Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig"

Transkript

1 Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Der stor forskel på størrelsen af ens indkomst gennem livet alt efter, hvilken uddannelse man har. Generelt fører længere uddannelse til højere indkomst, men det er ikke altid tilfældet. Selv om elektrikere har kortere uddannelse end f.eks. pædagoger og kunstuddannede akademikere, tjener de faktisk mere i løbet af livet. I gennemsnit tjener en faglært næsten 14 mio. kr. gennem livet, mens en akademiker tjener godt 23 mio. kr. Mindst tjener personer uden uddannelse, som over livet har en indkomst på knap 11 mio. kr. af Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & stud.scient.oecon. Troels Lund Jensen 15. september 2016 Analysens hovedkonklusioner I gennemsnit tjener en ufaglært 10,9 mio. kr. gennem livet, mens faglærte i gennemsnit tjener 13,6 mio. kr. Der er dog stor variation inden for uddannelsesgrupperne. Blandt faglærte ligger elektrikere i toppen med 15,7 mio. kr., mens frisører fx tjener 12 mio. kr. Generelt giver længere uddannelser højere livsindkomst men ikke altid. Eksempelvis tjener pædagogerne cirka det samme som faglærte i gennemsnit. Elektrikeren, der tjener 15,7 mio. kr. gennem livet, har en lige så god livsindkomst som flere mellemlange videregående uddannelser. Samfundet vinder på, at folk uddanner sig og betaler højere skatter og får en bedre arbejdstilknytning, end hvis de var forblevet ufaglærte. Erhvervsuddannelserne bidrager i gennemsnit med 2,8 mio. kr. til samfundskassen, mens de korte og mellemlange videregående uddannelser bidrager med 4-5 mio. kr., og akademikerne bidrager med 9,7 mio. kr. Der er stor variation i, hvor længe det tager at betale sin uddannelse tilbage til samfundet. Erhvervsuddannelserne betaler sig hurtigst tilbage. Alle på nær én erhvervsuddannelse er betalt hjem den dag, uddannelsen er i hus. Omvendt tager det i snit 4-5 år for de videregående uddannelser, før de giver overskud for staten. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Forskellige uddannelser giver forskellige beløb på kistebunden AE har regnet på, hvad man tjener gennem livet for en lang række forskellige uddannelser. Vi har både regnet på erhvervsuddannelserne såsom tømreren og frisøren, men også på de videregående uddannelser fra laboranten til juristen og lægen. Analysen viser både den gennemsnitlige indtjening gennem livet, når man ser på indkomst efter skat både i form af lønindkomst og overførsler fra det offentlige, men også på, hvad den enkelte bidrager med til samfundet. Analysen bygger på data for danskere i alderen år, og vi har set på mere end 50 forskellige uddannelser. Uddannelserne er grupperet i beslægtede grupper, og vi har givet grupperne titler efter de mest repræsentative fag inden for hver gruppe 1, selvom grupperne dækker over mange uddannelser. Tabel 1 viser den gennemsnitlige disponible livsindkomst for ufaglærte og faglærte. I gennemsnit tjener en ufaglært 10,9 mio. kr. gennem livet (2016-priser), mens en faglært i gennemsnit tjener 13,6 mio. kr. Der er dog stor variation blandt de forskellige faglærte uddannelse, idet elektrikere i toppen tjener 15,7 mio. kr., mens en frisør typisk tjener 12 mio. kr. Tabel 1. Disponibel livsindkomst for ufaglærte og faglærte Gennemsnitlig disponibel livsindkomst (mio. kr.) Ufaglært, grundskoleudd. & uoplyst. 10,9 Erhvervsuddannelser 13,6 Elektrikere, el-montører 15,7 Mekanikere, operatører 15,2 Landmænd, veterinærsygeplejersker 15,2 Sekretærer, bankrådgivere 15,1 Maskinarbejder, industritekniker 14,8 Smede, svejsere, støbere 14,3 Tømrere, snedkere 14 Murere, malere 13,6 VVS'ere, glarmestre 13,3 Salgassistenter 13,3 Slagtere, bagere 13 Kokke, tjenere 12,8 Fotografer, mediegrafikere 12,7 SOSU-assistenter 12,4 Frisør m.v., faglært 12 Køkkenassistenter 11,7 Tandklinikassistent m.v., faglært 11,3 SOSU-hjælpere 11,3 Anm: Tabellen viser gennemsnitlig disponibel livsindkomst fra 18 til 80 år i 2016-priser (fremskrevet med lønstigningstakten fra Det Økonomiske Råds forårsrapport 2016). Lavet pba. indkomstdata og beskæftigelsesdata i Inden for hver hoveduddannelsesgruppe er de sorteret faldende. Disponibel indkomst er lønindkomst, overførsler, kapitalindkomst, udbetalinger fra pensioner, overskud af egen virksomhed fratrukket skatteindbetalinger (excl. pensionsindbetalinger). 1 Vi har taget udgangspunkt i DST s standardgrupperinger. Formatet til grupperingerne er mere detaljeret end de 4-cifrede mellemgrupper, men lidt mindre detaljeret end de 6-cifrede grupper. Grundet diskretionshensyn og hensynet til statistisk valide resultater gør, at vi har grupperet uddannelserne efter fagområder. 2

3 Mange forhold påvirker livsindkomsten. Ledighed, arbejdstid, lønniveau, sygdom, barsel er nogle af de forhold, der er med til at spille ind på livsindkomsten. Blandt de videregående uddannelser er der også stor variation. Personer med en kort videregående uddannelse, dvs. typisk en erhvervsakademiuddannelse, tjener i snit 15,7 mio. kr., dvs. det samme som elektrikeren. Det spænder dog fra 16 mio. kr. for maskinteknikere m.m. til 13,6 mio. kr. for multimediedesignere. Stor variation ses ligeledes blandt personer med mellemlange videregående uddannelser, dvs. bacheloruddannelser ved professionsskolerne. Her spænder uddannelserne over livsindkomster fra knap 24 mio. kr. for HA/HD-uddannede og til pædagogerne på 13,5 mio. kr. i snit. Tabel 2 viser den gennemsnitlige disponible livsindkomst for personer med korte og mellemlange videregående uddannelser. Tabel 2. Disponibel livsindkomst for korte og mellemlange videregående uddannelser Gennemsnitlig disponibel livsindkomst (mio. kr.) Korte videregående uddannelser 15,7 Markedsførings- og finansøkonomer 17 Datamatikere, merkonomer 16,9 Maskintekniker, andre teknikere 16 Fængselsbetjente, politibetjente 15,8 Jordbrugsteknolog, landbrugstekniker 15,3 Økonomaer, teknologer 14,2 Laboranter 14,1 Farmakononer 13,7 Multimediedesignere, tolke 13,6 Mellemlange videregående uddannelser 16,4 HD/HA-uddannede 23,9 Diplomingeniører 20,5 Maskinmestre 20,4 Bygningskonstruktører 17 Journalister og bibliotekarer 16,9 Tekniske i øvr., MVU 16,3 Lærere 15,9 Ergoterapeuter, fysioterapeuter 16 Bioanalytikere 15 Socialrådgivere 15 Sygeplejesker, radiografer 15,1 Andre MVU (bl.a. skuespillere, designere, jordmødere, tandplejere) 14,7 Sprog/formidling bach., MVU 14,4 Diætisister, ernæringsudd. 14,1 Pædagoger 13,5 Anm: Tabellen viser gennemsnitlig disponibel livsindkomst fra 18 til 80 år i 2016-priser (fremskrevet med lønstigningstakten fra Det Økonomiske Råds forårsrapport 2016). Lavet pba. indkomstdata og beskæftigelsesdata i Inden for hver hoveduddannelsesgruppe er de sorteret faldende. Disponibel indkomst er lønindkomst, overførsler, kapitalindkomst, udbetalinger fra pensioner, overskud af egen virksomhed fratrukket skatteindbetalinger (excl. pensionsindbetalinger). 3

4 Tabel 3 viser den gennemsnitlige disponible livsindkomst for personer med lange videregående uddannelser. Tabel 3. Disponibel livsindkomst for lange videregående uddannelser Gennemsnitlig disponibel livsindkomst Mio. kr. Lange videregående uddannelser 23,1 Læger 31,5 Økonomer 27,5 Jurister, politologer 27,5 Tandlæger, farmaceuter 25,5 Civilingenører 24,9 Matematikere, fysikere 21 Dyrlæger, jordbrugsøkonomer 20,1 Andre LVU (bioteknologi, folkeskolesundhed, humanernæring m.m.) 19,9 Arkitekter 17,9 Socialvidenskab, forvaltning, sociologi, psykologi 17,8 Humanistiske kandidater 17,6 Pædagog, LVU 17,2 Kunstneriske kandidater 14 Anm: Tabellen viser gennemsnitlig disponibel livsindkomst fra 18 til 80 år i 2016-priser (fremskrevet med lønstigningstakten fra Det Økonomiske Råds forårsrapport 2016). Lavet pba. indkomstdata og beskæftigelsesdata i Inden for hver hoveduddannelsesgruppe er de sorteret faldende. Disponibel indkomst er lønindkomst, overførsler, kapitalindkomst, udbetalinger fra pensioner, overskud af egen virksomhed fratrukket skatteindbetalinger (excl. pensionsindbetalinger). Figur 1 viser det samme som tabel 1-3 her er det dog nemmere at sammenligne livsindkomsterne for de enkelte uddannelser. Som det ses af figur 1, er der ikke altid sammenhæng mellem uddannelsernes længde og livsindkomsten. I gennemsnit giver længere uddannelser højere livsindkomst, men inden for de forskellige fag er der store forskelle. Eksempelvis tjener pædagogerne i gennemsnit cirka det samme som faglærte, selv om de har flere år på uddannelsesbænken. Samtidig tjener elektrikeren 15,7 mio. kr. gennem livet, hvilket er det samme som flere mellemlange videregående uddannelser. Blandt akademikere ses den største variation i livsindkomsterne. Spændvidden er fra 14 til 31,5 mio. kr. gennem livet, når man ser på, hvad de forskellige uddannelser i gennemsnit har tilbage til sig selv gennem livet. I toppen ligger lægerne med 31,5 mio. kr. efterfulgt af økonomer og jurister (27,5 mio. kr.) samt tandlæger og civilingeniører, der ligger på mio. kr. I bunden ligger derimod humanistiske, pædagogiske og kunstneriske akademikere med livsindkomster på mio. kr. Livsindkomsten fortæller noget om de forbrugsmuligheder den enkelte har gennem livet. En ufaglært, der i gennemsnit tjener 10,9 mio. kr. gennem livet har således i gennemsnit lidt over kr. udbetalt om året, mens faglærte i snit har ca kr. pr. år efter skat til forbrug gennem hele livet. For personer med videregående uddannelser svarer livsindkomsten til ca kr. årligt. Det er vigtigt at holde sig for øje, at livsindkomsten ikke siger noget om den enkeltes gevinst af uddannelsen. Gevinsten af selve uddannelse kan beregnes ved at tage højde for, hvem de uddannede er (dvs. 4

5 social baggrund). Man må altså se på de enkelte uddannede og sammenligne dem med personer, der har samme baggrund, men som ikke har taget en uddannelse. Hvis man vil vide, hvad gevinsten af eksempelvis tømreruddannelsen er, må man sammenligne den enkelte tømrer med en person med samme socialbaggrund, der er forblevet ufaglært. Hermed får man, hvor meget mere tømmeren tjener, fordi han har taget sin tømreruddannelse. Disse personlige gevinster fremgår af bilagstabel 1. Figur 1. Disponibel livsindkomst for uddannelser Kunstneriske kandidater Pædagog, LVU Humanistiske kandidater Socialvidenskab, forvaltning, sociologi, psykologi Arkitekter Andre LVU (bioteknologi, folkeskolesundhed, Dyrlæger, jordbrugsøkonomer Matematikere, fysikere Civilingenører Tandlæger, farmaceuter Jurister, politologer Økonomer Læger Lange videregående uddannelser Pædagoger Diætisister, ernæringsudd. Sprog/formidling bach., MVU Andre MVU (bl.a. skuespillere, designere, jordmødre, Sygeplejesker, radiografer Socialrådgivere Bioanalytikere Ergoterapeuter, fysioterapeuter Lærere Tekniske i øvr., MVU Journalister og bibliotekarer Bygningskonstruktører Maskinmestre Diplomingeniører HD/HA-uddannede Mellemlange videregående uddannelser Multimediedesignere, tolke Farmakononer Laboranter Økonomaer, teknologer Jordbrugsteknolog, landbrugstekniker Fængselsbetjente, politibetjente Maskintekniker, andre teknikere Datamatikere, merkonomer Markedsførings- og finansøkonomer Korte videregående uddannelser SOSU-hjælpere Tandklinikassistent m.v., faglært Køkkenassistenter Frisør m.v., faglært SOSU-assistenter Fotografer, mediegrafikere Kokke, tjenere Slagtere, bagere Salgassistenter VVS'ere, glarmestre Murere, malere Tømrere, snedkere Smede, svejsere, støbere Maskinarbejder, industritekniker Sekretærer, bankrådgivere Landmænd, veterinærsygeplejersker Mekanikere, operatører Elektrikere, el-montører Erhvervsuddannelser Anm.: Se tabel 1. Mio. kr Mio. kr. 5

6 Erhvervsuddannelserne er en samfundsgevinst fra dag ét Vi har også set på, hvor meget de forskellige uddannelser bidrager med til samfundet i form af ekstra skatteindtægter fraregnet uddannelsesomkostningerne og overførsler i forhold til, hvis de ikke havde haft en uddannelse. Når man beregner den samfundsmæssige gevinst af uddannelserne, er det igen ikke nok at se på livsindkomsten. Her må man tage højde for, hvem de uddannede er (dvs. baggrundsforhold) og sammenligne med dem personer med samme socialbaggrund, der ikke har taget en uddannelse. I tabel 4 ses uddannelsernes mer-bidrag til samfundskassen for faglærte i forhold til sammenlignelige personer, der ikke har anden uddannelse end grundskolen. Samtidig ses i tabellen, hvornår uddannelsen er betalt tilbage. Når det gælder den samfundsmæssige gevinst af uddannelserne gælder det, at der overordnet set er større gevinst, des længere uddannelse. Erhvervsuddannelserne bidrager i snit med 2,8 mio. kr. i form af ekstra skatteindtægter fratrukket overførsler og udgifter til uddannelsen set i forhold til sammenlignelige ufaglærte. Tabel 4. Bidrag til offentlig finanser og uddannelsernes tilbagebetalingstid for faglærte Merbidrag til offentlige finanser Tilbagebetalingstid, antal år efter endt uddannelse Mio. kr. Antal år Mdr. Erhvervsuddannelser 2,8 Under uddannelsen Sekretærer, bankrådgivere 4,7 Under uddannelsen Elektrikere, el-montører 3,2 Under uddannelsen Mekanikere, operatører 3,1 Under uddannelsen SOSU-assistenter 3 Under uddannelsen Maskinarbejder, industritekniker 2,9 Under uddannelsen Salgassistenter 2,8 Under uddannelsen Landmænd, veterinærsygeplejersker 2,4 Under uddannelsen Smede, svejsere, støbere 2,3 Under uddannelsen Frisør m.v., faglært 2 Under uddannelsen Kokke, tjenere 1,8 Under uddannelsen Fotografer, mediegrafikere 1,8 2 0 Køkkenassistenter 1,7 Under uddannelsen Tandklinikassistent m.v., faglært 1,7 Under uddannelsen SOSU-hjælpere 1,7 Under uddannelsen VVS'ere, glarmestre 1,6 Under uddannelsen Tømrere, snedkere 1,5 Under uddannelsen Slagtere, bagere 1,5 Under uddannelsen Murere, malere 1 Under uddannelsen Anm: Tabellen viser nettobidrag til offentlige finanser i forhold til sammenlignelige ufaglærte (grundskole & uoplyst). Bidrag er målt som merbetaling i skatter fratrukket overførsler og udgifterne til uddannelsen. Fra 18 til 80 år i 2016-priser (fremskrevet med lønstigningstakten fra Det Økonomiske Råds forårsrapport 2016). Lavet pba. indkomstdata og beskæftigelsesdata i Inden for hver hoveduddannelsesgruppe er de sorteret faldende. Tilbagebetalingstiden er tiden fra uddannelsen er fuldført til uddannelse begynder at give overskud. Denne er beregnet på 2015-data. Der er regnet på det samlede afkast for KVU, MVU og LVU, dvs. summen af gymnasial uddannelse og videregående uddannelse. Uddannelsesomkostningerne (undervisningstaxametre) samt gennemsnitlige udgifter til frafald og dobbeltuddannelse. 6

7 Personer med korte videregående uddannelser har et positivt nettobidrag på 3,9 mio. kr., mens personer med mellemlange videregående uddannelser i snit har et bidrag på 5,1 mio. kr. mere end sammenlignelige ufaglærte. Det fremgår af tabel 5, der viser bidrag til de offentlige finanser og uddannelses tilbagebetalingstid for de korte og mellemlange videregående uddannelser. Tabel 5. Bidrag til offentlig finanser og uddannelsernes tilbagebetalingstid for KVU og MVU Merbidrag til offentlige finanser Tilbagebetalingstid, antal år efter endt uddannelse Mio. kr. Antal år Mdr. Korte videregående uddannelser 3,9 4 7 Datamatikere, merkonomer 5,1 4 9 Markedsførings- og finansøkonomer 4,6 4 2 Farmakononer 3,7 2 3 Fængselsbetjente, politibetjente 3,6 2 5 Laboranter 3,6 3 8 Maskintekniker, andre teknikere 3,3 6 1 Multimediedesignere, tolke Økonomaer, teknologer Jordbrugsteknolog, landbrugstekniker 2,7 6 3 Mellemlange videregående uddannelser 5,1 5 2 HD/HA-uddannede 10,4 3 9 Diplomingeniører Journalister og bibliotekarer 5,3 3 2 Bioanalytikere 4, Lærere 4,8 4 9 Sygeplejesker, radiografer 4,7 4 2 Maskinmestre 4,6 8 1 Socialrådgivere 4,5 3 9 Ergoterapeuter, fysioterapeuter 4,5 6 5 Tekniske i øvr., MVU 4, Sprog/formidling bach., MVU 4,1 5 5 Diætisister, ernæringsudd. 3,7 7 0 Andre MVU (bl.a. skuespillere, designere, jordemødre, tandplejere) 3,6 8 2 Bygningskonstruktører 3,5 9 7 Pædagoger 3,2 4 6 Anm: Tabellen viser nettobidrag til offentlige finanser i forhold til sammenlignelige ufaglærte (grundskole & uoplyst). Bidrag er målt som merbetaling i skatter fratrukket overførsler og udgifterne til uddannelsen. Fra 18 til 80 år i 2016-priser (fremskrevet med lønstigningstakten fra Det Økonomiske Råds forårsrapport 2016). Lavet pba. indkomstdata og beskæftigelsesdata i Inden for hver hoveduddannelsesgruppe er de sorteret faldende. Tilbagebetalingstiden er tiden fra uddannelsen er fuldført til uddannelse begynder at give overskud. Denne er beregnet på 2015-data. Der er regnet på det samlede afkast for KVU, MVU og LVU, dvs. summen af gymnasial uddannelse og videregående uddannelse. Uddannelsesomkostningerne (undervisningstaxametre) samt gennemsnitlige udgifter til frafald og dobbeltuddannelse. Tabel 6 viser bidraget til de offentlige finanser og uddannelses tilbagebetalingstid for de lange videregående uddannelser. 7

8 Tabel 6. Bidrag til offentlig finanser og uddannelsernes tilbagebetalingstid for LVU Merbidrag til offentlige finanser Tilbagebetalingstid, antal år efter endt uddannelse Mio. kr. Antal år Mdr. Lange videregående uddannelser 9,7 4 3 Læger 15,8 3 0 Økonomer 13,2 3 1 Jurister, politologer 13,2 2 5 Tandlæger, farmaceuter 10,6 3 2 Civilingenører 10, Matematikere, fysikere 7, Andre LVU (bioteknologi, folkeskolesundhed, hu manernæring m.m.) 7,2 4 6 Dyrlæger, jordbrugsøkonomer 6,4 7 4 Socialvidenskab, forvaltning, sociologi, psykologi 6, Humanistiske kandidater 5,9 4 8 Pædagog, LVU 5,9 4 4 Arkitekter 4, Kunstneriske kandidater 2, Anm: Tabellen viser nettobidrag til offentlige finanser i forhold til sammenlignelige ufaglærte (grundskole & uoplyst). Bidrag er målt som merbetaling i skatter fratrukket overførsler og udgifterne til uddannelsen. Fra 18 til 80 år i 2016-priser (fremskrevet med lønstigningstakten fra Det Økonomiske Råds forårsrapport 2016). Lavet pba. indkomstdata og beskæftigelsesdata i Inden for hver hoveduddannelsesgruppe er de sorteret faldende. Tilbagebetalingstiden er tiden fra uddannelsen er fuldført til uddannelse begynder at give overskud. Denne er beregnet på 2015-data. Der er regnet på det samlede afkast for KVU, MVU og LVU, dvs. summen af gymnasial uddannelse og videregående uddannelse. Uddannelsesomkostningerne (undervisningstaxametre) samt gennemsnitlige udgifter til frafald og dobbeltuddannelse. Der er store variationer mellem de enkelte uddannelsesgrupper. Sekretærer, bankrådgivere m.m. bidrager med næsten 5 mio. kr. mere, end de ville have gjort uden uddannelsen, mens murere og malere har et positivt nettobidrag i forhold til deres kontrolpersoner på 1 mio. kr. Forskellene skyldes både forskellen på det offentlige livsbidrag mellem hhv. murerne og sekretærerne, men også at der er forskel på, hvor godt de sammenlignelige kontrolpersoner har klaret sig. I parallel til livsindkomsterne, som vi så på tidligere i analysen, så er der ikke altid sammenhæng mellem uddannelseslængden og gevinsten af uddannelserne. Gevinsten af en mekanikeruddannelse er 3,2 mio. kr., hvilket er mere end flere korte videregående uddannelser og tæt på flere mellemlange eller lange videregående uddannelser. Blandt arkitekter er den samfundsmæssige gevinst 4,3 mio. kr., hvilket ikke er meget forskelligt fra mekanikerens 3,2 mio. kr. Tilbagebetalingstiden måler, hvor lang tid, der går fra uddannelsen er afsluttet, til uddannelsen begynder at give overskud. I begyndelsen af arbejdslivet er der udgifter til uddannelsen samtidig med, at skatteindtægterne typisk er lave under uddannelsen, mens overførslerne er højere. Erhvervsuddannelserne er den eneste uddannelsesgruppe, hvor flere af uddannelserne er betalt tilbage, allerede når uddannelsen er færdig. Erhvervsuddannelserne er altså en overskudsforretning allerede fra den dag, den unge har svendebrevet. For de korte og mellemlange videregående uddannelser går der i snit næsten 5 år, mens akademikerne i snit er 4 år og tre måneder om at betalt sig hjem. 8

9 Igen er variationen enormt tydelig. Arkitektens uddannelse er over ni år om at betale sig hjem, mens det tager fire år og to måneder før en sygeplejerskes uddannelse begynder at give overskud. Figur 2 viser ligesom tabel 4-6 bidragene til de offentlige finanser for de enkelte uddannelser. Figur 2. Nettobidrag til offentlige finaner ifht. ufaglærte Kunstneriske kandidater Arkitekter Pædagog, LVU Humanistiske kandidater Socialvidenskab, forvaltning, sociologi, psykologi Dyrlæger, jordbrugsøkonomer Andre LVU (bioteknologi, folkeskolesundhed, humanernæring Matematikere, fysikere Civilingenører Tandlæger, farmaceuter Jurister, politologer Økonomer Læger Lange videregående uddannelser Pædagoger Bygningskonstruktører Andre MVU (bl.a. skuespillere, designere, jordmødre, Diætisister, ernæringsudd. Sprog/formidling bach., MVU Tekniske i øvr., MVU Ergoterapeuter, fysioterapeuter Socialrådgivere Maskinmestre Sygeplejesker, radiografer Lærere Bioanalytikere Journalister og bibliotekarer Diplomingeniører HD/HA-uddannede Mellemlange videregående uddannelser Jordbrugsteknolog, landbrugstekniker Økonomaer, teknologer Multimediedesignere, tolke Maskintekniker, andre teknikere Laboranter Fængselsbetjente, politibetjente Farmakononer Markedsførings- og finansøkonomer Datamatikere, merkonomer Korte videregående uddannelser Murere, malere Slagtere, bagere Tømrere, snedkere VVS'ere, glarmestre SOSU-hjælpere Tandklinikassistent m.v., faglært Køkkenassistenter Fotografer, mediegrafikere Kokke, tjenere Frisør m.v., faglært Smede, svejsere, støbere Landmænd, veterinærsygeplejersker Salgassistenter Maskinarbejder, industritekniker SOSU-assistenter Mekanikere, operatører Elektrikere, el-montører Sekretærer, bankrådgivere Erhvervsuddannelser Mio. kr Mio. kr. Anm.: Se tabel 4. 9

10 Som det fremgår af denne analyse, er der store gevinster både for samfundet og den enkelte ved at tage uddannelse. Der er dog stor forskel fra uddannelse til uddannelse, hvor meget der lander på kistebunden, når man ser over et livsforløb. I forhold til diskussionen herhjemme om, at mange unge vælger gymnasiet frem for erhvervsskolen, og set i lyset af, at Danmark fremadrettet kommer til at mangle faglærte og have overskud af akademikere, jf. figur 3, er det værd at holde sig for øje, at flere af de faglærte uddannelser faktisk også giver en rigtig god indtjening for den enkelte på linje med flere korte og mellemlange videregående uddannelser. Figur 3. Mangel på arbejdskraft i 2025 for uddannelsesgrupper personer personer Ufaglærte Gymnasial Faglærte KVU MVU BA LVU -80 Anm: Uddannelsesgrupperinger er de samme som i AE s arbejdsstyrkefremskrivning. Kilde: AE pba. data fra Finansministeriet og Danmarks Statistik Samtidig er der flere af de lange videregående uddannelser, som f.eks. arkitekt og kunstneriske uddannelser, der tjener relativt lidt sammenlignet med andre akademiske uddannelser. Overordnet set er der dog store samfundsgevinster af alle uddannelser. Personer med uddannelse uanset hvilken - bidrager mere til statskassen end personer uden uddannelse. I dag er det hver sjette ung, der stadig ikke har en uddannelse ti år efter at have afsluttet grundskolen, og unge under 30 år er hverken i job eller uddannelse. Det er alt for mange. Det er vigtigt, at vi holder fokus på, at alle unge får en uddannelse. 10

11 Bilag Bilagstabel 1.Disponibel livsindkomst og gevinst af uddannelserne, 2016-priser Gennemsnitlig livsindkomst Gevinst (merindtjening ifht. Ufaglærte) Mio. kr. Mio. kr. Pct. Ufaglært, grundskoleudd. 10,9 - - Erhvervsuddannelser i alt 13,6 1,9 16,3 Elektrikere, el-montører 15,7 2,7 21,1 Mekanikere, operatører 15,2 2,5 19,4 Landmænd, veterinærsygeplejersker 15,2 2,7 21,6 Sekretærer, bankrådgivere 15,1 3,8 33,5 Maskinarbejder, industritekniker 14,8 2,2 17,8 Smede, svejsere, støbere 14,3 1,9 15,0 Tømrere, snedkere 14,0 1,2 9,2 Murere, malere 13,6 1,0 7,8 VVS'ere, glarmestre 13,3 1,1 8,9 Salgassistenter 13,3 1,7 14,4 Slagtere, bagere 13,0 0,7 6,0 Kokke, tjenere 12,8 0,8 6,9 Fotografer, mediegrafikere 12,7 1,3 11,9 SOSU-assistenter 12,4 1,7 15,7 Frisør m.v., faglært 12,0 1,0 9,4 Køkkenassistenter 11,7 0,7 6,0 Tandklinikassistent m.v., faglært 11,3 0,9 8,9 SOSU-hjælpere 11,3 0,6 6,1 Korte videregående uddannelser i alt 15,7 3,7 31,0 Markedsførings- og finansøkonomer 17,0 4,6 37,1 Datamatikere, merkonomer 16,9 4,8 40,1 Maskintekniker, andre teknikere 16,0 3,3 25,9 Fængselsbetjente, politibetjente 15,8 3,0 23,3 Jordbrugsteknolog, landbrugstekniker 15,3 2,8 22,1 Økonomaer, teknologer 14,2 2,9 25,1 Laboranter 14,1 3,0 27,3 Farmakononer 13,7 2,8 26,0 Multimediedesignere, tolke 13,6 2,8 26,2 Mellemlange videregående uddannelser i alt 16,4 4,8 41,5 HD/HA-uddannede 23,9 11,4 90,6 Diplomingeniører 20,5 7,5 57,0 Maskinmestre 20,4 7,1 54,0 Bygningskonstruktører 17,0 4,0 30,5 11

12 Journalister og bibliotekarer 16,9 4,9 40,6 Tekniske i øvr., MVU 16,3 4,8 41,1 Lærere 15,9 4,1 35,1 Ergoterapeuter, fysioterapeuter 15,8 4,5 39,2 Bioanalytikere 15,3 4,4 40,0 Socialrådgivere 15,1 3,9 34,7 Sygeplejesker, radiografer 15,1 4,1 36,9 Andre MVU (bl.a. skuespillere, designere, jordmødre, tandplejere) 14,7 3,8 34,3 Sprog/formidling bach., MVU 14,4 3,6 33,9 Diætisister, ernæringsudd. 14,1 3,5 33,0 Pædagoger 13,5 2,3 20,4 Lange videregående uddannelser i alt 23,1 10,9 88,9 Læger 31,5 19,1 153,8 Økonomer 27,5 14,8 116,6 Jurister, politologer 27,5 15,0 120,2 Tandlæger, farmaceuter 25,5 13,7 115,8 Civilingenører 24,9 7,6 62,2 Matematikere, fysikere 21,0 8,7 70,6 Dyrlæger, jordbrugsøkonomer 20,1 7,6 60,8 Andre LVU (bioteknologi, folkeskolesundhed, humanernæring m.m.) 19,9 7,6 62,2 Arkitekter 17,9 5,3 42,5 Socialvidenskab, forvaltning, sociologi, psykologi 17,8 6,3 55,1 Humanistiske kandidater 17,6 5,9 49,9 Pædagog, LVU 17,2 5,8 50,3 Kunstneriske kandidater 14,0 2,4 20,6 Anm: Gevinsten er beregnet ved at lave propensity score matching for de uddannede og kontrolpersonerne (grundskole + uoplyst) med 10 naboer, der er matchet for alle aldersgrupper og på følgende variable: alder, køn, antal børn, herkomst og forældrenes uddannelse samt retning. Kilde: AE på baggrund af DST registerdata samt kørsler i STATA. 12

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning

Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning Store gevinster af alle uddannelser på trods af krisen Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning På trods af at den økonomiske krise har gjort det svært for især nyuddannede at få fodfæste

Læs mere

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Uddannelse i Danmark Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Det har stor betydning, hvilket uddannelsesvalg man gør sig efter folkeskolen. Beregninger af danskernes indkomst gennem livet viser,

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed 11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller

Læs mere

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse. Der går således ofte kun få år, før uddannelsesinvesteringen

Læs mere

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar

Læs mere

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente at tjene over livet. Personer med lange uddannelser tjener langt mere end personer med korte uddannelser.

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Arbejdsmarkedet under & efter krisen Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Ledigheden blandt nyuddannede er særlig følsom over for ændringer i konjunkturerne. Typisk er ledigheden

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Hver femte voksen i arbejdsstyrken har ikke anden uddannelse end grundskolen, og i kommer vi til at mangle faglærte hænder. AE har kortlagt effekterne af

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Pendling blandt elektrikere

Pendling blandt elektrikere Faglærte, der er uddannet inden for strøm og elektronik, pendler i gennemsnit 29 kilometer mellem bopæl og arbejdssted. Det er 8 kilometer længere end danske lønmodtagere generelt. Analysen viser desuden,

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere