic Management; 5. udgave. Richard Lynch; s.83 7

12 Politiske forhold (P) De politiske forhold i PESTEL analysen omfatter regeringens indblanden i økonomien, herunder skattepolitik, miljø- og energipolitik, og hvordan staten regulerer markedet igennem handelsrestriktioner osv. For en virksomhed som Dong Energy A/S er det i høj grad relevant at inkludere statens miljø- og energipolitik i analysen. Grunden til, at dette er yderst relevant, skal findes i Dong Energys type som virksomhed. Ydermere er Dong i en branche, som i høj grad er præget af reguleringer af markedet, jf. loven om forsyningspligt. Dong Energy producerer, som tidligere nævnt, el og varme ved afbrænding af kul og andre fossile brændstoffer samt naturgas. Dette udleder drivhusgassen CO 2, hvilket der har været stor fokus på i de seneste år (Kyotoaftalen, COP15, An unpleasent truth, osv.). Derudover er det relevant at inddrage, i og med at Danmark vil være forgangsland, når det kommer til grøn energi. Som det fremgår af Dong Energys vision, stiler virksomheden imod at reducere udledningen af CO 2 ved produktion af el og varme. I og med at Dongs produkter ikke ændrer sig ved transition til mere miljøvenlig produktion af el og varme, er det kun omkostningerne ved produktionen, der har relevans. Det er derfor vigtigt, at Dong får statslig støtte til opkøb af naturgas og udvikling og opførelse af f.eks. Havvindmølleparker. Det er ydermere vigtigt for Dong at nedbringe CO 2 udslippet ved produktion, da der i de seneste år har været en tendens til øgede skatter og afgifter på forurening, herunder bl.a. CO 2 - og NOX-afgift. Dette skaber en situation, hvor staten støtter grønne, miljøvenlige tiltage og straffer virksomheder, der ikke engagerer sig i reduktionen af forurenende udslip fra virksomhederne. Regeringens energipolitik er også i høj grad relevant for Dong Energy. Her bliver der ligeledes lagt pres på fra EU for at nedbringe brugen af fossile brændstoffer. Dette skal naturligvis medføre, at der skiftes til mere vedvarende energikilder som f.eks. vindmøller, solenergi osv. Dette er især udtrykt igennem EUs målsætning for 2020, hvori man har til målsætning at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 20% i forhold til Yderligere vil EU øge andelen af vedvarende energikilder i det samlede forbrug med 20% og bevæge sig imod en stigning i energieffektiviteten på 20% 11. Derudover er Dong Energy også udsat for regulering af priser. Offentlig prisregulering kan være både en fordel og en ulempe for virksomheden, i og med at det kan betyde, at Dong Energy er beskyttet imod prisfald, men samtidig kan betyde, at Dong går glip af potentielt udbytte, hvilket vil blive beskrevet senere. Grunden til, at spørgsmålet omkring klimavenlighed og CO 2 udslip er så vigtigt, er, at verdens samlede energiforbrug forventes at vokse betydeligt i fremtiden. Dette vil naturligvis medføre endnu større udslip og presse klimaet imod en katastrofe. Derfor er der enormt fokus på at skabe klimavenlig energi. I regeringens nye udspil til en ny energipolitik foreslås det, at i år 2050 skal alt energi komme fra vedvarende energikilder 12. Dette kan vise sig at være en mulighed og ikke en trussel for Dong. Det afhænger af, hvordan Dong har reageret på de politiske opfordringer. Det vurderes hertil, at Dong i høj grad er fokuseret på at adressere den problematik, og at de er vel i stand til at operere ud fra de nye forudsætninger. Dette er vist ved at Dong i forvejen er market leader indenfor havvindmølleindustrien Vores energi. Regeringen. s. 8 8

13 Dong er ydermere påvirket af EU s CO 2 kvotesystem. Systemet blev indført i 2005 og er nu en betydelig del af energisektoren. Systemet omfatter alle energitunge industrier og har til formål at begrænse udslippet af CO 2. En CO 2 kvote indeholder retten til at udlede 1 ton CO 2 i en given periode. Systemet giver ydermere mulighed for handel med kvoterne, såfremt en virksomhed har brug for at udlede mere CO 2. Virksomhederne skal opgøre udledningen af CO 2 og rapportere denne. Derefter bliver det bestemt, hvor mange kvoter virksomheden er nødt til at gå ud at handle. Hvis virksomheden ikke overstiger dets kvoteantal, kan disse videresælges til en virksomhed, der kunne have brug for den og visa versa 13. Dette kan bidrage med værdi for virksomheden ved salg af disse kvoter igennem forretningsområdet Energy Markets. Da Dong i 2006 fusionerede med en række andre danske elselskaber, blev Dong pålagt at skulle bortauktionere naturgas svarende til 10% af det danske forbrug. En sådan auktion skulle finde sted hver dag de næste 7 år, hvilket betyder at den sidste auktion blev afholdt i Disse auktioner har haft til hensigt at tillade udenlandske grossisters indgang på det danske marked samt at tillade Dong at handle med udlandet og derved få adgang til markeder udenfor Danmark, herunder Holland, Belgien, Tyskland og Storbritannien Økonomiske forhold (E) De økonomiske forhold i analysen kan dække over vækst i BNP, inflation, renter, beskæftigelse og vekselrater. Vekselrater påvirker Dong Energys evne til at importere og eksportere forskellige goder. Rente og inflation kan påvirke prisniveau og virksomhedens cost of capital, hvilket har direkte effekt på værdien af virksomheden. Derudover vil prisen på råmaterialer også påvirke Dong Energy. Med generelt stigende råvarepriser på fossile brændstoffer, herunder kul, som er Dong Energys primære brændstof, vil virksomhedens produktionsomkostninger stige i takt med råvarepriserne. Dong er dog på vej væk fra kul og på vej imod naturgas. Dette udvinder og opkøber Dong. I og med at Dong opkøber naturgas, vil virksomheden være følsom overfor vekselrater. Hvis den danske krone bliver mindre værd i forhold til landene, som Dong importerer naturgas fra, vil dette forringe Dongs købekraft. Dette vil igen gøre det dyrere for Dong at holde virksomheden kørende. Det er især relevant, fordi Dong handler i flere lande, hvilket betyder, at de handler i flere forskellige slags valuta. Derudover vil væksten påvirke virksomheders lyst til at investere. Ved lavkonjunktur vil Dong have sværere ved at tiltrække investorer, hvilket vil påvirke Dongs værdi og andre fremtidige planer. En anden faktor, der kan have massiv indvirkning på Dong, er renten. Er renten høj, vil det være dyrere for investorerne at låne penge og derfor sætte en bremse for investeringer. Er renten derimod lav, vil dette kunne frigive en masse kapital i samfundet. Det vil da være billigere at låne penge, hvilket vil bevirke, at investorer har mindre omkostninger ved at låne penge. Yderligere en vigtig faktor er konjunktursvingninger i økonomien. Hvis der er fald i BNP, vil dette også have indvirkning på det samlede energiforbrug. Fra 2008 til 2009 hvor økonomien var i frit fald, faldt det samlede energiforbrug ligeledes 15. Fra 2009 og frem vil der dog være genetablering af økonomien, hvilket igen vil betyde stigning i det samlede energiforbrug. Dong er ydermere påvirket af priser på olie, gas og el. De første to er råvarepriser, hvilket har direkte indvirkning på Dongs bruttoresultat. Da Dong både handler med olie og gas, samt producerer det, er dette grund til stor risiko. Dong forventer et fald i oliepriserne fra 2011 til 2012, imens gaspriserne forventes at Danmarks Energifremskrivning Energistyrelsen; s. 12 9

14 ligge på samme niveau 16. Nedenstående figur viser udviklingen i oliepriser siden 1991 frem til 1. januar 2012: Figur 3-2 Prisudviklingen i USD og DKR pr. tønde olie DKR pr. tønde 800,00 700,00 600,00 500,00 400,00 300,00 200,00 100,00 0, USD pr. tønde 160,00 140,00 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00 kr, pr, tønde $ pr, tønde Af figuren ses det, at udviklingen i prisen på en tønde olie godt kunne forventes at stige. Derudover kan det ses, at prisen ligeledes er følsom overfor valutakurser. Elpriserne er bestemt ud fra udbud og efterspørgsel på den nordiske elbørs Nord Pool. Elprisen er påvirket af mange forhold, herunder også vejrmæssige forhold. I perioder med meget vind og/eller meget nedbør, vil elprisen falde, i og med at udbuddet vil stige. I Norge og Sverige udvinder man el ved hjælp af vandkraft. Dette vil i tider med meget nedbør presse prisen ned. I tider hvor vejret ikke byder på meget regn og vind, vil prisen på el være meget følsom overfor prisen på olie, gas og andre råstoffer anvendt til udvinding af el. Figur 3-3 Prisudviklingen på det danske marked Kr/MWh 700,0 Tørt og koldt vejr 600,0 Tørt år 500,0 400,0 300,0 200,0 Koldt vejr 100,0 0, Systempris Pris i Øst Danmark Pris i Vest Danmark 16 Dong Energy Årsrapport s

15 Ovenstående figur viser prisudviklingen fra til Som det ses af figuren, stiger prisen på el, når vejret er tørt, og der derfor ikke kommer nedbør Sociokulturelle forhold (S) Denne kategori dækker over de menneskelige forhold i analysen, herunder eventuelle skift i forbrugernes bevidsthed omkring forurening. Derudover indeholder dette også grønne problemstillinger, skift i demografien, uddannelsesniveau og indkomstfordeling. Grundet den øgede fokus på miljøvenlighed i samfundet må Dong være påvirket af forbrugernes bevidsthed omkring grøn energi. Det er rimeligt at antage, at forbrugernes krav om mere miljøvenlig energi afspejler det øgede fokus på emnet fra politikernes side. Dette betyder, at Dong er tvunget - ikke kun af politikerne - til at fokusere yderligere på miljø- og klimavenlighed ved at udbyde grøn energi. Hvis Dong ikke reagerer på en sådanne tendens, vil det kunne betyde et fald i efterspørgslen på virksomhedens produkter grundet faldende status i forbrugerens øjne. Derudover har Danmark et højt uddannelsesniveau, hvilket betyder, at Dong kan rekruttere lokalt, højtuddannet arbejdskraft. Dette er en fordel for Dong, da man derfor ikke nødvendigvis skal ud og finde udenlandske kandidater til diverse jobs Teknologiske forhold (T) Teknologiske forhold dækker over bl.a. udgifter til research & development, nye patenter og produkter, indgangsbarrierer på markedet, og hvor hurtigt industrien kan udvikle og implementere ny teknologi. Da der bliver lagt pres på Dong for at nedbringe udslippet af forurenende materialer, er virksomheden tvunget til at investere i teknologier, der kan gøre udvinding af energi mere effektiv og derved begrænse spild samt forskning i vedvarende energikilder. Dette skyldes i høj grad, at klodens samlede oliereserver tømmes, hvorfor Dong er tvunget til at arbejde væk fra afhængigheden af olie, da dette i det lange løb ikke er holdbart. Derudover investeres der også i vedvarende energikilder, herunder vindenergi samt anden alternativ energi som bl.a. bioethanol og biomasse samt fyring med affald. Dette er en nødvendighed, for at Dong kan fastholde deres position på markedet. Det er også nødvendigt for Dong at søge patenter på deres nyudviklede ideer og teknologier Miljømæssige forhold (E) Denne kategori dækker over grønne tiltags effekt på miljøet, og hvordan affald behandles. Da Dong har stort fokus på at være miljøvenlige, så er effekterne af de grønne tiltag i stor grad noget, der har relevans. Disse effekter kan anses som en styrke for Dong. De kan bl.a. anvendes i marketingsammenhæng til at vise forbrugerne, at Dong er en miljøansvarlig virksomhed. Hvis Dong ikke formår at vise, at deres tiltag har effekt, kan dette få forbrugerne til at tvivle på Dong. Under miljømæssige forhold hører selvfølgelig også energibranchens indvirkning på klimaet. Det kan ikke diskuteres, at virksomheder i energibranchen er de store syndere, hvad udledning af drivhusgasser angår. Dette kan være en mulighed for Dong, da de i forvejen har stor fokus på problemet. Dong har foretaget - og foretager stadig - investeringer i teknologier og anlæg Lovmæssige forhold (L) Herunder hører love, der omhandler konkurrence, ansættelses- og sikkerhedsreglementer og regler angående produkter. Love omkring konkurrence kan være en svaghed for Dong. I tilfælde af at Dong bliver for 17 Education at a glance OECD 11

16 dominerende på markedet, vil den danske stat kunne intervenere og tvinge Dong til evt. opdeling eller regulering af prisen på Dongs ydelser. Derudover kan der i dette tilfælde også være mulighed for, at staten hjælper til øget konkurrence på området, således at priserne på ydelser vil blive presset ned. Forholdene på markedet bliver reguleret af energitilsynet. Energitilsynet regulerer forholdene på markederne for el, naturgas og varme. På elmarkedet er reguleringerne koncentreret omkring elselskaberne. Derudover regulerer tilsynet også markedet for naturgas. Reguleringerne for begge disse markeder betyder reguleringer i prisen på el og naturgas. Dette gælder dog kun for virksomheder, der har forsyningspligt 18. På naturgasområdet har Dong forsyningspligt. Dette betyder, at energitilsynet kan foretage effktivitetsreguleringer. Disse reguleringer betyder, at energitilsynet kan regulere de enkelte selskabers overskud ud fra en vurdering af selskabets omkostningseffektivitet. Elmarkedet er også påvirket af forsyningspligten. Dog ikke på samme måde som naturgasmarkedet, da elmarkedet er blevet liberaliseret. Her betyder energitilsynets reguleringer, at prisen på el kan reguleres. Tilsynet regulerer priserne således, at de ikke overstiger markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår. Energitilsynet har ydermere beføjelser til at tvinge selskaber til at sænke deres elpriser, såfremt disse skulle ligge over markedsniveau Opsummering af PESTEL-analysen I det ovenstående er PESTEL analysen anvendt til at belyse Dong Energy A/S makroøkonomiske forhold. Det konkluderes, at Dongs politiske situation skal ses som gunstig, da det vurderes, at Dong er på forkant med de regulativer, der er bestemt af den politiske situation. Den økonomiske situation ser umiddelbar også gunstig ud, da det er påvist, at det samlede energiforbrug afhænger af væksten i BNP. Dog er Dong også påvirket af den nuværende gældskrise i de sydeuropæiske lande. Dongs sociokulturelle situation kan anses både som en trussel og en mulighed. Hvis Dong ikke formår at vise, at de tilpasser sig den klimatiske situation og brander sig som grøn virksomhed, kan de risikere at miste kunder og derved omsætning. Det vurderes, at Dongs teknologiske situation er gunstig, da Dong i forvejen investerer stort i grøn energi, der alt andet lige må siges at være fremtiden. Det samme er tilfældet i Dongs miljømæssige forhold. Dog er der herfra en trussel bestående i, at priserne på el vil falde som følge af øget blæst og nedbør. Dette vil presse elprisen nedad og derved presse Dongs omsætning. De lovmæssige forhold kan kun betragtes som en trussel, da der er mulighed for indførelse af nye love, der yderligere vil regulere muligheden for at producere ved at tvinge virksomheder til at satse endnu mere grønt

17 Figur 3-4 Porters five forces Porters five forces Til at analysere Dong Energy på brancheniveau anvendes Porters five forces. Denne model bygger, som tidligere nævnt, på fem konkurrencekræfter, nemlig adgangsbarrierer, leverandørernes styrker, Adgangsbarrierer Kundernes styrker Truslen fra nye spillerer på markedet Forhandlingsstyrke fra kunderne kundernes styrker, substituerende produkter og konkurrenceintensiteten i branchen. Disse fem konkurrencekræfter Konkurrenceintensitet er afgørende for Leverandørernes styrker Forhandlingsstyrke fra leverandører Kilde: Egen tilvirkning Substitution Truslen fra substituererne produkter en branches langtidrentabilitet 20. Nedenstående figur illustrerer de fem kræfter og modellen generelt. Formålet med analysen er at undersøge, hvordan virksomheden skal udforme sin strategi for at beskytte sig imod konkurrenter og andre trusler samt at udvikle strategi for afsøgning af muligheder i samfundet 21. Porters five forces har været udsat for en del kritik. Bl.a. er den blevet kritiseret for at være for statisk. Dette kritikpunkt bygger på, at det konkurrenceprægede miljø er i konstant forandring. Derudover antager modellen, at kunderne er lige så vigtige som de andre fire forces. Dette modstrides af andre teoretikere på området, der mener, at kunderne er vigtigere end de fire andre forces med henblik på strategiudvikling og ikke bør behandles på lige fod med de andre kræfter. Modellen tager heller ikke højde for, at virksomheder kan indgå i givtigt samarbejde med leverandører. Modellen ville i dette tilfælde, fejlagtigt, inkludere leverandørerne som en trussel. Et andet kritikpunkt går på, at modellen ikke tager højde for human ressource aspekterne af strategien. F.eks. tages der i denne sammenhæng ikke højde for landets kultur eller ledelsesevner 22. Inden den egentlige analyse påbegyndes, er det vigtigt at definere, hvilke brancher Dong Energy opererer indenfor. Som tidligere nævnt under virksomhedsbeskrivelsen, er Dong en stor spiller på varme- og energimarkedet. Dette betyder selvsagt, at den branche, som analysen kommer til at fokusere på, er varme- og energibranchen, herunder el og varme til private og erhverv, handel med naturgas, fossile brændstoffer og udvinding af vindenergi samt udviklingen af grønne tiltag Adgangsbarrierer Begrebet adgangsbarrierer dækker over flere forskellige ting, herunder stordriftsfordele, samlet erfaring, kapitalkrav, omkostninger ved leverandørskift, adgang til distributionskanaler samt lovgivning, patenter og koncessioner 24. Branchen, som Dong Energy befinder sig i, må siges at have store adgangsbarrierer. For at kunne producere og udbyde el og varme skal man først have produktionsfaciliteterne på plads. Disse alene vil være en massiv 20 Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse. 4. udgave. Bent Schack; s Strategic Management; 5. udgave. Richard Lynch; s Strategic Management; 5. udgave. Richard Lynch; s Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse. 4. udgave. Bent Schack; s

18 investering for en opstartsvirksomhed. Derudover skal der indhentes en masse know-how for at få værket op at køre på en forsvarlig måde. Der er ydermere høje adgangsbarrierer forbundet med entrering på olieog gasmarkedet. Det skyldes, at det her også er enormt omkostningsfyldt at få selve produktionsapparatet gjort funktionsdygtigt. I og med at Dong slår sig på at være meget grønne, vil der være en trussel på dette område. Her kan nye teknologi gøre, at det ikke er rentabelt for Dong at producere på den måde, som de gør, og at de muligvis kan blive nødt til at skifte til den nye teknologi. Dong er dog selv meget involveret i udviklingen af nye tiltag på området, hvorfor truslen kan være begrænset Kundernes styrker Kundernes styrker dækker over, hvorledes kunderne kan presse prisen ved at spille forskellige virksomheder ud imod hinanden. Styrkerne er afhængige af mængden af kunder for de sælgende virksomheder, andelen af kundernes samlede omkostninger ved et køb hos sælger, i hvor høj grad produktet er standardiseret, således at det kan købes hos flere sælgere og endelig markedets gennemsigtighed 25. Dongs kunder består af private og erhvervskunder indenfor el og varme. Hvad de private angår, vil disse have svært ved decideret at presse prisen ved at spille Dong ud imod en af konkurrenterne. Dette skyldes, at el og varme må siges at være meget standardiserede produkter. Derudover forhandles aftaler til private ikke hjem enkeltvis, men sælges som et fast produkt med abonnementspris. Til erhvervskunder forhandles prisen individuelt 26. Det gælder dog kun for abonnementet og ikke prisen pr. enhed, kunden forbruger under aftalen. Erhvervskunderne kan derfor forsøge at presse Dongs priser ved at henvende sig til flere el- og varmeudbydere. Dette må siges at være en styrke for kunderne Leverandørernes styrker Leverandørernes styrker dækker over udbuddet af mulige leverandører. Hvis virksomhedens produkter består af særlige materialer og halvfabrikata, som ikke umiddelbart kan anvendes i andre produkter, øges leverandørens styrke. Derudover kan der ligge en trussel i integration fremad i værdikæden. Dette er muligt, hvis en leverandør indser, at det er rentabelt at udvide dennes forretningsforetagende et trin længere frem i værdikæden. Dette vil betyde, at leverandøren æder sig ind på den oprindelige virksomheds marked 27. Dongs leverandører omfatter bl.a. sælgere af naturgas, kul, biomasse, vindmøller og byggeprodukter. Truslen fra Dongs leverandører af kul og naturgas må siges at være svag, i og med at Dong dels forsøger at reducere brugen af kul, og selv forsøger at producere naturgassen i så stort omfang som muligt. Kul udleder meget CO 2, og derfor forsøger Dong at nedbringe brugen af kul. Derved vil kulleverandøren stå svagere og svagere med tiden overfor Dong. Når Dong udvider eller opfører havvindmølleparker, skal der handles vindmøller og byggematerialer. Leverandøren af vindmøllerne står stærkt overfor Dong, i og med at de ved, at Dong vil fortsætte med at investere i vindmøllerne. Ydermere er vindmølleindustrien ikke overbefolket med virksomheder, der kan tage imod større ordrer. Der er nogle få store (Vestas og Siemens), som står for det meste af handlen. Derudover er vindmøller som produkt relativt standardiseret, så de vil være lette at sælge, såfremt Dong skulle springe fra en aftale. 25 Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse. 4. udgave. Bent Schack; s Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse. 4. udgave. Bent Schack; s

19 Substitution Dette begreb dækker over trusler fra produkter, der kan gå ind og erstatte det, som virksomheden producerer. Dette kan være substitutter både på serviceydelser og produkter 28. Truslen fra substituerende produkter kan kort opsummeres til jordvarme, solvarme osv. Det vurderes, at disse ikke er alvorlige trusler imod Dong. Det vil dog nedbringe forbruget hos kunden ved installation af et af disse systemer, hvilket betyder mindre profit til Dong. En egentlig trussel imod Dong kunne være på området med serviceydelser og rådgivning. Her kunne der være en trussel fra virksomheder, der rådgiver bedre og mere upartisk end Dongs egne rådgivere, som må antages at være farvede af Dongs interesser Konkurrenceintensitet Rentabiliteten i en branche er i høj grad afhængig af konkurrenceintensiteten i denne branche. Hvis der er tale om en branche, hvor der er mange virksomheder, og disse er nogenlunde ligestillede, vil der højst sandsynlig være intens konkurrence. Dette har f.eks. betydning for de priser, de forskellige virksomheder kan tilbyde. Derudover er konkurrenceintensiteten afhængig af, hvor meget de forskellige virksomheder kan differentiere deres produkter fra hinanden. Konkurrenceintensiteten er ligeledes afhængig af væksten i branchen. Er der lav vækst vil konkurrenceintensiteten være høj, hvorimod konkurrenceintensiteten vil være lav ved høj vækst 29. På det danske marked er Dong en af de store spillere. Hvad angår havvindmøller sidder Dong på 45% af det danske marked. For el- og varmeproduktion står Dong for henholdsvis 54% og 35% af det danske marked. Ved el- og gassalg sidder Dong på 20% og 29% af markedet. Distributionsmæssigt sidder Dong på 28% af markedet, hvad el angår, og 29% for gassens vedkommende 30. På det danske marked findes der mange elog varmudbydere. Hvad det danske marked angår, må Dong Energy siges at være den store spiller på baggrund af ovenstående markedsandele. Men de mange virksomheder, der findes indenfor energibranchen kan betyde, at konkurrenceintensiteten på det danske marked må antages at være høj. I og med at det stort set er det samme produkt, de sælger, og de stort set kun differentierer sig på produktionen, må det siges, at konkurrencen er intens. Der konkurreres på priser. Da det antages, at Dong er den store spiller, medfører dette også nogle fordele i forhold til de resterende andre virksomheder. Uden for Danmarks grænser er situationen dog en helt anden. Her vurderes Dong til at være en af de mindre spillere. Af konkurrenter i det nordiske marked, af samme størrelse som Dong, kan fremhæves Statkraft, REC og Fortum. De helt store spillere på det europæiske marked er EDF, E.ON, RWE, GDF suez, ENEL, Vattenfall, Iberdrola og EnBW 31. Disse har efter liberaliseringen af el- og gasmarkedet fået adgang til det danske marked, hvilket betyder øget konkurrenceinternsitet. Samtidig har det betydet, at Dong har fået mulighed for at entrere på andre markeder end det danske Intern analyse Den interne analyse af Dong Energy bygger på en analyse af virksomhedens værdikæde. Ved værdikædeanalyse skelnes der imellem primære aktiviteter og supportaktiviteter. Virksomhedens primære aktiviteter består af selve produktionen, opdelt i fem katagorier; indgående logistik, operationer, udgående logistik, 28 Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse. 4. udgave. Bent Schack; s Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse. 4. udgave. Bent Schack; s Dongs årsrapport 2011 s. b 31 Competitive situation. Vattenfall: 15

20 salg & marketing og service. Supportaktiviteter dækker over fire katagorier; virksomhedsstruktur, human ressource management, teknologisk udvikling og indkøb. Derudover er der en margin, som dækker over al værditilvækst, både under primære og supportaktiviteter 32. Figur 3-5 Værdikædeanalyse Virksomhedens infrastruktur Human ressoucre management Teknologisk udvikling Indgående logistik Operationer Udgående logistik Salg & Marketing Service indkøb i værdikæden Kilde: Egen tilvirkning Ovenstående figur illustrerer processerne i værdikæden beskrevet ovenfor. Virksomhedens indgående logistik dækker over de afdelinger, der modtager varer fra leverandører og står for distribueringen af disse varer internt i virksomheden. Det dækker ydermere over transport af råstoffer, udvundet af Dong selv i virksomheden 33. Dongs indgående logistik fra egen produktion kommer fra diverse olie- og gasledninger fordelt i Nordsøen. Dette led kan sidestilles med Dongs forretningsområde exploration & roduction 34. Derefter deles de indgående materialer op og fragtes dertil, hvor det skal anvendes eller raffineres, således at det bliver anvendeligt. Af Dongs egenproduktion af olie og gas kom i % fra norske felter, og de resterende 18% kom fra danske felter. Derudover ligger Dong inde med reserver svarende til 17 års produktion. Helt specifikt har Dong vurderet, at en reparation af platformen Siri har været nødvendig for at forlænge platformens levetid indtil Ydermere er der gjort nye fund i det danske felt. Disse fund vil selvsagt bidrage til den fremtidige forsyningssikkerhed og værdiskabelse. Derudover har Dong udviklet en model for kommerciel udbygning og produktion. Denne model gør de mindre felter, som Oselvar og Trym, mere attraktive. Derudover har Dong i området mellem Shetlandsøerne og Færøerne gjort en række fund af både olie og gas. De fleste af disse fund er nu under vurdering. Et enkelt felt er dog allerede under opførelse. Yderligere har Dong købt sig til at være eneejer af hele Siri-feltet til overtagelse ultimo Derudover er der en trussel herfra i form af transport af olie og gas. Dette foregår typisk ved hjælp af rørledninger osv. Dongs produktion er omfattet af forretningsområderne Wind Power og Thermal Power. Wind Power håndterer selvsagt alt, hvad der har med vindmøller at gøre. Thermal Power dækker over el og varme udvundet fra fossile brændstoffer samt naturgas og biomasse. Selve produktionen af el og varme foregår på forskellige kraftværker spredt ud i det danske land. De forskellige værker fyrer med forskellig brændsel. Nogle anvender affald, imens andre bruger kul, biomasse, olie osv. Det er her, der kan ske en værditilvækst i forbindelse med produktion af el og varme. Her integreres de bedste af ideerne til reduktion af CO 2 udslippet. 32 Strategic Management; 5. udgave. Richard Lynch; s Strategic Management; 5. udgave. Richard Lynch; s Dongs årsrapport 2011 s.18-19, 25,

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed?

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed? Hvad tilbyder vi? Processen Hvilke informationer får du? Eksempel på værdiansættelse Værdiansættelse af mellemstore virksomheder SWOT-analyse Indtjeningsmultipler Kontantværdi Følsomhedsananlyse Fortrolighed

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015 Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier September 2015 Introduktion Udbuddet består af op til 1.250.000 aktier til en fast pris på 20 kr. pr. aktie. En investering i

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Anders Stouge Energi Industrien I DI Dansk Gas Forenings årsmøde 15.-16. november 2007 Hotel Nyborg Strand Disposition Kort om Energi Industrien Eksport-status

Læs mere

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013)

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013) Dato Maj 2013 Ref. LA & DHA Indhold 1. Indledning... 3 2. Markedsandele i den tyske varmeforsyning... 3 3. Udvikling på fjernvarmemarkedet... 3 4. Prisstrukturer... 4 5. Vedvarende varme... 4 6. Lovmæssige

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023 Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Indhold Esbjerg Havn - En kommunal selvstyrehavn Lidt tal Forretningsområder

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

en reduktion i energiforbruget Copyright ThomasPlenborg

en reduktion i energiforbruget Copyright ThomasPlenborg Økonomiske konsekvenser af en reduktion i energiforbruget g 1 Formål Metoder til måling af økonomiske konsekvenser Eksempler på (økonomiske) konsekvenser af energibesparende tiltag Økonomiske konsekvenser

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP. Christian Huus Jensen, COWI

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP. Christian Huus Jensen, COWI Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP Christian Huus Jensen, COWI Forretningsplan indhold Projektets output A28 (maks1 side) Markedet og kunder A29 (maks½ side) Forretningsgrundlag

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Køb af virksomhed Værdiansættelse og Finansiering v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Hvad er værdien af en virksomhed? Den værdi, som virksomheden kan handles til på et givet tidspunkt mellem

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25.

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25. OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København Elektronisk fremsendelse Selskabsmeddelelse 27/2007 Silkeborg, den 25. oktober 2007 ITH Industri Invest A/S har fokuseret sin investeringsstrategi

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Analyse af capabiliteter

Analyse af capabiliteter Analyse af capabiliteter Ressourceanalysen deles op indenfor fire områder [s245]: Kapitel 6: Analysing resources basics Kapitel 7: Analysing human resources Kapitel 8: Analysing financial resources Kapitel

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

IR i farligt farvand v/ Ole Søeberg, TrygVesta DIRF dag 2009 9. september 2009

IR i farligt farvand v/ Ole Søeberg, TrygVesta DIRF dag 2009 9. september 2009 1 09.09.2009 IR i farligt farvand v/ Ole Søeberg, TrygVesta DIRF dag 2009 9. september 2009 Agenda 2 09.09.2009 Kort om TrygVesta marked, forretningsmodel og finansiel størrelse EPS udviklingen inkl. 2011

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Strategisk analyse og værdiansættelse af Dong Energy A/S

Strategisk analyse og værdiansættelse af Dong Energy A/S Cand.merc.aud studiet Institut for Regnskab og Revision Copenhagen Business School 2008 Kandidatafhandling Strategisk analyse og værdiansættelse af Dong Energy A/S Strategic analysis and valuation of Dong

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere