Handlingsplan mod Syrien-krigere: Pas på retssikkerhedsmæssige faldgruber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan mod Syrien-krigere: Pas på retssikkerhedsmæssige faldgruber"

Transkript

1 Jacob Mchangama,, i Executive summary Som følge af det stigende antal danskere, der rejser til Syrien og Irak for at deltage i væbnet konflikt for islamistiske organisationer, har regeringen fremsat en handlingsplan mod ekstremisme og radikalisering. Handlingsplanen indeholder bl.a. et forslag om et inddrage pas og udstede udrejseforbud til personer, der mistænkes for at ville deltage i væbnede konflikter i udlandet. Også FN s Sikkerhedsråd har med Resolution 2178 indført en forpligtelse til at kriminalisere Foreign Terrorist Fighters. Denne analyse behandler forholdet mellem regeringens udspil, resolutionen, samt retten til bevægelsesfrihed i den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det konkluderes, at de bebudede danske regler overimplementerer og vil gå væsentligt videre end påkrævet af FN Resolutionen, at et udrejseforbud er foreneligt med EMRK, men at dette kræver effektive retssikkerhedsgarantier. På den baggrund fremsættes en række anbefalinger, herunder: (A) at indgreb i retten til udrejse baseres på klare og præcise regler, reelt og underbygget mistankekrav, og effektiv domstolsprøvelse (også i sager om statens sikkerhed) (B) indførelse af solnedgangsklausuler, (C) en lovgivningsproces der giver tid til offentlig debat og inddragelse af civilsamfund (D) og åbenhed om overimplementering af folkeretlige forpligtelser. 1. Baggrund I de senere år har et stigende antal personer med dansk statsborgerskab eller opholdstilladelse i Danmark rejst til Mellemøsten for at slutte sig til islamistiske organisationer, der er involveret i de væbnede konflikter i Syrien og senest Irak. Medio september 2014 oplyste Politiets Efterretningstjeneste, at antallet af sådanne personer nu oversiger 100, og tjenesten oplyste ved samme lejlighed, at omkring 50 af personerne er vendt tilbage til Danmark. PET skønner, at en del af de udrejste personer radikaliseres yderligere af deres ophold i 1

2 Jacob Mchangama,, i konfliktområderne, og at trusselsniveauet mod Danmark derfor er alvorligt. Tjenesten holder særligt øje med de personer, der har kæmpet for organisationen Islamisk Stat, også kendt som IS. 1 Strømmen af radikaliserede personer fra Danmark til Syrien og Irak har igennem længere tid vakt betydelig politisk bekymring, og flere politiske partier gav i løbet af sommeren og særdeles efter Folketingets beslutning om at sende et dansk militært bidrag til de igangværende bestræbelser på at bekæmpe IS i Irak 2 deres bud på, hvorledes problemet med de danske såkaldte foreign fighters kan kommes til livs. Venstre foreslog bl.a. at indføre et indrejseforbud til specifikke lande, såsom Syrien og dele af Irak, og at overtrædelser skal kunne straffes med fængsel i op til seks år. 3 Dansk Folkeparti supplerede ved at lægge op til, at danske statsborgere, der har taget del i islamiske organisationers kampe i Syrien og / eller Irak, fratages deres statsborgerskab. 4 Den 19. september offentliggjorde regeringen så en samlet handlingsplan for Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme, der har som sit primære formål at styrke forebyggelsesindsatsen over for de personer, som er i risiko for at blive en del af ekstremistiske miljøer. 5 Handlingsplanen blev den 24. september 2014 efterfulgt af FN Sikkerhedsrådsresolution Resolutionen har også som sit primære formål at begrænse trafikken af potentielle terrorister til konfliktzoner som dem i Syrien og Irak. Kombinationen af regeringens handlingsplan og Sikkerhedsrådsresolution 2178 gør, at det må forventes, at regeringen inden længe fremsætter lovforslag om indførelsen af en række nye initiativer på området. I et åbent samråd i Integrationsudvalget den 1. oktober 2014 udtalte Justitsminister Karen Hækkerup da også, at regeringen umiddelbart efter åbningen af den kommende Folketingssamling i oktober 2014 vil fremsætte et lovforslag 1 Ritzau, PET: 50 Syrien-krigere er vendt hjem igen, 12. september 2014), tilgængelig på Se også Opdateret Syrien-analyse udgivet af PET den 27. juni Tilgængelig her: https://www.pet.dk/nyheder/2014/opdateret%20syrien-analyse.aspx, sidst besøgt 9. september B122 Folketingsbeslutning om dansk militært bidrag til støtte for indsatsen i Irak. Vedtaget 27. august Mette Østergaard, Venstre vil fængsle Syriens-farere: Uhørt situation kræver uhørte midler, Dagbladet Politiken, 12. september 2014, 4 Se bl.a. Ritzau, DF: Syrienkrigere skal også miste statsborgerskab (12. september 2014), tilgængelig på 5 Socialministeriet, Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme, september 2014, s. 4. Tilgængelig på: 2

3 Jacob Mchangama,, i indeholdende de indgreb i potentielle foreign fighters bevægelsesfrihed, som er beskrevet i handlingsplanen. 6 Denne analyse har i den forbindelse to formål. Det første er på dette tidlige stadium ganske kortfattet at redegøre for de mest relevante dele af den menneskeretlige regulering af, hvornår og i henhold til hvilke materielle og processuelle principper, en stat må begrænse individers bevægelses- og udrejsefrihed. Analysen vil kun overfladisk nævne øvrige fundamentale rettigheder, der muligvis kan være relevante for en bredere juridisk analyse af regeringens handlingsplan. Det andet formål med analysen er at komme med konkrete anbefalinger til Folketinget i det forestående arbejde med at udarbejde ny lovgivning på området. Hensigten med at udarbejde analysen forud for, at der foreligger et konkret lovforslag (med de begrænsninger dette indebærer), har været at opnå en samfundsmæssige debat om indholdet af og processen om de kommende lovgivningsmæssige tiltag så tidligt som muligt. Det skal understreges, at analysen alene forholder sig til den aktuelle indsats mod de personer, der endnu ikke er udrejst til konfliktområderne i Syrien og Irak, og at analysen derfor ikke berører, hvad Danmark kan/ bør stille op med de personer, der allerede er taget afsted og som for tiden opholder sig i konfliktzonerne, eller de personer, som er returneret til Danmark efter ophold i disse områder. Disse spørgsmål der i sagens natur er særdeles relevante i forhold til etableringen af et samlet dansk værn mod radikalisering vil blive behandlet i kommende analyser. Det mest interessante i regeringens handlingsplan for denne analyse er de konkrete initiativer, som regeringen lancerer under handlingsplanens andet indsatsområde, der retter sig mod en skærpet indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet. I analysens to første afsnit behandles henholdsvis de relevante dele af regeringens handlingsplan (afsnit 2) og Sikkerhedsrådsresolution 2178 (afsnit 3). Herefter gennemgås de mest relevante dele af den menneskeretlige regulering af begrænsninger i individers bevægelsesfrihed (afsnit 4), hvorefter analysen afrundes med en kort konklusion og en række anbefalinger (afsnit 5). 6 Åbent samråd med justitisministeten vedrørende Islamisk Stat 1. oktober Samrådet kan ses her 3

4 Jacob Mchangama,, i 2. Regeringens handlingsplan for Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Handlingsplanen har til formål at videreudvikle den eksisterende handlingsplan mod radikalisering fra 2009 og iværksætte en række nye indsatser, der er målrettet de aktuelle udfordringer, som bl.a. trafikken af personer med tilknytning til Danmark til de væbnede konflikter i Syrien og Irak skaber. Regeringens udspil afspejler tilsvarende forslag i en række andre europæiske lande. 7 Regeringens handlingsplan har fire indsatsområder: 1) Styrkelse af de lokale myndigheders indsats over for bekymrende tegn på radikalisering, 2) Nye værktøjer til forebyggelse og exitindsatser med særlig fokus på online-radikalisering samt exit-strategier, 3) Styrket internationalt samarbejde og 4) Mobilisering af civilsamfund. 8 I forhold til diskussionen i denne analyse er det særligt en række konkrete tiltag, som regeringen lancerer under pkt. 2, der påkalder sig interesse. Det drejer sig om de initiativer, der sigter mod at skærpe indsatsen mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet. Regeringen lægger her op til følgende: - Ændringer i der bl.a. skaber adgang for politiet til at inddrage passet fra en person, som mistænkes for at ville udrejse for at deltage i en væbnet konflikt, ligesom der vil blive åbnet for, at politiet vil kunne udstede et udrejseforbud til sådanne personer - Ændringer i udlændingeloven, hvorved det vil kunne få opholdsretlige konsekvenser for en herboende udlænding, hvis den pågældende udrejser for at deltage i en væbnet konflikt, således, at en udlænding, der er blevet advaret om ikke at udrejse pga. mistanke om ønske om deltagelse i væbnet konflikt, automatisk mister sin opholdstilladelse, såfremt udlændingen udrejser alligevel. Det fremgår af handlingsplanen, at der vil være adgang til domstolsprøvelse af politiets afgørelse om inddragelse af pas og meddelelse af udrejseforbud, og at der vil være sædvanlig klageadgang i forhold til de opholdsretlige konsekvenser, det vil kunne få for en udlænding, hvis denne rejser ud for at deltage i en væbnet 7 Se bl.a. Edwin Bakker, Christopher Paulussen & Eva Entenmann, Dealing with European Foreign Fighters in Syria: Governance Challenges & Legal Implications, International Centre for Counter-Terrorism, December Regeringens handlingsplan, s. 7. Tilgængelig her: e%20af%20radikalisering%20og%20ekstremisme%20tilg%c3%a6ngelig.pdf, (sidst besøgt 3. oktober 2014). 4

5 Jacob Mchangama,, i konflikt. 9 Det skal bemærkes, at regeringen ikke samtidig særskilt har kriminaliseret deltagelse i en væbnet konflikt. Er man ikke underlagt et udrejseforbud, vil man således kunne rejse ud og deltage i en væbnet konflikt uden at risikere straf, når man vender hjem, for den blotte krigsdeltagelse. I Norge har man derimod lagt op til at kriminalisere rekruttering til og deltagelse i visse former for væbnede konflikter. 10 Det er ligeledes værd at notere sig, at regeringen vil anmode Straffelovsrådet om at vurdere, om de gældende regler i straffeloven udgør et tilstrækkeligt værn i forhold til at modvirke deltagelse i og hvervning til væbnede konflikter som den, vi for tiden ser i Syrien og Irak, samt at foreslå eventuelle strafferetlige tiltag, der kan styrke indsatsen på området Sikkerhedsrådsresolution 2178 Resolutionen blev vedtaget den 24. september 2014 i henhold til FN Pagtens kapitel 7, hvorefter Sikkerhedsrådet kan iværksætte tiltag, der er bindende for staterne. Resolutionen er det seneste eksempel på en lovgivende resolution, der adskiller sig fra de mere traditionelle resolutioner ved ikke at være rettet mod et konkret land eller en konkret gruppe af individer, men derimod være rettet mod et fænomen eller en række aktiviteter, der anses for at udgøre en nærliggende trussel mod international fred og sikkerhed. Det måske bedste fortilfælde på en sådan lovgivende resolution er resolution 1373, hvori Sikkerhedsrådet et par uger efter terrorangrebene den 11. september 2001 også pålagde staterne en lang række konkrete forpligtelser med henblik på at bekæmpe terrorisme. 12 Resolution 2178 henviser da også flere steder til netop resolution Resolution 2178 indeholder en række bindende og ikke-bindende pålæg til stater om at forhindre rekrutteringen, organiseringen, transporteringen og udrustningen af personer, der tager til andre stater for at deltage i terrorhandlinger. 13 De mest vidtgående bestemmelser findes i de operative afsnit 5-8, hvorefter staterne skal forhindre ikke bare rekrutteringen, organiseringen, transporteringen og udrustningen af foreign 9 Handlingsplanens s Forslag om kriminalisering av visse handlinger knyttet til væbnet konflikt (fremmedkrigere) juli (besøgt 3. oktober 2014) 11 Ibid, s UNSC Res (28 September 2001). 13 UNSC Res af 24. september

6 Jacob Mchangama,, i fighters, der tager afsted med henblik på at blive involveret i terrorisme, men også indsamlingen af midler til og finansieringen af sådanne aktiviteter. Resolutionen pålægger også staterne at sikre, at deres territorier ikke anvendes af foreign fighters som led i sidstnævntes udrejse med terrorformål. Resolutionen rummer herudover en række anbefalinger og henstillinger til staterne, der ikke er retligt bindende. Det drejer sig bl.a. om opfordringer til at styrke det internationale samarbejde på området og flyselskabers udlevering af passageroplysninger. Det er især resolutionens operationelle afsnit 6 (a-c), der er interessante i forhold til den danske regerings ønske om at forhindre udrejse til væbnede konflikter. Disse bestemmelser indeholder en forpligtelse til at indrette lovgivningen på en sådan måde, at det udgør en alvorlig national forbrydelse for statsborgere og andre personer på statens territorium at rejse eller forsøge at rejse til et andet land eller territorium for the purpose of the perpetration, planning, or preparation of, or participation in, terrorist acts, or the providing or receiving of terrorist training. Bestemmelserne indeholder også en forpligtelse til at kriminalisere medvirken og organisering af udrejse med et sådant formål. Da det må forventes, at regeringens kommende initiativer vil henvise til vedtagelsen af Resolution 2178, er det vigtigt at understrege en række forhold ved resolutionen og den forventede implementeringsproces. For det første er det værd at notere sig, at resolutionen ikke indeholder en folkeretlig forpligtelse til at kriminalisere alle udrejser til en væbnet konflikt, men som led i den generelle kriminalisering af terrorisme kun de udrejser til væbnet konflikt, der foretages med henblik terrorisme. Resolutionens fokus er med andre ord snævrere end i den danske regerings handlingsplan, og et eventuelt generelt dansk forbud mod udrejse til væbnede konflikter vil derfor være mere vidtgående end det, som resolutionen lægger op til, og som Danmark er forpligtet til at gennemføre. Det samme vil være tilfældet, hvis regeringen vælger at implementere de dele af resolutionen, der er ikke-bindende for staterne, herunder konkrete tiltag til styrkelse af det internationale samarbejde eller påbud til flyselskaber om at videregive passagerlister. Det bemærkes i den forbindelse, at der allerede forelå et offentligt udkast til Resolution 2178, før regeringen offentliggjorde sin handlingsplan. 14 En mulig dansk overimplementering af resolution 2178 vil lægge sig i kølvandet på den overimplementering, der fandt sted, da VK regeringen valgte at overopfylde de internationale forpligtelser, som Danmark blev 14 Et udkast var tilgængeligt 10. september 2014 på (besøgt 2. oktober 2014) ligesom dele af resolutionens indhold blev omtalt af Reuters 9. september (besøgt 2. oktober 2014) 6

7 Jacob Mchangama,, i pålagt på terror-området i henholdsvis Sikkerhedsrådsresolution 1373 fra 28. september 2001 og EU's Rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme fra 22. juni 2002 (2002/475/RIA), og FN's konvention til bekæmpelse af finansieringen af terrorisme fra 1999, der udgjorde en væsentlig del af Terrorpakke I, som blev fremsat 13. december 2001, og vedtaget som lov nr. af 22. juni Også regeringens implementering af EU's logningsdirektiv blev med den såkaldte logningsbekendtgørelse overimplementeret således, at den omfattede flere typer personfølsomme data end påkrævet af det underliggende direktiv, herunder såkaldt sessionslogning vedrørende internetbrug. 16 Der er ikke noget principielt eller juridisk til hinder for, at politikere kan overopfylde internationale forpligtelser, men en sober lovgivningsproces fordrer, at borgere kan gennemskue, hvilke forhold, som vi pålægges internationalt og som derfor ikke står til at ændre og hvilke, vi ikke pålægges internationalt og som følgelig er til forhandling. Og en af erfaringerne fra processen omkring vedtagelsen af bl.a. terrorpakken I i 2002 var, at der var en tendens til, at den daværende regering overdrev omfanget af de internationale forpligtelser, som Danmark var blevet pålagt på terrorområdet. Under forberedelsen af terrorpakken gjorde regeringen ikke meget for at forklare befolkningen (og de øvrige politikere i Folketinget), at det som nævnt tidligere ikke var alle forpligtelser i Sikkerhedsrådsresolution 1373, der var retligt bindende for Danmark. 17 En del af dem var blot ikke-bindende opfordringer. Det er også værd at understrege, at den danske regering ikke umiddelbart vil kunne legitimere eventuelle brud på fundamentale retsgarantier ved at henvise til Danmarks forpligtelser i henhold til Resolution For selvom en resolution som 2178 på visse punkter er retligt bindende for staterne, og en stats forpligtelser efter FN Pagten går forud for eventuelle modstridende folkeretlige forpligtelser, som denne i øvrigt måtte have påtaget sig 18, fremgår det eksplicit af resolutionen, at staterne skal respektere deres forpligtelser i henhold til 15 Overimplementeringen skete ved enten ved at gå videre end forudsat i det pågældende instrument eller ved direkte at anvende vidtgående bestemmelser derfra på trods af muligheden for at udforme mere afgrænsede bestemmelser i national ret. Se bl.a. Kjær, Kim U. De udlændingeretlige elementer af FN s terrorresolution i dansk ret, EU & Menneskeret 2003, s , og Ida Elisabeth Koch, De internationale forpligtelser Terrorbekæmpelse og magtfordeling, i Terrorbekæmpelse og demokratiske rettigheder, se (besøgt 2. oktober 2014) og Jørn Vestergaard, Strafferetlig lovgivning om bekæmpelse af terrorisme, Tidsskrift for Kriminalret 1/ Se Justitsministeriets Redegørelse om diverse spørgsmål vedrørende logningsreglerne s. 6ff (besøgt 2. oktober 2014) 17 Ida Elisabeth Koch, De internationale forpligtelser Terrorbekæmpelse og magtfordeling, i Terrorbekæmpelse og demokratiske rettigheder, se (besøgt 2. oktober 2014). 18 Pagtens art

8 Jacob Mchangama,, i bl.a. international menneskeret, når de skal sikre, at de efterlever de forpligtelser, som resolutionen pålægger dem. 19 En yderligere generel betragtning vedrørende det forestående arbejde med at udmønte indholdet af handlingsplanen og Resolution 2178 er, at en anden erfaring fra det omfattende lovgivningsarbejde, der blev iværksat i kølvandet på terrorangrebene den 11. september 2001, var, at lovgivningsprocessen blev hastet igennem. 20 Tidspres er ofte et grundvilkår i dele af den danske lovgivningsproces, og det er oplagt, at effektiv bekæmpelse af terrorisme kan nødvendiggøre hastige skridt til at forbedre beskyttelsen af det danske samfund. Risikoen er imidlertid, at hastigheden kan gå ud over kvaliteten af det lovforberedende arbejde, og dermed også af den færdige lovgivning. Der må stilles skrappe krav til grundigheden i det arbejde, der danner grundlag for love, der, som de påtænkte, hjemler indgreb i individers frihed, og det lovforberedende arbejde bør inkludere bidrag fra civilsamfundet. Det er ikke mindst på baggrund af ovenstående problemstillinger, at der i visse stater er tradition for, at lovgivning på området for antiterrorisme forsynes med såkaldte solnedgangsklausuler, hvorefter lovgivningen udløber efter et på forhånd fastsat tidspunkt. Tidsbegrænset lovgivning giver mening, fordi det tvinger politikerne til at tage aktivt stilling til såvel behovet for som udformningen af lovgivningen med jævne mellemrum. 21 Debatten om logningsbestemmelserne i sommeren 2010 illustrerer behovet for en seriøs diskussion af indførelsen af tidsbegrænsninger på i hvert fald dele af lovgivningen. Debatten opstod nemlig kun, fordi Dagbladet Information kørte en artikelserie om bestemmelserne, der skulle revurderes i EU i efteråret Diskussionerne viste, at bestemmelserne vakte blandede følelser på Christiansborg, og at nogle af de partier, der i sin tid havde stemt for bestemmelserne, ikke længere var overbevidst om, at reglerne gav mening i deres daværende form. 19 Det fremgår herudover også af retspraksis fra EU Domstolen, at det ikke nødvendigvis altid vil være således, at staternes forpligtelse til at sikre efterlevelsen af Sikkerhedsrådets resolutioner går forud for fundamentale retsgarantier, se Kadi and Al Barakat International Foundation v. Council, Joined Cases 402/05 and 415/05, Judgment of 3 September Se bl.a. Jørn Vestergaard, Det strafferetlige værn mod terrorisme nye konventionsforpligtelse mv., Tidsskrift for Kriminalret 4/2006 s Se også Anders Henriksen, Antiterroren, retsstaten og demokratiet, DJØF, 2011, s

9 Jacob Mchangama,, i 4. Den menneskeretlige regulering af indgreb i bevægelsesfriheden Danmark har ratificeret en række internationale menneskerettighedskonventioner, hvoraf særligt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) 22 og FN s Konvention om Borgerlige Politiske Rettigheder (ICCPR) er relevante. Denne analyse vil alene fokusere på EMRK, der i modsætning tik ICCPR, er inkorporeret i dansk ret 23. I forhold til præventive foranstaltninger rettet mod at forhindre danske statsborgere og udlændinge i at rejse til konfliktområder for at kæmpe for terrororganisationer vil en række EMRK rettigheder kunne komme i spil herunder særligt 4. Tillægsprotokol 24, artikel 2, stk. 1 og 2 (herefter TP4 (der også en del gældende ret i Danmark 25 )), der beskytter mod vilkårlige indgreb i bevægelsesfriheden, samt, i forbindelse med TP 4, artikel 13 (retten til effektive retsmidler). Men også artikel 8, der bl.a. beskytter retten til privat- og familieliv og tillægsprotokol 7 art. 1 (forbud mod vilkårlig udvisning af udlændinge) vil også være relevante i forhold til udlændinges tab af opholdstilladelse. Denne problemstilling berøres dog ikke nærmere i nærværende analyse. Det nærmere indhold af EMRK og tillægsprotokollerne fastlægges af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) autoritative fortolkning, og der findes her en omfangsrig praksis på området, hvoraf relevante dele gennemgås nedenfor. I forhold til de fremsatte forslag om inddragelse af pas og udrejseforbud er det som nævnt særligt TP4, der er relevant. Det følger af TP4 art. 2, stk. 2 at Enhver har frihed til at forlade et hvilket som helst land, herunder sit eget. Bestemmelsen omfatter både egne statsborgere og udenlandske statsborgere, og den vedrører retten til at forlade et land, men ikke retten til at rejse ind i et land. 26 Retten er dog ikke absolut, idet indskrænkninger kan foretages i overensstemmelse med TP4, art. stk. 3, når indgrebet opfylder legalitetskravet, varetager et anerkendelsesværdigt formål (national sikkerhed eller den offentlige tryghed, 22 EMRK med tillægsprotokoller - som Danmark folkeretligt tiltrådte den 31/ få måneder før den nye 5. juni Grundlov - blev ved lov nr. 285 af 29/ gjort til en vigtig bestanddel af dansk ret, jf. bekendtgørelse nr / Lov nr. 285 af 29. april 1992 og trådte i kraft 1. juli Tillægsprotokol af 16. September 1963 (ETS 46) vedrørende vise rettigheder ud over dem, der er indeholdt I EMRK og 1. Tillægsprotokol 25 LBK nr 750 af 19/10/1998 Se 1, nr Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art samt tillægsprotokollerne, 3. udgave kommenteret Peer Lorenzen m.fl. 1. oplag 2011, s

10 Jacob Mchangama,, i ordre public, forebyggelse af forbrydelse, beskyttelse af sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og frihedsrettigheder) og er proportional. 27 Da de bebudede danske lovændringer, der medfører indgreb i bevægelsesfriheden, vil blive vedtaget ved lov (pasloven) og være begrundet i hensynet til den nationale sikkerhed (og også kunne begrundes i forebyggelse af forbrydelser og muligvis beskyttelsen af andres rettigheder og frihedsrettigheder), vil der som udgangspunkt ikke være nogen problemer i forhold til TP 4 på dette område (se dog ndf.). Dog følger det af EMDs praksis, at en lovbestemmelse skal være tilstrækkelig klar og forudsigelig for at opfylde legalitetskravet, så borgerne kan forudse, hvornår man vil blive mødt med sanktioner af staten, ligesom lovbestemmelsen skal indeholde et værn mod vilkårlighed. 28 De bebudede ændringer af pasloven og/eller andre indgreb i bevægelsesfriheden, vil derfor kræve, at betingelserne for eksempelvis inddragelse af pas/udstedelse af udrejseforbud er tilstrækkeligt klart og præcist formuleret. Ifølge regerings udspil vil førnævnte indgreb kunne komme på tale, hvis der er mistanke om, at en person vil rejse ud for at deltage i væbnede konflikter. Det vil derfor være afgørende, at begrebet væbnet konflikt er tilstrækkeligt afgrænset, så det klart fremgår, hvilke typer konflikter, der er omfattet af forbuddet, og om det eksempelvis har betydning, om man tager del i en konflikt på en statslig eller privat aktørs side. Ifølge tænketanken International Institute for Strategic Studies er der p.t. 8 høj-intensive og 18 medium-intensive væbnede konflikter på globalt plan. 29 Blandt disse er konflikter i Ukraine, D.R. Congo og Israel-Palæstina, der ikke umiddelbart frembyder nogen fare for, at eventuelle danske deltagere begår terrorisme i konfliktområdet eller returnerer som radikaliserede med en øget risiko for, at de begår terror på dansk grund, og som det som udgangspunkt ikke er strafbart at deltage i. Såfremt det bebudede lovforslag ikke kvalificeres, vil sådanne væbnede konflikter umiddelbart også være omfattet og dermed medføre forbud mod eks. danske borgeres udrejse med henblik på deltagelse i væbnet konflikt for den israelske hær eller i Ukraine, hvilket både kan få konsekvenser for vurderingen af legalitetskravet og proportionaliteten af de danske regler, jf. nærmere nedenfor. Der findes en del EMD praksis, der vedrører udrejseforbud og inddragelse af pas/rejsedokumenter i sager om bl.a. tvangsinddrivelse af gæld, konkurs, forældremyndighed, personer sigtet for kriminalitet m.v. De fleste af 27 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere 3. udgave, 1. oplag fra 2010 af Jon Fridrik Kjølbro s Khlyustov mod Rusland, dom af 11. juli Se opdelingen af de forskellige væbnede konflikter via følgende link: https://acd.iiss.org/en/conflicts?tags=d6943abdb b5a0e3338ac94ea1, sidst besøgt 3. oktober

11 Jacob Mchangama,, i disse domme relaterer sig til en begivenhed, der allerede er indtruffet (eks. en konkurs eller en alvorlig forbrydelse) såsom at sikre, at debitor eller mistænkte ikke flygter i hhv. konkurssager- og straffesager. 30 Der er dog også visse sager, der vedrører indgreb, der er begrundede i rent præventive hensyn uden, at der allerede er indtruffet en egentlig begivenhed, såsom en konkurs eller en strafbar handling. Mest relevant er givetvis Storkammerdommen Labita v. Italy fra 2000, hvor en person, der var tiltalt men frikendt for deltagelse i mafia-aktiviteter, blev underlagt et omfattende regime af regler, der begrænsede klagers bevægelsesfrihed, herunder et forbud mod at rejse til udlandet. EMD fastlog, at præventive indgreb beregnet på at forhindre fremtidig kriminalitet, både forud for domfældelse og efter en frifindelse, var forenelig med TP 4, såfremt concrete evidence i en retssag kunne retfærdiggøre frygten for fremtidig kriminalitet. 31 I den konkrete sag fandt EMD dog ikke, at der var stærke nok grunde til at opretholde begrænsningerne, da mistanken mod klager alene var baseret på, at vedkommendes onkel var medlem af mafiaen. Også i Raimondo mod Italienhar EMD anerkendt staters ret til omfattende præventive indgreb i bevægelsesfriheden i forhold til en person, der var blevet frifundet i en sag om involvering i organiseret kriminalitet. EMD lagde vægt på den trussel, mafiaen udgjorde mod det demokratiske samfund. 32 I Nalbantski mod Bulgarien lagde EMD vægt på, at rent præventive indgreb i bevægelsesfriheden kræver clear indications of a genuine public interest which outweigh the individual s right to freedom of movement og at sådanne indikationer must be based on concrete elements which are truly indicative of the continued existence of the risk that such measures must seek to forestall. 33 Det fremgår også, at indgreb, der er generelle og automatiske, ikke er proportionelle. 34 Deltagelse i kamphandlinger for terrororganisationer og risikoen for terrorangreb ved hjemkomst må anses for en mindst ligeså alvorlig trussel mod det demokratiske samfund som medlemskab af mafiaen. På den baggrund må det fastslås, at Danmark kan foretage indgreb i både den generelle bevægelsesfrihed og retten til at rejse ud af sit eget land, ud fra præventive hensyn om at ville forhindre deltagelse i en væbnet konflikt, 30 Se Peer Lorenzen m.fl. op.cit. note 20 og Jon Fridrik Kjølbro op. cit. Note Labita mod Italien, dom af 6. april 2000 (Storkammer) Raimondo mod Italien, dom af 22. februar Nalbantski mod Bulgarien, dom af 11 april Stamose mod Bulgarien, dom af 27. november

12 Jacob Mchangama,, i selvom den person, der udsættes for et indgreb, endnu ikke har begået en strafbar handling. Det vil dog være afgørende, at myndighederne i hvert enkelt tilfælde kan påvise tilstrækkeligt stærke grunde til at foretage og opretholde sådanne indgreb samt, at indgreb ikke bliver opretholdt i længere perioder uden løbende evaluering af, hvorvidt grundlaget derfor stadig kan opretholdes. 35 Endvidere vil kravene til begrundelsen for indgrebet skærpes med tiden. 36 Særligt EMDs vægtning af concrete evidence i Labita-dommen og ovennævnte citat fra Nalbantski indikerer, at indgreb i bevægelsesfriheden baseret på mistanke om fremtidig kriminalitet, snarere end på grund af eks. flugtfare i relation til allerede begået kriminalitet, kræver solide holdepunkter. Også det forhold, at konsekvensen af overtrædelse af udrejseforbuddet som udgangspunkt vil medføre en ubetinget frihedsstraf, medfører, at proportionalitetsvurderingen givetvis vil være skærpet. I den forbindelse kan det overvejes, hvorvidt det også vil være foreneligt med TP 4 at hindre udrejse for personer der har til hensigt at deltage i væbnede konflikter for stater eller bevægelser, der ikke begår terrorisme og som måske endda støttes af organisationer eller koalitioner, som Danmark er medlem af. I så fald vil det efter omstændighederne kunne være svært at argumentere for proportionaliteten af (og måske endog det anerkendelsesværdige formål med) indgrebet ud fra hensynet til særligt national sikkerhed. Det understreges også, at forslaget om at forbyde udrejse til væbnede konflikter, som berørt oven for, er væsentligt mere omfattende, end hvad der er forudsat i Sikkerhedsrådsresolution 2178, der betoner en udrejse med henblik på deltagelse i terrorisme. Det er også væsentligt at påpege, at i det omfang en person med rimelighed kan gøre gældende, at myndighederne har foretaget et indgreb i TP 4 Art 2, følger det af EMRK artikel 13, at der skal eksistere effektive retsmidler, der giver den pågældende mulighed for at imødegå indgreb, herunder ved at få alle relevante forhold undersøgt, processuelle retsgarantier, og tilpas grundighed, således, at den berørte kan fremføre alle argumenter, der har betydning for proportionalitetsvurderingen under EMRK. Den domstolsprøvelse, der følger paslovens 2, stk. 3 og retsplejelovens øvrige regler, vil normalt opfylde dette krav. Men eftersom domstolsprøvelsen meget vel kan komme til at omhandle spørgsmål om statens sikkerhed, kan det få konsekvenser for prøvelsesintensiteten og de processuelle retssikkerhedsgarantier. 35 Gochev mod Bulgarien, dom af 26. november Hajejibeyli mod Azerbaijan, dom af 10. juli

13 Jacob Mchangama,, i Der ses ikke umiddelbart at findes nogen domspraksis, der mere detaljeret vedrører kravene til effektiv prøvelse efter artikel 13 i sager om indgreb i TP 4, Art 2, stk. 1-2 og national sikkerhed. I Milen Kostov mod Bulgarien fra september 2013, henviser EMD dog til dommen i Al-Nashif mod Bulgarien fra 2002, som vedrørte udvisning af en udlænding med henvisning til statens sikkerhed. I Al Nashif fastslog EMD, at hensynet til national sikkerhed kan begrunde en vid skønsmargin til de nationale myndigheder. Men selv i tilfælde, hvor det påstås, at der eksisterer en trussel mod statens sikkerhed, kræver artikel 13 som minimum, at et kompetent og uafhængigt klageorgan oplyses om de bagvedliggende årsager til indgrebet, også selv om de ikke er offentligt tilgængelige. EMD fremhævede i den forbindelse, at klageorganet skal være kompetent til at afvise administrationens beslutning om, at der er en trussel mod statens sikkerhed, hvis denne beslutning findes vilkårlig eller urimelig, samt at der skal være en form for kontradiktorisk procedure, om nødvendigt gennem en særlig repræsentant, der er sikkerhedsgodkendt, ligesom spørgsmålet om indgrebets forenelighed med EMRK skal kunne undersøges. 37 Kravet om en effektiv prøvelse af grundlaget for indgreb i bevægelsesfriheden og/eller retten til udrejse kan meget vel tænkes at medføre en konflikt mellem denne retssikkerhedsmæssige garanti og myndighedernes ønske om at holde de beviser og informationer, der ligger til grund for beslutningen om at pålæggen en person begrænsninger i bevægelsesfriheden, fortrolige af hensyn til den nationale sikkerhed. Netop konflikten mellem effektiv domstoldprøvelse af indgreb i grundlæggende frihedsrettigheder og hensynet til national sikkerhed har været et centralt tema i en række terrorrelaterede sager ved de danske domstole. I 2008 hjemviste Højesteret beslutningen om frihedsberøvelse i den såkaldte tunesersag til fornyet behandling i byretten og slog fast, at frihedsberøvelse kræver en vis prøvelse og passende adgang til kontradiktion. 38 Senere samme år afviste Højesteret igen det fremlagte bevismateriale som utilstrækkeligt. 39 Som følge af disse afgørelser blev der ved lov nr. 487 af 12. juni 2009 indført nye regler i udlændingeloven, vedrørende domstolsbehandling af sager om administrativ udvisning af udlændinge, der byggede på anbefalinger i Betænkning 1505/2009, og som netop fremhævede de ovenfor nævnte principper fra Al- Nashif. 40 Reglerne indførte blandt andet åbent og lukket materiale, hvoraf sidstnævnte alene er tilgængeligt for domstolene og en særlig sikkerhedsgodkendt advokat, der ikke må drøfte det med den mistænke eller 37 Al-Nashif mod Bulgarien, dom af 20. juni 2002, U H. 39 U H. 40 Betænkning 1505 af februar 2009, side 113 ff. 13

14 Jacob Mchangama,, i dennes advokat. Højesteret har i U H udtalt, at disse regler må antages at være i overensstemmelse med EMRK. De danske regler vedrørende udvisning af udlændinge, der udgør en fare for statens sikkerhed, var genstand for EMDs vurdering i admissibiletsafgørelsen Amer Ihsan Niamik Saeed mod Danmark fra 24. juni Her blev en klage over overtrædelse af bl.a. EMRK artikel 8 og 13 fra en udlænding på tålt ophold, der var blevet udvist for at udgøre en fare for statens sikkerhed efter de nye regler om domstolsprøvelse i udlændingeloven, afvist som åbenbart ubegrundet af et flertal af EMDs dommere. Flertallet lagde vægt på, at reglerne indeholdt tilstrækkelige retsgarantier samt, at det åbne materiale i sagen var omfattende og levede op til principperne i bl.a. Al-Nashif. 41 I admissibilietsafgørelsen I.R. and G.T. mod Storbritannien, erklærede EMD en lignende klage vedrørende overtrædelse f EMRK artikel 8 og 13 for åbenbart ubegrundet og lagde vægt på, at det engelske system, der ligesom det danske, opererer med åbent og lukket materiale samt særligt sikkerhedsgodkende advokater, indeholdt tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier i forhold til artikel 8 og 13, jf. også Al-Nashif. 42 Det er dog bemærkelsesværdigt, at afgørelsen om, at klagerne i i I.R. og G.T. udgjorde en fare for national sikkerhed i det åbne materiale alene var baseret på generelle vurderinger om mulig involvering i facilitering af terror-relaterede aktiviteter og tilhørsforhold til terrornetværk, der udgjorde en potentiel risiko. 43 De konkrete oplysninger, der lå til grund for denne vurdering, fremgik dog kun af det lukkede materiale, som alene klagernes særlige advokat (og prøvelsesorganet) havde adgang til. EMD lagde således vægt på, at der i sager vedrørende artikel 13, jf. artikel 8 ikke kan stilles de samme krav til prøvelsen af indgrebet, som når det gælder artikel 3, 5 og 6, eftersom indgrebene i forhold til disse rettigheder, og i særdeleshed artikel 3, er mere intense og indgribende. 44 Det får således indvirkning på fortolkningen af artikel 13, når denne bestemmelse påberåbes i forbindelse med EMRK artikel 8, og i I.R. og G.T. fastslog EMD, at i sager om national sikkerhed skal disse bestemmelser fortolkes sammenhængende og, at artikel 13 i sådanne sager skal udgøre et retsmiddel, der er as effective as 41 Amer Ihsan Niamik Saaed mod Danmark, afgørelse af 24. juni I.R. og G.T. mod Storbritannien, afgørelse af 28. januar I.R. og G.T. mod Storbritannien Ibid 61 og Amer Ihsan Niamik Saaed mod Danmark, 35. Også i De Souza Ribeiro mod Frankrig har EMD fremhævet forskellen mellem kravene til artikel 13 i sager om artikel 3 og 5 over for sager vedrørende artikel 13, jf. artikel 8, ved at fastslå, at det i de sidstnævnte sager ikke er et krav, at der en klage tillægges opsættende virkning De Souza Ribeiro mod Frankrig, dom (Storkammer) af 13. december

15 Jacob Mchangama,, i can be having regard to the restricted scope for recourse inherent in the particular context. 45 Endvidere udtalte EMD om Artikel 13, at denne bestemmelse kræver, at prøvelsesorganet bliver oplyst om baggrunden for et indgreb, men ikke at den mistænkte får adgang til sådan information. 46 Det vil altså i praksis sige, at EMD i artikel 8 sager vedrørende national sikkerhed, og i modsætning til sager vedrørende artikel 3,5 og 6, accepterer en form for hemmelig prøvelse i den forstand, at klageren ikke nødvendigvis har krav på selv at få adgang til alle beviserne i sagen mod ham, så længe et uafhængigt domstolslignende organ og en særlig advokat, der skal repræsentere klagerens interesser, har adgang til alle sagens oplysninger. Indgreb i bevægelsesfriheden i form af pasinddragelse og forbud mod udrejse til bestemte lande må også kategoriseres som værende mindre indgribende end indgreb i artikel 3, 5 og 6, samt givetvis også EMRK artikel 8 (om end der i visse sager kan være et vist overlap mellem TP 4, artikel 2 og artikel 8). Uanset, at EMD ikke udtrykkeligt har taget stilling til kravene til domstolsprøvelse i en sag vedrørende indgreb i TP 4, stk. 2, begrundet i hensynet til national sikkerhed, synes det mest nærliggende at antage, at principperne fra Al-Nashif også vil være gældende i sådanne sager, jf. EMRK artikel 13. Det må i den forbindelse antages, at de krav til domstolsprøvelse, som EMD stiller vil forøges i takt med varigheden af indgrebet, hvorfor det vil være at foretrække at vedtage et system med tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier fra dag ét, frem for at have vedtaget en ordning, hvis prøvelsesintensitet muligvis er tilstrækkelig ved indgrebets begyndelse, men ikke ved dets kontinuerlige udstrækning over tid. Det vil dog være svært foreneligt med EMRK artikel 13, hvis eventuelle regler, der begrænser adgangen til aktindsigt, kontradiktion eller lignende, også anvendes i sager, hvor indgreb i bevægelsesfriheden og retten til udrejse ikke kan anses for direkte relateret til national sikkerhed, fordi vedkommende eks. er mistænkt for at ville rejse ud for at deltage i en væbnet konflikt, der ikke indebærer en fare for radikalisering eller udøvelse af terrorisme, eller fordi vedkommende er mistænkt for at deltage i en væbnet konflikt i eks. Syrien og Irak, men for grupperinger, der ikke begår terrorisme og derfor ikke udgør en fare for statens sikkerhed. Som udgangspunkt bør domstolsprøvelsen derfor følge de almindelige regler i Retsplejeloven, og kun ved en kendelse truffet efter politiets begæring, bør eventuelle særlige restriktive regler tages i anvendelse. 45 I.R. og G.T. mod Storbritannien Ibid

16 Jacob Mchangama,, i 5. Konklusion og anbefalinger Regeringen har fremsat en handlingsplan mod ekstremisme og radikalisering, der sigter mod at begrænse trafikken af danskere eller andre personer med ophold i Danmark, der rejser til Syrien og Irak for at deltage i væbnet konflikt for islamistiske organisationer. Handlingsplanen indeholder bl.a. et forslag om at inddrage pas og udstede udrejseforbud til personer, der mistænkes for at ville deltage i væbnede konflikter i udlandet. Også FN s Sikkerhedsråd har med vedtagelsen af Resolution 2178 indført en række forpligtelser på området. Vi konkluderer i analysen, at de bebudede danske regler overimplementerer og gå væsentligt videre end påkrævet af FN Resolutionen, at et udrejseforbud er foreneligt med EMRK, men at dette kræver fornøden præcisering, et afgrænset anvendelsesområde og tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier, herunder effektiv domstolsprøvelse, også i sager der vedrører statens sikkerhed. På den baggrund fremsætter vi følgende konkrete anbefalinger til Folketinget: A) De varslede indgreb i retten til udrejse bør ledsages af tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier, inklusiv klare og præcise regler, reel og underbygget mistankekrav, og effektiv domstolsprøvelse B) Ny lovgivning på området bør ledsages af en såkaldt solnedgangsklausul, hvorefter loven udløber på et på forhånd fastsat tidspunkt. C) Den forestående lovgivningsproces bør være så grundig og omhyggelig som muligt, og der bør være tilstrækkelig tid til offentlig debat og inddragelse af bidrag fra civilsamfund. D) Regeringen skal være åben om, hvilke dele af resolution 2178 og eventuelle andre internationale tiltag på området, der er retligt bindende for Danmark, og hvilke, der ikke er. 16

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

JUSTITIA BRIEF: FES OVERVÅGNING AF DANSKERE I UDLANDET

JUSTITIA BRIEF: FES OVERVÅGNING AF DANSKERE I UDLANDET JUSTITIA BRIEF: FES OVERVÅGNING AF DANSKERE I UDLANDET UDEN RETSKENDELSE Executive summary Analysen indeholder en kort og overordnet diskussion af regeringens forslag om at give Forsvarets Efterretningstjeneste

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

lov om Forsvarets Efterretningstjeneste

lov om Forsvarets Efterretningstjeneste 1. Indledning Den 19. februar 2015 fremlagde regeringen sin seneste terrorpakke Et stærkt værn mod terror 12 nye tiltag mod terror. Denne plan indeholdt bl.a. et tiltag, der skulle give Forsvarets Efterretningstjeneste

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Et stærkt værn mod terror. 12 nye tiltag mod terror

Et stærkt værn mod terror. 12 nye tiltag mod terror Et stærkt værn mod terror 12 nye tiltag mod terror Februar 2015 Et stærkt værn mod terror 12 nye tiltag mod terror Februar 2015 Et stærkt værn mod terror Vi lever i en verden, hvor voldelige kræfter vil

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009 Sag 125/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 27. oktober

Læs mere

Notat // 17/01/09. Københavns politi har oprettet visitationszoner i strid med politiloven

Notat // 17/01/09. Københavns politi har oprettet visitationszoner i strid med politiloven Københavns politi har oprettet visitationszoner i strid med politiloven Politidirektøren i København har truffet en række beslutninger om at indføre visitationszone i hele kommuner, samt Københavns politikreds

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 1. juni 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 1. juni 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 1. juni 2012 Sag 10/2011 (2. afdeling) A (advokat Christian Dahlager, beskikket) mod Udlændingestyrelsen (tidligere Udlændingeservice) og Justitsministeriet (tidligere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 Sag 224/2013 (2. afdeling) A (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) mod Rigspolitiet (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

OG II ER ENSIDIG OG UKRITISK

OG II ER ENSIDIG OG UKRITISK JUSTITSMINISTERIETSS REDEGØRELSE OM ANTI-TERRORPAKKE TERRORPAKKE I OG II ER ENSIDIG OG UKRITISK Siden vedtagelsen af regeringens såkaldte anti-terrorpakker r har der i dele af offentligheden været bekymring

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1)

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) (Knallertkørekort og sanktioner ved ulovlig kørsel på knallert m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret Att. David Neutzsky-Wulff strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler)

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler) Integrationsministeriet lovkontoret@inm.dk awh@inm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 13. juni

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Dato: 22. december 2005 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 2005/4000-65 Sagsbeh.: SWE/LEJ Fil-navn: Lovforslag jan II 2006 Udkast til Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Betinget udvisning,

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Økonomi- og Indenrigsministeriet valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 3 3 M O B I L 9 1 3 2 5 7 3 3 M P E D @ H U M A N

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Bank & Finans IP & Technology

Bank & Finans IP & Technology Den 7. november 2013 Nyhedsbrev Bank & Finans IP & Technology Forslag til obligatoriske interne whistleblowerordninger i finansielle virksomheder Finanstilsynet sendte den 15. august 2013 forslag til lov

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/13/EU

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/13/EU 1.6.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 142/1 I (Lovgivningsmæssige retsakter) DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Retspolitisk Forenings kommentar til udkast til beretning nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg.

Retspolitisk Forenings kommentar til udkast til beretning nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg. R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G Retspolitisk Forenings kommentar til udkast til beretning nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg. Indledende bemærkninger og problemstilling. Retspolitisk

Læs mere

PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN

PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN BRIEF PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN Kontakt: Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge indgik regeringen sammen med Venstre, Konservative

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Pejling bør reguleres

Pejling bør reguleres Artiklen blev offentliggjort i Lov & Ret nr. 8, december 2004. Se endvidere omtalen i blandt andet: http://politiken.dk/visartikel.iasp?pageid=349243 og http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=516042/,

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 Sag 136/2009 (1. afdeling) A og B (advokat Hans Boserup for begge) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

LOVFORSLAG OM SKATS ADGANG TIL DATASPEJLING UDEN RETSKENDELSE ER I STRID MED EMRK

LOVFORSLAG OM SKATS ADGANG TIL DATASPEJLING UDEN RETSKENDELSE ER I STRID MED EMRK Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon 22664220 11. oktober 2010 LOVFORSLAG OM SKATS ADGANG TIL DATASPEJLING UDEN RETSKENDELSE ER I STRID MED EMRK Ifølge et nyt lovforslag vil SKAT få hjemmel til

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk MiFID - kommentarer til specialudvalgsnotat om forslag til revision af direktivet om markeder for finansielle

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

I. INDLEDNING FORSLAG TIL UDVALGSARBEJDET OM OFFENTLIGT ANSATTES YTRINGSFRIHED OG WHISTLEBLOWERORDNINGER

I. INDLEDNING FORSLAG TIL UDVALGSARBEJDET OM OFFENTLIGT ANSATTES YTRINGSFRIHED OG WHISTLEBLOWERORDNINGER FORSLAG TIL UDVALGSARBEJDET OM OFFENTLIGT ANSATTES YTRINGSFRIHED OG WHISTLEBLOWERORDNINGER I. INDLEDNING Transparency International (TI) Danmark glæder sig over iværksættelsen af forberedende arbejde vedr.

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Europaudvalget 2005 2664 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2664 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2664 - RIA Bilag 3 Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere lag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 24. maj 2005 Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven li DANMARK Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010 SAG 2010-00182 MeeljRibu Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del Bilag 103 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.:

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere