17.40 Frederiksberg Kommune som myndighed v/ Susanne Jacobsen, Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen

Transkript

1 Program Velkomst v/ Frederiksberg Forsyning og borgmester Jørgen Glenthøj Hvordan sikrer du mod oversvømmelser? v/ ingeniør Erling Holm Frederiksberg Kommune som myndighed v/ Susanne Jacobsen, Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen Hvordan forsikrer du dig? v/ Riccardo Krogh Pescatori, Forsikring & Pension Afslutning og forplejning Cafebordssnak stil dine spørgsmål til aftenens eksperter

2 Regnvand som ressource Overføring af Viden og erfaring Foto- : Erling Holm ApS erling.holm@mail.dk

3 Erling Holm Afløbstekniker, civilingeniør, kloakmester i mere end 35 år. Fotograf Intensivt studeret Lokal Anvendelse af Regnvand seneste 15 år i flere verdensdele Erling Holm ApS

4 Spildevand & Regnvand

5 Inde ved huset

6 Mange muligheder for skader Mennesket vil altid nå stadig højere, men vandet løber fortsat mod det laveste punkt Taoist

7

8 Luk af

9 Undgå kloakvand

10 Gør det enkelt

11 Luk af Pumpe Ventil

12 Undgå fugtskader Terræn Dræning

13 Lokal Anvendelse af Regnvandet

14 Regulere terræn / Vand ud på jorden Jyske Lov, 1241: - ingen maa fremkalde Oversvømmelse paa anden Mands Jord uden hans Vilje Fortsat i Vandløbsloven

15 Faskine Permeabel indkørsel Grønt tag (& vægge) Opsamling til havevanding / bilvask Opsamling til toilet og tøjvask Nedsivning på græsplænen Regnbed Render mv..

16 Muligheder Lulu

17 Ud på jorden Ned i jorden I stedet for bare ned i jorden

18 Modellere terrænet

19

20 Se på havearealet Foran, bagved, faldet

21 Vandføring og Volumen φ x A x i for år & for 10 (60) min. 1,0 x 0,0100 x 140 l/sek x 1,44 = 2,0 l/sek for 100 m2 2 l/sek x 600 sek = 1,2 m3 for 100 m2 (7,2 m3) 1,0 x 0,0100 x 190 l/sek x 1,44 = 2,7 l/sek for 100 m2 2,7 l/sek x 600 sek = 1,6 m3 for 100 m2 (9,6 m3) 1,0 x 0,0100 x 230 l/sek x 1,44 = 3,3 l/sek for 100 m2 3,3 l/sek x 600 sek = 2,0 m3 for 100 m2 (12,0 m3) Med bassin i græsplæne, hvor det løbende siver ned, vil 2-4 m3 for 100 m2 klare langt de fleste nedbør.

22 Afkoble tagnedløb Autoriseret ved afløbsgren i jorden / Rotter

23 Regnbede Med fx: Gul iris, røllike, havtorn, blåbær Eller: Rododendron, bregner Pilekrat

24

25

26

27 Grønne tage

28 Opsamling

29

30 De vigtigste afstande Beboelseshus med / uden kælder: 5 / 2 m Skel: 2 m (måske mindre) men aldrig ind til naboen Drikkevandsboring: 25 m Vandløb, sø: 25 m 20 væk fra huset

31 Tilladelser SPØRG i kommunen, de giver tilladelsen Ikke regnvand til en nedsivn. af spildevand Du må selv udføre Dog IKKE afpropning eller alt andet med afløbsledninger i jorden

32 Rensning

33 Regnbede (evt. med faskine) Formet terræn (græs el. sten, evt. med faskine) Render / grøfter (Mulden- Rigolen) Regnvandstønder Permeable belægninger Direkte i faskine Grønne tage

34 Kommunens rolle Niels Kaalund Jensen Bygge, Plan og Miljø Hvem har ansvar for hvad? Hvad gør kommunen for byen? Hvornår skal kommunen inddrages? Hvad tilbyder vi borgerne?

35 Hvem har ansvar for hvad? Private grundejere Ansvarlig for ledninger/afløb på egen grund Frederiksberg Forsyning Ansvarlig for den offentlige kloak Frederiksberg Kommune Ansvarlig for spildevandsplanlægning, beredskab og myndighedsbehandling

36 Hvad gør kommunen og Frederiksberg Forsyning for byen? Beredskab og akutte løsninger Styrket beredskab, indsatsplaner, forebyggelse Klimatilpasningsplan og skybrudsplan på vej Data og kort, strategi og mål, handlingsplan. Konkrete fysiske projekter i fokusområder Analyse, udpegning, partnerskaber, finansiering Samarbejde København om fælles løsninger fx Vodroffsvejområdet og Bispeengbuen

37 Hvornår skal kommunen inddrages? Myndighedsbehandling Ansøgning om nedsivningstilladelse Faskiner og regnbede Vurdering af mulighed ift. jordbundsforhold og grundvandsbeskyttelse Ansøgning om byggetilladelse Bygningsændringer og grønne tage Mere viden og ansøgningsmateriale

38 Hvad tilbyder vi borgerne? Tilskud til private klimatilpasningsprojekter Borgerpulje efter ansøgning Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag Nedsivning/Genbrug af regnvand Information Hjemmesider, temamøder, kampagner Evt. partnerskab om større projekter Fokusområder med flere aktører

39 Mere viden

40 Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

41 Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden 1. juni til 15. september - både privat og erhverv Mia. kr. Side 41

42 Voldsomt skybrud Forsikringsmæssigt er der tale om "voldsomt skybrud", når nedbøren er så kraftig, at utilstoppede, normal konstruerede og vel vedligeholdte afløbssystemer ikke kan klare afledningen. Eller udtrykt i millimeter: mm regn i løbet af 24 timer eller 1 mm regn pr. minut målt over kortere tid vil være "voldsomt skybrud". Nogle selskaber har en udvidet dækning for vandskade, hvor der ikke kræves "voldsomt skybrud". På kan du se, om der er kommet så meget nedbør, der hvor du bor, at der er tale om "voldsomt skybrud". Side 42

43 Side 43

44 Baggrund for Forsikringsvejret.dk Forsikring & Pensions formål med at lave Forsikringsvejret: Skabe åbenhed og gennemsigtighed omkring det vejrmæssige grundlag for forsikringsdækning af vejrskader Bedre kundebetjening og styrke selskabernes skadebehandling med bedre og akkurate data Skadeforebyggelse (gratis SMS varsling ved udsigt til hårdt vejr på ens adresse storm og kraftig regn). Side 44

45 Hvordan dækker forsikringen? Bygningsforsikring dækker: Vandskade på bygninger på din grund, herunder garager, skure mv., der har støbt sokkel, når regnvandet oversvømmer bygning, fordi det ikke kunne få normalt afløb. Indboforsikring dækker: Vandskade på indbo i dit hus, herunder indbo i kælder, i garager, skure mv., der har støbt sokkel, når regnvandet oversvømmer bygning, fordi det ikke kunne få normalt afløb. Side 45

46 Hvad dækker forsikringen ikke Skader der skyldes, at regnvand siver ind gennem utætheder i bygningen. Skader efter grundvand, der trænger ind gennem kældervæg eller op gennem kældergulv. Skade efter opstigning af kloakvand kan ligeledes være undtaget (varierer fra selskab til selskab). Hos nogle forsikringsselskaber er det muligt at udvide husforsikringen til også at betale erstatning i ovennævnte tilfælde. Skader efter oversvømmelse fra hav, fjord, søer, åer og vandløb. Side 46

47 Begræns skaden: Flyt indbogenstande, der står i vand. Få vandet væk og få sat udtørring i gang. Brug evt. affugter. Kan du ikke selv klare det, så få fat i et skadesservicefirma, en håndværker eller andre, der kan hjælpe dig. Smid ikke noget væk, før din skade er afsluttet hos forsikringsselskabet. Tag billeder af skaderne og af de genstande, du er nødt til at smide ud! Forsikringen dækker dine rimelige udgifter til at få pumpet vand væk, at redde dit indbo og til den nødvendige udtørring. Side 47

48 Hvad kan du gøre for at undgå oversvømmelser? For at undgå oversvømmelser og fugtskader på huset bør du jævnligt tilse hele afløbssystemet, dvs. render, brønde og kloakker, som skal fungere, for at regnvandet hurtigt kan blive ledt væk fra din grund. Du bør jævnligt tilse alle: Skotrender Tagrender Nedløbsrør Nedløbsbrønde Kloakbrønde. Side 48

49 Fremtidens vejr? Markant mere nedbør om vinteren Stigning i regn intensitet på pct. frem mod år 2100 De kraftigste nedbørshændelser om sommeren bliver mere/meget mere ekstreme. Side 49

50 Fremtiden? Forsikringspræmierne Selskaberne kan som konsekvens af de stigende erstatningsudbetalinger varsle præmieforhøjelser. Tvungen selvrisiko Selskaberne kan indføre en selvrisiko i forbindelse med vandskader. Specifikke krav til boligindretning Selskaberne kan stille krav om anvendelse af bestemte byggematerialer i kældre. Opsige forsikringsdækning Selskaberne kan vælge at fjerne vandskadedækning fra policen. Side 50