FORSIKRINGS- OG ERSTATNINGSRET OKTOBER 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSIKRINGS- OG ERSTATNINGSRET OKTOBER 2002"

Transkript

1 AKTUEL FORSIKRINGS- OG ERSTATNINGSRET OKTOBER 2002 EN ORIENTERING FRA PLESNER SVANE GRØNBORG OM AKTUEL FORSIKRINGS- OG ERSTATNINGSRET TOTALHARMONISERING AF PRODUKTANSVAR PRODUKTANSVARSLOVENS 10 - EN BESTEMMELSE I STRID MED PRODUKTANSVARSDIREKTIVET Mikael Rosenmejer og advokatfuldmægtig Vivi Klink Larsen EF-Domstolens afgørelser af 25. april 2002 sår tvivl om produktansvarslovens overensstemmelse med EU-retten. EF-direktivet om produktansvar (85/374/EØF) er i mange år blevet betragtet som værende udtryk for en minimumsharmonisering af medlemsstaternes retsregler om produktansvar for personskade og for skade på forbrugerting. En række medlemsstater, herunder Danmark, har således været af den opfattelse, at de nationale produktansvarsregler var i overensstemmelse med EU-retten, så længe skadelidte minimum var sikret de rettigheder, som følger af produktansvarsdirektivet. Ønskede man en øget forbrugerbeskyttelse, har den fremherskende opfattelse vel været, at dette ville være i overensstemmelse med produktansvarsdirektivets formål, så længe det ikke påvirkede konkurrencen eller varernes frie bevægelighed. Implementeringen af direktivet i dansk ret Ved implementeringen af produktansvarsdirektivet i dansk ret i 1989 valgte man af hensyn til skadelidte at supplere direktivets bestemmelser med en udtrykkelig lovregulering af mellemhandlerens ansvar (produktansvarslovens 10). Det blev således vedtaget, at mellemhandleren skulle hæfte for det ansvar, der påhviler producenten, umiddelbart overfor skadelidte og overfor senere mellemhandlere. Før vedtagelsen af denne bestemmelse var mellemhandlerens hæftelsesansvar et ulovbestemt ansvar, som udsprang af det retspraksisudviklede produktansvar. Begrundelsen for en lovfæstelse af mellemhandlerens hæftelsesansvar var ifølge forarbejderne blandt andet, at uden et sådant hæftelsesansvar ville skadelidte risikere at skulle sagsøge en udenlandsk producent, hvilket kunne medføre forsinkelse og øgede omkostninger for skadelidte, selvom producenten ville kunne sagsøges ved en dansk domstol i medfør af EF-Domskonventionen. Skadelidte skulle derfor frit kunne vælge, hvilket led i omsætningskæden han ville rette kravet mod. Skadelidte kunne desuden vælge, at kravet også skulle kunne rettes mod flere led samtidig, f.eks. detailleddet, den danske importør og selvfølgelig producenten. Skadelidtes mulighed for faktisk at opnå erstatning i anledning af produktskaden blev således forbedret i forhold til produktansvarsdirektivets regler. En lovregulering af mellemhandlerens ansvar blev ligeledes anset for hensigtsmæssig ud fra et retsteknisk synspunkt, da det ellers ville være vanskeligt at... Forsættes på bagsiden

2 HØJESTERETSDOM PRÆCISERER FORTOLKNINGEN AF FAL 7 FORSIKRINGSSELSKAB VANDTPRINCIPIELSAG Mikael Rosenmejer og advokatfuldmægtig Katrine Willemann Højesteret fastslog for nylig, at en forsikringstagers oplysningspligt efter FAL 7 ikke bortfaldt efter forsikringsbegæringens afgivelse, men opretholdtes frem til forsikringsaftalens indgåelse. Dommen er trykt i UfR H. En forsikring etableres typisk ved, at den forsikringssøgende udfylder, underskriver og indsender en forsikringsbegæring til forsikringsselskabet. I forsikringsbegæringen indeholdes en række spørgsmål formuleret af forsikringsselskabet, og svarene giver selskabet mulighed for at vurdere, hvorvidt selskabet ønsker at overtage risikoen evt. på skærpede vilkår. For at selskabet skal få et rigtigt vurderingsgrundlag, er det naturligvis vigtigt, at den forsikringssøgende i besvarelsen af spørgsmålene afgiver rigtige og fuldstændige oplysninger. Urigtige oplysninger Forsikringsaftaleloven indeholder et afsnit, der handler om forsikringstageres afgivelse af urigtige oplysninger og konsekvenserne heraf. Det har i teorien og i praksis været den fremherskende opfattelse, at forsikringstagerens pligt til at afgive oplysninger var opfyldt, når forsikringstageren havde besvaret spørgsmålene i forsikringsbegæringen og havde indsendt begæringen til forsikringsselskabet. Reglerne i Forsikringsaftaleloven indebærer, 1) at forsikringsselskabet ikke hæfter, såfremt en kunde svigagtigt har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder af betydning for selskabet, jf. 4, 2) at forsikringsselskabet hæfter, såfremt kunden hverken vidste eller burde vide, at de afgivne oplysninger var forkerte, jf. 5, 3) at selskabet er fri for ansvar, hvis forsikringstageren uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger, og hvis det kan antages, at selskabet ikke ville overtage forsikringen, såfremt der var blevet afgivet korrekte oplysninger, jf. 6. Af lovens 7 følger endvidere, at en forsikringstagers undladelse af at afgive oplysninger (udover at besvare spørgsmålene i forsikringsbegæringen) ikke medfører, at selskabet slipper for ansvar, medmindre forsikringstageren har handlet groft uagtsomt ved ikke at have oplyst selskabet om en omstændighed, som han burde vide, var af betydning for selskabet. Sagens omstændigheder I maj måned repræsenterede advokat Mikael Rosenmejer, Plesner Svane Grønborg, et forsikringsselskab i en sag for Højesteret, hvor netop 7 var sagens kerne. Spørgsmålet var, om kundens pligt til at informere forsikringsselskabet om omstændigheder af betydning for selskabet ophørte ved kundens afgivelse af forsikringsbegæringen, eller om kunden havde pligt til at orientere selskabet om relevante forhold helt frem til aftalens afslutning, det vil sige frem til tidspunktet for forsikringsselskabets accept af forsikringsbegæringen og udstedelse af policen. Dette spørgsmål var ikke tidligere afgjort af Højesteret. 2

3 Kort fortalt afgav et forældrepar i juni 1994 begæring om udvidelse af deres ulykkesforsikring, således at den kom til at omfatte deres tre børn. Forsikringen dækkede bl.a. børns blindhed opstået som følge af sygdom. I begæringen oplyste forældrene på spørgsmålet om, hvorvidt børnene led af sygdom eller handicap, at deres ældste barn var handicappet som følge af en sjælden sygdom. De yngste børns helbred oplyste forældrene derimod intet om. De to yngste - et tvillingepar - var født for tidligt i februar 1994 og havde allerede før begæringens afgivelse været indlagt flere gange med adskillige uafklarede problemer. Kort efter begæringens afgivelse stod det klart, at tvillingernes problemer ikke kunne tilskrives deres for tidlige fødsel, men måtte henføres til en alvorlig sygdom. Efter udveksling af korrespondance mellem forældrene og forsikringsselskabet vedrørende det ældste barns sygdom, accepterede forældrene i oktober et tilbud fra forsikringsselskabet om at udstede en police i overensstemmelse med forsikringsbegæringen, dog med særlige vilkår for det ældste barn på grund af dennes handicap. På intet tidspunkt under korrespondancen vedrørende det ældste barn oplyste forældrene, at tvillingerne var alvorligt syge. Da forældrene accepterede forsikringsselskabets tilbud i oktober måned, var tvillingerne reelt blinde. Procedure Under sagen, der var anlagt af forældrene med det formål at få forsikringsselskabet dømt til at udbetale erstatning som følge af tvillingernes sygdom, gjorde forældrene gældende, at deres oplysningspligt ophørte ved indsendelsen af forsikringsbegæringen i juni måned. De gjorde endvidere gældende, at de i juni troede, at tvillingernes problemer kunne henføres til deres for tidlige fødsel, og at problemerne altså ikke havde rod i en sygdom. Deres advokat henviste blandt andet til, at det ifølge teori og praksis fremgik, at en kundes oplysningspligt, under normale omstændigheder, ophæves på tidspunktet for afgivelse af forsikringsbegæringen. Advokat Mikael Rosenmejer gjorde derimod på forsikringsselskabets vegne gældende, at oplysningspligten efter FAL 7 først ophører, når aftalen er endeligt indgået og henviste blandt andet til overskriften i forsikringsaftalelovens kapitel vedrørende urigtige oplysninger, der lyder Urigtige oplysninger ved aftalens indgåelse. På tidspunktet for aftalens indgåelse i oktober havde forældrene gennem længere tid haft kendskab til børnenes alvorlige sygdom, og de vidste på grund af korrespondancen vedrørende det ældste barns handicap, at oplysning herom var af betydning for forsikringsselskabet. Af disse grunde burde forældrene loyalt have informeret selskabet om børnenes situation, før forsikringen blev tegnet. Dommen Højesteret gav ligesom Landsretten forsikringsselskabet medhold og tiltrådte således, at selskabet ikke havde pligt til at udbetale den krævede erstatning (ca. 8 mio. inkl. renter). Som begrundelse anførte Højesteret, at forældrene, da de i oktober accepterede forsikringsselskabets tilbud, var bekendt med, at [tvillingerne], allerede den 13. juni 1994, da forsikringsbegæringen blev indgivet, led af en meget alvorlig sygdom, at forsikringsselskabets tilbud var afgivet, uden at selskabet havde kendskab hertil, og at oplysning om børnenes sygdom havde væsentlig betydning for selskabets risikobedømmelse. Af Højesterets afgørelse fremgår det, at oplysningspligten efter 7 ikke uden videre ophører ved forsikringsbegæringens afgivelse. I sagen havde forældrene helt frem til aftalens indgåelse en pligt til loyalt at informere forsikringsselskabet om omstændigheder, som forældrene vidste, var relevante for forsikringsselskabets vurdering af, om det ønskede at dække risikoen. Det gjorde forældrene ikke, og selskabet kunne derfor med rette nægte at yde forsikringsdækning. Overskriften i Forsikringsaftalelovens kapitel Urigtige oplysninger ved aftalens indgåelse blev således i denne sag forstået bogstaveligt - oplysningspligten efter 7 gjaldt også i tiden efter forsikringsbegæringens underskrift og helt frem til aftalens indgåelse. 3

4 KENDELSER VEDRØRENDE SYN OG SKØNSSPØRGSMÅL DOMSTOLENE: SKØNSMÆND SKAL IKKE VÆRE DOMMERE Mikael Delin I artiklen redegøres der for nogle vigtige kendelser vedrørende spørgsmål, der ikke må stilles i forbindelse med syn og skøn. Når der foretages syn og skøn i civile sager, hvor parterne ofte er dækket af retshjælps- eller ansvarsforsikringer, er det fast praksis, at parterne forinden skønsforretningen forsøger at blive enige om de spørgsmål, som skønsmanden skal besvare. Hvis de ikke kan blive enige om, hvilke spørgsmål der skal stilles til skønsmanden, eller de ikke kan blive enige om formuleringen af spørgsmålene, afgøres det af retten efter reglen i retsplejelovens 201, som siger, at det i udmeldelsesdekretet tydeligt skal angives, hvad der er forretningens genstand og øjemed. Desuden kan retten ifølge retsplejelovens 341 afskære bevisførelse, der skønnes at være uden betydning for sagen. Hvis en køber af fast ejendom efterfølgende konstaterer skade på ejendommen, har han bl.a. mulighed for at anlægge sag mod den bygningssagkyndige, der har udarbejdet tilstandsrapporten, hvis skaderne burde være opdaget af ham, da han besigtigede ejendommen. I denne type sager ønsker købers advokat ofte at stille spørgsmål af retlig karakter, f.eks. hvorvidt den bygningssagkyndige burde have konstateret en skade, eller om han burde have karakteriseret en skade i en vis kategori etc. Dette er det naturligvis domstolene, som til syvende og sidst skal afgøre. Hvis den bygningssagkyndiges advokat ikke protesterer imod spørgsmålene, udøver retten ikke automatisk censur, hvorfor skønsmænd i mange tilfælde bliver stillet retlige spørgsmål. Dette er naturligvis uheldigt for parterne, som honorerer skønsmanden for at besvare spørgsmål, som retten i bedste fald ser væk fra, da skønsmandens vurdering af retlige forhold er uden betydning, og som i værste fald kan få uheldig betydning for udfaldet af sagen, fordi skønsmandens forkerte svar på juridiske spørgsmål kan påvirke rettens afgørelse. Hos Plesner Svane Grønborg, hvor vi ofte repræsenterer de bygningssagkyndige, har vi indtaget den holdning, at skønsmænd skal udtale sig om fysiske forhold ved ejendommen, medens det tilkommer domstolene at vurdere, hvad den bygningssagkyndige burde have gjort i en given situation. Dette har køberadvokaterne ikke altid været enige i, og domstolene har derfor i en lang række sager skullet tage stilling, om køberens advokat mod vores protest kunne få lov til at stille spørgsmål til skønsmanden, som efter vores vurdering har forudsat, at skønsmanden skulle foretage en retlig vurdering. I det følgende redegøres der for den udviklede praksis. Vestre Landsrets stadfæstede ved kendelse B af 9. marts 2000 (advokat Tina Grønning) en kendelse fra Retten i Esbjerg, hvorefter køberens advokat ikke kunne få lov til at stille skønsmanden spørgsmål, som indebar, at skønsmanden skulle tage stilling til, dels hvilken kategorisering den bygningssagkyndige skulle have foretaget i tilstandsrapporten, og dels hvorvidt han skulle have foretaget yderligere undersøgelser. Landsretten begrundende dette med, at spørgsmålene forudsatte, at skønsmanden foretog en retlig vurdering, og at det tilkom retten at afgøre, om den bygningssagkyndige havde opfyldt sine forpligtelser. Ved kendelse af 10. januar 2001 i BS 1-553/2000 (advokat Jens Jordahn) nægtede Retten i Taastrup købers advokat adgang til at stille et spørgsmål, hvorefter skønsmanden blev bedt om at beskrive, hvorvidt bygningens fysiske tilstand afveg fra beskrivelsen i tilstandsrapporten. Retten fandt, at spørgsmålet havde en sådan generel karakter, at de faldt udenfor, hvad en skønsmand burde pålægges at tage stilling til. I sag B besluttede Vestre Landsret den 5. april 2000 (advokat Jens Jordahn) ikke at tillade køberens advokat at stille et spørgsmål, hvorefter skønsmanden blev anmodet om at udarbejde tilstandsrapport på en ejendom. Vestre Landsret anførte, at spørgsmålet reelt gik ud på at anmode skønsmanden om at udføre en arbejdsopgave og ikke havde karakter af syn og skøn i retsplejelovens forstand. Ved kendelse i B stadfæstede Østre Landsret den 18. september 2000 (advokat Torben Bondrop) en kendelse fra Københavns Byret, som ikke tillod, at køberens advokat stillede et spørgsmål til skønsmanden om, hvorvidt en skade var omtalt i tilstandsrapporten. Retten anførte som begrundelse, at en besvarelse forudsatte en sproglig fortolkning af tilstandsrapporten og en vurdering af den bygningssagkyndiges forpligtelser, og disse spørgsmål skulle afgøres af retten og ikke af en skønsmand. Ved kendelse B af 27. marts 2002 (advokat Torben Bondrop), tillod Vestre Landsret ikke køberens advokat at stille et spørgsmål, hvorefter skønsmanden blev bedt om at oplyse, hvorvidt der måtte forventes større løbende vedligeholdelsesomkostninger, såfremt den bygningssagkyndige i et ejendomsmæglertillæg havde beskrevet ejendommen som værende i mindre god stand, i stedet for at beskrive ejendommen som værende i god stand. Vestre Landsret henviste til vor argumentation, hvorefter besvarelsen forudsatte en generel gennemgang af ejendommen, og at der var forskelligt, i hvilket omfang husejere ønskede at vedligeholde sin ejendom, og at spørgsmålet derfor ikke var egnet til en skønsmands besvarelse. På baggrund af denne retspraksis kan det fastslås, at det også indenfor det nye retsområde, der udgøres af sagerne om vurdering af de bygningssagkyndiges indsats, er lykkedes at få domstolene til at fastholde retsplejens udgangspunkt om, at skønsmænd ikke skal udtale sig om forhold af retlig karakter. Det er domstolene, der skal afgøre, hvorvidt de bygningssagkyndige har opfyldt deres forpligtelser efter huseftersynsordningen, som den fremgår af lov om forbrugerbeskyttelse m.v. og den i medfør af loven udstedte bekendtgørelse. 4

5 LANDSRETSKENDELSE SKABER FORUDSIGELIGHED FORSIKRINGSSELSKAB VANDT SAG OM FORTOLKNING AF REGLEN OM FILIALVÆRNETING Søren Vagner Nielsen Vestre Landsret har i en sag vedrørende filialværneting lagt vægt på sagens tilknytning til den pågældende filial. Hvis en kunde er utilfreds med en afgørelse fra sit forsikringsselskab og vil anlægge sag mod selskabet ved domstolene, har det indtil for nyligt været usikkert, om kunden frit kunne vælge at anlægge sagen i en hvilken som helst af landets 82 byretskredse, blot selskabet havde en filial det pågældende sted. I en sag, som Plesner Svane Grønborgs forsikringsafdeling netop har ført på vegne et forsikringsselskab, har Vestre Landsret i en kendelse af 15. april 2002 (UfR V) fastslået, at det naturligvis ikke er tilfældet. Ifølge retsplejelovens regler om værneting skal en sådan retssag som hovedregel anlægges i den retskreds, hvor forsikringsselskabet har sit hovedkontor. Hvis forsikringsselskabets hoved-kontor f.eks. ligger på Frederiksberg, skal kunden som udgangspunkt anlægge sagen ved retten på Frederiksberg. Hvis kunden imidlertid ikke selv bor i den retskreds, hvor selskabet har sit hovedkontor, kan kunden have en berettiget interesse i at anlægge sagen i en anden retskreds. Dette kan lade sig gøre ved hjælp af tre undtagelsesbestemmelser i retsplejeloven. Den første undtagelse er, hvis kunden er en forbruger og aftalen med forsikringsselskabet ikke er indgået ved personlig henvendelse til forsikringsselskabets faste forretningssted. I disse tilfælde kan forbrugeren i medfør af retsplejelovens 244 anlægge sag mod forsikringsselskabet i den retskreds, hvor kunden selv har bopæl. Hvis forbrugeren med andre ord har bopæl i Esbjerg, kan sagen anlægges ved retten i Esbjerg i stedet for ved retten på Frederiksberg. Den anden undtagelse er retsplejelovens 243, hvorefter sager om erstatning uden for kontraktsforhold kan anlægges ved retten på det sted, hvor retskrænkelsen er foregået. Den tredje undtagelse er den værnetingsregel i retsplejelovens 238, stk. 2, der kaldes filialværnetinget, og som har følgende ordlyd: Sager mod selskaber, foreninger og private institutioner, der driver erhvervsvirksomhed uden for hjemtinget (hovedkontoret) kan, når sagen vedrører virksomheden, anlægges ved retten på det sted, hvorfra virksomheden udøves. Denne bestemmelse har igennem en årrække fået en del advokater til at tro, at de frit kunne anlægge en retssag mod et forsikringsselskab i en hvilken som helst retskreds, blot forsikringsselskabet havde en filial i retskredsen. I den netop afgjorte sag, havde en forbruger anlagt sag mod et forsikringsselskab ved retten i Århus. Den pågældende forbruger havde bopæl i Esbjerg, og forsikringsselskabet hovedkontor var beliggende på Frederiksberg. Den forsikring, som forbrugeren havde tegnet, var ikke tegnet af forsikringsselskabets filial i Århus, og den pågældende filial havde således ikke deltaget i indgåelsen af forsikringsaftalen. Sagen havde med andre ord ingen relevant tilknytning til retten i Århus. Forbrugerens advokat havde ganske vist kontor i Århus, men dette kan vel næppe karakteriseres som relevant. Byretten nåede på baggrund af en dom optrykt i UfR V frem til, at sagen kunne anlægges ved retten i Århus, allerede fordi forsikringsselskabet havde en filial i Århus. Byretten mente, at det var uden betydning, at sagen ikke vedrørte en forsikringsaftale, som var indgået af den pågældende filial, og at kunden ikke havde bopæl i Århus retskreds. Vestre Landsret ændrede imidlertid byrettens afgørelse og henviste sagen til retten på Frederiksberg med følgende begrundelse: Efter ordlyden af og forarbejderne til retsplejelovens 238, stk. 2, må bestemmelsen forstås således, at en sag mod et selskab kun kan anlægges i den retskreds, hvor selskabets filial er beliggende, hvis sagen vedrører den pågældende filial. Da (forsikringsselskabets) afdeling i Århus ikke har nogen tilknytning til den foreliggende sag, kan sagen ikke anlægges ved retten i Århus i medfør af retsplejelovens 238, stk. 2. Sagen henvises derfor til retten på Frederiksberg. Retsstillingen er herefter ganske klar: Filialværnetingsreglen kan ikke længere bruges af forsikringsselskabernes kunder til frit at vælge at anlægge retssag mod en vilkårlig filial, der ikke har haft noget med den pågældende forsikringsaftale at gøre. Reglen kan kun bruges som grundlag for værneting hvis kunden har indgået den forsikringsaftale, som sagen vedrører, med den pågældende filial. Kunderne må derfor i stedet vælge mellem at anlægge sagen ved forsikringsselskabernes hovedkontor, ved retten på det sted, hvor skaden er sket, eller hvis kunden er en forbruger, i den retskreds, hvor forbrugeren selv har bopæl. 5

6 Forsat fra forside...forudsige, hvordan domstolene ville overføre dagældende praksis om mellemhandlerens ansvar for produktskade, når der indførtes udtrykkelige detaljerede lovregler om produktansvar på objektivt grundlag. Produktansvarsdirektivet blev ikke anset som værende til hinder for denne lovregulering, eftersom direktivet ikke indeholder en bestemmelse om mellemhandlerens hæftelsesansvar. Endvidere blev der henvist til en bestemmelse i direktivets artikel 13, hvoraf følger, at: dette direktiv berører ikke de rettigheder, som skadelidte kan påberåbe sig under henvisning til retsreglerne om ansvar i og udenfor kontraktforhold eller under henvisning til særregler om ansvar, der er gældende på tidspunktet for direktivets meddelelse. Det skal bemærkes, at da direktivet blev vedtaget, var Rådet og Kommissionen enige om, at der ikke var noget til hinder for, at de enkelte medlemsstater i deres nationale lovgivning fastsatte regler om ansvaret for mellemmænd, da mellemhandleransvaret ikke var omfattet af direktivet. EF-Domstolens afgørelser af 25. april 2002 Denne opfattelse må imidlertid revideres efter EF-Domstolens afgørelser af 25. april 2002 i traktatbrudssagerne sag C-52/00 Kommissionen mod Den Franske Republik og sag C- 154/00 Kommissionen mod Den Hellenske Republik samt i den præjudicielle forelæggelse sag C-183/00 Maria Victoria Gonzalez Sánchez mod Medicina Asturiana SA. I alle tre sager tog EF-Domstolen stilling til graden af den harmonisering, der er opnået ved produktansvarsdirektivet, og dermed i hvor vid udstrækning medlemsstaterne kan fastsætte nationale regler, der er gunstigere for skadelidte. Frankrig og Grækenland var ved implementeringen af direktivet om produktansvar, på samme måde som Danmark, af den opfattelse, at de kunne bibeholde eller implementere mere forbrugervenlige nationale regler, end produktansvarsdirektivet lagde op til. EF-Domstolen fastslog imidlertid, at produktansvarsdirektivet er et totalharmoniseringsdirektiv, hvor de mulige nationale undtagelsesbestemmelser, der kan indføres, er opregnet udtømmende i direktivet og er snævert defineret. I sag C-52/00 tog EF-Domstolen endvidere stilling til, om medlemsstaterne efter direktivets vedtagelse havde bevaret muligheden for at regulere mellemhandlerens ansvar til gavn for skadelidte. EF-Domstolen skulle vurdere en fransk regel, hvorefter leverandøren blev ligestillet med producenten. EF-Domstolen fastslog, at: den mulighed, der efter denne lov [den franske lov] gives leverandøren for at adcitere producenten, fører til flere søgsmål i samme sag, hvilket det direkte søgsmål, som skadelidte, under de betingelser der er fastsat i direktivets artikel 3, stk. 3, kan anlægge mod producenten, netop har til formål at afværge. Den franske regel var derfor i strid med produktansvarsdirektivet. Fuldstændig på tilsvarende vis som den franske regel medfører den danske regel om mellemhandleransvar, at der anlægges flere søgsmål i samme sag i strid med formålet i produktansvarsdirektivet. EF-Domstolens seneste praksis må medføre, at den danske produktansvarslovs 10 ikke kan opretholdes, da bestemmelsen er i strid med produktansvarsdirektivet. I alle tre afgørelser præciserede EF-Domstolen endvidere, at produktansvarsdirektivets artikel 13 ikke kan fortolkes således, at den giver medlemsstaterne mulighed for at opretholde en generel produktansvarsordning for personskade og skader på forbrugerting, der er forskellig fra den i direktivet fastsatte ordning. Det er imidlertid den bestemmelse, man i Danmark har anført som hjemmel til, at Danmark kunne opretholde de retspraksisudviklede produktansvarsregler ved siden af produktansvarsloven. Denne opfattelse må imidlertid revideres. Det kan ikke længere anses for at være i overensstemmelse med EU-retten, at en skadelidt kan vælge at sagsøge en mellemhandler under henvisning til det retspraksisudviklede produktansvar, såfremt skaden er en personskade eller en skade på forbrugerting. Det må derfor anses for sandsynligt, at EF- Domstolen vil afvise at anerkende den danske lovregulering af mellemhandlerens hæftelsesansvar indenfor produktansvarsdirektivets anvendelsesområde. Det er endvidere sandsynligt, at det retspraksisudviklede produktansvar i forhold til mellemhandlerens hæftelsesansvar indenfor direktivets anvendelsesområde ikke kan bestå ved siden af loven. Produktansvarsdirektivet medfører med andre ord, at skadelidte i visse situationer stilles ringere end før, direktivet trådte i kraft. Det skal nævnes, at det er besluttet at gennemføre en præjudiciel forelæggelse af spørgsmålet i en produktansvarssag, der verserer for en dansk domstol. Afgørelsernes konsekvenser for skadelidte Som følge af EF-Domstolens afgørelser må det antages, at de danske domstole ikke vil dømme en mellemhandler, som en skadelidt påstår skal hæfte for producentens ansvar, når det drejer sig om tilfælde omfattet af produktansvarsdirektivet. De sager, der i dag er anlagt mod mellemhandleren, må efter EF-Domstolens seneste praksis afsluttes med en frifindelse af mellemhandleren, hvorefter skadelidte er henvist til at rette sit krav mod producenten. De skadelidte, der på grund af produktansvarsreglernes forældelsesbestemmelse, må konstatere, at det er for sent at anlægge sag mod producenten, er herefter henvist til at overveje muligheden for erstatning ved at anlægge sag mod den danske stat. Tilsvarende gælder for mellemhandlere, eller deres forsikringsselskaber, der kan dokumentere at have lidt et tab på grund af den EU-stridige regel. Spørgsmålet er imidlertid, om betingelserne herfor er opfyldte. Der skal bl.a. kunne dokumenteres et tab, og man skal kunne løfte bevisbyrden for, at der er årsagsforbindelse mellem tabet og medlemsstatens handling. Endvidere er det en betingelse, at Danmarks overtrædelse af EU-retten er tilstrækkelig kvalificeret. Spørgsmålet er, om Danmarks gode tro ved indførelsen af bestemmelsen om mellemhandleransvaret, i lyset af såvel Rådets som Kommissionens erklæring om, at der intet var til hinder for national regulering af mellemhandleransvar, er tilstrækkelig til at afvise en kvalificeret overtrædelse og dermed statens erstatningsansvar. Aktuel Forsikrings- og Erstatningsret udgives af: Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg Esplanaden København K Telefon Fax Redaktion: Torben Bondrop (ansvarshavende), Mikael Delin Redaktionen er afsluttet den 14. oktober 2002 Yellow Pencil Tryk: Jypa

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM PANTHAVERS RETSSTIL- LING - FAL 54 - GROV UAGTSOMHED

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM PANTHAVERS RETSSTIL- LING - FAL 54 - GROV UAGTSOMHED 14. SEPTEMBER 2011 PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM PANTHAVERS RETSSTIL- LING - FAL 54 - GROV UAGTSOMHED Østre Landsret har netop afgjort et principielt spørgsmål, der gennem nogen tid har været omtvistet: Kan

Læs mere

PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V.

PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V. 20. NOVEMBER 2012 PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V. Et par nye retsafgørelser illustrerer, at når retssag er blevet anlagt, bør

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3 NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009 KONFLIKTLØSNING Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3 Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring Af

Læs mere

Magtadskillelseslæren. Lovgivende magt Folketinget (+Dronningen)

Magtadskillelseslæren. Lovgivende magt Folketinget (+Dronningen) Magtadskillelseslæren Lovgivende magt Folketinget (+Dronningen) Udøvende magt Regeringen/ministrene Forvaltningen, fx politiet Dømmende magt Domstolene Fig. 1.1 Magtens tredeling og de myndigheder vi har

Læs mere

HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING

HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING 17. JUNI 2010 HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING Højesteret har ved dom af 10. juni 2010 fastslået, at en advokat ikke kan kræve betaling af klientens forsikringsselskab

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 * DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *»Socialpolitik information og høring af arbejdstagere direktiv 2002/14/EF gennemførelse af direktivet ved lov og ved kollektiv overenskomst den kollektive

Læs mere

LANDSRETSDOM OM BEVIS I ENTREPRISESAG

LANDSRETSDOM OM BEVIS I ENTREPRISESAG 5. SEPTEMBER 2012 LANDSRETSDOM OM BEVIS I ENTREPRISESAG Skønserklæringer indhentet til brug for voldgiftssag mellem entreprenør og bygherre kunne ikke tillægges sædvanlig bevismæssig værdi under en senere

Læs mere

Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast

Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven m.v. (Midlertidige afgørelser om forbud og påbud) Justitsministeriet 1 I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING 8. FEBRUAR 2011 PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING Østre Landsret har i en principiel dom taget stilling til, hvorvidt skadelidte, der uretmæssigt har fået udbetalt erstatning

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede. København, den 30. september 2013 Sagsnr. 2011-4523/CHN/JML 5. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede.

Læs mere

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM KAN KOMMUNEN BLIVE ERSTATNINGSANSVARLIG OVER FOR FORSIKRINGS- SELSKABET - FORÆLDELSE AF REGRESKRAV

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM KAN KOMMUNEN BLIVE ERSTATNINGSANSVARLIG OVER FOR FORSIKRINGS- SELSKABET - FORÆLDELSE AF REGRESKRAV 6. SEPTEMBER 2011 PRINCIPIEL LANDSRETSDOM KAN KOMMUNEN BLIVE ERSTATNINGSANSVARLIG OVER FOR FORSIKRINGS- SELSKABET - FORÆLDELSE AF REGRESKRAV Vestre Landsret har i en ny dom taget stilling til det principielle

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF)

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF) 1985L0374 DA 04.06.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 Sag 42/2016 CO-industri som mandatar for A (advokat Nicolai Westergaard) mod Beskæftigelsesministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) CO-industri

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

D O M. afsagt den 20. december 2012 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Thomas Jønler, Poul Hansen og Hanne Aagaard) i kæresag

D O M. afsagt den 20. december 2012 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Thomas Jønler, Poul Hansen og Hanne Aagaard) i kæresag D O M afsagt den 20. december 2012 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Thomas Jønler, Poul Hansen og Hanne Aagaard) i kæresag V.L. B 0426 12 NRGI Fibernet A/S (advokat Ulrik Christrup, Kolding)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 27. juli 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 27. juli 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 27. juli 2016 Sag 64/2016 A og B (advokat Michael E. Hansen for begge) mod Boet efter C ved D og E (advokat Mogens Vinther) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. september 2010 Sag 30/2009 (1. afdeling) Helle Midtgaard, Jesper Levin Aamand og Luke Simmonds (advokat Jens Jordahn for alle) mod Nykredit Forsikring A/S og Lokal

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 Sag 248/2015 A kærer landsrettens afvisning af at behandle en kæresag om afslag på fri proces i en sag om forældremyndighed mv. (advokat Henrik Ehlers)

Læs mere

INTERNATIONALE RETSSAGER SØ- OG HANDELSRETTENS KOMPETENCE

INTERNATIONALE RETSSAGER SØ- OG HANDELSRETTENS KOMPETENCE 1. DECEMBER 2010 INTERNATIONALE RETSSAGER SØ- OG HANDELSRETTENS KOMPETENCE En ny principiel kendelse tager stilling til, hvornår en part efter retsplejelovens 225, stk. 2, kan forlange en retssag behandlet

Læs mere

RESPONSA FRA FORSIKRING & PENSION TIL BRUG FOR RETSSAGER

RESPONSA FRA FORSIKRING & PENSION TIL BRUG FOR RETSSAGER 19. FEBRUAR 2015 RESPONSA FRA FORSIKRING & PENSION TIL BRUG FOR RETSSAGER I visse retssager kan det have betydning at få afklaret, hvad der er forsikringsmæssig praksis, eller få forklaret særlige forsikringstekniske

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM FAREFORØGELSE

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM FAREFORØGELSE 25. NOVEMBER 2013 PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM FAREFORØGELSE Østre Landsret har i en ny dom behandlet principielle spørgsmål om dels, hvornår forudsætningerne for anvendelse af FAL 45 er opfyldt; dels hvorledes

Læs mere

LANDSRETSDOM KAN EN GRUNDEJERFORENING GØRES ANSVARLIG FOR ET GLATFØREUHELD?

LANDSRETSDOM KAN EN GRUNDEJERFORENING GØRES ANSVARLIG FOR ET GLATFØREUHELD? 29. APRIL 2015 LANDSRETSDOM KAN EN GRUNDEJERFORENING GØRES ANSVARLIG FOR ET GLATFØREUHELD? En ny landsretsdom tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt ikke blot grundejeren, men tillige grundejerforeningen

Læs mere

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262. - 1 Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.HR Af advokat (L) og sadvokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 23. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 23. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 23. december 2016 Sag 251/2016 DONG Energy Sales & Distribution A/S og Radius Elnet A/S (advokat Erik Bertelsen for begge) mod Transport- og Bygningsministeriet (Kammeradvokaten

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

VEJLEDNING FOR SKØNSMÆND. Anvisning af skønsmænd

VEJLEDNING FOR SKØNSMÆND. Anvisning af skønsmænd PATENTAGENTFORENINGEN VEJLEDNING FOR SKØNSMÆND Anvisning af skønsmænd 1. Inden Patentagentforeningens skønsmandsudvalg bringer et foreningsmedlem i forslag som skønsmand i en retssag om industriel retsbeskyttelse,

Læs mere

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift Nyhedsbrev Retssager og voldgift 03.07.2014 REFORM AF DEN CIVILE RETSPLEJE 3.7.2014 Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af den civile retspleje, herunder reglerne om sagens forberedelse, beviser,

Læs mere

KENDELSE. Klager ejede en ideel anpart, som klager ønskede, at indklagede skulle sælge.

KENDELSE. Klager ejede en ideel anpart, som klager ønskede, at indklagede skulle sælge. 1 København, den 22. december 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Karl Johannesen og Statsaut. ejendomsmægler MDE Jens Seidenfaden v/jens Seidenfaden Bakkedraget 3 7100 Vejle Nævnet har

Læs mere

Syn & skøn - grundlaget for skønsmandens besvarelse - ensidigt indhentet erklæring - SKM2014.336.ØLR

Syn & skøn - grundlaget for skønsmandens besvarelse - ensidigt indhentet erklæring - SKM2014.336.ØLR - 1 06.11.2014-21 Syn & skøn ensidigt indhentet erklæring 20140520 TC/BD Syn & skøn - grundlaget for skønsmandens besvarelse - ensidigt indhentet erklæring - SKM2014.336.ØLR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 Sag 201/2015 LIP Regnskab & Consult ved Lisbeth Irene Vedel Pedersen, Advokat Lisbeth Pedersen ApS og Lipsen Holding ApS (advokat Lisbeth Pedersen

Læs mere

Fortrinsadgang for handicappede ansøgere til taxitilladelser

Fortrinsadgang for handicappede ansøgere til taxitilladelser Fortrinsadgang for handicappede ansøgere til taxitilladelser En borger klagede til ombudsmanden over at en kommune i to sager havde givet taxitilladelser til handicappede ansøgere uden at have vurderet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

LANDSRETSKENDELSE OM SAGSOMKOSTNINGER - DOM OM FORSIKRINGSPRÆMIE

LANDSRETSKENDELSE OM SAGSOMKOSTNINGER - DOM OM FORSIKRINGSPRÆMIE 21. FEBRUAR 2011 LANDSRETSKENDELSE OM SAGSOMKOSTNINGER - DOM OM FORSIKRINGSPRÆMIE En ny landsretskendelse støtter det synspunkt, at der ved fastsættelse af sagsomkostninger ikke længere ses "slavisk" på

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM ASL OG EAL KAPITALISERET ERHVERVSEVNETABSERSTATNING

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM ASL OG EAL KAPITALISERET ERHVERVSEVNETABSERSTATNING 10. JANUAR 2013 PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM ASL OG EAL KAPITALISERET ERHVERVSEVNETABSERSTATNING Østre Landsret har taget stilling til den situation, der opstår, når et forsikringsselskab har udbetalt en

Læs mere

Enkelte sager af mere generel interesse

Enkelte sager af mere generel interesse BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens

Læs mere

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 24. marts 2011 har Klager ApS klaget over de registrerede revisorer R1 og R2.

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 24. marts 2011 har Klager ApS klaget over de registrerede revisorer R1 og R2. Den 20. februar 2012 blev i sag nr. 30/2011 Klager ApS (advokat [Klagers advokat]) mod 1. Registreret revisor R1 (advokat [R1 s advokat]) og 2. Registreret revisor R2 (advokat [R2 s advokat]) afsagt følgende

Læs mere

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides.

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides. Side 1 af 6 PROFESSIONEL ANSVARSFORSIKRING Almindelige forsikringsbetingelser MI-95-02 i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 Forsikringens omfang Forsikringen dækker det erstatningsansvar,

Læs mere

Vejledende udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet om den bagudrettede virkning af EU-domstolens dom C-318/13

Vejledende udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet om den bagudrettede virkning af EU-domstolens dom C-318/13 NOTAT Vejledende udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet om den bagudrettede virkning af EU-domstolens dom C-318/13 Baggrund Ved dom af 3. september 2014 i sag C-118/13, X, EU: C: 2014: 2133 (herefter

Læs mere

NYE DOMME: ANSVAR FOR GLIDESKADE FORÆLDELSE AF KRAV I HENHOLD TIL ULYKKESFORSIKRING

NYE DOMME: ANSVAR FOR GLIDESKADE FORÆLDELSE AF KRAV I HENHOLD TIL ULYKKESFORSIKRING 21. MAJ 2012 NYE DOMME: ANSVAR FOR GLIDESKADE FORÆLDELSE AF KRAV I HENHOLD TIL ULYKKESFORSIKRING I dette nyhedsbrev omtales to nye domme. Dels vedrørende et supermarkeds eventuelle ansvar for, at en kunde

Læs mere

1 Praksis vedrørende funktionærlovens 2a måske i strid med EU-retten. 2 Godtgørelse på kr. 250.000 for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven

1 Praksis vedrørende funktionærlovens 2a måske i strid med EU-retten. 2 Godtgørelse på kr. 250.000 for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven Indhold 1 Praksis vedrørende funktionærlovens 2a måske i strid med EU-retten 2 Godtgørelse på kr. 250.000 for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven 3 Epilepsi var ikke et handicap 4 Deltidssygemelding

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 21. august 2007 (sag nr. 27-2006-S)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 21. august 2007 (sag nr. 27-2006-S) Side 1 af 8 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 21. august 2007 (sag nr. 27-2006-S) K mod Statsautoriseret revisor R Ved brev af 20. marts 2006 har K klaget over

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde, selvejende institutioner, stiftelser mv. Almindelige betingelser DFO99-01 Indholdsfortegnelse Definitioner Pkt. Side hvem

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 30. maj 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 30. maj 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 30. maj 2016 Sag 32/2016 Havtrygd Gjensidige Forsikring og Libas AS (advokat David Rubin for begge) mod Thyborøn Skibs & Motor A/S (advokat Michael S. Wiisbye) I

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 Sag 291/2013 Tårnby Kommune (advokat René Offersen) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) I tidligere instanser

Læs mere

PRINCIPIEL HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSANSVAR

PRINCIPIEL HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSANSVAR 7. DECEMBER 2010 PRINCIPIEL HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSANSVAR Højesteret har i en ny dom endeligt afgjort et spørgsmål, der har været omtvistet i en årrække: Er det et "færdselsuheld", når en passager i

Læs mere

Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene,

Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene, Retsplejerådet Dato: 14. august 2013 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Cecilie Maarbjerg Qvist Sagsnr.: 2012-4007-0003 Dok.: 746516 Retsplejerådets notat til Udvalget om bedre og mere effektiv behandling

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 Sag 115/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Hanne Reumert, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Periodisering af renter af personskadeerstatninger ligningslovens 5, stk. 6 - procenttillæg og renter af restskatter efter kildeskatteloven ved tilbagefordeling eftergivelse efter lov om inddrivelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. januar 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. januar 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. januar 2017 Sag 182/2016 IWT LLC ApS (advokat Jens Rysgaard) mod Scharf GmbH (advokat Jakob Blicher Ravnsbo) I tidligere instanser er truffet beslutning af Skifteretten

Læs mere

Valgbarhed til menighedsråd

Valgbarhed til menighedsråd Valgbarhed til menighedsråd Udtalt over for Enghave sogns menighedsråd, at det er en forudsætning for at anse et medlem af et menighedsråd for ikke-valgbar på grund af strafbart forhold, at dette forhold

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013 Sag 326/2011 (1. afdeling) If Skadeforsikring (advokat Michael S. Wiisbye) mod A (advokat Niels Rex, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 903 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 903 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 903 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 6. oktober 2016 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Garanti. Udstedt af. [Garantens navn] [CVR-nr.] [adresse]

Garanti. Udstedt af. [Garantens navn] [CVR-nr.] [adresse] Garanti Udstedt af [Garantens navn] [CVR-nr.] [adresse] den [dato] Klima-, energi- og bygningsministeren har i henhold til Undergrundsloven meddelt Rettighedshaver Tilladelse til efterforskning og indvinding

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten

Læs mere

1. Kunne Anders have udtaget stævning andre steder end ved Retten i Aarhus?

1. Kunne Anders have udtaget stævning andre steder end ved Retten i Aarhus? 1 Rettevejledning til opgave 1 1. Kunne Anders have udtaget stævning andre steder end ved Retten i Aarhus? Anders er forbruger, og han er derfor ikke bundet af værnetingaftalen, jf. 245, stk. 2. DCR, side

Læs mere

HØJESTERETSDOM OM BEVIS FOR GROV UAGTSOMHED SAGSOMKOSTNINGER VED ADCITATION

HØJESTERETSDOM OM BEVIS FOR GROV UAGTSOMHED SAGSOMKOSTNINGER VED ADCITATION 28. JUNI 2010 HØJESTERETSDOM OM BEVIS FOR GROV UAGTSOMHED SAGSOMKOSTNINGER VED ADCITATION Højesteret har ved dom af 23. juni 2010 fundet, at det ikke var bevist, at den brand, som en 14-årig dreng sammen

Læs mere

Kravet om tilladelse eller godkendelse kan omfatte hele anlægget eller afgrænsede dele, hvilket har betydning for udstrækningen af VVM-kravet.

Kravet om tilladelse eller godkendelse kan omfatte hele anlægget eller afgrænsede dele, hvilket har betydning for udstrækningen af VVM-kravet. Notits Landområdet BLST-100-00054 ANMMA 22. oktober 2007 VVM af eksisterende anlæg I en række nyere domme har EF-domstolen præciseret, hvornår der efter VVM-direktivet stilles krav om VVM-vurdering før

Læs mere

D O M. afsagt den 21. november 2012 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Michael Thuesen og Dorthe Laursen (kst.

D O M. afsagt den 21. november 2012 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Michael Thuesen og Dorthe Laursen (kst. D O M afsagt den 21. november 2012 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Michael Thuesen og Dorthe Laursen (kst.)) i ankesag V.L. B 2760 11 Sigrid Christensen (advokat Brian Jacobsen,

Læs mere

BEVIS I PRODUKTANSVARSSAG

BEVIS I PRODUKTANSVARSSAG 30. JUNI 2011 BEVIS I PRODUKTANSVARSSAG Det hævdes ofte, at der ikke skal meget til at løfte bevisbyrden for defekt i produktansvarssager. I en ny dom blev mellemhandleren - og reelt producenten - imidlertid

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 4. marts 2014 blev der i sag 258 2014 AA [Adresse] [By] mod BB [Adresse] [By] og Ejendomsmæglervirksomheden EDC v/ Frandsen og Olsen Løgstør [Adresse] [By] afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 23.

Læs mere

NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER

NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER 8. OKTOBER 2013 NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER Men i relation til det skadeforvoldende motorkøretøjs ansvarsforsikring bevarer skadelidte som

Læs mere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Telefon: 35 29 10 00 - mail: klfu@erst.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Den 20. december 2009 trådte et nyt sæt regler i kraft indenfor udbudsretten.

Den 20. december 2009 trådte et nyt sæt regler i kraft indenfor udbudsretten. NYE REGLER OM OVERTRÆDELSER AF UDBUDSREGLERNE Den 20. december 2009 trådte et nyt sæt regler i kraft indenfor udbudsretten. Der er tale om en væsentlig stramning af udbudsreglerne, som har betydning for

Læs mere

Landsrettens begrundelse og resultat. Forhold 1 bank A

Landsrettens begrundelse og resultat. Forhold 1 bank A Landsrettens begrundelse og resultat Forhold 1 bank A Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at det er bevist, at bank A har afgivet købs- og salgsordrer som anført af byretten, jf. anklageskriftets

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016 Sag 347/2011 A ønsker tilladelse til at indtræde i og videreføre sagen: A under konkurs A Holding A/S under konkurs A Ejendomme A/S under konkurs A A/S

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

DOM OM ERHVERVS- OG PRODUKTANSVARSFORSIKRIN- GEN - CLAIMS MADE

DOM OM ERHVERVS- OG PRODUKTANSVARSFORSIKRIN- GEN - CLAIMS MADE 21. FEBRUAR 2011 DOM OM ERHVERVS- OG PRODUKTANSVARSFORSIKRIN- GEN - CLAIMS MADE Selv om den standardiserede erhvervs- og produktansvarsforsikring har været særdeles udbredt siden tilblivelsen i 1987, og

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015 Sag 4/2015 A (advokat Axel Grove) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Pia Hjort Mehlbye) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup

Læs mere

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst. D O M afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.)) i ankesag V.L. B 3107 12 Sydøstjyllands Politi (Kammeradvokaten

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at køber ikke

Læs mere

repræsentantskabsmøde 25.03.09

repræsentantskabsmøde 25.03.09 Procedering af advokatsalær i civile sager Danske Advokaters repræsentantskabsmøde 25.03.09 Af advokat Karsten Høj Hvem er jeg? - Medejer af Elmer & Partnere, der beskæftiger sig med ansættelses-/arbejdsret

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold KRISTIAN SVITH 1. Indledning, emneafgrænsning og disposition I henhold til Arbejdsskadesikringsloven 1 (ASL) 1, stk. 1 er en arbejdsgiver objektivt ansvarlig

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 Sag 319/2010 A (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) mod Rigspolitichefen (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Sommerhus i sameje kan den ene søskende sælge sin andel?

Sommerhus i sameje kan den ene søskende sælge sin andel? - 1 Sommerhus i sameje kan den ene søskende sælge sin andel? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Da min far døde for 5 år siden, overtog min søster og jeg min fars sommerhus i sameje. Vi ejer

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere