Grundstofferne og det periodiske system. Oliekemi - intro til organisk kemi + sikkerheds kemi

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-maj 2014 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Htx Fag og niveau Kemi B-2 år Lærer(e) Karina Usbeck Hold 1a(2010)1v( ), 2v ( ) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb 1 år 2 år Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Grundstofferne og det periodiske system Oliekemi - intro til organisk kemi + sikkerheds kemi Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO1 (Krop og sundhed)+ kovalent binding/polaritet Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger. Syrer og baser (1g +2g) Redoxreaktioner Kemiske reaktioners hastigheder Kemisk ligevægt Organisk kemi (del af SO alkohol) Isomeri Struktur og egenskaber NYT kemi 1g+ 2g Titel 13 Det periodiske system- forløbet har varet fra januar 2013 til april 2014 Side 1 af 17

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Grundstofferne og det periodiske system- Grundforløb Indhold Kernestof: Helge Mygind Kemi 2000 niveau C kapitel 1 s s Film fra youtube.com, skal ses som et supplement til dagens lektie. Bl.a. Opgaver i det periodiske system informationer fra nettet Opgaver fra bogen Kemi 2000 niveau C Molekylbyggesæt Øvelsesvejledning: Introduktionsforsøg 1-3 (fra Kemi 0 - Øvelser ) Ca. 15 lektioner á 45 min Særlige fokuspunkter formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolniveau ( omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier) kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema Retur til forside Atomets opbygning, elementarpartikler, isotoper, det periodiske system Introduktion til formelskrivning Træning i anvendelsen af det periodiske system - kemisk systematik Introduktion til laboratoriefærdigheder og sikkerhed i laboratoriet Introduktion til journalskrivning Kunne gøre rede for opbygning af atomer, eventuelle isotoper og hvordan det periodiske system er opbygget med hensyn til elektronernes fordeling i forhold til grundstoffernes placering i det periodiske system. Kendskab til hovedgrupper og deres kendetegn i forhold til metaller, ikkemetaller og gasser. Kovalent binding (introduktion), molekylers navngivning og egenskaber, elektronegativitet og polaritet Klasseundervisning, Opgaveløsning i grupper, Laboratorieforsøg og Journalskrivning Side 2 af 17

3 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 2 Oliekemi (grundlæggende organisk kemi) - grundforløb Indhold Kernestof: Helge Mygind Kemi 2000 niveau C kapitel 5, s (Et indblik i den organiske kemi)+ s (grænseværdi og mærkning)+olieprodukter (dokument fra lectio) Øvelsesvejledning: Forsøg med oliedestillater Ca. 16 lektioner á 45 min Særlige fokuspunkter omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier sammenknytte teori og eksperimenter opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde kemikalier og sikkerhed et bredt udvalg af organiske stofklasser og disse stoffers egenskaber og anvendelser, herunder carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyre og estere (alkoholer, carboxylsyrer og estere blev ikke dækket i dette forløb- se 2g) Carbonhydrider (alkaner, alkener, alkyner og arener), carbonatomets bindingsforhold. Opnå forståelse for den systematiske navngivning af organiske forbindelser. Kendskab til anvendelsen af organiske forbindelser i dagligdagen.forbrændingsreaktioner (fuldstændig og ufuldstændig). Egenskaber for forskellige oliedestillater. Naturvidenskabelig metode. Laboratoriearbejde og sikkerhed. Vurdering og dokumentering af eksperimentelle data. Kobling af teori og eksperimenter. Bevidstgørelse om betydningen af kemikaliemærkning Retur til forside Klasseundervisning Opgaveløsning i grupper Gruppe og klassediskussioner Laboratorieforsøg Rapportskrivning Side 3 af 17

4 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 3 Indhold Grundlæggende fødevarekemi - en del af SO-forløbet Krop og sundhed- Grundforløb Kernestof: Helge Mygind Kemi 2000 niveau C (s.61-75)+ Helge Mygind Kemi 2000 niveau B s Små tekster med teori om hhv. kulhydrater, fedt og proteiner (forfattet af gymnasiets kemilærere i samarbejde). Øvelsesvejledninger: Emulgering af vand og fedt Emulsionstest for fedtstoffer Mættede og umættedefedtstoffer Ca. 8 lektioner á 45 min Særlige fokuspunkter opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi. Makronutrienterne (opbygning, egenskaber og fordøjelse) Kovalent binding/polaritet Intramolekylære og intermolekylærebindinger Klasseundervisning Opgaveløsning i grupper Gruppe og klassediskussioner Laboratorieforsøg Journalskrivning Side 4 af 17

5 Titel 4 Ioner, salte og opløselighed + mængdeberegninger Indhold Kernestof: Helge Mygind Kemi 2000 niveau C kapitel 2 s kapitel 3 s kapitel 6 s Film fra youtube.com, som supplement til dagens lektie. Bl.a Opgaver Øvelsesvejledninger: Fremstilling af tungtopløselige salt Fremstilling af et halvt gram salt Bestemmelse af saltindholdet i havvand. Ca. 36 lektioner á 45 min Særlige fokuspunkter anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere enkle kemiske problemstillinger fra hverdag. formidle kemisk viden mundtligt i både fagsprog og dagligsprog gennemføre enkle kemiske beregninger kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema udvalgte reaktionstyper (fældningsreaktioner) simple kemiske beregninger, herunder stofmængdeberegning stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer, opløselighed Simple og sammensatte ioner, ionforbindelser, ionbinding, let- og tungtopløselige salte, fældningsreaktioner (titrering), exoterm og endoterm reaktion. Densitet, molekylmasse/formelmasse, stofmængde, kemiske mængdeberegning, idealgasloven. Homogene og heterogene blandinger, ppm og ppb, formel og aktuel koncentration, mættet opløsning Side 5 af 17

6 Retur til forside Træning i laboratoriearbejde Træning i rapportskrivning Træning i mundtlig formidling (lavet en film) Træning i at anvende faglig viden til at identificere og diskutere enkle kemiske problemstillinger fra hverdagen Træning i anvendelsen af kemiske modeller og kemisk systematik Klasseundervisning Opgaveløsning i grupper Laboratorieforsøg Rapportskrivning Udarbejdelse af kort film af kemiforsøg Side 6 af 17

7 Titel 5 Syrer og baser, del 1 og del 2 (kernestof) Indhold Helge Mygind Kemi 2000 C-niveau s Helge Mygind Kemi 2000 B-niveau s Film fra youtube.com, som supplement til dagens lektie. Bl.a Syre og baser fra Isis Hvem vil være millionær quiz omhandlende syre og baser Øvelsesvejledning: Syrestyrke Ca. 35 timer Særlige fokuspunkter gennemføre enkle kemiske beregninger opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde sammenknytte teori og eksperimenter simple kemiske beregninger, herunder ph-beregning udvalgte reaktionstyper, syre-basereaktioner ( anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi.) Forståelse for definitionen af en syre og en base og de egenskaber der ligger bag i forhold til afgivelse og optagelse af protoner. Definitionen af ph og kendskab til metoder til både at beregne ph og måle ph. Svage og Stærke syrer Svage og stærke baser Og forskellen på de ovenstående Sikkerhed Definitionen af ph-begrebet Måling af ph Beregning af ph i opløsning af stærke syrer og baser Kendskab til beregning af ph i opløsning med svag syre og svag base Side 7 af 17

8 Syre-base-titrering Syrestyrke og basestyrke (der er lagt ekstra vægt på syrestyrken) Vands autoprotolyse Kendskab til poh-begrebet Protolysegrad Korresponderende syre-basepar. Monoprote og diprote syrer Udvalgte eksempler på syre og baser i hverdagen. Eleverne har lavet deres egen syre og base Wikipedia. Hvor de har skrevet en kort tekst om udvalgte syre og baser. Eleverne har også arbejdet med ny skriftelighed i form af figurtekst til forskellige billeder vedr. syre og baser. Klasseundervisning, quiz, kemisk sproglig formidling, opgaveløsning, praktisk arbejde og rapportering Side 8 af 17

9 Titel 6 Redoxreaktioner (kernestof) Indhold Helge Mygind Kemi 2000 C-niveau, s Film fra youtube.com, som supplement til dagens lektie. Bl.a redoxreaktioner isis (dette skal ikke ses som pensum, men ekstra litteratur til interesseret elever) Ca. 12 timer Særlige fokuspunkter redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolniveau anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere enkle kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat. udvalgte reaktionstyper, herunder redox- ( udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse) Reduktion og oxidation, spændingsrækken, oxidationstal, afstemning af redoxreaktioner. Kendskab til begreberne reduktion og oxidation i forhold til hvordan der afgives eller optages elektroner. Forståelse for spændingsrækkens fordeling af reaktionsdygtige metaller i forhold til deres evner til at overføre elektroner. Introduktion til redoxtitrering (Redoxtitrering bliver yderligt gennemgået ved udførelse af øvelsen: Bestemmelse af ethanolindholdet i vodka-se organisk kemi). Klasseundervisning og opgaveløsning. Desuden en film hvor de afstemmer en redoxreaktion. Side 9 af 17

10 Titel 7 Kemiske reaktioners hastigheder (kernestof) Indhold Helge Mygind Kemi 2000 B-niveau s 9-21 Film fra youtube.com, som supplement til dagens lektie. Bl.a reaktionshastighed isis Dokument vedr. inhibitorer Øvelsesvejledning: Reaktionshastighed (reaktion mellem thiosulfat og syre) Ca. 10 timer Særlige fokuspunkter opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde sammenknytte teori og eksperimenter anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere enkle kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat. reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder betydningen af temperatur, koncentration og katalyse anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi. Bestemmelse af reaktionshastighed vha. grafisk afbildning, koncentrationers, katalysator, inhibitor (kort) og temperaturens betydning for reaktionshastigheden, heterogene reaktioners hastigheder, hastighedsudtryk, reaktionsmekanisme og elementarreaktion. Kendskab til faktorer som påvirker reaktionshastigheden. Kende forskel på katalyse og øget reaktionshastighed ved f.eks. temperaturforøgelse. Forståelse for beregninger og metoder til at bestemme kemiske reaktionshastigheder. Katalysatorer i industrien og biologiske katalysatorer. Klasseundervisning, opgaveløsning, praktisk arbejde og skriftlig og mundtlig rapportering Side 10 af 17

11 Titel 8 Kemisk ligevægt (kernestof) Indhold Helge Mygind Kemi 2000 B-niveau s Ligevægt isis Film fra fx Youtube.com, som supplement til dagens lektie. Bl.a Øvelsesvejledning: Indgreb i et ligevægtssystem Ca. 12 timer Særlige fokuspunkter anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog kemisk ligevægt Ligevægtsloven, ligevægtskonstanten, ligevægtsforskydning (Le Chatelier), ligevægt og temperatur, heterogene ligevægte, opløselighedsprodukt. Der skal opnås forståelse for temperaturens betydning for ligevægtsforskydning, opløselighedsprodukt og ligevægtskonstanten. Kendskab til ligevægtsloven gældende for homogene systemer. Klasseundervisning, opgaveløsning, praktisk arbejde og skriftlig og mundtlig rapportering Side 11 af 17

12 Titel 9 Organisk kemi, Del 2 (kernestof) (del af SO-øl) Indhold Helge Mygind Kemi 2000 B-niveau s Alkohol, amider og aminer fra isisb Film fra fx youtube.com, som supplement til dagens lektie. Bl.a. Lærerfremstillet dokument vedr. organiske stofgrupper Øvelsesvejledninger: Estersyntese Bestemmelse af ethanolindholdet i vodka Ca.16 timer Særlige fokuspunkter tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog gennemføre enkle kemiske beregninger et bredt udvalg af organiske stofklasser og disse stoffers egenskaber og anvendelser, herunder carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyre og estere kvantitative og kvalitative analyser kemisk syntese anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi. simple kemiske beregninger, herunder stofmængdeberegning stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer, opløselighed og isomeri Carbonhydriders opbygning og egenskaber. Alkoholer, (herunder grundig gennemgang af opbygning, navngivning, fremstilling, anvendelse, fysiske og kemiske egenskaber), ethere, phenoler, oxoforbindelser (aldehyder og ketoner), carboxylsyrer, Estere, Aminer, syrechlorider og amider- egenskaber og anvendelser. Eksempler på organisk syntese. Kvalitativ og kvantitative bestemmelser. Besøg på bryggeri (Apollo), hvor øl fremstillingen blev gennemgået. De har i forbindelse med SO forløbet lavet en kemisk relevant tekstboks vedr. alkohol til en artikel Side 12 af 17

13 omhandlende alkohol- lavet i sammenarbejde med teknologi og dansk. Klasseundervisning, fremlæggelser, ekskursion, opgaveregning og eksperimentelt arbejde (skriftlig rapportering) Side 13 af 17

14 Titel 10 Isomeri (supplerende stof) Indhold Helge Mygind Kemi 2000 B-niveau s Film fra youtube.com, som supplement til dagens lektie. Bl.a. Isomeri isis Ca.8 timer Særlige fokuspunkter anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere enkle kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat. stoffers opbygning og egenskaber i relation til isomeri Kort gennemgang af strukturisomeri og stereoisomere Herunder: Kædeisomeri, Stillingsisomeri, funktionsisomeri, geometrisk isomeri, spejlbilledeisomeri og intro til diastereomeri. Eleverne er blevet introduceret til Talidomid sagen. Klasseundervisning og fremstilling af en plakat Side 14 af 17

15 Titel 11 Struktur og egenskaber (kerne) Indhold Helge Mygind Kemi 2000 B-niveau: S isisb.dk (alkoholer) Film, skal ses som et supplement til dagens lektie. Bl.a. Ca. 6 timer Særlige fokuspunkter anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere enkle kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat. stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer, opløselighed og isomeri Polaritet, intramolekylære bindinger, intermolekylære bindinger, hydrofile og hydrofobe grupper. Her er lagt særligt vægt alkoholers struktur og egenskaber Klasseundervisning, opgaveløsning Side 15 af 17

16 Titel 12 NYT kemi (supplerende) Indhold Valgfrit litteratur fra en eller flere relevante kilder Ca. 2 lektioner Særlige fokuspunkter anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere enkle kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat. anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi. At få eleverne til at perspektivere deres kemiske grundviden til nyt forskning (eller andet der viser perspektivering til hverdagen såsom syreregn). Kunne finde relevant kemisk litteratur og være kildekritiske. Elever har afsluttet opgaven ved at aflevere en artikel efterfulgt af en kort fremlæggelse af deres respektive emne. Litteratursøgning og opgaveskrivning Side 16 af 17

17 Titel 13 Det periodiske system- forløbet har varet fra januar 2013 til april 2014 Indhold Supplerende: Forskellige kilder funder og udvalgt af eleverne Ca. 5 lektioner Særlige fokuspunkter formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolniveau indsamle, udvælge og anvende informationer om kemiske emner udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse I løbet af de to år har vi gennemgået mange af grundstofferne, vha. elevfremlæggelser. Eleverne har selv valgt et grundstof, som de har holdt en fremlæggelse om. Fremlæggelsernes fokus har været grundstoffets placering i det periodiske system/elektronkonfiguration, nogle vigtige egenskaber af grundstoffet og anvendelse i dagligdagen/industrien. Fremlæggelser Side 17 af 17