29 Direkte instruktion 0,59 30 Taktile stimuleringsprogrammer 0,58 31 Mestringslæring 0,58 32 Arbejdseksempler 0,57 33 Visuelt perceptionsprogram

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "29 Direkte instruktion 0,59 30 Taktile stimuleringsprogrammer 0,58 31 Mestringslæring 0,58 32 Arbejdseksempler 0,57 33 Visuelt perceptionsprogram"

Transkript

1 Bilag 1 Hatties rangliste over påvirkningsfaktorer på elevers præstationer. John Hattie vurderer at man skal sigte på en effektstørrelse på minimum 0,4. 1 Selvrapporterede karakterer/elevforventninger 1,44 2 Piaget-programmer 1,28 3 Respons på intervention 1,07 4 Lærertroværdighed 0,90 5 Formativ evaluering 0,90 6 Mikroundervisning 0,88 7 Klassediskussioner 0,82 8 Helhedsinterventioner for læringshæmmede elever 0,77 9 Lærertydelighed 0,75 10 Feedback 0,75 11 Gensidig undervisning 0,74 12 Lærer-elev-relationer 0,72 13 Øvelser med mellemrum vs. koncentreret 0,71 14 Metakognitive strategier 0,69 15 Acceleration 0,68 16 Klasserumsadfærd 0,68 17 Ordforrådsprogrammer 0,67 18 Gentagne læseprogrammer 0,67 19 Kreative programmer og præstationer 0,65 20 Tidligere præstationer 0,65 21 Selvverbalisering og selvspørgsmål 0,64 22 Studiefærdigheder 0,63 23 Undervisningsstrategier 0,62 24 Undervisning i problemløsning 0,61 25 Ikke-etikettering af eleverne 0,61 26 Forståelsesprogrammer 0,60 27 Begrebskort 0,60 28 Kooperativ vs. individualistisk læring 0,59 1

2 29 Direkte instruktion 0,59 30 Taktile stimuleringsprogrammer 0,58 31 Mestringslæring 0,58 32 Arbejdseksempler 0,57 33 Visuelt perceptionsprogram 0,55 34 Elevformidling 0,55 35 Kooperativ vs. kompetitiv læring 0,54 36 Fonetisk undervisning 0,54 37 Elevcentreret undervisning 0,54 38 Sammenhæng i klasserummet 0,53 39 Prænatal fødselsvægt 0,53 40 Kellers mestringslæring 0,53 41 Kammeratpåvirkninger 0,53 42 Klasseledelse 0,52 43 Udendørs/eventyrprogrammer 0,52 44 Hjemmemiljø 0,52 45 Socioøkonomisk status 0,52 46 Interaktive videometoder 0,52 47 Professionel udvikling 0,51 48 Mål 0,50 49 Spilleprogrammer 0,50 50 Ny chance-programmer 0,50 51 Forældreinvolvering 0,49 52 Smågruppelæring 0,49 53 Undersøgelseslæring 0,48 54 Koncentration/vedholdenhed/engagement 0,48 55 Skoleeffekter 0,48 56 Motivation 0,48 57 Undervisningens kvalitet 0,48 58 Tidlig intervention 0,47 59 Selvopfattelser 0,47 60 Førskoleprogrammer 0,45 2

3 61 Skriveprogrammer 0,44 62 Lærerforventninger 0,43 63 Skolestørrelse 0,43 64 Naturvidenskabsprogrammer 0,42 65 Kooperativ læring 0,42 66 Eksponering for læsning 0,42 67 Adfærdsorganisatorer/ledsagende spørgsmål 0,41 68 Matematikprogrammer 0,40 69 Reduktion af angst 0,40 70 Sociale færdighedsprogrammer 0,39 71 Integrerede læreplansprogrammer 0,39 72 Uddybning/udvidelse 0,39 73 Skoleledere 0,39 74 Karriereinterventioner 0,38 75 Tidsforbrug på opgaven 0,38 76 Psykoterapeutiske programmer 0,38 77 Computerassisteret undervisning 0,37 78 Supplerende hjælpemidler 0,37 79 Programmer til tosprogede elever 0,37 80 Drama/kunstprogrammer 0,35 81 Kreativitet i forhold til præstationer 0,35 82 Holdninger til matematik/naturvidenskab 0,35 83 Testningshyppighed/effekter 0,34 84 Reduktion af forstyrrende adfærd 0,34 85 Forskellige undervisningsmetoder og kreativitet 0,34 86 Simulationer 0,33 87 Induktiv undervisning 0,33 88 Etnicitet 0,32 89 Lærereffekter 0,32 90 Medicin/stoffer 0,32 91 Undersøgelsesbaseret undervisning 0,31 92 Systemansvarlighed 0,31 3

4 93 Gruppeinddeling efter evner for begavede elever 0,30 94 Hjemmearbejde 0,29 95 Hjemmebesøg 0,29 96 Motion/afslapning 0,28 97 Ikke-segregering af elever 0,28 98 Undervisning i testtagning og coaching 0,27 99 Brug af lommeregnere 0, Frivillige hjælpelærere 0, Fravær af sygdom 0, Konventionel undervisning 0, Værdi/moralundervisningsprogrammer 0, Kompetitiv vs. individualistisk læring 0, Programmeret undervisning 0, Sommerskole 0, Økonomi 0, Religiøse skoler 0, Individualiseret undervisning 0, Visuelle/audiovisuelle metoder 0, Helhedsreformer i undervisningen 0, Lærers verbale evner 0, Klassestørrelse 0, Friskoler 0, Evner-metoder-interaktioner 0, Ekstracurriculære programmer 0, Læringshierarkier 0, Sam-/holdundervisning 0, Personlighed 0, Gruppeinddeling inden for klassen 0, Specielle collegeprogrammer 0, Familiestruktur 0, Skolevejledning 0, Webbaseret læring 0,18 4

5 125 Undervisning tilpasset læringsstile 0, Lærers umiddelbare feedback 0, Hjemmeskoleprogrammer 0, Problembaseret læring 0, Sætningskombineringsprogrammer 0, Mentorprogrammer 0, Holddeling efter evner 0, Kost 0, Køn 0, Læreruddannelse 0, Fjernundervisning 0, Lærers viden om faget/emnet 0, Ændring af skolens kalender/timeplaner 0, Undervisningsstøtte uden for skolen 0, Perceptuelle/motoriske programmer 0, Læsning efter helhedsmetoden-programmer 0, Elevers etniske diversitet 0, Kollegier på college 0, Klasser med forskellige klassetrin eller alderstrin 0, Elevkontrol med læringen 0, Åbne vs. traditionelle læringsrum 0, Sommerferie -0, Velfærdspolitiske programmer -0, Gå et år om -0, Fjernsyn -0, Mobilitet -0,34 (Romme-Mølby 2013) 5

Sagsbehandler AVENG. Sagsnr.

Sagsbehandler AVENG. Sagsnr. Frederikssund Kommune Att.: Økonomi Torvet 2 3600 Frederikssund oekonomi@frederikssund.dk Dato 19. september 2014 Sagsbehandler AVENG Sagsnr. JÆGERSPRIS SKOLE Møllevej 90/100 3630 Jægerspris Hørringssvar

Læs mere

GL Seminar 21. marts 2013 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

GL Seminar 21. marts 2013 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet GL Seminar 21. marts 2013 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet FØRST - UNDERSØGELSEN GYMNASIER DER RYKKER Undersøgelsesmetode Peters

Læs mere

København, 25. september Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet

København, 25. september Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet Skolereformen forældre og skolebestyrelser København, 25. september 2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1

Læs mere

Ledelse af læring og Visible learning

Ledelse af læring og Visible learning Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret

Læs mere

Slides fra temaaften om Ny skole 22. januar 2014. Foreløbige anbefalinger fra arbejdsgrupperne

Slides fra temaaften om Ny skole 22. januar 2014. Foreløbige anbefalinger fra arbejdsgrupperne Slides fra temaaften om Ny skole 22. januar 2014 Foreløbige anbefalinger fra arbejdsgrupperne Ny skole Arbejdsgruppen Udvikling af undervisningen Arbejdsgruppe: Udvikling af undervisning Skolepædagog Lone

Læs mere

Status på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf

Status på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf NÆRUM SKOLE Status på arbejdet med Synlig læring Fruerlund 9 2850 Nærum tlf 46 11 48 60 naerumskole@rudersdal.dk Hvorfor John Hattie newzealandsk professor Synlig læring er udviklet på baggrund af store

Læs mere

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens

Læs mere

Læringsmiljø og organisering af undervisning Niels Egelund Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning

Læringsmiljø og organisering af undervisning Niels Egelund Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Læringsmiljø og organisering af undervisning Niels Egelund Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Otterup 18. september 2010 Uddannelsesforskningen i Norden

Læs mere

Små og store skoler -et notat om forskningen

Små og store skoler -et notat om forskningen Små og store skoler -et notat om forskningen Nærværende notat søger at kortlægge, hvad der er forskningsmæssigt belæg for i forhold til kvalitet og skolestørrelse. Når sammenhængen mellem kvalitet og skolestørrelse

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Skolereformen under pædagogisk lup Hvad betyder bevægelsen fra undervisning til læring

Skolereformen under pædagogisk lup Hvad betyder bevægelsen fra undervisning til læring Skolereformen under pædagogisk lup Hvad betyder bevægelsen fra undervisning til læring Cand. pæd. psyk. Peter Wick And-wi-pep@parknet.dk Tel. 4143 9272 Den store reform og Den lille reform Forskellige

Læs mere

Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler

Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler Jørgen Balling Rasmussen og Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet Side 1 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne, UVM, dec. 2012 Mål Regeringens overordnede

Læs mere

Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering

Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering s Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering Af lektor Jørgen T. Østergaard, jtos@phmetropol.dk Forskningen

Læs mere

Status på skolereformarbejdet i Greve

Status på skolereformarbejdet i Greve Status på skolereformarbejdet i Greve - hvordan er vi kommet fra start? Oplæg i Skolerådet 170914 Forpligtende samarbejder og partnerskaber Skolerne er godt i gang med at indgå konkrete aftaler! Der er

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Udvikling & Evaluering, 213 De ansattes tilkendegivelser Alle ansatte mener, at skolen har udviklet sig fagligt bedre, siden udviklingsprojektet er startet.

Læs mere

Hvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

Hvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvad kendetegner generelt den gode skole? Hvad særlige udfordringer

Læs mere

Pink Floyd: Louder than words

Pink Floyd: Louder than words Pink Floyd: Louder than words Reformen fortsat... Realisering på Havrehedskolen Implementering Realisering Holde fast i det der virker Udvikle på det der kan komme til at virke Føje ny viden til Ny bevidsthed

Læs mere

Forandringselementer hvordan kommer man fra idealet om inklusion ud til praksis? Camilla Brørup Dyssegaard

Forandringselementer hvordan kommer man fra idealet om inklusion ud til praksis? Camilla Brørup Dyssegaard Forandringselementer hvordan kommer man fra idealet om inklusion ud til praksis? Camilla Brørup Dyssegaard Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles Tre grundformer for viden: Episteme:

Læs mere

Motivation i fremtidens gymnasium

Motivation i fremtidens gymnasium Motivation i fremtidens gymnasium Gymnasiedage Onsdag d. 23. september 2015 Lisbeth Pedersen Lektor og kursusleder IBC Kolding Ekstern lektor ved IKV, SDU lpe@ibc.dk lisbethp77@gmail.com Hvorfor fokus

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

FEEDBACK OG LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE THOMAS HERTEL H.C. ANDERSEN BØRNEHOSPITAL

FEEDBACK OG LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE THOMAS HERTEL H.C. ANDERSEN BØRNEHOSPITAL FEEDBACK OG LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE THOMAS HERTEL H.C. ANDERSEN BØRNEHOSPITAL FEEDBACK I ANTIKKEN Galen s feedback til en uddannelsessøgende: Galen fra Pergamon, 129-216 e.kr. LÆRINGSUDVIKLING LÆGELIG

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Ved Flemming Olsen Formand for BKF s skolenetværk Januar 2015

Ved Flemming Olsen Formand for BKF s skolenetværk Januar 2015 Kunstens og Kulturens møde med børn og unge, og værdien heraf! og Hvordan får vi dette møde til at spille sammen med den åbne skole og den understøttende undervisning i den nye Folkeskole? Ved Flemming

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

Læreren som forsker. I eget klasserum. I skolens læringsmiljø. - Et fælles videnskabeligt sprog

Læreren som forsker. I eget klasserum. I skolens læringsmiljø. - Et fælles videnskabeligt sprog Læreren som forsker I eget klasserum I skolens læringsmiljø - Et fælles videnskabeligt sprog Hvorfor er vi her i dag? Fordi vi er stolte af at arbejde som lærere, og fordi vi udmærket ved, at vi er de

Læs mere

Mod en evidensinformeret praksis

Mod en evidensinformeret praksis Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:

Læs mere

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering 16. januar 2013 Undervisningsdifferentiering Hotel Hvide Hus, Køge 16. januar 2013 Jens Rasmussen Udfordringer Svage og stærke elever Flere svage og færre rigtigt gode læsere end fx Finland Halvt så mange

Læs mere

Uge 8 2015 19. februar 2015

Uge 8 2015 19. februar 2015 Ny NYHEDSBREV Uge 8 2015 19. februar 2015 1. Tak for velkomst 2. Ny vikar 3. Ny fordeling af personalet 4. Samtaler vedrørende tidsregistrering 5. Orientering om emner til drøftelse fra ledelsesmøder 6.

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Virkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge:

Virkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge: Virkningsfuld undervisning, vejledning og praktik Bent B. Andresen Aarhus Universitet, bba@mail.dk Fejlslutninger Eksempler: En rejse starter med det første skridt Én undervisningsmetode virker bedst En

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler

Læs mere

Differentieret undervisning

Differentieret undervisning Differentieret undervisning Lav en workshop, hvor du/i lærer os andre noget om differentieret undervisning Workshoppen skal vare 45 minutter Giv workshoppen et navn Lise skal have navnet senest fredag

Læs mere

Evaluering - med fokus på eleven, som den lærende

Evaluering - med fokus på eleven, som den lærende Evaluering - med fokus på eleven, som den lærende Skoletjenesten d. 08.05.19 Birgit Schøn Konsulent Kompetencehuset Heckmann kompetencehusetheckmann.dk bs@kompetencehusetheckmann.dk facebook.com/kompetencehusetheckmann

Læs mere

OECD- rapport Equity and Quality

OECD- rapport Equity and Quality OECD- rapport Equity and Quality Hovedpunkter A. Der er en udfordring og det kan betale sig at håndtere den I OECD- landene opnår hver femte i gennemsnit ikke et basalt minimumsniveau af kompetencer til

Læs mere

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft

Læs mere

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING DIDAKTIK: AT FINDE OG GIVE SVAR Vigtigt er det i første omgang bare, at der i undervisningens øjemed ikke bare kan gøres, hvad man lige har lyst

Læs mere

Det formative sprog. - workshop til konferencen om social resiliens

Det formative sprog. - workshop til konferencen om social resiliens Det formative sprog - workshop til konferencen om social resiliens Celine Ferot cand.pæd.soc Pædagogisk konsulent i CFU-UCL. Crlf@ucl.dk Sproget er som en lygte. Det vi taler om, er det vi bliver i stand

Læs mere

Gymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker?

Gymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker? Gymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker? - Konklusioner fra fire runders udviklingsarbejder med udblik til anden forskning Slutkonference for 3. og 4. runde af udviklingsprojekter om gymnasiefremmede

Læs mere

Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet

Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet kl. 09.30 Morgenmad Kl. 10.00 Velkomst v./jan Christensen og Ebbe Hargbøl Hvad siger data fra elevtrivselsundersøgelserne om vores evne til at give feedback til

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Udvikling & Evaluering, 2013 Forældrenes tilkendegivelser Et relativt stort flertal mener, at skolen har udviklet sig fagligt bedre, siden udviklingsprojektet

Læs mere

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen

Læs mere

PIXI-LUP for den pædagogiske assistentuddannelse til praktikken

PIXI-LUP for den pædagogiske assistentuddannelse til praktikken PIXI-LUP for den pædagogiske assistentuddannelse til praktikken PIXI-LUP en for den pædagogiske assistentuddannelse er udarbejdet med afsæt i Den Lokale Undervisningsplan. For uddybning af temaerne henvises

Læs mere

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske

Læs mere

Læs evt. mere her:

Læs evt. mere her: Hvorfor mediepatruljer? Børn og unge i dag bruger helt generelt ganske megen tid med og på digitale medier, platforme og teknologier, og det traditionelle møde ansigt til ansigt er suppleret af virtuelle

Læs mere

Læreruddannelsen i Århus samfundsfag. Leif Brondbjerg og Carsten Linding Jakobsen

Læreruddannelsen i Århus samfundsfag. Leif Brondbjerg og Carsten Linding Jakobsen Læreruddannelsen i Århus samfundsfag Leif Brondbjerg og Carsten Linding Jakobsen 1 Samfundsfag i skolen - En undersøgelse af samfundsfag 2010 i Danmark med fokus på politiske kundskaber, demokratisk dannelse

Læs mere

UNDERVISERENS VIDENSFUNDAMENT

UNDERVISERENS VIDENSFUNDAMENT UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING MED SÆRLIGT FOKUS PÅ DISSES BETYDNING FOR TEORI/PRAKSIS 15. M 2016 UNDERVISERENS VIDENSFUNDAMENT Pædagogisk praksisviden Pædagogik og didaktik

Læs mere

Geert Allermand og René Nordin Bloch

Geert Allermand og René Nordin Bloch Geert Allermand og René Nordin Bloch Formål med de 45 min. Oplæg om de fem pejlemærker - Hvad ser vi, hvad er det evt. nye? (15 min.) Caferunde (25 min.): - Hvilke udfordringer har I? - Hvad har I af spændende

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau II

Uddannelsesplan praktikniveau II Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

It på folkeskoleområdet Helsingør kommune:

It på folkeskoleområdet Helsingør kommune: It på folkeskoleområdet Helsingør kommune: 1. Der er opsat 512 interaktive tavler til dækning af samtlige klasse- og faglokaler samt div. personalerum 2. Alle lærere har fået egen Netbook stillet til rådighed

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Ordrup Skole - Synlig læring

Ordrup Skole - Synlig læring Ordrup Skole - Synlig læring Synlig læring - Tankesættet Det er kvaliteten af det pædagogiske arbejde, der gør hele forskellen. Børnene af i dag skal kunne fungere i en anderledes voksenverden, end den

Læs mere

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Kendetegn - underyder. Navne (alle dem du kan komme på, som opfylder kendetegnene) Får dårlige resultater på test og prøver

Kendetegn - underyder. Navne (alle dem du kan komme på, som opfylder kendetegnene) Får dårlige resultater på test og prøver Skema til identifikation af underydere. Arbejd med det horisontalt og tænk på hele klassen ved hvert spørgsmål. Optræder et navn mere and halvdelen af gangene er der sandsynlighed for at eleven er underyder.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

It i den daglige undervisning

It i den daglige undervisning It i den daglige undervisning Læreplanernes krav Alle niveauer - Fagligt mål: anvende it-værkt rktøjer til løsning l af givne mat. problemer C, ingen specielle krav, men Tilrettelæggelse mhp højere niveau

Læs mere

SKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI

SKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI SKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI FORMÅL At lære af internationale erfaringer med et særligt fokus på effekt At få viden om hvor meget

Læs mere

Strategi faglighed, fornyelse og fællesskab

Strategi faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 strategi Strategigruppens arbejde med de indkomne forslag fra strategidagen Vores vision er, at vi vil sende ansvarlige, nysgerrige

Læs mere

Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren

Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren Kurset er datofastsat således: Endelig tilmelding: 1. juli 2013 til Martin Brolin på email: martin.b.brolin@hotmail.com.

Læs mere

Velkommen til dialogmøde

Velkommen til dialogmøde Velkommen til dialogmøde Workshop om feedback Sygeplejerskeuddannelsen Agenda Velkommen Kort oplæg om feedback teori ved Ulla Gars og Julie Tejmers Gruppedrøftelse af arbejdsspørgsmål Præsentation og opsamling

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Notatet er en del af EVA s forundersøgelse til undersøgelsen af Undervisning på mellemtrinnet, som offentliggøres medio 2014.

Notatet er en del af EVA s forundersøgelse til undersøgelsen af Undervisning på mellemtrinnet, som offentliggøres medio 2014. Notat God og motiverende undervisning på mellemtrinnet Fem vigtige elementer i god undervisning I dette notat beskriver EVA, hvilke bud forskningen har på, hvad der er god og motiverende undervisning i

Læs mere

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen. Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i

Læs mere

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Indhold 1. Introduktion 2. PIRLS og TIMSS resultaterne

Læs mere

Talentundervisning i eud

Talentundervisning i eud Talentundervisning i eud Erfaringer fra CoE - projektet Lektor Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse Hvad vil jeg sige noget om? Forskningsprojektet: 1) Pædagogisk-didaktisk praksis i talentundervisning

Læs mere

Virksomhedsstrategi 1,0

Virksomhedsstrategi 1,0 Ringsted Kommune Virksomhedsstrategi 1,0 Søholmskolen Peter Olaf Lund 2016-18 S k j o l d e n æ s v e j 7 0 4 1 7 4 J y s t r u p Indhold Indledning om data.... 1 Procesbeskrivelse... 1 Læsevejledning...

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Claus Niller

Resultatlønskontrakt for rektor Claus Niller Resultatlønskontrakt for rektor Claus Niller 1.8.2019 31.7.2020 Formål med kontrakten Kontrakten er indgået mellem bestyrelsen for Roskilde Katedralskole ved formand Kasper Nyholm, næstformand Sune Lægaard

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser 1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser

Læs mere

Relationer i folkeskolen

Relationer i folkeskolen VIA UNIVERSITY COLLEGE, LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Relationer i folkeskolen Eksamensopgave i Almen Didaktik Tina W. Mortensen 186578 og Mette K. Lukassen 186578 Vejleder: Anja Madsen Kvols 01-06-2015

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de

Læs mere

DIN Årskonference 2019

DIN Årskonference 2019 DIN Årskonference 2019 Workshop 1 Implementeringsforståelser og praksis i projektet Plads til forskellighed v. Lektor, ph.d. Jens H. Lund, Professionshøjskolen VIA, Forskningsprogrammet Professionsdidaktik

Læs mere

Hvad kendetegner Den gode skole. Fremtidens Skole i FMK

Hvad kendetegner Den gode skole. Fremtidens Skole i FMK Hvad kendetegner Den gode skole Fremtidens Skole i FMK Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen (2013, Søren Winther, SFI) Analysen viser, at eleven gennemsnitligt opnår de bedst faglige

Læs mere

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer

Læs mere

Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund

Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Undervisningsministeriets informationsmøde, Kolding 26. oktober 2009 At være konsulent Bidrage til udfomningen af kommunens skolepolitik

Læs mere

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018 Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert

Læs mere

Kvalitet i undervisningen kort fortalt. Hvad peger forskningen på?

Kvalitet i undervisningen kort fortalt. Hvad peger forskningen på? Kvalitet i undervisningen kort fortalt Kvaliteten af undervisningen er afhængig af Lærere der besidder Pædagogisk relationskompetence (lærernes evne til at skabe et godt miljø). Didaktisk ekspertise (lærerens

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Coaching kursus med Michael Frost specielt for frivillige ildsjæle

Coaching kursus med Michael Frost specielt for frivillige ildsjæle Coaching kursus med Michael Frost specielt for frivillige ildsjæle Kurset er datofastsat således: Endelig tilmelding: Senest 30. juni 2014 til Martin Brolin på email: martin.b.brolin@hotmail.com. Modul

Læs mere

Klasseledelse og releationskompetence

Klasseledelse og releationskompetence Klasseledelse og releationskompetence [Lær at se på egen praksis] 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Frafaldsårsager...3 Hvad er klasseledelse? Et entydigt begreb?...4 God klasseledelse...4 Lederskabets

Læs mere

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.

Læs mere

Fra best practice til next practice. Nørremarksskolen 2011

Fra best practice til next practice. Nørremarksskolen 2011 Fra best practice til next practice Nørremarksskolen 2011 Den generelle udfordring At udvikle skolen væk fra industrisamfundets skole hen imod det moderne informations- og videnssamfund Den konkrete udfordring

Læs mere

Evaluering og feedback i matematikundervisningen. Sommeruni, august 2015

Evaluering og feedback i matematikundervisningen. Sommeruni, august 2015 Evaluering og feedback i matematikundervisningen Sommeruni, august 2015 Forskellige hensigter med evaluering Hvad evalueres? Af hvem? Hvorfor? Elevens læringsudbytte Læreren For at kunne give feedback,

Læs mere

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner

Læs mere

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på

Læs mere

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal

Læs mere

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com

Læs mere

Matematikkommission Læreplaner og it

Matematikkommission Læreplaner og it INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG, KU Matematikkommission Læreplaner og it Matematikkommissionsrapport CAS indtager imidlertid for matematik en særstilling blandt de digitale teknologier: CAS er entydigt matematisk,

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer: Fælles Mål Indsigter fra pædagogisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder

Læs mere

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole Kriterier for god undervisning på Næsby Skole 1. Tydelig struktur på undervisningen Læreren taler i et forståeligt sprog Eleverne ved, hvad opgaverne går ud på Eleverne kender dagsordenen for lektionen/dagen

Læs mere

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes

Læs mere