Virksomhedspant! Effekten!af!ændringslov!nr.!519!af!28/05/2013! 14.maj!2014,!Aalborg!Universitet! Vejleder: Michael Møller Pedersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedspant! Effekten!af!ændringslov!nr.!519!af!28/05/2013! 14.maj!2014,!Aalborg!Universitet! Vejleder: Michael Møller Pedersen"

Transkript

1 ! Virksomhedspant! Effekten!af!ændringslov!nr.!519!af!28/05/2013!! Mathias Nysom Petersen Rune Engberg Christensen Studienummer: Studienummer: Vejleder: Michael Møller Pedersen 6. Semester, Jura Bachelorprojekt 14.maj!2014,!Aalborg!Universitet!

2 Indholdsfortegnelse 1. Abstract Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Pant i løsøre Pantsætning af individualiseret løsøre Pantsætning af løsøre uden individualiseringskrav Virksomhedspant Stiftelse af virksomhedspant Behovet for virksomhedspant Forholdet mellem tidligere og nuværende regler for virksomhedspant Stiftelsesmuligheder Ombytning af ejerpantebrev og skadesløsbrev med virksomhedspant Virksomhedspantsætning af motorkøretøjer Virksomhedspant overfor senere stiftede rettigheder Ejerpantebrev eller skadesløsbrev til stiftelse af virksomhedspant Skadesløsbrev Ejerpantebrev Sammenligning af skadesløsbrev og ejerpantebrev Fordele og ulemper for panthaver og pantsætter ved valg af pantebrev Delkonklusion Ombytning af skadesløsbrev til ejerpantebrev og omvendt Delkonklusion Erhvervsdrivendes mulighed for virksomhedspantsætning af brugte motorkøretøjer Delkonklusion Prioritetsstillingen mellem virksomhedspant og senere stiftede rettigheder Prioritetsstillingen mellem virksomhedspant og håndpant eller tilbageholdsret Delkonklusion

3 12.3 Prioritetsstillingen mellem virksomhedspant og indbrudspant Delkonklusion Konklusion Litteraturliste Bilag I H.D. af 12. februar 2014 i sag nr. 46/2012 (1.afd.)... 2

4 1. Abstract The thesis is about the effect of amendment nr. 519 of 2013, regarding changes to the regulations about company charge. Company charge was implemented into Danish law in 2005, which made it possible for companies to pledge the company s assets. This expanded companies opportunity for acquiring cheaper loans, by granting further possibility for pledging the company s assets, compared to other forms of pledge. This was implemented in the Danish registration act, called Tinglysningsloven, 47c. Amendment nr. 519 of 2013 implemented changes to the regulations about company charge, by granting further opportunities for pledging a company s assets. The thesis will primarily revolve around the foundation of these changes, due to a very limited amount of case law on the subject. The first part of the thesis will attempt to give the reader a short overview over the different forms of pledging. Furthermore, it will grant the reader an overview of the regulations of company charge, by addressing what company charge is, how it is founded and what it can and cannot contain. This will be done by listing the regulations before and after the amendment of 2013, by addressing the most important changes regarding how to found company charge, pledging of cars and the material position of priority between company charge, and a later founded right. This will be based on the review of the literature and the limited case law. The second part of the thesis will contain an analysis regarding the changes to the regulations about company charge. The analysis initiates by analyzing the new opportunities for founding company charge on an owner s mortgage, which previously only was possible on an all-moneys mortgage. The analysis will then list the pros and cons of these two different methods of founding company charge, and will try to list situations in which one might be preferable to the other. Due to the flexibility of the owner s mortgage this has been found to be the most beneficial solution to found company charge compared to the all-moneys mortgage. Furthermore, the analysis will then analyze upon the possibilities of converting company charge founded on all-moneys mortgage to an owner s mortgage and the fee by doing this. This makes it 3

5 possible for the mortgager to freely convert his company charge to a new mortgage, as long the value of the mortgages are the same. This will result in the mortgager having to pay a fee of dkk. which is considerably cheaper than having to found the mortgage anew. Due to this converting your company charge on an all-moneys mortgage to company charge on an owner s mortgage has been found to be the most beneficial solution in spite of the fee. The analysis will then illustrate the expanded possibilities for a car salesman to pledge used cars. The initial regulations on company charge only allowed pledging of new cars which had not yet been registered, which made the possibilities limited for a car salesman. The amendment of 2013 expanded these rules to also allow company charge to contain cars that was, or previously had been, registered. This also gave car salesmen the possibility to pledge stock of registered cars, but not pledge their stock of new cars and vice versa. The focus of the analysis though, will be on when a business is primarily buying and selling cars, which is a requirement for founding company charge on a stock of used cars. Since the Danish legislator has not defined this term, it will be up to the case law to define when a business is primarily buying and selling cars. Lastly, the analysis will analyze upon the material position of priority between company charge and a later founded right. The analysis will list several examples of a later founded right, and assess the position of priority in these different situations. These assessments are based upon new case law and a legal publication by a Danish professor. The amendment enacted the position of priority between company charge and a mortgage or retention of title. In terms of other later founded rights, each situation must be assessed individually. The position of priority between company charge and later founded rights like pledging or right of retention will be an individual assessment in regards to the specific situation. 4

6 2. Indledning I dansk ret er der forbud mod at give pant i alt, hvad man ejer eller fremtidigt erhverver, jf. tinglysningslovens (herefter TL) 47a, samt underpant i samlinger af ensartede eller til fælles brug bestemte ting, jf. TL 47b, stk. 1. Virksomheder kunne således ikke give pant i enkelte aktivgrupper, medmindre hvert enkelt aktiv var individualiseret. Undtagelsen til dette er TL 37 og 47b, stk. 2 om erhvervstilbehør, hvor virksomheder kan pantsætte det til virksomheden hørende driftsinventar og driftsmateriel uden, at der skal foretages individualisering. Virksomheder kan således udskifte driftsinventar og driftsmateriel, uden foretagelse af individualisering af disse ved indførelse i pantet. TL 37 og 47b, stk. 2 har en flydende karakter, hvorefter der frit kan ske udskillelse og indførelse af disse i pantet. Driftsinventar og driftsmateriel var en af de få aktivgrupper, der kunne kategoriseres som flydende pant. Ved lov nr. 560 af 24/06/2005 (herefter lov nr. 560 af 2005) indførtes reglerne om virksomhedspant. Virksomhedspant er en flydende panteform, hvor det er muligt at pantsætte flere aktivgrupper under samme pantsætning. Reglerne blev indført for at give virksomhederne bedre finansieringsmuligheder i form af bedre lånevilkår ved pantsætning af deres aktiver. 1 Ved lov nr. 519 af 28/05/2013 (herefter lov nr. 519 af 2013) er reglerne om virksomhedspant blevet ændret. Baggrunden for ændringerne er bl.a., at udvide reglerne om virksomhedspant. Projektet vil behandle baggrunden for lovændringen, samt belyse virkningen af denne. Projektet vil tage udgangspunkt i de mest udslagsgivende ændringer ved lov nr. 519 af Betænkning nr. 1459/2005 s. 1 5

7 3. Problemformulering Ved lov nr. 560 af 2005 blev reglerne om virksomhedspant implementeret i dansk ret. Virksomhedspant gjorde det muligt for virksomheder at give pant i virksomhedens aktiver. Virksomheden kunne dog udskille aktiver ifølge regelmæssig drift. Virksomhedspant er en flydende panteform, som gav virksomhederne øgede muligheder for kapital, da det gav bedre mulighed for pantsætning af alle virksomhedens aktiver. Reglerne blev indført i Tinglysningslovens 47c. Ved lov nr. 519 af 2013 er der indført ændringer til reglerne om virksomhedspant. Lovændringen har medført ændringer vedrørende stiftelse af virksomhedspant på ejerpantebrev, tinglysningsafgift ved konvertering af virksomhedspant fra skadesløsbrev til ejerpantebrev og omvendt, brugte motorkøretøjers omfatning af virksomhedspantet og prioritetsstillingen mellem virksomhedspant og senere stiftede rettigheder. Projektet vil primært beskæftige sig med baggrunden for ændringerne, samt effekten af disse. Dette har derfor ført os til nedenstående problemformulering. Hvilke ændringer har lovændringen fra 2013 medført til reglerne om virksomhedspant, og hvilken effekt har lovændringen haft? 6

8 4. Afgrænsning Projektet vil tage udgangspunkt i forarbejderne til lov nr. 519 af 2013, omhandlende ændringer til reglerne om virksomhedspant. Disse ændringer er lagt til grund for projektets problemformulering, hvortil vi vil holde lovændringen op mod de oprindelige regler om virksomhedspant. Hertil vil der fokuseres på baggrunden for ændringerne i forhold til den oprindelige lovgivning. Der vil kun fokuseres på ændringsloven, hvorfor andre problemstillinger, som den oprindelige lov måtte have ikke vil behandles i dette projekt, da dette vil være for omfattende i forhold til projektets omfang. Projektet vil dog behandle prioritetsstillingen mellem virksomhedspant og andre senere stiftede rettigheder end de, ved lov nr. 519 af 2013, indførte. Det skyldes, at lov nr. 519 af 2013 ikke har taget stilling til denne problemstilling, hvorfor der stadig foreligger uklarheder om den materielle prioritetsstilling mellem virksomhedspant og en senere stiftet ulovfæstet rettighed. Der vil i projektet blive redegjort for baggrunden for virksomhedspant. Der vil ligeledes blive redegjort for andre flydende panteformer, som er forgænger til virksomhedspant. I projektet afgrænses dette til reglerne om tilbehørspant i TL 37 og 47b, stk. 2, da projektet ellers vil blive for omfattende. Høstpantelovens 1, apotekerlovens 71, stk. 3 mm. vil således ikke blive behandlet i projektet. Redegørelsen for virksomhedspant vil ikke være en udtømmende beskrivelse, men vil redegøre for virksomhedspant, hvordan det stiftes og hvad det kan omfatte. I denne del vil der ikke blive behandlet virksomhedspant i forbindelse med konkurs, da dette ikke har relevans i forhold til projektets problemformulering. Denne generelle redegørelse fremstår for at give læser et generelt indblik i hvad virksomhedspant er, der vil derfor ikke ske en videre analyse af dette. 5. Metode Projektet tager udgangspunkt i den juridiske metode, hvorfra fokus vil ligge på forarbejder, retspraksis og relevant lovgivning om virksomhedspant. Kilderne vil herefter inddrages i en juridisk argumentation og analyse af ovennævnte problemstilling. 7

9 6. Pant i løsøre 6.1 Pantsætning af individualiseret løsøre En panteret defineres som et sammensat retsforhold, hvor der på den ene side er en fordring på et pengebeløb, og på den anden side pant i en genstand. 2 Pantsætning af løsøre kan ske på to måder: enten ved håndpant eller ved underpantsætning. 3 Ved håndpantsætning af løsøre kræves det, at løsøret skal være tilstrækkeligt individualiseret, samt der er foretaget effektiv rådighedsberøvelse. Disse betingelser skal være opfyldt for, at sikringsakten er iagttaget korrekt. Pantsætter skal være afskåret fra at have adgang til at råde over løsøret. Denne rådighedsberøvelse kan enten ske ved, at panthaver selv opbevarer løsøret, at tredjemand opbevarer løsøret på panthavers opfordring eller at pantet låses inde i et lokale, som pantsætter ikke har adgang til. 4 Ved underpantsætning af løsøre er sikringsakten tinglysning, jf. TL 47. Underpant i løsøre skal tinglyses for at opnå ekstinktionsbeskyttelse mod efterfølgende godtroende aftaleerhververe og retsforfølgende kreditorer, jf. TL 47, stk. 1. Det samme gælder for underpant i ejerpantebreve, som giver pant i løsøre, jf. TL 47, stk. 2. En utinglyst panteret kan ekstingveres, såfremt den efterfølgende aftaleerhverver er i god tro, jf. TL 47, stk. 3. Den gode tro skal foreligge ved anmeldelse til tinglysning, jf. TL 5. Det er således ikke tilstrækkeligt, at aftaleerhververen er i god tro ved aftalens indgåelse. Ifølge analogislutning af TL 1, stk. 2, kræves det ikke, at en retsforfølgende kreditor skal være i god tro. For at underpant i løsøre skal være retskraftigt kræves det, at panteretten er individualiseret. Ved individualiseringen skal aktivet være beskrevet så grundigt og udtømmende som muligt. Panthaver skal ved tiltrædelse af pantet, konkret kunne udpege hvilket aktiv, der er tale om. Individualisering kan ske i form af beskrivelse af løsøret som fx farve, mærke, model, form og registreringsnummer. I dommen U V fik en bank underpant i en besætning af minkhvalpe. Hvalpene er beskrevet med antal, race, type, perioden hvori de var født samt opholdsstedet. Tinglysningsretten udta- 2 Mortensen (2010), s Betænkning nr. 1459/2005, s Betænkning nr. 1459/2005, s. 23 8

10 ler, at dette ikke var tilstrækkeligt, da der manglede kønsbeskrivelse af minkhvalpene. Vestre Landsret udtaler dog, at beskrivelsen alligevel var tilstrækkeligt, da det ikke på pantsætningstidspunktet var muligt at kønsbestemme minkhvalpene, da dette indebar sygdomsrisiko. Der er derfor intet krav om udtømmende beskrivelse ved individualisering, men derimod så udtømmende som muligt på anmeldelsestidspunktet Pantsætning af løsøre uden individualiseringskrav Ved pantsætning af løsøre er der et krav om individualisering, jf. afsnit 6.1. Der findes dog en undtagelse til individualiseringskravet i TL 37 om tilbehørspant, hvor erhvervsvirksomheder driver virksomhed fra ejede lokaler. Ved pantsætningen af den faste ejendom vil erhvervstilbehør gribes af pantet, når intet andet er aftalt. For at erhvervstilbehøret skal være omfattet af pantet i den faste ejendom, skal virksomheden være varigt indrettet med særlig erhvervsvirksomhed for øje. Det vil sige, at virksomheden skal udgøre størstedelen af ejendommen. Erhvervstilbehør er i loven beskrevet som driftsinventar og driftsmateriel, herunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art. Ved landejendomme er besætning, gødning og andre frembringelser ligeledes omfattet af pantet. I TL 47b, stk. 2 kan indehaveren af en erhvervsvirksomhed, drevet fra lejede lokaler, også pantsætte erhvervstilbehøret. Erhvervstilbehøret er det samme som i TL 37. Pantet i TL 47b, stk. 2, skal tinglyses i personbogen, hvorimod pant efter TL 37 skal tinglyses i tingbogen. Da TL 47b, stk. 2, tinglyses i personbogen skal pantet ikke bindes op på den faste ejendom. 6 Tilbehørspantet er en flydende panteret, hvorfor der ikke er noget individualiseringskrav for tilbehøret. Pantet omfatter det til enhver tid værende driftsinventar og driftsmateriel. Driftsinventar eller driftsmateriel, der afhændes udgår således af pantet. Anskaffes der nyt driftsinventar eller driftsmateriel gribes dette således af pantet ved indførsel på ejendommen. Det fremgår af TL 37 og 47b, stk. 2, at udskillelsen skal ske i forbindelse med regelmæssig drift. Hvis en erhvervsvirksomhed sælger en maskine, omfattet af pantet i TL 37 eller 47b, stk. 2, skal der ligeledes anskaffes en ny maskine for at opfylde betingelsen om udskillelse i forbindelse med regelmæssig drift. Dog kan udskillelsen alligevel ske uden anskaffelse af en ny maskine, hvis virksomheden 5 Ørgaard (2013), s. 43f 6 Ørgaard (2013), s. 81 ff 9

11 standser en konkret produktion, som denne maskine anvendes til. Panthaver skal dog informeres om dette. 7 Reglen om erhvervstilbehør i TL 37 blev indført for at give erhvervsvirksomhederne bedre finansieringsmuligheder, da kreditgiver i forbindelse med optagelse af lån både får pant i den faste ejendom samt erhvervsløsøret. Reglen i TL 47b, stk. 2, blev indført for at erhvervsvirksomheder kunne opnå bedre finansiering af deres drift. 8 7 Ørgaard (2013), s. 91f 8 Ørgaard (2013), s. 82ff 10

12 7. Virksomhedspant I TL 47a er der forbud mod generalpant, hvorved der gives pant i alt hvad man ejer og fremtidigt erhverver. Der er ligeledes efter TL 47b, stk. 1, forbud mod pant i tingsindbegrebet, hvor der gives pant i samlinger af ensartede eller til et fælles brug bestemte genstande, fx et varelager. 9 Virksomhedspant er en undtagelse til dette, da det nu er muligt at give pant i tingsindbegrebet, samt en undtagelse til reglen om generalpant. Det skyldes, at virksomhedspant er flydende, hvorefter de til enhver tid værende aktiver er omfattet af pantet, jf. TL 47c, stk Virksomhedspant er derfor en undtagelse til TL 47a og 47b, stk Virksomhedspant betegnes som en flydende panteret, hvor der kan ske udskillelse af en virksomheds aktiver som led i den regelmæssige drift. Aktiver, der indføres i virksomheden, gribes ligeledes af pantet. Individualiseringskravet er derved fjernet, hvorfor det er muligt for virksomheder at pantsætte store beholdninger som fx et varelager, der konstant ændres. Reglerne er således en udvidelse af TL 37 og 47b, stk. 2, hvorefter flere aktivtyper kan omfattes af virksomhedspantet. Kreditor får derved pant i virksomhedens aktiver uden på forhånd at vide, hvilke aktiver der er omfattet af pantet, da pantet er flydende. 12 TL 47c, stk. 3 omhandler hvilke aktiver, der er omfattet af virksomhedspantet. TL 47c, stk. 4 omhandler hvilke aktiver, der ikke kan omfattes af virksomhedspantet. Bestemmelserne er positivt afgrænset, hvorved bestemmelserne giver en udtømmende oplistning af aktiver, der kan omfattes af virksomhedspantet. 13 Fast ejendom kan ikke omfattes af virksomhedspantet, da betænkningsudvalget finder, at der allerede eksisterer en velfungerende ordning for pantsætning af faste ejendomme. 14 Det fremgår af TL 47c, stk. 4, nr. 1, at tinglyst tilbehørspant, jf. TL 37 fortrænger virksomhedspantet uafhængigt af tinglysningstidspunktet. TL 47b, stk. 2, kan ikke fortrænge et virksomhedspant, da dette ikke fremgår af TL 47c, stk. 4. Det afgørende for prioritetsstillingen mellem virksomhedspant og tilbehørspant efter TL 47b, stk. 2 er tinglysningstidspunktet, uanset hvornår et aktiv må anses for at være omfattet af panterettighederne, jf. TL 47e, stk. 3. Virksomhedspant skal tinglyses i personbogen for at opnå beskyttelse mod senere godtro- 9 Iversen m.fl. (2012) s Ørgaard (2013), s Iversen m.fl. (2012) s. 101f 12 Betænkning nr. 1459/2005 s Betænkning nr. 1459/2005 s. 102f 14 Betænkning nr. 1459/2005 s

13 ende aftaleerhververe og retsforfølgende kreditorer, jf. TL 47c, stk. 2. God tros vurderingen følger af TL Stiftelse af virksomhedspant Det fremgår af TL 47c, stk. 1, at kun indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan stifte virksomhedspant. I betænkning nr. 1459/2005 har udvalget vurderet, hvorvidt alle erhvervsvirksomheder skal have adgang til at stifte virksomhedspant, eller om dette skulle begrænses til enkelte typer af virksomheder. Udvalget kommer frem til, at der ikke indføres en sådan begrænsning, men at der derimod indføres en begrænsning for, at privatpersoner ikke kan stifte virksomhedspant. 15 Der er ingen begrænsninger for hvilke erhvervsvirksomheder, der kan modtage sikkerhed i form af virksomhedspant. Dog har betænkningsudvalget valgt at begrænse adgangen til at stille sikkerhed, i form af virksomhedspant, overfor nærstående med henblik på at forhindre misbrug. Et sådant misbrug kan fx forekomme, hvor en virksomhedsejer stiller virksomhedspant til fordel for en nærstående, hvorefter ejeren lader virksomheden gå konkurs til skade for de usikrede kreditorer. Dette er reguleret i TL 47e, stk. 1, hvor der ved definitionen af nærstående henvises til konkurslovens I dommen SH 2013.P blev selskabet Dansupply ApS aktiviteter overført til selskabet Beltsupply ApS, inden Dansupply blev taget under konkursbehandling. Selskabskapitalen i Beltsupply ejes bl.a. af Freddal Holding ApS som ejer 25 % af selskabskapitalen. Dette ejes 100 % af Lars Egedal, som tidligere ejede 66 % af selskabskapitalen i Dansupply. Lars Egedal er ligeledes direktør i Beltsupply, som ikke har en bestyrelse. De resterende kapitalandele ejes bl.a. af Lars onkel samt af Lars mangeårige ven. En række af kapitalejerne fik sikret deres indskud ved virksomhedspant. Lars Egedal traf alle overordnede beslutninger, som direktør i Beltsupply, da der ikke var nogen bestyrelse. Da Freddal Holding ApS ejede 25 % af selskabskapitalen og Lars Egedal ejede dette selskab 100 %, var der således ledelsessammenfald imellem selskaberne. De øvrige kapitalejere havde familie- og bekendtskabsrelationer, hvorfor retten finder, at de alle må 15 Betænkning nr. 1459/2005 s. 145f 16 Betænkning nr. 1459/2005 s. 146ff 12

14 anses som nærstående, jf. konkurslovens 2, nr. 4. Pantsætningen blev derfor gjort ugyldig, jf. TL 47e, stk. 1, 1. pkt. Ved virksomhedspantets indførelse var det kun muligt at stifte virksomhedspant på skadesløsbrev. Denne begrænsning blev indført med henblik på gennemsigtighed i forhold til parternes identitet, for at sikre at virksomhedspant ikke blev stillet til nærstående. 17 Efter indførslen af det digitale tinglysningssystem fremgår underpanthavers identitet på ejerpantebrevet af personbogen, hvorefter der foreligger gennemsigtighed. Derfor blev det muligt at stifte virksomhedspant på ejerpantebrev ved lov nr. 519 af Behovet for virksomhedspant Reglerne om virksomhedspant blev indført med henblik på at styrke danske virksomheders konkurrenceevne ved at forbedre finansieringsmulighederne. Virksomhedspant gjorde det nemmere for virksomheder at optage billigere lån, grundet større sikkerhed i virksomhedens aktiver. Derved fik en virksomhedspantsætter bedre muligheder for at optage lån med sikkerhed i virksomhedens aktiver Betænkning nr. 1459/2005 s Ørgaard (2013), s Betænkning nr. 1459/2005 s. 1f 13

15 8. Forholdet mellem tidligere og nuværende regler for virksomhedspant 8.1 Stiftelsesmuligheder Ved indførelsen af reglerne om virksomhedspant ved lov nr. 560 af 2005, var det kun muligt at stifte et virksomhedspant på et skadesløsbrev. Ved lov nr. 519 af 2013 er TL 47c, stk. 1 ændret således, at det nu også er muligt at stifte virksomhedspant på ejerpantebrev. Grunden til, at det tidligere ikke var muligt, var grundet den manglende gennemsigtighed af ejerpantebreve, jf. afsnit Ombytning af ejerpantebrev og skadesløsbrev med virksomhedspant Som nævnt i afsnit 8.1, var det tidligere kun muligt at stifte virksomhedspant på skadesløsbrev. Lov nr. 519 af 2013 gør det muligt at stifte virksomhedspant på ejerpantebrev. Ved tinglysning af skadesløsbrev og ejerpantebrev foreligger der en tinglysningsafgift på kr., samt 1,5 % af det pantsikrede beløb, jf. tinglysningsafgiftslovens (herefter TAL) 5, stk. 1. Ændringsloven har medført en lempet afgiftsordning, såfremt man ønsker at stifte virksomhedspant på et ejerpantebrev, som følge af aflysning af virksomhedspant på et skadesløsbrev. I denne situation skal afgiften beregnes efter TAL 7 i stedet for ovenstående, jf. TAL 5, stk. 7. Det indebærer, at der alene skal betales afgift på de kr., men derimod ikke de 1.5 % af det pantsikrede beløb. Reglerne gælder ligeledes, hvor virksomhedspantet stiftes på et skadesløsbrev som følge af aflysning af ejerpantebrev. Det nye pantebrev skal dog indeholde de samme beløbsmæssige størrelser og i samme valuta, som det tidligere pantebrev. Derudover må der ikke indsættes andre eller flere aktivtyper end i det aflyste pantebrev. Der er intet krav om, at den tidligere panthaver er identisk med den nye panthaver, hvorfor pantebrevet ikke nødvendigvis skal stille sikkerhed for det samme underliggende retsforhold Betænkning til lovforslag nr. 107, s. 2 14

16 8.3 Virksomhedspantsætning af motorkøretøjer Lov nr. 560 af 2005 gav erhvervsvirksomheder mulighed for at virksomhedspantsætte køretøjer, som ikke er eller aldrig har været registret i Centralregisteret for motorkøretøjer eller i et tilsvarende udenlandsk register jf. TL 47c, stk. 3, nr. 3. Køretøjer omfattet af bestemmelsen fremgår i TL 42c, herunder motorkøretøjer, påhæng- og sættevogne til biler, samt campingvogne. Det var derfor ikke muligt for virksomhederne at virksomhedspantsætte registrerede og tidligere registrerede køretøjer. 21 Køretøjer, der er fritaget for registrering, jf. TL 42c, kan ligeledes ikke omfattes af virksomhedspantet, jf. TL 47c, stk. 4, nr. 4. Køretøjer, der er fritaget for registrering fremgår bl.a. af bekendtgørelse nr. 504 af 30/05/2012 om registrering af køretøjer, hvor SKAT efter 5, nr. 1 kan fritage køretøjer for registrering, hvis de ganske overvejende anvendes uden for offentlig vej. 22 I forbindelse med virksomhedspants indførelse havde udvalget overvejet muligheden for at lade brugte biler indgå i virksomhedspantet. Udvalget kom frem til, at forslaget ville have en så indgribende karakter i det tidligere eksisterende bilbogssystem, at den burde vurderes i et bredere tinglysningsmæssigt sammenhæng. Under udvalgsarbejdet fandtes der ikke et påtrængende behov for at medtage brugte biler. 23 Ved lov nr. 519 af 2013 er reglerne om køretøjer blevet udvidet. På bilbranchens opfordring har Justitsministeriet valgt at indføre TL 47c, stk. 3, nr. 8, som giver erhvervsvirksomheder mulighed for at virksomhedspantsætte køretøjer, der er eller tidligere har været registreret. Det skyldes, at virksomhederne kan opnå en billigere finansiering af deres brugtbilslagre, da der ikke er behov for individuel tinglysning i hvert enkelt køretøj. Virksomhedspantets flydende karakter gør, at køretøjerne glider ind og ud af pantet i forbindelse med virksomhedens regelmæssige drift. Loven åbner således muligheden for virksomhedspantsætning af brugte biler, hvor det tidligere kun var muligt at underpantsætte disse efter TL kap. 6a om tinglysning af køretøjer i bilbogen. 24 Betingelsen for anvendelse af TL 47c, stk. 3, nr. 8 er, at pantsætter driver erhvervsvirksomhed med køb og salg af køretøjer. For at erhvervsvirksomheden skal kunne virksomhedspantsætte 21 Lovforslag nr. 107 af 2012, s. 6f 22 Lovforslag nr. 107 af 2012, s. 7 og Lovforslag nr. 107 af 2012, s Lovforslag nr. 107 af 2012, s. 7f 15

17 efter denne bestemmelse, skal erhvervsvirksomheden, enten udelukkende eller som en betydelig del, drive virksomhed med køb og salg af køretøjer. 25 Lov nr. 519 af 2013 gør det muligt for en erhvervsdrivende, der både forhandler fabriksnye og brugte biler at lade den ene kategori indgå i virksomhedspantet, mens den anden holdes udenfor. Grunden til dette skyldes, at bilimportører af fabriksnye biler typisk køber deres biler igennem en konsignationsaftale. 26 En konsignationsaftale er en aftale, hvor en bilimportør køber en bil med ejendomsforbehold, men med ret til videresalg Virksomhedspant overfor senere stiftede rettigheder Virksomhedspant tinglyses for at opnå beskyttelse overfor senere godtroende aftaleerhververe og retsforfølgende kreditorer, jf. TL 47c, stk. 2. Et utinglyst virksomhedspant vil ikke være beskyttet mod senere godtroende aftaleerhververe og retsforfølgende kreditorer, da disse vil kunne fortrænge virksomhedspantet ved tinglysning. En sådan problemstilling skal afgøres efter de almindelige formueretlige regler om ekstinktion. Et utinglyst virksomhedspant vil således kunne ekstingveres af et tinglyst underpant i løsøre eller et senere tinglyst virksomhedspant, såfremt panthaver ved anmeldelse til tinglysning er i god tro, jf. TL Der kan forekomme situationer, hvor virksomhedspanthaver skal respektere rettigheder stiftet efter virksomhedspantets tinglysning. Virksomhedspant er en flydende panteret, hvorefter aktiver bliver omfattet af pantet, når aftalen om erhvervelse bliver bindende. 29 Hertil kan der opstå situationer, hvor et aktiv tinglyses senere end virksomhedspantet, men stadig opnår prioritet forud for virksomhedspantet i aktivet. Ved indførelse af virksomhedspant ved lov nr. 560 af 2005 valgte lovgiver ikke at lovregulere forholdet mellem virksomhedspant og en senere stiftet rettighed med bedre prioritet. I betænkning nr. 1459/2005 vurderer udvalget, at tinglysningstidspunktet vil være det afgørende for prioritetsstillingen. Prioritetsstillingen skal således vurderes ud fra grundlæggende formueretlige principper. Udvalget vurderer, hvordan senere stiftede rettigheder i form af 25 Betænkning til lovforslag nr. 107, s Betænkning til lovforslag nr. 107, s Ørgaard (2013), s Betænkning nr. 1459/2005 s Ørgaard (2013) s. 114f 16

18 underpant i individualiseret løsøre, ejendomsforbehold i løsøre og ejendomsforbehold og underpant i køretøjer stilles i forhold til tidligere stiftet virksomhedspant. 30 Ved tinglysning af underpant i løsøre vil prioritetsstillingen bero på, hvornår tinglysningen foretages. Løsøret skal være individualiseret, og tinglysning skal være foretaget forinden eller samtidig med overgivelsen af løsøret. Tinglyses underpantet først efter overgivelsen må underpanthaver respektere virksomhedspantets bedre prioritet. 31 Ejendomsforbehold i løsøre, undtaget køretøjer omfattet af TL 42c, kræver ikke tinglysning for at opnå beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølgende kreditorer, jf. TL 47 modsætningsvist. Det fremgår af kreditaftalelovens 34, stk. 1, nr. 1-3, jf. 50, stk. 2, hvilke kriterier, der skal opfyldes for, at ejendomsforbeholdet er gyldigt vedtaget. Ejendomsforbeholdet skal være aftalt senest ved overgivelsen, det samlede beløb skal overstige kr., og der må ikke være aftalt kredit med variabelt lånebeløb. Opfylder ejendomsforbeholdet disse betingelser vil det være gyldigt, hvorefter virksomhedspanthaveren skal respektere ejendomsforbeholdshaverens bedre ret. 32 Ved underpant i køretøjer omfattet af TL 42c, vil tinglysningstidspunktet være det afgørende for prioritetsstillingen mellem panthaverne. Ejendomsforbehold i køretøjer omfattet af TL 42c, skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod senere godtroende aftaleerhververe, jf. TL 42d, stk. 1. Det er således tinglysningstidspunktet, der er relevant for prioritetsstillingen mellem parterne. 33 Ovenstående tvister vurderede udvalget skulle løses ud fra almindelige formueretlige principper, hvorfor der ikke blev lovfæstet regler herom. På baggrund af manglende lovfæstede regler er det diskuteret i litteraturen, hvorvidt prioritetsstillingerne om underpant i individualiseret løsøre og ejendomsforbehold i løsøre overfor en virksomhedspanthaver er rigtig. Justitsministeriet valgte derfor at præcisere denne retsstilling ved lov nr. 519 af Efter Justitsministeriets opfattelse 30 Betænkning nr. 1459/2005 s Betænkning nr. 1459/2005 s Betænkning nr. 1459/2005 s Betænkning nr. 1459/2005 s

19 vil virksomhedspantsætter kunne opnå bedre finansieringsmuligheder ved at lade tredjemand opnå særskilte rettigheder over individualiseret løsøre efter stiftelsen af virksomhedspant. 34 Ved lov nr. 519 af 2013 er reglerne om underpant i individualiseret løsøre, ejendomsforbehold i løsøre og ejendomsforbehold og underpant i køretøjer blevet lovfæstet i TL 47c, stk. 6 og 7. Det fremgår af TL 47c, stk. 6, 1. pkt., at underpant i individualiseret løsøre, som er aftalt og tinglyst senest samtidig med overgivelsen, skal respekteres af et tidligere tinglyst virksomhedspant. Efter TL 47c, stk. 6, 2. pkt. skal et ejendomsforbehold, der er gyldigt aftalt senest ved overgivelsen, ligeledes respekteres af et tidligere tinglyst virksomhedspant. Det fremgår af TL 47c, stk. 7, at et tidligere tinglyst virksomhedspant skal respektere underpant og ejendomsforbehold i køretøjer omfattet af TL 42c, såfremt det er tinglyst og aftalt senest samtidig med overgivelsen af køretøjet Lovforslag nr. 107 af 2012, s Lovforslag nr. 107 af 2012, s

20 9. Ejerpantebrev eller skadesløsbrev til stiftelse af virksomhedspant Ved implementeringen af reglerne om virksomhedspant var det kun muligt at stifte virksomhedspant på skadesløsbreve. Baggrunden for dette var, at der manglede offentlig tilgængelighed og gennemsigtighed af ejerpantebreve. Før indførelsen af digital tinglysning var sikringsakten for ejerpantebreve håndpant. Der var således ikke gennemsigtighed, da håndpanthavers identitet ikke blev registreret. Efter indførsel af digital tinglysning var det ikke længere muligt at håndpantsætte ejerpantebreve. Sikringsakten blev i stedet tinglysning. Indførslen af digital tinglysning medførte, at panthaver fremgår af ejerpantebrevet i det digitale tinglysningssystem. På baggrund af dette er det muligt med lov nr. 519 af 2013 at stifte virksomhedspant på ejerpantebrev, da der nu er gennemsigtighed med panthavers identitet. Efter TL 47c, stk. 1, er det nu muligt at stifte virksomhedspant på både ejerpantebrev eller skadesløsbrev, da gennemsigtighedskriteriet ikke længere er aktuel på grund af det digitale tinglysningssystem. Det er således op til den enkelte erhvervsvirksomhed, om de vil anvende ejerpantebrev eller skadesløsbrev ved stiftelse af virksomhedspant Skadesløsbrev Et skadesløsbrev er kendetegnet ved, at det stiller sikkerhed til én kreditor, for et bestemt angivet pengebeløb. En uudnyttet del af skadesløsbrevets ramme kan således ikke pantsættes til en anden kreditor, da skadesløsbrevet kun kan anvendes til én kreditor. Et skadesløsbrev er således uoverdrageligt, jf. TL 47c, stk. 2, hvorfor der ved overtagelse af gældsforhold skal ske tinglysning på ny. En ny tinglysning vil således udløse en ny tinglysningsafgift på kr. plus 1,5 % af skadesløsbrevets maksimumsramme, jf. TAL 5, stk. 1. Skadesløsbrevet skal indeholde en maksimumsramme for det underliggende skyldforhold mellem kreditor og skyldner. Skadesløsbrevet kan stille sikkerhed for, hvad skyldner til enhver tid måtte skylde til kreditor. Skadesløsbrev er således velegnet til sikkerhedsstillelse for en kassekredit. Det underliggende gældsforhold for en kassekredit svinger typisk som følge af erhvervsvirksomhedens regelmæssige drift, hvorefter et skadesløsbrev er særligt velegnet til virksom- 36 Lovforslag nr. 107 af 2012, s. 8f 19

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder Bent Iversen Sikkerhedsrettigheder Odense Universitetsforlag 1998 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 13 2 Panterettigheder i fast ejendom 15 3. Tinglysning af rettigheder over fast ejendom 17 1. 1.1 1.2

Læs mere

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen Panteret 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS Almindelig Del Kapitel 1 Panteretten 21 1. Indledning. Generelle bemærkninger 21 2. Formkrav 28 3. Panterettens genstand og

Læs mere

Virksomhedspant og fordringspant

Virksomhedspant og fordringspant PETER MORTENSEN Virksomhedspant og fordringspant en kort oversigt til studiebrug 2. udgave, 2012 Forord til 2. udgave Dette undervisningsmateriale indeholder en kort beskrivelse af reglerne om virksomhedspant

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Panteretsbegrebet

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Panteretsbegrebet Kapitel I Panteretsbegrebet 1. Eksempler på panterettens funktion... 15 1.1. Eksempel 1 den usikrede fordring... 15 1.2. Eksempel 2 den pantsikrede fordring... 15 1.3. Generalisering af eksemplerne...

Læs mere

Derudover kan der etableres et pantebrev. Sikringsakten er tinglysning jf. TL 1. Pantebrevet håndpantsættes jf. GBL 22.

Derudover kan der etableres et pantebrev. Sikringsakten er tinglysning jf. TL 1. Pantebrevet håndpantsættes jf. GBL 22. Opgave 1.1 Ved besvarelsen af opgaven skal den studerende kunne identificere de muligheder, der findes for stiftelse af sikkerheder og hvilke sikringsakter dette kræver. Det er muligt, at etablere sikkerhed

Læs mere

1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser

1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser Indhold 1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser og nødvendige foranstaltninger 2 Konsignation og virksomhedspant i fabriksnye biler - kolliderende rettigheder og

Læs mere

Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver

Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver Skrevet af Søren Gang Seldrup Indledning.... 2 Vindikation og ekstinktion... 2 Ejendomsforbeholdet... 4 Forhandlergrundsætningen... 7 Hans Willumsen

Læs mere

Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter

Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter university of copenhagen Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter Publication date: 2009 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION 1. Tinglysning af tvangsauktion Tinglysningslovens 13, stk.

Læs mere

Bekendtgørelse om tinglysning i bilbogen

Bekendtgørelse om tinglysning i bilbogen Lovafdelingen U D K A S T Dato: 16. september 2010 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2009-7010-0110 Dok.: TRM40931 Bekendtgørelse om tinglysning i bilbogen I medfør af 42 f, stk. 4, 50, stk. 1, og 50

Læs mere

Underpant i løsøre forholdet til 3. mand

Underpant i løsøre forholdet til 3. mand Underpant i løsøre forholdet til 3. mand Af PETER ELGAARD BALLE I studenterafhandlingen undersøges, hvorvidt en tinglyst underpanteret i løsøre kan ekstingveres. Spørgsmålet er, om de almindelige ekstinktionsregler

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. februar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. februar 2014 Sag 46/2012 (1. afdeling) DSV Air & Sea A/S (tidligere Baltship A/S og før det Seatainers A/S) (advokat Philip Graff) mod Spar Nord Bank A/S (advokat

Læs mere

Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb

Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb... 13 1. Introduktion... 13 2. Kreditaftalelovens anvendelsesområde... 13 2.1. Forbrugerkreditaftaler... 14 2.2. Erhvervskreditaftaler... 14 2.3.

Læs mere

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. FORLAGET THOMSON * GadJura

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. FORLAGET THOMSON * GadJura Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen Panteret FORLAGET THOMSON * GadJura Almindelig Del Kapitel 1 Panteretten 21 1. Indledning. Generelle bemasrkninger 21 2. Formkrav 27 3. Panterettens genstand og omfang

Læs mere

CASE & RETTEVEJLEDNING: FIES CUPCAKES

CASE & RETTEVEJLEDNING: FIES CUPCAKES CASE & RETTEVEJLEDNING: FIES CUPCAKES CASE: FIES CUPCAKES Fie Frosting (FF) havde altid haft en drøm om at åbne sin egen cupcake-forretning, og da hun en decemberdag i 2010 nød en kop kaffe i de hyggelige

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 129 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 Sag 162/2014 (2. afdeling) Dantil Pantebrevsinvest ApS (advokat Claus Hastrup Knudsen) mod Finansselskabet af 8. oktober 2008 A/S under konkurs (advokat

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 Sag 11/2010 Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 A/S (advokat Jakob Stilling) mod Scandinavian Securities ApS (advokat Sv. Falk-Rønne) I tidligere

Læs mere

Betinget skøde og handlens tilbagegang

Betinget skøde og handlens tilbagegang Betinget skøde og handlens tilbagegang Køb af fast ejendom Indledning Hvad er et betinget skøde? Skøde TL 6 Ethvert dokument, der overdrager (en del af) ejendomsretten til en fast ejendom, ubetinget eller

Læs mere

Betinget skøde og handlens tilbagegang

Betinget skøde og handlens tilbagegang Betinget skøde og handlens tilbagegang Køb af fast ejendom Indledning Hvad er et betinget skøde? Skøde TL 6 Ethvert dokument, der overdrager (en del af) ejendomsretten til en fast ejendom, ubetinget eller

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. marts 2014 Sag 136/2012 (1. afdeling) Lasse Vognmand A/S under konkurs (advokat Andreas Kærsgaard Mylin) mod Totalbanken A/S (advokat Hans Vestergaard) I tidligere

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG B3814000 - US UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 23. maj 2014 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Steen Mejer, Ulla Staal og Anna Sólvá Eiriksdóttir (kst.)). 18. afd. nr. B-3814-12:

Læs mere

Lejers tingsretlige beskyttelse

Lejers tingsretlige beskyttelse Eksamensspørgsmålet Lejers tingsretlige beskyttelse Introduktion Lejers tingsretlige beskyttelse Gyldig mod enhver uden tinglysning Depositum Lejerettens prioritetsmæssige stilling Erhvervslejeret Lejeforholdet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 Sag 366/2011 Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S (advokat Peer B. Petersen) mod K/S Rødovre 2000 under konkurs (advokat Henrik Steen Jensen)

Læs mere

EARLY WARNING ÅRSMØDE. Hotel Koldingfjord 7. november 2013

EARLY WARNING ÅRSMØDE. Hotel Koldingfjord 7. november 2013 EARLY WARNING ÅRSMØDE Hotel Koldingfjord 7. november 2013 1 Per Astrup Madsen Partner - Advokat (H) E-mail: pam@lett.dk Dir. tlf.: +45 33 34 03 49 Mobil: +45 41 61 71 21 Uddannelse: Certificeret insolvensadvokat

Læs mere

Derfor bør det altid være muligt at anvende kursen på tidspunktet for udmåling af lånet.

Derfor bør det altid være muligt at anvende kursen på tidspunktet for udmåling af lånet. 7. januar 2011 S1039 - D20789 Kommentarer til de enkelte punkter 1 1 Udvid undtagelsen til at anvende dagskurs på låneudmålingstidspunktet Vi foreslår, at undtagelsen, der giver adgang til at anvende dagskursen

Læs mere

FINANSIERINGSRET Sommereksamen 2006

FINANSIERINGSRET Sommereksamen 2006 FINANSIERINGSRET Sommereksamen 2006 Begge opgaver skal besvares. Opgave 1 vægtes med 1/3 og opgave 2 med 2/3. Opgave 1 Der anmodes om en redegørelse for retsvirkningerne af en såkaldt»tilbagetrædelseserklæring«.

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITETS FOND TIL TILVEJEBRINGELSE AF LÆREMIDLER ANDEN UDGAVE

KØBENHAVNS UNIVERSITETS FOND TIL TILVEJEBRINGELSE AF LÆREMIDLER ANDEN UDGAVE W. E. von EYBEN PANTERETTIGHEDER KØBENHAVNS UNIVERSITETS FOND TIL TILVEJEBRINGELSE AF LÆREMIDLER af ANDEN UDGAVE / hat DANMARKS JURISTFORBUND Indholdsfortegnelse Afsnit I. Almindelig del 7 1. Panteretsbegrebet

Læs mere

Skjult gæld i biler. afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet

Skjult gæld i biler. afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet Skjult gæld i biler afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet Betænkning nr. 1190 København 1990 Skjult gæld i biler afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet Betænkning nr. 1190

Læs mere

Om håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning.

Om håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning. Tinglysningsretten Om håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning. I forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning den 2.

Læs mere

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER 1. Indledning Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et

Læs mere

1. Ejendomsret og ejendomsovergang - indledning 2 2. Forholdet mellem erhververen og overdragerens kreditorer 4. Vindikation og ekstinktion

1. Ejendomsret og ejendomsovergang - indledning 2 2. Forholdet mellem erhververen og overdragerens kreditorer 4. Vindikation og ekstinktion Ejendomsret 1. Ejendomsret og ejendomsovergang - indledning 2 1.1 Faget ejendomsret 2 1.2 Den fuldstændige ejendomsret og de begrænsede rettigheder 2 1.3 Ejendomsrettens overgang 2 1.4 Historik 2 2. Forholdet

Læs mere

Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at udlevere de nævnte pantebreve til sagsøgeren.

Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at udlevere de nævnte pantebreve til sagsøgeren. DOM Afsagt den 21. februar 2013 i sag nr. BS 150-155/2012: Finansselskabet af 8. oktober 2008 A/S under konkurs v/ kurator Anne Birgitte Gammeljord mod Dantil Pantebrevsinvest ApS Sagens baggrund og parternes

Læs mere

Betænkning om virksomhedspant

Betænkning om virksomhedspant Betænkning om virksomhedspant Betænkning nr.../2005 Betænkning om virksomhedspant afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 23. februar 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1. Indledning 1 1. Udvalgets

Læs mere

http://www.djoef.dk/online/print_tekst?id=10992&type=artikel&navn=er+det+tillad...

http://www.djoef.dk/online/print_tekst?id=10992&type=artikel&navn=er+det+tillad... Side 1 af 15 14.12.2006 Er det tilladt at pantsætte sin fremtid? Af: Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen En økonomisk og retspolitisk analyse af virksomhedspant og andre former for flydende pant. Adgangen til

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013 Sag 44/2013 A og B (advokat Jakob Dalsgaard-Hansen for begge, beskikket) mod Realkredit Danmark A/S (advokat Hanne Bruun Jacobsen) I tidligere instanser

Læs mere

Ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (L 22 og L 24)

Ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (L 22 og L 24) Page 1 of 5 Ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (L 22 og L 24) Dato for 18 dec 2008 11:14 offentliggørelse Til Sagsnummer 08-129094 Resumé virksomheder, der er registreret efter registreringsafgiftsloven

Læs mere

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE I. OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE 1. Indledning Gældsbrevslovens kapitel II indeholder særregler for omsætningsgældsbreve. For- målet med disse regler er at gøre disse gældsbreve

Læs mere

D O M. Afsagt den 4. marts 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Linde Jensen, Bo Østergaard og Sophie Becher (kst.)).

D O M. Afsagt den 4. marts 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Linde Jensen, Bo Østergaard og Sophie Becher (kst.)). D O M Afsagt den 4. marts 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Linde Jensen, Bo Østergaard og Sophie Becher (kst.)). 19. afd. nr. B-763-13: Dantil Pantebrevsinvest ApS (advok Claus Hastrup

Læs mere

I Panteretten XI Tinglysningslovens 37 og 38 II Panterettens stiftelse - pantsætningsaftalen3

I Panteretten XI Tinglysningslovens 37 og 38 II Panterettens stiftelse - pantsætningsaftalen3 Panterettigheder I Panteretten 2 1. Panteretten og andre sikkerhedsformer 2 2. Forholdet til fordringsretten 2 II Panterettens stiftelse - pantsætningsaftalen3 1. Stiftelsen 3 2. Hvornår foreligger der

Læs mere

Organisationerne deltager gerne i et møde, hvor bemærkningerne kan uddybes. Med venlig hilsen

Organisationerne deltager gerne i et møde, hvor bemærkningerne kan uddybes. Med venlig hilsen Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 7. januar 2011 S1039 - D20681 Att. Annette Pedersen Høringssvar til forslag om ændring af tinglysningsafgiftsloven Vi modtog den 6. december

Læs mere

Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse

Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse Indledning Begrebet hæftelse Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse Personselskaberne Valg af selskabsform Lille diskussion om at hæftelse ofte bruges forkert.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 Sag 281/2013 (1. afdeling) A (advokat Jens Larsen) mod Tinglysningsretten (selv) I tidligere instanser er truffet afgørelse af Tinglysningsretten

Læs mere

WORKSHOP I FORMUERET - STYRK DIN FAGLIGHED

WORKSHOP I FORMUERET - STYRK DIN FAGLIGHED K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø WORKSHOP I FORMUERET - STYRK DIN FAGLIGHED KORT OM OS TYGE RASMUSSEN,

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 24. november 2009 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2009-792-1079

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 ERHVERVSEJENDOMME Energimærkning pr. 1. juli 2009... 1 Er kreditor forpligtet til at frigive et ejerpantebrev, når der sker indfrielse af ejerpantebrevets hovedstol?... 3

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om adgang til tinglysningssystemet og om tinglysningsmåden

Udkast. Bekendtgørelse om adgang til tinglysningssystemet og om tinglysningsmåden Lovafdelingen Udkast Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2009-7010-0103 Dok.: RLM40267 Bekendtgørelse om adgang til tinglysningssystemet og om tinglysningsmåden I medfør af 7, stk. 5, 8, stk. 3, 14, stk.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder 1. Fremstillingens emne og sigte... 19 2. Kreditorrettigheder... 20 2.1. Krav på penge og krav på andet end penge...

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Retsudvalget L 199 - Bilag 3 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2006-7010-0045 Dok.: KJO40215 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012 September 2012 Nyhedsbrev Rettens tilsidesættelse af et pengeinstituts pant Ved en dom af 21. juni 2012 tilsidesatte Sø- og Handelsretten et pant efter selskabslovgivningen, stillet af et pantsættende

Læs mere

==================================================================================================

================================================================================================== ================================================================================================== EJERPANTEBREV ==================================================================================================

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Høring over bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen (fast ejendom)

Høring over bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen (fast ejendom) Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Att. Lennart Houmann Høring over bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen (fast ejendom) Den finansielle sektor har modtaget udkast til bekendtgørelse

Læs mere

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne Ole Borch, partner Rekonstruktionsinstituttet i fugleperspektiv Processen kan initieres af både skyldneren og en kreditor Skyldneren kan ikke

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Vejledning. mortifikation

Vejledning. mortifikation J.nr. 2013-1501-0020 18. november 2013 Vejledning om mortifikation Indholdsfortegnelse 1. HVILKE DOKUMENTER KAN MORTIFICERES?... 3 2. FORMÅLET MED REGLERNE... 3 3. BETINGELSER FOR MORTIFIKATION VED DOM...

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og EY

Erhvervsstyrelsen og EY Erhvervsstyrelsen og EY Nulpunktsmåling af digital tinglysning samt ex ante måling af de administrative konsekvenser ved forslag til lov om ændring af lov om retsafgifter, tinglysningsafgiftsloven og lov

Læs mere

PANTEBREV (LøsØreejerpantebrev)

PANTEBREV (LøsØreejerpantebrev) Tinglysningsafgift: kr. 95.900,00 PANTEBREV (LøsØreejerpantebrev) Anmelder: Advokat Peer B. Petersen Vognmagergade 7 1120 København K Tlf. 33 13 11 12 Debitors navn og bopæl og CPR/CVR-or.: CVR-nr. 24

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

ANDERS ØRGAARD KONKURSRET

ANDERS ØRGAARD KONKURSRET ANDERS ØRGAARD KONKURSRET 11. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Konkursret Anders Ørgaard Konkursret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2014 Anders Ørgaard Konkursret 11. udgave, 1. oplag 2014

Læs mere

Nyhedsbrevet den 1ste

Nyhedsbrevet den 1ste Juli 2013 Side 1 Nyhedsbrevet den 1ste Velkommen til Advokatfirmaet Drachmanns Nyhedsbrev Den 1ste. 1. halvår 2013 har været præget af spændende sager og travlhed. Desværre er det økonomiske opsving stadig

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Bilag 6. Garantier

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Bilag 6. Garantier Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Bilag 6 Garantier Indholdsfortegnelse 1. 2. 3. 4. Introduktion... 2 1.1 Formål... 2 Garanti i Bygge- og anlægsfasen

Læs mere

Kreditaftaleret. 6.1 Indledning til kreditaftaleret. Kapitel 6. 6.1.1 To typer aftaler omfattet af kreditaftaleloven

Kreditaftaleret. 6.1 Indledning til kreditaftaleret. Kapitel 6. 6.1.1 To typer aftaler omfattet af kreditaftaleloven Kapitel 6. Kreditaftaleret 6.1 Indledning til kreditaftaleret Kreditaftaleloven (KAL) er først og fremmest en forbrugerbeskyttelseslov, der har til formål at beskytte forbrugere i forbindelse med aftaler

Læs mere

Nyhedsbrev. Insolvens & Rekonstruktion. 30. maj 2013

Nyhedsbrev. Insolvens & Rekonstruktion. 30. maj 2013 30. maj 2013 Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. Gorrissen Federspiels afdeling for Insolvens & Rekonstruktion

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER DECEMBER 2008

NYHEDER FRA PLESNER DECEMBER 2008 NYHEDER FRA PLESNER DECEMBER 2008 CORPORATE COMMERCIAL Rekonstruktion af selskaber i Sverige... 1 Virksomhedspant og pantsætningsforbud inspiration til anvendelse... 4 Underretning til skyldner ved overdragelse

Læs mere

etinglysning Bilbog, andelsbog og personbog - kommende faciliteter i den digitale tinglysning Version 0.2, 04-12-2009

etinglysning Bilbog, andelsbog og personbog - kommende faciliteter i den digitale tinglysning Version 0.2, 04-12-2009 etinglysning Bilbog, andelsbog og personbog - kommende faciliteter i den digitale tinglysning Version 0.2, 04-12-2009 CSC Danmark A/S Retortvej 8, Valby DK-1780 København Phone: +45 3614 4000 Computer

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012 Sag 185/2012 (2. afdeling) SKAT (kammeradvokaten ved advokat Finn Mejnertsen) mod A (advokat Jan Schøtt-Petersen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Juridisk Nyt LOVÆNDRINGER VEDRØRENDE TINGLYSNING OG VIRKSOMHEDSPANT. Clemens Advokater. Generel erhvervsret. Juli, 2013

Juridisk Nyt LOVÆNDRINGER VEDRØRENDE TINGLYSNING OG VIRKSOMHEDSPANT. Clemens Advokater. Generel erhvervsret. Juli, 2013 Juli, 2013 Clemens Advokater Juridisk Nyt Generel erhvervsret I dette nr. af Juridisk Nyt sætter Clemens Advokater fokus på LOVÆNDRINGER VEDRØRENDE TINGLYSNING OG VIRKSOMHEDSPANT Lovændringer vedrørende

Læs mere

Vindpark Øster Børsting. Bilag C Notat vedr. udbetaling af erstatning

Vindpark Øster Børsting. Bilag C Notat vedr. udbetaling af erstatning Vindpark Øster Børsting Bilag C Notat vedr. udbetaling af erstatning 95.456/RB/JT 19. april 2010 NOTAT 1. BAGGRUND OG FORMÅL Eurowind Energy A/S, Mariagervej 58 B, 9500 Hobro, arbejder på at udvikle fire

Læs mere

Lovgivning Lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel vedtaget

Lovgivning Lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel vedtaget Den 20. august 2015 Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nedenfor følger referat af ny lovgivning samt nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. Gorrissen Federspiels afdeling

Læs mere

Vilkår for erhvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom

Vilkår for erhvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom Vilkår for erhvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom 2 7. O K T O B E R 2 0 0 4 Indhold 1. Anvendelsesområde 3 2. Definitioner 3 2.1 Debitor 3 2.2 Nyudstedt pantebrev ved ejerskifte 3 2.3 Nyudstedt

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

Nyere domspraksis om kreditkonsignation

Nyere domspraksis om kreditkonsignation Nyere domspraksis om kreditkonsignation af Professor Hans Viggo Godsk Pedersen Indledning Ejendomsforbehold i genstande, der er beregnet til videresalg, er fortsat i det væsentlige ulovreguleret. Den manglende

Læs mere

1.1. Iværksætterselskaber. Stiftelse af et anparts selskab med 1 kr.

1.1. Iværksætterselskaber. Stiftelse af et anparts selskab med 1 kr. RISSKOV REVISION ORIENTERER September 2013 Orientringsskrivelsen er opdelt i to: DEL 1: DEL 2: Generel orientering om skat, jura, regnskab og andre virksomhedsrelevante forhold. Fagligt nyt der også har

Læs mere

Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 104 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov

Læs mere

virksomhedsguide bankrelationer og finansiel styring i krisetider

virksomhedsguide bankrelationer og finansiel styring i krisetider virksomhedsguide bankrelationer og finansiel styring i krisetider DANSK ERHVERV Indhold 03 Relationen til banken under ændrede kreditvilkår 07 Hvis likviditeten strammer for alvor 07 Sikkerhedsstillelse

Læs mere

PROBLEMSTILLINGER (1)

PROBLEMSTILLINGER (1) PROBLEMSTILLINGER (1) FULDMAGTER 1. Registrering og rettelser af fejl 2. Fuldmagter i forbindelse med privat skiftede boer ADKOMSTER 3. Skøder lyst med frist 4. Endelighedspåtegning (skøder lyst før 08.09.2009)

Læs mere

Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) Page 1 of 5 LOV nr 522 af 06/06/2007 Gældende (Forældelsesloven) Offentliggørelsesdato: 07-06-2007 Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 1336 af 19/12/2008 11 LOV nr 718 af 25/06/2010

Læs mere

Mogens Johannsen. Tvangsauktion. over fast ejendom og andelslejligheder. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Mogens Johannsen. Tvangsauktion. over fast ejendom og andelslejligheder. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Mogens Johannsen Tvangsauktion over fast ejendom og andelslejligheder 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Tvangsauktion over fast ejendom og andelslejligheder Mogens Johannsen Tvangsauktion over

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 Sag 9/2009 (2. afdeling) E-Bolig A/S (advokat John Bjerre Andersen) mod Knud Erik Mathiasen (advokat Lars Helms, beskikket) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister

Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Erhvervsstyrelsen 14. november 2014 Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister og ejerbogen 3 1.0 Baggrund og lovgrundlag for Det Offentlige Ejerregister

Læs mere

Konkurs. Erhvervslejeret. Eksamensspørgsmålet. Introduktion. Generelt om lejers eller udlejers konkurs. Hvad falder uden for kap. 7?

Konkurs. Erhvervslejeret. Eksamensspørgsmålet. Introduktion. Generelt om lejers eller udlejers konkurs. Hvad falder uden for kap. 7? Konkurs Erhvervslejeret Eksamensspørgsmålet Konkurs Introduktion Generelt om lejers eller udlejers konkurs Konkurslovens kapitel 7 Omhandler gensidigt bebyrdende aftaler Formål: At sikre at skyldners konkursbo

Læs mere

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen:

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen: Konkurs og hvad sker der så? Af advokatfuldmægtig Maj Toftgaard, Lett Advokatfirma i samarbejde med Early Warning konsulent Niels Ole Hansen, Væksthus Midtjylland Om publikationen: En konkurs kan være

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 Outsourcing og medarbejdere v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagens program Hvornår finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i forbindelse med offentlig udbud, og hvad

Læs mere

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.) Justitsministeriet

Læs mere

Lov om kreditaftaler

Lov om kreditaftaler Lov om kreditaftaler VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende bestemmelser

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm

EJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm I forbindelse med ejerskifte eller ophør af pelsdyrproduktionen har mange avlere ofte et ønske om at blive boende ved minkfarmen, eller det

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v.

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Side 2 Kapitalandele, ejerfortegnelser mv. Reglerne om kapitalandele, ejerfortegnelser mv. er ændret indenfor følgende

Læs mere

MUNK I HARTZ ADVOKATER. Inkassoservice

MUNK I HARTZ ADVOKATER. Inkassoservice MUNK I HARTZ ADVOKATER Inkassoservice En effektiv inddrivelse kan ses direkte på virksomhedens likviditet. Så har du problemer med dårlige betalere, anbefaler vi, at du hurtigst muligt kontakter MUNK I

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere