Til borgmesteren og kommunalbestyrelsen

Transkript

1 Til borgmesteren og kommunalbestyrelsen Dato: 11. august 2016 KL har i maj/juni 2016 gennemført den femte undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger om omstillingen til en ny skole og opfølgning på folkeskolereformen. Alle 98 kommuner har besvaret undersøgelsen, som har følgende temaer: Udvikling af en varieret og motiverende skoledag Digital understøttelse af arbejdet med læring Undervisning af nytilkomne børn og unge med flygtningebaggrund Den lokale dialog med DLF og dialogen mellem ledere og lærere. Sags ID: SAG Dok. ID: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 2./. KL s nyhed om undersøgelsen samt resultaterne er vedhæftet som bilag til dette brev. To overordnede resultater skal særligt fremhæves: 1. Alle forvaltninger oplever, at det går godt eller nogenlunde godt med at udvikle en motiverende, varieret og digitalt understøttet skoledag. Der er dog fortsat en række udfordringer, som kommuner og skoler skal arbejde med. 2. Forvaltningerne faciliterer i høj grad udvikling af indsatser på tværs af alle kommunens skoler. Samtidig deltager mange kommuner i tværkommunale samarbejder om omstilling af skolen, hvor man deler viden og erfaringer og sammen udvikler nye nødvendige kompetencer. Undersøgelsen viser bl.a., at samarbejdet om åben skole generelt er i god udvikling, men at der er store forskelle i samarbejdet med de forskellige aktører. Samarbejdet fungerer bedst i forhold til ungdomsskoler og musikskoler og mindre godt i forhold til fx virksomheder og foreninger. Undersøgelsen viser også, at 62 kommuner arbejder med at nytænke den grundlæggende struktur i skoledagen og at kommunerne har markant fokus på at bringe pædagogernes kompetencer i spil i skoledagen. I 86 kommuner indgår pædagogerne således i kompetenceudviklingsforløb, der kvalificerer dem til at indgå i skolens læringsforløb. Endelig viser undersøgelsen, at langt de fleste kommuner er i hyppig dialog med den lokale lærerkreds og vurderer, at dialogen er både konstruktiv og i positiv udvikling. I den nærmeste tid vil KL s politiske organer forholde sig til den store viden om kommunernes indsatser, der fremgår af undersøgelsens resultater og tage stilling til, hvordan KL følger op i den fortsatte understøttelse

2 af kommunerne og i interessevaretagelsen over for regeringen og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. I mellemtiden håber vi, at I selv vil bruge resultaterne i jeres fortsatte omstilling af folkeskolen. Dato: 11. august 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: Med venlig hilsen Martin Damm Kristian Wendelboe Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 2

3 NOTAT Nyhed til kl.dk den 11. august om forvaltningsundersøgelsen august 2016 God fremdrift i kommunernes arbejde med at omstille folkeskolen Samtlige kommuner oplever fremgang i arbejdet med at udvikle en motiverende og varieret skoledag. Det viser en ny undersøgelse fra KL blandt alle landets skoleforvaltninger. Dato: 10. august 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: AAU@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 2 Mens folkeskoler landet over netop har slået dørene op til tredje skoleår med folkeskolereformen, er der fortsat fuld gang i arbejdet med at gøre reformens indhold til virkelighed ude i klasselokalerne. Det viser en ny undersøgelse fra KL, hvor samtlige kommuner svarer, at det går godt eller nogenlunde godt med at udvikle en motiverende og varieret skoledag. Derudover svarer 62 kommuner, at de arbejder med at tænke skoledagen på helt nye måder. Der er rigtig god energi i, at så mange kommuner vælger at benytte reformen til at tænke nyt og omstille skolernes arbejde, så skoledagen bliver mere motiverende for eleverne, frem for at lægge reformens elementer oveni det, de hidtil har gjort. Undersøgelsens resultater bekræfter det indtryk, jeg har fået på mine egne skolebesøg og i vores dialog med kommunerne, at folkeskolereformens mål og indsatser for alvor er ved at slå rod, siger Anna Mee Allerslev, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg. Fokus på samarbejdet med virksomheder Også samarbejdet om åben skole er i god udvikling, selvom undersøgelsen viser, at der stadig er udfordringer med at få skabt et godt samarbejde med nogle af de nye aktører i skolen. Det er positivt, at kommunerne generelt vurderer, at samarbejdet om den åbne skole i dag fungerer betydeligt bedre, end for et år siden. Dengang vurderede 26 kommuner, at indsatsen var i god udvikling. I dag er det 51. Når vi kigger lidt nærmere på resultaterne, bliver det tydeligt, at samarbejdet med ungdomsskoler og musikskoler går betydelig bedre end samarbejdet med fx virksomheder og foreninger. Derfor vil vi fra KL s side have særligt fokus på at understøtte dialogen og samarbejdet med netop de eksterne aktører - og selvfølgelig også på at få de sidste skoler med, siger Anna Mee Allerslev. Flere kommuner efteruddanner pædagogerne Undersøgelsen, som er den femte af slagsen, KL har gennemført siden reformens start, viser desuden, at kommunerne har stor fokus på at bringe pædagogernes faglighed og kompetencer i spil i skoledagen. I 86 kommuner har man valgt at lade pædagogerne indgå i kompetenceudviklingsforløb, så

4 NOTAT de bliver bedre kvalificeret til at løfte opgaver i skolens læringsforløb. Derudover svarer forvaltningerne, at de i høj grad faciliterer udvikling af indsatser på tværs af alle kommunens skoler. Det gælder fx i forhold til arbejdet med at implementere digitale læringsplatforme, der skal understøtte arbejdet med elevernes læring. Også kommunikationen med forældrene ift arbejdet med reformen ligger højt på dagsordenen i landets kommuner. 54 kommuner vurderer i KL s undersøgelse, at indsatsen er i god udvikling, mens 42 kommuner svarer, at den er i nogenlunde god udvikling. Dato: 10. august 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: AAU@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 2 Hvis forældrene er positive og engagerede i deres børns skolegang og læring, så smitter det af på børnenes trivsel og lyst til at gå i skole. Derfor er det alfa og omega, at både skoleledelsen og medarbejderne formår at inddrage og informere forældrene om, hvordan der arbejdes med fx den åbne skole, motion og bevægelse og faglig fordybelse, siger Anna Mee Allerslev. Fakta om undersøgelsen KL har i maj/juni 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger om omstillingen til en ny skole. Alle 98 kommuner har svaret. Temaerne for undersøgelsen er: Udvikling af en varieret og motiverende skoledag Digital understøttelse af arbejdet med læring Undervisning af nytilkomne børn og unge med flygtningebaggrund Den lokale dialog med DLF og dialogen mellem ledere og lærere.

5 OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

6 OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført maj-juni 2016 Alle 98 kommuner har besvaret Temaer for undersøgelsen: Udvikling af en varieret og motiverende skoledag Digital understøttelse af arbejdet med læring Undervisning af nytilkomne børn og unge med flygtningebaggrund Den lokale dialog med DLF og dialogen mellem ledere og lærere

7 OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 HOVEDRESULTATER

8 UDVIKLING AF EN MOTIVERENDE OG VARIERET SKOLEDAG HOVEDRESULTATER Udvikling af en motiverende og varieret skoledag l Alle kommuner oplever at være i god eller nogenlunde god udvikling med at udvikle en motiverende og varieret skoledag: 45 kommuner oplever, at arbejdet er i god udvikling med overkommelige udfordringer 53 kommuner oplever, at arbejdet er i nogenlunde god udvikling, dog med væsentlige udfordringer Ingen af de 98 kommuner oplever, at arbejdet er i mindre god udvikling. Kommunerne arbejder på forskellige måder med at udvikle skoledagen: I langt størstedelen af kommunerne (84) faciliterer forvaltningen drøftelser på tværs af kommunens skoler om opgaven Mange kommuner (71) har fokus på at inddrage digitale læremidler og/eller læringsplatformen i arbejdet 62 kommuner arbejder med at nytænke den grundlæggende struktur i skoledagen.

9 UDVIKLING AF EN MOTIVERENDE OG VARIERET SKOLEDAG HOVEDRESULTATER Udvikling af en motiverende og varieret skoledag ll Kommunerne er meget optaget af at bringe pædagogernes kompetencer i spil i skoledagen: I 86 kommuner indgår pædagogerne i kompetenceudviklingsforløb, der kvalificerer dem til at indgå i skolens læringsforløb I 58 kommuner faciliterer forvaltningen drøftelser om opgaven på tværs af skolerne I 72 kommuner tilrettelægger skolerne selv arbejdet med at bringe pædagogernes arbejde i spil. Samarbejdet om åben skole er generelt i god udvikling, men der er forskelle i samarbejdet med de forskellige aktører: 51 kommuner vurderer, at samarbejdet om åben skole med eksterne aktører generelt er i god udvikling med overkommelige udfordringer og 42 kommuner svarer, at udviklingen er nogenlunde god, dog med væsentlige udfordringer. 5 kommuner svarer, at udviklingen er mindre god med grundlæggende udfordringer. Samarbejdet fungerer bedst i forhold til ungdomsskoler, musikskoler og kulturinstitutioner og mindre godt i forhold til virksomheder, foreninger og øvrige aktører. I langt de fleste kommuner er samarbejdet med ungdomsskoler, musikskoler og kulturinstitutioner i høj grad eller i nogen grad en integreret del af skolernes og elevernes hverdag. Det er i mindre omfang tilfældet for samarbejdet med bl.a. virksomheder.

10 UDVIKLING AF EN VARIERET OG MOTIVERENDE SKOLEDAG HOVEDRESULTATER Udvikling af en motiverende og varieret skoledag lll Kommunikation til forældrene om skolernes arbejde med at skabe læring og trivsel er i god udvikling 54 kommuner oplever, at opgaven med at kommunikere til forældrene om skolernes arbejde med at skabe læring og trivsel er i god udvikling. 42 kommuner svarer, at det er i nogenlunde god udvikling. Kun to kommuner oplever, at arbejdet er i mindre god udvikling. I størstedelen af kommunerne er det især skolernes ledelser, skolebestyrelserne og medarbejderne, der kommunikerer til forældrene. 21 kommuner har en fælles fortælling om læring og trivsel i såvel skole som dagtilbud, som kommunikeres til forældrene. 52 kommuner har skoler, hvor man har konverteret understøttende undervisning til fagopdelt undervisning med flere voksne i klassen Typisk har kommunalbestyrelsen delegeret beslutningskompetencen til at konvertere understøttende undervisning til et fagudvalg eller til skolelederen og skolebestyrelsen på den berørte skole.

11 DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF ARBEJDET MED LÆRING HOVEDRESULTATER Digital understøttelse af arbejdet med læring Størstedelen af kommunerne oplever at arbejdet med digital understøttelse af elevernes læring er i god udvikling (62) eller i nogenlunde god udvikling (32) I en stor del af kommunerne (83) faciliterer forvaltningen drøftelser på tværs af skolerne om opgaven med at udvikle it-understøttede læreprocesser, der tager afsæt i tydelige mål, evaluering og feedback. 66 kommuner deltager i eller arrangerer selv udviklingsprojekter om indhold og tilrettelæggelse af opgaven. I 61 kommuner udveksler skolerne af egen drift viden, erfaringer og ideer om opgaven Kommunernes hovedfokus med hensyn til læringsplatforme er, at de skal understøtte en læringsmålstyret læreproces samt nye arbejds- og samarbejdsformer for det pædagogiske personale I 79 kommuner faciliterer forvaltningen deling af viden, ideer og erfaringer om processen med at implementere læringsplatforme på tværs af skolerne. 73 kommuner har igangsat konkrete udviklingsaktiviteter om indhold og tilrettelæggelse af implementeringsprocessen. Langt de fleste kommuner har eller forventer at få retningslinjer for, hvordan det pædagogiske personale inddrager de digitale muligheder i deres samarbejde om elevernes læring.

12 UNDERVISNING AF NYTILKOMNE BØRN OG UNGE MED FLYGTNINGEBAGGRUND HOVEDRESULTATER Undervisning af nytilkomne børn og unge med flygtningebaggrund 92 ud af de 98 kommuner modtager børn og unge med flygtningebaggrund i Et væsentligt antal kommuner (39) vurderer at være i nogenlunde god udvikling, dog med væsentlige udfordringer, med arbejdet med at organisere og tilrettelægge læring for flygtningebørn. 50 kommuner vurderer at være i god udvikling med opgaven. I forhold til at sikre en god og hurtig integration i almenområdet har 75 kommuner gode erfaringer med undervisning i modtagelsesklasser/på modtagehold. 53 kommuner har gode erfaringer med undervisning i en almenklasse suppleret med undervisning i dansk som andetsprog på modtagehold eller som enkeltmandsundervisning. Mange kommuner (52) vurderer, at de er i god udvikling i forhold til samarbejde med eksterne aktører, foreningsliv m.fl. om læring og trivsel for børn med flygtningebaggrund. Det tværprofessionelle samarbejde med social- og sundhedsområdet, PPR m.fl. vurderes positivt i 44 kommuner. Omvendt vurderer relativt få kommuner (24) at være i god udvikling med den ledelsesmæssige prioritering på skolerne af opgaven med børn med flygtningebaggrund, og med at have fokus på progression i læring for denne gruppe børn (20).

13 HOVEDRESULTATER DEN LOKALE DIALOG MED DLF Den lokale dialog med DLF Langt de fleste kommuner har en hyppig dialog med de lokale lærerkredse: Over halvdelen (50 kommuner) er i dialog hver 14. dag eller oftere, mens mere end en tredjedel (32 kommuner) er i dialog en gang om måneden. Dialogen handler typisk om arbejdstid, nye måder at arbejde og samarbejde på i skolen samt kompetenceudvikling. 62 kommunerne vurderer, at dialogen med den lokale lærerkreds i høj grad er konstruktiv, mens 32 kommuner vurderer dialogen som i nogen grad konstruktiv. Kun 4 kommuner vurderer, at dialogen i mindre grad er konstruktiv. 51 kommuner svarer, at dialogen har udviklet sig positivt siden reformernes implementering den 1. august 2014 og 39 kommuner svarer i nogen grad. Kun 8 kommuner siger i mindre grad.

14 HOVEDRESULTATER DIALOGEN MELLEM LEDERE OG LÆRERE Dialogen mellem ledere og lærere Dialogen mellem ledere og lærere er konstruktiv og udvikler sig i positiv retning Størstedelen (80 kommuner) vurderer, at dialogen mellem ledere og lærere i høj grad er konstruktiv og 18 kommuner svarer i nogen grad. Ingen kommuner vurderer, at dialogen i mindre grad er konstruktiv. 94 kommuner vurderer, at denne dialog i høj grad eller i nogen grad har udviklet sig positivt siden reformernes implementering den 1. august Dialogen mellem ledere og lærere handler typisk om arbejdstid, kompetenceudvikling og tilrettelæggelse af en motiverende og varieret skoledag.

15 HOVEDRESULTATER FIGURER FRA UNDERSØGELSEN

16 Resultater fra spørgeskemaet HOVEDRESULTATER På de følgende sider vises fordelingerne på alle spørgsmålene fra spørgeskemaet Fordelingerne viser antallet af kommuner, der har valgt den pågældende svarkategori

17 UDVIKLING AF EN VARIERET OG MOTIVERENDE SKOLEDAG 1/ UDVIKLING AF EN VARIERET OG MOTIVERENDE SKOLEDAG

18 UDVIKLING AF EN VARIERET OG MOTIVERENDE SKOLEDAG

19 UDVIKLING AF EN VARIERET OG MOTIVERENDE SKOLEDAG

20 UDVIKLING AF EN VARIERET OG MOTIVERENDE SKOLEDAG

21 UDVIKLING AF EN VARIERET OG MOTIVERENDE SKOLEDAG

22 UDVIKLING AF EN VARIERET OG MOTIVERENDE SKOLEDAG

23 UDVIKLING AF EN VARIERET OG MOTIVERENDE SKOLEDAG

24 UDVIKLING AF EN VARIERET OG MOTIVERENDE SKOLEDAG

25 UDVIKLING AF EN VARIERET OG MOTIVERENDE SKOLEDAG

26 UDVIKLING AF EN VARIERET OG MOTIVERENDE SKOLEDAG

27 UDVIKLING AF EN VARIERET OG MOTIVERENDE SKOLEDAG

28 DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF ARBEJDET MED LÆRING 2/ DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF ARBEJDET MED LÆRING

29 DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF ARBEJDET MED LÆRING

30 DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF ARBEJDET MED LÆRING

31 DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF ARBEJDET MED LÆRING

32 DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF ARBEJDET MED LÆRING

33 DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF ARBEJDET MED LÆRING

34 UNDERVISNING AF NYTILKOMNE BØRN OG UNGE MED FLYGTNINGEBAGGRUND 3/ UNDERVISNING AF NYTILKOMNE BØRN OG UNGE MED FLYGTNINGEBAGGRUND

35 UNDERVISNING AF NYTILKOMNE BØRN OG UNGE MED FLYGTNINGEBAGGRUND

36 UNDERVISNING AF NYTILKOMNE BØRN OG UNGE MED FLYGTNINGEBAGGRUND

37 UNDERVISNING AF NYTILKOMNE BØRN OG UNGE MED FLYGTNINGEBAGGRUND

38 UNDERVISNING AF NYTILKOMNE BØRN OG UNGE MED FLYGTNINGEBAGGRUND

39 DEN LOKALE DIALOG 4/ DEN LOKALE DIALOG MED DLF OG DIALOGEN MELLEM LEDERE OG LÆRERE

40 DEN LOKALE DIALOG

41 DEN LOKALE DIALOG

42 DEN LOKALE DIALOG

43 DEN LOKALE DIALOG

44 DEN LOKALE DIALOG

45 DEN LOKALE DIALOG

46 DEN LOKALE DIALOG

47 DEN LOKALE DIALOG

48 Side 1 af Z5SM-5YKV-9PZJ Z5SM-5YKV-9PZJ Spørgeskema om omstillingen til en ny skole forår 2016 For faglige spørgsmål til spørgeskemaets indhold rettes henvendelse til Anette Aunbirk (aau@kl.dk, ) For teknisk support rettes henvendelse til ( ) Kommunenavn: Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholms Kommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Favrskov Kommune Faxe Kommune Fredensborg Kommune Fredericia Kommune Frederiksberg Kommune Frederikshavn Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Greve Kommune Gribskov Kommune

49 Side 2 af Guldborgsund Kommune Haderslev Kommune Halsnæs Kommune Hedensted Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Herning Kommune Hillerød Kommune Hjørring Kommune Holbæk Kommune Holstebro Kommune Horsens Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ikast-Brande Kommune Ishøj Kommune Jammerbugt Kommune Kalundborg Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Københavns Kommune Køge Kommune Langeland Kommune Lejre Kommune Lemvig Kommune Lolland Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Læsø Kommune Mariagerfjord Kommune Middelfart Kommune Morsø Kommune Norddjurs Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Næstved Kommune Odder Kommune Odense Kommune Odsherred Kommune Randers Kommune Rebild Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune

50 Side 3 af Ringsted Kommune Roskilde Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Samsø Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Skive Kommune Slagelse Kommune Solrød Kommune Sorø Kommune Stevns Kommune Struer Kommune Svendborg Kommune Syddjurs Kommune Sønderborg Kommune Thisted Kommune Tønder Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Vesthimmerlands Kommune Viborg Kommune Vordingborg Kommune Ærø Kommune Aabenraa Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Kontaktperson (navn): Dorte Johannesen dorte.johannesen@gmail.com Direkte telefonnummer: Tema 1: Udvikling af en varieret og motiverende skoledag

51 Side 4 af Hvordan oplever du generelt det går i skolevæsenet med at udvikle en motiverende og varieret skoledag? Arbejdet er i god udvikling med overkommelige udfordringer Arbejdet er i nogenlunde god udvikling, dog med væsentlige udfordringer Arbejdet er i mindre god udvikling med grundlæggende udfordringer 1.2 Hvordan arbejdes der i skolevæsenet med udvikling af en motiverende og varieret skoledag? (Sæt gerne flere krydser) Der er politiske mål for udvikling af skoledagen Forvaltningen faciliterer drøftelser på tværs af skolerne om udvikling af skoledagen Skolerne udveksler af egen drift viden, erfaringer og ideer om indhold og tilrettelæggelse af skoledagen Skolerne har fokus på at inddrage digitale læremidler og/eller læringsplatformen i udvikling af en motiverende og varieret skoledag Skolerne arbejder med at nytænke den grundlæggende struktur for skoledagen Kommunen deltager i udviklingsprojekter om indhold og tilrettelæggelse af en motiverende og varieret dag Enkelte skoler deltager i udviklingsprojekter om indhold og tilrettelæggelse af en motiverende og varieret dag Skolerne tilrettelægger selv deres arbejde med at udvikle skoledagen Andet Uddyb gerne her Årgangsteam Fleksible skemaer Holddeling på tværs af årgange 1.3 Hvordan arbejder I i skolevæsenet med at bringe pædagogernes kompetencer i spil i skoledagen? (Sæt gerne flere krydser) Der er politiske mål for opgaven Forvaltningen faciliterer drøftelser på tværs af skolerne om opgaven Skolerne udveksler af egen drift viden, erfaringer og ideer om opgaven Pædagogerne indgår i kompetenceudviklingsforløb, der kvalificerer dem til at indgå i skolens læringsforløb Skolerne tilrettelægger selv deres arbejde med at bringe pædagogernes kompetencer i spil Andet Uddyb gerne her

52 Side 5 af Hvordan oplever I det går med at skabe en motiverende og varieret skoledag gennem samarbejdet med eksterne aktører omkring åben skole? Samarbejdet med eksterne aktører generelt Samarbejdet med musikskoler Samarbejdet med ungdomsskoler Samarbejdet med foreninger, fx idrætsforeninger eller spejderforeninger Samarbejdet med kulturinstitutioner Samarbejdet med ungdomsuddannelser Samarbejdet med virksomheder Samarbejdet med øvrige aktører, fx boligsociale aktører, humanitære organisationer eller science/grønne organisationer Arbejdet er i god udvikling med overkommelige udfordringer Arbejdet er i nogenlunde god udvikling, dog med væsentlige udfordringer Arbejdet er i mindre god udvikling med grundlæggende udfordringer 1.5 Hvordan vil I beskrive karakteren af samarbejdet mellem kommunens skoler og de forskellige aktører om åben skole? Samarbejdet med musikskoler Samarbejdet med ungdomsskoler Samarbejdet med foreninger, fx idrætsforeninger eller spejderforeninger Samarbejdet med kulturinstitutioner Samarbejdet med virksomheder Samarbejdet med ungdomsuddannelser Samarbejdet med øvrige aktører, fx boligsociale aktører, humanitære organisationer eller science/grønne organisationer Samarbejdet er i høj grad en integreret del af skolernes og elevernes hverdag Samarbejdet er i nogen grad en integreret del af skolernes og elevernes hverdag Samarbejdet er i mindre grad en integreret del af skolernes og elevernes hverdag. 1.6 Hvordan oplever I generelt det går med at kommunikere til forældrene om skolernes arbejde med at skabe læring og trivsel? Arbejdet er i god udvikling med overkommelige udfordringer Arbejdet er i nogenlunde god udvikling, dog med væsentlige udfordringer

53 Side 6 af Arbejdet er i mindre god udvikling med grundlæggende udfordringer 1.7 Hvordan kommunikeres der i foråret 2016 til forældrene om skolernes arbejde med læring og trivsel? (Sæt gerne flere krydser) Kommunen har en fælles fortælling om læring og trivsel i såvel skoler som dagtilbud, som kommunikeres til forældrene Kommunen har en samlet fortælling om læring og trivsel i skolen, som kommunikeres til forældrene Skolerne har hver deres fortælling om læring og trivsel Både politikere, forvaltning, skoler, forældre og elever bidrager til at kommunikere om arbejdet med læring og trivsel Kommunalpolitikerne kommunikerer om kommunens arbejde med læring og trivsel, fx på kommunens hjemmeside, via lokale eller sociale medier Forvaltningen kommunikerer til forældrene, fx via kommunens eller skolens hjemmeside, Forældreintra, lokale medier mv. Skolernes ledelse og/eller skolebestyrelse kommunikerer til forældrene, fx via skolens hjemmeside, Forældreintra, deltagelse i forældremøder, lokale og sociale medier mv. Skolens medarbejdere kommunikerer til forældrene via Forældreintra, forældremøder, skole-hjemsamtaler mv. Skolens medarbejdere benytter læringsplatformen til at inddrage forældrene i elevernes læringsproces Eleverne fortæller deres forældrene, hvordan de arbejder og lærer i skolen Kommunen og skolerne har pt ikke markant fokus på at kommunikere til forældrene om arbejdet med læring og trivsel Andet Uddyb evt. hvordan der kommunikeres til forældrene 1.8 Ifølge Folkeskolelovens 16 b kan en del af den understøttende undervisning i en klasse under visse betingelser konverteres til fagopdelt undervisning med to voksne. Hvem i kommunen træffer beslutning om eventuel anvendelse af 16b? Kommunalbestyrelsen Fagudvalget Forvaltningen Skolelederen og skolebestyrelsen på den pågældende skole Skolebestyrelsen på den pågældende skole alene 1.9 Har kommunen skoler, hvor der er truffet beslutning om at konvertere understøttende undervisning til fagopdelt undervisning med to voksne i skoleåret 2015/16 og/eller 2016/17 for en eller flere klasser?

54 Side 7 af Ja Nej, men det overvejes på en eller flere skoler Nej Ved ikke Hvis ja, uddyb gerne antal klasser 1 specialklasse På i alt antal skoler Hvordan følger kommunen i givet fald op på lærings- og trivselseffekten af, at understøttende undervisning konverteres til fagopdelt undervisning med to voksne? (Sæt gerne flere krydser) Mundtlig dialog med skolen/skolerne Dialog med afsæt i skriftlig opsamling fra skolen/skolerne Andet Uddyb gerne her Tema 2: Digital understøttelse af arbejdet med læring 2.1 Hvordan oplever I generelt det går i skolevæsenet med den digitale understøttelse af elevernes læring Arbejdet er i god udvikling med overkommelige udfordringer Arbejdet er i nogenlunde god udvikling, dog med væsentlige udfordringer Arbejdet er i mindre god udvikling med grundlæggende udfordringer 2.2 Hvordan arbejdes der i skolevæsenet med at udvikle itunderstøttede læreprocesser for eleverne, der tager afsæt i tydelige mål, evaluering og feedback (Sæt gerne flere krydser) Forvaltningen faciliterer drøftelser på tværs af skolerne om opgaven Skolerne udveksler af egen drift viden, erfaringer og ideer om indhold og tilrettelæggelse af opgaven Kommunen deltager i eller arrangerer selv udviklingsprojekter om indhold og tilrettelæggelse af opgaven

55 Side 8 af Skolevæsenet eller enkelte skoler deltager i udviklingsprojekter om opgaven Ingen af delene Andet Uddyb gerne 2.3 Hvordan arbejdes der i skolevæsenet med at forberede og/eller implementere digitale læringsplatforme (sæt gerne flere krydser) Forvaltningen faciliterer deling af viden, ideer og erfaringer om processen på tværs af skolerne. Forvaltningen faciliterer bred dialog med inddragelse af forskellige aktører, fx medarbejdere, forældre og elever. Kommunen har igangsat konkrete udviklingsaktiviteter om indhold og tilrettelæggelse af en god implementeringsproces Skolevæsenet eller enkelte skoler deltager i tværkommunale udviklingsprojekter om arbejdet med ændrede arbejdsformer, understøttet af læringsplatformen Andet Uddyb gerne 2.4 Hvad er skolevæsenets primære fokus i opgaven med at implementere digitale læringsplatforme? Læringsplatforme skal understøtte en læringsmålstyret læreproces for eleven Læringsplatforme skal understøtte nye arbejds- og samarbejdsformer for det pædagogiske personale Læringsplatforme skal fungere teknisk set Skolevæsenet har ikke fastsat et primært fokus for opgaven med at implementere læringsplatforme Skolevæsenet har et andet primært fokus Andet Uddyb gerne

56 Side 9 af Er der i skolevæsenet aftalt retningslinjer for, hvordan det pædagogiske personale inddrager de digitale muligheder i deres samarbejde om elevernes læring? Ja, der er aftalt retningslinjer. Nej, men der arbejdes på det/er ønsker om gøre det. Nej, og det forventer skolevæsenet ikke at gøre. Tema 3: Undervisning af flygtningebørn 3.1 Modtager kommunen i 2016 børn og unge med flygtningebaggrund, der har fået ophold eller som er familiesammenførte? Ja Nej Tema 4: Den lokale dialog med DLF og dialogen mellem ledere og lærere 4.1 Hvor ofte er I på forvaltningsniveau i gennemsnit i dialog med den lokale lærerkreds? (møder, telefon, mail mv.) Hver 14. dag eller oftere 1 gang om måneden Hver anden måned Sjældnere 4.2 Hvad er I typisk i dialog med den lokale lærerkreds om? (Sæt gerne flere krydser) Arbejdstid Løn Tilrettelæggelse af en motiverende og varieret skoledag Nye måder at arbejde og samarbejde på i skolen Kompetenceudvikling Skolens fysiske rammer Andet

57 Side 10 af Uddyb gerne her 4.3 Har forvaltningen haft en dialog med den lokale lærerkreds om det politiske papir om arbejdstid (bilag 4 til læreroverenskomsten)? Ja, flere gange/løbende Ja, én gang efter O.15 forliget blev vedtaget Nej 4.4 I hvilken grad vil du karakterisere jeres dialog med den lokale lærerkreds som konstruktiv? I høj grad I nogen grad I mindre grad 4.5 I hvilken grad oplever du, at jeres dialog med den lokale lærerkreds har udviklet sig positivt siden reformernes implementering 1. august 2014? I høj grad I nogen grad I mindre grad 4.6 Har du andre kommentarer i forhold til den lokale dialog med den lokale lærerkreds? 4.7 Hvilke temaer oplever du, at ledere og lærere typisk er i dialog om på skolerne? (sæt gerne flere krydser) Arbejdstid Løn Tilrettelæggelse af en motiverende og varieret skoledag Nye måder at arbejde og samarbejde på i skolen Kompetenceudvikling Skolens fysiske rammer Andet Uddyb gerne her

58 Side 11 af I hvilken grad oplever du, at der generelt er en konstruktiv dialog på skolerne mellem ledere og lærere? I høj grad I nogen grad I mindre grad 4.9 I hvilken grad oplever du, at dialogen på skolerne mellem ledere og lærere generelt har udviklet sig positivt siden reformens implementering 1. august 2014? I høj grad I nogen grad I mindre grad 4.10 Har du andre kommentarer i forhold til dialogen på skolerne mellem ledere og lærere? Skriv her Har du andre kommentarer om omstillingen til en ny skole? Tak for din besvarelse Tryk på printikonet nedenfor for at udskrive din besvarelse. Tryk på knappen "Afslut" for at afslutte undersøgelsen. Tak for hjælpen.