Hvorfor bryder unge-anbringelser så ofte sammen?

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor bryder unge-anbringelser så ofte sammen?"

Caspar Nøhr
7 år siden
Visninger:

1 Hvorfor bryder unge-anbringelser så ofte sammen? Erfaringer fra en række anbringelsesforløb Tine Egelund & Turf Böcker Jakobsen, seniorforskere SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 1

2 Oplæggets indhold Baggrund for undersøgelsen Spørgeskema-undersøgelsen: sammenbrud i tal Interview-undersøgelsen: sammenbrud som social proces Risikofaktorer på system-, institutions- og relations-niveau De særlige udfordringer ved anbringelser af unge 2

3 Baggrund for undersøgelsen Ustabilitet og sammenbrud udbredt fænomen i alle typer anbringelser Problemet med sammenbrud særlig stort i unge-anbringelser Begrænset viden om de danske forhold 3

4 Tidligere undersøgelser ( ) af sammenbrud i (familiepleje)anbringelser Gennemgang af 43 studier viser: Over halvdelen baseret på sagsakter/forvaltning Ca. en fjerdedel inddrager plejeforældre Ca. en femtedel inddrager plejebørnene selv Kun en enkelt undersøgelse inddrager biologiske forældre (Unrau, 2007) Stort set alle undersøgelser er kvantitative. 4

5 Centrale spørgsmål i den danske undersøgelse Hvor udbredt er sammenbrud i danske unge-anbringelser? Hvilke faktorer/processer får betydning for sammenbrud? Hvordan former unges anbringelsesforløb sig? Hvordan opfatter de unge selv (og voksne omkring dem) anbringelsesforløbet? 5

6 Definition af sammenbrud Ved sammenbrud af en anbringelse forstås, at placeringen i døgnanbringelse af et barn eller en ung afsluttes uplanlagt på enten barnets/den unges, forældrenes, anbringelsesstedets eller forvaltningens foranledning. (Egelund, 2006, med inspiration fra Vinnerljung, Sallnäs & Kyhle-Westermark, 2001) 6

7 Er stabile anbringelser altid godt? - og - Er sammenbrud altid af det onde? Eksemplet Søren: Den stabile og meningsløse anbringelse Eksemplet Jamilla: At stemme med fødderne og finde sine ben 7

8 Spørgeskema-undersøgelsen 227 unge ml år anbragt i 2004 (ved ny anbringelsesbeslutning) 17 kommuner og 169 sagsbehandlere Spørgeskemaer til sagsbehandlere af tre omgange (2005/2006, 2007, 2008) 8

9 Spørgeskema-undersøgelsen - resultater Efter ét år (første dataindsamling): 26% har oplevet mindst ét sammenbrud 15% har oplevet andre skift 59% har oplevet fuld stabilitet, dvs. samme anbringelsessted 9

10 Spørgeskema-undersøgelsen Efter fire år (tredje dataindsamling, 2008): 44% af de unge har oplevet mindst ét sammenbrud 33% af alle anbringelser (i alt 367) er brudt sammen 20% af sammenbruddene finder sted inden for de første tre måneder, og 62% inden for det første år 10

11 Faktorer, som statistisk øger risikoen for sammenbrud Sagsbehandlerskift Budgetrestriktioner Mere end én ung på anbringelsesstedet 11

12 Kvalitativ undersøgelse: Fokus på sammenbrud som social proces Sammenbruddet afdækkes ud fra flere perspektiver: De unge selv: interview med 12 unge om deres anbringelsesforløb Voksne med indflydelse på forløbet: interview med sagsbehandlere, pædagoger, kontaktpersoner, forældre, m.fl.) I alt er der gennemført 45 kvalitative dybdeinterview 12

13 Hvad kendetegner de unge, som er blevet interviewet? Næsten alle er førstegangsanbragt som teenagere De er år på interviewtidspunktet Klar overvægt af piger Børn af dansk oprindelse To ud af tre har oplevet et eller flere sammenbrud (dvs. 4 har haft helt stabile forløb) To ud af tre er fortsat i en form for anbringelse eller udslusning på interviewtidspunktet 13

14 Hvad bidrager den kvalitative interview-undersøgelse med? De unges erfaringer: Forståelse for, hvad der er vigtigt for de unge selv før, under og efter anbringelsen De mange perspektiver: Forståelse for, hvordan betydning af en anbringelse opfattes helt forskelligt afhængig af, hvem du spørger Fokus flyttes: Fra sammenbrud i snæver forstand til kvalitet i anbringelsen i bredere forstand 14

15 Tre perspektiver på sammenbrud som social proces Betydning af processer på system-niveauet (ressourcer og arbejdsgang i forvaltningen, samarbejde på tværs af sektorer, mv.) Betydning af processer på institutions-niveauet (organisering, professionel tilgang, mv. på anbringelsesstederne) Betydning af processer på relations-niveauet (den unges forhold til forældre, venner, professionelle, m.fl.) 15

16 System-processer og sammenbrud Brandslukning : manglende tid og ressourcer i forvaltningen Sagsbehandlerskift: manglende kendskab til den unge/familien Sagsbehandlerskift: manglende kendskab til optimale pladser Budgethensyn: kommunale institutioner skal fyldes op Budgethensyn: optimale pladser findes, men er dyre Budgethensyn: økonomistyring af institutioner giver dårlig matchning ved nye anbringelser Manglende rummelighed i omgivende samfund: fx skolesystem 16

17 Institutionsprocesser og sammenbrud Anbringelses- og udelukkelsesgrunde bliver identiske Døgninstitutionens parallelverdener Institutionsmiljøernes smittefare Gruppebehandlingsprincippet 17

18 Relations-processer og sammenbrud Kammeraterne: vigtige på godt og ondt Forældrene: fraværende, men betydningsfulde Den professionelle omsorg: flygtige, men potentielt værdifulde relationer 18

19 SFI-udgivelser om sammenbrud i anbringelser Tine Egelund (2006). Sammenbrud i anbringelser. En forskningsmæssig belysning. 06:01 Tine Egelund & Kathrine Vitus (2007). Sammenbrud i anbringelser af unge. Risikofaktorer hos de unge, forældre, anbringelsessteder og i sagsbehandlingen. 07:24 Tine Egelund, Turf B Jakobsen, Ida Hammen, Martin Olsson & Anders Høst (2010). Sammenbrud i anbringelser af unge: erfaringer, forklaringer og årsagerne bag. 10:06 19

Relaterede dokumenter

Sammenbrud i anbringelser.

Punkt 4. Sammenbrud i anbringelser. 2012-12998. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At analysen tages til efterretning. At initiativerne for at