Museum Lolland-Falster 2015

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2015

2 Sponsorer for Museum Lolland-Falster 2015 Museum Lolland-Falster Årsberetning ISBN: ISSN: EAN: Udarbejdelse: Museum Lolland-Falster Tryk: Museum-Lolland Falster Billedmateriale: Hvis ikke andet er angivet Museum Lolland-Falster

3 Indhold Formandens forord 6 Museum Lolland-Falster et turbulent år! 8 Årsberetningens nøgletal 10 Arbejdsgrundlag og formål for museet 10 Fakta om Museum Lolland-Falster 13 Ledelse 14 Administration, forsikring, regnskab og revision 15 Vision, mission, arbejdsplan, strategier og politik 16 Samdriftsaftaler 17 Samarbejdspartnere lokalt, regional, nationalt og internationalt 17 Lokale netværk: Lolland og Guldborgsund Kommuner: 17 Arkiver, museer og bygningsbevaringsforeninger mv. 17 Regionale netværk 18 Nationale og internationale netværk 18 Internationale 19 Ressourcer 20 Museets økonomi 20 Økonomisk beretning Personale 21 Organisationsplan 21 MUSamtaler og psykisk arbejdsmiljø 22 Foreninger 22 Efteruddannelse 22 Bygninger og bygningsvedligehold 23 Drift og bygningsbevaring 23 Året Bygningskulturel restaureringsassistance 24 Kulturarv i det fri 25 Forskning, undersøgelser og publikationer 26 Museum Lolland-Falsters forskning 2015 set i sammenhæng med museets overordnede strategier indberetning til danske museer i tal 26 3

4 SLKSs kvalitetsvurdering af Museum Lolland-Falsters forskning Forskningspublikationer 2015 fra Museum Lolland-Falster herunder fakta til danske museer i tal 32 Formidling Åbne Samlinger og Digital formidling 36 Uden for murene 36 Samlingsarbejdet på Museum Lolland-Falster 37 Status til indberetning til Danske Museer i tal Museets indsamling, registrerings og udskillelse 2015 set i forhold til museets overordnede strategier 40 Registrering og registreringspraksis Henvendelser, forespørgsler og studiebesøg Årsberetning 2015 biblioteket 46 Årsberetning 2015 for Falsters Egnshistoriske arkive 46 Bevaring og konservering 47 Bevaring og konservering 2015 med evaluering af milepæle for Den faste kulturarv 51 Turistinformationen 68 Museumsbutikkerne 69 Bilag 1 70 Fast personale 70 Bilag 2 76 Liste over medarbejdernes efteruddannelse, kurser og seminardeltagelse 76 Bilag 3 86 Nykøbing 86 Maribo 89 Torrig 90 4

5 Bilag 4 91 Arkæologi eksternt fagfællebedømt 91 Andre trykte forskningsbaserede publikationer fra Museum Lolland-Falster fra 2015 heraf er en række udkommet i publikationer på diverse autoritetslister 93 Månedens artikel og andre digitale artikler 2015, Museum Lolland-Falster: 94 Bilag 5 97 Liste over aktiviteter 97 Frilandsmuseet 97 Reventlow-museet Pederstrup 99 Falsters Minder 102 Stiftsmuseet Mariteket 105 Syltholm Femern-forbindelsen 105 Kulturtjenesten 108 Nøgletal 110 Bilag Arkæologiske undersøgelser Bygherrebetalte arkæologiske forundersøgelser 112 Egenfinansierede arkæologiske forundersøgelser 125 Egenfinansierede arkæologiske undersøgelser og forskningsudgravninger 127 Bilag Udvalgt accession fra 2015 Nyere tid 129 Udvalgt accession 2015 Arkæologi 133 5

6 Forord formanden v. Michael Fagerlund, bestyrelsesformand Hvis nogen nærer den ide, at et museum er et sted, hvor tiden passerer ubemærket forbi, eller ligefrem står stille, så har året 2015, som det er gået for Museum Lolland-Falster, gjort sit til at modsige denne forestilling. Tanken om museer som en tidslomme, hvor det forgangne ubestridt hersker, er ganske vist sejlivet. Og på godt og ondt ikke helt uden hold i virkeligheden. Den tager form i skikkelse af en enlig gæst, der, i højloftede sale, gemt bag tykke mure, i andægtig tavshed lader montrer med udstillede genstande passere revy for øjet og indtrykkene fæstne sig i bevidstheden; og de fleste omfatter den vel med en blanding af sympati og kedsomhed: Hvor må det være interessant for dem, der kender betegnelserne på de forskellige kulturer, perioder og udstillede genstande vi almindelige dødelige færdes hellere andre steder. Scenerier af den slags bidrager ikke stærkt til statistikken; og desværre må vi konstatere, at besøgstallet i årsrapport 2015 giver rigelig plads til adskillige enlige gæster på vore udstillingssteder, tilsyneladende i modsætning til, hvad der gælder på landsplan. Om end det nye Moesgaard eller Kongernes Jelling på den anden side næppe er mest retvisende at sammenligne sig med, så er der dog tale om en betragtelig nedgang hos os selv i forhold til Besøgstal er blot ét af mange udtryk for museets aktivitet; og bestyrelse og museets ledelse har med fuldt overlæg prioriteret gravningerne ved Femern Bælt, et af de største arkæologiske projekter nogensinde i Danmark. Der er gjort enestående fund og iagttagelser, som vil få betydning for den måde, vi skal forstå vores fortid på. Uheldigvis gik der politik i den faste forbindelse, med først forsinkelse af anlægsloven, derefter udsættelse af hele projektet til følge. Med kort frist måtte museet træffe ledelsesbeslutninger, som desværre indebar afsked med en lang række arkæologiske medarbejdere. At den hårde opbremsning blev gennemført fuldt kontrolleret, sikrede imidlertid en ordentlig proces og forståelse for nødvendigheden af den; samt at det lykkedes at undgå tab. Et museum har mange opgaver; i forsommeren aflagde Slots og kulturstyrelsen besøg for at kvalitetsvurdere museets virksomhed på alle områder. Af fire mulige grader bedømtes Museum Lolland-Falster til den næsthøjeste, tilfredsstillende. Særligt forskning og museets myndighedsarbejde efter Museumsloven fik rosende ord med på vejen. De udfordringer, kvalitetsvurderingen også påpeger, er særligt museets mange bygninger, genstandenes opbevaringsforhold samt formidlingen, herunder udstillingerne. Dem har der længe været opmærksomhed på. Og nu, efter Femern Bælt, overskud til at tage op. Bygningskomplekset omkring Staldgårdsporten er solgt, og flere huse, som ikke har relevans for museets kerneopgave, skal gerne samme vej. Opbevaringsforholdene for de museumsgenstande, som befinder sig i flere af dem, er ikke forsvarlige, bl.a. med angreb af skimmelsvamp til følge. Der er risiko for skader som følge af brand og vand, og adgangsforholdene lever ikke op til nutidig standard. Et nyt magasin vil både forbedre opbevaringsforholdene og bane vejen for frasalg af adskillige vedligeholdelseskrævende bygninger. Ideelt kunne et nyt magasin placeres ved motorvejsafkørsel 43. Med let adgang fra alle museets afdelinger, glimrende terrænforhold, med en bygning, konstrueret til formålet og energioptimeret, vil der kunne sikres lave driftsomkostninger. Budgettet for en sådan løsning er imidlertid en opgave, som museet ikke alene kan løfte. Alternativerne er måske billigere her og nu, men der vil skulle bekostes på ombygning, og driften bliver dyrere. Besøgstallet har forbindelse til museets formidlingsindsats og udstillingerne, som til dels er meget gamle. I hvilken grad faldet i 2015 kan vendes, har dog nok også med den demografiske udvikling at gøre: færre 6

7 og ældre borgere på Lolland-Falster. Det skal imidlertid gøres mere attraktivt at kigge indenfor; og det arbejdes der allerede på. Hvis nogen alligevel nærer den ide, at et museum er et sted, hvor tiden passerer ubemærket forbi, eller ligefrem står stille, så kan det at bringe museet ud til borgerne i høj grad bidrage til et andet syn: vandreudstillinger, foredrag, men også under mere utraditionelle former. Hvorom alting er, har begivenhederne i det forgangne år, som det er gået for Museum Lolland-Falster, i hvert fald gjort deres til at modsige denne forestilling. Michael Fagerlund Formand for bestyrelsen I juni 2015 blev museets kvalitetsvurdering af Slots- og Kulturstyrelsen 7

8 Museum Lolland-Falster et turbulent år! V. Ulla Schaltz, museumsdirektør Årets var kun få uger gammelt, da udgravningerne i Rødby fik fint besøg. Hendes Majestæt Dronningen havde ønsket af aflægge privat besøg på udgravningerne i Rødby for ved selvsyn at se de spændende fund. Det blev til nogle gode timer, hvor Dronningen fik et arkæologisk frikvarter med flere af museets arkæologer. Det var én blandt mange gode oplevelser, det store udgravningsprojekt gav os i Men projektet gav også en del hovedbrud og ikke mindst masser af arbejde både til arkæologer, staben omkring projektet og til administration og ledelse. Usikkerheden omkring projektets igangsættelse ramte os hårdt på museet, og i løbet af 2015 måtte vi sige farvel til en masse dygtige medarbejdere både på projektet og andre steder på museet. Vi måtte foretage en hård opbremsning, og det kunne mærkes overalt på museet. De sidste fire-fem år har det handlet rigtig meget om arkæologi på museet. Nogle vil mene, at der har været for meget fokus på den, og at det har været på bekostning af andet. Det har været nødvendigt! Det har været fantastisk spændende tillige med, og det har bragt Lolland-Falster og ikke mindst museet i det nationale og internationale søgefelt. Vores historier fra udgravningerne er gået verden rundt. Museets medarbejdere har arbejdet hårdt og løst opgaven til fulde. Det er jeg meget stolt af. Juni 2015 blev Museum Lolland-Falster kvalitetsvurderet. Det har museets medarbejdere brugt meget tid på i løbet af året. Museet fik samlet set karakteren tilfredsstillende. Den dækker dog over en spredning, hvor vi fik vældig fine karakterer på områder som indhentning af registreringsefterslæb, forskning og vores kapitel 8 arbejde, herunder især arkæologien, og mindre gode for vores samlingsopbevaring og mange bygninger. Museets formidlingsprofil skal der også arbejdes kraftigt med. Men samlet set anerkender Slots og Kulturstyrelsen SLKS museets medarbejderes store indsats og den vej, vi allerede har gået med vores museum. Kvalitetsvurderingen var en god oplevelse, og det var godt at erfare, at vi på museet faktisk kender vores arbejdsplads styrker og svagheder rigtig godt. Nu skal der arbejdes efter SLKSs anbefalinger; det begyndte vi på allerede i anden halvdel af året. Et af tiltagene var at etablere en formidlingsafdeling og derigennem skabe et særligt fokus på formidlingen. Et andet er et projekt, hvis formål det er at gennemgå museets store samling og få den trimmet og afrenset for skimmelsvamp og endelig skal museet have bedre magasinforhold. Det bliver en udfordring at få det gennemført, da museets hovedtilskudsyder, staten, har varslet en nedskæring på 2 % årligt i de næste fire år, et beløb, der kommer til at svare til i alt ca kr. I slutningen af året kom den glædelige besked, at museets store arbejde med en interreg. ansøgning om et dansk-tysk museumsforbund har båret frugt. Således er Museum Lolland-Falster leadpartner på et stort projekt med 10 projektpartnere og et budget på 1,3 mio. euro. Museet er afhængigt af en lang række samarbejdspartnere for at kunne udføre sit arbejde og udfylde pladsen som statsanerkendt museum. Der skal derfor lyde en stor tak til museets mange frivillige. De yder en indsats på mange forskellige områder af museets arbejdsmark: pasning af billetsalg, registrering, formidling, bevaring osv. Museets drift hviler på en samdriftsaftale med Guldborgsund og Lolland Kommuner og ikke mindst det statstilskud, som udgør ca. 50 % af museets faste driftsbudget. I løbet af året har vi henvendt os til 8

9 forskellige fonde m.v. med ansøgninger om større eller mindre beløb til forskellige arbejdsopgaver. I 2015 har vi også haft en lang række af sponsorer. Tak til alle, der mener, at Museum Lolland-Falster er værd at investere i både tid og penge i. Det er altid en stor fornøjelse at gå på arbejde, og derfor skal der lyde en stor tak til alle på og omkring museet - I er med til at skabe en fantastisk spændende arbejdsplads. God fornøjelse med læsningen. I december tog museets medarbejder fat på kampen mod skimmelsvamp i museets samlinger. 9

10 Årsberetningens nøgletal Som noget nyt har SLKS bedt de statsanerkendte museer om, at museernes ledelsesberetning for 2015 og fremadretter forholder sig til centrale nøgletal, aktiviteter og udvikling herunder samt give en status på opfølgning på den seneste kvalitetsvurdering, hvis museet er blevet kvalitetsvurderet efter Museum Lolland-Falsters årsberetning har altid indeholdt skemaer med museers opgivelser til Danske Museer i Tal. Eftersom museet er blevet kvalitetsvurderet i 2015 er det naturligt, at der i alle afsnit forholdes til denne. I år vil der som noget nyt indledes med en benchmarking i forhold til nøgletal udvalgt på baggrund af kvalitetsvurderingen. Styrelsen opfordrer os til vurdering af egne nøgletal, som vælges efter eget valg. Danske museer i tal er et redskab til at styrke museernes, statens og kommunernes arbejde med det enkelte museums organisation, arbejdsvilkår og opgavevaretagelse. Det er en statistik med et fortsat fokus på museernes organisationsforhold samt kvalitative og kvantitative opgaveløsning. Desværre er den sidste samlede udgivelse af museer i tal fra 2012, og da der er sket meget på Museum Lolland-Falster siden, har jeg valgt i år at benchmarke op mod egne nøgletal. Fremadrettet kommer alle museernes tal til at ligge på Styrelsens hjemmeside, og derfor er det muligt fra næste år at benchmarke sig op mod andre museer. I forhold til kvalitetsvurderingen 2015 er der områder af museets opgaveløsning, der kræver et særligt fokus for at følge SLKSs anbefalinger til en bedre opgaveløsning. Bygninger MLF ejer en meget stor bygningsmasse. I januar 2015 var den på ca. 30 bygninger, medregner bygningerne på Frilandsmuseet, og 3 lejede bygninger. Der er en af de største bygningsmasser i den danske museumsverden. Det siger sig selv, at de mange penge museet anvender på bygningsvedligehold, ikke kan anvendes på forskning, formidling eller samlingerne. Det har derfor været en strategi for museet at få bragt mængden af bygninger ned, så midler kan frigives til andre områder og mere museumslovsrelevante områder. I 2015 lykkedes det museet at få solgt 3 bygninger og en bunker. Dertil kommer at museet fraflyttede den store feltstation på Gl. Badevej. Relevante tal: 2014: 30 ejede bygninger og 3 lejede bygninger 2015: 26 ejede bygninger og 2 lejede bygninger Omkostninger på bygninger , ,41 Formidling Ud over 4 udstillingssteder, hvor museet flittigt formidler, arbejder museets medarbejdere også med formidling rundt omkring på Lolland-Falster. Det vi kalder formidling i det åbne landskab. SLKS fandt i deres kvalitetsvurdering, at museets formidling var ufokuseret, og der manglede en samlende formidlingsstrategi, men også at de fleste af museets udstillinger var af ældre dato. Det vil vi gerne medgive. Museets produktionsapparat er nedslidt og trænger i høj grad til nytænkning, herunder også at finde tilstrækkelig fokus. Besøgstallene har i de senere år været faldende, generelt set, men bestemt ikke på alle områder. 10

11 Overordnet set har vi brugt det meste af museets ressourcer til at løse den store opgave med de arkæologiske udgravninger i Rødby. Arbejdet med formidling til skoleelever og børn i dagtilbud foregår gennem Kulturtjenesten. Det samarbejde har båret frugt. Vi når langt ud til skolerne og dagtilbud nu, ligesom vi fremstiller spændende formidlingsforløb sammen med lokale kulturinstitutioner af forskellig slag. Det samlede besøgstal er faldet, til gengæld når vi flere borgere ved arrangementer uden for museets udstillinger. Tal samlet formidling Formidling andre steder end museets adresser Forløb gennem Kulturtjenesten Samling MLFs samling består af 3 gamle museers samlinger. Det vil sige de 3 museer har samlet ind til eget brug og der forekommer derfor en genstande i samlingerne, som findes i mange udgaver. Efter samlingen af museerne i 2009 og 2010 er der foregået et stort arbejde med at få overblik over samlingerne. Der er blevet kraftigt sorteres i tidligere indtaget dødsboer, indhentet en voldsomt registreringsefterslæb og nu skab så stort et overblik, at en større kassationsproces kan påbegyndes. Det skal da understreges, at der er blevet kasseret i de senere. Mindre i 2015 end i 2014, men der vil blive kasseret en del genstande i Antal registrerede genstande Kassationer

12 Arbejdsgrundlag og formål for museet v. Ulla Schaltz, direktør Kvalitetsvurdering 2015 SLKS udtager hvert år en række museer til kvalitetsvurderinger og i 2015 var turen kommet til Museum Lolland-Falster. Det er første gang i museets 6 årige historie, at MLF er blevet kvalitetsvurderet. Lolland- Falsters Stiftsmuseum og Falsters Minder blev det i SLKSs besøg fandt sted i juni og varede to dage. Der deltog 2 konsulenter fra museumskontoret, nemlig Sidsel Risted Staun og Hans Henrik Landert. Fra museet deltog ledelsen, medlemmer fra museets forretningsudvalg og de to kommuners daværende kulturchefer. På den første dag gennemgik vi alle museets afdelinger fra kælder til kvist. På den anden dag var der et dialogmøde om museets arbejde med Museumslovens 5 søjler mv. Det foregik på feltstationen i Rødby, som på det tidspunkt husede personalet til de store udgravninger. Det blev til et 6 timer langt og spændende dialogmøde, hvor alle hjørner af museets arbejde blev vendt. Efter en hurtigt indsats fik museet et oplæg til kvalitetsvurderingen retur, som vi kommenterede på. Den endelig kvalitetsvurdering blev sendt til museet og kommunerne 1. september og museet afleverede svar på anbefalinger og deadlines 1. december. Nu arbejder museets medarbejdere efter disse og skal indkaldes til en status samtale 1.december Derefter vurderes det om, museet har fuldt anbefalingerne og nået i mål med de, vi har angivet, vi vil have klaret det første år. Museets samlede karakter blev tilfredsstillende. Det er vi tilfredse med, da der er en række udfordringer, som vi stadig arbejder med: for mange bygninger, manglende formidlingsstrategi og fokus, skimmelsvamp i museets samlinger og dårlige magasiner. Til gengæld var der stor ros til museets arbejde med kapitel 8 sager, både inden for nyere tid og arkæologi, museets forskning og indhentning af registreringsefterslæb samt det samlede strategiarbejde. 12

13 Fakta om Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster er et statsanerkendt kulturhistorisk museum med antikvarisk ansvar for arkæologi og nyere tid for Guldborgsund og Lolland Kommuner. Museet er en selvejende institution, der drives af bestyrelsen bag Museum Lolland-Falster. Museum Lolland-Falster blev stiftet den 28. november 2008 med virkning fra den 1. januar Det er en fusion mellem det tidligere Lolland- Falsters Stiftsmuseum og Guldborgsund Museum, tidligere Museet Falsters Minder. Pr. 1. juni 2010 gennemgik museet endnu en fusion, denne gang med herregårdsmuseet Reventlow-Museet Pederstrup, men fortsatte under navnet Museum Lolland-Falster. Museum Lolland-Falster har mange adresser, og afstanden mellem museets mange afdelinger er stor. Museet har administrationsadresse i Nykøbing Falster i Frisegade 40 og har derudover 4 bemandede udstillingssteder på Lolland-Falster. Der er udstillinger på Reventlow-Museet Pederstrup, Falsters Minder i Nykøbing, Frilandsmuseet i Maribo og i Museumsbygningen på Banegårdspladsen i Maribo. Museet ejer også den gamle klosterruin i Maribo, som hvert år besøges af mange. I løbet af 2015 vil der blive arbejdet med formidling af klosterets historie. Museum Lolland-Falster ejer for indeværende mere end 30 bygninger mv. Samlet liste over museets adresser Czarens Hus på hjørnet af Færgestræde og Langgade, Nykøbing F. Kragsnaps Hus, Langgade 2, Nykøbing F. Færgestræde 1A, Nykøbing F. Fiskerhuset, Rosenvænget 1A, Nykøbing F. (frasolgt 2015) Bunkeren mellem Kuskestalden og Staldgårdsporten, Nykøbing F. (frasolgt 2015) Staldgårdsporten, Slotsgade 30, Nykøbing F. (frasolgt 2015) Kuskestalden i Rosenvænget, Nykøbing F. (frasolgt 2015) Amtsforvalterboligen, Frisegade 40, Nykøbing F. Froms magasin, bagbygning til Frisegade 43-45, Nykøbing F. Stranges magasin, Frisegade 43, Nykøbing F. Falsters Egnshistoriske Arkiv, Frisegade 45, Nykøbing F. Museumsbygningen på Banegårdspladsen 11, Maribo Frilandsmuseet ved Maribo Søndersø Laden ved Frilandsmuseet på Meinckesvej 5, Maribo Skovpavillonen ved Frilandsmuseet på Meinckesvej 5, Maribo Klosterruinen ved Maribo Domkirke Lejet bygning: magasinet Victor Kolbyes Vej 15, Maribo Reventlow Museet Pederstrup, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L. Ridehuset, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L. Cafe C.D.F. i Vaskehuset, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L. Gl. Badevej 2E, Rødby (fraflyttet 2015) Humlegårdsvej 4, Rødby Besøg museet Administration: Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. tlf post@museumlollandfalster.dk Udstillinger: Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo Falsters Minder, Færgestrædet 1A, 4800 Nykøbing F. Reventlow-Museet Pederstrup, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L. Frilandsmuseet: Meinckesvej 5, 4930 Maribo Egnshistorisk Arkiv: Frisegade 45, 4800 Nykøbing F. Telefonnumre og åbningstider kan ses på museets hjemmeside 13

14 Museets ansvarsområde beskrives således i museets vedtægter 2: 2. Formål og ansvarsområde 2.1 Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel Museets egen forskning, som anden forskning baseret på Museets samlinger. 2.2 Museum Lolland-Falsters geografiske ansvarsområde er Guldborgsund og Lolland kommuner. Museets tidsmæssige ansvarsområde omfatter forhistorie, middelalder, renæssance og nyere tid. Museets emnemæssige ansvarsområde er kulturhistorien, herunder herregårdskultur og godslandskab på Lolland og Falster. Museets vedtægter findes i øvrigt på museets hjemmeside Ledelse Museets øverste myndighed er bestyrelsen, som består af 13 medlemmer: Michael Fagerlund, formand, udpeget af Menighedsrådsforeningen for Lolland-Falsters Stift Birgit Hansen, næstformand, udpeget af Associerede museer Jens Erik Boesen udpeget af Guldborgsund Kommunes byråd Steffen Rasmussen udpeget af Lolland Kommunes byråd Anita Ulrik Sørensen udpeget af Kulturmindeforeningen Merete Klitgaard-Andersen udpeget af Stiftsmuseets Venner John Sørensen udpeget af Advokatforeningen i Nykøbing Falster retskreds Dansk Landbrug Sydhavsøerne, pladsen vakant Karsten Pedersen udpeget af Nordea Bank Kim Normand udpeget af CELF Ole Munksgaard udpeget af Lolland-Falsters Historiske Samfund Mogens Warrer udpeget af Reventlow Parkens Støttekreds Lars Meldgård, medarbejderrepræsentant Bestyrelsen konstituerer sig selv efter hvert kommunevalg med formand og næstformand samt et forretningsudvalg bestående af formanden, næstformanden og to bestyrelsesmedlemmer (efter vedtaget forretningsorden). Museets bestyrelse arbejder efter principperne i God ledelse i Kulturinstitutioner. Bestyrelsens arbejde følger et årshjul for bestyrelsens arbejde. Museets bestyrelse har i henhold til museets vedtægter uddelegeret den daglige ledelse til museets direktør. Museets ledelsesteam er: Direktør cand. mag. i etnologi og historie, Ulla Schaltz. Den daglige ledelse af museet foregår i tæt samarbejde med museets bestyrelse og museets souschef mag. art. & cand. mag. i forhistorisk arkæologi og geografi/geologi, Anna-Elisabeth Jensen, museets leder af bygningsbevaringsafdelingen cand. mag. i middelalderarkæologi Leif Plith Lauritsen samt museets administrationschef Jesper Andersen, som er økonom, cand. merc. med speciale inden for internt regnskabsvæsen. 14

15 Administration, forsikring, regnskab og revision Administration Som noget nyt havde administrationen en egen arbejdsplan for I det følgende forholder vi os til, hvordan det er gået med at opfylde den. Status Museet har i 2015 fortsat arbejdet med at samle den spredte organisation, der var resultatet af fusionen for 7 år siden, til ét samlet museum. I henhold til museets arbejdsplaner er dette søgt kombineret med en professionaliseringsproces inden for flere af museets funktioner herunder den administrative funktion. Museets administrative funktioner har været belastet af en række ekstraordinære udfordringer. Museet har i løbet af 2015 oplevet en dramatisk personalemæssig udvikling. For at leve op til de stramme tidsplaner, der var en del af kravene til gennemførelsen af de arkæologiske udgravninger i det såkaldte Femern Bælt Projekt, måtte museet i foråret 2015 først ansætte personale, og i foråret 2015 var der på hele museet ansat omkring 125 personer. Udviklingen omkring Femern Bælt Projektet, og de afledte nye krav om opbremsning fra bygherren på projektet, nødvendiggjorde, at vi efterfølgende har måttet reducere arbejdsstyrken, så vi ved årsskiftet er omkring 65 ansatte. Museets administrative funktion har desuden i løbet af 2014 og 2015 været igennem nogle personalemæssige udskiftninger. Disse udfordringer har presset den administrative funktion markant i 2015, men det er museets vurdering, at vi ved indgangen til 2016 står godt rustet til at løse de opgaver inden for områder, der trænger sig på. Organisatoriske tiltag Ved indgangen til 2015 stod museet med en stor og voksende organisation. Museet var bevidst om, at dette krævede en anderledes og mere struktureret organisatorisk indretning, end vi hidtil havde arbejdet efter. Den kraftige opbremsning af aktivitetsniveauet og den afledte reduktion i organisationens størrelse har betydet, at fokus i løbet af 2015 er skiftet over mod en optimering af den nu mindre organisation. Museet arbejder nu mod at sikre en større fleksibilitet i den resterende medarbejdergruppe. Vi skal sikre, at vi fremover kan imødekomme omverdenens forskelligartede forventninger med en nu mindre arbejdsstyrke. I 2015 er der introduceret en revideret organisationsplan, der sætter større fokus på formidling og på udvikling af museets måde at møde sin omverden på. Museet har ligeledes styrket mellemlederniveauet gennem etablering af en udvidet ledergruppe med 9 medlemmer, der nu supplerer den hidtidige og fortsættende ledergruppe på 4 medlemmer. Museets mødestruktur er blevet strammet op på visse områder. Samarbejdsudvalg og Arbejdsmiljøudvalg er slanket, og der er igangsat en proces for præcisering af disse udvalgs ansvar og opgaver. Museet har i 2015 fokuseret på opgaver og ansvar for en række mødefora gennem udarbejdelse af kommissorier for udvalg og grupper, og dette arbejde fortsætter ind i Arbejdet med at opdatere medarbejdernes jobbeskrivelser er igangsat. Oplæg er udarbejdet og arbejdet vil blive færdiggjort i løbet af foråret 2016 med input fra de MUS-samtaler, der gennemføres primo IT-politik Ansvaret for museets IT-område er blevet integreret i administrationsafdelingen gennem etablering af IT-gruppe med deltagelse af en række medarbejdere med særlig IT-kompetence. Der foregår en løbende afstemning af behov og udfordringer mellem museet og den valgte IT-leverandør. Udarbejdelsen af ITpolitik er påbegyndt i 2015, men vil først kunne afsluttes i løbet af Reception, booking, intern service Museet har samlet to nøglemedarbejdere i en egentlig reception til varetagelse af ansvaret for henvendelser til museets administration og til museet i almindelighed. Receptionen tager sig ligeledes af en række serviceopgaver for museets øvrige afdelinger. Særligt opgaven med booking og besøgstal er her 15

16 ultimo 2015 i fokus, og området forventes løftet markant i starten af 2016 til gavn for kvaliteten i museets besøgsstatistikker. Ydelseskatalog Museet har i 2015 arbejdet særligt med udvikling af booking og udlejning af lokaler. Arbejdet med en grundig gennemgang museets ydelseskatalog er udsat til Markedsføring Museet har indledt en intern afklaring af formål, metoder og fremtidig satsning omkring museets markedsføring med inddragelse af museets nyansatte kommunikationsmedarbejder. Arbejdet fortsætter ind i Mentorer Museet har i 2015 været i dialog med Lolland Kommunes Jobcenter, som museet har en samarbejdsaftale med. Dialogen har ført til, at museet har udarbejdet et katalog, hvor vi mere præcist definerer et antal praktikpladser, som kommunen kan gøre brug af som tilbud til udsatte borgere. Lolland Kommune har ønsket en genforhandling af samarbejdsaftalen, som i 2015 er resulteret i en reduceret aftale, hvor museet nu stiller 5 pladser til rådighed for kommunen mod tidligere 8. Museet har indledt dialog med Guldborgsund Kommune om en lignende ordning, men dette arbejde har endnu ikke ført til nogen konkret aftale. Sponsorer Museet har i 2015 fastholdt det gode forhold til museets sponsorer. Det er fortsat museets opfattelse, at området kan udvikles yderligere. Frivillige Den frivillige indsats er vigtig for museets virke. I Museet har i 2015 fastholdt det gode forhold til de frivillige, der løbende bakker op om museets aktiviteter. I løbet af 2015 har vi påbegyndt udredningen med henblik på at definere rammerne for en ny og stærkere indsats på området, men arbejdet er ikke færdiggjort, og det fortsætter derfor ind i det nye år. Økonomistyring Museet har i 2015 påbegyndt arbejdet med at strukturere og dokumentere den økonomiske styring i højere grad, end det har været sædvanen hidtil. Indsatsen for at styrke den løbende opfølgning på regnskabstal og andre centrale nøgletal er påbegyndt i 2015 og vil blive udvidet i 2016 blandt andet med større fokus på større digitalisering og andre effektivitetsfremmende initiativer, der skal sikre museet en solid økonomisk planlægning og opfølgning også i en fremtid, der muligvis kan blive præget af færre ressourcer. Forsikring og revision Museum Lolland-Falster er forsikret gennem museumsforsikringen i TopDanmark. Forsikringen er fuldt dækkende på alle områder og i øvrigt revideret og ajourført ved sammenlægningen og igen ved indlemmelsen af Reventlow-Museet Pederstrup. Dertil kommer, at museet har et møde om året med vores forsikringskonsulent. Museet følger diverse oversigter fra SLKS i forbindelse med sagsbehandling og journalisering. Den anvendte regnskabspraksis er SLKSs anviste regnskabspraksis. Museet har revisionsfirmaet Beierholm, nu Deloitte, som revisor, og der er indgået en 4-årig aftale. Den er gældende for regnskabsårene

17 Vision, mission, arbejdsplan, strategier og politik Vision 2015 var det først år i et nyt sæt 4årige arbejdsplaner. Den overordnede overskrift i dem er bæredygtighed. Der kan læse mere om museers vision, mission og strategier i arbejdsplaner via dette link: Samdriftsaftaler Museum Lolland-Falster modtog i 2015 driftstilskud fra staten og fra vores to kommuner, Lolland og Guldborgsund. Da staten giver det største tilskud, regnes den for hovedtilskudsyder. De to kommuner har haft tradition for at indgå samdriftsaftale om driften af museet. I 2014 indgik de to kommuner endnu en 4årig samdriftsaftale om museets drift. Vi er glade for, at begge de nye kulturudvalg valgte at forny aftalen efter samme principper som den tidligere. Den udløser et driftstilskud til Museum Lolland-Falster, der i 2015 udgjorde 52,07 kr. pr. indbygger pr. år. Dertil kom et ekstra tilskud på 10,86 kr. pr. indbygger fra Lolland Kommune til dækning af Reventlow- Museet Pederstrup. Tilskuddene fremskrives. Samarbejdspartnere lokalt, regional, nationalt og internationalt Netværk og samarbejde er essentielt for museets medarbejdere. Museets medarbejdere arbejder for kulturarv lokalt, nationalt og internationalt. Det er vigtigt at søge indflydelse og at arbejde for fællesskabet. Derfor bruger museets medarbejdere en del tid på råd, nævn, bestyrelser og samarbejdsrelationer. Museet samarbejder på såvel internationalt som nationalt og regionalt plan for at fremme museets position i museumsfeltet i Nordvesteuropa. Samtidig prioriterer museet også tværfagligt samarbejde på lokalt niveau for at fremme museets professionelle arbejde med kulturarven. Lokale netværk: Lolland og Guldborgsund Kommuner: Samarbejde med kommunale forvaltninger, brugerråd, samråd mv. Museet sender repræsentanter til en række forskellige kommunale brugerråd og samråd. Museets direktør Ulla Schaltz (ULS) er bestyrelsesmedlem i Business LF. I 2015 har Leif Plith Lauritsen (LPL) været museets repræsentant i Guldborgsund Kommunes Kulturelle samråd, og Anne Elmer (AE) har været museets repræsentant i Naturpark Maribosøerne. Museum Lolland-Falster har siden fusionen i 2009 taget initiativ til en årlig informationsdag og workshop sammen med natur- og plan-sagsbehandlerne fra Lolland og Guldborgsund Kommuner med deltagelse af alle museets inspektører. Museet er medarrangører til en årlig informationsdag og workshop sammen med kulturkonsulenterne og stadsarkivarerne fra Lolland og Guldborgsund Kommuner og med deltagelse af alle museets inspektører. Museets direktør (ULS) er næstformand for Kulturtjenesten, som er Lolland-Falsters store satsning inden for børne- og ungekultur. Arkiver, museer og bygningsbevaringsforeninger mv. Arkiv og ABM samarbejde Falsters Egnshistoriske Arkiv, der er en del af Museum Lolland-Falster, indgår i Arkivrådet for Guldborgsund Kommune v. Thomas Bogtoft Møller (TBM) og deltager i Guldborgsundarkivernes årsmøde. Museet indgår også i den regionale sammenslutning af arkiver omkring Storstrømmen (LASA) og den landsdækkende sammenslutning af lokalarkiver (SLA) v. LTB. 17

18 Bygningsbevaringsforeninger mv. Museets samarbejdspartner Kulturmindeforening i Nykøbing er samtidig en lokal afdeling af den landsdækkende bygningsbevaringsforening By og Land. Museets souschef (AEJ) er medlem af Kulturmindeforeningens bestyrelse. Museet og Kulturmindeforeningen har været fødselshjælper for bevaringsforeningen i Maribo. Museets ene nyere tids inspektør Lene Tønder Buur (LTB) er kontakt til og deltager med mellemrum i Maribo bevaringsforenings møder. Museet udpeger desuden et medlem til Guldborgsund Kommunes bevaringsfond (LPL) og til facaderådene i Nykøbing (AEJ) og Nysted (LTB). Kommunale museumsnetværk Museum Lolland Falsters direktør (ULS) har taget initiativ til kommunale museumsnetværk i både Lolland og Guldborgsund Kommuner. I 2015 har der været afholdt et selvstændigt møde i museumsnetværket i Lolland Kommune og et selvstændigt møde i museumsnetværket i Guldborgsund Kommune foruden et fælles møde med deltagelse af museerne fra begge kommuner. I Guldborgsund Kommune har museet et født medlem i hhv. Traktormuseets bestyrelse (AEJ), i Bøtø Nor Gl. Pumpestations bestyrelse Birgit Wilster Hansen(BWH) og i Skovbrugsmagasinets bestyrelse (AE). Regionale netværk Museet deltager i det tværmuseale sjællandske netværk om udforskning af Sjællands Middelalder (LPL). Museum Lolland-Falster er hjemsted for den regionale tværmuseale webportal Åbne Samlinger, og museets souschef (AEJ) er formand for styregruppen. Museets direktør (ULS) indgår i fusionsgruppen bag fusionen af bevaringscentrene i Region Sjælland, hhv. Bevaringscenter Øst og Bevaringscenter Næstved, hvor Museum Lolland-Falster er en af centrets største andelshavere, og hvor ULS er næstformand. Museet indgår i det regionale kommunekreds-initierede kulturaftalesamarbejde Kulturstrømmen. Nationale og internationale netværk Museets direktør (ULS) er af landets andre museer valgt som medlem af SLKSs strategiske panel på museumsområdet og i 2015 udpeget af Kulturministeren til formand. Desuden som næstformand for SLKSs Kulturhistoriske Udvalg. Museum Lolland-Falster deltager aktivt i samarbejde med Danmarks andre museer inden for rammerne af ODM (Organisationen af Danske Museer), hvor museets direktør (ULS) er medlem af bestyrelsen og formand for Chefnetværket samt medlem af Nyere tids netværket. Ved ODMs Kulturhistoriske, naturhistoriske og kunstfaglige orienteringsmøder funderer lederen af museets arkæologiske enhed (KHS) som tovholder for den forhistorisk arkæologiske gruppe, mens museets formidlingsinspektør (ASM) er tovholder for udstillingsgruppen. Museets magasinforvalter (BWH) og samlingsansvarlige (LTB) på nyere tids området indgår i ODMs samlingsetikgruppe. Museet er sekretariat for det nationale og tværfaglige middelalderarkæologiske forskningsnetværk Magt, Borg og Landskab og er også repræsenteret i bestyrelsen for netværket (LPL). Museum Lolland- Falsters nyere tids inspektører deltager på landsplan i Industripuljen, Landbrugspuljen i museernes udkantsnetværk og i nyere tids netværk. Museets herregårdsinspektør indgår i herregårdspuljen. Museet samarbejder inden for Nationalmuseets store forskningsprojekt Førkristne Kultpladser med såvel Zentrum für Baltische und Skandinavische Archäologie in Schleswig som med de arkæologiske universitetsinstitutter om udgravningen af jernalderbebyggelsen ved Hoby. Med udgangspunkt i museets store opgave med de arkæologiske undersøgelser forud for tunnelen under Femern Bælt indhenter museet råd og sparring nationalt og internationalt. 18

19 Internationalt Museets direktør indgår som det danske medlem i bestyrelsen for Baltisk Museums Netværk, hvor der i 2015 blev holdt bestyrelsesmøde i Vilnius og på Bornholm. Museets herregårdsinspektør (JMA) repræsenterer museet i forbindelse med Nordisk Slots- og Herregårdssymposium og Norsk herregårdsnetværk. Museum Lolland-Falster har siden begyndelsen af 2014 været leadpartner for Interreg-4a projektet MusBelt (ULS, DK, AEJ). MusBelt startede i begyndelsen af 2014 og indledte en proces, hvor museerne på begge sider af grænsen skulle lære hinanden bedre at kende og intensivere deres samarbejde. Samarbejdet prioriterer gennem relsen af fælles grænseoverskridende museumsprojekter og grænseoverskridende kommunikation og markedsføring såvel som grænseoverskridende forskning og samarbejde med universiteterne. I sommeren 2015 var en række medarbejdere til møde i York med henblik på udarbejdelse af EU ansøgning om forskning i stenalderudgravninger i vådområder. Nøgletal Organisation Hvor mange geografisk adskilte og bemandende besøgsadresser driver museet? Hvor mange af disse er lokalhistoriske arkiver? Angiv kommunerne ordinære tilskud til museumsdriften pr. indbygger? GK & LK 49,69 kr. LK til RMP 9,58 GK& LK 50,44 LK til RMP 9,97 GK& LK 51,1 LK til RMP 10,6 GK& LK 52,07 LK til RMP 10,86 Hvor mange bestyrelsesmedlemmer er udpeget på baggrund af særlige professionelle kompetencer? Hvordan er kønsfordelingen i museets bestyrelse? Kvinder og mænd? m/3k 10m/3k 11m/2k 9m/3k 1 vakant Hvad er aldersgennemsnittet i museets bestyrelse? 57,8 58,8 59,4 59,83 19

20 Ressourcer v. Ulla Schaltz, museumsdirektør Museets økonomi Museum Lolland-Falster har som andre museer en økonomi, som er sammensat af indtægter, bidrag og tilskud fra mange forskellige interessenter. Museet er primært støttet med kommunal støtte og et statstilskud. I runde tal bidrager staten med lidt over 50 % af det faste driftstilskud, Lolland Kommune med lidt under 25 % og Guldborgsund Kommune med lidt under 25 %. Museet har et relativt stort statstilskud, hvilket skyldes en særlig historik. Museum Lolland-Falster er som bekendt et fusioneret museum af 3 museer. Disse tre museers statstilskud indgår nu i museets samlede statstilskud. Dertil kommer tidligere amtstilskud til alle tre museer samt til Åbne Samlinger, og endelig drev de mange små kommuner på Lolland- Falster museerne i fællesskab, hvilket udløste et ekstra statstilskud i form af en samdriftsaftale. Tilskuddet fra Lolland og Guldborgsund Kommuner bliver givet med baggrund i en samdriftsaftale. Derudover holder museet hvert år omsætningen oppe igennem større arkæologiske arbejder og bestilte opgaver. Museets ydelseskatalog ligger på hjemmesiden under Salg og ydelser. Her skal borgerne kunne finde oplysninger om alt lige fra billetpriser og omvisningspriser til lokaleudlejning til fest og bryllupsbilleder samt priser på konsulentydelser inden for arkæologi, historie, etnologi, udstillingsopbygning, bygningskonsulentarbejde mv., som museets medarbejdere kan yde. Museets medarbejdere fundraiser hvert år en stor sum hjem til museets aktiviteter. Ofte er det helt almindelige ting som bygningsvedligehold og udstillinger. Det er nødvendigt, da museets driftstilskud ikke slår til, når der skal ydes noget ekstra i forhold til disse områder. I de senere år har museet arbejdet med sponsorater. Det betyder, at museet nu har sponsoraftale med en lang række af lokale virksomheder. De er sponsorer på de enkelte udstillingssteder eller på events. Der er lavet aftaler, som ligger i forskellige prisklasser, og der genydes fra museet svarende til beløbet. Hvert år afholdes et fælles sponsorarrangement. Alle sponsorernes logo og navn kan ses på museets hjemmeside. Økonomisk beretning 2015 Regnskabsåret 2015 har været præget af meget stor turbulens omkring de arkæologiske udgravninger primært i forbindelse med etableringen af den faste forbindelse til Tyskland. For at leve op til de stramme tidsplaner, der var en del af kravene i det såkaldte Femern Bælt Projekt måtte museet i foråret 2015 fortsat ansætte personale, og kort før sommer var der således på hele museet ansat omkring 125 personer. Udviklingen omkring Femern Bælt Projektet, og de afledte krav om opbremsning fra bygherren på projektet, nødvendiggjorde, at museet efterfølgende har måttet reducere arbejdsstyrken til et niveau omkring 65 personer ved udgangen af I henhold til museets politik om at nedbringe antallet af ejendomme er bygningen Rosenvænget 12 i Nykøbing F blevet afhændet i løbet af Salget har ingen afgørende betydning for driftsresultatet i Museum Lolland Falster er i 2015 blevet kvalitetsvurderet af SLKS. Blandt flere anbefalinger har museet taget fat på oprydning, sanering og skimmelafrensning af museets samlinger. Museet arbejder sideløbende med at skaffe bedre opbevaringsforhold for museets genstande. Dette magasinprojekt vil medføre betydeligt træk på økonomiske og personalemæssige ressourcer i de kommende år. Efter de valgte hensættelser for 2015 er den samlede hensættelse til dette magasinprojekt på mere end 2,7 mio. DKK. Årets resultat før hensættelser er et overskud, som blandt andet skyldes et meget højt momsfradrag. Vi kan takke sponsorer og den arkæologiske virksomhed for dette resultat, da disse to aktiviteter bidrager 20

21 afgørende til årets usædvanligt høje momsprocent. Opbremsningen af Femern Bælt Projektet forventes at betyde, at momsfradraget i 2016 ikke kan nå samme høje niveau. Museet har i løbet af 2015 realiseret flere af de hensættelser, der var opført i regnskabet for Museets ledelse har valgt at foretage nye hensættelser dels til Klosterruinen i Maribo, dels til Museets netop igangsatte magasin-projekt. Efter hensættelser bliver årets resultat DKK 6.994,00 som overføres til museets egenkapital. Personale Antallet af medarbejdere er foreløbig toppet på Museum Lolland-Falster i Vi kom op på hele 122 medarbejdere. Det skyldes selvfølgelig det meget store antal arkæologer, museet har ansat i forbindelse med forundersøgelserne på Femern Bælt og mange andre opgaver. Medarbejdergruppen på Museum Lolland-Falster er meget bredt sammensat. Der er administrativt personale, museumsinspektører med forskellige specialer, håndværkere, grønne medarbejdere, registratorer, butikspersonale, turistmedarbejder mv. Samtidig er museets medarbejdere fordelt ud på alle museets afdelinger. Det betyder, at museets medarbejdere har tilhørssted på ikke mindre end 8 adresser i Nykøbing, Maribo, Feltstationen i Rødby og Reventlow-Museet Pederstrup. Dertil kommer, at arkæologerne i længere perioder holder til i skurvogne ude på udgravningerne. Se en liste over medarbejdere ansat ved MLF i 2015 som bilag til denne årsberetning. Organisationsplan Museets nuværende organisations-plan trådte i kraft den 1. oktober Som følge af SLKSs kvalitetsvurdering af museet og ikke mindst deres kritik af museets manglende fokus på formidling og store og ufokuserede samling, tog museets ledelse konsekvensen og ændrede i organisationsplanen. Den nye organisationsplan indeholder nu en formidlingsafdeling og et samlings-projekt. Lederen af Bygnings- og bevaringsafdelingen refererer nu direkte til direktøren. For at skabe bedre kommunikation i mellem museets afdelingen afholdes der nu månedlige møder med deltagelse af museets ledere og mellemledere, i alt 9 medarbejdere. 21

22 MUSamtaler og psykisk arbejdsmiljø Alle ansættelseskontrakter og jobbeskrivelser er nu gennemarbejdet. Jobbeskrivelserne gennemgås hvert år ved den årlige MUSamtale, så eventuelle ændringer kan blive påført. MUSamtalerne bliver gennemført med nærmeste leder inden for året første 6 uger. Museum Lolland-Falster har igen i 2015 sat fokus på det psykiske arbejdsmiljø og har gennemgået og kortlagt dette. Museets medarbejderdag havde særligt fokus på Social Kapital og der blev taget en måling på museets sociale kapital. Social kapital Social kapital var et af de nye ord, som blev indført på Museum Lolland-Falster i Social kapital handler om samarbejde og relationer på arbejdspladsen. Et godt samarbejde og en oplevelse af tillid og retfærdighed er hjørnestenene i social kapital. Grundtanken i social kapital er, at man ved at opbygge og udnytte stærke relationer i virksomheden kan gavne kvalitet og effektivitet - og samtidig styrke trivsel og godt arbejdsmiljø. De tre nøglebegreber i social kapital er tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. I foråret var medlemmerne af SU og Arbejdsmiljøorganisationen på indledende kursus, som opstart til den store medarbejderdag i juni. Der var tanken, at den gruppe af medarbejdere allerede inden medarbejderdagen kunne start med at introducere begrebet for kollegaerne. Kort efter den store medarbejderdag med ca. 100 deltagere blev der udsendt et spørgeskema for at tage den første måling på social kapital blandt museets medarbejdere. Målingen er behæftet med en del usikkerhed, men var relativ høj. Der er dog plads til forbedring, og det vil Arbejdsmiljøorganisationen og SU fortsat arbejde videre med i Nøgletal Personale Har museet fastansatte videnskabelige medarbejdere, der uddannelsesmæssigt modsvarer museets ansvarsområde? Ja Ja Ja Ja Hvor mange fastansatte årsværk rådede museet over i år? 22,56 32,78 64,59 56,02 Heraf antal fastansatte videnskabelige årsværk? 14 20,91 26,72 26,96 Heraf antal fastansatte med en ph.d.-grad Eller fastansatte, som er forskerbedømt til ph.d.-niveau? Hvor mange fastansatte årsværk udgjordes af fleksjobs eller lignende ordninger? 24,29 22,67 21,54 19,67 Hvor mange årsværk blev udført af medarbejdere i tidsbegrænset ansættelse? 15,65 10,53 36,89 37,75 Heraf antal videnskabelige årsværk i tidsbegrænsede ansættelser? 9 32,2 35,46 Hvor mange årsværk (anslået) blev udført af frivillige? Foreninger En af SLKSs anbefalinger til museet var få sammenlagt museets 3 venneforeninger. Det har ført til en spændende diskussion af om de tre tidligere anførte venneforeninger, føler sig som venneforeninger. Diskussionen fortsættes i

23 Efteruddannelse Museets medarbejdere deltager i konferencer og seminarer i det omfang, det skønnes relevant, og museet har mulighed for at finansiere deltagelsen. I det omfang, det er relevant, bidrages også med indlæg på seminarer og konferencer. (Se lister over medarbejdernes deltagelse i seminarer og kurser som bilag bagest i beretningen). Bygninger og bygningsvedligehold v. Leif Plith Lauritsen Drift og bygningsbevaring Afdelingen Drift og Bygningsbevaring har base i Maribo på Frilandsmuseet og bemandede satellitter på Pederstrup og i Nykøbing. Som udgangspunkt er personalet samlet i basen i Maribo, men der er på udvalgte steder dog fast tilknyttede personer udstationeret, som fx på Pederstrup, hvor museumsassistent Leif Stævngaard har sin faste gang. Museets bygninger, der for størstedelens vedkommende er bevaringsværdige, fredede eller en del af museets samling (husene på Frilandsmuseet), betyder derfor masser af arbejde inden for museets egne rammer. Vi udfører løbende både renovering, vedligehold og udvikling af stederne og deres bygningsmasse. Der tages selvfølgelig højde for sæsonbelastning og andre faktorer, således at der er et øget fokus på de steder, der har et stort antal besøgende og dermed i visse perioder større slid. Afdelingen er derfor i færd med at udarbejde et egentligt årshjul for afdelingens arbejdsopgaver. De mange og forskelligartede håndværksmæssige udfordringer kræver både faglig indsigt og teknisk kunnen. På Frilandsmuseet arbejdes der til stadighed med at skabe bedre værksteder med ordentlige arbejdsforhold for håndværkerne. Også på de forskellige satellitter er det naturligvis nødvendigt at have enkle værkstedsfaciliteter, så man kan foretage mindre og akutte reparationer på stedet. Året 2015 Sammenfattende for året 2015 kan man sige, at det er godt at have en fleksibel arbejdsplan. Vi har nået rigtig meget; der er dele, vi ikke har nået, men der er endnu mere, der blevet nået, som ikke var planlagt på forhånd. Sådan er det jo ofte i større eller mindre omfang. Ikke fordi planlægningen ikke fungerer, og ikke fordi vi i vores planlægning ikke har taget højde for uforudsete opgaver, men fordi museet er en levende organisme, som altid er i bevægelse, og hvor der bare fra tid til anden sker ændringer, der gør, at vi må omprioritere vores arbejdsindsats. Afdelingen arbejder efter en overordnet og godkendt arbejdsplan med at renovere og istandsætte de bygninger og områder, der ejes af museet, men naturligvis tages der i det daglige arbejde højde for uforudsete mangler og pludseligt opståede behov. Det har for 2015 været nødvendigt at skubbe enkelte sager til 2016 eller for visse, efter en vurdering af dem, lidt længere. Det er fortsat tydeligvis en gevinst for museet og afdelingen at have egne håndværkere, der kan udføre det meste arbejde selv, der kan vurdere bygningerne, og som er fokuserede på museet som helhed. 23