ARTSFORVALTNING OG STØTTEORDNINGER

Transkript

1 ARTSFORVALTNING OG STØTTEORDNINGER Tematisk studie om artsforvaltning og støtteordninger, 2014 Udarbejdet af Heidi Buur Holbeck og Camilla Husted Vestergaard Videncentret for Landbrug P/S 1 / 35

2 Artsforvaltning og støtteordninger Indhold 0. Forord Sammendrag Indledning Gennemgang i udviklingen i de politiske prioriteringer i støtteordningerne Beskrivelse af land-, skovbrugs- og fiskeristøtteordninger, der understøtter artsforvaltning Landbrugsstøtteordninger årigt tilskud til pleje af græs- og naturarealer ( ) årig udtagning og pleje Natura 2000 projektordninger Natur- og miljøprojekter Tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Tilskudsordning - Plant for Vildtet Tilskudsordning til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler LIFE European Programme for the Environment and Climate Action Foreningspuljen for vandløbsrestaurering Forundersøgelse og gennemførelse af vandløbsrestaurering Skovbrugsstøtteordninger Støtteordning om tilskud til særlig drift Støtteordning om tilskud til skovnaturtyper og arter i Natura 2000-områder Fiskeristøtteordning Tilskud til visse foranstaltninger til beskyttelse og udvikling af den akvatiske fauna og flora Arter med særligt fokus i støtteordningerne Oversigt over søgning og afsatte midler til de enkelte ordninger Gennemgang af mulige barrierer og udfordringer ift. det generelle formål med støtteordningerne Gennemgang af mulige barrierer og udfordringer specifikt ift. artsforvaltning Ændringer for næste Landdistriktsprogram Forslag til fremtidig artsforvaltning Referencer Bilagsoversigt over søgning og afsatte midler til de enkelte ordninger Denne rapport er bestilt af Naturstyrelsen og udgør en del af et større baggrundsmateriale, der sammen med andre materialer tænkes anvendt som baggrund for en kommende national plan for artsforvaltning i Danmark. Rapportens indhold og anbefalinger er udelukkende udtryk for forfatternes egne holdninger og beskriver således ikke Naturstyrelsens holdning. Eventuel citering bør kun ske med tydelig henvisning til den forfatter og leverandør, som har udarbejdet rapporten. Forsidefoto: Heidi Buur Holbeck, Videncentret for Landbrug P/S 2 / 35

3 Artsforvaltning og støtteordninger 0. Forord På baggrund af Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling i april 2013, at der udarbejdes en national plan for forvaltningen af plante- og dyrearter, har Naturstyrelsen påbegyndt en proces, der skal føre frem til en plan for artsforvaltningen i Danmark. Som baggrundsmateriale til planen ønsker Naturstyrelsen udarbejdet en række fagligt baserede studier af, hvordan arter forvaltes i Danmark, på hvilket grundlag og med hvilken prioritering. Naturstyrelsen har derfor identificeret en række tematiske områder i artsforvaltningen, som styrelsen ønsker udredt og analyseret. På dette grundlag har Naturstyrelsen bedt Videnscenter for Landbrug om at udarbejde et tematisk studie omkring artsforvaltning og støtteordninger. Denne rapport beskriver resultatet af studier af de støtteordninger, der direkte eller indirekte er medvirkende til at finansiere artsforvaltningen i Danmark. 1. Sammendrag Der er sket et paradigmeskift i landdistriktsordningerne over perioden fra fra en meget generel indsats, hvor f.eks. omdriftsarealer blev tilgodeset med de højeste tilskudssatser og hvor fokus i høj grad har været på kvælstofnedsættelse. Dog indeholdt denne programperiode også virkemidler som 20 årige ordninger til udtagning og pleje, hvilket gav et mere langsigtet perspektiv for indsatsen med betingelser om, at arealerne ikke kunne gå tilbage til hidtidig drift efter aftalens ophør. I den sidste programperiode har fokus i højere grad været rettet mod naturpleje på prioriterede arealer. Dette dog fortsat uden at naturplejen i særlig høj grad har været fokuseret på artsforvaltning, men derimod på levestedsforvaltning. Inden for de sidste par år er der igangsat flere ordninger med et artsfokus, dog fortsat uden stor gennemslagskraft. For de beskrevne støtteordninger kan det konkluderes, at de bevilligede midler i støtteordningerne generelt ikke er blevet opbrugt. Det er helt afgørende for støtteordningernes succes, at de er gennemskuelige og giver mening for ansøgerne. Det er f.eks. afgørende for ansøgerne, at der er klarhed om, hvilke eventuelle restriktioner og begrænsninger der kan komme som følge af at f.eks. en bilag IV art indfinder sig på en lodsejers areal. Desuden er der en række barrierer, som gør at det for mange landmænd ikke er attraktivt at søge de pågældende støtteordninger. Der er dog håb om, at nogle af de ordninger der er dårligst aftræk på, især ordningen Pleje af græs- og naturarealer, bliver forenklet og mere gennemskuelige for ansøgerne i det kommende Landdistriktsprogram. Det kan konkluderes, at de fleste støtteordninger opfylder et mere generelt og bredt formuleret formål om natur, hvor effekten for naturen ses som en synergi, når man af hensyn til reduktioner i udledninger af kvælstof, fosfor m.v. gennemfører f.eks. vådområdeprojekter, mens kun et mindretal af ordningerne har specifikke mål for enkelte arters forvaltning. I de ordninger, hvor enkelte arter prioriteres, synes ordningerne ikke at opfylde deres mål, da der er meget ringe søgning til ordninger med en målrettet indsats. I flere af ordningerne beskrives formålet med ordningen at være f.eks. at bevare og fremme den biologiske mangfoldighed, biodiversitet eller forbedre bevaringsstatus for naturtyper og arter. Det betyder ikke at de mere målrettede ordninger som f.eks. Pleje af græs- og naturarealer, Natura 2000 projektordningerne og Natur- og miljøprojekter, ikke virker for artsforvaltningen. I det omfang der gøres en målrettet indsats på de naturarealer, der i forvejen har en høj naturkvalitet, vil det i høj grad også bidrage til at opretholde og forbedre levesteder for truede arter. Men der stilles ingen specifikke krav i ordningerne om pleje for særlige arter. I den form ordningerne har i dag, vil det også blot øge kompleksiteten yderligere, hvilket ikke vurderes at være hensigtsmæs- 3 / 35

4 sigt for landmanden, da det kan øge risikoen for at landmændene blive mere usikre på reglerne jo mere komplicerede disse er. I støtteordningerne bliver der ikke foretaget nogen egentlig effektvurdering (bortset fra LIFE projekter), hvilket betyder, at der savnes viden om virkningen af de igangsatte ordninger. Virkemidler som f.eks. hegning og græsning i et naturprojekt bliver målet i sig selv, men langt hen ad vejen vil en generel indsats dog også have en effekt på arterne generelt. Dog vil en forvaltning for særlige sårbare arter ofte være afhængig af en meget specifik pleje. For at øge indsatsen for de særligt sårbare arter, vil der derfor være behov for at tilskudsordningerne følges op ad en rådgivning omkring optimal pleje. Dette er ikke en indbygget del af ordningerne i dag, men det bør overvejes som et fremtidigt fokusområde. Mange af de naturansvarlige myndigheder giver dog faglig rådgivning om optimal pleje. Desværre er det ikke altid, at den optimale pleje er forenelig med reglerne i støtteordningerne. Det bliver interessant at se den konkrete udmøntning af intentionen i Naturplan Danmark om, at der skal sættes fokus på en opsøgende og understøttende indsats for at øge landmændenes kendskab til mulighederne for at søge tilskud og øge kendskabet til regler, ligesom der skal laves en formidlingsindsats med Landmanden som naturambassadør. Dette virker som en helt oplagt og nødvendig indsats for at fremme interessen for støtteordningerne og naturplejen. If.eks. Sverige bliver indsatsen i støtteordningerne evalueret i forhold til de naturkvalitetsmål, der er udarbejdet for de enkelte områder. Det er naturligvis en mere indsatstung model, men ud fra et mål om øget biodiversitet, tyder det på, at det i sidste ende er mere effektivt. Samtidig er der en tættere kobling mellem rådgivning og kontrol, som ser ud til at give en bedre synergi for såvel naturen som landmanden. Med udvikling af HNV kortet, samt det nye biodiversitetskort, er der skabt større bevidsthed om, hvor de mest værdifulde naturarealer og arter er. Det åbnet op for, at der fremadrettet i langt højere grad end tidligere kan laves en målrettet forvaltning via støtteordningerne til de arealer, hvor de særligt truede og sjældne arter lever. For at tilgodese de særlige truede og sjældne arter, vil der være behov for ændringer i de nuværende støtteordninger. En mulighed er, at igangsætte særlige indsatsprogrammer for sjældne og truede arter, hvor støtten bliver givet for at opfylde specifikke plejeindsatser. For at forenkle administration kan det være en fordel måske bare forsøgsvist at lave en national ordning uden ophæng i en tung EU administrationen under Landdistriktsprogrammet. Det må derfor anbefales, at de 10 mio. kr. der netop er afsat til projekter, der skal bidrage til en særlig indsats over for truede og sårbare arter, bliver brugt til at finde en form, der fremadrettet kan sikre en fleksibel og enkelt model, der samtidig bygger på faglig robust viden om hvilke tiltag der gavner de enkelte arter. Samlet opsummering af anbefalinger: Prioritering af arter Effektmåling Permanente tiltag Analyse af konflikt mellem produktion og arter Målrettet tilskud til artsforvaltning Igangsætning af særlige indsatsprogrammer (se på den svenske model) 4 / 35

5 2. Indledning Formålet med denne delrapport er at skabe overblik over hvilke land-, skovbrugs- og fiskeristøtteordninger, der i dag bidrager til artsforvaltning, hvilke støtteordninger der evt. kan anvendes til artsforvaltning fremover, samt hvilken effekt støtteordningerne har, herunder hvilke arter der nyder fremme gennem anvendelsen af de forskellige støtteordninger. Desuden er målet, at skabe overblik over, hvordan de eksisterende ordninger bliver benyttet, hvilke barrierer der evt. er i ordningerne, samt at angive forslag til tilpasning af eksisterende ordninger, samt nye/alternative ordninger. 3. Gennemgang i udviklingen i de politiske prioriteringer i støtteordningerne Hovedparten af de danske støtteordninger medfinancierers af midler fra EU via Landdistriktsprogrammet. Her finansierer EU 50 % af tilskuddet. Landdistriktsprogrammerne løber over en 7-årig periode, hvor hovedlinjerne bliver fastlagt ift. programmets prioritering og overordnede retningslinjer for den næste periode. Mindre ændringer kan dog foretages undervejs i programperioden uden høring hos EU Kommissionen. Et nyt Landdistriktsprogram for perioden er forsinket. Derfor er programmet i princippet opdelt i to faser, hvor fase I dækker årene 2014 og 2015 og fase II årene Programmet for forventes endeligt godkendt af EU Kommissionen ultimo 2014 mens forberedelserne af fase II er i gang med en forventet fremsendelse til godkendelse hos EU Kommissionen primo De forventede nye ordninger og vigtigste ændringer beskrives under afsnit 8. Der er over de to sidste landdistriktsprogrammer sket et markant skift i fokus i ordningerne omkring natur. I perioden (og tidligere programmer) har det vigtigste frivillige virkemiddel (flest afsatte midler) været tilskudsordningen Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordninger). Her var fokus primært rettet mod næringsstoffjernelse. F.eks. blev der givet tilskud til nedsættelse af kvælstoftilførslen, etablering af efterafgrøder og miljøvenlig drift af græs- og naturarealer. I den sidste ordning blev det højeste tilskud givet til omlægning af eksisterende omdriftsjord til græs ud fra den betragtning, at det var ved omlægning af omdriftsjord, der var det største tab i dækningsbidraget ved ændring i driften. Tilskud til omlægning af agerjord til græs var forholdsvis høje i årene , hvilket medførte en stor søgning til ordningerne. Efter et 5- årigt tilsagn kunne den hidtidige arealanvendelse genoptages. Alle med jord i de særligt følsomme landbrugsområder (SFL udpegninger) kunne få tilskud. SFL udpegningerne blev foretagetaf amterne og var en meget generel udpegning. Der blev i perioden givet tilskud til forskellige 20-årige ordninger som Miljøvenlig drift af græsarealer, udtagning af agerjord, udtagning af græsarealer uden for omdrift og ændret afvanding. I de 20- årige ordninger kunne manfastsætte betingelser omkring såvel græsning som beplantning, etablering af vandhuller m.m. Amterne kunne i den 5-årige ordning miljøvenlig drift af græs fastsætte betingelser i tilsagnet omkring græsningstryk. I programperioden blev fokus ændret markant. MVJ-ordningerne ophørte og blev i det nye program erstattet af ordningen Pleje af græs- og naturarealer. Fra at det frem til 2006 var amterne der lavede aftaler med lodsejerne, overgik ordningernes administration til NaturErhvervstyrelsen. Kontrollen i ordningerne blev langt mere ensartet med et mere entydigt fokus på, at det skulle være muligt at kontrollere ordningerne. Samtidig blev ordningerne målrettet og prioriteret ud fra et sigte mod primært at opfylde habitatog fuglebeskyttelsesdirektivet, samt 3 arealer uden for Natura 2000-områderne. Der indførtes endvidereet særligt forhøjet tilskud til områder udpeget som særligt værdifulde og svært tilgængelige naturarealer. Derudover blev der i 2011indført en ny projektordning rettet mod initiativer til forbedring af naturforholdene i de særligt udpegede Natura 2000-områder Tilskud til rydning og forberedelse til afgræsning, samt etablering af naturlige vandstandsforhold. 5 / 35

6 Også ordningen Tilskud til plantning af læhegn ændrede karakter og blev i 2007 erstattet af ordningen Tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger, der har et bredere sigte mod naturhensyn og forvaltning for arter frem for den tidligere ordning, der primært havde fokus mod at etablere egentlige læhegn. I 2008 kom ordningen Tilskud til natur- og miljøprojekter med under landdistriktsprogrammet. Målet var, via lokale projekter at bevare og fremme den biologiske mangfoldighed ved at skabe gode levevilkår for vilde dyr og planter. Tilskud blev bl.a. givet til projekter med fokus på levesteder for særlige dyrearter og igangsætning af græsningsprojekt. Over de to programperioder er der sket et skift fra en indsats, hvor fokus i høj grad har været på generelle ordninger med sigte mod såvel omdriftsarealer som naturarealer, hvor f.eks. kvælstofnedsættelse udgjorde en væsentlig del af programmet. I den sidste programperiode, er fokus i højere grad rettet mod naturpleje på naturarealer, dog har der også her været ordninger omkring kvælstof- og fosforfjernelse, men nu primært via vådområdeprojekter. Naturplejen har ikke i særlig høj grad været fokuseret på artsforvaltning, men derimod på levestedsforvaltning. I det kommende landdistriktsprogram er der lagt op til en øget prioritering mod at tilskud skal gives til arealer med høj naturværdi. 4. Beskrivelse af land-, skovbrugs- og fiskeristøtteordninger, der understøtter artsforvaltning Herunder er en gennemgang af i hvilket omfang de enkelte ordninger bidrager til eller kan bidrage til konkret artsforvaltning. Der indgår en vurdering af støtteordningernes effekt for artsforvaltningen, samt hvilke arter der evt. bliver støttet direkte eller indirekte via de beskrevne støtteordninger. Afgrænsning af de beskrevne ordninger De beskrevne ordninger er valgt ud fra, at de har et direkte sigte mod natur, arter eller biodiversitet, som en del af formålet med tilskudsordningen Landbrugsstøtteordninger årigt tilskud til pleje af græs- og naturarealer ( ) Formålet med ordningen At beskytte og forbedre landskabs- og biotopforholdene og biodiversiteten, herunder potentielle yngle- og rasteområder for visse truede arter. Dette gøres ved at sikre at visse prioriterede arealer bliver drevet med en ekstensiv landbrugsmæssig drift med årlig afgræsning eller slæt 1. 1 (NaturErhvervstyrelsen, 2014) 6 / 35

7 Historik for ordningen Plejegræsordningen er en videreførelse af de tidligere MVJ-ordninger, der startede helt tilbage i 1993 (som MFO-ordninger). I perioden frem til 2007 var der en bred vifte af forskellige tilskudsmuligheder med et bredt sigte mod såvel tilskud til nedsættelse af kvælstofkvoten, etablering af efterafgrøder, udtagning af agerjord, pleje ved afgræsning og lignende. I Landdistriktsprogrammet har ordningen derimod udelukkende prioriteret naturpleje. Hvad gives der støtte til? Tilskud gives til arealer der plejes med afgræsning eller slæt i en 5-årig periode. Der er bl.a. forbud mod omlægning, sprøjtning, gødskning og tilskudsfodring. Hvilke arealer kan opnå tilskud? Der kan søges om tilsagn på arealer hvor mindst 50 % af marken samlet opfylder et eller flere af følgende krav: indgår i et Natura 2000-projekt med rydning eller hegning, ligger inden for et Natura 2000-område, er udpeget som særligt værdifuldt og svært tilgængeligt (Naturperler), er registreret som et 3-areal den 1. februar 2014 på Danmarks Miljøportal, er omfattet af gentegning af græstilsagn, indgår i et vådområdeprojekt under Landdistriktsprogrammet eller indgår i afsluttede vådområdeprojekter, der medvirker til at gennemføre Natura 2000-direktiverne og vandrammedirektiverne og er omfattet af tinglyst servitut om permanent vådområde. Prioritering af midler Prioriteringen har været med udgangspunkt i Natura 2000-arealer, samt 3-arealer. Som en 6. prioritet er marker der er udpeget som potentielt yngle- og rasteområde for grønbroget tudse og strandtudse, prioriteret efter marker der er omfattet af en gentegning. Støtteordningens bidrag til konkret artsforvaltning Plejegræsordningen vurderes at være en af de ordninger under Landdistriktsprogrammet som er væsentligst i forhold til at sikre naturplejen på lysåbne arealer, herunder også sikring af sjældne og truede arter. Dette sker i kraft af, at der via tilskudsordningen bliver fastholdt en pleje på de lysåbne naturarealer. I støtteordningen stilles der dog kun generelle krav. Der er således ikke tale om specifikke krav, der understøtter artsforvaltningen for enkelte sårbare arter via plejeplaner eller lignende. De nuværende betingelser i ordningen bygger på, at arealerne skal kontrolleres ud fra, om arealet i sin helhed er afgræsset og har tæt lavt plantedække pr. 31. august. Det kan på nogle arealer være i direkte modstrid med optimal artsforvaltning for en række arter. Dette paradoks indebar, at der var en række vigtige naturarealer, som ikke kunne opfylde de gældende regler for kontrol og derfor blev tilsagn underkendt til trods for at arealerne var afgræssede. Dette har medført en del kritik af ordningens kontrol ift. målet med ordningen. Fra 2012 blev det på den baggrund muligt i stedet at vælge en kontrol efter antal dyr, der afgræsser et tilsagnsareal. Dermed blev det muligt at søge tilskud til afgræsning af en række ekstensive arealer, hvor kommunen har mulighed for ud fra en faglig vurdering at fastsætte et lavere græsningstryk. Dermed er der indført en konkret faglig vurdering i forhold til målet med plejen. Det forudsætter dog, at kommunerne har de fornødne ressourcer og kompetencer til at fastsætte et græsningstryk på de enkelte tilsagnsarealer. Vurdering af, hvilke arter der evt. støttes via tilskudsordningen 7 / 35

8 Alle arter der lever på de tilskudsberettigede arealer og som trives på ekstensive lysåbne arealer og som har gavn af afgræsning og/eller slæt. Det omfatter en lang række almindelige og sjældne/truede dyre- og plantearter. Prioritering af yngle- og rasteområder for visse bilag IV arter Som punkt 6 ud af 7 i prioritering af midler under ordningen, indgår en prioritering for marker som er udpeget som potentielt yngle- og rasteområde for grønbroget tudse og strandtudse. Baggrunden for at netop disse to arter prioriteres er, at Naturstyrelsen har lavet en faglig vurdering af, at disse arter i særlig grad (frem for andre bilag IV arter), ikke kan opretholde deres yngle- og resteområder, hvis arealerne ikke plejes med afgræsning eller slæt. Kun kommuner med kendte yngle- og rasteområder for de to arter er udpeget til prioriteringen. Desuden vurderes disse arter at være nøglearter, så forhold der gavner disse arter også vil gavne en lang række andre arter 2. Mål og effektvurdering Antal hektar der indgår i plejegræsordningen er ud over overvågningsprogrammerne det parameter, der anvendes som mål for forvaltning af natur og biodiversitet i Danmark. De nuværende målsætninger bygger på Grøn vækst aftalen indgået i 2009, hvor der blev opstillet et mål om ekstensiv drift og pleje af en række naturtyper i Natura 2000-områderne på ca ha, samt pleje af omkring ha lysåbne 3 arealer uden for natura 2000-områderne. Der bliver ikke foretaget nogen specifik effektvurdering i forhold til de prioriterede bilag IV arter. Der bliver heller ikke udarbejdet særlige plejeplaner eller lignende for at understøtte forvaltningen af arealer med grønbroget tudse og strandtudse i regi af støtteordningen. Det vurderes ikke, at prioritering af de to arter har haft nogen effekt ift. at fremme naturpleje på arternes yngle- og rasteområder. Dette begrundes med, at midlerne til plejegræsordningen ikke har været opbrugt og derfor har der ikke været behov for at prioritere midlerne. Desuden har udpegningen ikke medført ekstra eller nogen former for særlig information til de lodsejere med jord i de udpegede områder omkring særlig forvaltning af arealer, som er yngle- og rasteområder. Dette udelukker dog ikke, at der via kommuner eller Naturstyrelsens lokale enheder har været kontakt til lodsejere med de pågældende arealer, men dette er sket uanset den prioriterede udpegning i plejegræsordningen. Mulighed for tilpasning til højere grad af konkret artsforvaltning I denne støtteordning er der ikke nogle specifikke mål med plejen rettet mod særligt truede og sjældne arter. En øget målretning af støtteordningen mod pleje for særlige arter vil øge kompleksiteten i ordningen og dermed også øge risikoen for at landmanden ikke kan overholde tilsagnsbetingelserne. Derudover vil det i høj grad øge administrationsomkostningerne i ordningen årig udtagning og pleje Der er gennem årene igangsat en række 20-årige tilsagn med varierende betingelser. De skitseres kort herunder. Formålet med de 20-årige ordninger var stort set det samme, nemlig at: Beskytte miljø og natur i særligt følsomme landbrugsområder. Dette skete ved at: nedsætte udvaskningen af kvælstof fremme miljøvenlig ekstensivering af landbruget anvende miljøplanlægning i jordbrugsdriften beskytte vandløb og søer mod forurening med pesticider 2 (Svart, 2014) 8 / 35

9 påvirke ressourcerne af grundvand mindst muligt. Plantedækket skulle opretholdes på arealerne i tilsagnsperioden. Det var kun ved etablering af vandhuller og lign., at plantedækket måtte brydes. Der var forbud mod jordbrugsmæssig udnyttelse. Hvor ordningerne have specifikke formål, er disse beskrevet under de enkelte ordninger herunder. Kun den 20-årige ordning om Fastholdelse og pleje af vådområder kan fortsat søges i Miljøvenlig drift af græsarealer, 20 år. Indgået 1997 til 2002 Arealerne skulle opretholdes som græsarealer med varierende krav til afgræsning over årene. Ved forpligtigelse til slæt, skulle der tages min. et slæt årligt. Det var tilladt, at etablere mindre småbeplantninger og remiser på arealet. Der kunne søges på to niveauer, med og uden tildeling af 80 kg N pr. ha. Udtagning af agerjord, 20 år. Indgået i 1994 til 2002 og Udtagning af græsarealer udenfor omdrift, 20 år. Indgået 1997 til 2003 De udtagne arealer kunne anvendes til etablering af forskellige naturområder og biotoper, herunder, skov, søer, vandhuller eller lignende. Da formålet med udtagningen var etablering af naturområder og biotoper, måtte der ikke være tale om en anvendelse, der havde karakter af produktion. De udtagne arealer kunne (måtte gerne) plejes ved afslåning af plantedække og ved rydning. Det var ikke tilladt at anlægge vildtstriber. Ændret afvanding, 20 år. Indgået 1997 til 2003 Etableringen skete på baggrund af individuelle projektbeskrivelser. Det kunne f.eks. være projektet med ganske simpel tilkastning af grøfter eller afbrydning af dræn. Men der kunne også forekomme projekter af større omfang, som f.eks. involverede flere lodsejere eller større naturgenopretningsprojekter. Det tekniske afvandingsniveau skulle hæves inden for det første tilsagnsår, så dette ikke lå dybere end 10 cm under terræn (dog med undtagelser til et afvandingsniveau på 30 cm). Arealerne kan i perioder være fuldstændig vanddækkede, men skal på et senere tidspunkt på sæsonen være jordbrugsmæssigt udnyttet. Derimod kan arealer ikke have permanent vandspejl. 9 / 35

10 Etablering af vådområder, 20 år. Indgået 2003 til 2006 Arealerne skal være udlagt og opretholdes som græs- eller naturareal. Arealet må kun tilføres den gødning, som dyrene efterlader. Der er forbud mod omlægning, frøproduktion, etablering af energiskov eller lignende i kort omdrift, ligesom det ikke er tilladt at anvende arealerne til dyrkning af prydvækster, pyntegrønt og juletræer, samt i øvrigt en økonomisk udnyttelse af plantedækket, som f.eks. salg af afslået plantemateriale. Der er ligeledes forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler. Amtet kan have opsat nogle særlige betingelser vedrørende rydning, ændring af afvandingsforhold og beplantning. Ved forpligtigelser til afgræsning var der fastsat betingelser om perioden, hvorunder arealet skulle afgræsses, græsningstryk (både min. og maks.) m.m. Ved forpligtigelse til slæt var der fastsat betingelser om perioder, hvor der ikke måtte tages slæt og omfang (årligt eller antal gange pr. år). Ved forpligtigelse til afpudsning var der fastsat betingelser om perioder, hvor arealet ikke måtte pudses og omfanget. Ved forpligtigelser til udtagning af produktion var der fastsat betingelser om at arealerne ikke måtte tilføres gødning, tilføres plantebeskyttelsesmidler, samt betingelser om, at arealet ikke måtte bruges på en måde, der er indtægtsgivende, f.eks. jordbrugsproduktion, herunder afgræsning. Amtsrådet kunne fastsætte betingelser om skovetablering på arealet, men arealet måtte ikke pålægges fredsskovpligt. Der kunne indgå forpligtigelser til etablering af vildtremiser eller småbeplantninger af en eller flere marker i tilsagnet Fastholdelse og pleje af vådområder. Indgået Ordningen Tilsagn om tilskud til Miljøvenlig drift af vådområder blev givet efter Landdistriktsprogrammet i Ordningen blev med det nye Landdistriktsprogram i 2007 afløst af ordningen Tilsagn om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder, 20 år, VMPIII. Fra kunne der søges 20-årige tilsagn til Fastholdelse og pleje af vådområder til vådområder, der er etableret med tilskud under vandmiljøplanen III før Formålet med ordningen er at beskytte og forbedre vandmiljøet og naturen. Vådområdeprojekterne skal medvirke til at reducere kvælstofudvaskningen. Ordningen er en del af vandmiljøplan III, og skal bidrage med en kvælstofreduktion på 400 tons. De 20-årige støtteordningers bidrag til konkret artsforvaltning og vurdering af, hvilke arter der evt. støttesvia tilskudsordningen Der er i de 20-årige ordninger intet specifikt artsfokus. Ordningerne har et mere generelt sigte og tilsagnsarealer kan gavne de arter, der lever og trives på ekstensive lysåbne arealer, som har gavn af ekstensiv afgræsning, slæt og våde/fugtige arter samt vildtremiser og småbeplantninger. Det omfatter en lang række almindelige og sjældne/truede dyre- og plantearter. Mål og effektvurdering Der kan ikke identificeres opsatte mål for de 20-årige ordninger. Der findes ingen effektmålinger på ordningen. Den indirekte effekt for artsforvaltningen vurderes at være stor idet ordningerne har lang kontinuitet. Dermed sikres det, at de levesteder, der etableres eller underbygges via forvaltningen, fastholdes. Fra 1999 blev der tillige indført en bestemmelse om, at arealer med 20-årige tilsagn efter aftalens ophør ville blive omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Dermed er det sikret, at arealer med 20-årige tilsagn ikke efterfølgende opdyrkes igen. Efter aftaleophør er der dog ikke krav til plejen, ud over den almindelige rydningspligt jf. Lov om drift af landbrugsjord. Mulighed for tilpasning til højere grad af konkret artsforvaltning Ordningen kan ikke længere søges. Men i forhold til artsforvaltning vil det give en helt anden kontinuitet hvis støtteordningerne løb over en længere periode. For at gøre en 20-årig ordning omkostningseffektiv, vil det dog kræve, at ordningen i langt højere grad blev målrettet til værdifulde naturarealer med en langsigtet plan for plejen. 10 / 35

11 Natura 2000 projektordninger Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning Formålet med ordningen Formålet med tilskudsordningen er at få ryddet værdifulde arealer, som er under tilgroning, samt at forberede arealer til afgræsning, som på nuværende tidspunkt ikke kan afgræsses pga. manglende hegn eller drikkevandsforsyning. Projekter skal bidrage til at sikre eller forbedre bevaringsstatus for naturtyper og arter på de særligt udpegede arealer inden for Natura 2000 områder. Historik for ordningen Ordningen blev indført i 2011 som led i udmøntning af målene i Grøn vækst. Her blev det politisk bestemt, at Natura 2000 forpligtigelserne skulle gennemføres via frivillige virkemidler. Hvad gives der tilskud til? Rydning af tilgroede arealer dvs. rydning af træer og buske og fjernelse af ryddet plantemateriale. Forberedelse til afgræsning dvs. en eller flere af aktiviteterne; etablering af hegn, drikkevandsforsyning, fangfolde og elforsyning. Ansøger af et projekt kan bestå af en - flere lodsejere. Der kan oprettes en forening eller en organisation, der forestår projektet. Kommuner kan ligeledes være ansøgere. Hvilke arealer kan opnå tilskud? Ved tilskud om rydning: Mindst 50 % af området skal ved ansøgningsperiodens begyndelse være særskilt udpegede Natura 2000-arealer til rydning, altså ligge inden for de ca ha, der er udpeget som arealer med behov for rydning. Ved tilskud til forberedelse af afgræsning: Mindst 50 % af området skal være arealer, der er særligt udpegede Natura 2000-arealer. Det drejer sig om ca ha. Områder der søges tilskud til må ikke omfatte arealer med nogen former for hede eller højmose (klithede, enebærhede, hængesæk m.m.). Heller ikke arealer, der indgår i et EU LIFE projekt og lignende. Ansøgere af tilskud skal allerede på ansøgningstidspunktet sandsynliggøre, at projektet vil bidrage til at sikre eller forbedre bevaringsstatus for naturtyper og arter på de særligt udpegede arealer inden for Natura 2000-områderne. Prioritering af midler Der prioriteres særskilt inden for hhv. rydning og forberedelse til afgræsning. Rydning af tilgroede arealer Til brug for prioriteringen af rydningsprojekter har Naturstyrelsen foretaget en kortlægning af de særligt udpegede Natura arealer i artsklasser og i tilgroningsklasser. Opdelingen i artsklasser er lavet ud fra en vurdering af, hvor værdifulde arealerne er (antallet af arter). Opdelingen i tilgroningsklasse er foretaget ud fra en vurdering af, hvor tilgroede arealerne er. Ud fra en kombination af artsklasse og tilgroningsklasse er der foretaget en opdeling i 4 rydningsklasser. Der er for denne ordning tale om en meget grundig prioritering ud fra de forskellige arealtyper og omfanget af rydningen. Forberedelse til afgræsning I prioriteret rækkefølge: 1. Projekter, hvor mindst 50% af det samlede areal af de områder, ser søges forberedt til afgræsning, er privatejet. 2. Projekter, hvor over 50% af det samlede areal af de områder, der søges forberedt til afgræsning, er ejet af en offentlig institution, en offentlig virksomhed eller et kommunalt fællesskab. Støtteordningens bidrag til konkret artsforvaltning og vurdering af, hvilke arter der evt. støttes via tilskudsordningen Ordningen bliver i høj grad brugt til igangsætning af projekter i de særligt udpegede Natura 2000-områder og vurderes derfor at være et at de vigtigste værktøjer til målopfyldelsen af Natura 2000-handleplanerne. Ordningen indeholder dog ingen specifikke mål eller betingelser i forhold til konkret artsforvaltning. Derfor vil det 11 / 35

12 være op til ansøgeren, i hvor høj grad der i tilrettelæggelse af projektet bliver taget specifikke hensyn til særlige arter. Mål og effektvurdering NaturErhvervstyrelsen skal vurdere effekterne af projektet, inden der bliver givet tilsagn om tilskud og efterfølgende opgøre projekternes effekt. Effektvurderingen skal tage udgangspunkt i de aktuelle udfordringer og behov, som beskrives i ansøgningen. Det skal ved projektafrapportering fremgå, i hvilken grad Natura 2000-ordningen kunne bruges til at opnå det ønskede resultat. På ansøgningstidspunktet skal det derfor beskrives, hvad projektet drejer sig om, og hvilket resultat, der forventes opnået med projektet. Hvis den reelle effekt er mindre end den forventede effekt, betyder det dog ikke, at der skal tilbagebetales støttemidler. Der stilles dog ingen krav om specifikke vurderinger, monitering af resultater eller konkret viden om effekten. Der er derimod tale om mere generelle overordnede effekter ift. at arealerne afgræsses og lignende 3. Mulighed for tilpasning til højere grad af konkret artsforvaltning Tilskud efter denne ordning er meget specifikt målrettet særlige arealer og bygger dermed på en forvaltning af levesteder. En yderligere målretning af støtteordningen mod pleje for særlige arter vil øge kompleksiteten i ordningen. Det vil kræve, at de naturansvarlige myndigheder altid inddrages i projekterne og har kendskab til forvaltning og kan tilpasse projektet mod specifikke arter. Det vurderes dog at være en af de ordninger, hvor det kan være relevant i højere grad at inddrage viden om arter og tilpasse projekter herefter. Dette bliver i et vist omfang allerede gjort i dag, især i de tilfælde, hvor de naturansvarlige myndigheder er aktive i projekterne Tilskud til etablering af naturlige vandstandsforhold Formålet med ordningen Ordningen skal understøtte, at der etableres naturlige vandstandsforhold, som kan bidrage til at sikre eller forbedre bevaringsstatus for naturtyper og arter på ha særligt udpegede Natura 2000-arealer til naturlige vandstandsforhold (hydrologi) 4. Historik for ordningen Ordningen blev indført i 2011 som en del af Natura 2000-projektordningen (med start i 2012) som led i udmøntning af målene i Grøn vækst. Hvad gives der støtte til? Tilskudsordningen indeholder følgende muligheder: Tilskud til forundersøgelser vedrørende naturlige vandstandsforhold. Tilskud til investeringer i forbindelse med etablering af naturlige vandstandsforhold. Reservation af tilskudsmidler til fastholdelse af naturlige vandstandsforhold (20-årig tilskudsordning), der kompenserer for indkomsttab og restriktioner, der permanent kommer til at gælde for projektarealerne. Hvilke arealer kan opnå tilskud? Tilskud til forundersøgelser bliver givet til arealer, der opfylder følgende betingelser: 1) Mindst 50 % af området skal ved ansøgningsperiodens begyndelse være særligt udpegede Natura 2000-områder til hydrologi. 2) Området må ved ansøgningsperiodens udløb ikke omfatte arealer, der indgår i et projekt, der vedrører ændrede vandstandsforhold, EU LIFE projekter og lignende. Øvrige forhold i denne ordning er de samme som ovenfor beskrevet undernatura 2000-projekter om rydning og hegning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning. 3 (NaturErhvervstyrelsen, 2014) 4 (NaturErhvervstyrelsen, 2014) 12 / 35

13 Natur- og miljøprojekter Formålet med ordningen Formålet med tilskudsordningen er at yde tilskud til natur- og miljøprojekter, hvor investeringerne ikke er produktionsfremmende 5. Projekterne kan bidrage til: at bevare og fremme den biologiske mangfoldighed ved at skabe gode levevilkår for vilde dyr og planter, at bevare og fremme miljø-, natur-, kultur- og landskabsværdier, at fremme rekreative værdier og offentlig adgang til områder af høj naturværdi, at etablere forbindelseslinjer mellem naturlige biotoper og øge antallet af småbiotoper at fremme velfærd for græssende husdyr i natur- og landskabsplejen. Historik for ordningen Tilskudsordningen kom med for første gang i 2008, som en del af det danske Landdistriktsprogram I 2013 blev det også muligt, at søge midler fra 280 mio. kr. puljen (regionale midler og Landdistriktsmidler), hvor der blev afsat ca. 58,5 mio. kr. til natur- og miljøprojekter. Hvad bliver der givet støtte til? Tilskudsordningen omfatter følgende projekttyper: 1. Planlægning af natur- og miljøprojekter - Kan søges hvor planlægningen kan danne grundlag for, at der iværksættes et af følgende projekttyper: Særlige levesteder for dyrearter. Græsningsprojekt. Beskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljø. 2. Udarbejdelse af naturplaner skal bl.a. indeholde: En beskrivelse af og forslag til beskyttelse af de eksisterende naturtyper. Forslag til genopretning og etablering af tiltag til gavn for naturen. En prioriteret liste over forslagene til tiltag på bedriften. 3. Etablering af vegetationsstriber En vegetationsstribe skal være mindst 2 meter og højst 8 meter bred. Vegetationsstriber kan bestå af: En insektvold med en maksimal bredde på 2 meter. En faunastribe med en maksimal bredde på 6 meter. En insektvold og en faunastribe med en maksimal bredde på i alt 8 meter. 4. Særlige levesteder for dyrearter Et projekt skal indeholde et eller flere af disse tiltag: Etablering af en ny sø over 100 m² og højst m² Etablering af et nyt stendige Retablering af et gammelt stendige 5. Græsningsprojekter Der bliver givet tilskud til græsningsprojekter, der kan sikre afgræsning af plejekrævende græs- eller naturarealer, og som medvirker til at beskytte og forbedre områdernes natur- og biotopforhold. Projekterne kan omfatte fremme af dyrevelfærd for græssende husdyr i natur- og landskabsplejen og fremme af offentlighedens adgang op til- og inden for projektområderne. 5 (NaturErhvervstyrelsen, 2013) 13 / 35

14 6. Beskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljø Denne projekttype omfatter ikke-produktionsfremmende investeringer i forbindelse med beskyttelse, etablering og genopretning af natur eller miljø på landbrugs- eller naturarealer. Falder et projekt ikke umiddelbart ind under de øvrige projekttyper i ordningen, kan der søges tilskud under denne projekttype. Projekterne kan omfatte investeringer, der kan medvirke til at fremme offentlighedens adgang op til- og inden for projektområderne. Tilskud kan ydes til projekter, der bidrager til at gennemføre en eller flere af følgende planer og direktiver: Miljø- og Naturplan Danmark 2020 (Grøn vækst) Vandrammedirektivet Natura 2000-direktiverne 7. Jordfordeling Der bliver givet tilskud til jordfordeling i tilknytning til gennemførelse af en af følgende projekttyper: Særlige levesteder for dyrearter Græsningsprojekt Beskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljø Der bliver givet tilskud på 75 % af udgifter, der er nødvendige for at gennemføre projektet og direkte relateret til projektaktiviteterne (mulighed for 100 %), herunder konsulentbistand, rydning og restaurering af græs- og naturarealer forud for pleje, investeringer i materiel og til anlægsarbejder, herunder udgifter til f.eks. etablering af hegn, fangfolde, læ faciliteter, drikkevandsforsyning og fodringsfaciliteter i forbindelse med afgræsning. Ligeledes bliver der givet tilskud til investeringer til fremme af offentlighedens adgang til projektområdet. Hvilke arealer kan opnå tilskud? Ordningen er afgrænset til landbrugs- og naturarealer. Disse arealer kan være beliggende både inden for og uden for Natura 2000-områder. Projekter på skovbevoksede arealer eller arealer beliggende i skov er ikke omfattet af ordningen. Projekter vedrørende forbedringer i eksisterende vandløb og søer er heller ikke omfattet af ordningen. På et areal, hvor der tidligere har været en sø, og hvor arealet nu er landbrugs- eller naturareal, kan der gives tilskud til etablering af en sø, idet dette betragtes som etablering af en ny sø. Ansøgeren kan være: Private lodsejere, private eller offentlige virksomheder, fonde, foreninger, organisationer, offentlige institutioner og kommunale fællesskaber. Prioritering af ansøgere Der er nedsat et rådgivende udvalg, som foretager en prioriteret indstilling af ansøgningerne. Det rådgivende udvalg kan indstille et projekt til tilsagn, til delvis tilsagn eller til afslag. Ved prioriteringen ser det rådgivende udvalg på flere forskellige elementer. Eksempelvis lægger udvalget vægt på projektets mulighed for at kunne gennemføres, at projektet tjener et alment formål, at projektet har lokal interesse og forankring, at projektet har flere deltagere, at projektet er langsigtet og at projektet er helhedsorienteret og har et flersidigt indhold. Derudover ser det rådgivende udvalg på den samlede projektøkonomi i forhold til projektets forventede resultat. Støtteordningens bidrag til konkret artsforvaltning I ordningen er der mulighed for at søge tilskud til projekter, der specifikt har til formål at forbedre og skabe levesteder for særlige dyrearter omfattet af naturbeskyttelseslovens bilag 3 på landbrugs- eller naturarealer. Tabel 4.1. Oversigt over den procentvise andel af ansøgninger til natur- og miljøprojekter, med tilskud til Særlige levesteder 6. Levesteder Ansøgninger til Levesteder i % af det samlede antal ansøgninger til NMP-ordningen Ansøgt beløb i % af det samlede ansøgte beløb til NMPordningen ,5 10, ,1 8, ,6 11,2 6 (NaturErhvervstyrelsen, 2014) 14 / 35

15 Dette vurderes umiddelbart at være en høj andel i forhold til det specifikke formål med ordningen og set i forhold til den lave interesse der er for at søge så specifikt for enkeltarter i andre ordninger. Vurdering af, hvilke arter der evt. støttes via tilskudsordningen Der er fastsat faglige krav til hvordan søer under denne ordning skal etableres for at tilgodese paddearterne Stor Vandsalamander, Spidssnudet Frø, Løgfrø, Løvfrø, Klokkefrø, Springfrø, Grønbroget Tudse og Strandtudse (arter omfattet af Naturbeskyttelseslovens bilag 3). Ligeledes er der fastsat krav til, hvordan stendiger skal etableres for at tilgodese markfirben. Via græsningsprojekter tilgodeses en lang række dyre- og plantearter, der fremmes ved græsning. Mål og effektvurdering De samme som er beskrevet under Natura 2000-projekter om rydning og hegning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning. Det vurderes, at være den af landbrugsstøtteordningerne, der er mest målrettet ift. konkret artsforvaltning. Dette fordi der kan etableres konkrete projekter med det formål at fremme levesteder for særlige arter. Der stilles her specifikke faglige krav til, hvordan tiltagene skal etableres. Ligeledes vil de konkrete græsningsprojekter kunne bidrage væsentligt ift. specifik artsforvaltning, men det forudsætter, at ansøgerne har den faglige indsigt i at få projekterne tilrettelagt, så de giver størst mulig værdi på artsniveau. Mulighed for tilpasning til højere grad af konkret artsforvaltning Til trods for, at projekter under denne ordning indeholder specifikke krav til etablering af levesteder for særlige arter, er der i prioriteringen af projekter, lagt op til en langt mere flersidig prioritering. Projekter prioriteres ud fra bl.a. også at have alment formål, lokal interesse og forankring, flere deltagere og at projektet er helhedsorienteret og har et flersidigt indhold. Ordningen kunne udvides til også at indeholde mulighed for at udarbejde konkrete pleje- og forvaltningsplaner for enkelte projektområder. Hvor der forelå en sådan plan, kunne mål for plejeindsatsen udgøre kontrollen i andre ordninger- her primært ordningen pleje af græs- og naturarealer og dermed overtrumfe den generelle kontrol. Det kan f.eks. være andet tidspunkt for afgræsning - vintergræsning eller rotationsgræsning, eller lignende særlige forhold. Det skal dog sikres, at der er forholdsvis ensartede krav ift. målopfyldelsen, så lodsejerne stilles lige ud fra hvilken plejeindsats, der skal udføres for et givent tilskud Tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Formålet med ordningen Formålet med ordningen er at give tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger, der kan bidrage til 7 : at bevare og fremme den biologiske mangfoldighed ved at skabe gode levevilkår for dyr og planter, at bevare og fremme miljø- natur-, klima-, kultur- og landskabsværdier og de rekreative værdier og at etablere forbindelseslinjer i landskabet og at øge andelen af småbiotoper. 7 (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2013) 15 / 35

16 Historik for ordningen Tidligere var ordningens fokus rettet mod etablering af læhegn, men blev erstattet af den nuværende ordning i 2007, hvor fokus nu i højere grad er rettet mod et bredere sigte om mere og bedre natur i landskabet. Hvad gives der støtte til? Tilskudsordningen omfatter følgende projekttyper: Projekter for ejere og forpagtere (individuelle projekter) Projekter for foreninger og sammenslutninger (kollektive projekter) Der skal vælges mellem følgende otte projekttyper: Projektet etableres til gavn for bier og andre bestøvende insekter. Projektet etableres til gavn for hasselmusen. Projektet etableres uden brug af plantebeskyttelsesmidler og med en udyrket stribe jord. Projektet etableres uden brug af plantebeskyttelsesmidler og med en insektvold. Projektet etableres uden brug af plantebeskyttelsesmidler og med en trampesti. Projektet etableres med en udyrket stribe jord og med en insektvold. Projektet etableres med en udyrket stribe jord og med en trampesti. Projektet etableres med en insektvold og med en trampesti. Øvrige projekter Hvis der ikke bliver etableret en beplantning til gavn for hasselmusen eller til gavn for bier og andre bestøvende insekter, skal et projekt sammensættes, så mindst to af følgende forpligtelser er opfyldt: Etablering uden brug af plantebeskyttelsesmidler Udyrket stribe jord Insektvold Trampesti Hvilke arealer kan opnå tilskud? Beplantningerne skal være beliggende på landbrugs- og naturarealer. De beplantninger, der bliver givet tilskud til, skal være hegn eller småbeplantninger, som opfylder følgende betingelser: Hegn anlægges som sammenhængende beplantninger af træer eller buske med 1-7 planterækker. Småbeplantninger anlægges som bevoksninger på mindre end 0,5 ha. Hvert enkelt hegn eller småbeplantninger anlægges med mindst 75 % løvfældede planter. Hvert enkelt hegn eller småbeplantning anlægges med mindst 25 %. plantearter, som er til gavn for bier og andre bestøvende insekter (der kan vælges mellem 23 specifikke træer og buske). Beplantninger anlægges med et bestemt udvalg af plantearter og plantemateriale. Se mere om disse på Naturstyrelsens hjemmeside At der for plantearter hjemmehørende i dansk nærområde anvendes plantemateriale, der stammer fra frøkilder i dansk nærområde. Prioritering af midler Projekter prioriteres efter følgende kriterier (i prioriteret rækkefølge): 1) Projekter, der indeholder beplantninger, hvor de supplerende betingelser til at forbedre levestederne for hasselmus er valgt. 2) Projekter, der indeholder beplantninger, hvor de supplerende betingelser til forbedring af forholdene for bier og andre bestøvende insekter er valgt. 3) Projekter, der indeholder beplantninger, hvor etablering, renholdelse og opretholdelse af beplantningen sker uden brug af plantebeskyttelsesmidler. 4) Øvrige projekter. Støtteordningens bidrag til konkret artsforvaltning I denne ordning prioriteres tiltag, der etableres til forbedring af levesteder for hasselmus. For at opnå støtte til etablering af levesteder for hasselmus, skal beplantningerne opfylde følgende fire punkter: 16 / 35

17 Beliggenhed: Beplantningen skal i dens helhed være beliggende i 1 af 12 udvalgte kommuner, hvor hasselmusen lever. Beplantningen skal være hegn med 3-7 planterækker eller småbeplantning, der på det smalleste sted måler mindst 10 meter. Beplantningen skal etableres med mindst 80 % planter fra 3 eller flere af de 8 specifikt nævnte plantearter. De resterende planter skal være en eller flere af 12 specifikt nævnte plantearterne. Beplantningen kan med fordel etableres med mindst % hassel. Beplantningen skal placeres så, der er mulighed for passage for hasselmusen mellem beplantningen og et areal pålagt fredskovspligt og bevokset, eller hvorpå der er levende hegn. Beplantningen skal placeres så den fremtræder som en selvstændig beplantning. Vurdering af, hvilke arter der evt. støttes via tilskudsordningen Projekter til gavn for hasselmus, samt bier og andre bestøvende insekter prioriteres. Mål og effektvurdering De samme som er beskrevet under Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning. Ud af det samlede antal ansøgere er der f.eks. i 2013 kun 1 % der har valgt plantning til gavn for hasselmusen. Der har generelt ikke været mange ansøgninger til hasselmusbeplantning 8. I 2014 er der kommet ny bekendtgørelse. Hasselmus samt bier og andre bestøvende insekter prioriteres først. Der er ikke overvejelser om at inddrage andre arter i øjeblikket 9. Mulighed for tilpasning til højere grad af konkret artsforvaltning Ordningen synes ikke i sin nuværende form at have nogen effekt i forhold til den konkrete artsforvaltning for hasselmus Tilskudsordning - Plant for Vildtet Formålet med ordningen Tilskudsordningen yder tilskud til plantning af træer og buske i det åbne land til gavn for vilde dyr. Vildtremiser, levende hegn og krat skaber yngle- og fødemuligheder samt skjul og læ for vildtet 10. Historik for ordningen Miljøministeriets støtteordning til vildtbeplantning har eksisteret siden 1934 og administreres af Naturstyrelsen. I 2011 blev ordningen delt i to ordninger - en ordinær ordning og en ordning for Bilag IV arterne hasselmus og birkemus. Hvad gives der støtte til? Støtten ydes til køb af planter inden for 39 forskellige træ- og buskearter. Minimum 75 % af planterne skal udgøre lave og højere buske. Hvilke arealer kan opnå tilskud? Der ydes tilskud til landbrugsarealer som enten dyrkes eller som ikke er i dyrkning. Dermed ydes der ikke tilskud til sommerhus-og parcelgrunde samt fredskovspligtige arealer. Der må ikke foretages vildbeplantninger inden for fastlagte beskyttelseslinjer. Prioritering af midler For den ordinære ordning dækker tilskuddet 75 % af planteprisen, mens tilskuddet dækker op til 90% af planteprisen for Bilag IV ordningen 1. Afhængigt af antal ansøgere fastlægges en grænse for, hvor mange planter, der kan ydes tilskud til. 8 (NaturErhvervstyrelsen, 2014) 9 (NaturErhvervstyrelsen, 2014) 10 ([3] Naturstyrelsen, 2014) 17 / 35

18 Støtteordningens bidrag til konkret artsforvaltning Støtteordningen har siden 2011 støttet Bilag IV arterne hasselmus og birkemus. Vurdering af, hvilke arter der evt. støttes via tilskudsordningen Foruden Bilag IV arterne støtter tilskudsordningen indirekte agerlandets vilde dyr, fugle, padder, krybdyr, insekter og vilde planter. Et eksempel er agerhønen, som opnår optimale leversteder i spredt beplantning med lave buske samt læhegn. Mål og effektvurdering Der foretages ikke effektmåling af tiltag under støtteordningen, da man formoder, at vildtbeplantninger har en gavnlig effekt for vilde arter i agerlandet på baggrund af udenlandske undersøgelser 11. Der har hidtil kun været få ansøgere til den særskilte ordning for bilag IV arter Tilskudsordning til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler Formålet med ordningen Ordningen har til formål at yde støtte til etablering af mindre ferske vådområder (minimum 600m 2 permanent vandspejl), som skal bidrage til at beskytte og forbedre vandmiljøet og naturforholdene og fremme den biologiske mangfoldighed 12. Når der har indfundet sig en naturtilstand, vil vådområdet været beskyttet under naturbeskyttelseslovens 3 og må derfor ikke ændres uden tilladelse. Historik for ordningen Siden 2003 har en del af jagttegnsmidlerne været anvendt som tilskud til etablering af mindre vådområder. Hvad gives der støtte til? Der ydes kun støtte til etableringsomkostninger ved etablering af mindre vådområder og dermed ikke til oprensning eller sammenlægning af eksisterende vådområder beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Hvilke arealer kan opnå tilskud? Tilskud kan kun opnås på landbrugsjord/skovarealer, som er privatejede. Her kan der opnås tilskud til etablering af op til fem vådområder pr. ejendom pr. år. 3 beskyttede områder kan ikke opnå støtte til etablering af mindre vådområder. Prioritering af midler Der ydes et maksimalt tilskud på mellem og kr. pr. projekt, afhængigt af antal ansøgere. Ansøgningerne prioriteres efter forventet biologisk værdi vurderet ud fra arealoplysninger, efter antal af ansøgere i forhold til afsatte bevillinger samt efter den geografiske fordeling af projekter. Ansøgninger med højest biologisk værdi prioriteres højere end ansøgninger med lav biologisk værdi. Støtteordningens bidrag til konkret artsforvaltning Støtteordningen bidrager ikke til konkret artsforvaltning, men de mange små nye vandhuller, vil hurtigt opnå en kvalitet der kan være med til at forøge den biologiske værdi ved at der bliver skabt nye levesteder for en række arter tilknyttet vandhuller og vådområder, herunder især padder. Mål og effektvurdering Naturstyrelsen fører kontrol med tilskudsordningen, men der foretages ikke en effektvurdering af projektet 13. Det vurderes, at denne ordning har en forholdsvis stor effekt for almindelige arter knyttet til mindre vandhuller, men også en række af f.eks. bilag IV arterne vil have gavn af de nye levesteder. 11 ([2] Miljøministeriet, 2002) 12 ([4] Naturstyrelsen, 2014) 13 ([5] Naturstyrelsen, 2014) 18 / 35

19 LIFE European Programme for the Environment and Climate Action Formålet med ordningen LIFE er et nyt europæisk program, som skal støtte udvikling og implementering af EU s politik på miljø- og klimaområdet i perioden Ud af seks underprogrammer har LIFE Nature and Biodiversity særligt fokus på artsforbedrende tiltag inden for Natura 2000-områder: - Udvikling og implementering af EU s politiske målsætninger i områder under EU s 2020 biodiversitetsmålsætninger samt. - Støtte til yderligere udvikling, implementering og forvaltning af Natura 2000-netværk. - Forbedring af vidensgrundlaget for udvikling, implementering, monitering, evaluering og vurdering af EU s natur og biodiversitetspolitik. Historik for ordningen LIFE programmet blev første gang indført i 1992, hvor den tidligere programperiode for LIFE+ programmet, var gældende fra Som eksempler på danske projekter, som blev udført under LIFE+ kan nævnes: - LIFE Helnæs ( ) med et budget på 18 millioner kr. til at forbedre naturtilstanden og dermed bevaringsstatus for arter og naturtyper, der udgør en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området eller er omfattet af habitatdirektivets bilag IV om beskyttede arter. - LIFE Læsø ( ) med et budget på 16 millioner kr. til indsats for lysåben natur og fugle målrettet specifikke arter og naturtyper. Hvad gives der støtte til? LIFE Nature and Biodiversity er opdelt i to sektorer, hvoraf LIFE Nature prioriterer projekter inden for EU s fugle- og habitatbeskyttelsesdirektiver med særlig fokus på: - Aktiviteter som har til formål at forbedre bevaringsstatussen for omfattede habitattyper og arter herunder marine såvel som terrestriske habitater og arter inden for Natura 2000-områder. Hvilke arealer kan opnå tilskud? For at opnå tilskud, skal arealerne ligge inden for EU s grænser og være udpeget som Natura 2000-område. Undtagelsesvis kan arealer ligge uden for EU, men dette skal begrundes i ansøgningen. Prioritering af midler Frem til 2017 er der bevilliget 1347,1 millioner Euro til LIFE programmet, hvoraf der kan søges om tilskud til projekter med et budget på op til 5 millioner Euro. Heraf finansieres op mod 75 % af de støtteberettigede udgifter under programmet LIFE Nature and Biodiversity 1. Støtteordningens bidrag til konkret artsforvaltning Støtteordningen bidrager målrettet til konkret artsforvaltning for arter, som er betydningsfulde i et givent projektområde. Vurdering af, hvilke arter der evt. støttes via tilskudsordningen Følgende arter støttes via LIFE programmet: - Fugle, som er listede i Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I. - Arter foruden fugle, som er listede i Habitatdirektivets Bilag II, IV og/eller V. Mål og effektvurdering Ethvert projekt, også tidligere LIFE+ projekter, forpligtes til at afsætte midler til monitering, så der ved projektets afslutning kan rapporteres om resultater og effekter af projektet. Især skal de konkrete bevarelsesforanstaltninger føre til en målelig forbedring af bevaringsstatus for de arter/habitater, der er søgt tilskud til. 19 / 35

20 LIFE projekter har en gavnlig effekt på artsforvaltning, da programmet støtter konkrete initiativer, hvor udviklingen af udvalgte arter overvåges over en given projektperiode. Et problem i LIFE projekterne kan dog være, at fastholde projektaktiviteterne efter at projekt er ophørt. Mulighed for tilpasning til højere grad af konkret artsforvaltning I forhold til sikring af konkret artsforvaltning, synes der ikke at være behov for yderligere tilpasning Foreningspuljen for vandløbsrestaurering Formålet med ordningen Formålet er at fremme en naturlig ørredbestand i danske vandløb gennem vandløbsrestaurering, der gavner artens leve- og gydesteder. Historik for ordningen Fra 1997 til 2007 blev der ydet støtte til amter og kommuners vandløbsrestaurering med et afsat beløb på op til 2,5 mio. kr. årligt. Fra 2008 til 2011 blev ordningen afløst af midler fra EU's fiskerifond. I 2012 blev afgiften på fisketegn hævet, hvormed fisketegnmidlerne administreres af Naturstyrelsen. Af fisketegnsmidlerne er der afsat en særlig gruspulje på kr., som er målrettet mindre restaureringsprojekter. Hvad gives der støtte til? Der ydes særligt tilskud til udlægning af gydegrus og sanering af mindre spærringer, som finansieres med 100 %. Der kan yderligere opnås 25 % tilskud til materialekøb samt maskintid i begrænset omfang. Der kan dermed ikke opnås støtte til projektering og aflønning 1. Hvilke arealer kan opnå tilskud? Offentlige og private vandløb efter vurdering. Prioritering af midler Forudsætningen for opnåelse af støtte er, at vandløbsmyndigheden, altså kommunen, samt de berørte lodsejere skriftligt har tilkendegivet, at projektet kan gennemføres. Der kan normalt opnås støtte med op til kr. pr. projekt. Støtteordningens bidrag til konkret artsforvaltning Udover konkret støtte til ørreden yder ordningen indirekte støtte til lampretter, salinger, laks og mindre smådyr, som har gavn af gydegrus i vandløbene. Prioritering af yngle- og rasteområder for visse Bilag IV arter Der findes tre arter af lamprette, som alle er Bilag IV arter (bæklampret, flodlampret og havlampret). Mål og effektvurdering Effektmålinger er ikke et krav for ordningen, men der foretages visse steder frivillige bestandsanalyser. Mulighed for tilpasning til højere grad af konkret artsforvaltning Hvis projekter gennemføres så naturligt som muligt, kan graden af konkret artsforvaltning forbedres Forundersøgelse og gennemførelse af vandløbsrestaurering Formålet med ordningen Formålet med tilskudsordningen er at forbedre natur og vandmiljø ved restaurering af kommunale vandløb. 14 (Nielsen & Sivebæk, 2013) 20 / 35

21 Historik for ordningen Ordningen trådte i kraft den 1. november Hvad gives der støtte til? Ordningen yder tilskud til forundersøgelse samt gennemførelse af vandløbsrestaurering, herunder fjernelse af spærringer, udlæg af gydegrus, mv. Hvilke arealer kan opnå tilskud? Kommunale vandløb kan opnå tilskud. Prioritering af midler Der ydes 100% støtte til projekterne 1. Projekterne skal være så naturlige som muligt. Støtteordningens bidrag til konkret artsforvaltning Støtteordningen bidrager ikke direkte til forvaltning af konkrete arter. Vurdering af, hvilke arter der evt. støttes via tilskudsordningen Det samme som for Foreningspuljen for vandløbsrestaurering. Mål og effektvurdering Det samme som for Foreningspuljen for vandløbsrestaurering Skovbrugsstøtteordninger Formålet med Lov om skove (lovbekendtgørelse LBK nr. 678 af 14/06/2013) er at fremme en bæredygtig skovdrift i danske skove, såvel offentlige som private, med inddragelse af henholdsvis økonomiske, økologiske og sociale værdier. I denne sammenhæng fokuseres der på de økologiske værdier med ønsket om at bevare og øge skovens biologiske mangfoldighed med hensyn til artsforvaltning. Følgende to skovbrugsstøtteordninger indeholder konkrete mål om biodiversitet og arter: - (1) støtteordning om tilskud til særlig drift, - (2) støtteordning om tilskud til skovnaturtyper og arter i Natura 2000-områder Støtteordning om tilskud til særlig drift Formålet med ordningen Støtteordningen har til formål at yde direkte støtte til pleje samt beskyttelse af naturmæssigt værdifulde skovarealer og særlige arter tilknyttet skov: 14 flagermusarter Hasselmus 21 / 35

22 Historik for ordningen Støtteordningen for hasselmus og flagermus har kunnet søges siden 2007 og særlig drift af naturmæssig værdifuld skov blev genåbnet for ansøgninger i perioden fra Hvad gives der støtte til? Støtten til særlig drift ydes blandt andet til arealer med hasselmus og/eller flagermus, som er arter tilhørende habitatdirektivets bilag IV arter. For hasselmusen kan der søges om støtte til stævningsskov samt rydning af uønsket opvækst, mens der for flagermusen ydes støtte til skovgræsning, forberedelse til skovgræsning samt bevaring af op til 10 hjemmehørende træer pr. ha til naturlig død eller henfald. Det er kun muligt at søge tilskud til de nævnte arter, hvis man søger tilskud i en kommune, hvor hasselmusen lever og/eller en eller flere arter af flagermus lever i det gældende område. Hvilke arealer kan opnå tilskud? Ordningen er målrettet private ejere af fredskovspligtige arealer i henhold til Tingbogen og private ejere af skovbevoksede arealer, der ikke er fredsskovpligtige. Ved private ejere forstås enkeltpersoner, selskaber, fonde, foreninger og lignende. De tilskudsberettigede arealer bør være mindst 0,5 ha og måle over 40 meter i gennemsnitlig bredde. Prioritering af midler Der kan årligt søges om tilskud op til ca kr./ha. Der kan dog i tilfælde med bevaring af op til 10 store træer til død og henfald i kombination med skovgræsning, stævning og/eller etablering af naturlig hydrologi gives tilskud til et samlet årligt beløb på ca kr./ha. Ved udlæg til urørt skov, kan loftet overskrides. Ansøgninger om tilskud til hasselmus og flagermus prioriteres som følger: 1. Ansøgninger om tilskud til hasselmus prioriteres højere end ansøgninger til flagermus. 2. Ansøgninger prioriteres efter tilskudsstørrelse med de største beløb som førsteprioritet. Tilskud til særlig værdifuld skov hvor der søges om tilskud der overstiger de afsatte bevillinger vil ansøgningerne blive prioriteret som følger: 1. Ansøgninger om tilskud til fredskovspligtige arealer prioriteres frem for tilskud til arealer, som ikke er fredskovspligtige. 2. Ansøgninger om foranstaltninger som opfølgning på en grøn driftsplan. 3. Ansøgninger om udlæg til urørt skov. 4. Øvrige ansøgninger Tilskuddene i støtteordningen er betinget af medfinansiering fra ejer med undtagelse af forberedelse til skovgræsning, som er et 100 % finansieret tiltag. Støtte til forberedelse til skovgræsning er betinget af at der efterfølgende modtages støtte til skovgræsning-arealstøtte. Ved en række tiltag som opfølgning på en grøn driftsplan øges yderligere forhøjede tilskud. Støtteordningens bidrag til konkret artsforvaltning Idet støtteordningen støtter hasselmus og alle arter af flagermus bidrager ordningen øjensynligt til konkret artsforvaltning, hvor arternes levesteder tilgodeses. Prioritering af yngle- og rasteområder for visse bilag IV arter Ved at sikre levesteder for både hasselmus og flagermus sikres de to udvalgte bilag IV arter. Yngle- og rasteområder for flagermus sikres ved, at vedvarende skovdække og eksisterende dødt ved samt hule træer skaber egnede sommerkvarterer i skoven. For hasselmusen sikres yngle- og rasteområder ved en skovdrift, der blandt andet indebærer foryngelse af skoven og udtynding der tager hensyn til lystilførsel til gavn for fødeudbuddet. Mål og effektvurdering Langtidseffekter kan være svære at måle selv efter en 20 års støtteperiode 15. Der foretages ikke effektmålinger af støtteindsatsen for særlig drift, hverken før indsatsen eller efterfølgende. Ordningen ville have godt af en evaluering, så man på baggrund heraf kan vurdere, om yderligere indsatser er nødvendige (Olsen, 2014) 22 / 35

23 Mulighed for tilpasning til højere grad af konkret artsforvaltning Støtteordning til særlig drift kan sjældent dække tab i dækningsbidraget som resultat af produktionstab hos den enkelte skovejer. Problemet er, at produktionstab er svært at angive i en projektansøgning. For at det økonomisk kan betale sig at foretage støttebevilget artsforvaltning er det nødvendigt at gøre det for større bedrifter, hvor konsulentomkostninger lettere kan dækkes 17. Derfor kan det overvejes at hæve det økonomiske incitament for skovejere med mindre parceller Støtteordning om tilskud til skovnaturtyper og arter i Natura 2000-områder Formålet med ordningen Støtteordningen har til formål at yde direkte støtte til beskyttelse af skovnaturtyper og arter omfattet af Natura 2000-planer og handlingsplaner med særlig indsats over for arter, som er på udpegningsgrundlaget i det gældende Natura 2000-område (Habitatdirektivet bilag II og Fuglebeskyttelsesdirektivet bilag I) Historik for ordningen Støtteordningen om tilskud til skovnaturtyper og arter i Natura 2000-områder blev etableret i Før da har der ikke været støtteordninger målrettet artsforvaltning i Natura 2000 skovområder. Hvad gives der støtte til? Under støtteordningen ydes der tilskud til en særlig indsats for arter i de skovbevoksede Natura 2000-områder. Naturstyrelsen vurderer om indsatsen bidrager til ovennævnte ved at tage udgangspunkt i Natura 2000-planer samt handlingsplaner og notatet Retningslinjer for sikring af velegnede levesteder for skovarter. Støtteordningen kan kun kombineres med støtteordningen for grøn driftsplan og kan derfor ikke kombineres med støtteordningen for særlig drift eller foryngelse af skov. Hvilke arealer kan opnå tilskud? Ordningen er målrettet kommuner og private skovejere i en kortlagt skovnaturtype inden for et Natura 2000-områder. Ved private ejere forstås enkeltpersoner, selskaber, fonde, foreninger og lignende. I særlige tilfælde kan der dog ydes støtte til private samt kommunale skove uden for Natura 2000-områder på baggrund af Naturstyrelsens vurdering. Prioritering af midler Her gælder samme loft på støtteordningen som for støtteordning om tilskud til særlig drift. Ydelser direkte relateret til projektet er 100 % finansierede af støtteordningen med særlig indsats for arter. Tilskuddet ydes dog kun, hvis en indsats ligger ud over tilskudsmulighederne under grundsikring og supplerende sikring, som omfatter habitatdirektivets bilag IV arter (hasselmus og 14 flagermusarter). Støtteordningens bidrag til konkret artsforvaltning Støtteordningen bidrager til en overordnet beskyttelse af arter, som er på udpegningsgrundlaget i et givent natura 2000-område. Prioritering af yngle- og rasteområder for visse bilag IV arter Ud over Habitatdirektivets Bilag II arter indgår også Bilag IV arter såsom damflagermus, odder, stor vandsalamander, eremit og fruesko, hvorfor der er mulighed for at prioritere disse arters yngle- og rasteområder under den gældende støtteordning. Mål og effektvurdering Den støtteberettigede skovejer skal i ansøgningen beskrive den forventede effekt af projektet for henholdsvis naturtype og arter inden for det søgte areal. Herudover gælder det samme som for støtteordning om tilskud til særlig drift. 16 (Bundgaard, 2014) 17 (Kristensen, 2014) 23 / 35

24 Mulighed for tilpasning til højere grad af konkret artsforvaltning Der er endnu ikke opnået erfaring med ordningen. 4.3 Fiskeristøtteordning Tilskud til visse foranstaltninger til beskyttelse og udvikling af den akvatiske fauna og flora Formålet med ordningerne Begge støtteordninger har til formål at beskytte og udvikle den akvatiske fauna og flora. Historik for ordningen Støtteordningen udgør en del af det europæiske fiskeriprogram (EFF), og dermed er udløbet ved dags dato. Europa- Kommissionen etablerer en ny fond for EU's hav- og fiskeripolitik for : Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EMFF). Fonden skal blandt andet hjælpe fiskere med at konvertere til bæredygtigt fiskeri. Overgangen til et bæredygtigt fiskeri kræver radikale ændringer af de nuværende fiskerimetoder. Fonden vil give fiskere de nødvendige incitamenter som skal sikre, at fiskeriet bliver mindre skadeligt for de marine økosystemer, at overfiskeri stoppes, og at nedgangen i fiskebestandene bliver vendt1. For at sikre en mere bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene offentliggjorde EU-kommissionen den 20. oktober 2014 de nye regler, som skal begrænse udsmidning af fisk via discardforbuddet, som træder i kraft fra 1. januar Fra nytår er det ikke længere lovligt for europæiske fiksere at smide fisk over bord, hvis der er tale om pelagiske arter som sild og makrel eller torsk og laks i Østersøen 1. De Nye støtteordninger, som kommer i 2015 forventes at ligne de forhenværende med enkelte ændringer og øget fokus på bæredygtigt fiskeri 18. Hvad gives der støtte til? Gennem støtteordningen for visse foranstaltninger kan der søges om tilskud til: Projekter som indeholder mulige erhvervsfiskeraktiviteter men samtidig udvikler tiltag, som kan forbedre miljøet i Natura 2000-områder. Projekter med fokus på etablering af marine rev, som kan forbedre gyde- og opvækstforhold for fiskebestande. Projekter med udsætning af ål, som sker i forbindelse med en bevaringsforanstaltning under en fælleskabsretsakt. Hvem kan opnå tilskud? Tilskud ydes til fiskeriorganisationer og ikke til det private erhverv. Dog kan private erhverv opnå støtte til pilotprojekter i samarbejde med tekniske-/vidensinstitutioner. Prioritering af midler NaturErhvervstyrelsen kan vælge at uddele de afsatte midler i én ansøgningsrunde pr. år eller fordele dem på flere ansøgningsrunder. Til projekter, som opfylder betingelserne om beskyttelse af akvatisk flora og fauna kan der ydes tilskud på op til 100 % af de tilskudsberettigede udgifter. Støtteordningens bidrag til konkret artsforvaltning Støtteordningen har direkte fokus på artsforvaltning i forhold til åleudsætning, mens andre artsforvaltningstiltag er mere indirekte støttede. Vurdering af, hvilke arter der evt. støttes via tilskudsordningen Det kan forventes at fiskearter under habitatdirektivet støttes ved projekter, som forbedrer miljøet i Natura 2000-områder samt gyde- og opvækstforhold for fiskebestande, men det er ikke støtteordningens hovedformål at støtte specifikke arter. Mål og effektvurdering Tilsagnshaveren skal i forbindelse med en slutrapport henholdsvis oplyse om de forventede effekter på ansøgningstidspunktet samt de effekter, der reelt er skabt ved projektets afslutning. Det er dermed tilsagnsha- 24 / 35

25 Millioner vers effektvurdering, der udgør effektmålingen. Effektmålingen er rettet mod den fremtidige administration og udvikling af ordningerne, og tilsagnshaver skal derved ikke tilbagebetale bevilgede midler, hvis effekten ved projektets afslutning er mindre end forventet 18. Mulighed for tilpasning til højere grad af konkret artsforvaltning For at tilpasse støtteordningen til en højere grad af artsforvaltning kunne man lægge øget fokus på specifikke fiskearter, som ønskes beskyttede Arter med særligt fokus i støtteordningerne Nedenstående tabel 4.1. er en samlet opsummering af, hvilke specifikke arter, der støttes direkte gennem de forskellige beskrevne støtteordninger. Tabel 4.1. Oversigt over de arter der specifikt bliver nævnt i en støtteordning Ordning Arter Pleje af græs- og naturarealer Grønbroget tudse og strandtudse Natur- og miljøprojekter Stor Vandsalamander, Spidssnudet Frø, Løgfrø, Løvfrø, Klokkefrø, springfrø, grønbroget tudse, strandtudse, markfirben Tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Hasselmus, samt bier og andre bestøvende insekter prioriteres Tilskud til særlig drift Hasselmus og 14 flagermusarter Tilskud til skovnaturtyper og arter i Natura Damflagermus, Odder, Stor vandsalamander, Eremit, Stellas mosskorpion, Skæv vindelsnegl, Kildevælds vindelssnegl, Sump vindelssnegl, områder Fruesko, Grøn buxbaumia og fugle nævnt i Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I Tilskud til beskyttelse og udvikling af den akvatiske Ål fauna og flora Foreningspuljen for vandløbsrestaurering Ørred Tilskudsordning Plant for vildtet Hasselmus og birkemus LIFE projekter Habitatdirektivets bilag II,IV og V arter, Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag1 arter. Det ses af ovenstående tabel, at særligt hasselmus støttes gennem flere af de beskrevne ordninger. 5. Oversigt over søgning og afsatte midler til de enkelte ordninger Kap. 11. tabel viseren samlet oversigt over bevilligede og afsatte midler for hovedparten af de beskrevne ordninger. Herunder er enkelte ordningers bevillinger og tilsagn gengivet grafisk årigt tilskud til pleje af græs- og naturarealer Bevilling Tilsagn Figur 5.1: Bevillinger og tilsagn for 5-årigt tilskud til pleje af græs- og naturarealer. I 2011 blev der kun givet en 1-årig forlængelse, hvilket giver udslag i et lavt tilsagn. For året 2014 er der kun medregnet 94 % af tilsagnene. 18 ([2] NaturErhvervstyrelsen, 2013) 25 / 35

26 Millioner Millioner Natur- og miljøprojekter herunder landskabog biotopforbedrende beplantninger Bevilling Tilsagn Figur 5.2: Bevillinger og tilsagn for Natur- og miljøprojekter. Der er endnu ikke givet tilsagn for perioden 2014, men ansøgt for midler til 25 millioner, hvoraf der kan gives 60 % i tilskud. Stigningen i midler i 2013 skyldes tilførsel af midler fra 280kr.mio.puljen Natura 2000 projektordning Bevilling Tilsagn Figur 5.3: Bevillinger og tilsagn for Natura 2000 projektordningen. Bevillingen for 2012 er den samme som 2011 (pga. datamangel er beløbet kun vejledende) Tilskud til mindre vådområder Bevilling Tilsagn Figur 5.4: Bevillinger og tilsagn for tilskudsordningen til mindre vådområder. Det samlede areal for etableret ny natur i perioden fra er 431,7 ha. 26 / 35

27 Plant for vildtet (ordinær) Bevilling Udgifter Figur 5.5: Bevillinger og udgifter for tilskudsordningen Plant for vildtet (ordinær ordning). Tilsagnene udgør 75% af planteudgifterne for den ordinære ordning Plant for vildtet (Bilag IV) Bevilling Udgifter Figur 5.6: Bevillinger og udgifter for tilskudsordningen Plant for vildtet (bilag IV). Tilsagnene udgør 90% af planteudgifterne for ordningen målrettet bilag IV arter. Tilskudsordningen blev etableret i Foreningspuljen for vandløbsrestaurering Bevilling Tilsagn Figur 5.7: Bevillinger og tilsagn for foreningspuljen til vandløbsrestaurering. Tilsagnsperioden for 2014 er endnu ikke afsluttet, hvormed det forventes at tilsagnet bliver større ved årets afslutning. Samlet kan det konkluderes, at de afsatte midler generelt ikke er blevet opbrugt. Især en ordning som Plant for vildtet (særligt for bilag IV arter) ligger markant lavere i tilsagn i forhold til bevillingen. Undtagelse herfor er ordninger som Plant for vildtet (ordinær ordning) og Natur- og miljøprojekter. 27 / 35