Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035"

Transkript

1 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Tlf Marts 2015

2 Indhold 1. Sammenfatning Baggrund og rammebetingelser Metode Valg af varmeløsning Totaløkonomi (TØK) og S-kurve Fokusområder og afgrænsninger Samfundsøkonomiske beregninger Analysens fund og resultater Udviklingen i oliefyrsområderne Referencer Dok. 13/ /10

3 Antal enheder, 1000 stk. 1. Sammenfatning En omkostningseffektiv omstilling af den danske energiforsyning kræver, at der ses både på det korte sigt inden 2020 såvel som det lange sigt frem mod På den mellemlange bane frem mod 2035 er det regerings målsætning, at individuelt opvarmede boliger omstilles fra olie og naturgas til vedvarende energi (VE) opvarmningsløsninger. Der er i nærværende analyse sammenholdt en forventet privatøkonomisk udvikling, på baggrund af den eksisterende afgiftsstruktur, med en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udvikling. Analysen konkluderer, at den nuværende afgiftsstruktur motiverer nogle boligejere til at vælge opvarmningsløsninger, som ikke er samfundsøkonomisk attraktive. Dette skaber en skævvridning af markedet og vil medføre et unødigt økonomisk tab. Af analysen fremgår det, at både naturgasfyr og varmepumper er omkostningseffektive løsninger. Dog betyder tillægget af energiafgifter og PSO på varmepumper og naturgasfyr, at disse to varmeløsninger i mange tilfælde ikke længere er økonomisk attraktive for privatpersoner sammenlignet med et træpillefyr, som hverken pålægges energiafgifter eller PSO. Dette medfører, at der især i eksisterende boliger udenfor fjernevarme- og naturgasområderne investeres i løsninger, som ikke er optimale ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. På nedenstående figur 1 er dette illustreret ved at sammenholde de to fremskrivninger med den historiske udvikling År Figur 1: Oliefyrsområder: Fremskrivning af den samfundsøkonomiske (SØK) udvikling sammenholdt med den forventede privatøkonomiske (PØK) udvikling vist i forhold til den historiske udvikling. Sort: Oliefyr, grøn:, blå:, grå: Naturgasfyr. Kilde (historisk data): ENS, 2014 På figur 1 ses, at det sammenfundsøkonomisk i vid udstrækning er mest hensigtsmæssigt at afvikle træpillefyr såvel som oliefyr og erstatte disse med varmepumper. Privatøkonomisk forudser analysen dog, at i takt med at oliefyrene udfases, vil størstedelen af disse erstattes af træpillefyr. Dok. 13/ /10

4 Energinet.dk Energinet.dk analyserer løbende mulige udviklingsveje for energisystemet som helhed og inden for enkelte sektorer. Dette gøres blandt andet fordi Energinet.dk og andre aktører kontinuerligt foretager væsentlige investeringer i elnettet i Danmark. Disse investeringer har typisk lange levetider (20-30 år eller mere), så det er essentielt, at forskellige udfaldsrum for fremtidens energisystem afdækkes. Derudover er Energinet.dk forpligtet til at bidrage til en samfundsøkonomisk effektiv udvikling af energisystemet. 2. Baggrund og rammebetingelser Der er i Danmark bred politisk enighed om, at hele den danske energiforsyning skal omstilles til at være baseret på vedvarende energi på længere sigt. Endvidere er det en del af det nuværende regeringsgrundlag, at el- og varmeforsyningen skal være baseret på vedvarende energi i 2035, samt at alle oliefyr skal være udfaset i Det er i analysen forudsat, at den politiske målsætning om 100 pct. VE i el og varme er realiseret i Danmarks samlede potentiale for vedvarende energi er stort. Imidlertid udgør vindkraft en meget stor del af det samlede potentiale, hvorimod brændsler er at finde i et mere begrænset omfang. Bland andet derfor forventes især elsystemet at udgøre et endnu mere centralt element end det er tilfældet i dag. Denne sammensætning fordrer derfor en elektrificering af blandt andet varmesektoren, hvorimod anvendelsen af VE-brændsler til opvarmning ikke synes nær så oplagt i et samfundsøkonomisk perspektiv. Den danske boligmasse uden for fjernvarmeområderne opvarmes i dag overvejende af brændselsbaserede teknologier, såsom naturgasfyr, oliefyr og i mindre grad brændefyr, træpillefyr og brændeovne. Analysen beskriver både en samfundsøkonomisk (SØK) og privatøkonomisk (PØK) udvikling af den individuelt opvarmede boligmasse frem mod Metode 3.1 Valg af varmeløsning Den foreliggende analyse inddeler den individuelt opvarmede boligmasse i to forskellige områder: 1. Naturgasområder 2. Oliefyrsområder inklusive eksisterende træpillefyr Der er i analysen indhentet data for, hvor mange af de individuelt opvarmede boliger som forventes at konvertere til fjernvarme i perioden Desforuden inkluderes også nybyggeri i analysen. Grundlæggende baserer metoden sig på samme fremgangsmåde, som er beskrevet i Analyserapporten (Dansk Energi, 2013). Der arbejdes med begrebet Totaløkonomi (TØK), som beregnes for hvert af de to områder samt i nybyggeri og for hver af følgende teknologier: - Naturgasfyr (NG) - Luft-til-vand varmepumper (L/V VP) - Væske-til-vand varmepumper (V/V VP eller jordvarme) - (TP) I alle tilfælde beregnes TØK for en 5-årig periode med en PØK realrente på 5 pct., dog 7 pct. Realrente i oliefyrsområderne. Denne højere realrente i oliefyrsområderne forklares med, at der er en forventning om, at Dok. 13/ /10

5 Energinet.dk lånemulighederne for boligejere i dette område ikke er de samme som for boligejere, der bygger nyt eller ejer en bolig i et naturgasområde. Lånemulighederne for husejere med oliefyr er diskuteret af Lorenzen et al. (2011). Uanset område antages det, at den nuværende varmeløsning udlever sin tekniske levetid. Når dette sker, skal ejerne af de berørte ejendomme træffe et valg. Skal der fortsættes med den nuværende varmeløsning, eller skal der skiftes til et alternativ? I oliefyrsområderne skiftes der dog altid til anden opvarmningsløsning, da de totaløkonomiske omkostninger ved oliefyr er væsentlig højere end andre individuelle opvarmningsløsninger (Dansk Energi, 2013). I tabel 1 herunder findes en oversigt over det samlede antal installationer i hvert af de to områder, samt det tekniske potentiale for naturgas i hvert område. Installationstype Oliefyr Naturgas Antal installationer primo 2014 (1000 stk.) Antal installationer uden for fjernvarmeområder i 2035 (1000 stk.) Heraf med mulighed for NG (1000 stk.) Tabel 1: Antal installationer i eksisterende individuelle opvarmningsområder. Kilde: ENS, 2014, Lorenzen, 2011 og beregninger på baggrund af COWI, 2014 For så vidt angår nybyggeri, er det antaget, at der kommer nye installationer til pr. år uden for fjernvarmeområderne, og at af disse ligger inden for eksisterende naturgasområder og derfor har mulighed for at vælge et naturgasfyr. 3.2 Totaløkonomi (TØK) og S-kurve Den 5-årige TØK beregnes for hver teknologi for hvert år, som er inkluderet i analysen ( ). Det første af de 5 år benævnes indkøbsåret og bestemmer blandt andet de faste udgifter til afskrivning og renter. Indeholdt i TØK er følgende: Postering SØK PØK Afskrivning og renter Drift og vedligehold Brændsel og el Tariffer, energitransport og lager PSO Energiafgifter Moms Luftemissioner Drivhusgasudledning fra fossile brændsler Forvridningstab fra afgifter Drivhusgasudledning fra Land Use Change (LUC) 1 Tabel 2: Poster ved beregning af totaløkonomi ved både samfundsøkonomi og privatøkonomi. Teknologidata og brændselspriser stammer fra ENS (2013) hhv. ENS (2011). 1 Indeholdt i denne del er udledninger som hidrører fra dluc (direct land use change) og iluc (indirect land use change). Disse emissioner, deres oprindelse og størrelse er beskrevet i (Wenzel et al., 2014). Dok. 13/ /10

6 Energinet.dk I første omgang sammenholdes TØK for den billigste varmepumpeløsning med et træpillefyr. Da også andre forhold end blot de økonomiske har indflydelse på brugernes valg, introduceres her en fordelingsnøgle kaldet en S-kurve. Dette værktøj tager højde for blandt andet personlige præferencer, særlige forhold og fortæller, hvor tilbøjelige folk vil være til at vælge en given løsning alt efter de økonomiske rammebetingelser i indkøbsåret. Herefter sammenholdes TØK for de to VE-opvarmningsløsninger med et naturgasfyr. Igen anvendes en S-kurve til at beskrive fordeling imellem VEløsningen og naturgasfyret. Det er ikke i alle situationer, at et naturgasfyr vurderes at være relevant. Derfor er det kun en delmængde af installationerne, som gennemgår den S-kurve, som fordeler imellem naturgasfyr og den valgte VE-opvarmningsløsning. Efter beregning af den 5-årige TØK for alle teknologier beregnes den relative besparelse (B r ) således: Hvor: B r = (TØK ref - TØK alt ) / TØK ref TØK alt TØK ref er den totaløkonomiske omkostning ved at vælge alternativet. Dette er som udgangspunkt et træpillefyr. Sammenlignes en varmepumpe og et naturgasfyr, anses varmepumpen som alternativet. er den totaløkonomiske omkostning ved at vælge referencen. Dette er som udgangspunkt et naturgasfyr. Sammenlignes en varmepumpe og et træpillefyr, anses varmepumpen som referencen. Andel 100% 80% 60% 40% 20% 0% -1-0,5 0 0,5 1 Figur 2: S-kurve til bestemmelse af fordeling imellem alternativet og referencen. B r Hvor stor en andel som vælger alternativet, afhænger altså af den relative besparelse og bestemmes af S-kurven (Dansk energi, 2013). Der anvendes i beregningerne to forskellige S-kurver. Den første S-kurve er vist på figur 2 og anvendes ved fordeling imellem naturgasfyret og VEløsningen samt imellem træpillefyret og varmepumpen i oliefyrsområder. På figur 2 ses det, at såfremt omkostningerne til alternativet er de samme som omkostningerne til referencen (B r = 0 %), vælger halvdelen af de berørte husstande denne løsning. Skulle alternativet være billigere (B r > 0 %), vælger de fleste alternativet og modsat er alternativet dyrere, (B r < 0 %) vælger de fleste referencen. Dok. 13/ /10

7 Energinet.dk Andel 100% 80% 60% 40% 20% 0% -1-0,5 0 0,5 1 Figur 3: S-kurve til bestemmelse af fordeling imellem VP og TP i naturgasområderne. I naturgasområderne samt ved nybyggeri anvendes den på figur 3 viste S-kurve til fordel-ing imellem et træpillefyr og en varmepumpe. Denne S-kurve afspejler de ulemper, som er forbundet med vedligehold af et træpillefyr. Det må forventes, at husejeren jævnligt skal afsætte tid til vedligehold af fyret, herunder indkøb af brændsel og bortskaffelse af aske. Som kompensation herfor kræves det, at træpillefyret er en betragteligt billigere varmeløsning, før flertallet ville vælge denne løsning. Argumentet for ikke at anvende denne S-kurve i oliefyrs-områder er, at husejere her er vant til tilsvarende ulemper ved deres oliefyr. 3.3 Fokusområder og afgrænsninger Analysen har fokus på tekniske løsninger, som må anses for at være gennemprøvede og som kan dække behovet for både varmt vand og rumopvarmning. Denne begrænsning betyder, at analysen eksempelvis ikke har set på muligheden for at installere en luft-til-luft varmepumpe eller en brændeovn. Endvidere er der heller ikke set på de muligheder, som ligger i brug af bioolie eller biogas. Analysen har begrænset sig til at belyse mulighederne for at anvende træpiller til opvarmning, og det er antaget, at de miljømæssige og samfundsøkonomiske forhold omkring anvendelsen af biobrændsler til opvarmning i et vist omfang er analoge uanset den specifikke teknologi. Endelig har analysen begrænset sig til at fokusere på varmebehovet og ikke på hustandens elforbrug. Dvs. at der ikke er taget højde for synergigevinster som boligejeren eller samfundet kan opnå ved at kombinere en varmeløsning med andre energiteknologier som eks. solceller eller en elbil. 3.4 Samfundsøkonomiske beregninger De samfundsøkonomiske beregninger er lavet efter Energistyrelsens beregningsforudsætninger for samfundsøkonomiske analyser (ENS, 2011). Dog er Energinet.dk's fremskrivninger af elprisen anvendt (Energinet.dk, 2014). 4. Analysens fund og resultater Der er i analysen foretaget beregninger af omstillingen fra de traditionelle opvarmningsløsninger til VE-opvarmningsløsninger. Centralt for analysens konklusioner er, at TØK for de forskellige teknologier er meget ens inden for det samme område. Dette betyder også, at ændres én eller flere centrale forudsætninger, vil dette få stor betydning for analysens fremskrivninger. Følgende faktorer vurderes at have betydning for analysens fremskrivninger. - Realrenten/diskonteringsrenten - Udviklingen i priser på varmepumper (modning af teknologien) - Fastholdelse af de politiske målsætninger for B r Dok. 13/ /10

8 Naturgaskedel Naturgaskedel Naturgaskedel Naturgaskedel Naturgaskedel Naturgaskedel Energinet.dk I nedenstående figur 4 er vist de årlige privatøkonomiske omkostninger for en ny enhed indkøbt i Energiafgifter og PSO Afskrivning, D&V, brændsel og tariffer kr. Bygninger med oliefyr Bygninger med naturgasfyr Nybyggeri Figur 4: Årlige PØK varmeudgifter for en enhed i hhv. oliefyrsområder, naturgasområder og nybyggeri købt i Det ses, at uden afgifter og PSO på el og gas ville disse løsninger være mere attraktive end træpillefyret. Imidlertid betyder beskatningen af el og gas, at disse løsninger bliver langt mindre konkurrencedygtige sammenlignet med træpillefyret kr. Energiafgifter og PSO Afskrivning, D&V, brændsel og tariffer Bygninger med oliefyr Bygninger med naturgasfyr Nybyggeri Figur 5: Årlige PØK varmeudgifter for en enhed i hhv. oliefyrsområder, naturgasområder og nybyggeri købt i Ved brug af fremtidige teknologi- og brændselspriser (ENS, 2013 & ENS, 2011) ses, at en fastholdelse af den nuværende afgiftsstruktur fortsat vil gøre træpillefyret økonomisk attraktivt i De årlige PØK varmeudgifter i 2025 er vist på figur 5. Analysen peger på, at det især er i områder med oliefyr, at forskellen imellem en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udvikling og den forventede privatøkonomiske udvikling er størst. Samme skævvridning ses også i naturgasområderne og i nybyggeri, hvor analysen også peger på, at husejere oftere vil vælge et træpillefyr, end hvad der er samfundsøkonomisk optimalt. Dok. 13/ /10

9 Statens provenu mia. kr /år Antal enheder, 1000 stk. Energinet.dk 4.1 Udviklingen i oliefyrsområderne Med den bestående afgiftsstruktur vil mange oliefyr blive erstattet af træpillefyr, hvorimod det kun er en mindre del, som vil blive erstattet af varmepumper År Figur 6: Oliefyrsområder: Fremskrivning af den samfundsøkonomiske (SØK) udvikling sammenholdt med den forventede privatøkonomiske (PØK) udvikling vist i forhold til den historiske udvikling. Sort: Oliefyr, grøn:, blå:, grå: Naturgasfyr. Kilde (historisk data): ENS, 2014 Samfundsøkonomisk er det dog mest hensigtsmæssigt at afvikle de eksisterende træpillefyr, som i vid udstrækning bør erstattes af varmepumper. Oliefyrene bør fortsat afvikles og i stedet erstattes af varmepumper. Dette ses illustreret på figur 6 herover. Følges den samfundsøkonomiske udvikling vil der i 2035 være ca træpillefyr tilbage imod ca træpillefyr i den privatøkonomiske fremskrivning. Ligeledes vil der i den samfundsøkonomiske udvikling være ca individuelle varmepumper i 2035 imod ca i den privatøkonomiske fremskrivning. Den forventede privatøkonomiske udvikling vil betyde, at statens provenu fra energiafgifter vil falde markant frem mod Dette er illustreret på figur 7 herunder. 1,00 Olie Naturgas Træpiller El 0,50 0,00 Figur 7: Fremskrivning af statens provenu fra energiafgifter til opvarmning i områder med oliefyr fra 2014 til Dok. 13/ /10

10 Energinet.dk Med den nuværende afgiftsstruktur må der forventes et fald i statens provenu fra oliefyrsområderne. Analysen viser at statens årlige provenu forventes at falde fra ca. 900 mio. kr i dag til knap 60 mio. kr i En del af dette forklares af, at der løbende gennemføres rentable energibesparelser, energieffektiviseringer og konvertering til fjernvarme. Størstedelen af faldet skyldes dog, at mange husejere udskifter deres nuværende oliefyr med et træpillefyr, som ikke er afgiftsbelagt. Analysen konkluderer derfor, at grundet den bestående afgiftsstruktur motiveres boligejere til at vælge opvarmningsløsninger, som ikke er samfundsøkonomisk attraktive. Dette skaber en skævvridning af markedet og vil medføre et unødigt økonomisk tab. 5. Referencer COWI, 2014, FJERNVARMEANALYSE BILAGSRAPPORT, VARMEATLAS OG FJERNVARMEPOTENTIALE, Projektnr. A Dansk Energi, 2013, r i Danmark Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035, Analyse nr juli 2013, Dansk Energi. ENS, 2011, Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen, 2011 ENS, 2013, Technology data for Energy Plants, Individual Heating Plants and Energy Transport, Energistyrelsen, 2013 ENS, 2014, Energistatistik 2013, 2014, ISBN www, ISSN Energinet.dk, 2014, Energinet.dk s egne analyseforudsætninger - Lorenzen, K. H., Steffensen, J., Larsen, S., Olsen, L., Rasmussen, P. & Kragh, J., 2011, Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning af helårshuse til erstatning for oliefyr, COWI, projektnr. P A-1 Wenzel et al., 2014, Carbon footprint of bioenergy pathways for the future Danish energy system. University of Southern Denmark and COWI, Dok. 13/ /10

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Varmepumper i Danmark

Varmepumper i Danmark Varmepumper i Danmark Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035 1. maj 2013 Udarbejdet af Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 3 2. Introduktion... 3 3. Metode... 3 3.1 Generelt... 3 3.2 Totaløkonomi

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Innovative Løsninger til Landsbyer

Innovative Løsninger til Landsbyer Innovative Løsninger til Landsbyer Martin Vesterbæk Projektleder/Maskinmester Mail: mave@trefor.dk 28-11-2014 Tlf:28357339 Hvem er TREFOR 627 engagerede medarbejdere pr. 1. nov 2014 Multiforsyningsselskab

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

SEPTEMBER 2014 ENERGISTYRELSEN ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER

SEPTEMBER 2014 ENERGISTYRELSEN ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER SEPTEMBER 2014 ENERGISTYRELSEN ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2014

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Strategisk varmeplan JULI 2015

Strategisk varmeplan JULI 2015 Strategisk varmeplan JULI 2015 Indhold 1. Forord 4 2. Indledning 6 3. Udviklingsscenarier 10 4. Hovedkonklusioner og perspektivering 18 5. De konkrete tiltag 24 6. Holbæk by 26 7. Øvrige byer 30 8. Det

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA DONG Gas Distribution A/S OVER Vordingborg

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Analyse 27. september 2012

Analyse 27. september 2012 27. september 2012. Subsidieringen af privatejede solcelleanlæg Af Jens Hauch Antallet af privatejede solcelleanlæg udbygges kraftigt i 2012, og regeringens målsætning vil være nået ved årsskiftet. I notatet

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger 12. maj 2015 - Gastekniske Dage 2015 Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger Set fra produktleverandøren Vaillant A/S, Anders Zeeberg Hybrid - hvad er det? Hybrid stammer oprindeligt fra latin

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

N O T AT 2. marts 2012. Alternativer til oliefyr

N O T AT 2. marts 2012. Alternativer til oliefyr N O T AT 2. marts 2012 J.nr. 3401/1001-3967 Ref. trh Alternativer til oliefyr I et typisk enfamiliehus på 130 m² vil et nyt kondenserende oliefyr koste ca. 45.000 kr. i investering og medføre en årlig

Læs mere

Energipolitiske perspektiver Varmepumper til erstatning for oliefyr i Danmark 25. maj 2011. Charlotte Forsingdal Energistyrelsen

Energipolitiske perspektiver Varmepumper til erstatning for oliefyr i Danmark 25. maj 2011. Charlotte Forsingdal Energistyrelsen Energipolitiske perspektiver Varmepumper til erstatning for oliefyr i Danmark 25. maj 2011 Charlotte Forsingdal Energistyrelsen Strategien er oplæg til forhandlinger mellem forligspartierne Flere varmepumper

Læs mere

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Mikkel Sørensen Udfordring Varmepumper er allerede i dag i mange tilfælde den samfundsøkonomisk billigste opvarmningsform udenfor fjernvarmeområder Privatøkonomisk

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Ørslev Terslev fjernvarme

Ørslev Terslev fjernvarme Ørslev Terslev fjernvarme 16. februar 2012 Notat vedr.: Individuelle anlæg og tilskudsmuligheder I forbindelse med undersøgelse af muligheder for at løse den problemstilling, der er opstået som følge af

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning fra

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere