Langfredag d. 3. april 2015 i Lemvig Bykirke kl og Thisted missionshus kl Tekster: Lidelseshistorien afsnit og Es 53,1-6

Transkript

1 Langfredag d. 3. april 2015 i Lemvig Bykirke kl og Thisted missionshus kl Tekster: Lidelseshistorien afsnit og Es 53,1-6 Hvem troede på det, vi hørte? For hvem blev Herrens arm åbenbaret? Han skød op foran Herren som en spire, som et rodskud af den tørre jord. Hans skikkelse havde ingen skønhed, vi så ham, men vi brød os ikke om synet. Foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom, én man skjuler ansigtet for, foragtet, vi regnede ham ikke for noget. Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud. Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham.

2 Læg mig som en seglring ved dit hjerte, som en seglring om din arm; for kærligheden er stærk som døden, lidenskaben er grum som dødsriget, dens flammer er flammer af ild, en voldsom brand. Sådan skriver de elskende til hinanden i Højsangen i det gamle testamente. Fra gammel tid, så var et segl en slags stempel. Når man skrev et brev, så lukkede man det ved at lave et aftryk af et segl i voks, så kunne modtageren være sikker på at afsenderen var den som havde seglet. (Man var ikke så moderne, at man havde NemID). Mange bar seglet som en ring på fingeren eller i en kæde om halsen, så man altid havde det på sig. Kærligheden er som et segl, man bærer tæt på sit hjerte, man har den altid hos sig, man slipper den aldrig.

3 Kærlighed er altid forbundet med hjertet, for hjertet er symbolet på livet og at elske er selve livet. Kærlighed er stærk, det er den som giver livet glød og mening. Det er kærligheden som får livslysten til at flamme op. Ja, kærligheden er som flammer af ild. Derfor viser Guds hellighed sig også for mennesker i en hellig ild. Gud er jo kærlighed. Gud var i den brændende tornebusk her måtte Moses tage skoene af, for han var på hellig grund. Da Guds folk blev ledt ud af Ægypten var det en ildsøjle der ledte dem om natten. Jesus kom for at døbe med Helligånd og ild, sagde Johannes Døberen. Ild er en del af Guds væsen. Når Gud beskrives for os i bibelen, så ser vi normalt den milde Fader for os. Han som har skabt os og som glæder sig over sine børn.

4 Gud er lys, vi tænker os den himmelske verden som et lysende, varmt og behageligt sted, hvor der slet intet mørke, intet ondt er. Det er sandt men vi skal i dag på denne langfredag have den anden del af sandheden om Guds kærlighed med. Guds kærlighed er så stærk, så kompromisløs, så lidenskabelig, så grum, at han lod sin egen søn dø for at redde sine elskede. For at redde os fra evig død og fortabelse. For Gud er Hellig. Al verdens synd blev lagt på Jesus og på korset vendte Gud i sin hellighed sig fra synden og Guds dom var hård. Synden og synderen brændes op i mødet med den hellige Gud.

5 1. move Gabbata. Stenbroen. Det kaldte man dommersædet, hvor der blev afsagt dom over de som var anklaget. Dér satte Pilatus sig og dømte Jesus til døden. Og siden har vi nævnt hans navn i den kristne trosbekendelse: Pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død. Men det var alligevel ikke Pilatus der dømte ham. Han havde kun den magt, som han var blevet givet. Det var Gud selv der dømte sin søn til døden. I Getsemane var det ikke Pilatus, som Jesus bad om nåde, det var Gud. Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig, men det ville Gud ikke. Gud lod al vor skyld ramme ham. På korset bar Jesus hele verdens synd og opfyldte profetens ord: Han bar de mange synd og trådte i stedet for syndere.

6 Han tømte bægeret, som Gud havde hældt op til ham. Vredens bæger. Kærlighedens vrede over synden i verden. Det er et mysterium. At én kan dø for alle. Hvordan Jesus kunne dø i stedet for os? Vi kan ikke forklare, hvordan en uskyldig kan dø for skyldige, så vi går fri. Men det er netop den betydning af Jesu død, som det Ny Testamente er fyldt med. Det er klart og tydeligt, hvad Jesu død betyder at han døde i stedet for os. Han blev en forbandelse for os. Forladt af Gud. Jesu råb på korset: Min Gud, min Gud, - ELI - ELI, er det mest forfærdelige råb der har lydt på jorden siden verdens skabelse. For dér var et menneske som virkelig blev forladt af Gud. Jo, mennesker har nok følt sig forladt og oplevet umenneskelig lidelse, men aldrig har et menneske været forladt af Gud. Undtagen Jesus på korset.

7 Gud vendte ham ryggen. Den treenige Gud blev revet fra hinanden. Så hård var dommen. Han mærkede piskeslagene på sin krop. Han mærkede naglerne i sine hænder og fødder. Tornekransen skar sig ind i hans kød. Men sårene på hans krop var intet i sammenligning med den fortvivlelse og smerte det var at blive forladt af Gud. Så hård var dommen. 2. move Gehenna det kaldte man Helvede på Jesu tid. Det havde fået sit navn fra en dal udenfor Jerusalem (Hinnoms dal), hvor man i fordums tid havde ofret børn til de hedenske guder Molok og Ba al. Ugudelige jødiske konger havde i deres vantro og vildfarelse skabt et helvede for det jødiske folk ved at vende sig fra den levende Gud.

8 Og siden var Hinnoms søns dal blevet et symbol på dét sted, hvor det onde og djævelske hører hjemme. Det blev til en begravelsesplads og Jerusalems mødding. Derfor blev Helvede også navnet på den evige fortabelse. På det evigt at være adskilt fra det gode, udenfor Guds rige. Men er det ikke kun gamle middelalderforestillinger, som magtsyge mennesker i kirken har fundet på? at der findes et Helvede! Taler bibelen om et Helvede og en evig fortabelse? Ja, bibelen taler tydeligt om, at der er Helvede og det er Jesus selv, som nævner det gang på gang. Jesus forkynder om Guds hellighed og hans magt til at kaste i Helvede. Han advarer disciplene mod at give plads til synden i deres liv, for at de ikke skal ende i

9 Helvede. Han advarer farisæerne og de skriftkloge om at de vil ende dér, hvis de ikke omvender sig. Frygt ikke noget i denne verden, som kun kan slå din krop ihjel, siger Jesus, men frygt ham, som kan kaste både sjæl og legeme i Helvede, hvor der brænder en evig ild. Nu er der så nogen der siger, at hvis Gud sender nogle mennesker i en evig fortabelse, så er Gud en sadistisk Gud. Der er nogen, også præster, som mener at der umuligt kan findes et Helvede, fordi Gud er fuldkommen kærlig. På korset bad Jesus for sine bødler og der er ingen tvivl om at Gud vil, at alle mennesker skal frelses. Han vil tilgive enhver, som ønsker tilgivelse. Men Gud vil ikke med vold og magt tvinge alle til at være sammen med sig i evighed.

10 Vi står ikke i valget mellem en Gud som er kærlig eller en Gud som vil kaste nogen i Helvede. Som om det er modsætninger. Det er kun noget mennesker bilder sig ind, når de gør kærlighed til noget overfladisk, tolerant, altfavnende, der accepterer alt, lige meget hvor djævelsk det er. Nej, der er ingen modsætning mellem Guds kærlighed og helvede, for helvede er Guds kærligheds flammer, der fortærer det onde, det dæmoniske, det djævelske. Jamen, kalder Paulus ikke kærligheden for mild, tålmodig, uden vrede? Jo, og sådan er kærligheden overfor den elskede. Og vi er Guds elskede. Vi er Guds elskede børn. Men hvis der er nogen som vil gøre den elskede fortræd, så blusser kærligheden op. Ve den, der udsætter sig for en moders vrede, hvis man vil gøre hendes barn fortræd.

11 Ve den, der vil trænge ind i mit hus og øve vold, mod mine kære, så vil man ikke møde en mild og eftergivende præst, der vender den anden kind til. Kærligheden er sandelig ikke mild overfor den der vil skænde, pine og dræbe den elskede. Den er skrækindjagende. Sådan er kærligheden og vi forstår godt den side af kærligheden fra os selv. Men problemet med helvede er at det jo netop er mennesker som Gud elsker og som han ønsker at frelse, som skal tilbringe evigheden der. Det er anfægtende at tænke den tanke og vi må spørge: Hvordan kan Gud bære det og hvordan kan Gud gøre det: Lade mennesker være i evig pine? Det er en tanke som vi ikke kan rumme. Jeg kan kun forestille mig en grund til at Gud lader et menneske komme i Helvede: At alle muligheder for at undgå det er forsøgt og det er kærlighedens allerinderste væsen ikke at tvinge sin elskede.

12 Jeg skal vende tilbage til det om lidt. Men dybest set, så skal vi glæde os over kærlighedens flammer, glæde os over at Gud er så god, at han ikke bare acceptere synden, tolererer den, glatter den ud. Uden Guds kærligheds ild var der aldrig kommet en langfredag, uden den ville der ikke være nogen frelse. Så ville vi stadig være underlagt dødens og syndens magt. Så ville Djævelen herske for evigt. 3. move Golgata De førte ham udenfor byen og korsfæstede ham dér. Udenfor. Han gik derud med sit kors. På Via Dolorosa på smertens vej, for at frelse os. Han gik udenfor den hellige stad, for at vi skal gå derind engang, i det himmelske Jerusalem, når Gudsriget kommer.

13 Der er et indenfor og et udenfor. Det mindes vi om i dåbsritualet, hvor præsten citerer Jesus der siger: Lad de små børn komme til mig,, så lyder fortsættelsen: Den der ikke modtager Guds rige som et lille barn kommer slet ikke ind i det. Når et lille barn bæres frem til dåben og porten til Himmerige åbnes på vid gab og der er en stemning af fest og glæde, så mindes vi om det mest forfærdelige at det er muligt ikke at komme ind i det. Der er ingen betingelser for at komme ind. Gud elsker betingelsesløst, Guds rige er for alle for alle der vil tage imod. Men hvis man nu ikke vil! Hvis nu man ikke vil være som et lille barn der rækker hænderne frem mod Gud. Men i stedet vender sig til andre Guder. Eller man vil selv være Gud i sit liv.

14 Så kommer man ikke ind i Guds rige, så bliver man udenfor. Jeg har talt om Helvede i dag. Den som kan gøre det let og uden smerte burde holde sin mund. Jesus selv græd over Jerusalem græd over at de ikke ville frelses, men valgte fortabelsen. Sådan kan vi også græde. Sådan kan jeg også græde. Over mennesker der ikke vil frelses. Som vil være udenfor. Som har hørt invitationen, men har sagt nej-tak. Der er bygget en kirke over det sted, hvor Jesus græd Tårekirken og i dag kan man besøge den og se ind over den by, som fornægtede sin frelser. Og man ser ned på muslimernes gyldne kuppel og ved at byen er fyldt med jøder også i dag fornægtes Jesus som verdens frelser.

15 Hvad kan man gøre? Man kan føle sig så magtesløs. Og man føler sig også så hjerteløs, for hvordan kan jeg mene at også nogle som jeg elsker, som jeg holder af, vil gå fortabt? Det er ikke til at bære. Jeg tror først og fremmest, at det var denne tanke som Jesus tænkte på, da han sagde til sine disciple, at de måtte tage deres kors op og følge ham. Det sværeste er ikke den modstand eller modgang man kan møde eller hvad man selv må ofre af afsavn for at være en kristen det sværeste ved at være en kristen er at bære tanken om at nogen ikke ønsker Guds kærlighed. At nogen jeg elsker, måske engang vil ende i Helvede. Men der var en mand der heller ikke kunne udholde den tanke og derfor gik han til Golgata. Fordi der findes en fortabelse.

16 Fordi der findes et Helvede, som han ville redde os ud af. Og det gjorde han. Hans død var ikke forgæves. Derfor holder vi Langfredag. Afslutningen Gabbata Gehenna Golgata Gamle ord. Fjerne steder. Så langt fra vores virkelighed og dog så virkeligt som noget overhovedet kan være. Guds kærlighed rækkes til os. Han vil lægge sig som en seglring om vort hjerte, så vi altid bærer hans kærlighed med os i livet. Den er som flammer af ild, brænder for alt det gode, livsglæde, kreativitet, skabertrang, liv og vækst. Påskens evangelium er selve livets glød. Men altid i kamp mod det onde, som vil ødelægge og bryde ned. Guds kærlighed er aldrig svag, men så stærk, at den kan overvinde alt. Blot vi vil tage imod den.

17 Og svagt, men alligevel tydeligt, hører vi de spinkle toner fra påskemorgens glæde i Langfredags mørke. Så dyb, så stærk, så mægtig er Guds kærlighed til os, at han gav os sin enbårne søn så ved vi også, at den kærlighed er stærk nok til at bryde dødens magt. Nu ved vi at døden ikke er det sidste. Nu tror vi, at der også venter os en opstandelse og en ny begyndelse på den anden side død og grav. For Jesus har fjernet både skylden, synden og straffen. Døden og dommen har mistet sin magt. Amen. Halleluja.