Personlige strategier mod stress. Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 Personlige strategier mod stress

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Personlige strategier mod stress. Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 Personlige strategier mod stress"

Transkript

1 Personlige strategier mod stress Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 Personlige strategier mod stress

2 Indhold 1. Stress og personlige strategier Oplæg 2. Vi oplever krav forskelligt Gruppearbejde 3. Tilbagemelding Plenum 4. Konfrontér problemet og prioriter Individuelt og i grupper 5. De mest effektive strategier til at mestre stress Plenum 6. Strategi-grupperne Gruppearbejde 7. Opsamling Plenum Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, København K Redesign 2014 ISBN: Tekst: Arbejdspsykolog Pia Ryom og journalist Søren Svith Revideret tekst og udgave: Psykolog Ditte Lindvig og Arbejdspsykolog Lise Keller Layout: Tegnestuen Trojka Collage: Periskop med fotos fra Creative Commons. Se fotografnavne på periskop.dk/collagefotos Evaluering: Søren Kristiansen og Anne-Kirstine Mølholt, Ålborg Universitet. Projektleder for Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed: Lise Keller. Styregruppen bag værktøjerne består af repræsentanter for Danske regioner, BUPL, Dadl, Danske Bioanalytikere, Dansk Sygeplejeråd, FOA Fag og Arbejde, KL, Socialpædagogerne og 3F. Værktøjerne er afprøvet og udviklet i samarbejde med 19 arbejdspladser. Læs mere om værktøjerne og få hjælp til at bruge dem på Læs mere om arbejdsmiljø på 2 Personlige strategier mod stress

3 Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! Personlige strategier mod stress er det andet værktøj i serien Vi finder os ikke i stress!. Serien består af 8 procesværktøjer, til at forebygge stress. Læs Vejledning til Vi finder os ikke i stress! før I går i gang med værktøjerne. Her finder I også en uddybende litteraturliste, hvis I ønsker at vide mere om emnet. Værktøjerne henvender sig både til ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter og til ansatte i arbejdsmiljøenheder, HR- og uddannelsesafdelinger. Arbejdspladserne kan bruge værktøjerne på egen hånd, men de kan også udføres i samarbejde med konsulenter fx en arbejdsmiljøkonsulent i kommunen eller i regionen. Værktøjerne er udviklet i 2007 af arbejdspsykolog Pia Ryom i samarbejde med 19 arbejdspladser på ældreområdet, sygehusområdet, handicapområdet og børne- og ungeområdet og revideret af Ditte Lindvig og Lise Keller i Få hjælp til værktøjerne på Her kan I blandt andet finde kataloget Ideer til mindre stress. Det giver inspiration til, hvordan I kan arbejde med værktøjerne på en måde, der passer til jer og en måde, der får jeres udviklingsog stressindsats til at slå rod. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Personlige strategier mod stress

4 Introduktion til værktøjet Dette værktøj sætter den enkelte i stand til at blive bedre til at håndtere stress. Det gøres ved, at alle vælger deres personlige strategi mod stress og arbejder videre med den. Selvom den enkelte er i fokus i dette værktøj, er processen bygget op, så kollegerne og lederen får en rolle i forhold til den enkeltes arbejde med at blive bedre til at mestre stress. Kort om processen Processen med dette værktøj varer ca. 3-4 timer men kan også kortes ned. Forløbet går ud på arbejde med den måde, vi opfatter krav på og at blive bedre til at tro på vores evne til at mestre situationen. Deltagerne skal hver især finde frem til en strategi, som de vil arbejde videre med, og de samles så i grupper efter hvilken strategi, de har valgt. 4 Personlige strategier mod stress

5 1 Program for processen Oplæg: Stress og personlige strategier samlet TIDSFORBRUG 3-4 timer Vejledning til konsulentgruppen Dette er tænkt som et oplæg, konsulentgruppen holder som introduktion til forløbet. Tidsforbrug max 15 minutter. Foredraget handler om hovedmodellen til forståelse af stress og mestring af stress. Det kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt at arbejde med den enkeltes egen opfattelse af krav, og med troen på, at vi selv kan mestre situationerne. Det er vigtigt, at I prøver at tilpasse det til jeres egen arbejdsplads fx ved at krydre det med egne eksempler. Lav det eventuelt til en PowerPoint eller overhead. Stress er en individuel oplevelse Stress er en oplevelse af, at der ikke er balance mellem de krav, der bliver stillet til os, og de ressourcer, vi har til rådighed. Det er vigtigt at forstå, at der er tale om en oplevelse. Vi bliver nemlig ikke alle stressede af det samme eller på samme måde. Hvor stressede vi bliver, afhænger af to forhold: 1. Hvordan vi som enkeltpersoner oplever kravenes størrelse. 2. Hvordan vi som enkeltpersoner vurderer vores egne ressourcer til at mestre kravene. Din evne til at mestre situationen Din evne til at tackle situationer med krav kaldes med et dansk ord for mestring. Ofte bruges også den engelske betegnelse coping, men i dette værktøj bruger vi den danske betegnelse. Tre former for stress Vi bliver dagligt udsat for krav, og de varierer i omfang og intensitet. Når vi bliver udsat for et krav, kan der komme tre ting ud af det: Positiv stress Neutral stress Negativ stress Det er vores vurdering af vores egne muligheder for at mestre situationen, der bestemmer hvilken af de tre typer stress, det ender med. 5 Personlige strategier mod stress

6 Oplæg: Stress og personlige strategier Positiv stress Der kan blive tale om positiv stress, hvis du vurderer kravene til at være høje og samtidig tror på, at du kan mestre situationen. I modsætning til den negative stress, kommer du nu i en positiv spiral, hvor du oplever at være effektiv, hurtigt opfattende og dygtig. Du oplever kravene som udfordrende og opgaverne som spændende og stimulerende. Derfor føler du, at du udvikler dig, og det fører til øget selvværd. Neutral stress Situationen fører til neutral stress, når du vurderer kravene til at være lave. Hvis der udelukkende er lave krav, kan der dog opstå negativ stress, fordi du bliver understimuleret. Det er typisk tilfældet, hvis du har meget viden og mange færdigheder, som ikke bliver brugt. Negativ stress Man taler om negativ stress, når du oplever kravene som høje og samtidig ikke har stor tiltro til dine egne evner til at mestre situationen. I den situation vil du opleve kravene uoverkommeligt høje. Måske vurderer du dine egne evner til at mestre situationen meget lavt, fordi du har samlet på fiaskoer i stedet for succeser eller fordi du på forhånd har meget lav tro på dig selv, og dine egne muligheder for at tackle situationen. Lazarus stress-model Stress-forskeren Richard Lazarus har lavet en model, som forklarer stress. Den nedenstående grafiske fremstilling er lavet af Pia Ryom frit efter Lazarus KRAV PERCEPTION AF KRAV TRO PÅ EGEN MESTRING STOR LILLE POSITIV STRESS NEGATIV STRESS 6 Personlige strategier mod stress

7 Oplæg: Stress og personlige strategier Modellen viser, at forudsætningen for at opleve stress er, at du oplever, at omgivelserne stiller krav til dig. Det gælder både den positive og den negative stress. Hvilken type stress, du oplever, afhænger af, hvordan du tolker kravene. Situationen fører til neutral stress, når du vurderer kravene til at være lave. Hvis du opfatter kravene som høje, kan situationen enten føre til negativ eller positiv stress. Den fører til negativ stress, hvis du samtidig har lille tiltro til dine egne evner til at mestre situationen. Den fører til positiv stress, hvis du har stor tiltro til dine egne evner til at mestre situationen. Vi opfatter krav forskelligt Vi oplever alle dagligt krav. Nogle krav oplever vi som meget store, og andre som meget små. At kunne ændre eller formindske kravene er en del af vores overordnede stress-strategi. To personer kan opleve de samme situationer meget forskelligt. Vi handler nemlig hver især ud fra vores personlige oplevelse og vurdering af den konkrete situation, og vurderingen er afhængig af vore tankemønstre, følsomhed og selvværd i den pågældende situation. Det kan være nødvendigt at arbejde med ændring af tankemønstre og/eller mindske følsomheden og arbejde med eget selvværd, for herved få ændret vurderingen af kravene. Vi har forskellige evner til at mestre stress Troen på egen mestring er central i udviklingen af stress. God mestring er karakteriseret ved, at du er bevidst om, at vi har et VALG i alle situationer. Der er også en forbindelse mellem selvværd og troen på egen mestring. At mestre stress betyder for det første at huske, at du har et valg og dermed ret og pligt til at sige nej, hvis kravene er for høje. For det andet skal du blive ved med at tro på din egen styrke. For det tredje har du ret og pligt til at bede om hjælp. Det sidste glemmer mange. I løbet af vores tilværelse skal vi forbedre vores evne til at mestre stress. Det kan vi blandt andet gøre ved at blive bedre til at planlægge og planlægge realistisk. Vi skal også lære at kommunikere bedre, og vi skal blive bedre til at opfylde vores mål med livet. Nogle bliver stressede, fordi de har mistet retningen med deres liv. De lader den ene dag gå efter den anden, og får derved en oplevelse af at være en mus i et hjul, der løber og løber og kommer ingen vegne. Hvis vi har et mål med livet, har vi en orientering og retning i livet, der sætter hverdagens krav i perspektiv. Strategier mod stress Ud fra modellen bliver det klart, at måden vi opfatter krav og troen på egen mestringsevne er afgørende i forhold til oplevelsen af stress. Det skal vi derfor arbejde videre med nu. Først med en indledende øvelse om gode måder at forholde sig til krav på og dernæst ved at alle vælger deres personlige strategi mod stress. 7 Personlige strategier mod stress

8 2 Vi oplever krav forskelligt Gruppearbejde TIDSFORBRUG 30 minutter Vejledning til konsulentgruppen Her er en kort introduktion til selve processen, som I kan give efter introforedraget og før det første gruppearbejde går i gang: Vi oplever krav forskelligt Vi oplever situationer forskelligt. Den ene person kan opleve, at en situation indeholder krav, som er belastende, mens den anden person kan opleve, at den samme situation tværtimod indeholder udviklende krav. Der er en række forhold, som har betydning for, hvordan vi oplever at en situation indeholder krav til os: Hvor optimistiske vi er i hvor høj grad vi har samlet på egne succeser og tror på dem. Hvor stor en tendens vi har til at blive bekymrede. Graden af perfektionisme. Graden af overansvarlighed. Evnen til at holde distance. Evnen til at sige nej. Det kan være svært at skelne mellem det, man tænker, og det man gør. Men det er vigtigt at skelne for at forstå, at det vi tænker, bestemmer hvilke muligheder, vi får for at handle. Del jer op i mindre grupper på tre, og interview hinanden på skift med følgende spørgsmål: Kan du komme i tanke om nogen situationer, hvor du har set lyst på krav til dig og ikke ladet dig overmande af negative forventninger til hvilke forfærdelige ting, der kan ske? Det kan fx være krav fra en pårørende eller en bruger. Hvad er det, du tænker i disse situationer, der virker positivt? Hvad er det, du konkret gør i disse situationer, der virker positivt? Brug 10 minutter til hvert interview. I skal bruge svarene fra de to sidste spørgsmål til kort fremlæggelse i plenum bagefter. Vejledning til konsulentgruppen Hvis det er svært at komme i gang, kan et hjælpespørgsmål være: Hvornår har du sidst i en situation fyldt med krav, formået at holde hovedet koldt, og bevare din positive indstilling Derefter kan der arbejdes videre med de næste spørgsmål. 8 Personlige strategier mod stress

9 3 Tilbagemelding Plenum TIDSFORBRUG 20 minutter Gruppe 1 starter med at skrive på en flip-over: Gode måder at handle på for at forblive positiv i en situation med krav. Gode måder at tænke på for at forblive positiv i en situation med krav. De næste grupper melder kun ind med nye handle- og tænkemåder, der ikke allerede er nævnt. Vejledning til konsulentgruppen Forsøg at hjælpe folk til at svare konkret og ikke for generelt. Hvis det bliver for generelt eller abstrakt kan I hjælpe deltagerne ved at spørge til særlige situationer, hvor det de taler om har gjort sig gældende 9 Personlige strategier mod stress

10 4 Individuelt og i grupper på to Konfrontér problemet og prioriter TIDSFORBRUG 40 minutter Tiden fordeles på 5 minutter til den individuelle del, samtale 15 minutter til hver, opsamling 5 minutter. Vejledning til konsulentgruppen Start med denne introduktion INTRODUKTION For at dæmpe stress-tilstanden varigt, er det vigtigt, at du bliver klogere på hovedårsagerne til stress. Ellers fortsætter stressen. Når du finder hovedårsagerne til stressen kan du blive nødt til at konfrontere din leder og dine kolleger eller bede nogen om hjælp. Og det kan betyde, at der er ting, du må tænke anderledes om. Øvelse Individuel del Sæt dig roligt ned og træk vejret dybt, så du er i ro. Tag et stykke papir og lav en liste over alle de forhold/ting/årsager i den nuværende situation, der stresser dig. Del forholdene i grupper, hvor rød er de forhold der stresser dig mest, gul de forhold der stresser noget og grøn de forhold der kun stresser lidt. Når du oplever stress, vil du ofte have en fornemmelse af forvirring, du er rodløs og fastlåst. Det gør det vanskeligere at analysere situationen, da stressen har nedsat din evne til mere kompliceret tænkning og kreativitet. Du kan bruge den følgende øvelse til at få kontrol og overblik over situationen (del instruktionen ud eller vis den på powerpoint). 10 Personlige strategier mod stress

11 Konfrontér problemet og prioriter Samtale to og to Tal med en kollega om, hvad du er god til i forhold til at mestre stress og skriv det ned. Tal derefter om, hvad der kendetegner forholdene i det røde felt: Er det typisk Skal-krav (Kerneydelsen) eller kan-krav (det ekstra) der kendetegner den røde stress. Mangler du viden? Hvilke løsningsmuligheder har du: Har du mulighed for at søge hjælp hos lederen, kollegerne eller folk udefra, fx en psykolog? Del løsningerne op i mindre opgaver Sæt en plan op for hvad du vil gøre med deadline for alle punkterne. Hvis din røde stress skyldes, de måder du opfatter kravene, har du brug for at opfatte dem på en anden måde og handle på en anden måde. Bliv inspireret af det, du skrev ned i starten af samtalen og det forrige gruppearbejde. Se på forholdene i det gule felt: Er det typisk Skal-krav (Kerneydelsen) eller kan-krav (det ekstra) der kendetegner den gule stress. Mulige løsningsmuligheder: Har du mulighed for at bede lederen om hjælp? Har du mulighed for at bede kollegerne om hjælp? Hvis din gule stress skyldes, de måder du opfatter kravene, har du brug for at opfatte dem på en anden måde og handle på en anden måde. Bliv inspireret af det, du skrev ned i starten af samtalen og i forrige gruppearbejde. Se på forholdene i det grønne felt: Er det typisk Skal-krav (Kerneydelsen) eller kan-krav (det ekstra) der kendetegner den grønne stress. Glæd dig over, at her er der noget, der er nemt at gå til. Løs disse opgaver ind imellem de øvrige 11 Personlige strategier mod stress

12 5 Plenum De mest effektive strategier til at mestre stress Introduktion For at kunne mestre stress er det godt at kunne anvende forskellige strategier, for på den måde er der større chance for at man kan håndtere forskellige stressende situationer. Nogle strategier har vist sig særligt virksomme i forhold til at opfatte krav på en hensigtsmæssig måde og mestre stress. Her er en liste over disse: Strategierne Vær mere optimistisk Vær mere ubekymret slip kontrollen Vær mindre perfektionistisk og overansvarlig Planlægning. Prioritering. Sig nej uden dårlige samvittighed. Sig pyt. Bed om hjælp. Sæt mål og prioriter dem. Brug din lyst som drivkraft i arbejdet. Dyrk motion. Vejledning til konsulentgruppen Disse strategier gennemgås i starten af næste øvelse, hvor alle skal vælge sig ind på den strategi, de selv vil få mest ud af at følge. Når deltagerne skal vælge den strategi de skal arbejde videre med, laver I et bord for hver strategi og beder grupperne om at samle sig her. På bordene lægger i en beskrivelse af hver strategi samt de spørgsmål, der skal interviewes ud fra I kan vælge at skære ned på antallet af strategier hvis I synes det bliver for mange eller hvis der ikke er nok deltagere til at alle strategier kan danne en gruppe. Alternativt kan alle vælge to strategier og så kan I køre forløbet igennem af to omgange. 12 Personlige strategier mod stress

13 6 Gruppearbejde Strategi-grupperne TIDSFORBRUG 1 time og 15 minutter Konsulentgruppens introduktion til hvad der skal ske: I skal nu diskutere erfaringer og interviewe hinanden og på den måde finde forslag til ændrede handle- og tankemønstre som kan modvirke stressen. I skal også finde et mantra som kan hjælpe jer til at holde fast i det I finder frem til. Alle grupperne arbejder efter samme fremgangsmåde. Programmet for denne øvelse er: 1. Gennemgang af strategier (ca. 10 min) 2. Alle vælger den strategi de vil arbejde videre med (ca. 5 min) 3. Gruppearbejde (ca. 60 min) Grupperne slutter af med at præsentere, den enkeltes projekt og den enkeltes hjemmearbejde i plenum (25 min). Gruppen: Vær mere optimistisk Gennemgang af strategien: Måden vi tænker på, bestemmer vores humør og måden vi handler på. Det er derfor vigtigt at tænke over, hvordan vi tænker. Den manglende optimisme kan udvikle sig når vi overgeneraliserer nogle få negative oplevelser til at gælde for mange af livets udfordringer. Det kan skyldes omstændigheder i vores liv, vaner og en deraf følgende tendens til at fokusere på det vanskelige, og det der går galt. Hvis vi overvejende forventer det værste, kommer vi nemt i en tilstand af negativ stress og indre spænding. Prøv bare at mærke forskellen på at sige Det går aldrig, sammenlignet med at sige Det skal nok gå. Forskningen viser, at vi kan træne os selv væk fra en pessimistisk tankegang over i en mere optimistisk. Vi kan lære at blive mere bevidste om at vælge at få det bedste ud af tingene og tænke positivt og konstruktivt. En positiv stil betyder, at du ser dårlige hændelser som konkrete begivenheder, du oftest kan gøre noget ved. En optimistisk stil vil medføre, at du aldrig opfatter forfærdelige ting som permanente og ude af kontrol. Du tager ansvar for dig selv og ved, at selvom der er visse ting, du ikke kan ændre, kan du altid ændre din opfattelse af dem. 13 Personlige strategier mod stress

14 Strategi-grupperne Gruppearbejde Sammen med en kollega interview hinanden om: Hvilke konsekvenser har det, når du ikke er positiv i en situation med krav? For dig og for andre? Prøv at huske sidste gang det lykkedes dig at huske de positive historier, selvom du følte dig presset? Hvad gjorde det muligt for dig at gøre? Hvad gjorde du, der virkede godt i denne situation? Hvordan kan du bruge de erfaringer fremover? Hvordan skal du tænke anderledes for at det kan lykkes dig at blive bedre til at bevare optimismen? Hvordan skal du handle anderledes for at det lykkes dig at blive bedre til at bevare optimismen? Mantra I de samme grupper på to arbejder I med at finde et mantra: Hvad skal jeg sige til mig selv i disse situationer for at holde fast i en positiv tænkning? Hjælp hinanden med at finde et mantra. Det er en lille kort sætning, du kan sige til dig selv, når du er ved at blive negativ og presset af krav. Et mantra er den modtanke, du kan bruge til at stoppe stress. Det du kan og skal træne at sige til dig selv, når du er på vej ud i det røde felt. Et eksempel på et mantra kunne være det går nok eller jeg tror på, det går. Prøv mindst tre forskellige af for at finde den der passer bedst til dig. Kriterierne er, at sætningen skal være kort og positiv. I skal alle finde et mantra til jer selv. Hvis du ikke kan finde det på stedet, skal du lave det til næste møde. Hvis du til dette møde stadig ikke har kunnet finde et mantra, må de øvrige kolleger hjælpe med at formulere et. Erfaring fra arbejdsplads På en arbejdsplads hvor de havde arbejdet med dette værktøj sagde en af medarbejderne efterfølgende: Selvom det er svært at tænke positivt, når der er travlt, så tror jeg at den positive tilgang gør, at det hele kommer til at glide lidt lettere. Og når man prøver at være positiv over for sine kolleger, så smitter det også af på dem, man er sammen med 14 Personlige strategier mod stress

15 Strategi-grupperne Gruppen: Vær mere ubekymret slip kontrollen At slippe kontrollen Gennemgang af strategien: Hvis vi i en kravsituation hurtigt siger til os selv: Jeg kan se, at det og det kan gå galt og viser vores bekymring, er det ofte en måde at prøve at få kontrol med situationen på. Vi ser tab af kontrol som tab af styrke. Men hvis vi virkelig tænker over det, kan vi måske se, at meget af det, vi bekymrer os om, er forhold ingen kan have fuld kontrol over. Hvis vi bekymrer os meget, er der så meget energi bundet i at opretholde kontrol, ofte over ting, som ikke kan kontrolleres, at det kan gå ud over vores psykiske sundhed. Det giver samtidig øget risiko for stress. Hvis vores hovedet er fyldt af alt det, der kan gå galt, er der heller ikke så meget plads til det, der kan gå godt. Gruppearbejde Sammen med en kollega interview hinanden om: Hvilke konsekvenser har det, når du bliver meget bekymret i en situation med krav? For dig og for andre? Prøv at huske sidste gang det lykkedes dig at holde bekymringerne på afstand og slippe kontrollen, selvom du følte dig presset? Hvad gjorde det muligt for dig at gøre? Hvad gjorde du, der virkede godt i situationen? Hvordan kan du bruge de erfaringer fremover? Hvordan skal du tænke anderledes for at det kan lykkes dig at blive bedre til at være ubekymret og slippe kontrollen? Hvordan skal du handle anderledes for at det lykkes dig at blive bedre til at være mere ubekymret? Når vi begynder at finde ud af, hvad vi kan have kontrol over, og hvad der er ukontrollerbart, begynder vi at have mere energi og der bliver mere plads til glæde i dagligdagen. Som udtrykt i disse ord: Gud give mig sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan og visdom til at se forskellen Reinhold Niebuhr 15 Personlige strategier mod stress

16 Strategi-grupperne Mantra I de samme grupper på to arbejder I med at finde et mantra: Hvad skal jeg sige til mig selv i disse situationer for at holde fast i at være ubekymret? Hjælp hinanden med at finde et mantra. Det er en lille kort sætning, du kan sige til dig selv, når du er ved at blive bekymret og presset af krav. Et mantra er den modtanke, du kan bruge til at stoppe stress. Det du kan og skal træne at sige til dig selv, når du er på vej ud i det røde felt. Et eksempel på et mantra kunne være jeg kan ikke bekymre mig til noget godt eller jeg tror på det går. Prøv mindst tre forskellige af for at finde den der passer bedst til dig. Kriterierne er at sætningen skal være kort og positiv. I skal alle finde et mantra til jer selv. Hvis du ikke kan finde det på stedet, skal du lave det til næste møde. Hvis du til dette møde stadig ikke har kunnet finde et mantra, må de øvrige kolleger hjælpe med at formulere et. 16 Personlige strategier mod stress

17 Strategi-grupperne Gruppen: Vær mindre perfektionistisk og overansvarlig At holde mere af sig selv Gennemgang af strategien: Som perfektionist føler du dig ofte usikker, især på om du er noget værd. I bund og grund tror du, at du udelukkende er værd at elske, hvis du er perfekt. Derfor bliver det meget vigtigt, at der ikke kan sættes en finger på ens arbejdet, og du bliver nødt til at kontrollere dit arbejde flere gange. Du vil ofte opleve, at det at bede om hjælp, betyder at der kan sættes en finger på dit arbejdet. Hvis du er overansvarlig, er det vigtigt for dig at få bekræftelse fra andre på at du udfører dit arbejde godt og har betydning. Det får du ved at tage meget ansvar og ordne meget for andre. Hvis andre spørger dig om, hvad du får ud af at være overansvarlig, vil det ofte være lige så svært for dig som for perfektionisten at besvare spørgsmålet uden at referere til omgivelserne. Gruppearbejde: Sammen med en kollega interview hinanden om: Hvilke konsekvenser har det, når du bliver meget perfektionistisk i en situation med krav? For dig og for andre? Prøv at huske sidste gang det lykkedes dig at holde perfektionismen på afstand, selvom du følte dig presset? Hvad gjorde det muligt for dig at gøre? Hvad gjorde du, der virkede godt i denne situation? Hvordan kan du bruge de erfaringer fremover? Hvordan skal du tænke anderledes for at det kan lykkes dig at blive bedre til at være mindre perfektionistisk? Hvordan skal du handle anderledes for at det lykkes dig at blive bedre til at være mindre perfektionistisk? Både perfektionisme og overansvarlighed er stress-fremkaldende, fordi du både direkte og indirekte gør kravene større til dig selv. For at komme væk fra perfektionismen og overansvarligheden er det vigtigt at arbejde med: 1. at lære at holde mere af sig selv 2. at tro på at det arbejde man udfører er godt nok uden nødvendigvis at behøve omgivelsernes tilkendegivelse af det. 17 Personlige strategier mod stress

18 Strategi-grupperne Mantra I de samme grupper på to arbejder I med at finde et mantra: Hvad skal jeg sige til mig selv i disse situationer for at holde fast i at være mindre perfektionistisk og overansvarlig? Hjælp hinanden med at finde et mantra. Det er en lille kort sætning, du kan sige til dig selv, når du er ved at blive perfektionistisk eller overansvarlig og presset af krav. Et mantra er den modtanke, du kan bruge til at stoppe stress. Det du kan og skal træne at sige til dig selv, når du er på vej ud i det røde felt. Et eksempel på et mantra kunne være 100% må være nok jeg plejer at yde 120% eller jeg tror på det går uden min indgriben. Prøv mindst tre forskellige af for at finde den der passer bedst til dig. Kriterierne er, at sætningen skal være kort og positiv. I skal alle finde et mantra til jer selv. Hvis du ikke kan finde det på stedet, skal du lave det til næste møde. Hvis du til dette møde stadig ikke har kunnet finde et mantra, må de øvrige kolleger hjælpe med at formulere et. 18 Personlige strategier mod stress

19 Strategi-grupperne Gruppen: Planlæg din tid Planlæg så du undgår at skulle lave alt i sidste øjeblik. Gennemgang af strategien Når vi er stressede, oplever vi ofte at have for lidt tid. Derfor er det meget vigtigt, hvordan vi planlægger vores tid. Ofte får mennesker med stress et urealistisk forhold til tiden. De begynder at operere med ønsketid. Ønsketid er, at du bilder dig selv ind, at opgaverne kan løses hurtigere end de reelt kan. En anden typisk handlemåde er, at du planlægger som om uforudsete opgaver eller hændelser er en undtagelse. Forskning viser, at uforudsete hændelser snarere er en regel end en undtagelse. Derfor er det vigtigt, at du planlægger, så der er luft til det uforudsete. Vigtige principper: Planlæg din tid realistisk hav tidsbuffer til forsinkelser og uventede hændelser. Gør en ting ad gangen. Sørg for tid til afslapning. Når din planlægning ikke holder: Spørg dig selv, om den var realistisk. Gruppearbejde: Sammen med en kollega interview hinanden om: Hvad tror du står i vejen for at du får planlagt din tid? Hvilke konsekvenser har det, når du ikke får planlagt din tid? For dig og for andre? Prøv at huske sidste gang det lykkedes dig at få planlagt din tid. Hvad gjorde det muligt for dig? Hvad gjorde du der virkede godt i denne situation? Hvordan kan du bruge disse erfaringer fremover? Hvilke af de overordnede principper for god planlægning skal du bruge mere? Hvordan skal du tænke anderledes, for at dette kan lykkes? Hvordan skal du handle anderledes, for at det kan lykkes? Mantra Gå herefter over til at finde et mantra. Find et mantra/en lille kort sætning, der kan hjælpe dig, når du bliver overmandet af negative tanker om dine egne evner og muligheder for at planlægge din tid. Vi ved, at når vi bliver grebet af stress, gribes vi også nemt af negativ tænkning. Derfor er det vigtigt at have en positiv mod-tanke for at kunne stoppe den negative tænkning, der medfører at stress og oplevet pres øges. Det skal være en sætning, der virker, når du tænker tanker som ja så holdt min planlægning ikke igen eller det er totalt umuligt at planlægge i det her job. 19 Personlige strategier mod stress

20 Strategi-grupperne Gruppen: Prioriter i opgaverne Gennemgang af strategien I en hverdag med mange opgaver er det vigtigt at kunne planlægge og prioriterer de vigtigste opgaver først. Mange er ikke helt bevidste om, hvad det er for nogle kriterier, de prioriterer efter. Ofte er det forventninger fra andre, ofte er det tilfældigt, og ofte er det nøden der lærer nøgen kvinde at spinde. De gode prioriteringskriterier kan hjælpes på vej af en større klarhed over hvilke opgaver, der knytter sig direkte til ens kerneydelse og som derfor er de opgaver der skal prioriteres højest. (Hvis I har arbejdet med værktøj 1 om prioritering kan I bygge videre på jeres viden fra opdelingen i skal-opgaver og kan-opgaver. ). Mantra Gå herefter over til at finde et mantra. Find et mantra/ en lille kort sætning, der kan hjælpe dig, når du bliver overmandet af negative tanker om dine egne evner og muligheder for at prioritere. Vi ved, at når vi bliver grebet af stress, gribes vi også nemt af negativ tænkning. Derfor er det vigtigt at have en positiv mod-tanke for at kunne stoppe den negative tænkning, der medfører at stress og oplevet pres øges. Det skal være en sætning, der kan virke, når du tænker tanker som ja jeg når aldrig det vigtige eller det er totalt umuligt at prioritere i det her job. Gruppearbejde Sammen med en kollega interview hinanden om: Hvad tror du står i vejen for at du får prioriteret ordentligt i dine opgaver? Hvilke konsekvenser har det, når du ikke får prioriteret i opgaverne? For dig og for andre? Prøv at huske sidste gang det lykkedes dig at prioritere. Hvad gjorde det muligt for dig? Hvad gjorde du der virkede godt i denne situation? Hvordan kan du bruge disse erfaringer fremover? Hvilke af de overordnede principper for god prioritering skal du bruge mere? Hvordan skal du tænke anderledes, for at dette kan lykkes? Hvordan skal du handle anderledes, for at det kan lykkes? 20 Personlige strategier mod stress

21 Strategi-grupperne Gruppen: Sig nej med god samvittighed Gennemgang af strategien Problemet med at sige nej kan være, at man synes det er en uvenlig ting at gøre over for andre, men nogle gange er det nødvendigt at sige nej, for vi kan ikke magte det hele. Ofte kan vi ændre på en potentielt stressende situation ved at vurdere vores egen kapacitet realistisk og sige nej, på de rette tidspunkter. Det kan I gøre ved at skelne klarere mellem skalopgaver (som knytter sig til kerneydelsen) og kan-opgaver (se værktøj 1 Prioritering hvor denne skelnen gennemgås nøjere). I din fremtidige prioritering må du bruge skal-kravene som kompas og have det godt med i en periode ikke at kunne nå alle kan-kravene. Gruppearbejde Sammen med en kollega interview hinanden om: Hvad tror du står i vejen for at du får sagt nej? Hvilke konsekvenser har det, når du ikke får sagt nej, når grænsen er nået? For dig og for andre? Prøv at huske sidste gang det lykkedes dig at sige nej. Hvad gjorde det muligt for dig? Hvad gjorde du der virkede godt i denne situation? Hvordan kan du bruge disse erfaringer fremover? Hvordan skal du tænke anderledes, for at dette kan lykkes? Hvordan skal du handle anderledes, for at det kan lykkes? Det kræver, at du kan sige nej men et nej, bliver kun godt, hvis du giver det uden dårlig samvittighed. Derfor er det vigtigt, du lærer, at der er nogle opgaver og krav, det er okay at sige nej til. Vigtige principper Hold dig til, at du har lavet en vurdering af, hvad du kan klare, og dit nej er et udtryk for at grænsen er nået. Hold fast i dit nej, hvis det er lavet på baggrund af en konkret vurdering af, hvad du magter og hvad du ikke magter. Giv en kort begrundelse for dit nej, men lad være med at undskylde eller diskutere det. Husk at du har sagt nej på baggrund af ønsket om at gøre tingene så godt som muligt, men også ud fra en ansvarlighed overfor dig selv, som skal forebygge stress. Derfor er der ingen grund til dårlig samvittighed. Du har ikke sagt nej for at skuffe andres forventninger, men fordi du ikke kan nå mere og er nødt til at passe på dig selv. 21 Personlige strategier mod stress

Personlige strategier mod stress

Personlige strategier mod stress TEMA Psykisk arbejdsmiljø Personlige strategier mod stress Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! Personlige strategier mod stress er det

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Omgangstone og kollegialitet

Omgangstone og kollegialitet TEMA Psykisk arbejdsmiljø Omgangstone og kollegialitet Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Omgangstone og kollegialitet er det femte værktøj

Læs mere

Kollegial feedback og supervision

Kollegial feedback og supervision TEMA Psykisk arbejdsmiljø Kollegial feedback og supervision Værktøj nr. 7 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 7 i serien Vi finder os ikke i stress! Kollegial feedback/supervision er det syvende

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Lederens arbejde med stress. Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress. Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress Indhold 1. Stress-samtaler 2. Stressforebyggende lederstil 3. Lederens egen stress Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress TEMA Psykisk arbejdsmiljø Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Lederens arbejde med stress er det fjerde værktøj

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i psykiatrien TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Prioritering af kerneopgaven. Værktøj TESTVERSION

Prioritering af kerneopgaven. Værktøj TESTVERSION Prioritering af kerneopgaven Værktøj TESTVERSION Forord Dette værktøj er under udvikling og dette er en testversion. Værktøjet er udviklet på baggrund af eksisterende værktøjer i Kom videre med social

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress

Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress godkendt af MED-Hovedudvalget den 24. oktober 2012 Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress Denne vejledning er en

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen TEMA Unges arbejde 1 Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 2 Vi har skrevet denne vejledning til dig for at gøre opmærksom på, hvor

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress TEMA Stress Værktøj 10 Lederens arbejde med stress Samtaler med en medarbejder, der er stresset 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Hvordan forholder du dig til en medarbejder, der kan være

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Lad dog barnet! Når pædagogik og ergonomi går hånd i hånd.

Lad dog barnet! Når pædagogik og ergonomi går hånd i hånd. Lad dog barnet! Når pædagogik og ergonomi går hånd i hånd. Udgivet af: Indhold God pædagogik gør mindre ondt Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Studiestræde 3, 2. sal 1455 København K Oktober 2007

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007 Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance Balance hvorfor og hvordan? Om du oplever balance og sammenhæng i din tilværelse arbejdstiden, så den sikrer den nødvendige bemanding på har stor betydning

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Gode ledere har et godt arbejdsmiljø

Gode ledere har et godt arbejdsmiljø Gode ledere har et godt arbejdsmiljø Introduktion til fire værktøjshæfter om større trivsel og arbejdsglæde for ledere Værktøj for ledere 1 Projekt Hjælp til selvhjælp Dette hæfte er et led i projektet

Læs mere

Trivsel i liv og arbejde

Trivsel i liv og arbejde Ta et kort og få gang i dialogen Trivsel i liv og arbejde perspektiver på den sunde arbejdsplads Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 3. 1455 København K. Januar 2014 ISBN: EAN 978-87-90998-78-3 2

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Gode kollegiale samtaler

Gode kollegiale samtaler TEMA Stress Værktøj 4 Der støtter og udvikler 1 Indhold Introduktion Formålene med dette værktøj Før I går i gang Hvordan kommer I i gang Processen trin for trin Redskab 1: Tre typer af samtaler Tre typer

Læs mere

Møder der skaber mere klarhed

Møder der skaber mere klarhed værktøj 3 Møder der skaber mere klarhed - at arbejde med vores møder værktøj 3 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 5 Arbejdsgruppens forberedelse 6 Processen trin for trin 9 Redskab 1:

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Natarbejde. hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? TID-skrift nr. 2, juni 2007

Natarbejde. hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? TID-skrift nr. 2, juni 2007 Natarbejde hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? Fokus på natarbejde hvorfor nu det? Arbejder du om natten fast eller på skiftende vagter? Så En rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler gør

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Møder der skaber mere klarhed

Møder der skaber mere klarhed TEMA Stress Værktøj 3 Møder der skaber mere klarhed At arbejde med vores møder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin Redskab 1: Det gode

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Personlig vækst og gennemslagskraft

Personlig vækst og gennemslagskraft Personlig vækst og gennemslagskraft Personlig vækst og gennemslagskraft Styrk dit mentale overskud, og giv din kommunikation ny kraft Hold hovedet koldt, og bevar overblikket Kan du gå i sort, når det

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Intro til værktøjer

Psykisk arbejdsmiljø. Intro til værktøjer Psykisk arbejdsmiljø Intro til værktøjer Indholdsfortegnelse Et sundt arbejdsliv Værktøjer til mindre stress..................................... side 4 Lederens psykiske arbejdsmiljø................................

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Tids- og projekt styring er mere end planlægning af din tid Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Skabe overblik Have lyst (U)realistisk

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen.

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Hold mobning udenfor Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Viden, værktøje r og gode eksempl er forebygmobning.dk Mobning har konsekvenser for hele arbejdspladsen

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Personlig energi og engagement

Personlig energi og engagement Personlig energi og engagement Hvordan du kan udvide din kapacitet og styre din energi som chauffør i dit eget liv Den offentlige sektor 3.0. laboratorium den 31. marts 2014 Det personlige energisystem

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Det gode arbejde rummer indflydelse og udviklingsmuligheder og en tilpas mængde krav og udfordringer. Indflydelse handler både om at være med til at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet

Læs mere

Arbejdsark alkohol og stoffer

Arbejdsark alkohol og stoffer 1 Vibeke Zoffmann 04-01-2007 Arbejdsark alkohol og stoffer 2 Vibeke Zoffmann Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 04-01-2007 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

status Lever du livet eller lever livet dig?

status Lever du livet eller lever livet dig? Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de

Læs mere

Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien - fælles

Læs mere