Tilmeld dig projekteksamen på STADS-selvbetjening Tilmeldingsfrister etc. Kan findes på instituttets hjemmeside.

Transkript

1 1. Kandidatmodul, 1. Seminarrække - Psykologi Om kurset Fag Modul Hjemmeside Kursustype Undervisningssprog Psykologi 1. kandidat Forelæsning Dansk Kursus starter Kursus slutter Eksamenstidspunkt Essayopgaver Onsdag den 18. september udleveres første essayopgave. Den skal afleveres tirsdag den 23. september senest kl Mandag den får I tilbagemelding på første essayopgave. Onsdag den udleveres anden essayopgave. Den skal afleveres mandag d senest kl Tilbagemelding på anden essayopgave ons. d som kort skriftlig kommentar. Tilmeld dig projekteksamen på STADS-selvbetjening Tilmeldingsfrister etc. Kan findes på instituttets hjemmeside. Kursusdage Kompendium: kan købes i Bogladen Pædagogisk psykologi Den pædagogiske psykologi beskæftigede sig traditionelt med børns/elevers/ studerendes deltagerforudsætninger ofte målt ved hjælp af prøver eller test før, under og efter et undervisningsforløb. Det blev formodet, at man hermed kunne forudsige noget om deltagernes "evner", "intelligens" m.v., og dermed altså også deres forudsætning og mulighed for "indlæring". Et andet begreb var "motivation" som udtryk for deltagernes indstilling til undervisningen, og som var endnu vanskeligere at måle og veje. Fælles for sådanne begreber var en tendens til at se komplicerede forhold som isolerede funktionsområder og egenskaber hos den enkelte deltager. I de senere år er sådanne begreber derfor vanskelige at finde i de teoretiske diskussioner, idet sådanne dimensioner i stigende grad begribes som indvævet i sociale, kulturelle og institutionelle kontekster, som de vanskeligt kan isoleres fra. I dag ser man altså mere nuanceret på det. Nogle klassiske nøgleord for pædagogisk psykologi, som stadig er aktuelle, er f.eks. læring på den ene side - og tilrettelæggelse og evaluering af undervisningsforløb på den anden. Psykologiens fokusering i relation til det pædagogiske felt kan derfor bedre indfanges som et samspil eller relationer mellem forskellige delaspekter (f.eks. relationer mellem undervisningsindhold, undervisningsform og læreprocesser), hvor der lægges vægt på et internt kontekstuelt samspil og den relative egenlogik inden for delaspekterne. I stedet for som tidligere at diskutere, hvordan de førstnævnte begreber bedst kunne begribes som ret isolerede størrelser, synes diskussioner i dag snarere at stå om, i hvilken grad delaspekter er forbundet eller ligefrem identiske med hinanden. I denne diskussion hviler pædagogisk psykologi naturligt på de grundlagsdiskussioner, som føres inden for de psykologiske discipliner i almindelighed. Som det fremgår af det ovenstående, har pædagogisk psykologi med sit anvendelsesaspekt ikke en egentlig selvstændig teoriforankring, men må snarere siges at bygge på sådanne perspektiver og konsekvenser, som kan drages af såvel psykologiske teoridannelser som tilgrænsende faglige discipliner (f.eks. sociologi, filosofi, pædagogik m.v.). Det betyder også, at seminaret i pædagogisk psykologi ikke på 6 gange kan komme hele vejen rundt om temaet. Vi har valgt at præsentere forskellige klassiske og aktuelle bud på forståelse af læring. Disse bud vurderer relationen mellem subjektive dimensioner og omverdensrelationer forskelligt, og netop sådanne forskelle i grundantagelser får konsekvenser for forståelsen af læring. Undervisningsansvarlig Hans H. K. Sønderstrup-Andersen ( hsan@ruc.dk )

2 Kursussekretær Birgitte Schmidt ( birsch@ruc.dk ) Underviser Birgitte Elle ( belle@ruc.dk ) Charlotte Højholt ( charh@ruc.dk ) Tomas Ellegaard ( telle@ruc.dk ) Åse Høgsbro Lading ( alading@ruc.dk ) Kirsten Grønbæk Hansen ( kigh@ruc.dk ) Hans H. K. Sønderstrup-Andersen ( hsan@ruc.dk ) kursusgange Tidspunkt 02/ kl. 13:00-15:00 Underviser Kirsten Grønbæk Hansen ( kigh@ruc.dk ) Piaget og Vygotsky har haft en umådelig stor betydning for den pædagogiske psykologi, og skønt de begge har været og stadig er udsat for kritik, udgør de et fundament, som nyere læringsteorier forholder sig til. Enten ved at komplementere teorierne eller ved at forkaste dem. Derfor vil der blive givet en introduktion til de to teoriers grundlag og forståelser af, hvordan og hvorfor læring finder sted. Desuden vil hovedpunkterne i kritikken rettet mod de to klassikere blive fremstillet. Dette vil ske med udgangspunkt i læring som situeret og læring som deltagelse i praksis. Endelig vil jeg diskutere hvilke andre problemer en situeret læringsforståelse kan have. til forelæsning: Piaget: Miller (1993): Theories of Developmental Psychology, Freeman. Heri: "Biographical Sketch" (30-34), "Description of the Stages" (s 42) og "Preoperational Period" (51-59) Her nogle pluk fra Miller's udmærkede, men også meget fyldige beskrivelse af Piagets teori. Jeg har valgt hendes beskrivelse af den præoperationelle periode og den konkret operationelle periode fordi de fungerer godt som eksemplariske. Man kan selv læse videre i Miller hvis man vil kende mere til de øvrige stadier. Vygotsky: Miller (1993): Theories of Developmental Psychology, Freeman. Heri: "Biographical Sketch ( ) og "General Orientation" ( ) Millers introduktion til Vygotsky er den jeg kan finde, der både har et rimeligt niveau og samtidig ikke forudsætter kendskab til pædagogisk psykologi. Man kan læse videre i Miller, hvis disse pluk er inspirerende. Kirsten Grønbæk Hansen (2007) Læring og kognition i Tom Ritchie (red) Teorier om læring en læringspsykologisk antologi, Billesø & Balzer (s og 38-44). Dette er udpluk af en introducerende artikel, der har fokus på det generelle i Piagets teori. til klyngearbejdet: Michael Cole: "An Ethnographic Psychology of Cognition", in Brislin et al (eds.): Cross-Cultural Perspectives on Learning, SAGE ( ) Selvom denne artikel er nogle årtier gammel, har den nogle kvaliteter som jeg ikke har fundet andre steder. Den tager udgangspunkt i en konkret undersøgelse og viser dermed meget direkte hvilke muligheder og begrænsninger forskellige forståelser af læring og tænkning har. Desuden viser den noget om metode og om nødvendigheden af konsistens mellem metode og teori. Supplerende litteratur: Mht. Piaget er der udkommet en række af hans egne værker, senest (2003) en samling om intelligens og affektivitet på Klims forlag. Mht. Vygotsky kan jeg anbefale: James V. Wertsch (ed.) (1995): Culture, Communication, and Cognition Vygotskian Perspectives, Cambridge Denne har bidrag af en række forskere inden for læring, der alle arbejder med et Vygotskysk perspektiv men også med forskellige tolkninger og vægtninger i hans arbejde. Situeret læring William F. Hanks: "Foreword", in Lave & Wenger (1995): Situated Learning Legitimate Peripheral Participation", Cambridge University Press

3 Der er tale om en meget kortfattet introduktion til Jean Laves arbejde, i løbet af seminaret vil situeret læring blive tematiseret mere. Tidspunkt 04/ kl. 13:00-15:00 Underviser Tomas Ellegaard ( telle@ruc.dk ) Subjektivitet, habitus og praktisk sans Forelæsningen vil omhandle Bourdieus teori om socialt felt, kapital og habitus - med vægt på det sidste begreb. Bourdieus teori er på én gang begreb om, hvordan samfundets strukturer sætter sig spor hos personer - Bourdieus terminologi agenter - som habitus, og samtidig hvordan habitus via handlinger skaber - og gen-skaber disse strukturer. Teorien er ikke nogen egentlig læringsteori - men en teori med vidtrækkende konsekvenser for forståelsen af subjekt, kultur, praksis, hverdag, læring og uddannelse. Bourdieus teori vil blive diskuteret i forhold til andre teorier om praksisviden. til forelæsning: Margaretha Järvinen (2000): Pierre Bourdieu. I H. Andersen & L.B. Kaspersen: Klassisk og moderne samfundsteori (2. udg.). Hans Reitzels forlag s Teksten af Järvinen giver en introduktion til de centrale begreber i Bourdieus teori og sammenhængen mellem dem og uddannelsessociologi. Klynge til klyngen: Bourdieu, P. (1994/1997): Den nye kapital. I: Bourdieu, P.: Af praktiske grunde. Omkring teorien om den menneskelige handel. København: Hans Reitzels forlag. (s ) Thomsen, J.P. (2008): Social differentiering og kulturel praksis på danske universitetsuddannelser. Roskilde: Roskilde Universitetscenter (s , , , , ) Klyngeteksterne er dels en forelæsning af Bourdieu om skolens særlige sociale magi - i form af samspillet mellem habitus og kulturel kapital - dels udsnit af en nyligt forsvaret afhandling fra vores institut, særligt inspireret af Bourdieu,vedr. social differentiering på danske universitetsuddannelser. Supplerende litteratur: Donald Broady (2000): Kapitalbegrebet som uddannelsespolitisk værktøj. I: Pædagogik - en grundbog til et fag. Hans Reitzels forlag s (En mere uddybet men særdeles letlæselig introduktion til Bourdieu). Pierre Bourdieu & Jean Claude Passeron (2006): Reproduktionen. København: Hans Reitzel. Pierre Bourdieu & Loic Wacquant (1996): Refleksiv sociologi - mål og midler. København: Hans Reitzel Birgitte Elle: Situeret læring - nogle udfordringer. Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 1, 2000 (s ). Palludan, C. (2004). At være eller blive en kompetent person. Om sociale distinktionsprocesser i børnehaven. Læreplaner i børnehaven. Baggrund og perspektiver. T. Ellegaard and A. Stanek. Roskilde, Roskilde Universitetsforlag. Tidspunkt 09/ kl. 13:00-15:00 Underviser Kirsten Grønbæk Hansen ( kigh@ruc.dk )

4 Skolen som fortolkningsarena for køn, klasse og etnicitet I skolen foregår der, ligesom i samfundets øvrige arenaer, fortolkninger af børnenes handlinger, læring og interaktioner på baggrund af køn, klasse og etnicitet. Dette har betydning for de forventninger børnene mødes af og det har betydning for den regulering af børnenes læring og interaktioner, der finder sted. Det har således også betydning for de læringsmuligheder der umiddelbart stilles til rådighed for eleverne. Forelæsningen vil have fokus på hvad kønnede tolkninger betyder, men litteraturen vil være udgangspunkt for en tematisering og dermed diskussion i klyngen, der også inddrager klasse og etnicitet Den første artikel har fokus på betydningen af de kønnede reguleringer af skolebørns praksis, den anden artikel om Ali, der gør noget andet end de etniske andre har fået en klassikerstatus, da den åbnede for nye former for forståelser af etnicitet. Klyngeartiklen af Barrie Thorne tematiserer alle tre kategorier, med sit fokus på forskelle. Klyngeteksten af Barrie Thorne tematiserer især social klasse, en kategori der har været meget lidt belyst i forskning i de seneste år. Thorne har teoretisk udgangspunkt i en bred interaktionisme, med vægt på den måde strukturer (økonomiske, sociale, osv.) får betydning i den daglige praksis med dens interaktioner, og som har betydning for hvilke betydninger der tilskrives særlige handlinger og fremtrædelser. Der tages udgangspunkt i en meget lille del af et stort studie af et byområde, der rummer stor variation i social klasse og etnicitet, der gør det muligt at se, hvordan forskelle skabes og i hvilke sammenhænge disse forskelle har betydning. Midtvejsevaluering uge 45 Midtvejsmateriale uploades i Moodle senest mandag den 28. oktober 2013 kl. til forelæsning: Kirsten Grønbæk Hansen (2011): Kønnede fællesskaber i skolen, i Brinkmann og Jensen (red.): Fællesskab i skolen, Akademisk Forlag, København Dorthe Staunæs (2003): Skæve køn, skæve etniciteter i Kvinder, køn og forskning 1/2003 til klyngen: Barrie Thorne (2003): Unpacking School Lunchtime: Structure, Practice, and the Negotiations of Differences, in Cooper et al. (eds.): Developmental Pathways Through Middle Childhood: Rethinking Context and Diversity as Resources, Lawrence Erlbaum Tidspunkt 11/ kl. 15:15-17:15 Underviser Charlotte Højholt ( charh@ruc.dk ) Læring gennem deltagelse Formålet med forelæsningen er at vise hvordan en teoretisk læringsforståelse kan have betydning for forståelsen af problemer i relation til læring og for professionel problemløsning. Forelæsningens felt er folkeskolen, familiearbejde og samarbejde om børn i vanskeligheder, men man kan overføre pointerne til andre felter særlig i relation til at arbejde professionelt med læring og i relation til tværfagligt samarbejde. Børneområdet er således illustrativt for dilemmaer i relation til at samarbejde på tværs af forskellige faglige positioner. Forelæsning og tekster præsenterer nogle forskelle mellem aktuelle måder at arbejde med læring og problemer bl.a. forskellen på at tage udgangspunkt i skolens måde at konstruere problemer på (Ray McDermotts analyse af et barns indlæringsvanskeligheder, se nedenfor) overfor en analyse (af voksnes samarbejdsformer om børnene) der tager udgangspunkt i subjektivitet og praksis. Herigennem redegøres for en forståelse af læring som et spørgsmål om personlig deltagelse i social praksis. En sådan peger blandt andet på at praktiske og organisatoriske forhold i læringspraksis har betydning for de personlige læringsprocesser. Set i det lys indebærer udviklingen af det pædagogiske arbejde organisationsudvikling og nye samarbejdsformer Midtvejsevaluering uge 45 Midtvejsmateriale uploades i Moodle senest mandag den 28. oktober 2013 kl.

5 Der er to tekster til forelæsningen: - Højholt, C. (2001) Sammendrag om udskillelsesprocesser, i Højholt C. Samarbejde om børns udvikling, København: Gyldendal, s Denne tekst udspringer af et projekt, der har fulgt nogle børn fra børnehaven gennem børnehaveklassen og ind i skolens første klasser samt fritidsordning. Analysen kan ses som en forståelsesbaggrund for, hvordan noget bliver til et problem i forbindelse med skolens praksis og derved som et både mod- og medspil til Ray McDermotts analyse (se nedenfor), hvorved vi får illustreret forskelle mellem teoretiske og metodiske tilgange til samme problemstilling. Dreier, Ole: "Læring som ændring af personlig deltagelse", i Nielsen, Klaus og Kvale, Steinar (red): Mesterlære - læring som social praksis, Hans Reitzel, 1999, pp Teksten kan ses som et psykologisk supplement til forelæsningsteksten. Den indfører et kritisk psykologisk subjektivitetsbegreb, og i de sidste afsnit belyses videns situerede karakter. Klynge til klyngen: McDermott, R., 1996: Hvordan indlæringsvanskeligheder skabes for børn, i Højholt, C. & Witt, G (red).: Skolelivets Socialpsykologi. Nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver. Unge Pædagoger. McDermotts tekst tager udgangspunkt i en analyse af en drengs indlæringsvanskeligheder og udvikler sig til en diskussion af vores måde at tænke om begreber som viden, læring, kultur og problemer. McDermott har afsæt i den amerikanske virksomhedspsykologi, men foretager gennem analysen et skift i sit opgør med en abstrakt funktionspsykologi: Han bliver optaget af det kontekstuelle i Adams problem, af hvordan Adam forandrer sig alt efter hvor han er, og af hvor mange mennesker der er involveret i hans indlæringsvanskelighed. Dette sætter fokus på den situerede betydningsdannelse og på kategorisering og sociale konstruktioner i de situationer hvor der påpeges læringsvanskeligheder. Supplerende litteratur: Morin, A. (2008). Learning Together - a Child perspective on educational arrangements of special education. Journal of Australian Research in Early Childhood Education, 15(1). Dreier, O. (2006): Imod abstraktion af struktur, i Nordiske Udkast, Jean Lave & Etienne Wenger, 1991: Legitimate Peripheral Participation ( p 27 44) og Practice, Person, Social World (p ) begge i: Jean Lave & Etienne Wenger: Situated Learning. Legitimate peripheral participation, Cambridge. Mehan, H., 1993: "Beneath the Skin and Between the Ears: A Case Study in the politic of Representation" i Chaiklin & Lave: Understanding Practice. Cambridge University Press. New York. Højholt, C. (2001) 1.klasse i Højholt, C. Samarbejde om børns udvikling, København: Gyldendal, samt Sammendrag om udskillelsesprocesser Subjektivitet, habitus og praktisk sans - Psyk. Tidspunkt 16/ kl. 13:00-15:00 Underviser Åse Høgsbro Lading ( alading@ruc.dk ) Reformpædagogik, læring og grupper De pædagogiske holdninger, der ligger bag udviklingen i det danske folkeskolesystem fra 1950erne (Den blå betænkning) og frem er på forskellige måder inspirerede af reformpædagogikken, men også nyere universitetspædagogiske tiltag kan ses i forlængelse deraf. De centrale ideer i reformpædagogikken går helt tilbage til begyndelsen af 1900tallet, hvor der i en begrænset offentlighed introduceredes nye syn på børn og på læring, hvor den enkelte elev, samarbejdet mellem eleverne og et mindre autoritært og regelstyret læringsbegreb var i fokus. Et aktuelt spørgsmål, som dog af gode grunde ikke forfølges her, er om nutidens debatter og forslag til en Ny nordisk skole ligger i forlængelse af reformpædagogikken eller er et opgør med den. til forelæsning: Åse Lading: Bions gruppe, (Frydenlund 2010) skal ses på baggrund af fraværet af nedenstående diskussion. Her introduceres en kritisk vinkel på Bions gruppedynamiske læringskoncept: den oplevelsesorienterede læring (eksperiential learning ), der bygger på oplevelser af og refleksioner over, hvad der sker i gruppen, mens det sker, og på måder, hvorpå disse processer kan forstås som både

6 hæmmende og fremmende for læring. Bions empiri og teori er udviklet i 1940erne og -50erne, men anvendes og diskuteres stadigvæk i forbindelse med offentlige og private arbejdspladser, hvor læring i team i vidt omfang ses som løsningen på mange forskellige organisatoriske problemstillinger. til klyngen: Teksterne til denne klynge er to kapitler, hentet fra Gerd Christensens bog Individ og Disciplinering (Samfundslitteratur, 2008). Her beskriver Christensen en række reformpædagogiske forsøg og indkredser dominerende ideer i denne tradition. Hun peger bl.a. på Deweys erfaringspædagogik, psykoanalyse og senere marxisme som vigtige elementer, hvor på den ene side individet, på den anden fællesskabet og i stigende grad gruppen blev sat på den pædagogiske dagsorden. Hun trækker desuden en linje til projektpædagogikken, der blev til det læringsmæssige og arkitektoniske udgangspunkt for etableringen af Roskilde Universitetscenter i 1972 og lidt senere for centeret i Ålborg. På de nye universiteter opfattede man arbejdsgruppen som af hel central betydning for hele studiemiljøet, men især for de unge, der kom fra ikke læsevante miljøer. Gennem gruppens udvekslinger, dens støtte og solidaritet antog man, at disse studerende fik øgede muligheder for at gennemføre en akademisk uddannelse. Hvad der imidlertid ikke blev berørt, var de modsatrettede erfaringer, som studerende havde i projektgrupperne. At grupper både kunne fungere hierarkiserende og egaliserende, ekskluderende og inkluderende blev ikke diskuteret som sider af projektpædagogikken. Supplerende litteratur Køppe, S. (1995/2000): 'Psykoanalyse' i: Humanistisk Videnskabsteori. Danmarks Radios Forlag, (s ). - Pædagogisk psykologi, kritik og disciplinering + Evaluering - Psyk. Tidspunkt 18/ kl. 13:00-15:00 Underviser Birgitte Elle ( belle@ruc.dk ) Pædagogisk psykologi, kritik og disciplinering Forelæsningen er en opsamlende diskussion i.f.h.t. nogle af de spørgsmål, som seminaret i pædagogisk psykologi tematiserer. Den vil især fokusere på ligheder og forskelle på, hvordan nogle af seminarets teorier grundlæggende forstår relationen mellem individ/samfund, og hvordan de forskellige teoretiske positioner forholder sig til hinanden. Teoriernes grundlæggende antagelser om individ/samfundsforholdet har betydning for deres forståelse af subjektivitet og læring og dermed også af, hvad intervention i eller udforskning af pædagogiske sammenhænge og processer vil sige. Forholdet mellem fx betingelser og erfaringer i læreprocesser samt konsekvenser af denne forståelse vil ligeledes blive diskuteret. Essayopgaver Onsdag den 18. september udleveres første essayopgave. Den skal afleveres tirsdag den 23. september senest kl Mandag den får I tilbagemelding på første essayopgave. Onsdag den udleveres anden essayopgave. Den skal afleveres mandag d senest kl Tilbagemelding på anden essayopgave ons. d som kort skriftlig kommentar. Tilmeld dig projekteksamen på STADS-selvbetjening Tilmeldingsfrister etc. Kan findes på instituttets hjemmeside. til forelæsning: Elle B. (2006): Pædagogisk psykologi mellem kritik og disciplinering. I: Elle, B., K. Nielsen og M. Nissen (red.): Pædagogisk psykologi - perspektiver og positioner. Roskilde Universitetsforlag. Aktuelle politiske, sociale og kulturelle vilkår kalder på øget individualisering og refleksiv håndtering af vores liv. Når mennesker udfolder sig i uddannelse og hverdagsliv, udfolder de dimensioner af såvel kreativitet som social integration. Teksten diskuterer bl.a. situeret læring, kritisk psykologi og poststrukturalisme i neoliberalismens tidsalder for at vurdere, hvorvidt disse bidrag lader uløste problemer tilbage. Kan positionerne måske utilsigtet samtidig også bidrage til yderligere disciplinering? Lukker andre positioner måske af for håb om forandring? Artiklen argumenterer for nødvendigheden af at inddrage en psykodynamisk dimension i diskussioner om konstituering af det frie

7 subjekt og forståelsen af subjektivitet. På den baggrund diskuteres subjektivitet og pædagogisk intervention i forhold til frigørelses- og disciplineringstiltag. Klynge m. evaluering til klyngen: Introduction & Practice, Person, Social World begge i: Jean Lave & Etienne Wenger: Situated Learning. Legitimate peripheral participation, Cambridge Lave og Wengers bog har været central for mange diskussioner i Danmark med sit radikalt decentrerede afsæt i analyser af læring. Den er i en vis forstand blevet en klassiker, der henvises til i mange sammenhænge. Den kan siges at repræsentere et særligt brud og en nytænkning - i forhold til opfattelser af læring. Paul Hank skriver i bogens forord om hvordan han ser bogen som produktiv for forskningen gennem dens provokationer i forhold til særlige klassiske (amerikanske) måder at forstå læring, aktørers handlinger, sociale situationer, viden på dvs. forholdet mellem individ/samfund. Udfordringen er, siges det, at anskue læring som a process that takes place in a participation framework, not in an individual mind (s. 15. I kapitel 2 placeres den situerede tilgang i en bredere teoretisk kontekst og forfatterne diskuterer særlige betydninger for personbegrebet samt forståelse af identitet og produktion af praksisfællesskaber i relation til lærerprocesser. Supplerende litteratur: Klyngeteksten trækker på Alfred Lorenzerers kritiske teori om subjektet. En kort introduktion hertil findes i opslaget om Lorenzer i: Bjerg, Jens (red.): (2007): Gads Psykologiske leksikon. Gads Forlag. København. STADS stamdata Obligatorisk kursus Belastning : 7.5 ECTS Aktivitetskode : U23358 Prøveform : Intern Bedømmelse : Bestået/ikke bestå Censur : Intern censur