Bilag 1: Danskere dropper Donorregister s. 2. Bilag 2: Holdningsundersøgelser om organdonation s. 3. Bilag 3: Kampagne om organdonation en succes s.

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Bilag 1: Danskere dropper Donorregister s. 2 Bilag 2: Holdningsundersøgelser om organdonation s. 3 Bilag 3: Kampagne om organdonation en succes s. 4 Bilag 4: Fra hjernedød til organdonor s. 5 Bilag 5: Transplantationsgruppens årsberetning 2007 s. 7 Bilag 6: Tag Stilling Nu s. 10 Bilag 7: Kampagnen Tag stilling nu om organdonation er vinderen af Columbusægget s. 11 Bilag 8: Velkommen til Transplantationsgruppens website, Organdonorer s. 13 Bilag 9: Folketal ultimo kvartalet s. 14 Bilag 10: Organdonor? Når du har taget stilling s. 15 Bilag 11: Mangel på organdonorer s. 16 Bilag 12: Organdonor? Hvornår er man død? s. 18 Bilag 13: Organdonor? Organdonor - ja eller nej? s. 21 Bilag 14: Velkommen til Transplantationsgruppens website, Ventelister s. 23 Bilag 15: Det etiske råd s. 24 Bilag 16: Transplantationsgruppens medlemsorganisationer s. 25 Bilag 17: Ung Livet som gave kampagne s. 27 Bilag 18: Interviews om organdonation s. 29 Bilag 19: Resume af interview med Niclas B.L. s. 31 Bilag 20: Resume af interview med Mia S. s. 34 Bilag 21: Resume af interview med Kathrine D. s. 39 Bilag 22: Resume af interview med Jakob K.M. s. 43 Bilag 23: Stress rammer stadig flere danskere s. 47 Bilag 24: Uddrag af Sundhedsstyrelsens årsrapport 2010 s. 48 Bilag 25: NYT fra Danmarks Statistik s. 51 Bilag 26: Organdonation Livet og døden s. 53 1

2 Bilag 1 dropper donorregister/ (Besøgt april 2011) POLITIKKEN DANMARK 6. APR KL Danskere dropper donorregister 85 procent siger, de gerne vil, men trods millionkampagne er kun få danskere tilmeldt organdonerregistret. FACEBOOK SEND PRINT DONORKORT Sundhedsstyrelsen anbefaler alle danskere at tilmelde sigdonorregistret på nettet. Alternativt kan man downloade et donorkort, udfylde det og bære det i pungen. Vi skal gøre vores positive holdninger til organdonation til virkelighed frem for at sidde med hænderne i skødet, mener sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K), der nu kommer med et regulært opråb til danskerne. Det erfarer Berlingske Tidende. En fire mio. kroner dyr»tag stilling«-kampagne er netop kulmineret med nye tilmeldinger til Donorregistret fredag. Det er under en halv procent af befolkningen. Selv hvis kampagnens mål på nye tilmeldte opfyldes, vil stadig kun 14 procent af befolkningen være registreret som organdonorer. En andel, der ligger langt fra de 85 procent, der i meningsmålinger har erklæret sig for organdonation.»folk får bare ikke gjort noget aktivt ved det. Dér vil jeg godt appellere til, at danskerne forstår, at en gyldig stillingtagen er hver enkelt danskers personlige ansvar. Det skylder man samfundet og sine egne pårørende, så de ikke kommer i en forfærdelig svær valgsituation,«siger Jakob Axel Nielsen til Berlingske. Etisk råd overvejer andre muligheder En arbejdsgruppe i Etisk Råd har netop besluttet at underkaste området en grundig kortlægning:»hvis yngre syge mennesker får et nyt organ, så vil de ofte have mange produktive familieår foran sig med de gode resultater, vi har i dag. Vi har 200 hjernedøde om året i Danmark, og vi får kun organer fra godt 60. Det er uetisk, at så mange organer»går til spilde«, når vi kunne redde liv med dem,«siger Gunna Christiansen, læge, professor og formand for arbejdsgruppen. Når en så stor og dyr kampagne flytter så få danskere, vil Etisk Råd nu diskutere andre løsninger. nyheder@pol.dk 2

3 Bilag 2 (Besøgt april 2011) Holdningsundersøgelser om organdonation Danskerne stadigt mere positive over for at donere organer Danskerne stiller sig stadigt mere positivt til, at deres organer bliver givet videre til andre ved deres død. Sundhedsstyrelsen undersøgte i 2006 befolkningens kendskab og holdning til organdonation og sammenlignede med resultaterne fra lignende undersøgelser i 1995 og Undersøgelsen viser, at befolkningens kendskab og holdning til organdonation har ændret sig markant i en positiv retning. Se hele undersøgelserne fra 2001 og 2006 i boksen til højre. 3

4 Bilag 3 (Besøgt april 2011) Kampagne om organdonation en succes 09. maj 2008 OBS - Vær opmærksom på at denne nyhed er arkiveret. Nyheder i arkiv bliver ikke opdateret og kan indeholde brudte link eller forældet information. Kampagnen Tag Stilling Nu er slut. I løbet af kampagnen har danskere tilmeldt sig Donorregisteret. Dermed er målet nået for kampagnen, der blev iværksat af Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen. Udover de tilmeldte har kampagnen været en succes, fordi den har stor omtale i medierne og har fået danskerne til at diskutere organdonation blandt familie, venner og kolleger. Sundhedsstyrelsens Direktør Jesper Fisker er meget tilfreds med, at kampagnen har fået så mange tilmeldte og så meget opmærksomhed. Han siger: Kampagnen har fået danskerne til at tale om organdonation, og det var netop formålet. Ved at tale med familie, venner og kolleger får man lettere ved at tage stilling. Og det har mange gjort, ikke bare ved at tilmelde sig Donorregistret, men også ved at udfylde donorkort eller give deres pårørende besked. Jeg tror, at det er blevet lidt lettere at tale om organdonation, og det er vejen frem til at få endnu flere til at tage stilling. Selvom kampagnen har nået sit mål, er der stadig et stort behov for organer. Cirka 600 danskere venter på et organ. Cirka 280 danskere får årligt transplanteret et organ Det er stadig muligt at tilmelde sig som organdonor på hjemmesiden 4

5 Bilag 4 (Besøgt 7. april 2011) Fra hjernedød til organdonor Hvad sker der, fra det øjeblik et menneske kommer til skade, til mistanken om hjernedød opstår, og til man eventuelt kan operere de organer ud, der er givet tilladelse til? For at organdonation og transplantation overhovedet kan komme på tale skal følgende forløb finde sted: Hjerneblødning, fald eller ulykke En person kommer ud for en ulykke, som forårsager skader på hjernen. Det er i de fleste tilfælde i forbindelse med hjerneblødning, fald eller en trafikulykke. Ambulancen kører patienten med fuld fart ind til hospitalet, mens ambulancefolkene prøver at redde patientens liv. På sygehuset sætter lægerne en respirator på patienten, der kan hjælpe med at holde vejrtrækningen i gang og med at få hjertet til at slå. Hvis patienten stadig er bevidstløs efter 6 timer, og patienten ikke kan trække vejret selv, begynder lægerne at overveje om der kan være tale om hjernedød, hvilket vil sige, at hjernen er så skadet, at den aldrig kan komme til at virke igen. Læs mere om hjernedød her. Det bliver tjekket meget grundigt, om patienten er hjernedød. Lægerne laver blandt andet en scanning af hjernen, og desuden laver to forskellige læger med en times mellemrum en række test af patientens reflekser. Hvis patienten ikke reagerer på dette, så kan man være helt sikker på at personen er hjernedød. Læs mere om konstatering af hjernedød her. Ja eller nej til organdonation? Patienten ligger nu i respirator, og det holder kroppen kunstigt og midlertidigt i gang, selvom patienten egentlig er død. Det betyder at kroppen stadig er varm, og brystkassen hæver og sænker sig, fordi respiratoren trækker vejret for patienten. Hvis patienten ikke lå i respirator, ville organerne straks begynde at gå til grunde. Men i respiratoren kan organerne fungere i 1-2 dage, og i denne periode kan de derfor bruges til transplantation. Når en patient bliver erklæret hjernedød, tjekker sygehuset først om den hjernedøde er registreret i Donorregistret, og om der i så fald er sagt ja eller nej til organdonation. Hvis den hjernedøde har tilmeldt 5

6 sig og krydset af ved forbud, så må organerne ikke bruges til transplantation, og den afdøde overlades til de pårørende. Hvis den hjernedøde har sagt ja eller ikke har taget stilling til organdonation, så snakker sygehuset med de pårørende om organdonation. Hvis den hjernedøde ikke selv har taget stilling, hænger beslutningen på de pårørende, og de skal så beslutte, om den afdødes organer må gives til andre patienter ved hjælp af en transplantation. Er organet ok? Hvis de pårørende også giver tilladelse til organdonation, tager lægerne en masse prøver for at bestemme vævs- og blodtype og for at undersøge, om de enkelte organer er sunde og raske og dermed egnede til transplantation. Lægerne undersøger desuden om den hjernedøde har alvorlige sygdomme, fx cancer der har spredt sig, HIV eller Hepatitis, der gør at organerne ikke kan bruges til transplantation. Det er ikke så vigtigt om organerne kommer fra et ældre menneske, hvis bare personen har levet nogenlunde sundt, så organerne stadig er i fin form. Hvis organerne bliver vurderet egnet til transplantation, opererer man dem ud af den hjernedøde, som jo stadig ligger i respirator, og ligger dem i en kølende væske. De forskellige organer skal bruges til forskellige patienter og helt op til 6 mennesker kan blive hjulpet af organerne fra én hjernedød. Efter organudtagningen bliver organerne kørt ud til de respektive transplantationscentre, hvor modtagerne allerede er i narkose og klar til at modtage organet, når det ankommer. Transplantationen Organtransplantationer tager lang tid og er hårdt arbejde for læger og sygeplejersker. En transplantation tager mellem 6 og 18 timer afhængig af, hvilket organ det drejer sig om, og hvor problemfrit hele transplantationen forløber. Den person, der har fået et nyt organ, skal resten af livet tage medicin, der forhindrer, at det nye organ bliver afstødt fra kroppen. Dette skyldes, at kroppen opfatter det nye organ som en fremmed organisme, og kroppens eget immunforsvar går derfor i forsvarsposition over for det nye organ, hvilket medfører at organet kan blive afstødt. Derfor skal den transplanterede tage medicin, der dæmper immunforsvaret og forhindrer afstødning. På den måde kan det nye organ fungere i 10, 20, 30 år eller mere. 6

7 Bilag 5 (Besøgt 7. april 2011) Transplantationsgruppens årsberetning 2007 Organdonation og transplantation i Danmark 2007 I 2007 blev der foretaget i alt 276 organtransplantationer i Danmark. Heraf var 56 nyretransplantationer fra levende donorer. Det er blot en forøgelse på tre i forhold til Den 31. december 2007 stod der i alt 615 på venteliste til et nyt organ, hvilket er 46 mindre end året før. Desværre var der 50, der ikke nåede at få et nyt organ i 2007 og som døde på ventelisten. Det er 6 mere end i I 2007 har hele registreret sin holdning til organdonation i Donorregisteret med en gennemsnitlig månedlig tilgang på 3712 registreringer. Sammenlignet med året før er det flere, der har registreret sig i Donorregisteret. Transplantationsgruppen Mediedækning I 2007 blev der bragt i alt ca. 600 artikler, som omhandlede organdonation og transplantation i landets aviser. Hertil har flere informatører og gruppens formand deltaget i flere tv-udsendelser i løbet af året. Det er 350 artikler mere end året før. Transplantationsgruppens egen hjemmeside ( har også oplevet stor søgning i Hele besøgte hjemmesiden i 2007, hvoraf de var nye besøgende. Hjemmesiden bruges som informationskilde for journalister, studerende og folk der i almindelighed søger viden om organdonation og transplantation. Der er flere årsager til vi i 2007 har fået så meget opmærksomhed fra pressen. Den 19. april 2007 viste TV2 dokumentaren Niki s sidste chance. Her følger man den unge Nikis tid på ventelisten til et nyt hjerte, man er med under transplantationen og følger ham i tiden efter. Desværre dør Niki alt for tidligt kun en måned efter sin transplantation. Den 2. juni 2007 var der et kontroversielt tv-show i Holland, hvor en kræftsyg kvinde ville give sin ene 7

8 nyre væk. Tre patienter på venteliste til en ny nyre kunne her få lov til at konkurrere om, hvem der skulle have hendes nyre. Undervejs kunne publikum og seere stemme via SMS. Det viste sig at være et fupnummer for netop at skabe opmærksomhed omkring organdonation. Det var heldigvis ikke kun i Holland, at tv-showet fik så stor opmærksomhed. Det kunne i høj grad også mærkes herhjemme. Derudover har åbningen af Dansk Center for Organdonation også gjort sit til at højne mediernes interesse for organdonation. Dansk Center for Organdonation I slutningen af 2007 åbnede Dansk Center for Organdonation. Det kom på finansloven i 2007 med 9 millioner kr. og skal sikre, at der foretages bedst mulig vurdering og sikring af anvendelse af donororganer i Danmark. Dette skal medføre en øget transplantationsrate og dermed en kortere ventetid for de patienter, der står på venteliste til et nyt organ. National kampagne for organdonation Dansk Center for Organdonation kom lidt for sent i gang i 2007 og der blev derfor afsat 4 millioner kr. ud af de 9 millioner kr. til en national kampagne for organdonation. Der er derfor i efteråret 2007 arbejdet intenst med at få lavet udbudsmateriale, indsamlet tilbud fra reklamebureauer og få planlagt den kommende kampagne. Kampagnen kommer til at løbe af stablen i starten af i april 2008 og lørdag den 5. april vil der i 50 danske byer stå frivillige, der skal være med til at udbrede budskabet om organdonation. Målet med kampagnen er, at flere skal registrere sin holdning til organdonation i Donorregisteret. Plakaten Tag stilling til organdonation det tager du ikke skade af I slutningen af 2006 fik Transplantationsgruppen en ny plakat. Den skulle være med til at opfordre danskerne til informationssøgning om organdonation på samt registrere deres holdning til organdonation i Donorregisteret. Som udgangspunkt har det været informatørerne, der har været ude med plakaterne på landets sygehuse. Vi har derudover givet besøgende på vores hjemmeside muligheden for at bestille plakaten, så de kan hænge dem op i deres lokalområde. Det har resulteret i, at vi i hele 2007 har udsendt mere end 750 plakater. Plakaterne er typisk kommet op på arbejdspladser, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner, boligforeninger, højskoler, sportshaller, fitnesscentre m.v. Transplantationsgruppens ambassadør Peter Lund Madsen I april 2007 blev Peter Lund Madsen præsenteret som Transplantationsgruppens ambassadør. Samtidig fik vi Danmarks Radios til at vise vores OBS-spot med Peter Lund Madsen, der fortæller om hjernedødskriteriet. Samtidig lagde vi klippet på vores hjemmeside, så besøgende kunne se filmen der. I forbindelsen med den nationale kampagne for organdonation i foråret 2008 kommer vi til at se mere til Peter Lund Madsen som ambassadør for Transplantationsgruppen. Transplantationsgruppen

9 Første store opgave i 2008 er i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Advice A/S at få planlagt den nationale kampagne for organdonation på bedste måde, så vi når vores mål med nye registreringer i Donorregisteret. I den forbindelse er det vigtigt at holde fast i den massive interesse og fokus, som medierne har givet Transplantationsgruppen og problematikkerne omkring manglen på organer i Danmark. Det er ligeledes planen at fortsætte udsendingen af Transplantationsgruppens plakat til alle interesserede, der henvender sig via hjemmesiden. Vi håber på, at der i forbindelse med kampagnen kommer et øget behov for plakater på diverse arbejdspladser og uddannelsessituationer. Det er Transplantationsgruppens mål at være med til at gentage succesen med en Donordag i Århus i forsommeren Det var to journalister fra Århus Stiftstidende, der var primusmotorer ved arrangementet i 2007, men det er vores ambition at tage del i planlægningen på et tidligere tidspunkt i Sammenslutningen af medicinstuderende, der arbejder for at udbrede budskabet om organdonation, Donaid gjorde en stor indsats i 2007, og vi håber på, at de vil gentage succesen i Målet er, at vi i 2008 kan opnå samme store mediebevågenhed som i Slutteligt vil Transplantationsgruppen stadig gøre en indsats for at tiltrække flere nye og unge informatører til gruppen. En del af informatørerne har været frivillig i Informatørkorpset igennem mange år og har gjort en stor indsats for Transplantationsgruppen og i arbejdet med at udbrede budskabet om organdonation. Vi vil hverve blandt gruppens medlemsorganisationer, deres nyhedsbreve, blade, hjemmesider mv. 9

10 Bilag 6 (Besøgt 7. april 2011) Du kan sige ubetinget ja eller nej til organdonation. Du kan også give begrænset eller betinget tilladelse. Og husk, at du altid kan ændre din registrering senere. Om du vælger det ene eller det andet er helt din egen beslutning. Og alle grunde er lige gode. Det vigtigste er, at du tager stilling ikke mindst for dine kæres skyld. De risikerer at stå med den svære beslutning, hvis du ikke har taget den selv. Sig ja. Sig nej. Frem for alt; tag stilling nu! Tilmeld dig til donorregistret Tilmeld dig til donorregistret med digital signatur Sundhedsstyrelsen på telefon Du kan bestille den røde organdonorfolder hos Sundhedsstyrelsens Publikationer på telefon Øvrige henvendelser bedes rettet til 10

11 Bilag 7 (Besøgt 7. april 2011) onsdag d. 1. oktober 2008 Kampagnen Tag stilling nu om organdonation er vinderen af Columbusægget for bedste public service kampagne i 2008 Organdonor-kampagnen Tag stilling nu fra Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen udført af bureauerne Advice og Metaphor løb af med sejren i den prestigefyldte konkurrence om bedst public service kampagne. Det er IAA, International Advertising Association, der uddeler prisen og Videnskabsminister Helge Sander har igen i år stået for at afsløre vinderen. Dommerkomiteen kårede Tag stilling nu ud fra følgende begrundelse: Vi var imponerede over hvordan det lykkedes at kommunikere et både følelsesmæssigt meget svært og også teknisk svært og kompliceret budskab UDEN at tale ned til modtageren. Der er INGEN løftede pegefingre, INTET formynderi og der tales IKKE til den dårlige samvittighed hvilket ligger næsten lige for at gøre, når det handler om organdonation. Reklamen er ærlig og enkel og i modsætning til tidligere års donorkampagner tillader den muligheden for at sige nej. Og på den måde respekterer kommunikationen sin modtagers holdning, uanset om man er for eller imod organdonation eller bare endnu ikke har taget stilling. Dommerkomiteen fandt at kampagnen var et værdigt og godt eksempel på rigtig god offentlig, troværdig kommunikation. Det er rigtig godt håndværk måske uden at være prangende, fordi det med kendte mennesker er jo set før men det virker, og det giver medieomtale, og får kampagnen til at leve videre i de redaktionelle miljøer, hvilket blot var en del af de mange gode resultater, som der var god dokumentation for i det indsendte materiale. IAA dommerkomiteen ønsker et stort tillykke til 11

12 Sundhedsstyrelsen, Transplantationsgruppen, Advice a/s og Metaphor a/s med dette års IAA pris. Den er velfortjent! 12

13 Bilag 8 (Besøgt 7. april 2011) Velkommen til Transplantationsgruppens website Her kan du finde information om organdonation og transplantation. Vi bringer den nyeste statistik, artikler og nyheder indenfor området. Hvis du har spørgsmål, kan du klikke ind i spørgekassen og stille det der. Du kan også registrere din beslutning om organdonation ved at klikke ind i dororregistret nederst på denne side eller i venstre kolonne. OPDATEREDE TAL Organdonorer 1. februar 2011 var danskere tilmeldt Donorregistret Kilde: Donorregistret I 2010 havde 79 danskere doneret deres organer Kilde: Scandiatransplant 13

14 Bilag 9 (Besøgt 7. april 2011) Folketal ultimo kvartalet Seneste overskrifter: Nordjyder geografisk mest trofaste Markant flere jyder end sjællændere bor, når de er fyldt 40 år, i samme landsdel som de blev født. Næsten tre fjerdedele - 71 pct. - af befolkningen over 40 år i Nordjylland er også født i landsdelen. I Sydjylland er det 64 pct., mens Fyn og Bornholm har 62 pct. med fødested i landsdelen. I den anden ende af skalaen ligger Københavns omegn, hvor kun 17 pct. af befolkningen over 40 år også er født der. Befolkning og den bevægelser efter nytilgang/bestand og tid (Befolkningen ultimo) Enhed: Antal 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 Befolkningen ultimo Danmarks Statistik har pr. 1. juli 2007 omlagt befolkningsstatistikken. Der er tale om en omlægning, som bl.a. gør det muligt i højere grad at tage hensyn til de annulationer og korrektioner, som folkeregistrene indberetter til CPR. Ændringen medfører også, at der nu kun medtages hændelser, som er sket i det pågældende kvartal og indberettet med mindre end 30 dages forsinkelse. Se 14

15 Bilag 10 (Besøgt 11. april 2011) Når du har taget stilling Når du sammen med dine nærmeste har taget stilling til, om du vil være organdonor, kan du meddele det på flere måder. Målet er at sikre, at din holdning er kendt, så den kan respekteres i tilfælde af hjernedød. Der er tre lige gældende måder at give din holdning til kende på: Du kan fortælle beslutningen til dine nærmeste Du kan udfylde et donorkort og bære det på dig Du kan tilmelde dig Donorregistret Du kan vælge at: Give fuld tilladelse, hvilket betyder, at alle organer må anvendes til transplantation. Fuld tilladelse omfatter således flere end de otte organer, der kan gives begrænset tilladelse til. Fuld tilladelse kan for eksempel også omfatte menisker, ledbånd, brusk og sener. Give begrænset tilladelse, hvilket betyder, at kun nogle organer må anvendes. Nedlægge forbud, hvilket betyder, at ingen organer må anvendes til transplantation. Donorregistret er et tilbud til hele befolkningen, ligegyldigt om der gives fuld eller begrænset tilladelse eller nedlægges forbud mod donation. Donorregistret bliver altid kontaktet forud for organdonation for at undersøge, om der eksisterer en tilkendegivelse fra afdøde. I foråret 2005 var cirka tilmeldt registret. Vi ved ikke noget om, hvor mange der har udfyldt et donorkort eller fortalt deres beslutning til deres nærmeste. Ønsker du at lade din holdning registrere i Donorregistret, skal du udfylde blanketten fra donorfolderen og sende den til Donorregistret. Ved benyttelse af tilmeldingsblanketten i denne trykte folder er adressen på Donorregistret anført bag på blanketten, og modtageren betaler portoen som vist på kortet. Ønsker man at sende blanketten i en kuvert, koster det et frimærke. Derefter får du en kvittering,der bekræfter, at Donorregistret nu kender din holdning. Du kan altid senere ændre din beslutning ved at indsende en ny tilmeldingsblanket. HAR DU TIDLIGERE TAGET STILLING? Hvis du tidligere har udfyldt et donorkort eller tilmeldt dig Donorregistret med fuld eller delvis tilladelse til donation, og du nu ønsker, at også dine pårørende skal kunne give deres accept til donation, skal du ikke foretage dig noget. Det tidligere givne tilsagn vil af dine pårørende kunne trækkes tilbage, som det hele tiden har været tilfældet. Hvis du derimod ikke ønsker, at dine pårørende skal kunne ændre dit tilsagn, skal du udfylde et nyt kort og/eller forny tilmeldingen til Donorregistret. Yderligere information kan fås på hjemmesiden som tilhører Transplantationsgruppen under De Samvirkende Invalideorganisationer. Donorfolderen kan fås gratis på biblioteker og apoteker samt hos egen læge. I folderen er der donorkort og tilmeldingsblanket til Donorregistret. Evt. spørgsmål eller kommentarer kan mailes til Sundhedsstyrelsen. 15

16 Bilag 11 (Besøgt 15. april 2011) TV2 Østjylland Mangel på organdonorer Torsdag, d. 12. august 2010, kl. 20:25 af: Vibeke Pors Fredslund Sidste år døde 63 danskere, mens de ventede på en organdonor. Alt for få vil give sine egne eller pårørendes organer væk. Nu vil et politisk flertal på Christiansborg have uddannet lægerne på de intensive afdelinger til at blive bedre til at oplyse pårørende, før de siger nej. Det er 3 1/2 år siden Gitte Reuter gennemlevede den værste dag i sit liv. Hendes mand fik en hjerneblødning og døde og efterlod hende alene med deres to små drenge. Det blev også dagen, hvor hun skulle træffe den vigtigste beslutning i sit liv. Ville hun donere hans organer og redde andre menneskeliv? Gitte Reuter var ikke længe om at sige nej. - På det tidspunkt kan jeg kun rumme mig selv og sine børn og det helvede jeg selv var i. Jeg havde ikke overskud til at hjælpe andre, fortæller hun. Gitte Reuter er ikke den eneste, der helst vil lægge sine kære hele i graven. Sidste år døde 63 danskere, mens de ventede på et organ. Selvom stadig flere tager stilling, så står 553 mennesker i Danmark i dag på venteliste til et nyt organ. Her i Regionen er der særligt langt mellem de, der vælger at gi sine egne eller sine pårørende organer væk. Et politisk flertal på Christiansborg går nu sammen med en fælles ambition om at fordoble antallet af organer fra hjernedøde danskere. Bl.a. Skal lægerne på de intensive afdelinger uddannes i at informere de pårørende om organdonation. Men det vil ikke gi flere donationer, mener Peter Raabye, overlæge på Næstved sygehus. Han har tidligere arbejdet på en neurokirurgisk afdeling. - Det er ikke løsningen. Lægerne har den uddannelse, de skal have. Det er holdningen i det danske samfund, det handler om. Folk vil ikke give noget af deres børn til andre, siger han. Men Gitte Reuter oplever ikke, at lægerne gør hvad de kan, for at skaffe donorer: 16

17 - De spurgte mig bare, om jeg havde taget stilling. Og da jeg sagde nej, blev der ikke gjort mere, siger Gitte Reuter. Men Gittes historie ender ikke her. Hun faldt i snak med en sygeplejeske og blev overbevist. Hun sagde JA til at donere. De fire mennesker, som blev reddet af hendes mands organer, kender hun ikke. Men hun tænker tit på dem. - Jeg tænker tit på, om de tænker på os. Men jeg har aldrig fortrudt det. Hvis vi kunne give nogen en glæde lige så stor som den sorg, vi følte, så var det det værd, siger hun. Du kan læse mere om, hvordan du bliver organdonor på 17

18 Bilag 12 (Besøgt 15. april 2011) Hvornår er man død? Langt de fleste mennesker dør, fordi hjertet holder op med at slå, og vejrtrækningen standser. Det betyder, at døden konstateres ved, at hjertet er holdt op med at slå og ikke kan bringes i gang igen. Det kaldes hjertedødskriteriet. I et par hundrede tilfælde om året er det hjernen, der dør først. Siden 1990 har der været et hjernedødskriterium. Det betyder, at døden kan konstateres ved, at hjernen er holdt op med at fungere og ikke kan bringes i funktion igen. Døden kan således konstateres efter enten hjertedødskriteriet eller hjernedødskriteriet. En hjernedød er ikke en bevidstløs, der kan vågne igen. En hjernedød har ingen bevidsthed, for hjernefunktionen er totalt ophørt. Hjertet kan slå, selvom hjernen er død, fordi personen er tilkoblet en respirator. Hjertet vil dog holde op med at slå efter få dage, også selvom den hjernedøde er tilkoblet respiratoren. Ved hjertedød begynder organerne straks at gå til grunde, fordi blodcirkulationen ophører. Resultaterne af transplantation af for eksempel nyrer fra hjernedøde er derfor bedre end resultaterne af transplantation af nyrer fra hjertedøde. ÅRSAGER TIL HJERNEDØD Hjernedød kan opstå på grund af hjerneblødninger, ulykkestilfælde med kraftige hjernekvæstelser, udbredte hjernesvulster eller som følge af iltmangel i hjernen efter hjertestop. Disse hændelser kan betyde, at blodtilførslen til hjernen stopper, og hjernefunktionen derfor ophører. KONSTATERING AF HJERNEDØD En person erklæres hjernedød, når to læger med specialuddannelse og erfaring har gennemført en særlig undersøgelse. Den viser, om der findes reflekser i hjernestammen, som er den del af hjernen, der sidst ophører med at fungere. Kort fortalt viser undersøgelsen, om patienten reagerer på smertepåvirkning, belysning og irritation af øjnene og skylning af øregangen med koldt vand. Det undersøges også, om der kommer brækningsreaktion og hosterefleks ved irritation i svælg og luftrør, og om patienten selv kan trække vejret uden for respiratoren. Patienten må ikke reagere på blot en enkelt del af undersøgelsen. Efter mindst en time gentages den. Først derefter kan og må patienten erklæres død. Patienter, der bliver undersøgt for, om hjernedød er indtrådt, ligger altid i respirator, fordi det er nødvendigt at erstatte åndedrætsfunktionen. Når hjernedøden er konstateret, slukkes for respiratoren, medmindre der er givet tilladelse til donation. Hvis der er svaret ja til donation, fortsættes respiratorbehandlingen. Sammen med hjertets fortsatte funktion og blodcirkulationen sikrer den, at organerne ikke går til grunde. Uanset 18

19 respiratorbehandlingen holder hjertet op med at slå efter få dage. Afskeden Selvom vi ikke har sat ord på det, har de fleste af os en forestilling om, hvordan vi gerne vil dø. Men hvilke forestillinger har vi om afskeden ved hjernedød? En hjernedød person ligger på et hospital tilkoblet en respirator. Hvis den døde eller de pårørende ikke har givet tilladelse til organdonation, respekteres dette. Respiratoren slukkes, og ingen organer fjernes. De pårørende kan være til stede, når respiratoren slukkes, og de kan opholde sig ved den afdøde bagefter. Afskeden ved organdonation er anderledes. De pårørende kan tage afsked med den afdøde både før og efter organudtagningen eller én af delene. Tager de afsked før, er den afdøde stadig tilkoblet respiratoren. Det betyder, at brystkassen bevæger sig, og at den afdøde er varm. At respiratoren er tilkoblet betyder samtidig, at der vil være god tid til at tage afsked. Vælger de pårørende at tage afsked efter organudtagningen, er proceduren den, at den afdøde, efter at hjernedøden er konstateret, bliver gjort klar til organudtagningen. Kirurger fra et transplantationscenter ankommer til sygehuset, og de tager det eller de organer ud, som tilladelsen omfatter. Såret lukkes som ved en almindelig operation. Respiratoren slukkes på operationsstuen. Fra beslutningen om organdonation er taget, til operationen er overstået, og den afdøde kommer tilbage til afdelingen igen, kan der gå op til 12 timer, evt.mere. Det skyldes de mange nødvendige forberedelser, der går forud for operationen, og som skal sikre, at organerne transplanteres til de modtagere, hvor de passer bedst. Ikke mindst skyldes det den tid, som selve organudtagningen kræver. Livet med et nyt organ Langt de fleste patienter, som får et nyt organ, vender tilbage til en tilværelse, der næsten ligner den, de havde, før de blev syge. Børn og unge vender tilbage til skole og uddannelse. De fleste, som havde et arbejde, før de blev syge, vender tilbage til deres arbejde. Den transplanteredes almentilstand har betydning for, hvor vellykket transplantationen bliver. Efter hjertetransplantation i Danmark lever cirka 90%af patienterne efter 4 år, hvor det tilsvarende tal for levertransplantation er 80%. Efter en nyretransplantation fungerer den indopererede nyre hos cirka 80% efter det første år. Efter transplantation er der risiko for, at kroppen ikke vil acceptere det nye organ. Det sker, fordi immunforsvaret bekæmper det nye, fremmede organ. Derfor skal mennesker med et nyt organ tage medicin, der dæmper immunforsvaret. Med den medicin, der findes i dag, går det godt for de fleste. Transplanterede vil altid have behov for at tage medicin ligesom andre med kroniske sygdomme. De fleste transplanterede mennesker synes, at de lever et godt liv, og at de har det meget bedre, end mens de var så syge, at transplantation var den bedste og måske eneste behandlings- eller overlevelsesmulighed. Hos nogle transplanterede nyresyge holder nyren op med at fungere efter en årrække. Man kan få et indtryk af tilfredsheden med at leve som transplanteret fra disse mennesker, fordi langt de fleste ønsker endnu en transplantation i stedet for at gå i dialyse. BEHOVET FOR ORGANER Det er tvivlsomt, om der nogensinde vil være balance mellem behovet for organer og antallet af donerede organer. Med den nuværende måde at udvælge patienter til transplantation på er behovet i Danmark hvert år cirka følgende: HJERTER LEVERE LUNGER NYRER BEHOV Nyresyge er den patientgruppe, der har størst behov for organer. Der transplanteres nyrer om året. Heraf er cirka 40 doneret af levende pårørende til en nyresyg. For nyresyge betyder transplantation, at de ikke længere skal gå i dialyse, som er en belastende og i øvrigt meget dyrere behandling end transplantation. Fra én organdonor kan i gennemsnit 3-4 andre mennesker modtage organer, hvis der er givet 19

20 tilladelse til det. Antallet af donorer afhænger af, hvor mange der konstateres hjernedøde og det gør om året i Danmark. Ud af disse er der 60-80, der faktisk bliver organdonorer. I de tilfælde, hvor den afdøde ikke selv har taget stilling, har cirka halvdelen af de pårørende sagt ja, og den anden halvdel har sagt nej til donation. 20

21 Bilag 13 (Besøgt 15. april 2011) Organdonor - ja eller nej? I Danmark bruges organer kun til transplantation, hvis man selv eller ens nærmeste har givet tilladelse. Alle over 18 år kan selv bestemme, om de vil tillade transplantation af deres organer i tilfælde af hjernedød. Har du ikke taget stilling eller undladt at meddele din beslutning skriftligt eller mundtligt, skal dine pårørende i givet fald sige ja eller nej. Ved skriftlig donortilmelding kan de pårørende ikke ændre på din beslutning, medmindre du ønsker, at de skal kunne gøre det. Dette skal så afkrydses særskilt på donorkortet eller på tilmeldingen til Donorregistret. Du kan give din holdning til kende på tre måder: Fortæl din beslutning til dine pårørende Udfyld donorkort, og bær det på dig Tilmeld dig Donorregistret Tilmelder man sig Donorregistret, er det ikke nødvendigt også at udfylde donorkortet og bære det på sig. Du kan rekvirere en folder med donorkort ved at sende en mail til Sundhedsstyrelsen. Organdonor? Muligheden for at transplantere organer betyder, at vi alle bliver stillet over for nye, svære valg. Et af valgene er, om man vil være organdonor efter sin død. Hvad enten svaret er ja eller nej, er det vigtigt, at du tager stilling og fortæller dine nærmeste, hvad du mener. Hvis dine nærmeste ikke kender din holdning, kan det være vanskeligt for dem at tage stilling. Ikke mindst i en situation, der i forvejen er meget svær. Opfordringen lyder derfor: tag stilling sammen med dine nærmeste Beslutningen er og bliver dybt personlig. I Danmark har vi retten til selv at bestemme, hvad der skal ske med vores krop, når vi er døde. Mange forhold har betydning for beslutningen om at blive organdonor, både tekniske og følelsesmæssige. Tag dig tiden til at diskutere og overveje dem, de er alle sammen vigtige. Beslutningen kan altid ændres, hvis du senere skifter mening, ligegyldigt hvordan du har valgt at give den til kende. Hvem kan donere? Der kan ikke sættes en fast aldersgrænse for donorer. Med alderen opstår åreforkalkning i forskellige organer varierende fra menneske til menneske. Det er dog sjældent, at hjerter fra donorer over år kan bruges, mens levere eller nyrer fra årige i en del tilfælde er egnede. Den hjernedødes helbredstilstand før ulykken 21

22 eller sygdommen har også betydning for, om organerne kan bruges. Der vil således altid blive foretaget en konkret vurdering af, om organerne kan anvendes. 22

23 Bilag 14 (Besøgt 15. april 2011) Velkommen til Transplantationsgruppens website Her kan du finde information om organdonation og transplantation. Vi bringer den nyeste statistik, artikler og nyheder indenfor området. Hvis du har spørgsmål, kan du klikke ind i spørgekassen og stille det der. Du kan også registrere din beslutning om organdonation ved at klikke ind i dororregistret nederst på denne side eller i venstre kolonne. OPDATEREDE TAL Ventelister I 2010 er 299 danskere kommet på venteliste til en organtransplantation I 2010 stod der i alt 564 danskere på venteliste til et nyt organ Kilde: Scandiatransplant 23

24 Bilag 15 og obduktion/organdonation etiske overvejelserog anbefalinger/kap04.htm (Besøgt 15. april 2011) Forside Indhold Bund << Forrige Næste >> Resumé "Organdonation - Etiske overvejelser og anbefalinger" Kapitel 4: Behov for organer hvad kan der gøres? Den 1. juli 2008 stod der i alt 612 mennesker på venteliste i Danmark med behov for et nyt organ. I dette kapitel diskuteres nogle af de tiltag, der i debatten har været nævnt som mulige midler til at afkorte ventelisterne. Centrale spørgsmål for Det Etiske Råd i dette kapitel er, hvilke etiske dilemmaer de nævnte tiltag kan forudses at rejse samt hvilke etiske overvejelser man må gøre sig ved vurderingen af de forskellige fremgangsmåder. I afsnit 1 berøres ganske kortfattet, hvordan der i dag forskes i muligheder for at erstatte organer med teknisk udstyr eller eventuelt organer fra dyr. Inden for de senere år er der derudover forsket i at frembringe organer via stamceller fra personen selv. I afsnit 2belyses reguleringen af organdonation. Blandt andet ses der nærmere på, hvordan man kan tilkendegive sin holdning til organdonation, inden denne situation eventuelt bliver aktuel. Dernæst beskrives, hvilke retningslinier loven giver, hvis afdødes holdning til organdonation ikke kendes. I afsnit 3 diskuteres grundlæggende etiske aspekter ved organdonation som samfundsmæssig ordning. 24

25 Bilag 16 (Besøgt 27. april 2011) Links På denne side kan du finde links til hjemmesider vedrørende organdonation og transplantation TILMELDING TIL DONORREGISTRET Online tilmelding til Donorregistret TRANSPLANTATIONSGRUPPENS MEDLEMSORGANISATIONER Alfa-1 foreningen Bloddonorerne i Danmark Landsforeningen til bekæmpelse af Cystisk Fibrose Diabetesforeningen Hjerteforeningen Leverforeningen 25

26 Danmarks Lungeforening Lungeforeningen Boserup Minde Nyreforeningen 26

27 Bilag 17 (Besøgt 22. april 2011) Ung "livet som gave" kampagne: De unges tur til at tage stilling til organdonation Organdonation kender ingen alder. Det gør organtransplantation heller ikke. Hvert år får mange unge livet tilbage efter at have modtaget et nyt organ. Ny kampagne skal få flere unge til at melde sig til organdonorregisteret. En ny organdonorkampagne skal få flere unge til at tage stilling til organdonation og tilmelde sig Rigshospitalets Organdonorregister. - Beslutningen om organdonation er for vigtigt til at overlade til andre, siger Ib Gaarde-Nissen, formand for Transplantationsgruppen, der sammen med Amtsrådsforeningen og Sundhedsstyrelsen står bag 2003 kampagnen: - Og samtidig vil de unge gerne være med til at ændre en masse i samfundet. De snakker mere med vennerne og er åbne for at sætte sig ind i formålet og tage stilling. Og de spreder budskabet, når de snakker sammen. Kampagnen består af Go Cards og Newbie Cards, som lægges ud på cafeer, i biografer m.v. hvor unge færdes. Kampagnen opfordrer de unge til at søge mere information på snakke med familie og venner og indsende postkortet til Organdonorregistret. Som led i kampagnen vil alle mellem 18 og 40 år, der får nyt sygesikringskort, samtidig modtage et organpostkort. Sygesikringskortet og organkortet udsendes ved lægeskift og flytning. Transplantationsgruppens lokale medlemmer vil uddele kortet på gaden over alt i landet. Kampagnen sidste år har virket, fortæller Ib Gaarde-Nissen. For første gang i 4 år er ventelisten blevet kortere: 27

28 - Kampagnen sidste år i september har virkelig øget danskernes viden om organdonation og transplantation. Efter kampagnen er der kommet nye tilmeldinger til Rigshospitalets Organdonorregister, så der nu er tilmeldt. Og det fortsætter med cirka nye tilmeldinger om måneden. I 2002 ventede 652 mennesker på en nyre, lunge, hjerte eller lever. Ventelisten er faldet til 604 i 2003, samtidig med at 280 fik transplanteret et organ i Men der er brug for flere organer for at hjælpe de mennesker, der står på venteliste, og hvis eneste håb er en ny lunge, et nyt hjerte eller en nyre fra en afdød. Vores håb med kampagnen er, at mange flere unge vil snakke om organdonation og tage stilling. 28

29 Bilag 18 Interviews om organdonation Nedenstående spørgsmål blev brugt som skabelon til fire forskellige interviewpersoner i forbindelse med BA-projektet om organdonation. Ingen af interviewpersonerne har registreret deres holdning i donorregisteret eller taget stilling til organdonation. Interview med X d. --- april 2011 kl. --- Emnet er organdonation. Interviewet forventes at tage ca. 15 minutter. 1) Har du taget stilling til organdonation? 2) Hvilke faktorer er det der gør, at du endnu ikke har taget stilling? (Føler du dig fx forvirret omkring emnet? Er det fordi, du ikke har nok kendskab til det?) 3) Hvad kunne få dig til at tage stilling og registrere din holdning? Hvis du fik noget mere information om organdonation, tror du så, det vil kunne hjælpe dig til at tage stilling? 4) Føler du, at du har nok kendskab til organdonation? Kender du fx til hjernedødskriteriet, eller er du usikker på, hvad det vil sige? (Når du er hjernedød, er du faktisk død. Du vil på ingen måde have mulighed for at vågne op igen, fordi din hjerne er helt ude af funktion. Du kan altså ikke mærke eller føle noget, fordi du ikke har nogen bevidsthed. Dit hjerte kan slå, hvis du er tilkoblet en respirator, men under alle omstændigheder vil det uanset respiratoren holde op med at slå efter få dage.) 5) Synes du, at vi som samfundsborgere i Danmark modtager for lidt information om organdonation? 29

30 6) Hvor meget synes du, din tvivl om at tage stilling til organdonation er præget af dine pårørendes holdning til, om du skal være organdonor? (Hvis fx dine pårørende sagde, (fx dine forældre eller din kæreste), at de ikke ville bryde sig om den tanke, at du skulle være donor, vil det så kunne påvirke din beslutning?) 7) Nu viser jeg dig en hjemmeside, og så vil jeg høre, om du kan genkende kampagnen. Kampagnen hedder Tag Stilling Nu og stammer fra 2008? Det er en kampagne med kendte mennesker på plakater, som giver udtryk for, at de har taget stilling. Dette skal lægge op til, at modtagerne også skal beslutte sig for, om de vil sige ja eller nej, og efterfølgende skal de registrere deres holdning. Er det en kampagne du kan huske, du har set og hørt om? Hvis ja hvilke indtryk gjorde kampagnen på dig? Hvad, synes du, var godt ved kampagnen? Hvilke ideer og tiltag kunne man tilføre for at gøre kampagnen endnu bedre? 8) Hvad skulle en ny kampagne fokusere på, hvis den skulle overbevise dig om at tage stilling til organdonation? 9) Hvad tror du, der skal til for, at flere mennesker vil melde sig som organdonorer? 10) Hvad synes du om at indføre formodet samtykke til organdonation, hvilket vil sige, at alle myndige mennesker i udgangspunktet kan betragtes som organdonorer, med mindre de har registreret, at de ikke ønsker at være organdonor i tilfælde af hjernedød? Hvorfor er det en god/dårlig ide? 11) Kan du redegøre for, hvordan man tilmelder sig donorregisteret? 30

31 Bilag 19 Resume af interview med Niclas B.L. Født 1. juli 1983: 27 år 18. april 2011 kl Emne: Organdonation Har du taget stilling til organdonation? Niclas tilkendegiver, at han endnu ikke har taget stilling til organdonation. Hvilke faktorer er det der gør, at du endnu ikke har taget stilling? Niclas svarer, at grunden til, at han ikke har taget stilling, er, at han ikke så tit tænker over det. Han føler ikke, det egentlig er noget, han skal tage stilling til, fordi det ikke er et emne, man bliver oplyst om, og som er fremme. Man hører ikke om, at der er mangel på organdonorer. Han fortæller, at han tror, at de eneste gange, han er blevet oplyst om organdonation, er, når han i trafikken ser bilister, der kører med et skilt i bagruden, hvor der står: Bare overhal. Der er mangel på organdonorer. Ellers føler han ikke, man bliver oplyst om det. Hvad kunne få dig til at tage stilling og registrere din holdning? Niclas svarer, at der generelt skal fortælles mere om emnet og processen bag organdonation. Han synes, der generelt er brug for noget mere oplysning omkring, at man kan redde liv ved at donere, når man alligevel selv er død. Derefter kan man så tage stilling til, om man har lyst til at donere sine organer. Han tilføjer, at folk ikke er tilstrækkelig orienteret omkring problemstillingen. Derudover udtrykker Niclas, at han har blandede følelser omkring, hvorvidt han er positiv overfor organdonation, men hvis en af hans nærmeste havde brug for et nyt organ, ville han ønske, at andre havde taget stilling og donerede deres organer, så hans nærmeste kunne leve videre. Derfor tænker han også på princippet om, at hvis man skal tage imod et organ, er det også kun fair, at man selv kan give. Derfor skal man tænke lidt udover sig selv. Niclas giver udtryk for, at vi nok generelt er lidt egoistiske og ikke tænker så meget på vores næste. Han er i tvivl om problemstillingen, men oplyser, at mere information og måske markedsføring 31

32 omkring emnet, ville hjælpe ham til at overveje situationen nøjere, fordi man så vil føle, at man var nødt til at tage stilling. Føler du, at du har nok kendskab til organdonation? Til dette spørgsmål svarer Niclas meget klart: Nej, overhovedet ikke! Altså, som sagt så er de eneste gange, hvor jeg tænker over organdonation, når jeg ser den der poster i bagruden på en bil, og det er jo ikke det er jo lidt sådan en humoristisk side af en meget alvorlig sag, og det er jo kun lige, når man kører bagved altså, så er det ude af hovedet ret hurtigt. Altså, det er ikke ret oplyst. Kender du fx til hjernedødskriteriet? Kan du forklare mig hvad det indebærer? Hertil svarer Niclas: Nej, det ville jeg ikke kunne. Synes du, at vi som samfundsborgere i Danmark modtager for lidt information om organdonation? Niclas mener, at hvis der er et behov for organdonorer, så må der ligge et ansvar hos nogen om at oplyse folk om dette behov, og eftersom han ikke finder, at det bliver markedsført, så kan han heller ikke se, at der er et behov. Men hvis dette behov er der, så er han helt sikkert af den mening, at danskerne ikke bliver tilstrækkeligt oplyst omkring emnet. Hvor meget synes du din tvivl om at tage stilling til organdonation er præget af dine pårørendes holdning til, om du skal være organdonor? Niclas føler ikke, at hans holdning kan præges af sine pårørende. Han tilkendegiver, at idet man ikke selv har taget stilling til emnet, fordi man ikke føler sig oplyst herom, så er man let påvirkelig overfor andre folks meninger. Han udtrykker igen, at hvis man selv vil tage imod, så må man også give. Desuden tilføjer han, at man ikke bare kan tilmelde sig, når man først har taget imod. Derfor synes han, man må tage stilling nu. Nu viser jeg dig en hjemmeside, og så vil jeg høre, om du kan genkende kampagnen. Er det en kampagne du kan huske, du har set og hørt om? Niclas svarer, at han overhovedet ikke føler, han har set den før. Intervieweren spørger, om han, på trods af at han aldrig har set kampagnen tidligere, umiddelbart kan nævne noget godt ved kampagneplakaten. Hertil tilføjer Niclas, at han synes, det er godt, de har fundet to mennesker, der siger ja, og at det selvfølelig er kendte mennesker. Men umiddelbart synes 32

33 han ikke, plakaten gør det store indtryk på ham. Han nævner, at overskriften, som siger, vil du være organdonor, kan få én til at tænke over, hvad man egentlig selv vil. Dertil tilføjer Niclas, at han kunne forestille sig, at plakatens afsender vil have folk til at sige ja, men han bliver ikke påvirket. Hvilke ideer og tiltag kunne man tilføre for at gøre kampagnen endnu bedre? Hertil siger Niclas, at han synes, det ville være godt, hvis der på plakaten var en større folkemængde, som svarede ja, således at man kunne vise, at der var mange, der stod sammen om det her og ikke kun to mennesker. Han synes, man skal vise, at der er et større sammenhold. Desuden er Niclas af den mening, at plakaten er for simpel, og at man igen ikke får nok informationer om det bagvedliggende emne. Der står ikke noget om: Klik ind på Tag stilling nu og læs mere om det. Altså, igen får man ikke nogen informationer. Han afrunder sin kommentar med at sige, at han synes, plakaten er mangelfuld. Hvad tror du, der skal til for, at flere mennesker vil tilmelde sig donorregisteret - eller i det hele taget melde sig som organdonorer? Niclas svarer: Man skal markedsføre det bedre, man skal have det frem, og man skal eventuelt fortælle, at der er et problem, og der er noget folkemængden ikke har taget stilling til, og folk skal være bedre til at tage stilling til det. Og det gør man jo ved, at man får det oplyst bedre. Niclas tilføjer, at det måske ikke vil være årsag til, at rigtig mange siger ja, men det vil sandsynligvis bevirke, at der højst sandsynligt alligevel vil blive flere, end der findes på nuværende tidspunkt, fordi folk blive mere oplyste, og derved vil de tage stilling. Han tilføjer, at det ikke nødvendigvis behøver, at være kendte mennesker, der er at se på plakaten, men at det sagtens kunne være almene mennesker. I det hele taget synes han bare, at der er behov for mere oplysning, og at der på en eventuel plakat skulle stå, hvor man kunne læse mere om emnet. Dertil nævner han, at han har fundet ud af, at man ikke behøver at donere alle sine organer, og hvis folk fx også fik oplyst det, så kunne det være, det også ville hjælpe dem til stillingtagen og derved flere tilgængelig organer. Hvad synes du om at indføre formodet samtykke til organdonation? (Dvs. at alle myndige mennesker i udgangspunktet kan betragtes som organdonorer, med mindre de har registreret, at de ikke ønsker at være organdonor i tilfælde af hjernedød.) 33