TILBAGE EFTER STRESS
|
|
- Olaf Henriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TILBAGE EFTER STRESS
2 Forord Det kan være svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Både for dig som skal tilbage og for dem, som står og venter på din arbejdskraft. Eksempelvis kan du have svært ved at overskue, om du kan klare overgangen til din vanlige arbejdsdag i forhold til at skulle mødes med kollegerne og de krav og opgaver, som venter dig. Dine kolleger kan have svært ved at vide, hvad der forventes af dem i forhold til din genopstart. Hvordan skal de forholde sig til dig og fx vide, hvor meget du kan overkomme i starten. Vi har derfor udarbejdet dette materiale som er gode råd til både dig og dem omkring dig på din arbejdsplads. Rådene er givet på individ-, gruppe-, ledelses- og organisationsniveau. Således er der anvisninger til, hvad hver især kan gøre for at bidrage til, at din gengenopstart bliver så god som mulig. Vi anbefaler, at du som stressramt, din leder, TR og AMR på arbejdspladsen kender og anvender materialet. Materialet er en videreudvikling af folderen: Efter Stress fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, som er suppleret med erfaringer fra DLF s rådgivning om psykisk arbejdsmiljø. Materialet er gennemlæst af psykolog Lisa Marie Nelholt, Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning. Ligesom ikke alle passer samme sæt tøj; passer samme råd sjældent til alle - overvej derfor rådene og vælg dem, som er gode for dig! Danmarks Lærerforening November 2016 TILBAGE EFTER STRESS
3 Gode råd til dig før du starter på arbejde igen Inden du starter på arbejdet igen, er det vigtigt at få afklaret, hvad der på arbejdspladsen var med til at bidrage til din stress, og hvad der kan gøres for at ændre på disse forhold, når du vender tilbage. Afklaring bør ske på et eller måske flere møder med ledelsen, hvor I sammen lægger en plan for en god opstart. Disse møder er sygefraværssamtaler, hvor vi anbefaler, at du altid har en repræsentant fra din lokale kreds eller din tillidsrepræsentant med som bisidder. Uanset at du er vant til at deltage i møder og endda styre møder, kan netop disse møder være vanskelige, fordi du kan have modsatrettede følelser og svært ved at overskue konsekvenserne af den aftale, som I drøfter. Træk dig derfor fra mødestyring og lad en professionel bisidder (kredsrepræsentant eller TR) hjælpe dig med at sikre, at du ikke siger Ja til en aftale, som presser dig til at starte på arbejdet for hurtigt. Det er bedst, at bisidder er erfaren og ikke er din partner, ven eller anden person, som er tæt på dig i privatlivet. Erkend at du har været syg og måske er ekstra følsom lige nu og har svært ved at huske. Din bisidder hjælper med at lytte efter og huske, hvad din leder siger, så du ikke risikerer at overfortolke eller reagere på noget, som du tror, at din leder siger/har sagt. TILBAGE EFTER STRESS November 2016 Danmarks Lærerforening
4 Faktaboks Sygefraværssamtale Din arbejdsgiver har pligt til at indkalde dig til en sygefraværssamtale senest 4 uger efter din første sygedag. Formålet med samtalen er at tale om, hvordan du kan vende tilbage til arbejde. Du har ret til at medbringe en bisidder. Vær opmærksom på at nogle kommuner har egne og lidt andre procedurer for indkaldelse til samtaler. Du har pligt til at møde op til sygefraværssamtaler. Din kreds er altid klar til at bistå dig i samtalerne og eventuelt hjælpe med at flytte mødet til den lokale lærerkreds, hvis det er for vanskeligt at møde på arbejdspladsen. Danmarks Lærerforening November 2016 TILBAGE EFTER STRESS
5 Råd Nedenfor er inspiration til spørgsmål, som I med fordel kan tage op under sygefraværssamtalen: Hvilke forhold på arbejdspladsen kan have været med til at udløse dine symptomer? Har der været særlige forhold, som bidrog til din stress, som fortsat eksisterer? Fx mange organisatoriske forandringer, uklar ansvarsfordeling, uklare mål for dit arbejde? Hvilken form for støtte til at honorere nye vilkår findes på arbejdspladsen? Hvilke personer kan bidrage til positive forandringer i forhold til dine arbejdsvilkår? Og hvordan? Når du, din bisidder og din leder sammen har kigget tilbage og drøftet ovenstående spørgsmål, kan I baseret på erfaringerne aftale, hvordan I undgår, at forløbet gentages. Hvilke forhold vil I undgå og hvilke gode betingelser vil I fremme, så dine arbejdsforhold er holdbare for dit helbred - både på kort og lang sigt. Danmarks Lærerforening November 2016 TILBAGE EFTER STRESS
6 Faktaboks Mulighedserklæring Du skal vide, at din leder/arbejdsgiver på et hvilket som helst tidspunkt i dit sygeforløb eller efter gentagne sygemeldinger kan forlange at få udarbejdet en mulighedserklæring. En mulighedserklæring er en særlig erklæring, som du udfylder og som din læge derefter skal komme med sin vurdering af i forhold til, hvor længe du kan erklæres for delvist eller fuldt uarbejdsdygtig. Herefter drøftes mulighedserklæringen med din leder. Vær opmærksom på, at du har pligt til at deltage i en samtale om mulighedserklæring, og at det kan have ansættelsesretlige konsekvenser ikke at gøre det. Med det sagt er samtalen en god idé og til for dit bedste. Sygefraværssamtalen er at betragte som en ufarlig dialog og samarbejde om din tilbagevenden. Til at skabe tryghed og for at støtte dig, anbefaler foreningen, at du altid tager en professionel bisidder (kredsrepræsentant eller TR) med. Formålet med en mulighedserklæring er todelt: Dels får din arbejdsgiver dokumentation for, at du er uarbejdsdygtig, dels får du en læges vurdering af, hvilke skånevilkår du har brug for i en given TILBAGE EFTER STRESS November 2016 Danmarks Lærerforening
7 Når mulighedserklæringen er udfyldt af dig og din læge, kan du med din arbejdsgiver drøfte, hvordan dine behov skal tilgodeses i en plan for tilbagekomst. Hvilke tilpasninger fx i form af ændringer i opgaver og tilbage til arbejdet igen. Det er din arbejdsgiver, der skal betale for mulighedserklæringen. Økonomi/Refusion ved fuldtids- og deltidssygemelding: Efter 30 dages sygdom modtager din arbejdsgiver (arbejdsplads eller kommune) sygedag-pengerefusion fra din bopælskommune. Hvis du er deltidssygemeldt modtages refusion for de timer, du er sygemeldt på grund af uarbejdsdygtighed. Danmarks Lærerforening November 2016 TILBAGE EFTER STRESS
8 En god startplan er vigtig Case Kirsten har været sygemeldt i 8 uger efter en voldsom arbejdsbelastning over mange måneder med en klasse, hvor en del elever har virkelig store udfordringer. Hun er støjfølsom, har svært ved at huske, men er begyndt at sove igen. Kirsten har henvendt sig og fået hjælp til psykologbistand via DLF. Tiden hjemme har hjulpet hende godt. Det er vigtigt for Kirsten, at hun får overblik og kontrol med opgaverne igen. Det aftales derfor, at hun den første uge kun er på arbejde to timer om dagen og retter opgaver og begynder at forberede 9. klassernes projektopgave. Herefter begynder Kirsten at undervise i en velfungerende klasse i engelsk ugen efter og trapper sin under-visning op over de kommende uger. Hun er endnu ikke raskmeldt og går stadig til psykolog for at få støtte til at holde fast i nye og bedre vaner. De fleste starter igen i egen stilling; mens nogle få starter et andet sted i organisationen. Det kan være svært at acceptere fx ikke i første omgang at vende tilbage til sin klasse, men det kan være en vigtig hjælp til dig, fordi du ikke kan holde til det endnu. Uanset hvor du starter, bør TILBAGE EFTER STRESS November 2016 Danmarks Lærerforening
9 opstarten være langsom og ikke gå direkte fra sygemelding til fuld tid. Og der skal være en klar ramme og struktur. I kan også aftale, at din egen læge inddrages i planlægningen ved hjælp af en Mulighedserklæring, hvor både arbejdspladsen og lægen bidrager til en fornuftig plan for opstart. Du bør starte med korte arbejdsdage og få, konkrete opgaver. Vær opmærksom på at pauser har en helt central rolle i restitueringsprocessen, så sørg for at skemalægge pauser. I den ideelle verden bør der ikke forekomme ad hoc opgaver; på en skole skal I forsøge at holde jer til at løse de aftalte opgaver. Det er en væsentlig pointe, at timeantal og opgavemængde kun må øges gradvist. Se også under værktøj til ledelsen, hvordan en tids- og opgaveplan kan se ud. Du har været syg og kan stadig have symptomer. Opstarten kan enten bidrage til, at du får bugt med de sidste symptomer, hvis den er passende eller bidrage til, at symptomerne fortsætter, hvis dine ressourcer overstiges. Passende skånevilkår i starten bidrager til hurtigere bedring. Opstarten skal altså være tilpasset dine symptomer og den mængde arbejde, som du kan klare lige nu. Det handler om at finde den rette balance. Vær særlig opmærksom på de følelsesmæssige belastninger og støj. På den måde bevæger du dig gradvist frem mod en fuld raskmelding. Danmarks Lærerforening November 2016 TILBAGE EFTER STRESS
10 Hvis det er muligt, er det en god idé med en kattelem, hvor du i starten er med som underviser nummer 2. Det giver aflastning og ro at vide, at du eventuelt kan trække dig, hvis det opleves for hårdt. Det kan være nødvendigt at aftale, at nogle opgaver varetages hjemme, hvis der ikke er rolige arbejdslokaler på arbejdspladsen. Et godt bud på en opstart for de fleste er ca. 2-4 timer om dagen, 3 dage om ugen. Herfra trappes op i tid og opgaver efterhånden, som du får det bedre og kan magte mere. Det handler kort og godt om at vurdere opgavemængde og -kompleksitet. Forudsætning for at lykkes med en god start er, at I har aftalt, hvad der skal ske i de timer, hvor du er på arbejdspladsen. Det er godt at starte med at lave få opgaver ad gangen. De fleste opgaver skal være kendte og rutineprægede og de færreste kræve fordybelse og koncentration. Undgå forstyrrelser og afbrydelser både fra kolleger og fra skift i arbejdsopgaver og arbejdstid. Og forsøg at udvælge arbejdsopgaver, som giver dig arbejdsglæde. TILBAGE EFTER STRESS November 2016 Danmarks Lærerforening
11 Råd Overordnet er der følgende gode råd: Hold møde med din leder før opstart, hvor I lægger en plan for din opstart Aftal præcis hvilke opgaver du skal varetage, og hvilke du skal skånes for Forsøg at undgå tidspunkter med spidsbelastninger i den første tid; så ad hoc opgaver minimeres Minimer afbrydelser og forstyrrelser Hold planen og sørg for så meget struktur og forudsigelighed som mulig Lav en fast (ugentlig) aftale med din leder - fx fredag kl hvor I evaluerer, hvordan det går og eventuelt justerer planen. Når planen for dine opgaver er lagt, er det en god idé at dele den med kolleger, og/eller sørg for at du sammen med ledelsen aftaler, hvad der gives besked om til dine kolleger enten mundtligt eller på skrift. Dette både for at du selv får indflydelse på, hvad andre får at vide og du og ledelsen kan undgå mistolkninger, splid og misforståelser. Måske har kolleger overtaget dine opgaver eller afventer, hvad der sker med opga- Danmarks Lærerforening November 2016 TILBAGE EFTER STRESS
12 ver, som har fået lov at vente. Her har kolleger brug for en forklaring og afklaring for at have forståelse for aftaler og sammenhænge. Det kan være svært at mærke sig selv efter stress. Forsøg at være opmærksom på dine symptomer og lad dig ikke presse til optrapning. Pas på ikke at overvurdere dine egne kræfter. Husk du har været syg og du lige nu ikke magter det samme, som når du er rask. Det kan være fristende at sige Ja til mere undervejs, fordi du gerne vil tilbage og kunne yde det, som du gjorde før. Vær opmærksom på at du ikke presses til optrapning, fordi det vil løse et ressourceproblem på skolen. Under gode råd til ledelsen ligger både et tidsskema og et opgaveske-ma, som du og din leder kan udfylde før opstart. Planen for din tilbagekomst skal kunne justeres, hvis du ikke føler dig klar. Der skal være afsat tid til opfølgende møder og evaluering af, hvordan det går. TILBAGE EFTER STRESS November 2016 Danmarks Lærerforening
13 Gode råd til ledelsen Som leder skal du afholde samtale med den stressramte før tilbagekomst. Dette materiale kan hjælpe dig som leder i forhold til at medtænke de konsekvenser fraværet har for medarbejderen. Nedenfor er to redskaber som du kan tage udgangspunkt i under samtalen. Case Lisa er ansat efter sidste sommerferie og er klasselærer for en 4. klasse, der har ført en omtumlet tilværelse med mange skiftende lærere. Flere af børnene har store udfordringer og det faglige niveau er meget spredt. Socialt er klassen meget udfordret. Det har krævet en meget stor indsats at få klassen til at begynde at rykke sammen og fungere. Lisa brød sammen en morgen i marts måned og har haft svært ved at erkende at hun faktisk havde slidt så meget på sig selv. Hun vil meget gerne starte så hurtigt som muligt med timer i 4. klasse igen. Kolleger og skoleleder holder fast i, at Lisa skal trappe langsomt op og starte med at undervise få timer i andre klasser, mens hun kun er flue på væggen en enkelt time om ugen i sin 4. klasse. Forløbet giver Lisa mulighed for at reflektere over, hvordan hun kan passe på sig selv fremover i arbejdet med en krævende klasse. Der aftales en løbende dialog med ledelsen og tillidsrepræsentant om, hvordan Lisa bedre kan håndtere arbejdet. Danmarks Lærerforening November 2016 TILBAGE EFTER STRESS
14 1. Tidsplanen som værktøj Et eksempel En langsom opstart anbefales. Det kan være forskelligt, hvilket niveau den stressramte kan starte på alt efter forløbets længde og karakter. Opstartsforløbet er et genoptræningsforløb, hvor arbejdsevnen gradvist genoptrænes. Skånevilkår er nødvendige, fordi den stressramte stadig har symptomer og nedsat kapacitet. Skånevilkårene skal bidrage til tilstrækkelig ro, så symptomerne kan mindskes og ikke fastholdes eller forværres. Det er en anbefaling, at man starter med at aftale opgaver, som passer til en arbejdsuge på 3 dage a 2-4 timers varighed. Selv om der optrappes, anbefales det at fastholde minimum en ugentlig fridag i de første 2 måneder. Eksemplet nedenfor tager udgangspunkt i den maksimale ydeevne, som den stressramte forventes at have. Brug skemaet, som udgangspunkt for din dialog med den stressramte. Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Fri 3 Fri Fri 4 Fri Fri Fri FULD TID TILBAGE EFTER STRESS November 2016 Danmarks Lærerforening
15 Optrapningen bør foregå med lave og lange trin i starten, og højere og kortere trin i slutningen. Optrapning bør som udgangspunkt ske med mindst 14 dages mellemrum; gerne mere i starten. Det kan være hensigtsmæssigt at benytte sig af en Mulighedserklæring, således at den stressramtes egen læge inddrages og du dermed sikrer, at der tages højde for de helbredsmæssige gener og symptomer i planlægningen. Det er vigtigt, at du som leder lytter til den stressramte og er åben for, at planen kan justeres undervejs. Den stressramte må ikke føle sig presset til at trappe op. Dette har betydning for, hvor hurtigt din medarbejder er i stand til at rekreere og dermed vende godt tilbage til sit arbejde. Stressramte er udpræget sensible overfor stemninger, tonefald og ordvalg og kommer derfor let til at tillægge deres indtryk en større betydning, end det sagte. Det er derfor som altid vigtigt, at der udvises empati og lederskab. Vær opmærksom på at dit kropssprog ikke signalerer travlhed eller kommer til at virke i modstrid med dine intentioner og dit budskab. Du kan med fordel gentage og opsummere, hvad du har hørt og tænkt, når du taler med den stressramte. Danmarks Lærerforening November 2016 TILBAGE EFTER STRESS
16 Råd Rådene nedenfor bidrager til jeres fælles forståelsestjek. 1. Lyt. Sørg for at medarbejderen føler sig set, hørt og forstået. 2. Tal sammen. Gennemgå opgaverne og afdæk deres kompleksitet, energi og nødvendighed. 3. Fortæl. Sæt tidspunktet for næste samtale og gør det klart, hvad du har hørt og tænker at gøre, så du og den stressramte er enige om, hvad I har aftalt og arbejde videre på. 4. Orienter. Sørg for at der er åbenhed på arbejdspladsen omkring forløbet. 2. Arbejdsplan - hvilke arbejdsopgaver skal løses og hvordan skal de prioriteres Når du og den stressramte har aftalt antallet af arbejdstimer og deres placering, skal I sammen fastlægge arbejdstimernes indhold. Skemaet nedenfor kan være en hjælp til at sortere i opgaverne og deres kompleksitet og prioritet. Vær opmærksom på, at rutineprægede opgaver afhænger af, hvad den sygemeldte medarbejder opfatter som rutinepræget. For nogen er det forberedelse og at rette opgaver og lave elevplaner, mens det for andre TILBAGE EFTER STRESS November 2016 Danmarks Lærerforening
17 er at træne i at møde frem og deltage som flue på væggen i klasselokalet. Grøn = Kan klares ved opstarten Gul = Kan ikke klares nu, men forventes på kort sigt Rød = Kan ikke klares nu, men forventes på lang sigt Rutineprægede opgaver. Opgaver præget af forudsigelighed Begyndende alene-ansvar og mere komplekse opgaver, men med mulighed for at trække sig fra opgaven Opgaver, der kræver overblik og fx mange samarbejdspartnere Opgaver, der kræver koncentration, er kendetegnet ved korte deadlines eller tempokrav Diffuse/uklart beskrevne opgaver (typisk hurtige ad hoc-opgaver) Skemaet kan I bruge til at drøfte hvilke opgaver der skal løses i starten og hvilke der skal vente til senere. Skemaet sikrer enighed og fælles overblik over, hvad den stressramte kan og skal lave i den første tid. Opgaverne og deres indplacering koordineres med tidsplanen - gerne i en samlet opstartsplan. Danmarks Lærerforening November 2016 TILBAGE EFTER STRESS
18 Skemaet kan også anvendes som arbejdsredskab på de løbende evalueringsmøder under genopstarten. Vær opmærksom på, at stressramte, der vender tilbage til deres arbejde, ofte vil bære på en grad af skyld og dårlig samvittighed overfor arbejdspladsen. De tænker på, hvilke konsekvenser deres fravær har budt kolleger, der har taget en ekstra tørn samt forældre og elever som har ventet tålmodigt og ledere der har knoklet for at holde sammen på enderne. Det vil derfor være helt typisk, hvis stressramte har svært ved at slappe af og afholde de nødvendige pauser. Stressramte vil være forhippet på at vise deres taknemmelighed ved at påtage sig en arbejdsom adfærd. Denne adfærd er prisværdig, men en stakket frist, for deres krop vil reagere. Pausernes betydning for at restituere i løbet af dagen er vigtige og medvirker til, at den stressramte bliver langtidsholdbar. I forhold til den stressramtes team kan det være en god idé, at du efter aftale med den stressramte forbereder kollegerne på, hvordan de dels kan støtte op om deres kollega og dels kan håndtere at deres kollega ikke i starten yder 100 %. TILBAGE EFTER STRESS November 2016 Danmarks Lærerforening
19 Gode råd til kolleger Som kollega kan du hjælpe din tilbagevendte kollega med at undgå at gabe over for meget i starten. Spørg til planen for genopstart. Hvis du kender planen, kan du være opmærksom på, om din kollega kaster sig ud i mere end han/hun kan holde til. Når du ved, hvilke opgaver din kollega skal/ikke skal varetage kan du følge med på sidelinjen. Hvilke mødesammenhænge, klasser, forældresamtaler, opgaver osv. indgår din kollega i og hvilke ikke. Vær i det hele taget opmærksom på, om der er noget, som inkluderer dig. Hvis du i første omgang ikke er inddraget i planen, er det en god ide, at du kontakter ledelsen, hvis der er noget som undrer dig. Således kan du få en forklaring på, hvorfor opstarten ser ud, som den gør. Du skal vide, at den kollega, som har været stressramt, skal langsomt tilbage på arbejdet. På grund af stressen kan det være, at din kollega stadig har symptomer. Det kan fx virke meget krævende og belastende for din kollega at skulle være sammen med mange personer på møder eller i sociale sammenhænge. Din kollegas hukommelse, overblik og koncentration vil i starten heller ikke være det samme som før. Du kender sandsynligvis din kollega for at være en dygtig, pligtopfyldende og produktiv. Derfor er det naturligt, at du forventer dig, at det er den samme person, som vender tilbage. Men det er det altså ikke - i hvert fald ikke i begyndelsen. Danmarks Lærerforening November 2016 TILBAGE EFTER STRESS
20 Du kan beskytte ham/hende lidt ved at være opmærksom på de signaler du sender. Stressramte er udpræget sensible overfor stemninger, tonefald og ordvalg og kommer derfor let til at tillægge deres indtryk en større betydning, end det sagte. Vær opmærksom på dit ordvalg og kropssprog, så det stemmer overens med dine intentioner og dit budskab. Og lav gerne et forståelsestjek i forhold til, hvad din kollega hører dig sige. Vær samtidig opmærksom på at få drøftet prioritering af teamets opgaver med din leder i den periode, hvor din kollega er sygemeldt / på vej tilbage på arbejde, så I sammen kan have fokus på at forebygge at flere rammes af stress. TILBAGE EFTER STRESS November 2016 Danmarks Lærerforening
21 Hvad kan arbejdsmiljøorganisationen gøre Alle kommunale arbejdspladser skal ifølge aftale om trivsel og sundhed have en stresspolitik. Vær opmærksom på, at stresspolitikken kan være aftalt i kommunens Hoved-MED-udvalg, og således gælder for alle kommunens arbejdspladser. Stresspolitikken skal udover at indeholde råd til identifikation og håndtering af stress også indeholde gode råd til forebyggelse. Nedenstående gode råd til stressforebyggelse fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning kan I med fordel have med, når I planlægger skoleårets opgavefordeling. Danmarks Lærerforening November 2016 TILBAGE EFTER STRESS
22 Råd Gode råd til organisationens stressforebyggelse: Sørg for at sikre at rolle-, ansvars- og kompetencefordelingen er klar og tydelig / Konkret afklaring af arbejdsmængde, samarbejdsforhold og ledelsesansvar Hav klare succeskriterier for opgaverne; hvornår er de udført godt nok Anvend ledelsesmæssig prioritering af opgaverne og deres vigtighed. Hvad må nedprioriteres, hvis vi ikke kan nå det hele Tilbyd støttemuligheder i form af supervision, administrativ opbakning eller anden aflastning Arbejd med forbedring af kommunikationen; møder med tid og rum for dialog. Arbejdspladsen skal desuden i sin arbejdspladsvurdering drøfte sygefravær og forhold i arbejdet, der kan have betydning herfor. I forbindelse med MED-udvalgets årlige strategiske arbejdsmiljødrøftelse bør sygefravær indgå og kan give anledning til evt. at justere arbejdspladsens stresspolitik. Det er en god ide som minimum en gang årligt at drøfte stresspolitikken på personalemøder. Der er brug for at drøfte arbejdskulturen, herunder TILBAGE EFTER STRESS November 2016 Danmarks Lærerforening
23 arbejdsorganisering og hvordan man holder gode pauser, der giver restitution og ny energi til den næste opgave. Når alle kender stresspolitikken kan de henvise til den, hvis der er vilkår i arbejdet, som belaster arbejdsmiljøet. Hold jer for øje at stress ikke er individuelt problem men et kollektivt problem, som hele arbejdspladsen kan bidrage til at forebygge. Læs mere - orienter jer også på BAR U&F s hjemmeside stressfrihverdag.dk. Danmarks Lærerforening November 2016 TILBAGE EFTER STRESS
24 DANMARKS LÆRERFORENING Vandkunsten København K Telefon: dlf@dlf.org
TILBAGE EFTER STRESS
TILBAGE EFTER STRESS Forord Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Både for dig som skal tilbage og for dem, som står og venter på din arbejdskraft. Eksempelvis
Læs mereEfter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress
Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,
Læs mereEfter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning
Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress.
Læs mereEfter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning
Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress.
Læs mereEfter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning
Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning PÅ ARBEJDE IGEN Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress. Der
Læs mereDu er ikke ved at blive sindssyg, du skal nok blive normal igen. Det tager bare tid ofte meget længere tid, end du havde regnet med.
1 PAS PÅ DIG SELV! Stress er ligesom en sygdom. Influenza er kroppens reaktion på et virus angreb. Stress er kroppens naturlige reaktion på en kortvarig belastning. Når denne belastning er vedvarende over
Læs mereEfter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest
Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress. Der
Læs mereSådan gør du, når en medarbejder har stress
Sådan gør du, når en medarbejder har stress Dansk Psykolog Forening TIL LEDEREN 3 1. Hvad kan du som leder gøre? Som leder er der en række praktiske ting, du kan gøre, hvis din medarbejder har stress.
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereSygefraværssamtaler. Lovpligtigt efter den 4. januar 2010 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Naturvidenskabelige Fakultet
Sygefraværssamtaler Lovpligtigt efter den 4. januar 2010 Sygefraværssamtaler Lederen skal: - Afholde samtalen senest 4 uger efter 1. sygedag -Indkalde medarbejderen til personlig samtale (pr. tlf., brev,
Læs mereVær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil
Vær på forkant - spot stress Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard dor@cabiweb.dk Mobil 20805007 Agenda Hvad er stress? Flow fra trivsel til stress generelle symptomer Ledelsesmæssige fokuspunkter
Læs mereRetningslinjer i forhold til stress
Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6
Læs mereDialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014
Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Vivi Imer Hansen, forhenværende projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet Formål med projekt Stresssygemeldt tilbage til arbejdet Tidlig,
Læs mereTilbage på arbejde efter stresssygemelding
Tilbage på arbejde efter stresssygemelding Er din kollega eller en af dine ansatte sygemeldt med arbejdsrelateret stress? Vil du være bedre rustet til at hjælpe vedkommende tilbage på job, til gavn for
Læs mereDen gode dialog om sygefravær modellen
Den gode dialog om sygefravær 1-5-15 modellen OKTOBER 2015 Den gode dialog om sygefravær I MT Højgaard ønsker vi at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer sundhed og trivsel i det daglige arbejde. Det gør
Læs mereUdover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1
Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1
Læs mereRetningslinjer for sygefravær
Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats
Læs mereStresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling
Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk
Læs mereArbejdsmiljø og sygefravær
Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne
Læs mereHåndtering af sygefravær
Håndtering af sygefravær Denne vejledning beskriver hvordan du skal agere, når du er syg eller har medarbejdere der er syge. Den fortæller hvilke roller og ansvar du har, samt hvordan og hvornår der skal
Læs mereGuide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet.
Guide til lederen sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Indledning Dette er en guide, der skal hjælpe dig som leder med at håndtere medarbejdere med stress. Her finder
Læs mereRETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR
RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR SIDE 2 / 7
Læs mereSkabelon for fastholdelsesplan
Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver
Læs mereKræftens Bekæmpelse / Maren Moltsen / 21/03/2018. Tilbage til arbejdet efter langvarig sygemelding Workshop - Arbejdsmiljødagene
Kræftens Bekæmpelse / Maren Moltsen / 21/03/2018 Tilbage til arbejdet efter langvarig sygemelding Workshop - Arbejdsmiljødagene Hvem er jeg? Mangeårig erfaring fra beskæftigelsesområdet, bl.a. Jobcenter,
Læs mereMedarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom
Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt
Læs mereRETNINGSLINJER FOR SYGEFRAVÆR HANDICAP
RETNINGSLINJER FOR SYGEFRAVÆR HANDICAP JANUAR 2019 GULDBORGSUND HANDICAP STUBBEKØBINGVEJ 83 4800 NYKØBING F TLF. 5473 2340 MAIL: HANDICAP@GULDBORGSUND.DK WWW.HANDICAP.NU Åbningstider: Mandag fra 8.00 til
Læs mereManual i udarbejdelse af en trivselspolitik
Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede
Læs mereGlostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR GOD HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Forord God håndtering af sygefravær handler om at give de bedste betingelser
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereSYGE- FRAVÆRS- POLITIK
SYGE- FRAVÆRS- POLITIK SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN Godkendt af SUF MED 23. maj 2017. Gældende fra 1. juli 2017 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål med sygefraværspolitikken 3 Mål for fraværsarbejdet
Læs mereStressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer.
Trivselspolitik for Hoven Friskole og Børnehus Indledning Målet med en trivselspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats og
Læs mereStresshåndtering. Den 8. februar 2017
Stresshåndtering Den 8. februar 2017 Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard 8. Februar 2018 Årsager bag stress 15,6 % af arbejdsstyrken føler sig ofte stressede Jobbet er den hyppigste årsag til stress
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereStresspolitik i C-SS i Ballerup Kommune. 1
1 Formålet med vores stresspolitik er at sikre: At stress er et problem vi alle har ansvar for at løse At forebygge stress At vi har opmærksomhed på uhensigtsmæssig stress At vi tidligt sætter ind overfor
Læs mere- god dialog ved sygefravær
Mine nyttige telefonnumre: 1 5 15 - god dialog ved sygefravær Med denne folder ønsker vi at informere om Skoleforvaltningens sygefraværshåndtering Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf.:
Læs mere3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune
3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive
Læs mereSygefraværspolitik for Koncern HR
Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens
Læs mereVIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom
VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,
Læs mereSygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold
Sygefraværspolitik for Koncernservice December 2009 Indhold Kapitel 1 1. Indledning... 2 Kapitel 2 2. Formål med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel 3 3. Intentionen med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel
Læs mereRetningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress
Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress
Læs mereHåndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje
Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen
Læs mereAf hensyn til arbejdets tilrettelæggelse anmeldes sygefraværet så hurtigt som muligt og senest ved arbejdstids begyndelse.
Dato: 15-10-2018 Afdeling: HR Retningslinjer for håndtering af sygefravær En åben, ærlig og nærværende dialog om sygefravær er afgørende både for at nedsætte eller fastholde et lavt sygefravær, men også
Læs mereSKAT, jeg kommer ikke i dag!
HK SKAT og Dansk Told & Skatteforbund Arbejdsmiljøudvalg HK-SKAT SKAT, jeg kommer ikke i dag! Syg Hvornår er du syg? Krav Hvilke rettigheder og pligter har du under sygefravær? Adfærd Hvad er god adfærd
Læs mereRetningslinje for ansattes sygefravær herunder sygefraværssamtaler
Dato: 01-06-2018 Ref: CØP J.nr.: 81.00.00-P22-1-10 Retningslinje for ansattes sygefravær herunder sygefraværssamtaler 1. Formål Retningslinjen skal bidrage til sikre og sunde arbejdspladser, hvor ledelse
Læs mere3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge
3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge som er målrettet arbejdsgiveren www.regionmidtjylland.dk Intentioner i ændringerne i Lov om sygedagpenge Fokus på at den sygemeldte bevarer tilknytningen
Læs merePersonalepolitik vedr. sygefravær
Personalepolitik vedr. sygefravær Personaleafdelingen ved Århus kommune har i 2007 fastsat og præciseret en række procedureforhold, herunder indført minimumsstandarder i forbindelse med opfølgning på medarbejderes
Læs mereStresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress
Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den
Læs mereFASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel
FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis
Læs mereTrin for trin tilbage
REDSKAB Trin for trin tilbage - Tilbagevendelsesplan efter stress Målgruppe: Leder i dialog med medarbejder Redskabet Trin for trin tilbage består af: Tilbagevendelsesplanen: Et skema, som udfyldes af
Læs mereHer finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.
Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til
Læs mereProcedure ved sygefravær
Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,
Læs mereMed udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.
Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.
Læs mereIndledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?
Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,
Læs mereApril Sygefraværspolitik
April 2010 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.
Læs mereStressværktøj: Fra gode hensigter til konkret handling
Stressværktøj: Fra gode hensigter til konkret handling 24.08.18 Har du vanskeligt ved at omsætte de gode hensigter i jeres stressforebyggende indsats eller stresspolitik til konkrete tiltag i din afdeling?
Læs mereDrejebog for håndtering af sygefravær
Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne
Læs mereSådan håndterer du stress blandt medarbejderne
Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder
Læs mereSygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel.
marts 2015 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.
Læs mereSygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014
Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune og Retningslinje for sygefraværssamtaler i Aarhus Kommune Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune Ledelsens og medarbejdernes bestræbelser på at nedbringe sygefraværet handler
Læs mereFraværspolitik. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Fraværspolitik Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Fravær og nærvær har længe fyldt dagsordenen både i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, i hele kommunen og nationalt set. Derfor har forvaltningen
Læs mereProcedure ved sygefravær
Procedure ved sygefravær Odder Kommune arbejder efter en 1-4-14 model, som indebærer, at der skal være kontakt mellem den sygemeldte og dennes nærmeste leder på første fraværsdag og herefter senest på
Læs mereEr du stressramt? en vejledning. dm.dk
1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode
Læs mereNÆRVÆR FRAVÆR. Hvidovre Kommune, Center for Personale og Løn Revideret , Acadre 17/26915, 17/172815
NÆRVÆR FRAVÆR Hvidovre Kommune, Center for Personale og Løn Revideret 31-07-2017, Acadre 17/26915, 17/172815 Indhold Hvordan håndterer du dine medarbejderes sygefravær?... 3 Hvad skal du, og hvad kan du?...
Læs mereSUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.
SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke
Læs mereFORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP
FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP Revideret den 18.04.2016 Januar Møde i AMG den 19.01 Februar MEDmøde den 24.02.2016 Marts AM-gruppe April Nyhedsbrev Maj Personalemøder
Læs merestress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk
stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund
Læs mereHvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?
Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen
Læs mereFraværs- og fastholdelsesvejledning. for ansatte på Dragsbækcentret
Fraværs- og fastholdelsesvejledning for ansatte på Dragsbækcentret 1 Fraværs- og fastholdelsesvejledning på Dragsbækcentret Det er Dragsbækcentrets mål at reducere de personlige og økonomiske omkostninger,
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereREGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN
Til den tillidsvalgte: REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN l sygefraværssamtale l mulighedserklæring l fastholdelsesplan 2 Hver dag er 150.000 mennesker sygemeldt fra
Læs mereFodfæste på arbejdsmarkedet
Fodfæste på arbejdsmarkedet Oversigt undervisningsforløb Ulige uger: Fodfæste i beskæftigelse konsulent Lisbeth Petersen Nyfjord mandag (OPSTART) Sundhed og livsstil ved fysioterapeut Janni Langelund -
Læs mereEn af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Læs mereSTRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen
STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges
Læs merePrognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress
Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for
Læs mereRetningslinjer mod arbejdsbetinget stress
Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:
Læs mereNYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,
Læs mereStresspolitik for Bakkehusene:
Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats
Læs merestress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress
stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress 1 Stress Stress har mange omkostninger såvel på det menneskelige plan som for arbejdspladsen. Stressramte medarbejdere
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Stresspolitik HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Vision... 3 2. Beskrivelse af stress og stresspåvirkninger... 3 3. Forebyggelse af stress... 4 3.1 Organisation... 4 3.2 Ledelse...
Læs mereVigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år.
Dok.nr: 46058 v1 Ref.: IME/hajadm E-mail: ime@frinet.dk Til: * Kopi: * 23. marts 2009 Fra: * Notat: * Nye lov ved sygeperioder Lovændringen medfører, at arbejdsgiveren nu skal spille en langt mere aktiv
Læs mereNÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE
Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse
Læs mereRevideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007)
Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) SYGE-OG FRAVÆRSPOLITIK I KARLA GRØN Indledning: I Karla Grøn har vi lavet en syge - og fraværspolitik, der dels beskriver hvordan vi forholder os til sygdom
Læs mereGODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1
GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning
Læs mereFORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri
Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereFÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET
FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereHold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt
Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik
Læs mereSvært ved at holde fokus?
Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse
Læs mereSkabelon for fastholdelsesplan
Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver
Læs mereIGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø
IGLO-modellen Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen: Hvem gør hvad? IGLO står for: Individet - Den enkelte medarbejder Gruppen - Teamet/afdelingen Ledelsen - Mellemledelsen Organisationen
Læs mereDokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6
acta acta acta Godkendt 1 af 6 Skagen Skipperskoles sygefraværspolitik. Skagen Skipperskoles sygdomspolitik er et sæt "spilleregler" for, hvordan ledelsen og medarbejderne i fællesskab og i praksis forebygger
Læs mereRAMMER OG RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Indhold: 1. Indledning Den gode dialog A. FAST TRACK...
RAMMER OG RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR 1 5 14-28 Indhold: 1. Indledning...2 2. Den gode dialog...3 1 5 14 28...3 A. FAST TRACK...4 B. Rundbordssamtale...4 C. Flere fraværsperioder...5 D.
Læs mereSærlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job
Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din
Læs mereFra fravær til nærvær - en vejledning i håndtering af ansatte med hyppigt/stort fravær
Notat Afdeling/enhed: Personaleadministrationen, Odense Oprettelsesdato: 24-aug-2009 Udarbejdet af: THS Journalnummer: - Dokumentnavn: 125196.Vejledning til Sygefraværspolitik-marts 2010.docx Fra fravær
Læs mereSygefravær. - Hva kan du gøre?
Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til
Læs mere8 brancher og stress 29.10.2013. Vivi Imer Hansen, socialrådgiver/projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet
8 brancher og stress 29.10.2013 Vivi Imer Hansen, socialrådgiver/projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet Formål med projekt Stresssygemeldt tilbage til arbejdet Tidlig, koordineret, tværfaglig
Læs mereTillids- og arbejdsmiljørepræsentant. August 2011. Gode råd til bisidderrollen
Tillids- og arbejdsmiljørepræsentant som bisidder August 2011 Gode råd til bisidderrollen Indhold Forord Bisidderrollen 3 Inden samtalen 4 Under samtalen 5 Efter samtalen 6 Få mere at vide 7 Som tillidsrepræsentant
Læs mere