Pædagogisk Læreplan

Transkript

1 BØRNEHAVEN HØJGÅRDEN FRA DAGTILBUDSLOV TIL BØRNEHAVELIV Pædagogisk Læreplan De pædagogiske læreplaner her til lands skal være en videreudvikling af de kvaliteter, som kendetegner de bedste traditioner i vores dagtilbud. Med loven og bekendtgørelsen om de pædagogiske læreplaner er der endelig langt om længe - kommet en klar markering af, at dagtilbud for børn skal have et defineret pædagogisk indhold. Vi har så at sige fået en officiel anerkendelse af, at dagtilbud er andet og mere end pasning og omsorg. Dagtilbud har et klart pædagogisk sigte og bliver sammen med forældre, skole og senere uddannelser og job - medspiller i forhold til en livslang læring. En anden fordel ved de pædagogiske læreplaner er, at alle dagtilbud får en større bredde i det pædagogiske arbejde. Det er ikke tilstrækkeligt at specialisere sig i udvalgte emner. Noget der bare for få år siden var ret moderne.vi har set vuggestuer og især børnehaver, hvor der overvejende satses på natur, idræt, billedkunst eller andet. Som den tredje fordel vil jeg fremhæve, at det med den nye lov er et krav, at børn med forskellige udviklingsbetingelser og særlige behov skrives med ind i de nye pædagogiske læreplaner. Indsatsen i forhold til disse børn synes nemlig at være noget sporadisk. Kirsten Poulsgaard

2 Rammerne for vores arbejde Dagtilbudsloven NR. 501 Formål 1. Formålet med denne lov er at 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritidsog klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling, leg og læring Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædaogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side.

3 Børn og Ungepolitikken i Gentofte Kommune VENSKABER Politikken er bygget op omkring 5 værdier, som er gældende for alt arbejde med børn og unge i kommunen: 1) Børn og unge skal have ansvar og medbestemmelse. 2) Børn og unge har ret til en alsidig udvikling. 3) Børn og unge har brug for synlige og tydelige voksne. 4) Mangfoldighed i børn og unges liv. 5) Sunde børn og unge leger, lærer og lever bedre Visionen for Børn og Forebyggelse Børn og Forebyggelse skal sikre de bedste udviklingsmuligheder for børn og unge, samt medvirke til, at børn og unge med særlige behov og deres familier får de mest optimale tilbud inden for de fastlagte servicerammer. Børnehaven Højgårdens egne værdier og målsætninger Venskaber. I Højgården lægger vi vægt på at alle børn knytter mindst ét tæt venskab. Venskaber danner grundlag for tillid, glæde, personlig udvikling og sociale kompetencer. Uden venskaber ingen trivsel. Glæde. Glade børn lærer og leger bedst. I Højgården lægger vi vægt på at skabe et rum, hvor spontanitet og livsglæde kan blomstre. Vi sætter humoren højt; børn og voksne kan lave sjov og fis med hinanden, uden at overskride hinandens grænser. Ro og nærvær. Det er vigtigt at der skabes rolige stunder i en ellers travl hverdag. Ved bevidst at dele børnene op i mindre grupper, skaber vi plads til ro og fordybelse. Ro og nærvær giver plads til udvikling i barnets eget tempo. Udfoldelse. Dagligt at lade børnenes liv komme til udfoldelse. Vi ser begrebet som et centralt og vigtigt grundelement, der placerer sig som en daglig ledetråd for vores navigation. I HØJGÅRDEN LÆGGER VI VÆGT PÅ AT ALLE BØRN KNYTTER MINDST ÉT TÆT VENSKAB. VENSKABER DANNER GRUNDLAG FOR TILLID, GLÆDE, PERSONLIG UDVIKLING OG SOCIALE KOMPETENCER. UDEN VENSKABER INGEN TRIVSEL. GLÆDE GLADE BØRN LÆRER OG LEGER BEDST! I HØJGÅRDEN LÆGGER VI VÆGT PÅ AT SKABE ET RUM, HVOR SPONTANITET OG LIVSGLÆDE KAN BLOMSTRE. VI SÆTTER HUMOREN HØJT; BØRN OG VOKSNE KAN LAVE SJOV OG FIS MED HINANDEN, UDEN AT OVERSKRIDE HINANDENS GRÆNSER. RO & NÆRVÆR DET ER VIGTIGT AT DER SKABES ROLIGE STUNDER I EN ELLERS TRAVL HVERDAG. VED BEVIDST AT DELE BØRNENE OP I MINDRE GRUPPER, SKABER VI PLADS TIL RO OG FORDYBELSE. RO OG NÆRVÆR GIVER PLADS TIL UDVIKLING I BARNETS EGET TEMPO. UDFOLDELSE DAGLIGT AT LADE BØRNENES LIV KOMME TIL UDFOLDELSE. VI SER BEGREBET SOM ET CENTRALT OG VIGTIGT GRUNDELEMENT, DER PLACERER SIG SOM EN DAGLIG LEDETRÅD FOR VORES NAVIGATION.

4 DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER 1. DEN ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING Den pædagogiske udfordring er professionelt og omsorgsfuldt at sikre, at der både skabes plads til det enkelte barns individuelle udvikling og til udviklingen af det sociale fællesskab. 2. DE SOCIALE KOMPETENCER Temaer 3. DEN SPROGLIG UDVIKLING Temaerne, der udgør indholdet i de pædagogiske læreplaner, bygger videre på det pædagogiske grundsyn og traditioner. TEMAER 4. KROP OG BEVÆGELSE 5. NATUR OG NATURFÆNOMENER 6. KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 7. FOREBYGGENDE ARBEJDE BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Mens alle temaerne skal indgå i planen, er det op til det enkelte dagtilbud selv at beslutte hvordan og finde farbare veje, der passer lokalt. Indsatsen må nødvendigvis tage hensyn til fysiske rammer, udfoldelsesmuligheder, den kulturelle mangfoldighed, de enkelte børns særlige behov, forældre og personale etc. I den virkelige verden kan mål ikke opstilles og opfyldes i rad og række. Kunsten er at få dem flettet sammen, så alle aspekter tilgodeses samtidig med, at planen både er realistisk og passer til det enkelte dagtilbud, dets børn, forældre og personale. Tematiseringen udelukker selvfølgelig heller ikke, at man selv tilføjer nye temaer eller områder, man gerne vil arbejde med. Leg og lær en guide om pædagogiske læreplaner

5 Den alsidige personlige udvikling At børnene i løbet af deres børnehavetid udvikler deres selvtillid, selvværd og mentale styrke. At de får redskaber til at løse konflikter, kende deres egne grænser og får hjælp til at styrke evt. svagheder. At børnene udvikler anerkendende relationer til andre børn og voksne. At udvikle børnenes selvstændighed og selvhjulpenhed. At børnene udvikler kendskab til egne styrker og svagheder. Vi har Fri for Mobberi, hvor vi beskæftiger os med glæde, sorg, vrede, venskaber osv. Her får de redskaber til at sætte ord på de mange forskellige følelser de måtte have. Vi læser og taler om historier fra det virkelige liv, som f.eks. omhandler svære problemer/konflikter, eller sjove og gode oplevelser, som børnene kan relatere til. I fællesskab kommer vi med egne eksempler, bud eller løsninger på historiernes emner, og udvikler derigennem selverkendelse. Vi vægter den anerkendende relation højt.vi møder børnene hvor de er, og anerkender dem i deres styrker og svagheder.vi har en god, rar og omsorgsfuld tone i hele huset, og vægter i den forbindelse tydelige voksne højt. Vi har samling hver dag, hvor børnene indgår i et fællesskab. Her hjælper vi dem til at turde stå frem i en større gruppe, og på den måde styrke deres selvværd. I hverdagen opmuntrer og støtter vi børnene i deres styrker og svagheder, og giver dem mulighed for - og udfordringer i - deres kompetencer. Vi vægter hjælp til selvhjælp højt. Børnene rydder op efter sig selv efter spisning, efter endt leg osv. De dækker bord på skift og vi lærer dem selv at tage tøj af og på.vi hjælper dem med at sætte ord på deres oplevelser, konflikter, ønsker og behov; at kunne sige til og fra. PERSONLIG U DV I K L I N G

6 De Sociale kompetencer Venskaber Børnene skal udvise empati og yde omsorg for hinanden samt kunne tilsidesætte egne behov Børnene skal være aktivt deltagende i konfliktløsning Kunne deltage alderssvarende i større fællesskaber Børnene skal lære at respektere hinandens forskelligheder Børnene skal kunne mestre forhandlingens grundprincipper (alderssvarende) Venskabsskema Observationer sammen med handleplaner Observationer sammen med Forumspil Slåskultur Fri for mobberi Vi hjælper børnene med at sætte ord på deres følelser Som rollemodeller gå vi forrest viser anerkendelse, nærhed, omsorg og interesse Mundtlige og skriftlige handleplaner, som vi inddrager forældrene i En gang om året interviewer vi børnene i forhold til venskaber. Hvis det fremgår at et af interviewene at et barn ikke bliver nævnt som en ven, bruger vi ovennævnte metoder Vi vil bruge observationer af konflikter mellem børnene fra dagligdagen, til forumspil så at børnene for mulighed for at reflektere og nogle værktøjer til at agere mere hensigtsmæssigt i forhold til vennerne Hvis vi oplever et barn har problemer i forhold til at skabe nære sociale relationer, sætter vi barnet sammen med en, som vi vurderer det vil gå godt i spænd med. Det kan være på ture, det kan være i spise- og samlingssituationer, de kan få lov til at være inde på stuen, mens de andre er ude på legepladsen, Vi opfordrer b.la. børnene til at hjælpe hinanden i spisesituationer og ved af og påklædning Vi opfordrer forældrene til at tage den gode relation med hjem og lege I mange af dagligdagens situationer lærer vi børnene at respektere hinanden ved at vente på tur, lytte til hinanden og ikke at tale i munden på hinanden. I Fri for mobberi lærer vi børnene at sætte ord på egne følelser og tolke andres udtryk, ved hjælp at plancher. I Slåskultur bliver børnene stillet overfor nogle opgaver, som træner dem i samarbejde og konflikthåndtering. Vi har Åbne døre mellem stuerne så børnene også har mulighed for at danne relationer til børnene på de andre stuer. Vi støtter det enkelte barn til at komme med i legen med de andre ved f. eks. at arrangere fælles aktiviteter i store og små grupper hvor nye relationer opstår. SOCIALE KOMPETENCER

7 Den sproglig udvikling Barnets sproglige udvikling skal være alderssvarende De skal kunne sætte ord på følelser og behov De ældste børn skal have kendskab og interesse for den skriftsproglige verden, herunder tal og bogstaver Sprogvurderinger Rim og remser Sange og sanglege Bøger, spil, lege og samtale Os selv som rollemodeller Tale-hørekonsulent Vi holder sproggruppe for de børn som har det største behov for sprogstimulering en gang om ugen. Vi spiller vendespil samt billedlotteri med børnene, hvor vi gentager de samme ord flere gange i træk Vi har en skolegruppe for de ældste børn én gang om ugen fra Februar-Juli. Rim og remser samt sanglege til samling, hvor børnene får mulighed for at lege med sproget Vi har højtlæsning, hver dag til frugt Vi tester børnenes sproglige udvikling, både i forhold til sprogvurderinger samt Barnets profil Tale hørekonsulenten har tilrettelagt et sproggruppeforløb af 2 måneder varighed samt givet os kompetencer i forhold til den sproglige udvikling. S P RO G L I G U DV I K L I N G

8 Krop og bevægelse GROVMOTORIK At børnene udvikler kropsbevidsthed, styrke og smidighed. At børnene bliver i stand til at gå længere ture udholdenhed. At børnene får alderssvarende motorik. At de udvikler en glæde ved at bevæge sig. Vi har faste turdage hver uge. Vi har Capoeira hver uge. Vi har skovprojekter af længere elle kortere varighed. Vi går på legepladsen minimum 2 timer om dagen hele året og vægter at legepladsen er motorisk udfordrende. Vi afholder Børne-OL en gang om året. Vi har Barnets profil, hvor vi ser børnenes styrker og svagheder, og bruger resultaterne i vores daglige arbejde, samt til forældresamtaler. FINMOTORIK At styrke børnenes finmotorik så den er alderssvarende. Dvs. at kunne bruge sine hænder til kreative og praktiske formål. At styrke deres koncentrationsevne. Vi klipper, klistrer og tegner dagligt i børnehaven. Til børnenes fødselsdage laver alle en figur eller tegning, som skal klippes, tegnes og/eller males. Dette giver os rig mulighed for at se hvor børnenes styrker eller svagheder er. Hver stue er rigt udstyret med Lego, perler, magnetklodser, træklodser, togbaner og puslespil, som er frit tilgængeligt. Vi har dukker med tøj på hver stue, ligesom alle stuer alle har et legekøkken. Vi har Selvportrætter en gang om året, hvor børnene tegner og maler sig selv. Vi har førskole-projekt fra januar juli, hvor bl.a. børnenes pincetgreb styrkes. Vi har indrettet et rum med 3 computere til de største børn. Vi har faste maddage, hvor børnene er med til at skære, skrælle osv. SUNDHED OG HYGIEJNE At børnene lærer om fordelene ved god hygiejne. At børnene tilegner sig viden om sunde vaner, både kropsligt og fødevaremæssigt. Når børnene starter i børnehaven, gør vi meget ud af at lære dem om håndhygiejne. Den første tid er der altid en voksen med på badeværelset, når der vaskes hænder (før måltider, efter toiletbesøg osv.). Børnene er af og til med til at vaske borde og feje efter spisning. Vi har en politik i huset, om at maddagene skal indeholde sund og nærende (gerne økologisk) mad. Vi opfordrer skriftligt forældrene til at deres frugtordning er sund, nærende og varieret. KROP & BEVÆGELSE

9 Natur og naturfænomener Børn skal lære respekt, glæde ved og fortrolighed med naturen Vi har en vision om at tilbyde de ældste børn et naturprojekt i en afgrænset periode (jan-juni) hvert år. Tiger- og Tyrehajerne tager på skift ud af huset tirsdag til torsdag, en uge af gangen. Udelivet skal være en del af vores børnehavemiljø. Der er en hel del fysiske, psykiske og æstetiske ting som udelivet/naturen giver os. Derfor synes vi at børnene skal have mulighed for at: blive fortrolige med naturen glæde ved ude-liv opleve at der er højt til loftet Her beskæftiger vi os med natur, naturfænomener og miljø. Hver mandag laver pingviner på skift mad over bål på til hele huset (smagsprøve). møde anderledes motoriske udfordringer Vi klippe/klistrer forskellige ting som hører ind under de forskellige årstider, feks. Vintergækker skærpe alle deres sanser, mærke på egen krop Vi besøger jævnligt det biologiske værksted i Zoologisk Have. læse naturen, årstiderne stifter, tage hensyn Vi tager på ture ud af huset til strand, nærmiljø, skov osv opleve sig selv og andre som en del af naturen Projekt Urtehave. respekterer naturen, passe på den, grønt miljø Grønt miljø, vi er ansvarlige for, klima vi er afhængige af Hele børnehaven bruger en uge til at sætte fokus på miljø og energibesparelse. Derudover gør vi også noget ud af i det daglige at lære børnene at være opmærksomme på at sparre på de forskellige resurser. N ATUR & N ATURF Æ N OM E N ER

10 Kulturelle udtryksformer og værdier KULTURELLE PRODUKTOPLEVELSER OG KREATIVITET Børnene skal opleve og udforske forskellige kreative kulturelle og musiske udtryksformer. De skal have fri mulighed for at bruge forskellige kreative materialer Der skal stå de basale materialer fremme i børnehøjde (papir, sakse, farveblyanter, tusser, lim og tape) Årlige tilbagevendende projekter stuevis eller på tværs, så som selvportrætter, akvarel, male, ostevoks, fastelavnsris, masker osv. Planlagte og spontane små og store projekter så som Cd indspilning, teaterprojekt Vi får besøg af kunstner udefra som laver aktiviteter med os og børnene. Det kan være alt fra musikere til billedkunstnere. Louisiana besøg i deres børnehus / værksted DANSK KULTUR, TRADITIONER OG FREMMEDE KULTURER Børnene skal have en oplevelse og forståelse for egen og andres kulturer Vi får besøg af kunstner udefra som laver aktiviteter med os og børnene. Det kan være alt fra musikere til billedkunstnere. Museumsbesøg. Vi har klippekort til Louisiana. Vi besøger børneværkstedet hvor børnene både oplever store malerier og skulpturer samtidig med at de selv er med til at skabe egne værker. Vi holder samling hver dag hvor vi synger, læser dansk, nordisk og udenlandsk litteratur. Vi klipper og klistrer i alle mulige situationer, i forbindelse med traditioner, højtider og årstider. Vi har Capoira, en brasiliansk kampdans, som en del af fremmed kultur. Vi laver mad fra forskellige lande. KULTURELLE UDTRYKS- FORMER

11 Forebyggende arbejde børn med særlige behov Institutionen skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov (inklusion), frem for at barnet skal tilpasse sig institutionen (integration) At børn med særlige behov, styrker sine sociale kompetencer i samværet med andre jævnaldrene børn, gennem leg og i større fællesskaber. At barnet føler sig værdifuldt og er en del af en gruppe. At de sårbare børn er glade for komme i børnehaven og fortæller positivt om deres dag, når de kommer hjem. At de har venner, som de både leger med i og udenfor børnehaven. At de sårbare børn kan være med i en stor del af dagligdagen. Metoder, aktiviteter og inklusion Vi tilrettelægger dagen efter barnets behov Vi er anerkendende i vores daglige tilgang til det sårbare barn Vi laver handleplaner Vi har indrettet stuen så den indbyder til mindre grupper. Vi har lavet iagttagelser, som er blevet evalueret i samarbejde med forældre, talepædagog, psykolog & PPR Vi har lavet en kontaktbog, for at fremme forældresamarbejdet, samt ugentlige samtaler med forældrene. Vi inddrager vores kollegaer om hvordan vi kan have fokus på det sårbare barns behov i dagligdagen Evalueringsspørgsmål Fungerer barnet optimalt i hverdagen? Hvad kan vi gøre for at give barnet en bedre hverdag? Virker vores tiltag? Er der en udvikling i børnehaven og derhjemme? Dokumentation Metode Vi har lavet en kontaktbog, så forældrene for indsigt i deres barns dagligdag Observationer fra dagligdagen Billeder, på storskærm og på Børneintra Dokumentation Indsamling Hvem gør hvad? Støttepædagogen og det pædagogiske personale, dokumentere det sårbare barns hverdag gennem fotos, observationer, og gennem Børneintra. Vurdering & opfølgning Hvad viser dokumentationen om vores evalueringsspørgsmål? Dokumentationen viser, om de tiltage vi gør, fremmer arbejdet med de sårbare børn. Hvad har vi lært af forløbet? Vi har lært at arbejde mere målrettet med inklusionen. Vi har lært ikke at give op, og afprøve nye metoder, hvis de første tiltag ikke virkede. Vi har lært vigtigheden i at tilgodese det sårbare barns behov. Vi har lært at vi også har en grænse i forhold til vores kompetencer, i forhold til hvad vi kan tilbyde de sårbare børn. SÆRLIGE BEHOV

12 Dokumentation og evaluering DOKUMENTATION Opfølgning af resultaterne for målene indenfor Læreplanstemaerne Alle medarbejdere er med til at evaluerer Læreplanens temaer samt udarbejder den nye Pædagogiske Læreplan på en årlig personaleweekend. Vi arbejder ud fra det generelle planlægningsskema, som bliver udfyldt før hvert projekt samt det generelle evalueringsskema, som bliver udfyldt efter hvert projekt. Derved sikres det, at der bliver fulgt op på målene. Vi gennemgår de gamle planlægnings- og evalueringsskemaer, hver gang vi planlægger de samme projekter, for at sikre, at de hele tiden bliver bedre og tilpasset den børnegruppe vi har pt. Den daglige læring (læringsmålene) dokumenteres ved, at vi min. en gang årligt udfylder skemaerne for børnenes generelle udvikling i Barnets bog Vi har dokumenteret arbejdet med temaerne ved at: Vi tog kameraer med på ture og når vi lavede projekter, tog billeder og viste dem på storskærmene i børnehaven Vi printede billeder ud og hængte dem på opslagstavlerne Vi udfyldte skemaer angående børnenes personlige / sociale, motoriske og sproglige udvikling, disse skemaer er i Barnets bog Vi samlede barnets spor i Barnets bog Vi sendte dagbog og billeder ud til forældrene via Børnegenvej Vi udstillede børnenes kunstværker på stuerne og på gangene. Vi satte sprogvurderingerne i Barnets bog Vi sendte Den Pædagogiske Læreplan ud til alle forældre elektronisk og lagde den ind på vores hjemmeside. Vi har lært at dokumentation er vigtigt, for at give forældrene et indblik i og en forståelse for deres børns børnehaveliv. Vi oplever at børnene er rigtig glade for at se billederne, som bliver vist på storskærmene. De giver anledning til mange gode samtaler børnene indbyrdes og barn forældre imellem. Vi vil bruge alle dokumentationsmetoderne fremover. Brugerundersøgelsen har givet anledning til en handleplan, hvor det er målet, via skriftlig kommunikation/ dokumentation, at skabe en større tydelighed i vores pædagogiske linje. EVALUERING Projekterne evalueres af de projektansvarlige på et lille evalueringsmøde, efter hvert projekt og bliver bragt med op på de månedlige personalemøder. Børnene samt forældrene bliver inddraget i evalueringerne via Børnespørgeskemaer, som de får med hjem efter hvert projekt. Den Pædagogiske Læreplan evalueres, som førnævnt, på den årlige personaleweekend af alle medarbejdere, med udgangspunkt i de projektevalueringer, der er udarbejdet i løbet af året. Her bliver der også evalueret på, om vi har været alle Læreplanstemaerne igennem. Udover små justeringer af vores fremtidige projekter, har evalueringen givet anledning til, at vi fremover vil prioritere udeliv højere end de foregående år. DOKUMEN- TATION & EVALUERING

13 F OK USOM R Å D E Børnehaven Højgårdens fokusområde er: Fordybelse FORDYBELSE 1. NÅR MAN FORDYBER SIG I NOGET, SKER DER VIDUNDERLIGE TING. 2. DET HANDLER OM AT SKABE DET GODE LIV OG DEN GODE BARNDOM HER OG NU 3. BARNDOMMEN ER NOGET I SIG SELV, IKKE EN FORBEREDELSE TIL NOGET ANDET. 4. MULIGHEDEN FOR AT FORDYBE SIG I LIVET HER OG NU. At skabe en mere rolig hverdag for børn og voksne i en verden, der konstant forandrer sig. kroppe, så de får en rar og afslappet fornemmelse. Vi laver børnemassage, når vi har Fri for mobberi. Skabe rum og tid til fordybelse. Vi deler børnene op i mindre grupper på ture og i aktiviteter. Vi vil bruge uderummet mere i dagligdagen. Tilpasse opgaverne, så de passer til virkeligheden. En bedre balance mellem planlagte aktiviteter og fri leg. Mere tid til fordybelse i legen. Vi vil skabe rolige stunder for børnene, hvor vi afspiller Mindfullness cd lavet til børnehavebørn. Cd erne er bygget op som fantasihistorier, der guider børnene til at fokusere på deres Vi er opmærksomme på at vores egen stemmeføring skal være rolig og afbalanceret. Vi evaluerer vores metoder og aktiviteter på hvert personalemøde.