Jørgen Christensen Midfaste. 2/ Johs. 6, Lad mig begynde med et spørgsmål. Kan I huske den gamle fortælling

Transkript

1 Jørgen Christensen Midfaste. 2/ Johs. 6, Lad mig begynde med et spørgsmål. Kan I huske den gamle fortælling om, hvordan Moses første gang møder Gud inde i den brændende tornebusk. Det er en Gud, et menneske ikke kan tåle at se, en unærmelig Gud så magtfuld og stærk, at Moses må spørge, hvem skal jeg sige har sendt mig. Og det mystiske svar, der lyder inde fra den brændende tornebusk, er: Jeg er den, jeg er røsten befaler Moses, du skal sige; JEG ER har sendt mig. Lige siden den dag har denne mægtige frygtindgydende Gud haft navnet Jahve på hebraisk Jahve, det betyder JEG ER. JEG ER sender de ti plager, der til sidst tvinger Farao til at lade israelitterne flygte fra Egypten. JEG ER redder dem frelst gennem det røde hav. JEG ER sender manna og vagtler fra himlen og vand fra klippen, da de sulter og tørster i ørkenen. JEG ER viser vejen, de skal gå, som en skystøtte om dagen og som en ildsøjle om natten. JEG ER giver dem de ti bud på Sinai bjerg, og da de glemmer, at det er, JEG ER, der har udfriet og frelst dem igen og igen og i stedet vælger dansen om guldkalven, så koster det dem 40 års ørkenvandring, så JEG ER kun lader deres børn nå frem til det forjættede land i live. Se, når jeg begynder her, er det for at skærpe vores opmærksomhed overfor, hvor meget betydning og indhold der ligger gemt i de tilsyneladende så dagligdags udsagn, når Jesus siger: JEG ER livets brød. Den der kommer til mig, skal ikke sulte, og den der tror på mig, skal aldrig tørste. For ved at vælge netop disse ord til at sige, hvem han er, så anslår Jesus en tone, som for enhver jøde straks vil vække et væld af billeder og beretninger om den levende mægtige utilnærmelige frygtindgydende Gud.

2 Og hvis nogen nu tænker, det er da ren overfortolkning, Jesus ku vel li så godt ha sagt, jeg KOMMER med livets brød, så viser en nøjere gennemgang af hele Johannes evangeliet at det med garanti ikke er spor tilfældigt, at Jesus vælger netop denne formulering. For dette er blot den første af hele seks forskellige steder, hvor Jesus spiller på samme forbindelse til Guds navn som det lød fra den brændende tornebusk. 1. Johs. 6,35: - JEG ER livets brød (for den sultne). 2. Johs. 8,12: - JEG ER verdens lys (for den blinde). 3. Johs.10,7: - JEG ER døren for den hjemløse. 4. Johs.10,11: - JEG ER den gode hyrde for den, der er faret vild. 5. Johs.11,25: - JEG ER opstandelsen og livet (for Lazarus). 6. Johs. 14,6: - JEG ER vejen, sandheden og livet (på rejsen fra liv til død til nyt liv). Det har med garanti spredt chokbølger gennem forsamlingen hver eneste gang Jesus har dristet sig til at anvende dette JEG ER. For med brugen af dette navn for Gud selv hævder Jesus åbenlyst, at her står de og dermed vi ansigt til ansigt med Gud selv. Han går ikke blot Gud i bedene, han er Gud selv i kød og blod. Nu blot ikke længere frygtindgydende, skræmmende og utilnærmelig med Jesus er Gud trådt ud af tornebusken frem i liyset, det er som om, Jesus viser en ny side af den levende Guds væsen. Men en side hvor selv det mindste barn på Jesus tid ved at høre de ord vil udbryde: Manden siger, han er Gud. Se, det skal vi have skærpet vore sanser for at høre men har vi først hørt det, bliver vi tvunget til stillingtagen, for akkurat som de dengang spurgte, hvem er du, giv os et tegn, så vi kan se det og tro dig. Sådan må du og jeg også i dag stille spørgsmålet, hvem er han, Jesus, manden fra Nazaret hvem er han, ham der bespiste 5000 med nogle få brød og et par fisk. Sagen er blot, at uanset hvor meget vi spør, uanset hvor meget vi længes efter et tydeligt tegn på hans guddommelighed så bliver vi spist af med dette mystiske: JEG ER livets brød.

3 For her i kirken loves vi ingen særlige tegn eller undere kristne er ikke mindre syge eller sultne end ikke kristne vi loves ikke et længere liv troen er ikke en ekstra himmelsk livs- eller ulykkesforsikring. Problemer og sorger og kriser skånes vi ikke for, uanset hvor kristne, vi mener, vi er. Hvor gerne vi end ville se bare et lille bitte sikkert tegn på, at vores tro ikke er til grin eller forgæves, så gives det os ikke. Det er vilkåret. Vi efterlades med dette stædige, gentagne: JEG ER livets brød, verdens lys, døren, den gode hyrde, opstandelsen og livet, vejen sandheden og livet. Denne stædige gentagne påstand, at i Jesus der ser vi Gud selv ansigt til ansigt, den er det dybe vand, som troen må springe ud på i tillid til, at den levende Gud ikke svigter, men griber os. Men hvad er det da for en Gud, vi møder i skikkelse af denne Jesus. Hvad betyder det, at Jesus er livets brød. Ja, op gennem tiden har der været to retninger. Den ene har fokuseret på det hinsidige engang skal vi slippe for dette lidelsesfyldte livs kamp for det daglige brød engang skal vi som kristne sætte os til bords ved det himmelske festmåltid, hvor Jesus selv sidder for bordenden i himlens lyse kongesale. Engang skal vi efter dette livs ørkenvandring nå det forjættede land. Billederne har været mange og smukke, men billedernes skønhed har rummet en fare for, at dette liv blot skulle overstås for at nå frem til det egentlige. Den anden forståelse af Jesus som livets brød har peget på menneskelivet med alt, hvad det rummer af glæde og sorg lykke og lidelse. Den har set Jesus som den, der deler livet med os, også når det er sværest krybben og korset begyndelsen og enden her ser vi Gud selv som den med-lidende Gud den Gud der fylder selve Gudsforladtheden med sit nærvær og skaber lys i mørket, liv i døden og glæde i sorgen. Denne anden forståelse har villet holde os fast på dette livs ansvar, pligter og opgaver.

4 Livets brød er ikke en himmerigsmundfuld, der venter os engang - livets brød er påstanden om, at Jesus er den guddommelige næring, der kan stille vores sult efter meningen med tilværelsen, vores sult efter at blive anerkendt og elsket, som vi er lige her og lige nu. I dag skal mange af os ud og samle ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for nogle af denne verdens nødlidende børn i Afrika som har mistet en far eller mor eller dem begge på grund af AIDS børn som har længtes efter og bedt om et tegn på Guds hjælp, mens deres far eller mor langsomt svandt ind og til sidst døde. Folkekirkens Nødhjælp har et motto der siger, vi tror på et liv før døden. Forhåbentlig tror de i Folkekirkens Nødhjælp også på et liv efter døden. Men her og nu mætter det ikke et forældreløst barn i Tanzania, at det engang skal det sidde til højbords i Guds rige her og nu er det livet før døden, det gælder. Og livet før døden er ikke blot en ventesal til det egentlige. Jeg indrømmer gerne, at min forståelse af den kristne tro snarere befinder sig her end i længslen efter det himmelske festmåltid. Jovist, jeg holder meget af de himmelske billeder, men for mig må det aldrig føre til en flugt fra det jordiske. Når Jesus siger, jeg er livets brød, så siger han, at han bringer os det, vi dybest set lever af og det ved vi jo alle, uanset hvor delikate måltider vi sætter på bordet så går der højst fem timer, så er vi sultne igen. Livets brød handler ikke om at overleve eller om at leve fra hånden til munden. Livets brød handler om at leve i dybden leve i fællesskab og kærlighed med Gud og mennesker. For brød bliver kun til liv, hvis det bliver brudt og delt ellers er det ikke andet end mad. På latin hedder prød panis når vi deler brødet, er vi cum panis kumpaner eller med et pænere ord kompagnoner. Vi er fælles om brødet, og derfor bliver det til liv, gemmer vi det for os selv, bliver det til død. Måske er det derfor, israelitterne i ørkenen kun må samle manna sammen, så de har nok til en dag.

5 Og da de alligevel falder for fristelsen til at samle mere, så de har nok til flere dage, så er mannaen levende af maddiker og orme næste morgen. Som om Gud vil lære dem, at det brød vi gemmer til os selv, det bliver i sidste ende altid til død. At være sammenspiste, kan betyde, at vi lukker andre ude, men at spise sammen betyder at vi skal åbne vores fællesskab, så der også bliver plads til den sultne ved bordet. Lykkes det os at bryde isolationen, og række vort brød til den, som savner, hvad vi ejer i oerflod lykkes det os at gøre vores tro til, hvad Paulus et sted kalder, tro virksom i kærlighed ja, så kan troen blive et tegn i verden. Så kan troen blive til livets brød for den, som ikke kan få øje på andet end lidelsen. Om ikke et stort mirakel, så dog et lille tegn på håb et tegn på at livets brød også kan rækkes gennem vort fattige brød. Et tegn på at livet før døden er Guds gode gave til os men vel at mærke en gave, der ikke er modtaget, før den er givet videre. Jesus siger: JEG ER livets brød i de ord ligger frelsen og befrielsen, og i de ord ligger opgaven og ansvaret. Frelsen og befrielsen, fordi du må tro, at her ser du Guds sande ansigt her ser du den Gud, som sætter livet ind på at vise dig sin kærlighed her ser du den Gud som giver dig sig selv i et lille brød og nogle få dråber vin. Opgaven og ansvaret fordi det livets brød der rækkes dig af Jesus Kristus, det brød er ikke blevet til liv, før det er delt her og nu i det liv, vi lever med hinanden før døden. Amen