Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035
|
|
- Stine Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Tlf Marts 2015
2 Indhold 1. Sammenfatning Baggrund og rammebetingelser Metode Valg af varmeløsning Totaløkonomi (TØK) og S-kurve Fokusområder og afgrænsninger Samfundsøkonomiske beregninger Analysens fund og resultater Udviklingen i oliefyrsområderne Referencer Dok. 13/ /10
3 Antal enheder, 1000 stk. 1. Sammenfatning En omkostningseffektiv omstilling af den danske energiforsyning kræver, at der ses både på det korte sigt inden 2020 såvel som det lange sigt frem mod På den mellemlange bane frem mod 2035 er det regerings målsætning, at individuelt opvarmede boliger omstilles fra olie og naturgas til vedvarende energi (VE) opvarmningsløsninger. Der er i nærværende analyse sammenholdt en forventet privatøkonomisk udvikling, på baggrund af den eksisterende afgiftsstruktur, med en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udvikling. Analysen konkluderer, at den nuværende afgiftsstruktur motiverer nogle boligejere til at vælge opvarmningsløsninger, som ikke er samfundsøkonomisk attraktive. Dette skaber en skævvridning af markedet og vil medføre et unødigt økonomisk tab. Af analysen fremgår det, at både naturgasfyr og varmepumper er omkostningseffektive løsninger. Dog betyder tillægget af energiafgifter og PSO på varmepumper og naturgasfyr, at disse to varmeløsninger i mange tilfælde ikke længere er økonomisk attraktive for privatpersoner sammenlignet med et træpillefyr, som hverken pålægges energiafgifter eller PSO. Dette medfører, at der især i eksisterende boliger udenfor fjernevarme- og naturgasområderne investeres i løsninger, som ikke er optimale ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. På nedenstående figur 1 er dette illustreret ved at sammenholde de to fremskrivninger med den historiske udvikling År Figur 1: Oliefyrsområder: Fremskrivning af den samfundsøkonomiske (SØK) udvikling sammenholdt med den forventede privatøkonomiske (PØK) udvikling vist i forhold til den historiske udvikling. Sort: Oliefyr, grøn:, blå:, grå: Naturgasfyr. Kilde (historisk data): ENS, 2014 På figur 1 ses, at det sammenfundsøkonomisk i vid udstrækning er mest hensigtsmæssigt at afvikle træpillefyr såvel som oliefyr og erstatte disse med varmepumper. Privatøkonomisk forudser analysen dog, at i takt med at oliefyrene udfases, vil størstedelen af disse erstattes af træpillefyr. Dok. 13/ /10
4 Energinet.dk Energinet.dk analyserer løbende mulige udviklingsveje for energisystemet som helhed og inden for enkelte sektorer. Dette gøres blandt andet fordi Energinet.dk og andre aktører kontinuerligt foretager væsentlige investeringer i elnettet i Danmark. Disse investeringer har typisk lange levetider (20-30 år eller mere), så det er essentielt, at forskellige udfaldsrum for fremtidens energisystem afdækkes. Derudover er Energinet.dk forpligtet til at bidrage til en samfundsøkonomisk effektiv udvikling af energisystemet. 2. Baggrund og rammebetingelser Der er i Danmark bred politisk enighed om, at hele den danske energiforsyning skal omstilles til at være baseret på vedvarende energi på længere sigt. Endvidere er det en del af det nuværende regeringsgrundlag, at el- og varmeforsyningen skal være baseret på vedvarende energi i 2035, samt at alle oliefyr skal være udfaset i Det er i analysen forudsat, at den politiske målsætning om 100 pct. VE i el og varme er realiseret i Danmarks samlede potentiale for vedvarende energi er stort. Imidlertid udgør vindkraft en meget stor del af det samlede potentiale, hvorimod brændsler er at finde i et mere begrænset omfang. Bland andet derfor forventes især elsystemet at udgøre et endnu mere centralt element end det er tilfældet i dag. Denne sammensætning fordrer derfor en elektrificering af blandt andet varmesektoren, hvorimod anvendelsen af VE-brændsler til opvarmning ikke synes nær så oplagt i et samfundsøkonomisk perspektiv. Den danske boligmasse uden for fjernvarmeområderne opvarmes i dag overvejende af brændselsbaserede teknologier, såsom naturgasfyr, oliefyr og i mindre grad brændefyr, træpillefyr og brændeovne. Analysen beskriver både en samfundsøkonomisk (SØK) og privatøkonomisk (PØK) udvikling af den individuelt opvarmede boligmasse frem mod Metode 3.1 Valg af varmeløsning Den foreliggende analyse inddeler den individuelt opvarmede boligmasse i to forskellige områder: 1. Naturgasområder 2. Oliefyrsområder inklusive eksisterende træpillefyr Der er i analysen indhentet data for, hvor mange af de individuelt opvarmede boliger som forventes at konvertere til fjernvarme i perioden Desforuden inkluderes også nybyggeri i analysen. Grundlæggende baserer metoden sig på samme fremgangsmåde, som er beskrevet i Analyserapporten (Dansk Energi, 2013). Der arbejdes med begrebet Totaløkonomi (TØK), som beregnes for hvert af de to områder samt i nybyggeri og for hver af følgende teknologier: - Naturgasfyr (NG) - Luft-til-vand varmepumper (L/V VP) - Væske-til-vand varmepumper (V/V VP eller jordvarme) - (TP) I alle tilfælde beregnes TØK for en 5-årig periode med en PØK realrente på 5 pct., dog 7 pct. Realrente i oliefyrsområderne. Denne højere realrente i oliefyrsområderne forklares med, at der er en forventning om, at Dok. 13/ /10
5 Energinet.dk lånemulighederne for boligejere i dette område ikke er de samme som for boligejere, der bygger nyt eller ejer en bolig i et naturgasområde. Lånemulighederne for husejere med oliefyr er diskuteret af Lorenzen et al. (2011). Uanset område antages det, at den nuværende varmeløsning udlever sin tekniske levetid. Når dette sker, skal ejerne af de berørte ejendomme træffe et valg. Skal der fortsættes med den nuværende varmeløsning, eller skal der skiftes til et alternativ? I oliefyrsområderne skiftes der dog altid til anden opvarmningsløsning, da de totaløkonomiske omkostninger ved oliefyr er væsentlig højere end andre individuelle opvarmningsløsninger (Dansk Energi, 2013). I tabel 1 herunder findes en oversigt over det samlede antal installationer i hvert af de to områder, samt det tekniske potentiale for naturgas i hvert område. Installationstype Oliefyr Naturgas Antal installationer primo 2014 (1000 stk.) Antal installationer uden for fjernvarmeområder i 2035 (1000 stk.) Heraf med mulighed for NG (1000 stk.) Tabel 1: Antal installationer i eksisterende individuelle opvarmningsområder. Kilde: ENS, 2014, Lorenzen, 2011 og beregninger på baggrund af COWI, 2014 For så vidt angår nybyggeri, er det antaget, at der kommer nye installationer til pr. år uden for fjernvarmeområderne, og at af disse ligger inden for eksisterende naturgasområder og derfor har mulighed for at vælge et naturgasfyr. 3.2 Totaløkonomi (TØK) og S-kurve Den 5-årige TØK beregnes for hver teknologi for hvert år, som er inkluderet i analysen ( ). Det første af de 5 år benævnes indkøbsåret og bestemmer blandt andet de faste udgifter til afskrivning og renter. Indeholdt i TØK er følgende: Postering SØK PØK Afskrivning og renter Drift og vedligehold Brændsel og el Tariffer, energitransport og lager PSO Energiafgifter Moms Luftemissioner Drivhusgasudledning fra fossile brændsler Forvridningstab fra afgifter Drivhusgasudledning fra Land Use Change (LUC) 1 Tabel 2: Poster ved beregning af totaløkonomi ved både samfundsøkonomi og privatøkonomi. Teknologidata og brændselspriser stammer fra ENS (2013) hhv. ENS (2011). 1 Indeholdt i denne del er udledninger som hidrører fra dluc (direct land use change) og iluc (indirect land use change). Disse emissioner, deres oprindelse og størrelse er beskrevet i (Wenzel et al., 2014). Dok. 13/ /10
6 Energinet.dk I første omgang sammenholdes TØK for den billigste varmepumpeløsning med et træpillefyr. Da også andre forhold end blot de økonomiske har indflydelse på brugernes valg, introduceres her en fordelingsnøgle kaldet en S-kurve. Dette værktøj tager højde for blandt andet personlige præferencer, særlige forhold og fortæller, hvor tilbøjelige folk vil være til at vælge en given løsning alt efter de økonomiske rammebetingelser i indkøbsåret. Herefter sammenholdes TØK for de to VE-opvarmningsløsninger med et naturgasfyr. Igen anvendes en S-kurve til at beskrive fordeling imellem VEløsningen og naturgasfyret. Det er ikke i alle situationer, at et naturgasfyr vurderes at være relevant. Derfor er det kun en delmængde af installationerne, som gennemgår den S-kurve, som fordeler imellem naturgasfyr og den valgte VE-opvarmningsløsning. Efter beregning af den 5-årige TØK for alle teknologier beregnes den relative besparelse (B r ) således: Hvor: B r = (TØK ref - TØK alt ) / TØK ref TØK alt TØK ref er den totaløkonomiske omkostning ved at vælge alternativet. Dette er som udgangspunkt et træpillefyr. Sammenlignes en varmepumpe og et naturgasfyr, anses varmepumpen som alternativet. er den totaløkonomiske omkostning ved at vælge referencen. Dette er som udgangspunkt et naturgasfyr. Sammenlignes en varmepumpe og et træpillefyr, anses varmepumpen som referencen. Andel 100% 80% 60% 40% 20% 0% -1-0,5 0 0,5 1 Figur 2: S-kurve til bestemmelse af fordeling imellem alternativet og referencen. B r Hvor stor en andel som vælger alternativet, afhænger altså af den relative besparelse og bestemmes af S-kurven (Dansk energi, 2013). Der anvendes i beregningerne to forskellige S-kurver. Den første S-kurve er vist på figur 2 og anvendes ved fordeling imellem naturgasfyret og VEløsningen samt imellem træpillefyret og varmepumpen i oliefyrsområder. På figur 2 ses det, at såfremt omkostningerne til alternativet er de samme som omkostningerne til referencen (B r = 0 %), vælger halvdelen af de berørte husstande denne løsning. Skulle alternativet være billigere (B r > 0 %), vælger de fleste alternativet og modsat er alternativet dyrere, (B r < 0 %) vælger de fleste referencen. Dok. 13/ /10
7 Energinet.dk Andel 100% 80% 60% 40% 20% 0% -1-0,5 0 0,5 1 Figur 3: S-kurve til bestemmelse af fordeling imellem VP og TP i naturgasområderne. I naturgasområderne samt ved nybyggeri anvendes den på figur 3 viste S-kurve til fordel-ing imellem et træpillefyr og en varmepumpe. Denne S-kurve afspejler de ulemper, som er forbundet med vedligehold af et træpillefyr. Det må forventes, at husejeren jævnligt skal afsætte tid til vedligehold af fyret, herunder indkøb af brændsel og bortskaffelse af aske. Som kompensation herfor kræves det, at træpillefyret er en betragteligt billigere varmeløsning, før flertallet ville vælge denne løsning. Argumentet for ikke at anvende denne S-kurve i oliefyrs-områder er, at husejere her er vant til tilsvarende ulemper ved deres oliefyr. 3.3 Fokusområder og afgrænsninger Analysen har fokus på tekniske løsninger, som må anses for at være gennemprøvede og som kan dække behovet for både varmt vand og rumopvarmning. Denne begrænsning betyder, at analysen eksempelvis ikke har set på muligheden for at installere en luft-til-luft varmepumpe eller en brændeovn. Endvidere er der heller ikke set på de muligheder, som ligger i brug af bioolie eller biogas. Analysen har begrænset sig til at belyse mulighederne for at anvende træpiller til opvarmning, og det er antaget, at de miljømæssige og samfundsøkonomiske forhold omkring anvendelsen af biobrændsler til opvarmning i et vist omfang er analoge uanset den specifikke teknologi. Endelig har analysen begrænset sig til at fokusere på varmebehovet og ikke på hustandens elforbrug. Dvs. at der ikke er taget højde for synergigevinster som boligejeren eller samfundet kan opnå ved at kombinere en varmeløsning med andre energiteknologier som eks. solceller eller en elbil. 3.4 Samfundsøkonomiske beregninger De samfundsøkonomiske beregninger er lavet efter Energistyrelsens beregningsforudsætninger for samfundsøkonomiske analyser (ENS, 2011). Dog er Energinet.dk's fremskrivninger af elprisen anvendt (Energinet.dk, 2014). 4. Analysens fund og resultater Der er i analysen foretaget beregninger af omstillingen fra de traditionelle opvarmningsløsninger til VE-opvarmningsløsninger. Centralt for analysens konklusioner er, at TØK for de forskellige teknologier er meget ens inden for det samme område. Dette betyder også, at ændres én eller flere centrale forudsætninger, vil dette få stor betydning for analysens fremskrivninger. Følgende faktorer vurderes at have betydning for analysens fremskrivninger. - Realrenten/diskonteringsrenten - Udviklingen i priser på varmepumper (modning af teknologien) - Fastholdelse af de politiske målsætninger for B r Dok. 13/ /10
8 Naturgaskedel Naturgaskedel Naturgaskedel Naturgaskedel Naturgaskedel Naturgaskedel Energinet.dk I nedenstående figur 4 er vist de årlige privatøkonomiske omkostninger for en ny enhed indkøbt i Energiafgifter og PSO Afskrivning, D&V, brændsel og tariffer kr. Bygninger med oliefyr Bygninger med naturgasfyr Nybyggeri Figur 4: Årlige PØK varmeudgifter for en enhed i hhv. oliefyrsområder, naturgasområder og nybyggeri købt i Det ses, at uden afgifter og PSO på el og gas ville disse løsninger være mere attraktive end træpillefyret. Imidlertid betyder beskatningen af el og gas, at disse løsninger bliver langt mindre konkurrencedygtige sammenlignet med træpillefyret kr. Energiafgifter og PSO Afskrivning, D&V, brændsel og tariffer Bygninger med oliefyr Bygninger med naturgasfyr Nybyggeri Figur 5: Årlige PØK varmeudgifter for en enhed i hhv. oliefyrsområder, naturgasområder og nybyggeri købt i Ved brug af fremtidige teknologi- og brændselspriser (ENS, 2013 & ENS, 2011) ses, at en fastholdelse af den nuværende afgiftsstruktur fortsat vil gøre træpillefyret økonomisk attraktivt i De årlige PØK varmeudgifter i 2025 er vist på figur 5. Analysen peger på, at det især er i områder med oliefyr, at forskellen imellem en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udvikling og den forventede privatøkonomiske udvikling er størst. Samme skævvridning ses også i naturgasområderne og i nybyggeri, hvor analysen også peger på, at husejere oftere vil vælge et træpillefyr, end hvad der er samfundsøkonomisk optimalt. Dok. 13/ /10
9 Statens provenu mia. kr /år Antal enheder, 1000 stk. Energinet.dk 4.1 Udviklingen i oliefyrsområderne Med den bestående afgiftsstruktur vil mange oliefyr blive erstattet af træpillefyr, hvorimod det kun er en mindre del, som vil blive erstattet af varmepumper År Figur 6: Oliefyrsområder: Fremskrivning af den samfundsøkonomiske (SØK) udvikling sammenholdt med den forventede privatøkonomiske (PØK) udvikling vist i forhold til den historiske udvikling. Sort: Oliefyr, grøn:, blå:, grå: Naturgasfyr. Kilde (historisk data): ENS, 2014 Samfundsøkonomisk er det dog mest hensigtsmæssigt at afvikle de eksisterende træpillefyr, som i vid udstrækning bør erstattes af varmepumper. Oliefyrene bør fortsat afvikles og i stedet erstattes af varmepumper. Dette ses illustreret på figur 6 herover. Følges den samfundsøkonomiske udvikling vil der i 2035 være ca træpillefyr tilbage imod ca træpillefyr i den privatøkonomiske fremskrivning. Ligeledes vil der i den samfundsøkonomiske udvikling være ca individuelle varmepumper i 2035 imod ca i den privatøkonomiske fremskrivning. Den forventede privatøkonomiske udvikling vil betyde, at statens provenu fra energiafgifter vil falde markant frem mod Dette er illustreret på figur 7 herunder. 1,00 Olie Naturgas Træpiller El 0,50 0,00 Figur 7: Fremskrivning af statens provenu fra energiafgifter til opvarmning i områder med oliefyr fra 2014 til Dok. 13/ /10
10 Energinet.dk Med den nuværende afgiftsstruktur må der forventes et fald i statens provenu fra oliefyrsområderne. Analysen viser at statens årlige provenu forventes at falde fra ca. 900 mio. kr i dag til knap 60 mio. kr i En del af dette forklares af, at der løbende gennemføres rentable energibesparelser, energieffektiviseringer og konvertering til fjernvarme. Størstedelen af faldet skyldes dog, at mange husejere udskifter deres nuværende oliefyr med et træpillefyr, som ikke er afgiftsbelagt. Analysen konkluderer derfor, at grundet den bestående afgiftsstruktur motiveres boligejere til at vælge opvarmningsløsninger, som ikke er samfundsøkonomisk attraktive. Dette skaber en skævvridning af markedet og vil medføre et unødigt økonomisk tab. 5. Referencer COWI, 2014, FJERNVARMEANALYSE BILAGSRAPPORT, VARMEATLAS OG FJERNVARMEPOTENTIALE, Projektnr. A Dansk Energi, 2013, r i Danmark Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035, Analyse nr juli 2013, Dansk Energi. ENS, 2011, Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen, 2011 ENS, 2013, Technology data for Energy Plants, Individual Heating Plants and Energy Transport, Energistyrelsen, 2013 ENS, 2014, Energistatistik 2013, 2014, ISBN www, ISSN Energinet.dk, 2014, Energinet.dk s egne analyseforudsætninger - Lorenzen, K. H., Steffensen, J., Larsen, S., Olsen, L., Rasmussen, P. & Kragh, J., 2011, Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning af helårshuse til erstatning for oliefyr, COWI, projektnr. P A-1 Wenzel et al., 2014, Carbon footprint of bioenergy pathways for the future Danish energy system. University of Southern Denmark and COWI, Dok. 13/ /10
Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 v. 2.0
Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 235 v. 2. Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7 Fredericia Tlf. 7 1 22 44 www.energinet.dk Dette notat
Læs mereFokus for energianalyser 2016
4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereVarmepumper i Danmark
Varmepumper i Danmark Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035 1. maj 2013 Udarbejdet af Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 3 2. Introduktion... 3 3. Metode... 3 3.1 Generelt... 3 3.2 Totaløkonomi
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereHusholdningernes energiforbrug og - produktion
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereDet åbne land og de mindre byer
Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med
Læs mereTEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.
TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er
Læs mereDe nye priser for et 10 kw- anlæg fremskrives fra 2015 til 2017 niveau jf. Energistyrelsens fremskrivninger.
Rebild Kommune Center Plan Byg og Vej Att.: Mikael Jensen Tillæg til det fremsendte projektforslag for projektforslag for "Fjernvarmeforsyning af parcelhusområde ved Anlægsvej i Suldrup". Rebild Kommune
Læs mereIntegration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef
Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereKonkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier. Hvilken effekt har elvarmeafgiften?
Konkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier Hvilken effekt har elvarmeafgiften? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereIntegration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef
Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv
Læs mereEnergiscenarier for 2030
Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier
Læs mereAnalyse af samspil til energisystemet
Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning
Læs merePrefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune
Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereEffektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark
Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereGeografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi
N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter
Læs mereNationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)
Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter
Læs mereInitiativer vedrørende varmepumper
Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag
Læs mereHvad styrer udviklingen i energisystemet. Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Hvad styrer udviklingen i energisystemet Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Indhold Brydningstider - skift fra fossil til VE Skift fra energiplanlægning til
Læs mereVarmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer
Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereEnergiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid
Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser
Læs mereCASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY. Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse
CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden.
Læs mereAKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME. John Tang
AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME John Tang ENERGIBESPARELSER Energispareaftale af 13. november 2012 Nye regler og retningslinier siden 2009-aftalen. Samlet besparelsesindsats 2013-14 +75% i forhold til
Læs mereFra Vindkraft til Varmepumper
En kort gennemgang af projektet Ole K. Jensen Energinet.dk 1 Disposition: En kort gennemgang af projektet Erfaringer og fremtiden Fem spørgsmål 2 Projektet Energistyrelsen og Energinet.dk har sammen med
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereEnergisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning
Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Koordineringsforum Roskilde Rådhuset, 30. marts 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereBilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater
Resultater Investering mio. kr 0,0 Samfundsøkonomiske omkostninger over 20 år mio. kr 77,8 Selskabsøkonomiske omkostninger over 20 år *) mio. kr 197,4 Balanceret varmepris an forbruger kr./gj 205 Emissioner
Læs mereGrøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang
Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed
Læs mereFjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014
Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereNotat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050
Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereElopgraderet biogas i fremtidens energisystem
Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem Biogas2020 KulturCenter Limfjord Skive. 8 november 2017 Hans Henrik Lindboe og Karsten Hedegaard, Ea Energianalyse 1 Formål At undersøge perspektiverne for
Læs mereADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT
ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereVarmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?
Varmepumpe Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Hvornår bør du overveje en varmepumpe? En varmepumpe er typisk en god forretning, hvis du opvarmer med olie eller el og bor i et område uden fjernvarme. Varmepumper
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen
Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen 1 Indhold 1. Overordnede rammer for energisystemet 2. Energiaftalen og lidt om Regeringens klimaog luftudspil 3. Energiregnskabet for Fanø
Læs mereInvestering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?
Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereFremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016
Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning
Læs mere2 Supplerende forudsætninger
MEMO TITEL DATO 21. juli 2016 TIL Samfundsøkonomiske beregninger Boligselskabet Sjælland - Afdeling Knolden Boligselskabet Sjælland ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00
Læs mereAnalyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereTemamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Læs mereHVOR ER BIOGASSEN? i fremtidens energisystem. Niels Træholt Franck, Gassystemudvikling. Dokument 17/ Biogas Økonomiseminar
HVOR ER BIOGASSEN? i fremtidens energisystem Niels Træholt Franck, Gassystemudvikling Dokument 17/08124-28 Biogas Økonomiseminar 11.12.2017 1 DANMARK ÅR 2050 EU målsætning 80-95% CO 2 - reduktion Regeringens
Læs mereResultatet for den nye samfundsøkonomiske beregning er vist sammenstillet med resultatet fra projektforslaget i den efterfølgende tabel.
Assens Kommune Plan & Kultur Rådhus Allé 5 5610 Assens Att. Ralph Jensen ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Opdatering af samfundsøkonomisk
Læs mereErhvervslivets energiforbrug
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer
Læs mereSelskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup
Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereVarmeplan Hovedstaden 3
Varmeplan 3 Hovedkonklusioner og resultater fra 2035- og perspektiv-scenarier 7. oktober 2014 Nina Holmboe, projektleder Formål med projektet Omstillingen til VE under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed
Læs mereTEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND
LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereNaturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013
Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas
Læs mereBilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem
Bilag A Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivisering og Global Rådgivning Dato Rev. 30. august
Læs mereNyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer
Læs mereDet brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler
Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften
Læs mereResultatet for den nye samfundsøkonomiske beregning er vist sammenstillet med resultatet fra projektforslaget i den efterfølgende tabel.
Assens Kommune Plan & Kultur Rådhus Allé 5 5610 Assens Att. Ralph Jensen ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Opdatering af samfundsøkonomisk
Læs mereGrøn energi til område fire
Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen
Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen Afslutningskonference - SEP for Sydvestjylland 13. Juni 2018 1 El fra sol og vind er billigst! 45 40 35 30 øre/kwh
Læs mereSammenstilling af resultater. Samfundsøkonomiske beregninger. 1 Nye samfundsøkonomiske forudsætninger
SKANDERBORG-HØRNING FJERNVARME A.M.B.A Fjernvarmeforsyning af Blegind, Nørregårds Allé og nye boligområder i Hørning ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56
Læs mereIntelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011
Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede
Læs mereGassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl
Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet
Læs mereScenarier for udvikling i produktion og forbrug
Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Net temadag Fremtidens elsystemer Bjarne Brendstrup, Energinet.dk Vejen mod 100 pct. vedvarende energi i 2050 Mål om 100 pct. vedvarende energi i 2050 kan
Læs mere2030: Mål om 50 pct. vedvarende energi er uambitiøst og må ikke stå alene
2030: Mål om 50 pct. vedvarende energi er uambitiøst og må ikke stå alene Dato: 11. august 2017 Regeringens målsætning om mindst 50 pct. vedvarende energi (VE) i 2030 sikrer ikke i sig selv en fremsynet
Læs mereLad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats
12. oktober 2017 Analyse nr. 28 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Side 1 ANALYSE NR. 28 (RESUMÉ) 12. OKTOBER 2017 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Bidrag til opfyldelse af klimamål
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereResultatet for den nye samfundsøkonomiske beregning er vist sammenstillet med resultatet fra projektforslaget i den efterfølgende tabel.
Assens Kommune Plan & Kultur Rådhus Allé 5 5610 Assens Att. Ralph Jensen ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Opdatering af samfundsøkonomisk
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereFremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren
Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren Jan de Wit og Jan Jensen, Dansk Gasteknisk Center Webartikel, GASenergi, 4. januar 2018 Baggrund Dansk Fjernvarme publicerede i slutningen af 2016 resultatet
Læs mereVejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen
Vejledning til den kommunale energiplanlægger Energistyrelsen November 2015 PROJEKT NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk
Læs mereEnerginet.dk s analysearbejde. Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Energianalyse
Energinet.dk s analysearbejde Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Energianalyse Vores strategi Om Energinet.dk Strategiplan 2014 Helhedsorienterede energianalyser Energinet.dk har ansvaret for forsyningssikkerheden
Læs mereHvorfor en omstilling De svindende energiressourcer
Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereEnergibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger
Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger
Læs mereLokale energihandlinger Mål, muligheder og risici
Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereVurderinger af samfunds- og selskabsøkonomi ved udvidelser af fjernvarmeprojektet i Vindinge - Rosilde. Nyborg Forsyning og Service (Jimmy Jørgensen)
MEMO TITEL DATO 8. maj 2018 TIL Vurderinger af samfunds- og selskabsøkonomi ved udvidelser af fjernvarmeprojektet i Vindinge - Rosilde Nyborg Forsyning og Service (Jimmy Jørgensen) ADRESSE COWI A/S Parallelvej
Læs mereKatalog over virkemidler
der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning
Læs mereNu bliver varmen dyrere
Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af
Læs mereSTORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET
STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK
Læs mereBaggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler
Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet
Læs mereEffektiv udnyttelse af træ i energisystemet
26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm
Læs mere