Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035"

Transkript

1 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Tlf Marts 2015

2 Indhold 1. Sammenfatning Baggrund og rammebetingelser Metode Valg af varmeløsning Totaløkonomi (TØK) og S-kurve Fokusområder og afgrænsninger Samfundsøkonomiske beregninger Analysens fund og resultater Udviklingen i oliefyrsområderne Referencer Dok. 13/ /10

3 Antal enheder, 1000 stk. 1. Sammenfatning En omkostningseffektiv omstilling af den danske energiforsyning kræver, at der ses både på det korte sigt inden 2020 såvel som det lange sigt frem mod På den mellemlange bane frem mod 2035 er det regerings målsætning, at individuelt opvarmede boliger omstilles fra olie og naturgas til vedvarende energi (VE) opvarmningsløsninger. Der er i nærværende analyse sammenholdt en forventet privatøkonomisk udvikling, på baggrund af den eksisterende afgiftsstruktur, med en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udvikling. Analysen konkluderer, at den nuværende afgiftsstruktur motiverer nogle boligejere til at vælge opvarmningsløsninger, som ikke er samfundsøkonomisk attraktive. Dette skaber en skævvridning af markedet og vil medføre et unødigt økonomisk tab. Af analysen fremgår det, at både naturgasfyr og varmepumper er omkostningseffektive løsninger. Dog betyder tillægget af energiafgifter og PSO på varmepumper og naturgasfyr, at disse to varmeløsninger i mange tilfælde ikke længere er økonomisk attraktive for privatpersoner sammenlignet med et træpillefyr, som hverken pålægges energiafgifter eller PSO. Dette medfører, at der især i eksisterende boliger udenfor fjernevarme- og naturgasområderne investeres i løsninger, som ikke er optimale ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. På nedenstående figur 1 er dette illustreret ved at sammenholde de to fremskrivninger med den historiske udvikling År Figur 1: Oliefyrsområder: Fremskrivning af den samfundsøkonomiske (SØK) udvikling sammenholdt med den forventede privatøkonomiske (PØK) udvikling vist i forhold til den historiske udvikling. Sort: Oliefyr, grøn:, blå:, grå: Naturgasfyr. Kilde (historisk data): ENS, 2014 På figur 1 ses, at det sammenfundsøkonomisk i vid udstrækning er mest hensigtsmæssigt at afvikle træpillefyr såvel som oliefyr og erstatte disse med varmepumper. Privatøkonomisk forudser analysen dog, at i takt med at oliefyrene udfases, vil størstedelen af disse erstattes af træpillefyr. Dok. 13/ /10

4 Energinet.dk Energinet.dk analyserer løbende mulige udviklingsveje for energisystemet som helhed og inden for enkelte sektorer. Dette gøres blandt andet fordi Energinet.dk og andre aktører kontinuerligt foretager væsentlige investeringer i elnettet i Danmark. Disse investeringer har typisk lange levetider (20-30 år eller mere), så det er essentielt, at forskellige udfaldsrum for fremtidens energisystem afdækkes. Derudover er Energinet.dk forpligtet til at bidrage til en samfundsøkonomisk effektiv udvikling af energisystemet. 2. Baggrund og rammebetingelser Der er i Danmark bred politisk enighed om, at hele den danske energiforsyning skal omstilles til at være baseret på vedvarende energi på længere sigt. Endvidere er det en del af det nuværende regeringsgrundlag, at el- og varmeforsyningen skal være baseret på vedvarende energi i 2035, samt at alle oliefyr skal være udfaset i Det er i analysen forudsat, at den politiske målsætning om 100 pct. VE i el og varme er realiseret i Danmarks samlede potentiale for vedvarende energi er stort. Imidlertid udgør vindkraft en meget stor del af det samlede potentiale, hvorimod brændsler er at finde i et mere begrænset omfang. Bland andet derfor forventes især elsystemet at udgøre et endnu mere centralt element end det er tilfældet i dag. Denne sammensætning fordrer derfor en elektrificering af blandt andet varmesektoren, hvorimod anvendelsen af VE-brændsler til opvarmning ikke synes nær så oplagt i et samfundsøkonomisk perspektiv. Den danske boligmasse uden for fjernvarmeområderne opvarmes i dag overvejende af brændselsbaserede teknologier, såsom naturgasfyr, oliefyr og i mindre grad brændefyr, træpillefyr og brændeovne. Analysen beskriver både en samfundsøkonomisk (SØK) og privatøkonomisk (PØK) udvikling af den individuelt opvarmede boligmasse frem mod Metode 3.1 Valg af varmeløsning Den foreliggende analyse inddeler den individuelt opvarmede boligmasse i to forskellige områder: 1. Naturgasområder 2. Oliefyrsområder inklusive eksisterende træpillefyr Der er i analysen indhentet data for, hvor mange af de individuelt opvarmede boliger som forventes at konvertere til fjernvarme i perioden Desforuden inkluderes også nybyggeri i analysen. Grundlæggende baserer metoden sig på samme fremgangsmåde, som er beskrevet i Analyserapporten (Dansk Energi, 2013). Der arbejdes med begrebet Totaløkonomi (TØK), som beregnes for hvert af de to områder samt i nybyggeri og for hver af følgende teknologier: - Naturgasfyr (NG) - Luft-til-vand varmepumper (L/V VP) - Væske-til-vand varmepumper (V/V VP eller jordvarme) - (TP) I alle tilfælde beregnes TØK for en 5-årig periode med en PØK realrente på 5 pct., dog 7 pct. Realrente i oliefyrsområderne. Denne højere realrente i oliefyrsområderne forklares med, at der er en forventning om, at Dok. 13/ /10

5 Energinet.dk lånemulighederne for boligejere i dette område ikke er de samme som for boligejere, der bygger nyt eller ejer en bolig i et naturgasområde. Lånemulighederne for husejere med oliefyr er diskuteret af Lorenzen et al. (2011). Uanset område antages det, at den nuværende varmeløsning udlever sin tekniske levetid. Når dette sker, skal ejerne af de berørte ejendomme træffe et valg. Skal der fortsættes med den nuværende varmeløsning, eller skal der skiftes til et alternativ? I oliefyrsområderne skiftes der dog altid til anden opvarmningsløsning, da de totaløkonomiske omkostninger ved oliefyr er væsentlig højere end andre individuelle opvarmningsløsninger (Dansk Energi, 2013). I tabel 1 herunder findes en oversigt over det samlede antal installationer i hvert af de to områder, samt det tekniske potentiale for naturgas i hvert område. Installationstype Oliefyr Naturgas Antal installationer primo 2014 (1000 stk.) Antal installationer uden for fjernvarmeområder i 2035 (1000 stk.) Heraf med mulighed for NG (1000 stk.) Tabel 1: Antal installationer i eksisterende individuelle opvarmningsområder. Kilde: ENS, 2014, Lorenzen, 2011 og beregninger på baggrund af COWI, 2014 For så vidt angår nybyggeri, er det antaget, at der kommer nye installationer til pr. år uden for fjernvarmeområderne, og at af disse ligger inden for eksisterende naturgasområder og derfor har mulighed for at vælge et naturgasfyr. 3.2 Totaløkonomi (TØK) og S-kurve Den 5-årige TØK beregnes for hver teknologi for hvert år, som er inkluderet i analysen ( ). Det første af de 5 år benævnes indkøbsåret og bestemmer blandt andet de faste udgifter til afskrivning og renter. Indeholdt i TØK er følgende: Postering SØK PØK Afskrivning og renter Drift og vedligehold Brændsel og el Tariffer, energitransport og lager PSO Energiafgifter Moms Luftemissioner Drivhusgasudledning fra fossile brændsler Forvridningstab fra afgifter Drivhusgasudledning fra Land Use Change (LUC) 1 Tabel 2: Poster ved beregning af totaløkonomi ved både samfundsøkonomi og privatøkonomi. Teknologidata og brændselspriser stammer fra ENS (2013) hhv. ENS (2011). 1 Indeholdt i denne del er udledninger som hidrører fra dluc (direct land use change) og iluc (indirect land use change). Disse emissioner, deres oprindelse og størrelse er beskrevet i (Wenzel et al., 2014). Dok. 13/ /10

6 Energinet.dk I første omgang sammenholdes TØK for den billigste varmepumpeløsning med et træpillefyr. Da også andre forhold end blot de økonomiske har indflydelse på brugernes valg, introduceres her en fordelingsnøgle kaldet en S-kurve. Dette værktøj tager højde for blandt andet personlige præferencer, særlige forhold og fortæller, hvor tilbøjelige folk vil være til at vælge en given løsning alt efter de økonomiske rammebetingelser i indkøbsåret. Herefter sammenholdes TØK for de to VE-opvarmningsløsninger med et naturgasfyr. Igen anvendes en S-kurve til at beskrive fordeling imellem VEløsningen og naturgasfyret. Det er ikke i alle situationer, at et naturgasfyr vurderes at være relevant. Derfor er det kun en delmængde af installationerne, som gennemgår den S-kurve, som fordeler imellem naturgasfyr og den valgte VE-opvarmningsløsning. Efter beregning af den 5-årige TØK for alle teknologier beregnes den relative besparelse (B r ) således: Hvor: B r = (TØK ref - TØK alt ) / TØK ref TØK alt TØK ref er den totaløkonomiske omkostning ved at vælge alternativet. Dette er som udgangspunkt et træpillefyr. Sammenlignes en varmepumpe og et naturgasfyr, anses varmepumpen som alternativet. er den totaløkonomiske omkostning ved at vælge referencen. Dette er som udgangspunkt et naturgasfyr. Sammenlignes en varmepumpe og et træpillefyr, anses varmepumpen som referencen. Andel 100% 80% 60% 40% 20% 0% -1-0,5 0 0,5 1 Figur 2: S-kurve til bestemmelse af fordeling imellem alternativet og referencen. B r Hvor stor en andel som vælger alternativet, afhænger altså af den relative besparelse og bestemmes af S-kurven (Dansk energi, 2013). Der anvendes i beregningerne to forskellige S-kurver. Den første S-kurve er vist på figur 2 og anvendes ved fordeling imellem naturgasfyret og VEløsningen samt imellem træpillefyret og varmepumpen i oliefyrsområder. På figur 2 ses det, at såfremt omkostningerne til alternativet er de samme som omkostningerne til referencen (B r = 0 %), vælger halvdelen af de berørte husstande denne løsning. Skulle alternativet være billigere (B r > 0 %), vælger de fleste alternativet og modsat er alternativet dyrere, (B r < 0 %) vælger de fleste referencen. Dok. 13/ /10

7 Energinet.dk Andel 100% 80% 60% 40% 20% 0% -1-0,5 0 0,5 1 Figur 3: S-kurve til bestemmelse af fordeling imellem VP og TP i naturgasområderne. I naturgasområderne samt ved nybyggeri anvendes den på figur 3 viste S-kurve til fordel-ing imellem et træpillefyr og en varmepumpe. Denne S-kurve afspejler de ulemper, som er forbundet med vedligehold af et træpillefyr. Det må forventes, at husejeren jævnligt skal afsætte tid til vedligehold af fyret, herunder indkøb af brændsel og bortskaffelse af aske. Som kompensation herfor kræves det, at træpillefyret er en betragteligt billigere varmeløsning, før flertallet ville vælge denne løsning. Argumentet for ikke at anvende denne S-kurve i oliefyrs-områder er, at husejere her er vant til tilsvarende ulemper ved deres oliefyr. 3.3 Fokusområder og afgrænsninger Analysen har fokus på tekniske løsninger, som må anses for at være gennemprøvede og som kan dække behovet for både varmt vand og rumopvarmning. Denne begrænsning betyder, at analysen eksempelvis ikke har set på muligheden for at installere en luft-til-luft varmepumpe eller en brændeovn. Endvidere er der heller ikke set på de muligheder, som ligger i brug af bioolie eller biogas. Analysen har begrænset sig til at belyse mulighederne for at anvende træpiller til opvarmning, og det er antaget, at de miljømæssige og samfundsøkonomiske forhold omkring anvendelsen af biobrændsler til opvarmning i et vist omfang er analoge uanset den specifikke teknologi. Endelig har analysen begrænset sig til at fokusere på varmebehovet og ikke på hustandens elforbrug. Dvs. at der ikke er taget højde for synergigevinster som boligejeren eller samfundet kan opnå ved at kombinere en varmeløsning med andre energiteknologier som eks. solceller eller en elbil. 3.4 Samfundsøkonomiske beregninger De samfundsøkonomiske beregninger er lavet efter Energistyrelsens beregningsforudsætninger for samfundsøkonomiske analyser (ENS, 2011). Dog er Energinet.dk's fremskrivninger af elprisen anvendt (Energinet.dk, 2014). 4. Analysens fund og resultater Der er i analysen foretaget beregninger af omstillingen fra de traditionelle opvarmningsløsninger til VE-opvarmningsløsninger. Centralt for analysens konklusioner er, at TØK for de forskellige teknologier er meget ens inden for det samme område. Dette betyder også, at ændres én eller flere centrale forudsætninger, vil dette få stor betydning for analysens fremskrivninger. Følgende faktorer vurderes at have betydning for analysens fremskrivninger. - Realrenten/diskonteringsrenten - Udviklingen i priser på varmepumper (modning af teknologien) - Fastholdelse af de politiske målsætninger for B r Dok. 13/ /10

8 Naturgaskedel Naturgaskedel Naturgaskedel Naturgaskedel Naturgaskedel Naturgaskedel Energinet.dk I nedenstående figur 4 er vist de årlige privatøkonomiske omkostninger for en ny enhed indkøbt i Energiafgifter og PSO Afskrivning, D&V, brændsel og tariffer kr. Bygninger med oliefyr Bygninger med naturgasfyr Nybyggeri Figur 4: Årlige PØK varmeudgifter for en enhed i hhv. oliefyrsområder, naturgasområder og nybyggeri købt i Det ses, at uden afgifter og PSO på el og gas ville disse løsninger være mere attraktive end træpillefyret. Imidlertid betyder beskatningen af el og gas, at disse løsninger bliver langt mindre konkurrencedygtige sammenlignet med træpillefyret kr. Energiafgifter og PSO Afskrivning, D&V, brændsel og tariffer Bygninger med oliefyr Bygninger med naturgasfyr Nybyggeri Figur 5: Årlige PØK varmeudgifter for en enhed i hhv. oliefyrsområder, naturgasområder og nybyggeri købt i Ved brug af fremtidige teknologi- og brændselspriser (ENS, 2013 & ENS, 2011) ses, at en fastholdelse af den nuværende afgiftsstruktur fortsat vil gøre træpillefyret økonomisk attraktivt i De årlige PØK varmeudgifter i 2025 er vist på figur 5. Analysen peger på, at det især er i områder med oliefyr, at forskellen imellem en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udvikling og den forventede privatøkonomiske udvikling er størst. Samme skævvridning ses også i naturgasområderne og i nybyggeri, hvor analysen også peger på, at husejere oftere vil vælge et træpillefyr, end hvad der er samfundsøkonomisk optimalt. Dok. 13/ /10

9 Statens provenu mia. kr /år Antal enheder, 1000 stk. Energinet.dk 4.1 Udviklingen i oliefyrsområderne Med den bestående afgiftsstruktur vil mange oliefyr blive erstattet af træpillefyr, hvorimod det kun er en mindre del, som vil blive erstattet af varmepumper År Figur 6: Oliefyrsområder: Fremskrivning af den samfundsøkonomiske (SØK) udvikling sammenholdt med den forventede privatøkonomiske (PØK) udvikling vist i forhold til den historiske udvikling. Sort: Oliefyr, grøn:, blå:, grå: Naturgasfyr. Kilde (historisk data): ENS, 2014 Samfundsøkonomisk er det dog mest hensigtsmæssigt at afvikle de eksisterende træpillefyr, som i vid udstrækning bør erstattes af varmepumper. Oliefyrene bør fortsat afvikles og i stedet erstattes af varmepumper. Dette ses illustreret på figur 6 herover. Følges den samfundsøkonomiske udvikling vil der i 2035 være ca træpillefyr tilbage imod ca træpillefyr i den privatøkonomiske fremskrivning. Ligeledes vil der i den samfundsøkonomiske udvikling være ca individuelle varmepumper i 2035 imod ca i den privatøkonomiske fremskrivning. Den forventede privatøkonomiske udvikling vil betyde, at statens provenu fra energiafgifter vil falde markant frem mod Dette er illustreret på figur 7 herunder. 1,00 Olie Naturgas Træpiller El 0,50 0,00 Figur 7: Fremskrivning af statens provenu fra energiafgifter til opvarmning i områder med oliefyr fra 2014 til Dok. 13/ /10

10 Energinet.dk Med den nuværende afgiftsstruktur må der forventes et fald i statens provenu fra oliefyrsområderne. Analysen viser at statens årlige provenu forventes at falde fra ca. 900 mio. kr i dag til knap 60 mio. kr i En del af dette forklares af, at der løbende gennemføres rentable energibesparelser, energieffektiviseringer og konvertering til fjernvarme. Størstedelen af faldet skyldes dog, at mange husejere udskifter deres nuværende oliefyr med et træpillefyr, som ikke er afgiftsbelagt. Analysen konkluderer derfor, at grundet den bestående afgiftsstruktur motiveres boligejere til at vælge opvarmningsløsninger, som ikke er samfundsøkonomisk attraktive. Dette skaber en skævvridning af markedet og vil medføre et unødigt økonomisk tab. 5. Referencer COWI, 2014, FJERNVARMEANALYSE BILAGSRAPPORT, VARMEATLAS OG FJERNVARMEPOTENTIALE, Projektnr. A Dansk Energi, 2013, r i Danmark Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035, Analyse nr juli 2013, Dansk Energi. ENS, 2011, Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen, 2011 ENS, 2013, Technology data for Energy Plants, Individual Heating Plants and Energy Transport, Energistyrelsen, 2013 ENS, 2014, Energistatistik 2013, 2014, ISBN www, ISSN Energinet.dk, 2014, Energinet.dk s egne analyseforudsætninger - Lorenzen, K. H., Steffensen, J., Larsen, S., Olsen, L., Rasmussen, P. & Kragh, J., 2011, Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning af helårshuse til erstatning for oliefyr, COWI, projektnr. P A-1 Wenzel et al., 2014, Carbon footprint of bioenergy pathways for the future Danish energy system. University of Southern Denmark and COWI, Dok. 13/ /10

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 v. 2.0

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 v. 2.0 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 235 v. 2. Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7 Fredericia Tlf. 7 1 22 44 www.energinet.dk Dette notat

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Varmepumper i Danmark

Varmepumper i Danmark Varmepumper i Danmark Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035 1. maj 2013 Udarbejdet af Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 3 2. Introduktion... 3 3. Metode... 3 3.1 Generelt... 3 3.2 Totaløkonomi

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Energiscenarier for 2030

Energiscenarier for 2030 Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Analyse af samspil til energisystemet

Analyse af samspil til energisystemet Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Initiativer vedrørende varmepumper

Initiativer vedrørende varmepumper Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Fra Vindkraft til Varmepumper

Fra Vindkraft til Varmepumper En kort gennemgang af projektet Ole K. Jensen Energinet.dk 1 Disposition: En kort gennemgang af projektet Erfaringer og fremtiden Fem spørgsmål 2 Projektet Energistyrelsen og Energinet.dk har sammen med

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Gå-hjem-møde om fremtidens boligopvarmning - fjernvarme, naturgas eller varmepumper? 24. April 2013

Gå-hjem-møde om fremtidens boligopvarmning - fjernvarme, naturgas eller varmepumper? 24. April 2013 Gå-hjem-møde om fremtidens boligopvarmning - fjernvarme, naturgas eller varmepumper? 24. April 2013 Vejle 20. Marts 2012 Agenda: Hvorfor varmepumper Potentialet for opvarmning af enfamiliehuse Status

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Varmepumper i Danmark - Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035

Varmepumper i Danmark - Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035 Varmepumper i Danmark - Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035 Analyse nr. 6 12. juli 2013 Udarbejdet af Dong Energy, Energinet.dk og Dansk Energi Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 3 2.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK

Læs mere

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Net temadag Fremtidens elsystemer Bjarne Brendstrup, Energinet.dk Vejen mod 100 pct. vedvarende energi i 2050 Mål om 100 pct. vedvarende energi i 2050 kan

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen Vejledning til den kommunale energiplanlægger Energistyrelsen November 2015 PROJEKT NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk

Læs mere

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 4. august 2014 1. Introduktion

Læs mere

Energinet.dk s analysearbejde. Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Energianalyse

Energinet.dk s analysearbejde. Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Energianalyse Energinet.dk s analysearbejde Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Energianalyse Vores strategi Om Energinet.dk Strategiplan 2014 Helhedsorienterede energianalyser Energinet.dk har ansvaret for forsyningssikkerheden

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Den grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse

Den grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse Den grønne omstilling Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse loa@energinet.dk Klimaaftalen er i hus! Klimaet er reddet (?) Agenda 1. Kort om Energinet.dk 2. Energisystemet historisk 3. Status:

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil. Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil.dk Godkendelse af projekt for naturgasfyret varmeanlæg på Flyvestation Karup Viborg Kommune har den 26. september 2014

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Varmepumpe Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Hvornår bør du overveje en varmepumpe? En varmepumpe er typisk en god forretning, hvis du i dag opvarmer med olie eller el og bor i et område uden fjernvarme.

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Energi i Hjarbæk. Rapport

Energi i Hjarbæk. Rapport Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere