Greves fremtidige skolestruktur Informationsmøde for skolebestyrelser 18. august 2014

Transkript

1 Greves fremtidige skolestruktur Informationsmøde for skolebestyrelser 18. august 2014

2 Mulige veje for Greves fremtidige skolestruktur Informationsmøde for skolebestyrelser den 18. august 2014 Skolestruktur som muligt håndtag til at løse to centrale udfordringer Kapacitetsudfordringer faldende børnetal jf. skoleprognose frem til Ulige fordeling af tosprogede elever i distrikterne særligt i Nord. På informationsmødet præsentere tidsplanen og oplæg til mulige veje, der har afsæt i Dialogforløbet med jer i skolebestyrelserne, opmærksomhedspunkter fra Byrådets temamøde i juni, og opdrag fra opfølgende drøftelse mellem Borgmester og udvalgsformanden for Børne- og Ungeudvalget. Få jeres umiddelbare overvejelser og reaktioner Som tages med til Byrådets temadrøftelse den 25. august Herefter udarbejdes egentligt høringsmateriale, som behandles politisk i september.

3 Program for informationsmødet i dag Velkommen v. Pernille og Henrik Formål med mødet i dag v. Henrik Præsentere jer for der hvor vi er lige nu og hvad er næste skridt Høre jeres umiddelbare tanker og reaktioner på de mulige veje og forslag som lige nu foreligger på baggrund af forsommerens dialogforløb, politiske temamøder, og opdrag for opfølgende drøftelse mellem Borgmester og udvalgsformanden for Børne- og Ungeudvalget. Den anbefalede tidsplan v. Henrik Kort om den videre beslutningsproces og forløbet for den videre inddragelse af jer i skolebestyrelserne Præsentation af mulige veje for en fremtidig skolestruktur v. Charlotte Tid til kort vende i hver skolebestyrelse Hvad tænker vi umiddelbart, når vi hører disse forslag til mulige løsninger Fælles opsamling ordstyrer Henrik Tak for nu v. Pernille og Henrik

4 BUU har anbefalet en tidsplan for det videre forløb afsæt i ønsker fra dialogmøderne, lovkrav og praktik omkring skolestart 13. august BUU Behandler tidsplan Temamøde: Drøfte mulige veje for skolestrukturen 25. august BY Beslutter tidsplan Temamøde: Drøfte mulige veje for skolestrukturen 3. september BUU Høringssag 15. september Ekstraordinært ØPU + BY Høringssag sende i høring jf. lovgivning min. 8 uger + 4 ugers indsigelsesfrist 26. november - BUU Behandler skolestruktursag inkl. høringssvar 8. december ØPU 15. december BY Behandler skolestruktursag inkl. høringssvar 1.halvår 2015 Praktik og påbegyndt arbejde mhp. skolestart aug Informations-møde for skolebestyrelser Præsentere tidsplanen Præsentere mulige veje for skolestrukturen SKAL - Høringsperiode 19. sept. 14. nov. Offentlig høring (hvis lukkes skoler) Høring skolebestyrelser, MED-udvalg Evt..- Informationsmøde v. opstart af høring fx den 16. el. 17.sept For de berørte skolebestyrelser, MED-udvalg Efter behov yderligere møder m. berørte skoler Medarbejdere og forældre Lokale og fælles processer Skoleindskrivning evt. fælles info-møde SFO-start Lokale processer fysiske rammer, pæd.grundlag, medarbejder, ledelse mv. August 2015 Hele el. dele af ny skolestruktur træder i kraft (oplæg til en implementeringsplan i flere tempi)

5 Præsentation af mulige veje for den fremtidige skolestruktur Afsæt i dialogforløbet med jer i skolebestyrelserne, opmærksomhedspunkter fra Byrådets temamøde i juni, og opdrag fra opfølgende drøftelse mellem Borgmester og udvalgsformanden for Børne- og Ungeudvalget.

6 Oplæg til en rammebeslutning for den fremtidige skolestruktur Borgmester og formanden for Børne- og Ungeudvalget Politisk ønske om, at arbejdet med skolestrukturen skal Afsøge muligheder for at bygge Ny skole gennem OPP-samarbejde 1 og gerne 2 nye skoler (*OPP Offentligt Private Partnerskaber). Bidrage til fortsat at udvikle kvaliteten i vores skoletilbud og opnå skolepolitikkens og folkeskolereformens målsætninger. Give plads til variation og forskellige mulige løsninger i områderne. Sætte skub på udvikling af stærke udskolingsmiljøer i alle områder, og bevare mulighed for skoletilbud i nærområdet for de yngste børn. Frigøre økonomi særligt i forhold til bygninger, men også ved klasseoptimering, når elevsammensætning, klassedynamik og fælles ny start for alle på en årgang tilsiger det.

7 Tre centrale politiske beslutninger om fremtidig skolestruktur Skal der justeres i antallet af folkeskoler? Hvilke, hvornår og hvordan skal tilpasningerne ske. Skal der ske større eller mindre ændringer af de nuværende skoledistrikter? Hvis der ændres i antallet af skoler og/eller for at skabe en bedre tosprogsfordeling. Skal der arbejdes med andre skolemodeller end den traditionelle kl. skole? For at skabe nye attraktive skoletilbud for både de ældste og de yngste elever, og/eller for at skabe en bedre tosprogsfordeling. Som afsæt for BUU s temadrøftelse har administrationen udarbejdet oplæg, der kort beskriver mulige veje i arbejdet med de centrale beslutninger. I materialet henvises til et uddybet bilagsmateriale med opmærksomhedspunkter og yderligere beskrivelser af de mulige løsninger På baggrund af de politiske temadrøftelser i august udarbejder administrationen oplæg til egentlig høringsmateriale, der forelægges politisk i sept.

8 Kapacitetsudfordringer jf. skoleprognosen frem til 2025 Forventet udvikling i elevtal 13/14 25/26 Opgjort pr. skole Eksklusiv 10. klasse for almen elever. Specialklasseelever klasse samlet nedenfor. TU Kap * KA Kap ST Kap DA Kap * HE Kap * MO Kap TJ Kap * HO Kap * KR Kap AR Kap * * Specialklasser samlet

9 Nye skoledistrikter som løsning til bedre to-sprogsfordeling? Hvad hvis hele Greve er ét skoledistrikt? - Greve vil så have én skole med flere matrikler (én leder og én bestyrelse) - Alle børn indskrives i den samme store skole og kan fordeles til forskellige afdelinger/ matrikler på tværs af hele kommunen ud fra nogle fastsatte kriterier - Løsningen må forventes at udfordre forældrenes opfattelse af at have frit skolevalg, og løser ikke i sig selv tosprogsproblematikken i Nord Hvad hvis opdelt i to store distrikter Nord/Syd eller Øst/Vest? - Greve vil så have to skoler, hver med flere matrikler (én leder og én bestyrelse pr. skole) - Alle børn indskrives i den samme store skole og kan fordeles til forskellige afdelinger/ matrikler indenfor hvert af de to store distrikter ud fra nogle fastsatte kriterier. - Skolernes placering og fordeling af boligområder mv. vanskeliggør logisk opdeling - Løsningen må forventes at udfordre forældrenes opfattelse af at have frit skolevalg, og løser ikke i sig selv tosprogsproblematikken i Nord Valg mellem løsninger i Nord (øvrige områder uændret) - Ny skolemodel og fælles skoledistrikt i Nord = 36 pct. - AR + TJ ny 0.9. kl.-skole = 47 pct. og KR = 19 pct. - Flyt grænserne mellem KR og TJ/AR, så tosprogsfordeling bliver mere ligelig Se bilag 5 for uddybende beskrivelser og opmærksomhedspunkter vedr. tosprogsfordeling

10 Nord fra 3 til 2 skoler Løsning N1 Område Nord opdeles i basis- og overbygningsskole - KR er placering for den ene skole (overbygningsskole 7.-9.kl el kl.) - TJ eller AR er placering for den anden skole (basisskole 0.-6 kl. el kl.) - Den valgte bygning renoveres og den anden bygning sælges. Evt. OPP og bygning af ny skole Område Nord er ét skoledistrikt Løsning N2 Område Nord består af to folkeskoler - KR fortsætter som 0.-9.klasse skole - TJ eller AR er placering for den nye fælles skole - Den valgte bygning renoveres og den anden bygning sælges. Evt. OPP og bygning af ny skole. Område Nord er to skoledistrikter Se bilag 2 for uddybende beskrivelser og opmærksomheds-punkter for løsninger i Nord

11 Opdeling af Nord i to nye skoledistrikter KR og TJ/AR på TJs matrikel Løsning N2-a Primære effekter: Gersagerparken flyttes til KR Tjur- og Tejsgården flyttes til KR Del af Eriksminde flyttes til TJ/AR Umiddelbar effekt på tosprogsfordelingen (estimat): KR: 31 pct. TJ/AR: 39 pct. MEN hvad sker der med søgemønstre, hvis der bliver lavet om i skoledistrikterne?

12 Opdeling af Nord i to nye skoledistrikter KR og TJ/AR på TJs matrikel Løsning N2-b Primære effekter: Gersagerparken flyttes til KR Del af Askerød flyttes til KR Tjur- og Tejsgården flyttes til KR Del af Eriksminde flyttes til TJ/AR Umiddelbar effekt på tosprogsfordelingen (estimat): KR: 35 pct. TJ/AR: 36 pct. MEN hvad sker der med søgemønstre, hvis der bliver lavet om i skoledistrikterne?

13 Kommentarer til Løsning N1 og N2 Løsning N1 Ved at lave Nord til ét samlet skoledistrikt med én basis- og én overbygningsskole, vil man være sikker på effekt i forhold til tosprogsprocenten. Løsning N2-a Ved at flytte Gersagerparken til KR vil tosprogsprocent blive lavere i AR/TJ Nyt elevgrundlag for KR stemmer overens med KR s kapacitet. Løsning N2-b Estimat for tosprogede elever er ligeligt fordelt mellem KR og AR/TJ ved også at flytte del af Askerød ind under KR Geografisk ulogiske distriktsgrænser Nyt elevgrundlag for KR overstiger skolens kapacitet. Søgemønstre vil påvirkes af distriktsgrænser, men det er svært at sige noget endeligt om, hvordan eleverne søger skolerne.

14 MIDT fortsat 4 skoler og fokus på udskoling og ungemiljø Status quo - 4 skoler Fortsat fire kl. skoler i Midt Udnytte eksisterende kapacitet (m2) til nye organiserings- og undervisningsformer. Afhængigt af beslutning om intentioner for næste trin Lægge grunden for styrket samarbejde mellem skolerne om et stærkt udskolingsmiljø og etablering af samlet ungemiljø. Alternativ Udskoling og ungemiljø Muligheder? En af de fire skoler som dynamo for udskoling i Midt og samlet ungemiljø for unge i hele kommunen. Udskoling, Musikskole, Ungdomsskole, Ungecenter på samme matrikel? Ny skolemodel for en eller flere skoler i Midt: - Hvor en skole bliver ren overbygningsskole - Samtidig bliver en eller flere af de øvrige skoler i Midt til basisskole(r). Se bilag 2 for uddybende beskrivelser og opmærksomheds-punkter for løsninger i Midt Hvis der er skoler som ikke indgår i den fælles skolemodel, så vil disse forsat have 0.-9 klasse.

15 Midt mulige løsninger Ungemiljø og Ny skolemodel for en eller flere skoler? Status quo: Fire folkeskoler i Midt med kl.. Alternativ: Én overbygningsskole (7.-9. kl.) og tre basisskoler (0.-6. kl.) Etablering af overbygningsskole kræver ombygning af skole og tilbygning af: Ekstra faglokaler, klasserum og grupperum. I alt ca. 500 m2 ved valg af HO og ca. 700 m2 ved valg af DA. Basisskolerne kan rumme klasserne. Samles ledig kapacitet på én basisskole, kan Musikskolen rummes. Såfremt overbygningsskolen skal indeholde Ungdomsskolen (ca m2) og Musikskolen (min. 800 m2) vil det kræve tilbygning af alle de nødvendige m2.

16 Syd TU én matrikel og evt. ny skolemodel for KA og ST Første trin - Fortsat 3 skoler Fortsat tre kl. skoler i Syd Næste trin - To skoler med ny skolemodel for KA og ST Samt Løsning S1 TU samles på én matrikel på Højen dette forudsættes muligt uden anlæg og at TU-grupper og Ungdomscenter skal flytte. Lunden frigøres til salg el. andre formål mhp. at frigøre anden bygningskapacitet. Mulighed S2-a Etablere udskolingsmiljø på ST og basisskole på KA. Kræver tilbygning på KA. Mulighed S2-b KA basisskole med 0.-6.kl. og ST har fortsat 0.-9 kl. og udgør samtidig overbygning for KA. Se på muligheder for at udnytte ledige m2 til andre formål på Karlslunde. Se bilag 2 for uddybende beskrivelser og opmærksomheds-punkter for løsninger i Syd ST ombygges. Evt. OPP og bygning af ny skole.

17 Hvis alle forslag til en ny skolestruktur besluttes Så kunne strukturen, når fuldt etableret se sådan ud: Nord: Fra 3 til 2 skoler (KR bevares, anden skole på enten AR eller TJ) Enten Ny skolemodel med basis- og overbygning eller to skoler med 0.-9.klasse. Evt. bygget ny skole gennem OPP (på AR eller TJ) Midt: Ny løsning for samlet stærkt ungemiljø på en af skolerne i Midt (hvilken skal vælges) Ny skolemodel med basis- og overbygningsskole for en eller flere skoler i Midt (hvilke skal vælges) Hvis der er skoler som ikke indgår i den nye skolemodel for Midt vil de fortsat have 0.-9.kl. (hvilke/n skal vælges) Syd Tune er samlet på en matrikel og fortsat 0.-9.kl. Ny skolemodel med basis- og overbygningsskole for Karlslunde og Strand i Syd. Evt. bygget ny skole gennem OPP (på STR hvis overbygningsskole)

18 Politisk intention og retning for skolestrukturen Høring og beslutning 2. halvår 2014 ET SAMLET OPLÆG: Nord fra 3 til 2 skoler ved: a) Ny skolemodel med basis og overbygning for alle tre skoler AR el. TJ er den ene skole og KR er den anden. ELLER b) TJ+AR som ny 0.-9.kl.og KR fortsætter som 0.-9 kl. Midt fortsat 4 skoler og oplæg til at afsøge mulige nye løsninger : 1) Ny skolemodel, hvor en skole er overbygningsskole og en el. flere af de øvrige er basisskoler. De skoler som ikke indgår fortsætter som 0.-9 kl. 2) Samlet stærkt ungemiljø på en af skolerne i Midt (Musiskskole, Ungdomsskole, Ungecenter og andre funktioner) gerne samlet på samme matrikel som eventuel overbygningsskole jf. 1) Syd TU samles og oplæg til at afsøge mulige nye løsninger: 1) TU samles på en matrikel fortsat kl. 2) Ny skolemodel, hvor KA og ST udgør en fælles skole med to afdelinger. KA har kl. og ST har 0.-9.kl og udgør overbygning for KA Hvis besluttes BY, dec.2014 Hvis besluttes BY, dec.2014 Hvis besluttes BY, dec.2014 så i 1. halvår 2015 NORD a) eller b) Opstart på bygge/renovere og etablere grundlag for ny skole og eventuel ny skolemodel i Nord. I henhold til beslutning om enten a) el. b) og evt. mulighed for at bygge Ny skole v. OPP MIDT 1) og 2) Udarbejde forslag til konkrete nye løsninger for en eller flere skoler i Midt I henhold til beslutning om 1) og 2). Konkrete forslag skal i høring før endelig politisk beslutning i BY SYD 1) Opstart på bygningsmæssige tilpasninger, praktik vedr. flytning og samling af skolen. Syd 2) Udarbejde forslag til konkrete nye løsninger for Karlslunde og Strand. Konkret forslag skal i høring før endelig politisk beslutning i BY EVT. Nye distriktsmodeller Hvis det politisk ønskes at arbejde med helt nye og anderledes distriktsinddelinger end i dag. Hvis besluttes BY, dec.2014 Distriktsændringer Indføres i forbindelse med skoleindskrivning til det kommende skoleår

19 Afledte konsekvenser af en fremtidig skolestruktur Som der skal arbejdes med i forbindelse med de beslutninger, der træffes Nogle specialklassetilbud skal have ny placering Se bilag 2 om løsninger for områderne, samt bilag 6 om specialklassetilbud Tune Ungecenter og Ungecenteret på Arena skal have ny placering Se bilag 2 om løsninger for områderne og bilag 7 om konsekvenser for andre brugere af skolernes bygninger og lokaler Ungdomsskolen og Musikskolen skal evt. have ny placering Se bilag 2 om løsninger for områderne og bilag 7 om konsekvenser for andre brugere af skolernes bygninger og lokaler Opmærksomhed på konsekvenser for fritidsbrugere særligt i forhold til Greve svømmehal, hvis Tjørnelybadet lukkes Se bilag 7 om konsekvenser for andre brugere af skolernes bygninger og lokaler Se det samlede bilagsmateriale for uddybende beskrivelser af mulige afledte konsekvenser og opmærksomhedspunkter, som også har været drøftet i dialogforløbet med skolebestyrelserne og i Byrådets temadrøftelse i juni.