Høring om ny udviklingspolitik
|
|
- Lene Nørgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udenrigsudvalget URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende kommentarer til høringen: Et godt fundament for fremtidens udviklingsbistand Ingen fattigdomsbekæmpelse uden vækst Behov for yderligere fokus på udvikling af de produktive sektorer Prioritering og risikovillighed er nødvendigt 1. Generelle kommentarer DI mener, at den nye strategi for dansk udviklingspolitik Frihed fra fattigdom frihed til forandring udgør et godt fundament for fremtidens udviklingsbistand. Det ultimative formål med dansk udviklingsbistand må være at hjælpe modtagerlandene til at blive uafhængige og ligeværdige aktører i en globaliseret verden. Hvis vi skal nå det mål, er der behov for nye strategier, nye metoder og nye instrumenter. Det er meget positivt, at den nye strategi afspejler, at man har lyttet til afrikanske lederes anbefalinger om at styrke privatsektordrevet vækst for på den måde at bekæmpe fattigdom. Der er ingen tvivl om, at uden vækst, erhvervsudvikling og jobskabelse vil det være umuligt at nå 2015-målene. Dette bekræftes af de lande, der er kommet længst i kampen for at nå målene, netop fordi de har satset målrettet på at styrke erhvervsudvikling og vækst. Samtidig kan den private sektor ofte levere effektive løsninger på hele paletten af udviklingsmål, som når en dansk virksomhed udvikler en markedsbaseret løsning til fremskaffelse af rent vand i landområder. Det er dog også vigtigt at understrege, at udvikling af de produktive sektorer fortsat udgør en meget lille del af Danmarks samlede udviklingspolitiske engagement på trods af den planlagte stigning. DI mener, at der er behov for en fortsat stigning i det danske fokus på jobskabelse og erhvervsudvikling over de kommende år. Det er desuden positivt, at den nye strategi gør op med tidligere tiders frygt for at prioritere. Den danske udviklingsbistand gør mest gavn, hvis den fokuseres på områder og sektorer, hvor vi har stærke kompetencer, der møder et lokalt behov. Endvidere ser DI positivt på strategiens udmelding om, at risikovillighed er en nødvendighed. Naturligvis bør korruption og uregelmæssigheder bekæmpes, men hvis vi vil have mest udvikling Sagsnr.:
2 for pengene, kræver det ind imellem, at vi tager en risiko og afprøver nye ideer. Ud over ovenstående generelle kommentarer til strategien, har DI følgende specifikke kommentarer til kapitlerne. Der skal stilles krav til partnere Vi kan også lære af nye donorer En stærkere stemme til EU 2. Partnerskaber for forandring DI mener, det er positivt, at Danmark vil bygge sit udviklingsengagement på samarbejde med aktører indenfor alle sektorer, der kan og vil skabe forandringer. Det er desuden vigtigt, at der stilles krav til disse partnere, både når det gælder korruptionsbekæmpelse og professionalisering. De nye donorer får større og større indflydelse i disse år. Det er derfor positivt, at Danmark tager aktivt stilling til dem og deres involvering i udviklingslandene. I strategien gives udtryk for en meget kritisk holdning til de nye aktører, men det er også vigtigt at bibeholde et åbent sind og vurdere, om vi også kan lære noget af dem. I nogle lande har de nye donorer gennemført projekter på effektiv vis og skabt langvarige bæredygtige udviklingseffekter, der værdsættes af modtagerlandet. DI opfordrer derfor til, at man ikke kun er kritisk overfor nye donorer, men også søger at kortlægge resultaterne af deres aktiviteter og lære af deres metoder. DI ser positivt på hensigten om at styrke det danske udviklingspolitiske engagement i EU og styrke EU s rolle på den globale udviklingspolitiske arena. Som verdens største donor er det vigtigt, at EU også får en stærkere stemme på internationalt plan, og at EU bliver en mere professionel og åben aktør. DI mener, at det er positivt, at Danmark ønsker at fokusere sit udviklingspolitiske engagement på færre lande, samt at man fremover vil anlægge en mere fleksibel tilgang til hvilke instrumenter, der benyttes i de forskellige lande. Vigtigt at vælge de rette lande Det er vigtigt, at den fremtidige gruppe af partnerlande sammensættes på en måde, så Danmarks bistand skaber den størst mulige og mest bæredygtige effekt på lang sigt. Derfor er det positivt, at landene udvælges både ud fra behov, relevans og potentialet for at skabe effekter. Her bør danske kompetencer (både i den akademiske verden, civilsamfundet og den private sektor) spille en vigtig rolle. Endelig bør gruppen af lande sammensættes som en portefølje. Det er naturligvis vigtigt at støtte de allersvageste lande, men samtidig kan lande, der er inde i en god udvikling, spille en rolle som økonomisk lokomotiv for de omkringliggende lande. Desuden er der i disse lande ofte muligheder for at benytte instrumenter, der tiltrækker privat kapital og er mindre belastende for udviklingsbudgettet. DI mener dermed, at fremtidige partnerlande bør udvælges blandt andet ud fra behovet for danske kompetencer, og 2
3 at der både vælges mellem de svageste udviklingslande og de lande, der udviser et større potentiale. Danida bør også tænke regionalt Frihed, demokrati og menneskerettigheder også vigtigt for erhvervslivet Erhvervslivet er en medspiller Erhvervsudvikling fylder stadig for lidt Rammevilkår og adgang til viden og teknologi er vigtigt FDI - en vigtig vej til udvikling Endelig ser DI meget positivt på ønsket om at styrke det regionale samarbejde. DI mener, at dette også bør afspejle sig i Danidas administration af instrumenter og programmer, således at det bliver lettere at anlægge en regional tilgang eksempelvis i benyttelse af erhvervsinstrumenterne. 3. Frihed, demokrati og menneskerettigheder DI støtter den nye strategis fokus på frihed, demokrati og menneskerettigheder. Dette er emner, der også er vigtige for erhvervslivet, herunder danske virksomheder og deres aktiviteter i udviklingslandene. Hvis der er respekt for menneskerettighederne og fravær af korruption samtidig med, at myndighederne håndhæver lovgivningen, skaber det også lige konkurrencevilkår og styrker virksomhedernes muligheder for at sikre en ansvarlig leverandørstyring. I forhold til god regeringsførelse, respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder samt kampen mod korruption, vil den private sektor ofte være en vigtig medspiller. DI mener derfor, at erhvervslivets organisationer bør inddrages på lige fod med civilsamfundet og fagforeningerne i arbejdet for disse udviklingsmål. 4. Vækst og beskæftigelse DI støtter det øgede fokus på privatsektordrevet vækst, der lægges op til i den nye strategi. Det er dog vigtigt at holde i mente, at udvikling af de produktive sektorer fortsat udgør en meget lille del af det danske udviklingspolitiske engagement. De mest langsigtede og bæredygtige udviklingseffekter skabes, når mennesker får mulighed for selv at skabe sig en indkomst, der kan betale for mad på bordet samt uddannelse og sundhedsydelser. DI mener, at der fremover bør sættes endnu større fokus på økonomisk vækst drevet gennem udvikling af de produktive sektorer. Det er desuden vigtigt at gøre klart, at virksomheder i udviklingslandene kun kan blive konkurrencedygtige, hvis der sættes ind på flere områder. Det gælder bekæmpelse af handelsbarrierer og forbedring af erhvervsklimaet. Men hvis der ikke samtidig sættes ind for at sikre udviklingslandene adgang til viden og teknologi, vil de ikke kunne udvikle sig med den fart, der kræves for at konkurrere både på deres eget hjemmemarked, på regionale markeder samt på det globale marked. I dag består den største del af kapitaloverførsler til udviklingslandene af direkte udenlandske investeringer, FDI. FDI bidrager med mange positive udviklingseffekter i form af teknologioverførsel, jobskabelse og adgang til udenlandsk valuta. De lande, der over de seneste år har oplevet den største fremgang i 3
4 forhold til 2015-målene, har satset målrettet på at tiltrække FDI. Der er dog meget stor forskel på, hvor mange investeringer, forskellige udviklingslande formår at tiltrække. DI mener, at det bør være en vigtig målsætning for dansk udviklingspolitik at hjælpe udviklingslandene med at tiltrække bæredygtige udenlandske investeringer. Høje omkostninger og risici holder investorerne væk Grunden til at nogle lande tiltrækker meget få udenlandske investeringer er først og fremmest, at omkostningerne og risikoen ved at drive forretning i de forskellige lande varierer meget. Det skyldes i høj grad dårlige rammevilkår for erhvervslivet, men en anden stor barriere er valutausikkerhed. DI anbefaler derfor, at Danmark fremover gør en speciel indsats for at identificere og bekæmpe barrierer for udenlandske investeringer i udviklingslandene. Manglende markedsadgang er en af de største barrierer for erhvervsudvikling og vækst, og det er derfor positivt, at Danmark vil spille en aktiv rolle for at bekæmpe handelsbarrierer. Øvrige lokale rammevilkår, herunder infrastruktur, adgang til kapital og mangelfuld lovgivning og retssystemer spiller også en stor rolle. Viden, teknologi og innovative løsninger hjælper til at skyde genvej Erhvervsinstrumenter det bedste middel til overførsel af viden og teknologi Hele værdikæden er vigtig Udviklingslandene har et stort behov for adgang til viden, teknologi og innovative løsninger. Forbedring af erhvervsklimaet alene vil ikke gøre erhvervssektoren i udviklingslandene konkurrencedygtig, og der er derfor behov for overførsel af viden og teknologi. Samtidig kan dette samt nye innovative løsninger hjælpe udviklingslandene til at skyde genvej og løse udviklingsbarrierer på overraskende vis. Eksempelvis havde få forudset hvilken forskel, udviklingen af mobiltelefonteknologi og brugen af mobiltelefoner ville gøre for udviklingslandene. Den mest effektive metode til overførsel af viden og teknologi er gennem direkte partnerskaber mellem virksomheder samt gennem direkte private investeringer. Derfor spiller de danske erhvervsinstrumenter: Blandede Kreditter, B2B programmet, IPD programmet og Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene en vigtig rolle. DI anbefaler, at erhvervsinstrumenterne fremover styrkes, og at de budgetmæssige rammer øges for at følge efterspørgslen fra modtagerlandene og interessen fra deres danske partnere. Værdikædetilgangen har allerede vist sin værdi, og DI ser derfor meget positivt på, at den også fremover vil spille en styrket rolle i dansk udviklingsbistand. DI ønsker dog at fremhæve, at det er vigtigt at definere værdikædebegrebet, således at der er enighed om brugen af det. Det er vigtigt at understrege, at udvikling af værdikæder kun har en effekt, hvis der anlægges en holistisk tankegang. Det betyder, at hele værdikæden skal inddrages fra producenten over forarbejdning til afsætning og forbruger. Ingen led i kæden er vigtigere end andre, og hvis et en- 4
5 kelt led i kæden falder bort eller fungerer dårligt, kan det gøre indsatser i andre dele af kæden irrelevante. Der har tidligere været en tendens til udelukkende at fokusere på produktionsleddet i værdikæden, hvilket har resulteret i fejlslagne projekter, fordi der ikke har været aftagere til produkterne, eller fordi de ikke kunne komme frem til aftagerne. DI mener, at Danmark i arbejdet med værdikæder bør lægge lige stor vægt på alle led i kæden fra producent over forarbejdning til afsætning og forbruger. Risiko opvejes af resultater Bedre skattesystemer finansierer udvikling og forbedrer rammevilkårene Det er vigtigt at fremhæve, at strategiens fokus på risikovillighed også bør gælde for erhvervsudvikling. Når man involverer sig i udvikling af virksomheder, indebærer det en vis risiko. Denne risiko opvejes dog af de resultater, som succesfulde partnerskaber og projekter bærer med sig. Endelig støtter DI strategiens mål om at støtte opbygningen af mere effektive skattesystemer. Det er vigtigt, at den øgede erhvervsudvikling benyttes til at finansiere sociale systemer og offentlige serviceydelser. Samtidig vil det bidrage til at forbedre erhvervsklimaet og dermed tiltrække investeringer, fordi forudsigeligheden styrkes, og virksomhedernes administrative byrder lettes. Forsikringsløsninger til de fattigste er desuden en god og omkostningseffektiv måde at sikre de fattigste gennem en markedsbaseret løsning. 5. Ligestilling Ligestilling mellem køn og kvinders økonomiske og sociale rettigheder og muligheder er en vigtig nøgle til mange udviklingsproblemer. Derfor støtter DI strategiens fokus på ligestilling. Kvinders økonomiske muligheder og rettigheder er specielt vigtige Flere studier viser, at kvinders øgede indkomster skaber specielt gode udviklingseffekter for hele familien. DI mener derfor, at det er nødvendigt at lægge større vægt på arbejdet for at forbedre kvinders økonomiske rettigheder og muligheder. På mange punkter kommer generelle forbedringer af erhvervsklimaet specielt kvinderne til gode, blandt andet bekæmpelse af administrative byrder. DI opfordrer derfor til at sætte målrettet ind for at forbedre erhvervslivets rammevilkår til gavn for kvinderne specielt og samfundet generelt. 6. Stabilitet og skrøbelighed Konflikter er et af de mest ødelæggende elementer for udvikling. DI støtter derfor strategiens fokus på stabilitet og skrøbelighed. Fattigdom og konflikt hænger sammen Det er ofte bevist, at fattigdom og konflikter hænger tæt sammen. Det gælder både som årsag til udbrud af konflikter, samt til at konflikter blusser op igen. Ofte er der ingen alternative indkomstmuligheder for tidligere soldater, hvilket tilskynder til uroligheder. 5
6 Økonomiske muligheder for lokalbefolkningen er derfor et af de vigtigste elementer i både forebyggelse og bekæmpelse af konflikter. Det kan være svært og dyrt, men er ofte den mest effektive måde at bekæmpe uroligheder. Større fokus på alternative indkomstmuligheder DI mener, at kapitlet om stabilitet og skrøbelighed bør have større fokus på at skabe indkomstmuligheder for lokalbefolkningen. Dette kan ske gennem igangsætning af infrastrukturprojekter, iværksættertræning og lignende initiativer. Sikkerhed kan desuden fremmes gennem en række forskelligartede tiltag, herunder etablering af en sikkerhedsmæssig infrastruktur gennem tilvejebringelse af teknologisk kapacitet. Udnyt virksomhedernes kompetencer Den private sektor besidder markante kompetencer indenfor sikkerhedssektoren og kan spille en aktiv og positiv rolle i forhold til udmøntningen af Danmarks fremtidige fremme af stabilitet og frihed, hvis dette sammentænkes med andre tiltag som f.eks. uddannelse af politi- og forsvarsmyndigheder mv. Danske virksomheders engagement kan også medføre stærkere relationer med potentielle partnervirksomheder i de pågældende lande, da leverancer indenfor sikkerhedsindustrien ofte indebærer en langvarig forpligtigelse til at servicere de leverede løsninger. DI anbefaler derfor, at den private sektor i højere grad tænkes ind i Danmarks arbejde med stabilitet og skrøbelighed. 7. Miljø og klima Udviklingslandene har i høj grad behov for bedre adgang til energi for at kunne udvikle sig. Samtidig er det de fattigste lande, der rammes hårdest af klimaforandringerne på trods af, at de har bidraget mindst til den globale CO2 udledning. Derfor støtter DI den nye udviklingspolitiske strategis fokus på miljø, energi og klima. Virksomhederne har stærke kompetencer indenfor grøn energi Det er positivt, at strategien sigter på at inddrage den private sektor for at fremme udviklingslandenes adgang til pålidelig og bæredygtig energi. Flere danske virksomheder er allerede involveret i projekter, der øger husholdningers og virksomheders adgang til elektricitet, men potentialet er langt større. Hvis virksomhederne skal involvere sig i flere af disse projekter, er det vigtigt, at rammebetingelserne forbedres, samt at de rigtige finansielle instrumenter og risikominimeringsinstrumenter er til rådighed. DI mener, at der er behov for en forbedring af de finansielle rammevilkår for virksomhedernes inddragelse i at levere bæredygtig energi. 8. Udmøntning DI ser frem til at følge udarbejdelsen af handlingsplaner for de fem prioritetsområder og bidrager gerne til arbejdet. Den nye strategi for dansk udviklingspolitik udgør en god ramme for 6
7 fremtidens danske udviklingsbistand, og det er derfor DI s håb, at handlingsplanerne vil følge op på de gode takter. Dette gælder blandt andet i forhold til et øget fokus på vækst og den private sektor som et middel til at opnå en lang række udviklingsmål. DI står naturligvis til rådighed, hvis der er behov for en uddybning af ovenstående. 7
Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs merehar en naturlig interesse i spørgsmålet om IFU s udviklingseffekt og socialt ansvarlige og miljømæssigt produktive investeringer.
Udenrigsudvalget (2. samling) URU alm. del - Svar på Spørgsmål 10 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET TALEPUNKTER Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.O.14.a. CC: Bilag: Fra: Emne: Erhvervsinstrumenter i udviklingsbistand.
Læs mereEuropaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik
Læs mereFrihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast
Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0 strategi for dansk udviklingspolitik udkast marts 2010 Marts 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indhold Indledning. Dansk udviklingspolitik
Læs mereNy strategi for dansk udviklingspolitik
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Version 4. februar 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indholdsfortegnelse Indledning. Dansk udviklingspolitik værdier og ansvarlighed...
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mereUDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande
UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER
Læs mereUdenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt
Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd
Læs mereDanmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.
Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Til Udenrigsministeriet Tlf. 39 17 39 17 CVR 17150413 dst@dst.dk www.dst.dk 29. juli 2016 Høringssvar til Verden 2030 Udkast Danmarks udviklingspolitiske
Læs mereStrategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis
Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereStærke virksomheder i et stærkt samfund
Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste
Læs mere[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov
Læs mereHvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.
Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,
Læs mereFN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:
Læs mereEksport skaber optimisme
Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal
Læs mereHøringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.
Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk
Læs merefrihed fattigdom forandring
frihed fra fattigdom til forandring strategi for danmarks udviklingssamarbejde 2 DANSK UDVIKLINGSPOLITIK FRIHED OG UDVIKLING To elever arbejder med elektricitet på det tekniske gymnasium Dr. Bruno Buchwieser
Læs merePulje til fremme af erhvervslivets rammebetingelser i udviklingslande
Pulje til fremme af erhvervslivets rammebetingelser i udviklingslande Udenrigsministeriet, den 28. september 2016 1 Udenrigsministeriet Kontoret for Vækst beskæftigelse og erhvervsudvikling Asiatisk Plads
Læs mereVækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012
Bilag B Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 1 Introduktion Dette positionspapir beskriver NGO FORUMs medlemsorganisationers erfaringer og visioner for området Vækst og Beskæftigelse,
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i God ledelse og styring i Til alle ledere og medarbejdere ligeværdig dialog. Vi er alle forpligtede til at Demokratisk udgangspunkt Vi ønsker en god tone, respekt og ordentlig-
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.
Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.
Læs mereUdpluk af hovedbudskaber
Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014
Læs mereOffentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer
Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.
Læs mereGENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING
GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING Det at tage ansvar for samfundet er en integreret del af fremtidens virksomhedsdrift. Det kan være genbrug af materialer og ressourcer,
Læs mereHøringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5
Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,
Læs mereKlimaudfordringen globalt og nationalt
Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank
Læs mereHvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
Læs mereHvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker
Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror
Læs mereLønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken
LO s udviklingspolitiske strategi Forord Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken Når Danmark giver udviklingsbistand, er det helt afgørende, at hjælpen også går til forbedring af
Læs mereKommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans
Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
UDKAST God ledelse og styring i God ledelse og styring i er en politisk ledet orga- tage problemer op med ledelsen, hvis der er Demokratisk udgangspunkt Dygtighed nisation, hvor regionsrådet beslutter
Læs mere15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15573/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereKampen mod den Globale Ulighed
Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og
Læs mereRådets konklusioner - Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Luxembourg, den 15. oktober 2012 (OR. en) 14535/12 DEVGEN 264 RELEX 890 ACP 188 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Rådets konklusioner -
Læs mereDanske organisationers rolle i udviklingsarbejde
Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mere10279/17 ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs mereRetten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde
Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07
RIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand (beretning
Læs mereSamrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt
Læs mereUdvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand
Udvikling Indledning Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik,
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mereLandepolitikpapir for Somalia
Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores
Læs mereUdenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del Bilag 55 Offentligt Aktstykke nr. Folketinget -NaN Udenrigsministeriet. København, den 29. november 2016. a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
Læs mereStrategi for Frederiksberg Forsyning A/S
Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere
Læs mereStøtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))
3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825
Læs mereRegeringens nye arbejdsprogram
DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens
Læs merePerspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK
Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National
Læs mereInnovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU
Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om EU-strategien for Centralasien, der blev vedtaget af Rådet den 19. juni 2017.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10387/17 COEST 142 CFSP/PESC 556 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs mereUdviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan
Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft
Læs mereIMCC s Grundholdninger
IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-16
.. EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2010/2102(INI) 06.10.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Sirpa Pietikäinen (PE448.751v01-00) Skat og udvikling - samarbejde med udviklingslandene om god
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mereREFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder
REFERAT Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 10. MAJ 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Tidspunkt:
Læs mereHøringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde
Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere
Læs mereUdenrigsudvalget URU alm. del Bilag 206 Offentligt. fra. til STRATEGI FOR DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 206 Offentligt frihed fra fattigdom til forandring STRATEGI FOR DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE 2 Dansk udviklingspolitik Frihed og udvikling To elever arbejder
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-18
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene
Læs mereTanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.
1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget
Læs mereEUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER
EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi
Læs mereMellemfolkeligt Samvirke s høringssvar til ny dansk udviklingspolitik
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Mellemfolkeligt Samvirke s høringssvar til ny dansk udviklingspolitik Mellemfolkeligt Samvirke mener at der er mange fornuftige analyser og flotte
Læs mereFN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?
FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er
Læs mereBUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA
Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA [Introduktion] Vil gerne takke for
Læs mereVisionen for LO Hovedstaden
Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater
Læs mereVand og Affald. Virksomhedsstrategi
Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der
Læs mereCorporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change
Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...
Læs mereOktober 2013 Foto: Ulandssekretariatet Layout: Zoulmade AS ISBN-nummer: 978-87-7356-151-5
Bistandspolitik Oktober 2013 Foto: Ulandssekretariatet Layout: Zoulmade AS ISBN-nummer: 978-87-7356-151-5 Bestilling: Telefon 33 36 88 00 eller ftf@ftf.dk Pris medlemmer: kr. 20,- Pris ikke-medlemmer:
Læs mereKapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?
Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Hvorfor kapacitetsopbygning? Udfordring Boligsociale indsatser er tidsbegrænsede og ret små i forhold til udfordringerne og i sammenligning med
Læs mereBistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES
Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed
Læs mereFra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut
Fra varm luft til verdensmål Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut Seismonaut Vi ved noget om: Strategisk oplevelsesudvikling af kommuner, destinationer og virksomheder Turisme og oplevelsesøkonomi
Læs mereSamrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Læs mereDemokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan
Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets
Læs mereInvesteringsforeningen Sparinvest. Politik for samfundsansvar i investeringer
Investeringsforeningen Sparinvest Sidst opdateret den 20. marts 2019 Indhold 1. Formål... 3 2. Samfundsansvar i investeringsprocessen... 3 2.1. Samfundsansvar og ansvarlighed... 4 3. Aktivt ejerskab...
Læs mereBæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app
22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereAnbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar
3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15
Læs mereOplæg til strategi for erhvervsudvikling
Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereInvesteringer for fremtiden. innovationsfonden.dk
Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og
Læs mereMANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET
September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,
Læs mereGlobale offentlige goder
Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,
Læs mereDI Energibranchens opskrift på grøn vækst
Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed
Læs mereBUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:
Læs mereRIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereDI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens
September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen
Læs mereTak for muligheden for at tale til denne høring. Nu er dobbeltbeskatningsoverenskomster
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 642 Offentligt BUDSKABSNOTITS Folketingets Skatteudvalgs høring om Danmarks indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster Onsdag den 29. april
Læs mereFodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika
Læs mere