Folketingsåret åbnede vanen tro med statsministerens tale og med en fremlæggelse af regeringens lovforslag for det kommende folketingsår.

Transkript

1 Notat 02. oktober 2013 Dokumentnr.: Lovprogram for folketingsåret Folketingsåret åbnede vanen tro med statsministerens tale og med en fremlæggelse af regeringens lovforslag for det kommende folketingsår. Statsministerens åbningstale blev indledt med en konstatering af krisens økonomiske udfordringer og regeringens indsats. I modsætning til sidste år kom Helle Thorning-Schmidt stort set ikke ind på erhvervslivets vilkår. I en tale på 11 sider skal man helt om på side 7, før virksomhedernes vilkår nævnes, og det sker kun i meget generelle vendinger. Talens reelle indhold startede med uddannelsesområdet, både om folkeskolen og behovet for at styrke erhvervsuddannelserne. Indsatsen imod social dumping, der ellers har fyldt meget i regeringens retorik, fyldte ganske lidt, Her kom statsministeren også ind på den koordinerede indsats, som Arbejdstilsynet, Skat og Politiet laver. Ordet erhvervsliv optræder kun fire gange, og virksomhed forekommer stort set kun indirekte. Med andre ord, når andre indsatser gennemføres, kan det også have gavnlig indflydelse på fx virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft. Den europæiske patentdomstol fylder til sammenligning en hel side. I forhold til regeringens lovprogram for det kommende folketingsår har Dansk Byggeri fokus på følgende: Erhvervs- og vækstministeren Lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet (Okt I): Forslaget moderniserer autorisationsordningerne på el-, vvs- og kloakområderne ved at indføre en ny fælles autorisationsordning med mindre detailregulering af virksomhederne. Samtidig indfører forslaget mulighed for, at virksomheder kan opnå delautorisation inden for en afgrænset del af el- og vvs-autorisationsområderne. Formålet er at skabe nye markeder, øget konkurrence i de hjemmemarkedsorienterede erhverv og en lettelse af de administrative byrder for virksomhederne. Forslaget følger op på regeringens konkurrencepolitiske udspil Styrket konkurrence til gavn for Danmark fra oktober Dansk Byggeri bakker op om forslaget, der udmønter et udvalgsarbejde, hvor vi har deltaget aktivt. Ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel mv. og forskellige

2 andre love (Styrkelse af markedet for erhvervsobligationer via indførelse af regler om repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser og mulighed for at pengeinstitutter kan oprette refinansieringsregistre mv.) (Okt II): Forslaget har bl.a. til formål at styrke markedet for erhvervsobligationer ved at indføre regler om anvendelse af repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelse samt ved at give pengeinstitutter mulighed for at oprette refinansieringsregistre bl.a. med henblik på udstedelse af obligationer med sikkerhed i puljer af erhvervslån. Forslagene om erhvervsobligationer følger op på aftalerne om Vækstplan DK fra april Dansk Byggeri bakker forslaget op, men anser det ikke for tilstrækkelig indsats for at erhvervsobligationer bliver tilgængelige for mindre og mellemstore virksomheder. Ændring af lov om erhvervsfremme og forskellige andre love (Nov II): Lovforslaget har især til formål at styrke sammenhængen og gennemslagskraften i den regionale erhvervsindsats. Ændringerne vedrører bl.a. regionsrådets og de regionale vækstforas opgaver - herunder etableringen af en ny regional vækst- og udviklingsstrategi samt nye opgaver for Danmarks Vækstråd. Forslaget indebærer endvidere, at regionerne får samme muligheder som kommunerne for at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder. Forslaget følger op på evalueringen af kommunalreformen fra Dansk Byggeri bakker forslagets dele om regionale vækststrategier op men ikke regionernes muligheder for at arbejde for andre offentlige myndigheder. Transportministeren Transportministeren fremlægger en række projekterings- og anlægslove, som udmønter initiativer taget i fx trafikaftalen og aftalen om vækstplan DK. Forslag til lov om udbygning af Fynsk Motorvej syd om Odense: Vedrører de 13 km af E20 fra motorvejskryds Odense til 2 km øst for tilknytningsanlæg Odense Vest ved Blommenslyst fra 4 til 6 spor. Forslaget følger op på trafikaftalen fra marts Forslag til lov om anlæg af Holstebromotorvejen: Herning til Holstebro samt en forbindelse til Gødstrup. Forslaget følger op på trafikaftalen fra april 2013 samt aftaler om Vækstplan DK. Forslag til lov om letbane i Ring 3: En kombineret projekterings- og selskabslov med henblik på at stifte et interessentselskab bestående af Transportministeriet, Region Hovedstaden og 11 kommuner. Selskabet skal anlægge en 27 km lang letbane med 27 stationer på Ring 3 mellem Lundtofte og Ishøj. Forslag til ændring af lov om jernbane København-Ringsted: 2

3 Forslaget giver hjemmel til at etablere en niveaufri udfletning ved Ringsted Station samt mindre justeringer for at realisere Timemodellen, så det bliver muligt at køre 200 km/t mellem den nye bane og vestbanen til Odense. Forslag til lov om projektering af en moderne jernbane: Forslaget bemyndiger transportministeren til, som led i udmøntning af Togfonden DK, at undersøge og projektere anlæg til realisering af hurtigere rejsetider mellem Ringsted og Hobro. Forslag til lov om anlæg af en ny fjordforbindelse ved Frederikssund: Bemyndiger transportministeren til at anlægge en motortrafikvej syd om Frederikssund ført over Roskilde Fjord på en højbro. Forslaget følger op på trafikaftalen fra marts Justitsministeren Ændring af færdselsloven (Skærpede sanktioner for hastighedsovertrædelser ved vejarbejder mv. og indførelse af betinget objektivt ansvar for ejer (bruger) af et motorkøretøj for visse hastighedsovertrædelser) (Nov I): Formålet med lovforslaget er dels at skærpe sanktionerne for hastighedsovertrædelser ved vejarbejde mv., dels at indføre en særlig form for betinget objektivt strafansvar for ejeren (brugeren) af et motorkøretøj ved ikke-klipudløsende hastighedsforseelser konstateret med Automatisk Trafik Kontrol (ATK). Dansk Byggeri støtter forslaget og har arbejdet for bedre færdselssikkerhed ved vedarbejder Klima- energi og bygningsministeren Ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger (Okt I): Lovforslaget skaber hjemmel til, at klima-, energi- og bygningsministeren kan udstede regler om en frivillig certificeringsordning for grønne aktører, således at disse kan levere deres samlede pakke til boligejeren som en certificeret og eventuelt akkrediteret ydelse. Forslaget udmønter et energisparekoncept Grøn Boligkontakt i aftalerne om Vækstplan DK fra april Dansk Byggeri støtter forslaget Miljøministeren Ændring af lov om råstoffer (Opfølgning evaluering af kommunalreformen) (Feb II): Lovforslaget overfører kompetencen til at meddele tilladelse til samt føre tilsyn med indvinding af råstoffer på land fra kommunalbestyrelsen til regionsrådet. Lovforslaget følger op på evalueringen af kommunalreformen fra Dansk Byggeri støtter forslaget Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren) 3

4 (Feb II): Regeringen vil fremlægge forslag til en ny politisk aftale om organiseringen af affaldsforbrændingssektoren. Med forslaget skabes rammerne for en mere effektiv affaldsforbrændingssektor, og det sikres, at affaldssektoren understøtter genanvendelse, og at affaldet forbrændes på de anlæg, hvor effektiviteten er størst. Forslaget følger op på regeringens konkurrencepolitiske udspil Styrket konkurrence til gavn for Danmark fra oktober 2012 samt omfattende tværministerielle arbejder i 2010 og Dansk Byggeriet mener, forslaget skal ses i sammenhæng med afgiftsstrukturen (forsyningssikkerhedsafgift mv.) så det samlet kan betale sig at genanvende. Skatteministeren Forsyningssikkerhedsafgiften på VE-brændsler (Okt II): Lovforslaget har været i høring og fremsættes efter planen her i oktober. Forslaget vedrører en forsyningssikkerhedsafgift (FSA), der udgør den primære finansieringskilde for den store brede Energiaftale fra marts 2012 (hvor afgiften på industriens procesenergi lempedes). Det nye er, at FSA pålægges al rumvarme, herunder fra vedvarende energi-brændsler som fx træflis og sanket brænde. Dansk Byggeri mener, at det et problematisk forslag med et helt nyt skattegrundlag og et væld af administrative byrder samt et forslag, der stimulerer den sorte økonomi og bliver svært at kontrollere og håndhæve. Der må ventes en del kritik af forslaget efteråret igennem, og SKAT erkender selv, at der forestår et stort informationsarbejde, bl.a. fordi punktafgiften opkræves i detailleddet, dvs. der er langt flere, der skal håndtere afgiften end sædvanligt for punktafgifter. Planlagt ikrafttrædelse er 1. januar 2014, men kritik og forhaling kan evt. rykke ved denne tidsfrist. Lovgivning om ejendomsvurdering (Nov): Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har kritiseret SKAT s ejendomsvurderinger. Der fremsættes forslag til ændring af lovgivningen som opfølgning herpå. Dansk Byggeri afventer, hvordan man vil forbedre vurderingerne fremadrettet samt i hvilket omfang og med hvilken automatik, de boligejere og virksomheder, der har betalt for meget i ejendomsskat hhv. dækningsafgift, kompenseres med tilbagevirkende kraft. Ændring af kulbrinteskatteloven mv. (Harmonisering af beskatningen af kulbrinteindvinding) (Nov): Forslaget er en udmøntning af aftalen om harmonisering af beskatningen i Nordsøen af 17. september 2013 mellem regeringen, DF og EL. Harmoniseringen indebærer, at de selskaber, der i dag beskattes efter de gamle regler i kulbrinteskatteloven, vil fra indkomståret 2014 blive beskattet efter de samme regler, som i dag gælder for selskaberne i DUC. Dansk Byggeri mener, at det er fornuftigt med denne harmonisering, der tilmed finansierer det særdeles positive formål, som Togfonden er. 4

5 Ændring af skattekontrolloven og forskellige andre love (Udvidet tredjepartsindberetning af finansielle produkter) (Jan): Forslaget vedrører en række udvidelser af indberetningspligterne vedrørende finansielle produkter med henblik på at sikre større efterrettelighed på området. Forslaget udmønter elementer i aftalen om en skattereform fra Dansk Byggeri mener at det er et positivt tiltag, der både forenkler borgernes selvangivelser og givetvis vil mindske skattegabet. Skattegabet er et udtryk for forskellen mellem, hvad vi alle burde betale i skat, og hvad vi rent faktisk betaler skat. Ændring af skattekontrolloven (Engangsregistrering af underskud) (Jan): Der blev i juni 2012 indført regler om underskudsbegrænsning for selskaber. Det blev i forbindelse med lovændringen besluttet at oprette et underskudsregister for selskaber. Forslaget udmønter et krav om obligatorisk registrering af eksisterende fremførselsberettigede underskud, der er en forudsætning for oprettelsen og driften af underskudsregistret. Også dette forslag har til hensigt at minimere skattegabet, da det kan være vanskeligt at holde styr på hvilke selskaber, der indtræder og udtræder af sambeskatningspligt, og hvornår de gør det mv. Dansk Byggeri var modstander af de skærpede regler for underskudsfremføring, men givet denne stramning, virker det umiddelbart fornuftigt nok med et sådant register. Beskæftigelses- og uddannelsesministeren Lovgivning vedrørende den samlede beskæftigelsesindsats (Opfølgning på Carsten Koch-udvalget) (Mar II): Regeringen har nedsat et udvalg, der skal komme med anbefalinger til en reform af den aktive beskæftigelsesindsats. Formålet er at skabe en beskæftigelsesindsats, som er jobnær og tager udgangspunkt i den enkelte ledige. Der vil på denne baggrund blive tale om at fremsætte lovgivning på området. Dansk Byggeri imødeser ny lovgivning om beskæftigelsesindsatsen. Dansk Byggeri er (sammen med DA-fællesskabet) kommet med input til Carsten Koch-udvalget. Hovedbudskaberne fra arbejdsgiversiden er, at ledige aktivt skal søge alle typer job. Derfor skal kravene om at stå til rådighed skærpes og håndhæves bedre. Desuden er det væsentligt, at jobcentrene kender arbejdsmarkedet bedre og er i tættere kontakt med de ledige. Ændring af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser (Opfølgning på evaluering af erhvervsakademistrukturen mv.) (Nov I): Det er i lovgivningen forudsat en evaluering af erhvervsakademistrukturen i På baggrund af den gennemførte evaluering og efterfølgende politiske drøftelser fremsættes lovforslag, 5

6 der bl.a. indebærer, at erhvervsakademierne får ret til selvstændigt udbud af professionsbachelor-uddannelser på det tekniske og merkantile område, og at kravene til sammensætningen af bestyrelser og uddannelsesudvalg ændres. Dansk Byggeri er positiv over for lovændringen, det er væsentligt at bygningskonstruktøruddannelsen, som er en professionsbacheloruddannelse, fortsat kan udbydes på erhvervsakademierne. Lov om Råd for Ungdomsuddannelser (Feb II): Forslaget indebærer, at der oprettes et uafhængigt Råd for Ungdomsuddannelserne, der har til formål at følge, vurdere og rådgive undervisningsministeren om emner af relevans for de samlede ungdomsuddannelser. Rådet for de Gymnasiale Uddannelser nedlægges. Dansk Byggeri finder ideen om et Råd for Ungdomsuddannelser positiv men er bekymret for, hvilken rolle arbejdsgiverne som aftagere fra ungdomsuddannelserne vil få i det nye råd. Ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. samt forskellige andre love (Feb II): Lovforslaget indebærer dels en tidligere, bedre og mere målrettet indsats for grundskoleelever, der er i risiko for ikke at fortsætte på en ungdomsuddannelse, og dels en målretning af vejledningsressourcerne med henblik på en prioriteret videreførelse af Ungepakke II. Dansk Byggeri er positiv over for forslaget. Lov om fleksuddannelsen (Feb II): Forslaget indebærer, at der oprettes en ny fleksibel 2-årig erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse Udbud vil ske gennem institutionssamarbejder med henblik på fleksibel anvendelse af forskellige institutionstypers uddannelsestilbud mv. Uddannelsen vil kunne tilrettelægges for unge under 25 år, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse. Forslaget følger op på regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen fra oktober Dansk Byggeri ser forslaget om en ny fleksuddannelse i sammenhæng med erhvervsuddannelsesreformen og et kommende krav om, at alle elever skal have bestået dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve. Det er udmærket, at der etableres et nyt uddannelses-tilbud til unge, der ikke kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Det er fornuftigt, at regeringen lægger op til, at der maks. skal begynde 3000 elever om året på fleksuddannelsen. Det er begrænset, hvilke erhvervskompetencer fleksuddannelsen vil kunne give de unge. Et 2-årigt uddannelsesforløb i faste rammer vil kunne modne disse unge, og give dem kompetence til ufaglærte jobs eller til at starte på en erhvervsuddannelse. 6

7 Lov om erhvervsuddannelser (Feb II): Forslaget indebærer en grundlæggende ny erhvervsuddannelseslov med væsentlige strukturelle og indholdsmæssige ændringer af erhvervsuddannelsessystemet, der kan bidrage til, at flere elever vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, og at flere elever gennemfører en erhvervsuddannelse. Forslaget vil også indeholde en række forenklinger på området. Forslaget følger op på regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen fra oktober Det er væsentligt for Dansk Byggeri, at erhvervsuddannelsesreformen bliver et reelt kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne. Dansk Byggeri mener, det er fornuftigt at indføre adgangsgrav, men det er ikke tilstrækkeligt til at sikre høj faglighed i erhvervsuddannelserne. Det er vigtigt for dansk Byggeri, at regeringens planer om en mere enkel indgangsstruktur med kun fire indgange, ikke medfører at fagligheden på uddannelsernes grundforløb svækkes. Det er ligeledes vigtigt for Dansk Byggeri, at det er enkelt at påbegynde og gennemføre EUX-uddannelsen inden for bygge- og anlægsfagene efter en reform. 7