Personlige strategier mod stress. Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 Personlige strategier mod stress

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Personlige strategier mod stress. Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 Personlige strategier mod stress"

Transkript

1 Personlige strategier mod stress Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 Personlige strategier mod stress

2 Indhold 1. Stress og personlige strategier Oplæg 2. Vi oplever krav forskelligt Gruppearbejde 3. Tilbagemelding Plenum 4. Konfrontér problemet og prioriter Individuelt og i grupper 5. De mest effektive strategier til at mestre stress Plenum 6. Strategi-grupperne Gruppearbejde 7. Opsamling Plenum Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, København K Redesign 2014 ISBN: Tekst: Arbejdspsykolog Pia Ryom og journalist Søren Svith Revideret tekst og udgave: Psykolog Ditte Lindvig og Arbejdspsykolog Lise Keller Layout: Tegnestuen Trojka Collage: Periskop med fotos fra Creative Commons. Se fotografnavne på periskop.dk/collagefotos Evaluering: Søren Kristiansen og Anne-Kirstine Mølholt, Ålborg Universitet. Projektleder for Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed: Lise Keller. Styregruppen bag værktøjerne består af repræsentanter for Danske regioner, BUPL, Dadl, Danske Bioanalytikere, Dansk Sygeplejeråd, FOA Fag og Arbejde, KL, Socialpædagogerne og 3F. Værktøjerne er afprøvet og udviklet i samarbejde med 19 arbejdspladser. Læs mere om værktøjerne og få hjælp til at bruge dem på Læs mere om arbejdsmiljø på 2 Personlige strategier mod stress

3 Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! Personlige strategier mod stress er det andet værktøj i serien Vi finder os ikke i stress!. Serien består af 8 procesværktøjer, til at forebygge stress. Læs Vejledning til Vi finder os ikke i stress! før I går i gang med værktøjerne. Her finder I også en uddybende litteraturliste, hvis I ønsker at vide mere om emnet. Værktøjerne henvender sig både til ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter og til ansatte i arbejdsmiljøenheder, HR- og uddannelsesafdelinger. Arbejdspladserne kan bruge værktøjerne på egen hånd, men de kan også udføres i samarbejde med konsulenter fx en arbejdsmiljøkonsulent i kommunen eller i regionen. Værktøjerne er udviklet i 2007 af arbejdspsykolog Pia Ryom i samarbejde med 19 arbejdspladser på ældreområdet, sygehusområdet, handicapområdet og børne- og ungeområdet og revideret af Ditte Lindvig og Lise Keller i Få hjælp til værktøjerne på Her kan I blandt andet finde kataloget Ideer til mindre stress. Det giver inspiration til, hvordan I kan arbejde med værktøjerne på en måde, der passer til jer og en måde, der får jeres udviklingsog stressindsats til at slå rod. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Personlige strategier mod stress

4 Introduktion til værktøjet Dette værktøj sætter den enkelte i stand til at blive bedre til at håndtere stress. Det gøres ved, at alle vælger deres personlige strategi mod stress og arbejder videre med den. Selvom den enkelte er i fokus i dette værktøj, er processen bygget op, så kollegerne og lederen får en rolle i forhold til den enkeltes arbejde med at blive bedre til at mestre stress. Kort om processen Processen med dette værktøj varer ca. 3-4 timer men kan også kortes ned. Forløbet går ud på arbejde med den måde, vi opfatter krav på og at blive bedre til at tro på vores evne til at mestre situationen. Deltagerne skal hver især finde frem til en strategi, som de vil arbejde videre med, og de samles så i grupper efter hvilken strategi, de har valgt. 4 Personlige strategier mod stress

5 1 Program for processen Oplæg: Stress og personlige strategier samlet TIDSFORBRUG 3-4 timer Vejledning til konsulentgruppen Dette er tænkt som et oplæg, konsulentgruppen holder som introduktion til forløbet. Tidsforbrug max 15 minutter. Foredraget handler om hovedmodellen til forståelse af stress og mestring af stress. Det kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt at arbejde med den enkeltes egen opfattelse af krav, og med troen på, at vi selv kan mestre situationerne. Det er vigtigt, at I prøver at tilpasse det til jeres egen arbejdsplads fx ved at krydre det med egne eksempler. Lav det eventuelt til en PowerPoint eller overhead. Stress er en individuel oplevelse Stress er en oplevelse af, at der ikke er balance mellem de krav, der bliver stillet til os, og de ressourcer, vi har til rådighed. Det er vigtigt at forstå, at der er tale om en oplevelse. Vi bliver nemlig ikke alle stressede af det samme eller på samme måde. Hvor stressede vi bliver, afhænger af to forhold: 1. Hvordan vi som enkeltpersoner oplever kravenes størrelse. 2. Hvordan vi som enkeltpersoner vurderer vores egne ressourcer til at mestre kravene. Din evne til at mestre situationen Din evne til at tackle situationer med krav kaldes med et dansk ord for mestring. Ofte bruges også den engelske betegnelse coping, men i dette værktøj bruger vi den danske betegnelse. Tre former for stress Vi bliver dagligt udsat for krav, og de varierer i omfang og intensitet. Når vi bliver udsat for et krav, kan der komme tre ting ud af det: Positiv stress Neutral stress Negativ stress Det er vores vurdering af vores egne muligheder for at mestre situationen, der bestemmer hvilken af de tre typer stress, det ender med. 5 Personlige strategier mod stress

6 Oplæg: Stress og personlige strategier Positiv stress Der kan blive tale om positiv stress, hvis du vurderer kravene til at være høje og samtidig tror på, at du kan mestre situationen. I modsætning til den negative stress, kommer du nu i en positiv spiral, hvor du oplever at være effektiv, hurtigt opfattende og dygtig. Du oplever kravene som udfordrende og opgaverne som spændende og stimulerende. Derfor føler du, at du udvikler dig, og det fører til øget selvværd. Neutral stress Situationen fører til neutral stress, når du vurderer kravene til at være lave. Hvis der udelukkende er lave krav, kan der dog opstå negativ stress, fordi du bliver understimuleret. Det er typisk tilfældet, hvis du har meget viden og mange færdigheder, som ikke bliver brugt. Negativ stress Man taler om negativ stress, når du oplever kravene som høje og samtidig ikke har stor tiltro til dine egne evner til at mestre situationen. I den situation vil du opleve kravene uoverkommeligt høje. Måske vurderer du dine egne evner til at mestre situationen meget lavt, fordi du har samlet på fiaskoer i stedet for succeser eller fordi du på forhånd har meget lav tro på dig selv, og dine egne muligheder for at tackle situationen. Lazarus stress-model Stress-forskeren Richard Lazarus har lavet en model, som forklarer stress. Den nedenstående grafiske fremstilling er lavet af Pia Ryom frit efter Lazarus KRAV PERCEPTION AF KRAV TRO PÅ EGEN MESTRING STOR LILLE POSITIV STRESS NEGATIV STRESS 6 Personlige strategier mod stress

7 Oplæg: Stress og personlige strategier Modellen viser, at forudsætningen for at opleve stress er, at du oplever, at omgivelserne stiller krav til dig. Det gælder både den positive og den negative stress. Hvilken type stress, du oplever, afhænger af, hvordan du tolker kravene. Situationen fører til neutral stress, når du vurderer kravene til at være lave. Hvis du opfatter kravene som høje, kan situationen enten føre til negativ eller positiv stress. Den fører til negativ stress, hvis du samtidig har lille tiltro til dine egne evner til at mestre situationen. Den fører til positiv stress, hvis du har stor tiltro til dine egne evner til at mestre situationen. Vi opfatter krav forskelligt Vi oplever alle dagligt krav. Nogle krav oplever vi som meget store, og andre som meget små. At kunne ændre eller formindske kravene er en del af vores overordnede stress-strategi. To personer kan opleve de samme situationer meget forskelligt. Vi handler nemlig hver især ud fra vores personlige oplevelse og vurdering af den konkrete situation, og vurderingen er afhængig af vore tankemønstre, følsomhed og selvværd i den pågældende situation. Det kan være nødvendigt at arbejde med ændring af tankemønstre og/eller mindske følsomheden og arbejde med eget selvværd, for herved få ændret vurderingen af kravene. Vi har forskellige evner til at mestre stress Troen på egen mestring er central i udviklingen af stress. God mestring er karakteriseret ved, at du er bevidst om, at vi har et VALG i alle situationer. Der er også en forbindelse mellem selvværd og troen på egen mestring. At mestre stress betyder for det første at huske, at du har et valg og dermed ret og pligt til at sige nej, hvis kravene er for høje. For det andet skal du blive ved med at tro på din egen styrke. For det tredje har du ret og pligt til at bede om hjælp. Det sidste glemmer mange. I løbet af vores tilværelse skal vi forbedre vores evne til at mestre stress. Det kan vi blandt andet gøre ved at blive bedre til at planlægge og planlægge realistisk. Vi skal også lære at kommunikere bedre, og vi skal blive bedre til at opfylde vores mål med livet. Nogle bliver stressede, fordi de har mistet retningen med deres liv. De lader den ene dag gå efter den anden, og får derved en oplevelse af at være en mus i et hjul, der løber og løber og kommer ingen vegne. Hvis vi har et mål med livet, har vi en orientering og retning i livet, der sætter hverdagens krav i perspektiv. Strategier mod stress Ud fra modellen bliver det klart, at måden vi opfatter krav og troen på egen mestringsevne er afgørende i forhold til oplevelsen af stress. Det skal vi derfor arbejde videre med nu. Først med en indledende øvelse om gode måder at forholde sig til krav på og dernæst ved at alle vælger deres personlige strategi mod stress. 7 Personlige strategier mod stress

8 2 Vi oplever krav forskelligt Gruppearbejde TIDSFORBRUG 30 minutter Vejledning til konsulentgruppen Her er en kort introduktion til selve processen, som I kan give efter introforedraget og før det første gruppearbejde går i gang: Vi oplever krav forskelligt Vi oplever situationer forskelligt. Den ene person kan opleve, at en situation indeholder krav, som er belastende, mens den anden person kan opleve, at den samme situation tværtimod indeholder udviklende krav. Der er en række forhold, som har betydning for, hvordan vi oplever at en situation indeholder krav til os: Hvor optimistiske vi er i hvor høj grad vi har samlet på egne succeser og tror på dem. Hvor stor en tendens vi har til at blive bekymrede. Graden af perfektionisme. Graden af overansvarlighed. Evnen til at holde distance. Evnen til at sige nej. Det kan være svært at skelne mellem det, man tænker, og det man gør. Men det er vigtigt at skelne for at forstå, at det vi tænker, bestemmer hvilke muligheder, vi får for at handle. Del jer op i mindre grupper på tre, og interview hinanden på skift med følgende spørgsmål: Kan du komme i tanke om nogen situationer, hvor du har set lyst på krav til dig og ikke ladet dig overmande af negative forventninger til hvilke forfærdelige ting, der kan ske? Det kan fx være krav fra en pårørende eller en bruger. Hvad er det, du tænker i disse situationer, der virker positivt? Hvad er det, du konkret gør i disse situationer, der virker positivt? Brug 10 minutter til hvert interview. I skal bruge svarene fra de to sidste spørgsmål til kort fremlæggelse i plenum bagefter. Vejledning til konsulentgruppen Hvis det er svært at komme i gang, kan et hjælpespørgsmål være: Hvornår har du sidst i en situation fyldt med krav, formået at holde hovedet koldt, og bevare din positive indstilling Derefter kan der arbejdes videre med de næste spørgsmål. 8 Personlige strategier mod stress

9 3 Tilbagemelding Plenum TIDSFORBRUG 20 minutter Gruppe 1 starter med at skrive på en flip-over: Gode måder at handle på for at forblive positiv i en situation med krav. Gode måder at tænke på for at forblive positiv i en situation med krav. De næste grupper melder kun ind med nye handle- og tænkemåder, der ikke allerede er nævnt. Vejledning til konsulentgruppen Forsøg at hjælpe folk til at svare konkret og ikke for generelt. Hvis det bliver for generelt eller abstrakt kan I hjælpe deltagerne ved at spørge til særlige situationer, hvor det de taler om har gjort sig gældende 9 Personlige strategier mod stress

10 4 Individuelt og i grupper på to Konfrontér problemet og prioriter TIDSFORBRUG 40 minutter Tiden fordeles på 5 minutter til den individuelle del, samtale 15 minutter til hver, opsamling 5 minutter. Vejledning til konsulentgruppen Start med denne introduktion INTRODUKTION For at dæmpe stress-tilstanden varigt, er det vigtigt, at du bliver klogere på hovedårsagerne til stress. Ellers fortsætter stressen. Når du finder hovedårsagerne til stressen kan du blive nødt til at konfrontere din leder og dine kolleger eller bede nogen om hjælp. Og det kan betyde, at der er ting, du må tænke anderledes om. Øvelse Individuel del Sæt dig roligt ned og træk vejret dybt, så du er i ro. Tag et stykke papir og lav en liste over alle de forhold/ting/årsager i den nuværende situation, der stresser dig. Del forholdene i grupper, hvor rød er de forhold der stresser dig mest, gul de forhold der stresser noget og grøn de forhold der kun stresser lidt. Når du oplever stress, vil du ofte have en fornemmelse af forvirring, du er rodløs og fastlåst. Det gør det vanskeligere at analysere situationen, da stressen har nedsat din evne til mere kompliceret tænkning og kreativitet. Du kan bruge den følgende øvelse til at få kontrol og overblik over situationen (del instruktionen ud eller vis den på powerpoint). 10 Personlige strategier mod stress

11 Konfrontér problemet og prioriter Samtale to og to Tal med en kollega om, hvad du er god til i forhold til at mestre stress og skriv det ned. Tal derefter om, hvad der kendetegner forholdene i det røde felt: Er det typisk Skal-krav (Kerneydelsen) eller kan-krav (det ekstra) der kendetegner den røde stress. Mangler du viden? Hvilke løsningsmuligheder har du: Har du mulighed for at søge hjælp hos lederen, kollegerne eller folk udefra, fx en psykolog? Del løsningerne op i mindre opgaver Sæt en plan op for hvad du vil gøre med deadline for alle punkterne. Hvis din røde stress skyldes, de måder du opfatter kravene, har du brug for at opfatte dem på en anden måde og handle på en anden måde. Bliv inspireret af det, du skrev ned i starten af samtalen og det forrige gruppearbejde. Se på forholdene i det gule felt: Er det typisk Skal-krav (Kerneydelsen) eller kan-krav (det ekstra) der kendetegner den gule stress. Mulige løsningsmuligheder: Har du mulighed for at bede lederen om hjælp? Har du mulighed for at bede kollegerne om hjælp? Hvis din gule stress skyldes, de måder du opfatter kravene, har du brug for at opfatte dem på en anden måde og handle på en anden måde. Bliv inspireret af det, du skrev ned i starten af samtalen og i forrige gruppearbejde. Se på forholdene i det grønne felt: Er det typisk Skal-krav (Kerneydelsen) eller kan-krav (det ekstra) der kendetegner den grønne stress. Glæd dig over, at her er der noget, der er nemt at gå til. Løs disse opgaver ind imellem de øvrige 11 Personlige strategier mod stress

12 5 Plenum De mest effektive strategier til at mestre stress Introduktion For at kunne mestre stress er det godt at kunne anvende forskellige strategier, for på den måde er der større chance for at man kan håndtere forskellige stressende situationer. Nogle strategier har vist sig særligt virksomme i forhold til at opfatte krav på en hensigtsmæssig måde og mestre stress. Her er en liste over disse: Strategierne Vær mere optimistisk Vær mere ubekymret slip kontrollen Vær mindre perfektionistisk og overansvarlig Planlægning. Prioritering. Sig nej uden dårlige samvittighed. Sig pyt. Bed om hjælp. Sæt mål og prioriter dem. Brug din lyst som drivkraft i arbejdet. Dyrk motion. Vejledning til konsulentgruppen Disse strategier gennemgås i starten af næste øvelse, hvor alle skal vælge sig ind på den strategi, de selv vil få mest ud af at følge. Når deltagerne skal vælge den strategi de skal arbejde videre med, laver I et bord for hver strategi og beder grupperne om at samle sig her. På bordene lægger i en beskrivelse af hver strategi samt de spørgsmål, der skal interviewes ud fra I kan vælge at skære ned på antallet af strategier hvis I synes det bliver for mange eller hvis der ikke er nok deltagere til at alle strategier kan danne en gruppe. Alternativt kan alle vælge to strategier og så kan I køre forløbet igennem af to omgange. 12 Personlige strategier mod stress

13 6 Gruppearbejde Strategi-grupperne TIDSFORBRUG 1 time og 15 minutter Konsulentgruppens introduktion til hvad der skal ske: I skal nu diskutere erfaringer og interviewe hinanden og på den måde finde forslag til ændrede handle- og tankemønstre som kan modvirke stressen. I skal også finde et mantra som kan hjælpe jer til at holde fast i det I finder frem til. Alle grupperne arbejder efter samme fremgangsmåde. Programmet for denne øvelse er: 1. Gennemgang af strategier (ca. 10 min) 2. Alle vælger den strategi de vil arbejde videre med (ca. 5 min) 3. Gruppearbejde (ca. 60 min) Grupperne slutter af med at præsentere, den enkeltes projekt og den enkeltes hjemmearbejde i plenum (25 min). Gruppen: Vær mere optimistisk Gennemgang af strategien: Måden vi tænker på, bestemmer vores humør og måden vi handler på. Det er derfor vigtigt at tænke over, hvordan vi tænker. Den manglende optimisme kan udvikle sig når vi overgeneraliserer nogle få negative oplevelser til at gælde for mange af livets udfordringer. Det kan skyldes omstændigheder i vores liv, vaner og en deraf følgende tendens til at fokusere på det vanskelige, og det der går galt. Hvis vi overvejende forventer det værste, kommer vi nemt i en tilstand af negativ stress og indre spænding. Prøv bare at mærke forskellen på at sige Det går aldrig, sammenlignet med at sige Det skal nok gå. Forskningen viser, at vi kan træne os selv væk fra en pessimistisk tankegang over i en mere optimistisk. Vi kan lære at blive mere bevidste om at vælge at få det bedste ud af tingene og tænke positivt og konstruktivt. En positiv stil betyder, at du ser dårlige hændelser som konkrete begivenheder, du oftest kan gøre noget ved. En optimistisk stil vil medføre, at du aldrig opfatter forfærdelige ting som permanente og ude af kontrol. Du tager ansvar for dig selv og ved, at selvom der er visse ting, du ikke kan ændre, kan du altid ændre din opfattelse af dem. 13 Personlige strategier mod stress

14 Strategi-grupperne Gruppearbejde Sammen med en kollega interview hinanden om: Hvilke konsekvenser har det, når du ikke er positiv i en situation med krav? For dig og for andre? Prøv at huske sidste gang det lykkedes dig at huske de positive historier, selvom du følte dig presset? Hvad gjorde det muligt for dig at gøre? Hvad gjorde du, der virkede godt i denne situation? Hvordan kan du bruge de erfaringer fremover? Hvordan skal du tænke anderledes for at det kan lykkes dig at blive bedre til at bevare optimismen? Hvordan skal du handle anderledes for at det lykkes dig at blive bedre til at bevare optimismen? Mantra I de samme grupper på to arbejder I med at finde et mantra: Hvad skal jeg sige til mig selv i disse situationer for at holde fast i en positiv tænkning? Hjælp hinanden med at finde et mantra. Det er en lille kort sætning, du kan sige til dig selv, når du er ved at blive negativ og presset af krav. Et mantra er den modtanke, du kan bruge til at stoppe stress. Det du kan og skal træne at sige til dig selv, når du er på vej ud i det røde felt. Et eksempel på et mantra kunne være det går nok eller jeg tror på, det går. Prøv mindst tre forskellige af for at finde den der passer bedst til dig. Kriterierne er, at sætningen skal være kort og positiv. I skal alle finde et mantra til jer selv. Hvis du ikke kan finde det på stedet, skal du lave det til næste møde. Hvis du til dette møde stadig ikke har kunnet finde et mantra, må de øvrige kolleger hjælpe med at formulere et. Erfaring fra arbejdsplads På en arbejdsplads hvor de havde arbejdet med dette værktøj sagde en af medarbejderne efterfølgende: Selvom det er svært at tænke positivt, når der er travlt, så tror jeg at den positive tilgang gør, at det hele kommer til at glide lidt lettere. Og når man prøver at være positiv over for sine kolleger, så smitter det også af på dem, man er sammen med 14 Personlige strategier mod stress

15 Strategi-grupperne Gruppen: Vær mere ubekymret slip kontrollen At slippe kontrollen Gennemgang af strategien: Hvis vi i en kravsituation hurtigt siger til os selv: Jeg kan se, at det og det kan gå galt og viser vores bekymring, er det ofte en måde at prøve at få kontrol med situationen på. Vi ser tab af kontrol som tab af styrke. Men hvis vi virkelig tænker over det, kan vi måske se, at meget af det, vi bekymrer os om, er forhold ingen kan have fuld kontrol over. Hvis vi bekymrer os meget, er der så meget energi bundet i at opretholde kontrol, ofte over ting, som ikke kan kontrolleres, at det kan gå ud over vores psykiske sundhed. Det giver samtidig øget risiko for stress. Hvis vores hovedet er fyldt af alt det, der kan gå galt, er der heller ikke så meget plads til det, der kan gå godt. Gruppearbejde Sammen med en kollega interview hinanden om: Hvilke konsekvenser har det, når du bliver meget bekymret i en situation med krav? For dig og for andre? Prøv at huske sidste gang det lykkedes dig at holde bekymringerne på afstand og slippe kontrollen, selvom du følte dig presset? Hvad gjorde det muligt for dig at gøre? Hvad gjorde du, der virkede godt i situationen? Hvordan kan du bruge de erfaringer fremover? Hvordan skal du tænke anderledes for at det kan lykkes dig at blive bedre til at være ubekymret og slippe kontrollen? Hvordan skal du handle anderledes for at det lykkes dig at blive bedre til at være mere ubekymret? Når vi begynder at finde ud af, hvad vi kan have kontrol over, og hvad der er ukontrollerbart, begynder vi at have mere energi og der bliver mere plads til glæde i dagligdagen. Som udtrykt i disse ord: Gud give mig sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan og visdom til at se forskellen Reinhold Niebuhr 15 Personlige strategier mod stress

16 Strategi-grupperne Mantra I de samme grupper på to arbejder I med at finde et mantra: Hvad skal jeg sige til mig selv i disse situationer for at holde fast i at være ubekymret? Hjælp hinanden med at finde et mantra. Det er en lille kort sætning, du kan sige til dig selv, når du er ved at blive bekymret og presset af krav. Et mantra er den modtanke, du kan bruge til at stoppe stress. Det du kan og skal træne at sige til dig selv, når du er på vej ud i det røde felt. Et eksempel på et mantra kunne være jeg kan ikke bekymre mig til noget godt eller jeg tror på det går. Prøv mindst tre forskellige af for at finde den der passer bedst til dig. Kriterierne er at sætningen skal være kort og positiv. I skal alle finde et mantra til jer selv. Hvis du ikke kan finde det på stedet, skal du lave det til næste møde. Hvis du til dette møde stadig ikke har kunnet finde et mantra, må de øvrige kolleger hjælpe med at formulere et. 16 Personlige strategier mod stress

17 Strategi-grupperne Gruppen: Vær mindre perfektionistisk og overansvarlig At holde mere af sig selv Gennemgang af strategien: Som perfektionist føler du dig ofte usikker, især på om du er noget værd. I bund og grund tror du, at du udelukkende er værd at elske, hvis du er perfekt. Derfor bliver det meget vigtigt, at der ikke kan sættes en finger på ens arbejdet, og du bliver nødt til at kontrollere dit arbejde flere gange. Du vil ofte opleve, at det at bede om hjælp, betyder at der kan sættes en finger på dit arbejdet. Hvis du er overansvarlig, er det vigtigt for dig at få bekræftelse fra andre på at du udfører dit arbejde godt og har betydning. Det får du ved at tage meget ansvar og ordne meget for andre. Hvis andre spørger dig om, hvad du får ud af at være overansvarlig, vil det ofte være lige så svært for dig som for perfektionisten at besvare spørgsmålet uden at referere til omgivelserne. Gruppearbejde: Sammen med en kollega interview hinanden om: Hvilke konsekvenser har det, når du bliver meget perfektionistisk i en situation med krav? For dig og for andre? Prøv at huske sidste gang det lykkedes dig at holde perfektionismen på afstand, selvom du følte dig presset? Hvad gjorde det muligt for dig at gøre? Hvad gjorde du, der virkede godt i denne situation? Hvordan kan du bruge de erfaringer fremover? Hvordan skal du tænke anderledes for at det kan lykkes dig at blive bedre til at være mindre perfektionistisk? Hvordan skal du handle anderledes for at det lykkes dig at blive bedre til at være mindre perfektionistisk? Både perfektionisme og overansvarlighed er stress-fremkaldende, fordi du både direkte og indirekte gør kravene større til dig selv. For at komme væk fra perfektionismen og overansvarligheden er det vigtigt at arbejde med: 1. at lære at holde mere af sig selv 2. at tro på at det arbejde man udfører er godt nok uden nødvendigvis at behøve omgivelsernes tilkendegivelse af det. 17 Personlige strategier mod stress

18 Strategi-grupperne Mantra I de samme grupper på to arbejder I med at finde et mantra: Hvad skal jeg sige til mig selv i disse situationer for at holde fast i at være mindre perfektionistisk og overansvarlig? Hjælp hinanden med at finde et mantra. Det er en lille kort sætning, du kan sige til dig selv, når du er ved at blive perfektionistisk eller overansvarlig og presset af krav. Et mantra er den modtanke, du kan bruge til at stoppe stress. Det du kan og skal træne at sige til dig selv, når du er på vej ud i det røde felt. Et eksempel på et mantra kunne være 100% må være nok jeg plejer at yde 120% eller jeg tror på det går uden min indgriben. Prøv mindst tre forskellige af for at finde den der passer bedst til dig. Kriterierne er, at sætningen skal være kort og positiv. I skal alle finde et mantra til jer selv. Hvis du ikke kan finde det på stedet, skal du lave det til næste møde. Hvis du til dette møde stadig ikke har kunnet finde et mantra, må de øvrige kolleger hjælpe med at formulere et. 18 Personlige strategier mod stress

19 Strategi-grupperne Gruppen: Planlæg din tid Planlæg så du undgår at skulle lave alt i sidste øjeblik. Gennemgang af strategien Når vi er stressede, oplever vi ofte at have for lidt tid. Derfor er det meget vigtigt, hvordan vi planlægger vores tid. Ofte får mennesker med stress et urealistisk forhold til tiden. De begynder at operere med ønsketid. Ønsketid er, at du bilder dig selv ind, at opgaverne kan løses hurtigere end de reelt kan. En anden typisk handlemåde er, at du planlægger som om uforudsete opgaver eller hændelser er en undtagelse. Forskning viser, at uforudsete hændelser snarere er en regel end en undtagelse. Derfor er det vigtigt, at du planlægger, så der er luft til det uforudsete. Vigtige principper: Planlæg din tid realistisk hav tidsbuffer til forsinkelser og uventede hændelser. Gør en ting ad gangen. Sørg for tid til afslapning. Når din planlægning ikke holder: Spørg dig selv, om den var realistisk. Gruppearbejde: Sammen med en kollega interview hinanden om: Hvad tror du står i vejen for at du får planlagt din tid? Hvilke konsekvenser har det, når du ikke får planlagt din tid? For dig og for andre? Prøv at huske sidste gang det lykkedes dig at få planlagt din tid. Hvad gjorde det muligt for dig? Hvad gjorde du der virkede godt i denne situation? Hvordan kan du bruge disse erfaringer fremover? Hvilke af de overordnede principper for god planlægning skal du bruge mere? Hvordan skal du tænke anderledes, for at dette kan lykkes? Hvordan skal du handle anderledes, for at det kan lykkes? Mantra Gå herefter over til at finde et mantra. Find et mantra/en lille kort sætning, der kan hjælpe dig, når du bliver overmandet af negative tanker om dine egne evner og muligheder for at planlægge din tid. Vi ved, at når vi bliver grebet af stress, gribes vi også nemt af negativ tænkning. Derfor er det vigtigt at have en positiv mod-tanke for at kunne stoppe den negative tænkning, der medfører at stress og oplevet pres øges. Det skal være en sætning, der virker, når du tænker tanker som ja så holdt min planlægning ikke igen eller det er totalt umuligt at planlægge i det her job. 19 Personlige strategier mod stress

20 Strategi-grupperne Gruppen: Prioriter i opgaverne Gennemgang af strategien I en hverdag med mange opgaver er det vigtigt at kunne planlægge og prioriterer de vigtigste opgaver først. Mange er ikke helt bevidste om, hvad det er for nogle kriterier, de prioriterer efter. Ofte er det forventninger fra andre, ofte er det tilfældigt, og ofte er det nøden der lærer nøgen kvinde at spinde. De gode prioriteringskriterier kan hjælpes på vej af en større klarhed over hvilke opgaver, der knytter sig direkte til ens kerneydelse og som derfor er de opgaver der skal prioriteres højest. (Hvis I har arbejdet med værktøj 1 om prioritering kan I bygge videre på jeres viden fra opdelingen i skal-opgaver og kan-opgaver. ). Mantra Gå herefter over til at finde et mantra. Find et mantra/ en lille kort sætning, der kan hjælpe dig, når du bliver overmandet af negative tanker om dine egne evner og muligheder for at prioritere. Vi ved, at når vi bliver grebet af stress, gribes vi også nemt af negativ tænkning. Derfor er det vigtigt at have en positiv mod-tanke for at kunne stoppe den negative tænkning, der medfører at stress og oplevet pres øges. Det skal være en sætning, der kan virke, når du tænker tanker som ja jeg når aldrig det vigtige eller det er totalt umuligt at prioritere i det her job. Gruppearbejde Sammen med en kollega interview hinanden om: Hvad tror du står i vejen for at du får prioriteret ordentligt i dine opgaver? Hvilke konsekvenser har det, når du ikke får prioriteret i opgaverne? For dig og for andre? Prøv at huske sidste gang det lykkedes dig at prioritere. Hvad gjorde det muligt for dig? Hvad gjorde du der virkede godt i denne situation? Hvordan kan du bruge disse erfaringer fremover? Hvilke af de overordnede principper for god prioritering skal du bruge mere? Hvordan skal du tænke anderledes, for at dette kan lykkes? Hvordan skal du handle anderledes, for at det kan lykkes? 20 Personlige strategier mod stress

21 Strategi-grupperne Gruppen: Sig nej med god samvittighed Gennemgang af strategien Problemet med at sige nej kan være, at man synes det er en uvenlig ting at gøre over for andre, men nogle gange er det nødvendigt at sige nej, for vi kan ikke magte det hele. Ofte kan vi ændre på en potentielt stressende situation ved at vurdere vores egen kapacitet realistisk og sige nej, på de rette tidspunkter. Det kan I gøre ved at skelne klarere mellem skalopgaver (som knytter sig til kerneydelsen) og kan-opgaver (se værktøj 1 Prioritering hvor denne skelnen gennemgås nøjere). I din fremtidige prioritering må du bruge skal-kravene som kompas og have det godt med i en periode ikke at kunne nå alle kan-kravene. Gruppearbejde Sammen med en kollega interview hinanden om: Hvad tror du står i vejen for at du får sagt nej? Hvilke konsekvenser har det, når du ikke får sagt nej, når grænsen er nået? For dig og for andre? Prøv at huske sidste gang det lykkedes dig at sige nej. Hvad gjorde det muligt for dig? Hvad gjorde du der virkede godt i denne situation? Hvordan kan du bruge disse erfaringer fremover? Hvordan skal du tænke anderledes, for at dette kan lykkes? Hvordan skal du handle anderledes, for at det kan lykkes? Det kræver, at du kan sige nej men et nej, bliver kun godt, hvis du giver det uden dårlig samvittighed. Derfor er det vigtigt, du lærer, at der er nogle opgaver og krav, det er okay at sige nej til. Vigtige principper Hold dig til, at du har lavet en vurdering af, hvad du kan klare, og dit nej er et udtryk for at grænsen er nået. Hold fast i dit nej, hvis det er lavet på baggrund af en konkret vurdering af, hvad du magter og hvad du ikke magter. Giv en kort begrundelse for dit nej, men lad være med at undskylde eller diskutere det. Husk at du har sagt nej på baggrund af ønsket om at gøre tingene så godt som muligt, men også ud fra en ansvarlighed overfor dig selv, som skal forebygge stress. Derfor er der ingen grund til dårlig samvittighed. Du har ikke sagt nej for at skuffe andres forventninger, men fordi du ikke kan nå mere og er nødt til at passe på dig selv. 21 Personlige strategier mod stress

Personlige strategier mod stress. Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 PERSONLIGE STRATEGIER MOD STRESS

Personlige strategier mod stress. Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 PERSONLIGE STRATEGIER MOD STRESS Personlige strategier mod stress Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 PERSONLIGE STRATEGIER MOD STRESS Indhold 1. Stress og personlige strategier Oplæg 2. Vi oplever krav forskelligt Gruppearbejde

Læs mere

Personlige strategier mod stress

Personlige strategier mod stress TEMA Psykisk arbejdsmiljø Personlige strategier mod stress Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! Personlige strategier mod stress er det

Læs mere

Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 ANERKENDENDE APV

Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 ANERKENDENDE APV Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 ANERKENDENDE APV Indhold 1. Energi og stolthed i nutiden 2. Fremtiden 3. Præsentation af drømmene Fælles 4. Prioritering 5. Hvordan

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen. Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! DET GODE PERSONALEMØDE OG ARBEJDSPLADSKULTUREN

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen. Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! DET GODE PERSONALEMØDE OG ARBEJDSPLADSKULTUREN Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 DET GODE PERSONALEMØDE OG ARBEJDSPLADSKULTUREN Indhold 1. Det gode personalemøde 2. Kortlægning af arbejdspladskulturen

Læs mere

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV. VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone

Læs mere

Prioritering. Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! PRIORITERING

Prioritering. Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! PRIORITERING Prioritering Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 PRIORITERING Indhold 1. Program for processen Oplæg: Kan og skal - krav 2. Gruppearbejde 3. Fælles Grupper 4. Fælles Konsulent 5. Gruppearbejde

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Prioritering. Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Prioritering. Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Prioritering Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! Prioritering er det første værktøj i serien Vi finder os ikke

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Omgangstone og kollegialitet. Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 omgangstone og kollegialitet

Omgangstone og kollegialitet. Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 omgangstone og kollegialitet Omgangstone og kollegialitet Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 omgangstone og kollegialitet Indhold 1. Omgangstone og spilleregler for omgangstonen 2. Omsorg og kollegial støtte ved

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

Omgangstone og kollegialitet

Omgangstone og kollegialitet TEMA Psykisk arbejdsmiljø Omgangstone og kollegialitet Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Omgangstone og kollegialitet er det femte værktøj

Læs mere

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV. VI FOREBYGGER 9 og sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone

Læs mere

Kollegial feedback og supervision. Værktøj nr. 7 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 KOLLEGIAL FEEDBACK OG SUPERVISION

Kollegial feedback og supervision. Værktøj nr. 7 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 KOLLEGIAL FEEDBACK OG SUPERVISION Kollegial feedback og supervision Værktøj nr. 7 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 KOLLEGIAL FEEDBACK OG SUPERVISION Indhold 1. Oplæg: Supervision forebygger stress og udbrændthed 2. Øvelse: Den gode

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre hvis der er tid og overskud værktøj 2 1 Indhold 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Prioritering af tiden 4 Kerneydelserne og det ekstra 4 Kerneydelserne

Læs mere

VI FOREBYGGER SAMMEN STRESS. Anerkendende 10. 7Det gode personalemøde 5. 2 Kan og skal krav 8. 1Hvad er stress? 6.

VI FOREBYGGER SAMMEN STRESS. Anerkendende 10. 7Det gode personalemøde 5. 2 Kan og skal krav 8. 1Hvad er stress? 6. VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone

Læs mere

Introduktion. 8 procesværktøjer til en sundere arbejdsplads. 1 introduktion

Introduktion. 8 procesværktøjer til en sundere arbejdsplads. 1 introduktion Introduktion 8 procesværktøjer til en sundere arbejdsplads 1 introduktion 1. Introduktion til projektet Vi finder os ikke i stress! 2. Den værdsættende tilgang 3. Litteratur, links m.v. Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Vi finder os ikke i stress!

Vi finder os ikke i stress! psykisk arbejdsmiljø Vi finder os ikke i stress! Introduktion til otte forebyggende værktøjer Udgivet af Indhold Otte korte og koncentrerede forløb 3 Tag udgangspunkt i jeres ønsker og behov 4 Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

Stresspolitik. Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 STRESSPOLITIK

Stresspolitik. Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 STRESSPOLITIK Stresspolitik Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 STRESSPOLITIK Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3. 1455 København K. 2010. Redesign 2014 ISBN: 978-87-92364-81-4 Tekst: Arbejdspsykolog

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6

Læs mere

Kollegial feedback og supervision

Kollegial feedback og supervision TEMA Psykisk arbejdsmiljø Kollegial feedback og supervision Værktøj nr. 7 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 7 i serien Vi finder os ikke i stress! Kollegial feedback/supervision er det syvende

Læs mere

VI FOREBYGGER SAMMEN STRESS. Anerkendende 10. 7Det gode personalemøde 5. 2 Kan og skal krav 8. 1Hvad er stress? 6.

VI FOREBYGGER SAMMEN STRESS. Anerkendende 10. 7Det gode personalemøde 5. 2 Kan og skal krav 8. 1Hvad er stress? 6. VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone

Læs mere

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6 værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Hvordan passer vi bedre på os selv og hinanden? Fra viden til handling. V. Helle Niewald, Ergoterapeut, MeD Videncenter for Arbejdsmiljø

Hvordan passer vi bedre på os selv og hinanden? Fra viden til handling. V. Helle Niewald, Ergoterapeut, MeD Videncenter for Arbejdsmiljø Hvordan passer vi bedre på os selv og hinanden? Fra viden til handling V. Helle Niewald, Ergoterapeut, MeD Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Stresspolitik. Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Stresspolitik. Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Stresspolitik Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress! Stresspolitik er det ottende værktøj i serien Vi finder os

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV. VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone

Læs mere

Lederens arbejde med stress. Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress. Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress Indhold 1. Stress-samtaler 2. Stressforebyggende lederstil 3. Lederens egen stress Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Inspiration og metoder til et sundt arbejdsliv På www.etsundtarbejdsliv.dk finder du en vifte af værktøjer og metoder til at

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Værktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59

Værktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59 hvor vi lader op Værktøj 9 1 NY_9 tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59 Indhold 3 Introduktion 4 Oplæg til drøftelse af pausepraksis 5 Pausekultur som et godt værn mod stress 6 Instruktion til et lille pusterum

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6 Fortælledage 7 Kom rundt

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision værktøj 5 1 Indhold 3 Introduktion 3 Processen 3 Lav et oplæg til at indlede processen 4 Mening og

Læs mere

VI FOREBYGGER SAMMEN STRESS. Anerkendende 10. 7Det gode personalemøde 5. 2 Kan og skal krav 8. 1Hvad er stress? 6.

VI FOREBYGGER SAMMEN STRESS. Anerkendende 10. 7Det gode personalemøde 5. 2 Kan og skal krav 8. 1Hvad er stress? 6. VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone

Læs mere

Kom godt i gang med social kapital

Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Overvejelser og afklaringer inden I går i gang og undervejs i en indsats for at opbygge arbejdspladsens sociale kapital. Anvendelse

Læs mere

Lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress TEMA Psykisk arbejdsmiljø Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Lederens arbejde med stress er det fjerde værktøj

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening. September 2012.

Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening. September 2012. Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening September 2012 Maj 2012 Dagens program kl. 13.30-17.00 13:30: Åbning af workshop Introduktion

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Du skal vejlede og påvirke holdninger Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

De stressreducerende strategier

De stressreducerende strategier værktøj 8 De stressreducerende strategier - anbefalinger og øvelser til forebyggelse af stress værktøj 8 1 Indhold 3 Introduktion 3. Individuel øvelse 4. Fælles øvelse 5. De stressreducerende råd Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Observation af social kapital i en arbejdsgruppe

Observation af social kapital i en arbejdsgruppe Observation af social Observation af social Formålet: Formålet med observationen er, at den kan danne baggrund for en dialog i gruppen (et team, en arbejdsgruppe, en afdeling, en enhed eller anden afgrænset

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Prioritering af kerneopgaven. Værktøj TESTVERSION

Prioritering af kerneopgaven. Værktøj TESTVERSION Prioritering af kerneopgaven Værktøj TESTVERSION Forord Dette værktøj er under udvikling og dette er en testversion. Værktøjet er udviklet på baggrund af eksisterende værktøjer i Kom videre med social

Læs mere

Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress

Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress godkendt af MED-Hovedudvalget den 24. oktober 2012 Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress Denne vejledning er en

Læs mere

De stressreducerende strategier

De stressreducerende strategier TEMA Stress Værktøj 8 De stressreducerende strategier Anbefalinger og øvelser til forebyggelse af stress 1 Indhold Introduktion 1. Individuel øvelse 2. Fælles øvelse Hvis I arbejder med flere grupper De

Læs mere

Prioritering af kerneopgaven. Værktøj TESTVERSION

Prioritering af kerneopgaven. Værktøj TESTVERSION Prioritering af kerneopgaven Værktøj TESTVERSION Forord Dette værktøj er under udvikling og dette er en testversion. Værktøjet er udviklet på baggrund af eksisterende værktøjer i Kom videre med social

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Forflytningskultur. Værktøj til arbejdet med udvikling af forflytningspraksis

Forflytningskultur. Værktøj til arbejdet med udvikling af forflytningspraksis Forflytningskultur Værktøj til arbejdet med udvikling af forflytningspraksis INDHOLD Den gode forflytningspraksis 3 Forflytningsblomsten 4 Ny forflytningskultur - hvordan? 6 Den gode forflytning i praksis

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i psykiatrien TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.

Læs mere

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere 8 Vi forebygger stress sammen Vi forebygger stress sammen er en revideret og udvidet serie på 10 værktøjshæfter. Værktøjerne

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i ældreplejen TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.

Læs mere

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV. VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone

Læs mere

Nye ideer til mindre stress

Nye ideer til mindre stress TEMA Psykisk arbejdsmiljø Nye ideer til mindre stress Supplement til serien Vi finder os ikke i stress! Nye ideer til mindre stress Indhold: Del 1: Hjælp til en god proces side 4 Del 2: Korte øvelser side

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til den private praksis TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads 1 APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads Over 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne Opgørelse og vurdering af

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

Idéer til mindre stress. Supplement til serien Vi finder os ikke i stress! IDEER TIL MINDRE STRESS

Idéer til mindre stress. Supplement til serien Vi finder os ikke i stress! IDEER TIL MINDRE STRESS Idéer til mindre stress Supplement til serien Vi finder os ikke i stress! 1 IDEER TIL MINDRE STRESS Indhold DEL 1 Hjælp til en god proces 5 Dialog mellem lokale og centrale 8 Afklar behovet og muligheden

Læs mere

Italesætte social kapital med et filmklip

Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Formål: Gøre medarbejdere og ledere bekendte med begrebet social kapital og give en forståelse af det i deres kontekst.

Læs mere

VOLD en faglig udfordring

VOLD en faglig udfordring VOLD en faglig udfordring Til dig som er: ergoterapeutstuderende, fysioterapeutstuderende, pædagogstuderende, sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelev, social- og sundhedshjælperelev, lægestuderende

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Stresshåndtering på det personlige plan Øvelsen er delt i opgave A, opgave B og opgave C

Stresshåndtering på det personlige plan Øvelsen er delt i opgave A, opgave B og opgave C Stresshåndtering på det personlige plan Øvelsen er delt i opgave A, opgave B og opgave C Opgave A: Den personlige anti-stress plan 1. Start med at hele plenumgruppen er samlet. Kig på listen med input

Læs mere

Vejledning om arbejdsmiljø. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

Vejledning om arbejdsmiljø. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen Vejledning om arbejdsmiljø Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 1 VEJLEDNING OM ARBEJDSMILJØ INDHOLD Indledning 3 Når du er i skole,

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

VI FOREBYGGER SAMMEN STRESS. Anerkendende 10. 7Det gode personalemøde 5. 2 Kan og skal krav 8. 1Hvad er stress? 6.

VI FOREBYGGER SAMMEN STRESS. Anerkendende 10. 7Det gode personalemøde 5. 2 Kan og skal krav 8. 1Hvad er stress? 6. VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone

Læs mere

Få mere selvværd i livet

Få mere selvværd i livet En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

VI FOREBYGGER SAMMEN STRESS. Anerkendende 10. 7Det gode personalemøde 5. 2 Kan og skal krav 8. 1Hvad er stress? 6.

VI FOREBYGGER SAMMEN STRESS. Anerkendende 10. 7Det gode personalemøde 5. 2 Kan og skal krav 8. 1Hvad er stress? 6. VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm. Men er jeres arbejde også blevet

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i døgntilbud TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

METODE 1 RUNDEN RUNDT

METODE 1 RUNDEN RUNDT METODE RUNDEN RUNDT På et teammøde/personalemøde fortæller alle om følgende: En relation, jeg er lykkedes med i den forgangne uge/måned En opgave, der var svær Noget jeg ville ønske, at vi som arbejdsplads

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt KOMPETENCEUDVIKLING Kompetent -ganske enkelt Kompetenceudvikling handler om at gå fra at være kvalificeret til at blive kompetent Forord Er du nysgerrig efter at få ideer til, hvordan I på din arbejdsplads

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Kom godt i gang med social kapital

Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Overvejelser og afklaringer inden I går i gang og undervejs i en indsats for at opbygge arbejdspladsens sociale kapital. Anvendelse

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Kend din stress tæm din stress

Kend din stress tæm din stress TEMA Stress Værktøj 7 Kend din stress tæm din stress Om at se din stress udefra 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Individuel refleksion Fælles refleksion 4 Udgivet af Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle

Læs mere

Gode kollegiale samtaler

Gode kollegiale samtaler TEMA Stress Værktøj 4 Der støtter og udvikler 1 Indhold Introduktion Formålene med dette værktøj Før I går i gang Hvordan kommer I i gang Processen trin for trin Redskab 1: Tre typer af samtaler Tre typer

Læs mere