1. Hvordan er de midler, der er afsat på Finanslov 2016 til landbrug prioriteret og fordelt?

Transkript

1 Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut, Suka Frederiksen Her/ Svar på 37-spørgsmål nr. 155 om Landbrugserhvervet I medfør af Inatsisartuts forretningsorden 37 stk. 1, har du fremsat spørgsmål til Naalakkersuisut. Spørgsmålet er henvist til besvarelse hos mit område. 1. Hvordan er de midler, der er afsat på Finanslov 2016 til landbrug prioriteret og fordelt? Sags nr: Dok. nr Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299) apnn@nanoq.gl Svar: Af finanslov 2016 fremgår følgende prioritering og fordeling af midler til landbruget: Finasieringsstøtte til landbrugserhvervet, kr Fordeling: Indhandlingstilskud kr Tilskud til etablering kr Tilskud til udviklingsprojekter kr Andre tilskud kr Fordeling: Moderfårstilskud kr Avlsgimmerlamstilskud kr Uldtilskud kr Grønsagstilskud kr Kvægtilskud kr Avlstilskud (Fjarvis) kr Udviklingsstøtte, landbrug kr Fordeling: Fåreavlens administration kr Konsulenttjenesten for landbrug kr Rente- og afdragsfrie udlån kr. kr Fordeling: Rente- og afdragsfrit udlån kr

2 Opdyrkning kr Tilskud til afdrag kr Rentebærende udlån kr Hvor stort er forbruget på Finanslov 2016 på denne konto? Svar: Forbruget til dato til landbrug i 2016 fremgår af nedenstående tabel: Hovedkonto Forbrug a) Til hvilke formål er midlerne anvendt? Svar: Midlerne på er anvendt til indhandlingstilskud til NEQI, tilskud til nyetablering, udviklingsprojekter, kvægtilskud, avlstilskud, grøntsags tilskud og moderfårstilskud. Midlerne på er anvendt til tilskud til konsulenttjenesten for landbrug og SPS. Midlerne på og er anvendt til anskaffelse af solcelleanlæg, joller, tremmegulve, kartoffeludlægger, foderborde, drivhus, snescooter, vandingsanlæg, gødningsspredere, mikrovandkraft, traktorer, rendegraver, rundballepakker, hegnsmaterialer, stenrive, vandingspumpe, reparation af traktorer samt markstøtte. Se bilag 1 for yderligere detaljer. 3. Hvilke konkrete arbejder og tiltag er der igangsat til landbruget? Svar: Der arbejdes med udgangspunkt i Landbrugskommissionens anbefalinger, ESU-redegørelsen 2016 og Copenhagen Economic s rapport. Landbrugskommissionens anbefalinger er delt op i lovgivningsmæssige tiltag, økonomiske tiltag og omkostningsreducerende tiltag. Der er iht. Landbrugskommissionens anbefalinger øget fokus på de omkostningsreducerende tiltag. APNN s Landbrugs-afdeling og ESUafdeling har derfor været på besøg hos fåreholderstederne omkring Narsaq, Qaqortoq, Igaliku oq Qassiarsuk for sammen med fåreholderne bl.a. at se på mulighederne for mikrovandkraft. Dette omkostningsreducerende tiltag kan jo ifølge den nævn- 2

3 te ESU-redegørelse reducere de daglige driftsomkostninger til brændstof med op til 50%. Desforuden arbejdes der i APNN på at gøre de 6,0 mio. kr. mere tilgængelige for Landbrugets aktører. Se i øvrigt svar på spørgsmål 4 4. Hvor langt er man nået med revisionen af de forældede revisionsmodne bekendtgørelser? Svar: APNN har taget initiativ til at kigge på love, bekendtgørelser og forordninger, der vedrører landbruget for at forbedre de økonomiske vilkår generelt. Selvstyrets bekendtgørelse nr. 13 af 16. juni 2016 om fåre-, heste- og kvæghold trådte i kraft d. 20. juni 2016 og omhandler krav til foder- og fodringsmængder samt indretning af stalde til får, heste og kvæg. Der arbejdes desuden på revision af selve Landbrugsloven af 2. maj Selvstyrets bekendtgørelse om tilskud til overtagelse, nyetablering eller reetablering af landbrugsbedrifter forventes at træde i kraft i løbet af efteråret, når spørgsmålet om klagemulighed er afklaret. Dernæst skal der arbejdes på Lov om Erhvervsfremme af Landbrug, Bekendtgørelse om udviklingsfremme indenfor Landbrug, og retningslinjer for tilsyn med Landbrug. Bekendtgørelse om forvaltning af græsningsområder og husdyr, samt landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2001 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug. 5. Antallet af får der slagtes, samt antallet af fåreholdersteder, skal optimeres. Hvilke politiske planer foreligger der? (jeg ønsker at de konkrete planer forelægges) Svar: Der er ikke planer om at slagte får. Tværtimod skal der arbejdes på at få moderfårsbestanden op til et niveau, der kan mætte det grønlandske detailmarked. De eneste får der skal slagtes er de får, der har en lav fertilitet, og som ikke længere er fødedygtige. Slagteriets kapacitet er på lam og det er Naalakkersuisuts mål at forøge lammeslagtningerne til dette niveau. Genopstart af driften for de fåreholdersteder der ikke har været produktive, er i Naalakkersuisuts tanker, når de lovmæssige hindringer omkring de tidligere ejeres ejendomsret bliver løst. Se i øvrigt vedhæftede, samfunds økonomisk konsekvens analyse fra Copenhagen Economics. a) Hvilke planer foreligger der fra SPS? (Nunalerinermik inuussutissarsiuteqartut Peqatigiiffiat)? (Jeg ønsker at de konkrete planer foreligges) Svar: Naalakkersuisut afventer på nuværende tidspunkt forelæggelsen af planer fra SPS. 6. Der opstår tillægbevillinger til trods for, at fåreholderne går ned i antal. Er der planer om at ændre på forvaltningsprincipperne hertil? Svar: Ja, se svaret på spørgsmål 3. 3

4 7. Hvor stort et beløb har de enkelte fåreholdersteder gennemsnitligt modtaget i støtte indenfor de sidste 3 år? (Jeg ønsker at der vedlægges dokumentation) Svar: Ifølge ESU-redegørelsen, der blev offentliggjort tidligere på året, modtog fåreholderstederne i gennemsnit kr. i direkte tilskud i Derudover har fåreholderne modtaget støtte i form af adgang til rentebærende lån under markedsrenten. Endvidere modtog fåreholderne i fællesskab godt 10 millioner kr. i indirekte støtte til erhvervet via tilskud til konsulenttjenesten, SPS og NEQI. Se vedlagte ESU-redegørelse. 8. I forbindelse med andre kvæghold end fårehold, så har man fra såvel kommunalt regi, som fra SPS, flere gange foretaget undersøgelser, hvilket jeg fik oplyst allerede sidste år i forbindelse med et 37 spørgsmål hvad er status på disse undersøgelser? Svar: Naalakkersuisut har endnu ikke modtaget resultaterne på disse undersøgelser. 9. Hvilke alternative muligheder er der for, at kunne opstarte andre dyrehold op? Svar: Den nye bekendtgørelse om fåre-, heste- og kvæghold, der omtales under svaret til spm. 4, giver mulighed for fåre-, heste- og kvæghold og der skelnes i forbindelse med kvæghold mellem kvæg af mindre race og kvæg af større race. Den gældende bekendtgørelse om forvaltning af græsningsområder definerer desuden husdyr som får, heste, kvæg, geder, svin, tamrener samt moskusokser holdt i landbrugsmæssig øjemed. a) Er der hjemmel til, at de iværksættere der ønsker, at opstarte alternativt dyrehold op - i lighed med nyetablerede fåreholdere - kan få støtte, på lige vilkår med fåreholderne? Svar: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 23 af 8. august 1993 om tilskud til etablering af fåreavlersteder giver mulighed for støtte til etablering af fåreavlersteder. Denne bekendtgørelse er som nævnt i svaret til spm. 4 under revision og det forventes, at den nye bekendtgørelse træder i kraft i løbet af efteråret. Den nye bekendtgørelse omhandler domesticerede og semidomesticerede husdyr generelt og er således ikke begrænset til fårehold. Bekendtgørelsen har hjemmel i Inatsisartutlov om Landbrug, som er under revision og Inatsisartutlov om Erhvervsfremme af Landbrug, som omhandler dyr og avlsdyr generelt og således heller ikke begrænser sig til får. 4

5 Med venlig hilsen Nikolaj Jeremiassen 5

6 Bilag 1 ESU Landbrugslånesager 2016 Finanslovskonto nr Formål RB beløb RA beløb Solcelleanlæg ,20 Joller ,30 Tremmegulve, foderborde, staldvandingsanlæg , ,36 Reparation af traktor ,80 Kartoffeludlægger ,00 Drivhus 9.290, ,20 Snescooter ,00 Landbrugsredskaber ,33 Mikrovandkraftanlæg (Tillægslån) ,72 Traktorer ,00 Rendegraver (brugt) ,00 Staldgødningsspreder (Fælleseje 2 gårde) ,00 Vandingsanlæg ,95 Hegnsmaterialer , ,00 Selvbyggerhus (Tillægslån) , , ,56 ESU-redegørelse: ug/dk/2016/esu%20redegørelse%20dk.pdf Samfunds økonomiske analyse (Copenhagen Economics): ug/dk/2016/målrettet%20støtte%20til%20det%20grønlandske%20landbrug%20rapport %20-%20Final%20DK-.pdf Landbrugskommissionens betænkning: ug/dk/2016/final_rapport%20landbrug%202014_chair_dk_pdf.pdf 6