Greve Knuth og modstandsbevægelsen på Østergaard v/ arkivar Knud Erik Jakobsen, Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Greve Knuth og modstandsbevægelsen på Østergaard v/ arkivar Knud Erik Jakobsen, Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv"

Transkript

1 Greve Knuth og modstandsbevægelsen på Østergaard v/ arkivar Knud Erik Jakobsen, Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv Skive Folkeblad meddeler under overskriften En Greve Knuth til Østergaard : Godsejer A.L. Froberg har solgt Østergaard i Nordsalling til Greve Adam C. Knuth, Hesselbjerggaard pr. Ruds-Vedby paa Sjælland. Overtagelsen finder Sted 1. Maj, og Købesummen er efter Forlydende mellem 5- og kr. Til Østergaard hører et Areal paa ca. 420 Tdr. Land, og Gaarden er ansat til 32 Tdr. Htk. I Handelen medfølger Avl og Besætning. Godsejer Froberg kom til Østergaard i 1896 om Forpagter, og i 1906 købte han Gaarden af Vallø Stift. Hr. Froberg har saaledes været bosat i Aasted Sogn i 47 Aar. Østergaard er en af Egnens ældste Gaarde, og dens Hovedbygning blev opført i Den unge Greve Adam C. Knuth, der er en Broder til Radiospeakeren, har for nylig afhændet Hesselbjerggaard og vil nu bosætte sig i Salling. Greve Adam C. Knuth, tidl. "Hesselbjerggaard" på Sjælland overtog Østergaard i Åsted pr efter betinget skøde 15.4 og endeligt skøde af på matr. 1a, 1b, 1t og 1z). Som årsager til, at grev Knuth flyttede til Østergaard fortæller datteren, Mariane (g. Trock), at hustruen, Edith Zeralina Emma Levin var jøde. Desuden at Knuth tidligt var med i modstandsbevægelsen på Sjælland og nu følte tiden inde til at flytte til et mere anonymt sted. Flere havde henledt hans opmærksomhed på, at Østergaard i Åsted var til salg. Herfra fortsatte han sit arbejde i modstandsbevægelsen. Broderen Eigil Knuth var en i tiden meget kendt radiospeaker, billedhugger, forfatter og grønlandsfarer. Han deltog i flere grønlandsekspeditioner Ligesom broderen var han tidligt involveret i modstandsbevægelsen. Slægten Knuth er kendt fra Mecklenburg i 1200-tallet, indvandret til Danmark i 1600-tallet. Fra 1714 grever af Knuthenborg. Bygningshistorisk er der i grev Knuths korte ejertid foretaget et par ændringer på- og ved hovedgården. Sydhusets østgavl blev o.1943 ommuret i nye sten fra kamgavl til lofthøjde og videre i en linie ned mod stueetagens loft, hvor en skorsten havde ødelagt murværket.. Knuth lod, formodentlig ved samme lejlighed en bungalow nedrive lige sydøst for hovedbygningen. En tilsvarende, planlagt ommuring af nordhusets vestgavl blev aldrig iværksat. Ifl. lokal overlevering købte grev Knuth Østergaard under medvirken af modstandsbevægelsen var i perioder modstandsfolk i røgterhuset "Sct.Helena" syd for gården. Folk på egnen fortæller, at man på underlige tider af døgnet kunne møde folk på vejene omkring Østergaard, som tydeligvis hverken var af lokal oprindelse eller tilhørte landevejens farende folk. Sagnet fortæller også, at flaget på den store mast foran hovedbygningen, som advarsel, ikke skulle hejses helt i top, hvis der kom tyskere til gården. Alligevel overraskede en tysk patrulje grev Knuth hjemme, og han måtte i al hast flygte ud af kælderdøren i nordhuset og blev skjult under halm i laden. Kristian Stengaard i Åsted, som den tid var røgter på gården, har fortalt, at han stod i laden og stakkede halmen over greven, da en tysk soldat kom til og spurgte, hvad han lavede dér, hvortil Kristian svarede, at han var i færd med at stjæle noget halm til sine høns. Lokalt fortælles også, at der opbevaredes våben på Østergaard, og at der efter befrielsen blev kastet våben m.m. i en mergelgrav ved Sct. Helena. Våbenmodtagelsen i Nordjylland blev ledet af Toldstrup alias fhv. løjtnant i Livgarden, toldassistent Anton Ingersøn Jensen i Skive, der af englænderne var udnævnt til nedkastningschef for våben og sprængstof. Englænderne havde bedt ham lokalisere et halvt hundrede nedkastningspladser. Han organiserede til deres forbløffelse i alt 289, alle bemandede. På et tidspunkt havde han kommandoen over ca velbevæbnede modstandsfolk. Han blev af den allierede overkommando betegnet som Europas mest succesfulde modtagechef. I maj 1944 måtte Toldstrup gå under jorden og opererede herefter forskellige steder i Jylland frem 1

2 til krigens slutning. Efter befrielsen anså Frihedrådet ham, på grund af sine markante synspunkter og store indflydelse, for en sikkerhedsrisiko, og det fortælles, at man ønskede ham likvideret, hvilket de allierede dog forhindrede. Han blev udnævnt til løjtnant af reserven i henhold til lov om modstandsbevægelsens befalingsmænd jurist fra Århus Universitet. En kort tid havde regionsledelsen hovedkvarter i Salling, hvor lægen, Anton Rask i Selde, var aktiv modstandsmand og Toldstrups forbindelsesofficer under dæknavnet Kjeld. Rask havde indrettet et feltlazaret på loftet over lægeboligen. Også grev Knuth på Østergaard var tilknyttet den nordjyske regionsstab. A.C.Knuth var ved befrielsen i maj 1945 forbindelsesofficer i modstandsbevægelsens Nordjyske Region, hvor han gjorde tjeneste ved regionsstaben i Viborg. I et indlæg i aviserne dateret p.t. Viborg den 29 Maj forsøger Adam Knuth på diplomatisk vis under overskriften Modstandsbevægelsen i Jylland. Lidt om dens Konstruktion og dens Ledere at redegøre for forholdet mellem regionsledelsen og Toldstrups forsyningstjeneste. Han skriver bl.a.: Mange tilkommer Ros og Hæder. At forsyningschefen og hans nærmeste Medarbejdere har præsteret et ganske fortræffeligt Arbejde indenfor deres bestemte Felt, et Arbejde som fortjener enhver Paaskønnelse, kan og vil ingen bestride, ligesom ingen kunne tænke sig at ville fratage disse noget af al den Ros og Ære, som i saa rigt Maal er blevet dem til Del. Man kunne blot ønske, at der inden Begejstringen for Modstandsbevægelsen og dens Mænd er døet bort, blev ydet alle de mange andre indenfor Modstandsbevægelsens Rækker udover Forsyningstjenesten en vis Andel i denne Ros og Hæder, som maaske af Ukendskab til de faktiske Forhold er blevet fordelt lidt eensidigt... Det var ikke alle tyske enheder, der overgav sig ved kapitulationen den 5. maj De første forhandlinger med tyskerne i den stærkt befæstede stilling i Helberskov ved indsejlingen til Mariager fjord om overgivelse var ikke uden dramatik - ført med modstandsbevægelsen fra Hadsund. Den tyske kommandant og de o.100 marineinfanterister på Bjerget over Helberskov følte sig truet af modstandsfolkene og den lokale befolkning, og truede selv med at beskyde den nærtliggende landsby, Als. Den 10. maj rekvirerede distriktslederen i Hobro ( Holm ) en engelsk afdeling. Overgivelsen er bl.a. beskrevet af H. Morell Jørgensen i Hobro under besættelsen, 1985: Efter at have drukket the gik den engelske løjtnant, den danske forbindelsesofficer, greve Knuth, Nordjyske Region, og en tolk op i tyskernes lejr for at optage kapitulationsforhandlinger. Tyskerne i Hobro kapitulerede efterfølgende - som de sidste i Danmark - ved Helberskov samme dag kl. 14. I bogen I Toldstrups tjeneste, 1994, beretter Jørgen Hesseldahl ( Tage ) om sit modstandsarbejde, bl.a. som Toldstrups hjælper, at i forsommeren 1944 var der kun få erfarne sabotører tilbage i den jyske modstandsbevægelse. Toldstrup fandt så en løsning, hvor der i sommertiden fuldt legalt kunne oprettes en sommerlejr, hvortil man kunne sende eftersøgte modstandsfolk. En sådan lejr skulle ud over at være et skjul også være en skole i modstandsteknik og en pulje, hvorfra han kunne udskrive egne folk til sabotage, våbenmodtagelse og stikkerlikvidationer. Den første sommerlejr blev under navnet Bækkelund Ungdomsforening oprettet på Venø i et feriehus tilhørende KFUM. Som i en almindelig KFUM-lejr startedes dagen med reveille kl. 7, standerhejsning, køkkenvagter, terrænøvelser, lejrbål med fædrelands- og bålsange samt deltagelse i søndagsgudstjeneste i øens kirke. Da Venøs befolkning, trods KFUM-camouflagen, alligevel begyndte at snakke om de underlige fyre i Bækkelund Ungdomsforening, flyttede lejren til et gammelt hus nær Hvidemose og skoven mod Flynder sø. I lejren blev ifl. Hesseldahl ud over fysisk træning instrueret i våbenbrug, forhørsteknik, jernbanesabotage. Et rejsehold fra Hvidemoselejren gennemførte den første togafsporing i Jylland. Hesseldahl kom snart med rejseholdet på sit første job, en togsabotage. Da opgaven var løst, vendte jeg tilbage til lejren, som i mellemtiden var flyttet til Salling (Østergaard). Her tilbragte vi nogle uger, inden vi atter måtte søge andre græsgange. Vi flyttede til 2

3 et Sted i nærheden af Aarhus, og her lå lejren, indtil det først på efteråret gik galt med den. Lejrens leder, pastor Sandbæk, og en halv snes gamle og nye elever blev taget lige før de skulde starte et kursus i Landmåling på Hadsten Højskole. Selv om sommerlejren således fik en meget brat slutning, var dens betydning ikke endt. De sabotører, som var blevet uddannet i den fik en uvurderlig betydning for hele modstandsbevægelsen i Jylland. Blandt andet kan det store opsving, som sabotagen tog i efteråret 1944 sikkert til dels regnes som et resultat af sommerlejrens arbejde.. Oberstløjtnant i hjemmeværnsregion 1. Ålborg, A.J. Jørgensen, fortæller i korrespondance fra 1963 sine erindringer om sin deltagelse i modstandsbevægelsen, under dæknavnet Aabo. Jørgensen var i 1941 officer af reserven og tilknyttet partiet Dansk Samling. Fra 1943 aktiv i modstandsbevægelsen i Århus. I 1944 afgik han sammen med en flok unge FDF-væbnere til den af Toldstrup oprettede opsamlings- og uddannelseslejr på Venø ved Struer. Lejren forlagdes efter en måned, i juni til Hvidemose ved Skive. Der trænedes i løb og orientering samt i sprængningsteknik. I enkelte tilfælde blev der udsendt smågrupper til løsning af særopgaver. Efter 3 uger i Hvidemose flyttedes lejren til Østergaard i Salling: Lejren ved Østergaard indrettedes i et tomt fodermesterhus tilhørende godsejer (og greve) Adam Knuth, der var villig til for en tid at løbe den risiko, vor nærværelse indebar. Pastor Harald Sandbæk bar instruktør i boksning og sabotageteknik. Senere efter 1. september lejrchef. Mens vi var i Salling, skulle vi ud på dropping og plads var rekognosceret; men vi havde fået forkert information, og maskinen fløj hjem med uforrettet sag.... Da lejren ved Østergaard (efter ca. 3 uger) ophævedes, skete det, fordi vi nu havde været så længe på eet sted, at vi igen måtte frygte folkesnakken Efter Østergaard opløstes lejren, og deltagerne deltes på flere grupper. Senere samledes de fleste deltagere under Harald Sandbæk i Hadsten, hvor holdet fik en ulykkelig skæbne. A.J. Jørgensen var heldig og slap væk i tide, og fortsatte sit arbejde i modstandsbevægelsen i Grenå og Ålborg, Svend Erik Christensen omtaler i en lille bog: Hilsen til Borghild, 1990, sommerlejren som Sokkelund Ungdomsforening. Selv tilslutter han sig lejren i Hvidemose. Jeg flyttede så med gruppen til godset Østergaard i Salling, hvor vi fik stillet en landarbejderbolig og teltplads til rådighed, og så blev træningsprogrammet genoptaget. Blandt deltagerne var pastor Harald Sandbæk, der kort tid efter blev arresteret i Hadsten, ført til Gestapo-hovedkvarteret i Århus, hvor han blev tortureret. Senere undslap han på mirakuløs måde det tyske fangenskab, da englænderne bombede Århus Universitet, hvor Gestapo holdt til. Blandt de andre deltagere var der Palle Høyby (senere politimester i Hjørring) og en markant person ved navn Aabo (A.J. Jørgensen, senere hjemmeværnschef i Ålborg). Endvidere var der Max, der senere blev skudt under en mislykket stikkerlikvidering et sted i Nordjylland. Endelig må ikke glemmes den lille skrædder fra Århus, der fungerede som lejrens kok, hvilket han gjorde med en sådan ildhu og fantasi, at man kunne føle sig som deltager i et overlevelseskursus. Det var altså i dette selskab, jeg var havnet. Mit ophold varede ikke længe, for en dag ankom en faldskærmsmand, der præsenterede sig som Larsen (Chr. Altenburg-Hansen). Hans opgave i lejren var at finde en mand, der ville påtage sig at betjene en Eureka, en slags pejlesender eller pejlefyr Hermed sluttede Svend Erik Christensens lejrliv for denne gang. Ud over sabotørskolen i Skt. Helena, havde grev Knuth kontakt til de lokale modstandsgrupper i Selde og på Fur. Flemming Vive Larsen har i Skiveegnens Jul 1986 fortalt om modstandsbevægelsen på Fur og i Selde - og om bl.a. water-dropping i Færkør Vig på Fur. I efteråret 1944 var våben og sabotagemateriale blevet overført til danske fiskerbåde i Nordsøen og sejlet ind i Limfjorden. En del blev omladet ved Færkør Molerindustris udskibningsbro i Færkør Vig. Efter ordre fra Toldstrups jyske hovedkvarter skulle Fur-gruppe under ledelse af molerværkets driftsleder den 5. marts 1944 modtage den første water-dropping. Aktionen blev en delvis succes, idet der bjærgedes 11 af de 12 nedkastede containere á godt 150 kg. 3

4 Efter omladning skulle våbenlageret en tid gemmes på molerfabrikken. En misforstået aktion den 7. marts, hvor 4 modstandsfolk fra Nykøbing Mors sprængte molerfabrikken i luften, vanskeliggjorde den videre transport fra fabrikken med molertransporter. Våbnene blev så pakket i sække med tørret moler. Sækkene blev læsset på lastbil og skulle i første omgang transporteres til Selde præstegård, hvor daværende pastor J.P. Clausen fortæller, at det blev gemt i præstegårdens frugtkælder. Vive Larsen fortsætter: Senere blev det ført til Østergaard ved Åsted, og det hele eller en del af det blev af Hobro-folk videretransporteret med lastbil over Hvalpsund til Hobro, hvor Hobro-folkene skulle sørge for videreforsendelsen til Århus med banen I Selde dannedes en gruppe med lærer Milsgaard som leder. Desuden bestod gruppen af Svend Jepsen fra telefoncentralen, Kristian Korsgaard, der var søn af smeden, Poul Refsgaard i Selde og endnu to mænd. Gruppen virkede sammen med nabogrupper fra Roslev, Durup og Glyngøre. Hver gruppe havde et mandsnavn som dæknavn. F.eks. var Fur-gruppens dæknavn Franklin. Selde-gruppens kodeord var Sambo. Modtagepladsen lå i nærheden af Præsthøj ved Glyngøre. Nedkastningerne begyndte ifl. Poul Refsgaard efteråret Ofte forgæves, fordi flyverne ikke kom, men to gange lykkedes nedkastningerne. Poul Refsgaard fortæller: Når Toldstrup pr. radio meldte klar til London, kom den kendte melding: Her er London med B.B.C. med en særmelding: Hilsen til Franklin, Niels, Peder osv. De pågældende grupper samledes så den følgende nat på deres mødested. Den modtog Selde fire tons våben, som var waterdroppet ved Fur. Furgruppen sørgede for transporten til Selde, afleveret i Selde Præstegaard. Transporten og aflæsningen i det gamle udhus forløb uden uheld. For at skåne præsten for uønskede besøg, var han beordret til at besøge familien på Himmerland. Sammen med grev Knuth, Østergaard i Aasted, og en ukendt tredje Mand, formodentlig fra Skive modtog jeg sendingen, der bestod af forskellige håndvåben med tilhørende ammunition. Derefter gik vi i gang med sortering og genpakning i kasser. På grund af et nyligt flystyrt over Nordsalling ( C for Charley ) der involverede bl.a. læge Anton Rask i Selde, var der stor nervøsitet for, at tyskerne skulle finde våbenlageret i præstegården. Poul Refsgård fortæller videre: Jeg kan ikke huske, hvor længe sendingen lå i præstegården, men den skulle jo videre. En vognmand formodentlig den fast ansatte, hentede det og bragte det til Østergaard i Åsted. Som sikring for overraskelser fra Gestapo, mens vi læssede godset på bilen, afpatruljerede nogle unge mennesker parvis alle indfaldsveje til Selde. Der skete ingen uheld, udover et par patroner, som var smuttet fra os i udhuset, senere eksploderede i præstens komfur. I et interview om Lyngsbækgård på Djursland fortæller skovejer Knud Fabricius, at faderen måtte gå under jorden, da hans modstandsgruppe blev trævlet op kort før jul Efter overnatninger på flere gårde var han sammen med nogle andre fra modstandsbevægelsen oppe i Salling på Østergaard, hvor de holdt juleaften. Knuths datter kan bekræfte, at der en tid var modstandsfolk ved Skt.. Helene, der lå afsides i en lille lund ved en mergelgrav på Østergårds mark et par km syd for hovedgården. Det er rigtigt, at der var en aftale om, at flaget ikke skulle helt op, hvis tyskerne ankom til gården. Men da de så kom, var det mørkt, og Knuth var tilfældigvis hjemme, da det skete. Muligvis kan en stikker have oplyst dette til tyskerne. Mariane Knuth var 8 år, da tyskerne (okt-nov.?) 1944 kom. Hun husker, at faderen flygtede, og at hun blev holdt oppe i lang tid. Familien boede efterfølgende en tid illegalt i Århus og har således ikke været til stede på Østergård i julen 1944, da Fabricius og andre modstandsfolk holdt juleaften; men fortæller, at der løbende var gennemstrømning og besøg af forskellige modstandsfolk på gården. Mariane Knuth husker også de mange våben (4 tons!) der var gemt overalt i hovedbygningen: På lofterne, i kældrene og i en brønd i kælderen. Gårdens Nilfisk-støvsuger var en tid ude af drift, fordi den var fyldt op med våben og ammunition. 4

5 Købmand Jepsen i Åsted distribuerede illegale blade fra Knuth. Moderen ringede til købmanden og bestilte varer, som datteren så skulle hente til hest. Under sadelen lå bladene. Mariane var glad for disse ture, da der altid var gratis godter fra købmanden. Købmand Jepsens datter husker, at Knuth havde et loftværelse med opredt seng til rådighed over købmandsforretningen. Hun hørte ofte, når Knuth sent på natten lukkede sig ind og listede op ad trappen efter sene møder og aktioner. Ved andre lejligheder havde Knuth og hustruen sikkerhedsophold hos apotekeren i Roslev, hvor også andre, bl.a. jøder, søgte skjul. Som aktiv modstandsmand var Adam Knuth under krigen i lange perioder i alt op til 1½ år fraværende godset, hvilket gik ud over driftsøkonomien. Af økonomiske årsager måtte Østergaard derfor sælges i Dette forklarer årsagen til, at konsortiet af købere, ud over Jens Martin Skov på Skovgård i Jebjerg og Ejner Jensen, der havde været forvalter i en lang periode under Froberg, også omfattede Skive Markfrøkontor og Hundsballe Frø i Holstebro. Uvilje til at indskyde merkapital gjorde, at Jensen snart overtog 1/3 og Skov 2/3 af gården. I 1954 afviklede Skov lervarefabrikken Dania i Skive, Bredmose Tørvefabrik ved Stoholm og Brixskov Brunkulslejer ved Søby for at blive eneejer af Østergaard. - Men det er en helt anden historie! Adam Knuth kom i 1946 til UN, med tilknytning til FAO, og flyttede til Washington. Senere var han i en årrække udstationeret til Cairo for FAO. Derefter fik han som opgave under UN regis at tilrettelægge flygtningelejrene for de palæstinensiske flygtninge, hvor han boede i Bagdad, Beirut og Damaskus. Adam Knuth forlod UN i 1954 og slog sig igen ned som landmand på Sjælland. Han døde i 1974, 70 år gl. 5

6 Billedtekster: B 6741 Østergaard fra SV o.1946 Øverst til venstre arbejderboligen Treenighed, Østergårdsvej 10. th. Østergårdsvej 6 B 6603 Østergaard, set fra SV, over avlsbygningerne mod hovedbygningen og den lille pavillion, som Knuth lod nedrive. Billedet er taget fra den store lads tag o.1940 Billede fra Et Haandtryk Luftværnschefen er Toldstrup i forklædning. Billedet er fra den lille tryksag Et Haandtryk, som Toldstrup i 1945 uddelte som en tak for den hjælp, der ydedes modstandsbevægelsen. Her til Poul Refsgaard i Selde Billede fra Et Haandtryk Læge Anton Rask i Selde, som modstandsmanden Kjeld (fra Et Haandtryk ) B 8174 Kapitulations-forhandlingerne med de tyske tropper i Helverskov. Til venstre den tyske kommandant, oberstløjtnant Simon. Th. den engelske ekspeditionsleder, løjtnant Phipps. Med ryggen til står Adam Knuth. Manden i midten med hat er overlæge Kindt i Terndrup, der fungerede som tolk B 8171 Fra venstre Adam Knuth, Bent Holm, alias Ole Lippert, byleder i Hobro, og den engelske løjtnant Phipps B 8173 Venøborg, hvor modstandsbevægelsen holdt sabotørskole i sommeren 1944, lå dengang ved stranden, nedenfor bakken og var en FDF-lejr. Hesseldahls omtale af en KFUM-lejr, skyldes nok, at Toldstrup havde været KFUM-spejder (Billede i Skive) Kristian Jensens galease Rigmor - her fotograferet i Skive havn blev brugt ved våbentransporter fra Vesterhavet, omladninger på Fur og i Kattegat, og til bjergning af våbencontainerne i Færkør vig B 5527 Østergaard fra havesiden (vest) o.1943 B 8172 Adam Knuth som modstandsmand 6

Sabotørskolen ved Hvidemose

Sabotørskolen ved Hvidemose Sabotørskolen ved Hvidemose Fra Vinderup Avis 10. maj 2000. Med tilladelse fra forfatteren og Vinderup Avis. Hvem kan hjælpe med fotos og oplysninger herfra fra tiden omkring 1940-45? Vinderup Avis har

Læs mere

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE.

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Våbenmodtagelse i Distrikt Herning.

Våbenmodtagelse i Distrikt Herning. Våbenmodtagelse i Distrikt Herning. Kilder: Bogen Derfor måtte vi sejre v. A. H. Jensen (Toldstrup). / - Interview med Knud Hagedorn. I begyndelsen af oktober 1944 fandt den første våbennedkastning sted

Læs mere

Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen

Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen Født 13/9-1913 - Død 21/2-1945 Hans vokser op og bliver skovarbejder som sin far i skovene ved Silkeborg. Af familie og venner beskrives han som en flittig og dygtig

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Historisk udvalg på tur til Frøslevlejren.

Historisk udvalg på tur til Frøslevlejren. Historisk udvalg på tur til Frøslevlejren. Lørdag den 26. april 2008 startede to af Hjemmeværnsdistrikt Himmerland Thy `s minibusser på en forud planlagt tur til Hjemmeværnets museum i Frøslevlejren. Turen

Læs mere

Hvidsten gruppen blev dannet

Hvidsten gruppen blev dannet Af Linda Hvidsten Jeg har valgt at skrive om Hvidsten gruppen som var en modstandsgruppe i anden verdenskrig. Artiklen kommer til at handle om: Hvad Hvidsten gruppen var, hvad de kæmpede for, hvem der

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Hit med Historien

Hit med Historien Hit med Historien 1914-1949 Køge 1914-1924 Læs en kort beskrivelse af Første Verdenskrig. Få din lærer til at hjælpe dig med at finde litteratur. Det kan være svært at sammenligne pengenes værdi gennem

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Nissum mølle og bro -

Nissum mølle og bro - Nissum bro Indtil 1930 fortsatte Åsted Byvej fra kirken over den gamle Nissum mølle-dæmning over Hinnerup å, der danner skellet mellem Åsted bys jorder og Nissum by. På Nissumsiden lå indtil o.1800 en

Læs mere

Hvidsten Gruppens område og omegn

Hvidsten Gruppens område og omegn Hvidsten Gruppens område og omegn 91 km 2h 20 min Matti-D Randers SV Starts: Kongensgade, 8930 Randers, Danmark Ends: Højsletvej 9, 8930 Randers, Danmark Start Point: Kongensgade, 8930 Randers, Danmark

Læs mere

Erindringer Sabotøren (Uddrag)

Erindringer Sabotøren (Uddrag) Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Sabotøren (Uddrag) Da den første sabotagegruppe blev oprettet i Odense, og Peder blev optaget i den, blev der spurgt om vi kunne stille vor lejlighed til rådighed

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Byvandring: Hipos angreb på Odense

Byvandring: Hipos angreb på Odense Byvandring: Hipos angreb på Odense 1. Krydset Vindegade/Vesterbro/Ansgargade Den 5. maj 1945 blev tre tyske marinesoldater dræbt af danske modstandsfolk, da de kom kørende i en bil fra Ansgargade i retning

Læs mere

8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION

8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION 8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION Tekst og billeder: Niels Gyrsting I april 1995 bragte Østerbro Avis et billede af en modstandsgruppe, der var opstillet foran Idrætshuset på den nuværende Gunner Nu Hansens

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Oversigt over BL s indlæg og DN s svar

Oversigt over BL s indlæg og DN s svar Dato: 19. august 2015 Til: Afdelingerne og HB Skrevet af: Vibeke Lyngse, vl@dn.dk Oversigt over BL s indlæg og DN s svar Nedenstående er en samlet oversigt over de næsten 150 indlæg, Bæredygtigt Landbrug

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Modstandsbevægelsen i Humlum.

Modstandsbevægelsen i Humlum. . Af Poul Nobert Jensen Jensen Side 1 af 6 27-10-2009 Poul Nobert Jensen fortæller her om hvordan modstandsbevægelsen kom til Humlum i slutningen af krigen og hvordan det kom til at berøre ham og Rudolf.

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,

Læs mere

Brønden på Østergaard September 2005 /K.E. Jakobsen

Brønden på Østergaard September 2005 /K.E. Jakobsen Brønden på Østergaard September 2005 /K.E. Jakobsen Østergaard har som andre herregårde naturligvis haft en brønd, hvorfra vandforsyningen er hentet til madlavning, rengøring, vask m.m. På herregården

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE

BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE Thorsagers gårde blev udskiftet i 1793. De med sort markerede gårde blev liggende i byen, øvrige blev udflyttet. Der kan læses om gårdene i Thorsager i Folk og

Læs mere

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller 1. OVERSIGT: Politiets roller 2. FOTO+TEKST: Under Jorden Titel: Under Jorden fra bogen Jul i Sorø - årgang 37 Hvor er stammer kilden fra?: citat fra Jul i Sorø - årgang 37 3. FOTO+TEKST: I Frøslev-lejren

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt

Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt 3. maj - 14. juni 1944 Spærretid: Udgangsforbud i forbindelse med krig. Under den tyske besættelse af Danmark var der i perioder

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS

FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS Tekst og billeder: Preben Eriksen Lidt tilfældigt kom jeg i kontakt med én i Odense. Jeg spurgte, om han havde Frihedskæmperarmbind, hvortil han svarede:

Læs mere

ERINDRINGER FRA FORTIDEN 2013

ERINDRINGER FRA FORTIDEN 2013 ERINDRINGER FRA FORTIDEN 2013 Bladet udgives af Gunderup Sogns Lokalhistoriske Arkiv og Forening 2 INDHOLD Bestyrelsen...Side 3 Karsten Vandborg Beretning om modstandsbevægelsen...side 4 Evakueringsplaner

Læs mere

Industriens vugge i Brede

Industriens vugge i Brede Industriens vugge i Brede Efter anden verdenskrig fik Klædefabrikken økonomiske problemer og produktionen gik i stå og storhedstiden var slut. Ca. 600 familier blev arbejdsløse og skulle derfor finde andre

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Patroner og patronhylstre

Patroner og patronhylstre Patroner og patronhylstre Markeringsflag De gule, trekantede flag med sorte dødningehoveder blev brugt af tyskerne til at markere, hvor der var minefelter. Det var dødsensfarligt at bevæge sig ind i et

Læs mere

Hendes forældre var Niels Jespersen f , mor Maren Østergård f,

Hendes forældre var Niels Jespersen f , mor Maren Østergård f, Skree Sagaen Herefter Sagaen om Maren Jespersen Stensberg f. 1862 i Skree (min Farmor) Hun blev gift med farfar Jens Christensen Stensberg i Ørre kirke 27. nov. 1883 Hendes forældre var Niels Jespersen

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Modstandsarbejde (Uddrag) ( ) En dag fik jeg til opgave at opsøge en mand på den anden side af Nyborgvej, eller rettere sagt, vort afsnit skulle have den opgave

Læs mere

BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: BYEN

BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: BYEN BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: BYEN Thorsager bymidte omkring 1905, forsamlingshuet til venstre, bag det præstegården. Til højre Kr. Jacobsens gård. Thorsager hovedgade ca. 1905, købmandsgården til

Læs mere

Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150

Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150 Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150 Gårdens navn Matr.nr. Krinkelkær 2-b m.fl., Frenderup By Selvstændig ejendom fra 1866. Areal - 1866 Matr.nr. 2-b blev udskilt fra matr.nr. 2-a i 1866. Ejeren af

Læs mere

Jens Peter Hansen. Jens Peter Hansen blev født i Råby den 27. juli 1889.

Jens Peter Hansen. Jens Peter Hansen blev født i Råby den 27. juli 1889. Jens Peter Hansen Jens Peter Hansen blev født i Råby den 27. juli 1889. Hans forældre var Hans Peter Hansen født den 16. maj 1864 og Sidse Kirstine Hansen født den 14. november 1854. De flyttede lidt rundt

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling 1 Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling Da dette er Lokalhistorisk forenings 10. generalforsamling vil beretningen blive anderledes end tidligere års beretninger.

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Niels Thommesen Lange fik 24 børn i tre ægteskaber. Endvidere er brødrene længere ude i familie med Claus Jonsen Lange Nørholm Varde.

Niels Thommesen Lange fik 24 børn i tre ægteskaber. Endvidere er brødrene længere ude i familie med Claus Jonsen Lange Nørholm Varde. Nordentoft. Tarp familien Ølgod har sine aner i Varde, hvor vi finder brødrene Jens og Oluf Nielsen, som ejer Nis Tuesens Gods i Adsbøl Strellev(efter Niels Tuesen Bild d. Ældre). Adkomst 1537-231 mm.

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

Ringkøbing beretninger fra maj 1945

Ringkøbing beretninger fra maj 1945 Ringkøbing beretninger fra maj 1945 Fra bogen Fem lange år beretninger fra Ringkøbing under besættelsen udgivet af Bollerups Boghandel. Af Bent Kloch Larsen: Om aftenen den 4. maj, da vi havde spist, skulle

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

kl. havde fået nok af den globale opvarmning og de deraf mange skybrud, og gik om bord på Noas Ark i Struer.

kl. havde fået nok af den globale opvarmning og de deraf mange skybrud, og gik om bord på Noas Ark i Struer. ULIGEUGEBREV 35 Kære Forældre. Tiden flyver af sted, og de 4 første uger af skoleåret er gået. Alle er godt i gang, og skolen summer af motiverede glade børn, der suger til sig af læring. Forårets trivselsmåling

Læs mere

Peter Christensen, Nøragervej 5 Jerslev

Peter Christensen, Nøragervej 5 Jerslev Peter Christensen, Nøragervej 5 Jerslev Peter Christensen,Jerslev Spillemandsmusik FMFN efterår 1989/3 Den ældste af de tre spillemænd vi vil omtale er Peter Christensen, født i Krattet, Jerslev sogn.

Læs mere

Sabotage mod pejlestationen i Vipperød 1944-45 02 BESÆTTELSEN 1940-1945

Sabotage mod pejlestationen i Vipperød 1944-45 02 BESÆTTELSEN 1940-1945 02 BESÆTTELSEN 1940-1945 "På Sjælland har danske Styrker blandt andet ødelagt den fjendtlige Pejlestation ved Vipperød. Aktionen fandt Sted Nytårsaften. Vagtmandskabet, der festede i Vagtlokalet, blev

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Formandens beretning for året 2016

Formandens beretning for året 2016 Formandens beretning for året 2016 Den 25. marts 2017 1. Nepal 2. Andre aktiviteter 3. ITA-Post Nepal Vi havde i sommer besøg af Jimmy Lama, Dhiki og deres lille datter Jasmine. Det var hyggeligt med besøg.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019 Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019 Der skete noget med Gud, dengang han blev far Sådan forklarede en af mine lærere på teologistudiet, hvad der er særligt i kristendommen. Det er en af de

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. LØSNINGSFORSLAG LØSNINGSFORSLAG Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG Planche

Læs mere

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Peder Sandahl Skov: Erindringer Smedemester Peder Sandahl Skov (1919-2006) har skrevet sine erindringer under titlen "Fra Socialistunge til fhv. smedemester". Det er blevet

Læs mere

AMAGERBANEN 2. DEL LOKALHISTORIE I TÅRNBY BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN

AMAGERBANEN 2. DEL LOKALHISTORIE I TÅRNBY BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 7 AUGUST2007 LOKALHISTORIE I TÅRNBY AMAGERBANEN 2. DEL BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN FORSIDEILLUSTRATION: Efter Amagerbanens ophør

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Arrangør: PI-Køge. Niels Juel løbet. I Skjoldenæsholm/Højbjerg Tirsdag d. 30. august

Arrangør: PI-Køge. Niels Juel løbet. I Skjoldenæsholm/Højbjerg Tirsdag d. 30. august Arrangør: PI-Køge Niels Juel løbet 2011 I Skjoldenæsholm/Højbjerg Tirsdag d. 30. august Dansk Politiidrætsforbund Niels Juel Løbet 2011 På vegne af Køge Pi vil jeg byde alle velkommen til Niels Juel Løbet

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Her stod de så, alle 50, ivrigt lyttende efter hvad Lene Hansen, med ryggen til, havde at fortælle om Blue Hors. Blue

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Hilsen til Helene. Sabotør-slottet, 2

Jørgen Hartung Nielsen. Hilsen til Helene. Sabotør-slottet, 2 Jørgen Hartung Nielsen Hilsen til Helene Sabotør-slottet, 2 Hilsen til Helene Sabotør-slottet, 2 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Hurtige tips & tricks til FOLKETÆLLINGEN 1940

Hurtige tips & tricks til FOLKETÆLLINGEN 1940 Hurtige tips & tricks til FOLKETÆLLINGEN 1940 Mandtal over et besat Danmark Den 5. november 1940 var der folketælling i Danmark. Syv måneder før var landet blevet besat af tyske tropper. Folketællingen

Læs mere

Besøget på Arbejdermuseet

Besøget på Arbejdermuseet Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Hvad kan I huske? Snak om billederne Arbejde på havnen Fritid med familien 1 EFTER OPGAVE / FAMILIEN SØRENSEN Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Familien Sørensens køkken

Læs mere

No. 12 Karl Otto Pedersen

No. 12 Karl Otto Pedersen Karl Otto Pedersen Forældre: nr. 24 Niels Pedersen og nr. 25 Maren Pedersen Børn: Else Pedersen, Niels Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn : Karl Otto Pedersen Født : 16.

Læs mere

Resultatliste fra; Det Jydske Mesterskab på 300 meter - 201

Resultatliste fra; Det Jydske Mesterskab på 300 meter - 201 Resultatliste fra; Det Jydske Mesterskab på 300 meter - 201 Jyllands Skytte Forbund & Skytteklubben DSB/ASF Det Åbne Jyske og Fynske Mesterskab 300 M Lørdag og Søndag den 5 og 6 Juni 2010 På banerne i

Læs mere

Den spæde start (- fra 20-års Jubilæumsskriftet i 1930)

Den spæde start (- fra 20-års Jubilæumsskriftet i 1930) Den spæde start (- fra 20-års Jubilæumsskriftet i 1930) Selv om der ingen dagbog findes, kender vi alligevel navnene på de 14 drenge, der var de føste medlemmer. De fremgår af kontingentindbetalinger og

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

I Hadsten Lokalarkiv findes der en beretning fra. Johanne Kirstine Nørbæk (f.: Johanne Kirstine Møller) om hendes oplevelser under 2. verdenskrig.

I Hadsten Lokalarkiv findes der en beretning fra. Johanne Kirstine Nørbæk (f.: Johanne Kirstine Møller) om hendes oplevelser under 2. verdenskrig. I Hadsten Lokalarkiv findes der en beretning fra Johanne Kirstine Nørbæk (f.: Johanne Kirstine Møller) om hendes oplevelser under 2. verdenskrig. Efter en kopi af denne beretning, har jeg scannet teksten

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Arrangementer/aktiviteter 2015.

Arrangementer/aktiviteter 2015. Arrangementer/aktiviteter 2015. Generalforsamling og foredrag om flygtningene i Grove-Gedhuslejrene efter 2. verdenskrig Torsdag den 26. marts afholder Lokalhistorisk Forening sin årlige generalforsamling

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

Besættelseskassen. Undervisningsmateriale: Aalborg i krig

Besættelseskassen. Undervisningsmateriale: Aalborg i krig AALBORG HISTORISKE MUSEUM - SKOLETJENESTEN Undervisningsmateriale: Aalborg i krig Besættelseskassen Som et supplement til udstillingen Aalborg i krig har museet en emnekasse med forskellige genstande fra

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Denne ejendom skulle ligge på Adelers Alle og er fotograferet omkring 1930. Er der nogle forslag til dens nøjagtige placering?

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3 .oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage

Læs mere