GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen

Transkript

1 GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen 2012/2013

2 1 Præsentation af skolen Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Sammenfattende helhedsvurdering Skolens analyse af den faglige kvalitet Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Resultater af de nationale test 2012/ Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet Forældrenes tilfredshed med deres barns skole Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO Elevernes tilfredshed med deres skole og GFO Elevfravær og skoleskift Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Undervisningsprocent Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Linjefagsdækning Fravær blandt skolens medarbejdere Øvrige nøgletal

3 1 Præsentation af skolen Dyssegårdsskolen er en tresporet skole, hvor knap 720 børn og 80 medarbejdere har deres daglige gang. Derfor er vi bevidste om betydningen af et godt arbejdsmiljø for både medarbejdere, forældre og børn. Med Gentofte Kommunes skolevision Læring Uden Grænser ønsker vi i et nært samarbejde med forældre at skabe de bedste rammer, sådan at vores børn og unge lærer uden grænser - hvor de kan udnytte og udvikle deres ressourcer og potentialer optimalt, og hvor vi indretter skolen, så den til enhver tid fremmer vores børn og unges læring. På skolens hjemmeside er vi stolte af at kunne invitere indenfor i vores hverdag med flere små film, der viser, hvordan børnene lærer og udvikler sig i skole og fritid. Filmene er et resultat af over 1000 fotograferede situationer, og ikke mindst en spændende proces hvor lærere, pædagoger og børn aktivt har deltaget i at skabe Dyssegårdsskolens grundlag for læring. I den forbindelse er skolens fysiske rammer indrettet med gode muligheder for en fleksibel og differentieret tilrettelagt undervisning, hvor lærere og pædagoger blandt andet tager hensyn til børnenes forskellige måder at lære på. På skolen er der løbende fokus på at udvikle medarbejdernes handlekompetence i planlægningen af undervisningsdifferentiering, og samtidig sikrer vi, at der er rum til videndeling om de pædagogiske processer i hele organisationen. Det er vigtigt, at der er plads til, at børnene i løbet af en skoledag kan veksle imellem at arbejde selvstændigt, i store og små grupper eller med fælles aktiviteter for alle. Endelig skal der være plads og muligheder for, at eleverne kan være aktive og eksperimenterende. I skolens Pædagogiske Udviklings Center (PUC) har vi særligt fokus på at pirre børnenes nysgerrighed og have en eksperimenterende tilgang til læring. Vi arbejder for, at PUC til stadighed har et innovativt læringsmiljø, og udviklingen af PUC er et særligt fokusområde for skolen. Ledelsen af PUC herunder skolebibliotekarerne ligger hos skolelederen, således at det pædagogiske ansvar og den pædagogiske udvikling hænger sammen. På Dyssegårdsskolen er skolebiblioteket og folkebiblioteket slået sammen til et kombibibliotek, hvor vi samarbejder og koordinerer fælles forløb og løbende opgaver, samt sikrer, at PUC og 2

4 Kombibiblioteket er i fortsat udvikling. Vi får mange besøg af personer fra både folke- og skolebiblioteker, der ønsker at høre om vores udfordringer, succeser og sammenhængskraft. Gennem flere år har vi arbejdet med at udvikle skolens pædagogiske indsats. Alle medarbejdere har deltaget i kompetenceudviklingsforløb med fokus på refleksions- og relationshåndtering som pædagogisk kernekompetence og ICDP (International Child Development Program) som en del af den inkluderende praksis. Arbejdet med ICDP giver en forståelse for og en indsigt i, at det er den voksne, der er ansvarlig for relationen til barnet. I dagligdagen prioriterer vi, at børnene får mulighed for alsidige bevægelsesmæssige oplevelser. Sammen med vores idrætshal er vores udeområder, fitnessredskaber og kunststofbane med til at danne gode rammer for idræt og bevægelse i både skole og fritidsordning (GFO). Vores GFO er kendetegnet ved at være en idræts-gfo med fokus på sund levevis, hvor børnene hver dag kan vælge blandt forskellige fysiske aktiviteter. Sund levevis indbefatter også sund og varieret kost. Vi ser en sammenhæng mellem bevægelse og sund kost overfor koncentration, læring og trivsel - derfor er der også stort fokus på den mad, som børnene får i GFO en. Ved nyansættelser lægger GFO en vægt på, at medarbejderne også har lyst til og kompetencer inden for børns sundhed og bevægelse. På Dyssegårdsskolen arbejder vi med at fremhæve de gode historier i en anerkendende og værdsættende tilgang til hinanden. Dette afspejler sig i det gode samarbejde mellem alle skolens medarbejdere. De udsagn, som medarbejderne bl.a. fremhæver, er et stærkt kollegialt og socialt fællesskab med et læringsmiljø, hvor faglighed prioriteres, og hvor der er plads til nye tiltag og idéer. I arbejdet for at gøre overgang fra seminarium til job blidere og for at fastholde nye medarbejdere, har vi udviklet en mentorordning, hvor en erfaren medarbejder samler alle nyansatte til møder, og hvor forskellige emner belyses og drøftes. En videreudvikling af denne indsats er traineeordningen, hvor lærerstuderende på 4. årgang er ansat i studierelaterede job, som finansieres af Gentofte kommune. Målet er at give bedre muligheder for undervisningsdifferentiering og understøtte elevernes mulighed for at lære og trives. 3

5 Samtidig er det et mål at kvalificere sammenhængen mellem uddannelse og profession. Der er ansat 3 trainees på skolen, og tilbagemeldingen er, at det opleves positivt af både børn og voksne at have en trainee med i teamet. 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Fællesskab Gennem flere år har vi arbejdet systematisk med at udvikle skolens pædagogiske indsats. ICDP (international Child Development Program) er i dag indarbejdet som den inkluderende praksis på skolen, og vi arbejder hele tiden på at udvikle læringsmiljøet, så det er præget af fælleskab, anerkendelse, deltagelse og stærke relationer. I indskolingen er der specielt fokus på, hvordan børn med særlige behov oplever social og faglig inklusion i læringssituationerne, og dette arbejde forventes afsluttet og evalueret i dette skoleår. Faglighed Læse for at lære er gennemgående indsatsområde på skolen, som sætter særligt fokus på læsning på alle klassetrin og i alle fag. Ambitionen er, at alle børn skal lære, hvordan de kan læse for at lære, og hvordan de kan øge deres læseforståelse - for at understøtte og fremme den faglige læring. Vi prioriterer løbende timer til læsehold for de indskolingsbørn, der vil profitere af et læseløft, samtidig med at vi også har læsehold for udvalgte udskolingselever. Vi følger løbende den faglige udvikling hos det enkelte barn i læsning og matematik, og når et barn ikke klarer de kommunale og/eller nationale test tilfredsstillende, lægger ressourcecenterleder og læsevejleder sammen med faglæreren en plan for den fremadrettet indsats for det enkelte barn. Vi kan konstatere, at skolens læseresultater overvejende er tilfredsstillende, både i de kommunale og nationale test, og i matematik klarer vi os traditionen tro rigtig godt. I de sidste tre år har Dyssegårdsskolen indgået i partnerskab med skoler i England. I dette skoleår blev samarbejdet med vores partnerskabsskole Downend School i Bristol udvidet til også at indeholde elevinddragelse. Fem 9. klasse elever var sammen med to lærere på udveksling, hvor de bl.a. holdt oplæg for de engelske lærere om Dyssegårdsskolen og det danske skolevæsen. Elevernes forarbejde og efterbehandling på skolen gav forøget fokus på nødvendigheden af et flot engelsk sprog, og vi mener, at dette projekt generelt har påvirket elevernes motivation og ambitioner i engelsk. 4

6 Der har de sidste skoleår været en tendens til, at drengene ikke præsterer på samme niveau som pigerne. og ultimo 2013 afslutter vi en række casestudier, som vi med støtte fra Folke- og Skolebibliotekspuljen har igangsat med fokus på innovative læringsmiljøer og kønnets betydning for læring. Casestudierne følges af en ekstern forsker, som er med til at udarbejde de afsluttende analyser og tolkninger. Vi glæder os til at drage nytte af resultaterne. Fremsyn Skolebestyrelsen har det sidste år haft fokus på at udvikle forældresamarbejdet og sikre en god kommunikation og forbindelse til forældrene. Skolebestyrelsesmedlemmerne er nu tilknyttet hver deres klasser og kontaktforældre, og der er udarbejdet en folder, som beskriver forældrenes roller som ressourcer og aktive medspillere i børnenes faglige og sociale udvikling. Med afsæt i forældre- og 5

7 levtilfredshedsundersøgelserne nedsætter skolebestyrelsen en arbejdsgruppe bestående af forældre, lærere og skoleledelse, der arbejder med lektier og forberedelse, udfordringer for den enklte elev samt elevmedbestemmelse som indsatsområder. Som det første er der aktuelt ved at blive udarbejdet en lektiepolitik. Vores udearealer indeholder nu mange gode og spændende faciliteter til fysisk aktivitet. Kunststofbanen er i dag en integreret del af udeområdet, og vi har fået etableret fitnessredskaber, som børnene bruger flittigt. Vores skråning, også kaldet Tarzanbanen, er blevet etableret med beplantninger og nye legeområder. Vi har dog stadig nogle udfordringer med hensyn til underlag mm., og det arbejder skolebestyrelsen videre med sammen med Gentofte Ejendomme. Dyssegårdsskolen har i skoleåret fået bevilget ekstra ressourcer til et udeskoleprojekt i børnehaveklasserne på grund af et øget antal elever. I udeskoleprojektet vil der indgå holdinddeling, således at en gruppe af børn fra hver børnehaveklasse på skift får mulighed for at komme ud og lære på en anden måde én dag om ugen. Det betyder samtidig, at den store gruppe i klasserummet mindskes. I udeskolen vil der arbejdes med temaer, som er aftalt i samarbejde med børnehaveklassepersonalet, så der er en klar sammenhæng med læringen i klasserummet og læringen i udeskolen. I forbindelse med Gentofte kommunes skolevision Læring Uden Grænser bliver der i skoleåret 2013/14 igangsat en række forskellige udviklings- og læringsprojekter på Dyssegårdsskolen, hvoraf der blandt andet kan nævnes: - Fællesskab inklusion og differentierede børnefællesskaber - Digitalisering ny elevplansløsning med fokus på målsætning af undervisning, læringssituationer og den enkelte elevs progression - Bevægelse i skolen alle børn skal bevæge sig en time om dagen - Play and learn engelsk i GFO en (0.-2. klasse) 6

8 På Dyssegårdsskolen vil vi fortsat arbejde målrettet på at have et godt arbejdsklima, og med mange udviklings- og læringsprojekter har vi et stort ledelsesmæssigt ansvar for at bibeholde vores arbejdsplads som den gode skole, den er. 3 Sammenfattende helhedsvurdering 1) Samlet vurdering af den faglige kvalitet Resultaterne ved de kommunale læsetest er overvejende tilfredsstillende. Det bemærkes, at der blandt de usikre læsere i 1. klasse er flere drenge end piger. Skolen vil i dette skoleår have fokus på disse usikre læsere, samtidig med at der vil være fokus på at øge læsehastigheden for dette klassetrin. Generelt gennemgår vi eleverne ud fra kommunale og nationale test samt ud fra læreres viden fra dagligdagen. De elever, der har klaret sig dårligere end forventet, holder vi særligt øje med, for at se om der er tale om et fagligt dyk, eller om der var en sammenhæng med lockout og prøvetidspunkt. Disse overvejelser vil sammen med testresultaterne blive brugt til at sammensætte hold til læseløft og VAKS (læseforståelse og træning). I sidste skoleår afprøvede vi med godt resultat et nyt læse-sprogforståelses system i en af børnehaveklasserne. Derfor indføres dette nu i alle tre børnehaveklasser, hvor læsevejlederen er med til at følge børnenes læsefærdigheder. I skiftede vi til en nyere og mere tidssvarende matematiktest med en højere sværhedsgrad, hvilket giver os et bedre grundlag for at evaluere eleverne og matematikundervisningen. Derfor er det yderst tilfredsstillende, at de kommunale matematiktest stadig ligger stabilt på et højt niveau. Skolens arbejde med at løfte de elever, der ved sidste års test viste sig med usikkert indlært i matematik, har haft god effekt. Arbejdet skal dog fortsættes på nuværende 5. klassetrin, da resultatet er status quo. Skolens matematikvejleder vil være del af dette arbejde. Resultaterne for skolens gennemsnitskarakterer for de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013 viser samlet en fremgang i skolens karaktergennemsnit med en særlig flot fremgang i engelsk, mundtlig dansk og projektopgaven dette er yderst tilfredsstillende. 7

9 Gennem de sidste skoleår har der været en tendens til, at pigerne generelt klarer sig bedre end drengene. Det var et mindre tydeligt billede sidste år, hvor drengene forbedrede deres præstationer i flere fag. I år har pigerne igen generelt klaret sig bedst. Dette giver stadig anledning til refleksion, og i dette skoleår har vi med støtte fra Udviklingspuljen for Folke- og Skolebiblioteker igangsat tre casestudier. Disse undersøger, hvordan eleverne med kønnet som parameter udnytter og udvikler deres ressourcer og potentialer maksimalt, og hvordan skolen indretter læringsrum, strukturer og organisation, så den fremmer elevernes læring. Der er tilknyttet en ekstern forsker til projektet, og de tre casestudier forventes afsluttet ved udgangen af 2013 med efterfølgende analyser og handleanvisninger. 2) Samlet vurdering af den brugeroplevede kvalitet Med afsæt i de positive elementer fra den i 2013 afviklede forældretilfredshedsundersøgelse gælder det om at fastholde det gode samarbejde mellem skole og forældre, hvor mange forældre giver udtryk for, at medarbejderne har et godt blik for at skabe god trivsel. Dette stemmer overens med resultaterne i elevtilfredshedsundersøgelsen, hvor eleverne giver udtryk for, at de trives på skolen. Personale og skolebestyrelse har arbejdet med resultaterne fra elev- og forældretilfredshedsundersøgelsen, og på baggrund af dette undersøgende arbejde har skolebestyrelsen nedsat en arbejdsgruppe bestående af forældre, lærere og skoleledelse, der arbejder med lektier og forberedelse, udfordringer for den enkelte elev samt medbestemmelse som indsatsområder. Som det første er der aktuelt ved at blive udarbejdet en lektiepolitik. I dette skoleår har skolen arbejdet aktivt med at skabe gunstige forhold for alle, der cykler til skole. Der er etableret nye cykelstativer i udskolingsområdet, og der er kommet nye og bedre cykelstativer i skolegården. Der har dog vist sig behov for flere cykelstativer, hvilket bliver udført i nær fremtid, og samtidig er der blevet lavet forsøg med forældrecykelparkering i skolegården i et afgrænset tidsrum om morgnen. Dette er en stor succes, som vi derfor fortsætter med. 3) Samlet vurdering af den organisatoriske kvalitet Resultatrapporten viser, at prisen pr. elev på Dyssegårdsskolen ligger lidt under Gentofte kommunes gennemsnit. Skolens samlede antal planlagte timer ligger generelt på linje med Gentofte kommunes gennemsnit og flere steder klart over minimumstimetallet. Dette er tilfredsstillende. Generelt ligger skolens fravær under Gentofte kommunes gennemsnit, og samlet for skolens korttids- og langtidssygefravær er det status quo i forhold til Stigningen i korttidsfraværet for skolen skyldes, at der har været enkelte medarbejdere med afbrudte langtidssygefravær, som på den måde er registreret som kortidssygefravær. 8

10 Korttidssygefraværet i GFO'en er ligger stabilt over årene. Langtidssygefraværet svinger en del, og vi kan i skoleåret 12/13 glæde os over et lavt fravær. Generelt har GFO'en stor fokus på sygefravær og medarbejderes tilbagevenden til GFOen efter langtidssygefravær. 9

11 4 Skolens analyse af den faglige kvalitet 4.1 Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 1: Antal testede elever ved de kommunale læsetest i skoleåret 2012/13 plus samlet antal elever på klassetrin maj 2013 Figur 1: Resultater for skolens elever ved de kommunale læsetest 2012/13 fordelt på køn 10

12 Bemærk at nedenstående tabel viser testresultater for 2010/ /13. Resultaterne vises udelukkende for de enkelte årgange i de enkelte år. Og fokus er således ikke på børnenes progression over år. Tabel 2: Resultater fra de seneste tre år for skolens elever ved de kommunale læsetest sammenholdt med kommunegennemsnittet og landsresultatet fra 2010 (landsresultatet er ikke lavet for 5. klasserne) 2012/ / /2011 Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme Usikre 1. klasse 72% 19% 9% 97% 1% 1% 73% 22% 5% 2. klasse 92% 8% 0% 74% 22% 4% 79% 17% 4% 3. klasse 89% 11% 0% 89% 11% 0% 93% 7% 0% 4. klasse 81% 16% 3% 83% 12% 5% 95% 4% 1% 5. klasse 92% 4% 4% 91% 7% 1% 90% 6% 4% Gennemsnit GK 1. klasse 85% 11% 4% 88% 10% 2% 84% 13% 3% 2. klasse 87% 11% 2% 85% 12% 3% 84% 12% 5% 3. klasse 92% 6% 3% 89% 9% 2% 91% 8% 1% 4. klasse 84% 9% 7% 84% 10% 7% 87% 8% 5% 5. klasse 78% 12% 11% 86% 7% 7% 81% 9% 10% Landsresultat klasse 77% 12% 11% 2. klasse 75% 13% 12% 3. klasse 83% 11% 6% 4. klasse 72% 15% 13% Tabel 3: Elevens progression i de kommunale læsetest er opdelt i hhv. sikre og hurtige læsere, langsomme og sikre samt usikre læsere. Tabellen skal læses vandret sådan, at man kan følge, hvordan de enkelte årgange klarer sig over år. Dvs. at den årgang, der gik i 1. klasse i 2010/11, bliver 2. klasse i 2011/12 og 3. klasse i 2012/13. Tabel 3 Progression for skolens elever ved de kommunale læsetest 11

13 Figur 1 og tabel 1-3: Resultaterne ved de kommunale læsetest er overvejende tilfredsstillende. Når der i tabel 3 er angivet 3 % usikre læsere i 1. klasse i , svarer det til 2 elever ud af det samlede antal elever i de tre 3. klasser. Blandt de usikre læsere i 1. klasse er der flere drenge end piger. I dette skoleår vil der være fokus på denne gruppe, samtidig med at der vil være fokus på at øge læsehastigheden for dette klassetrin. Generelt gennemgår vi eleverne ud fra kommunale og nationale test samt ud fra læreres viden fra dagligdagen. De elever, der ikke har klaret sig som forventet, holder vi særligt øje med - for at konstatere, om der er tale om et fagligt dyk, eller om der er sammenhæng med lockout og prøvetidspunkt. Disse iagttagelser vil sammen med testresultaterne blive brugt til at sammensætte holdene til læseløft og VAKS (et målrettet læsetræningsprogram). I sidste skoleår afprøvede vi med gode resultater et nyt læse- og sprogforståelsessystem i en af børnehaveklasserne. Derfor indføres dette nu i alle tre børnehaveklasser og videreføres i dette års 1. klasse, hvor læsevejlederen er med til at følge børnenes læsefærdigheder Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 4: Antal testede elever ved de kommunale matematiktest i skoleåret 2012/13 plus samlet antal elever på klassetrin maj

14 Figur 2: Resultater for skolens elever ved de kommunale matematiktest 2012/13 fordelt på køn Tabel 5: Resultater fra de seneste tre skoleår for skolens elever ved de kommunale matematik sammenholdt med kommunegennemsnittet og norm (Normen viser, hvor meget man kan forvente, at børnene kan i matematik på det enkelte klassetrin) 13

15 Tabel 6 Progression i de kommunale matematiktest Figur 2 og tabel 5+6: Det samlede resultat er forsat meget tilfredsstillende. Skolens arbejde med at løfte de elever, der ved sidste års test viste sig med usikkert indlært i matematik, har haft god effekt. Arbejdet skal dog fortsættes på nuværende 5. klassetrin, da resultatet er status quo. Skolens matematikvejleder vil være del af dette arbejde Resultater af de nationale test 2012/13 De nationale test er et værktøj til løbende evaluering af skolens elever. Hvert skoleår gennemføres i alt ti obligatoriske nationale test fordelt på forskellige klassetrin. Testene er et pædagogisk redskab, som kan understøtte lærernes videre tilrettelæggelse af undervisningen, således at undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elevs behov. Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal inddrages i arbejdet med den årlige kvalitetsrapport, men selve testresultaterne for den enkelte skole må ikke offentliggøres. Skolen har evalueret resultaterne for de nationale test for at støtte lærerne i det fremadrettede arbejde med at bringe gode erfaringer videre til andre lærere. Læsevejllederen og skolens ressourcecenterkoordinatorer er centrale personer i arbejdet med at vejlede lærerne i det videre arbejde med de enkelte elever. 14

16 4.2 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Tabel 7: Antal af skolens elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve

17 Tabel 8: Gennemsnitskarakterer i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013, samt gennemsnittet fra prøverne Tabel 8: Resultaterne viser samlet en fremgang i skolens karaktergennemsnit med en særlig flot fremgang i engelsk, mundtlig dansk og projektopgave dette er yderst positivt. Skolens flerårige samarbejde med Downend School i Bristol blev i skoleåret udvidet med elevinddragelse, hvor fem 9. klasse elever var sammen med to lærere på udveksling. Elevernes forarbejde og efterbehandling på skolen gav forøget fokus på nødvendigheden af et flot engelsk sprog, og vi mener, at dette projekt generelt har påvirket elevernes motivation og ambitioner i engelsk. For to år siden klarede pigerne sig generelt bedre end drengene. Sidste år var dette billede mindre udtalt, da drengene forbedrede deres præstationer i flere fag. I år har pigerne igen generelt klaret sig bedst. Dette giver stadig anledning til refleksion, og i dette skoleår har vi med støtte fra Udviklingspuljen for Folke- og Skolebiblioteker igangsat flere casestudier med fokus på innovative læringsmiljøer og kønnets betydning for læring. Disse casestudier forventes afsluttet ved udgangen af 2013 med efterfølgende analyser og handleanvisninger. 16

18 Figur 3: Spredning i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve i de seneste tre år - andel af skolens elever der opnåede de enkelte karakterer 17

19 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Tabel 9 Aktuel uddannelsesstatus- og placering pr. 1. oktober 2013 for tidligere elever, som stadig er bosat i kommunen eller i en af de øvrige kommuner i UU-Nord, dvs. enten Lyngby-Taarbæk, Herlev eller Gladsaxe Kommune 2007/ / / / / /2013 Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Afbrudt Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Afsluttet Erhvervsuddannelser 1 Forberedende og udviklende aktiviteter 1 Grundskolen Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter 2 1 I gang Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen Gymnasiale uddannelser Antal kendte elever Elever i alt Andel af ukendte elever pga. flytning 48% 43% 14% 28% 9% 10% 9% 21% 0% 10% 10% 7% 18

20 5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet I januar 2013 blev alle forældre til børn i folkeskolerne i Gentofte Kommune bedt om at deltage i en undersøgelse af deres tilfredshed med folkeskolerne og GFO erne. Spørgerammen er udarbejdet af KL. Nedenfor vises resultatet af forældreundersøgelsen for skolen opgjort med indekstal (på en skala fra 1 5, hvor 5 er højest) Forældrenes tilfredshed med deres barns skole Tabel 10 Svarprocenten fra 2013 (svarer til svarprocent blandt forældre i indskolingen) sammenlignet med svarprocenten i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra 2011 Tabel 11 Svarprocent i GK i

21 Tabel 12 Forældrenes tilfredshed med skolen sammenlignet med forældrenes tilfredshed i GK og landsgennemsnittet (0.-9. klasse) Landsgennemsnit i tabellen ovenfor gælder for forældrene til elever i klasse og er regnet som en baseline af Rambøll i perioden maj - juni 2012 via besvarelser på internettet og telefoninterviews. Undersøgelsen er repræsentativ med hensyn til geografi, alder og køn svarende til modtagergruppen for de forskellige spørgeskemaer. Af ovenstående tabel fremgår landsgennemsnittet ikke ved de overordnede temaer, da landsgennemsnittet her er baseret på flere spørgsmål, end forældrene er spurgt om i Gentofte Kommune. 20

22 Tabel 13 Forældrenes tilfredshed med hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling sammenlignet med kommunens gennemsnit Skolens forældre er generelt tilfredse, og samlet ligger forældrenes tilfredshed lidt over det kommunale gennemsnit. Med afsæt i de positive elementer fra resultaterne i forældreundersøgelsen gælder det at fastholde det gode samarbejde mellem lærere og forældre, hvor mange forældre giver udtryk for, at medarbejderne har godt blik for at skabe god trivsel. Samtidig viser forældrekommentarer fra forældreundersøgelsen, at nogle forældre synes, deres barn har for få udfordringer, og nogle forældre synes, der er for få lektier. På baggrund af dette har skolen i samarbejde med skolebestyrelen nedsat en arbejdsgruppe se yderligere beskrivelse i kommentarer for elevundersøgelsen. 21

23 5.1.2 Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO Tabel 14 Svarprocent blandt forældre til børn i GFO en (svarer til svarprocent blandt forældre i indskolingen) sammenlignet med svarprocenten i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra 2011 Tabel 15 Forældrenes tilfredshed med GFO en januar 2013 GFO en har mange fysiske aktiviteter hver dag og har optimeret indsatsen for at motivere alle børn til at deltage aktivt. I samarbejde med forældrene vil GFO en have fokus på de børn, som vi mener skal motiveres yderligere for at benytte de fysiske tilbud, der er i GFO en. 22

24 5.1.3 Elevernes tilfredshed med deres skole og GFO Tabel 16 Skolens svarprocent Elevundersøgelse januar 2013 Tabel 17 Skolens resultatet af elevundersøgelsen 2013 vist for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, klasse (hovedtotal) samt GK gennemsnit Tabel 17: Skolens elever er generelt tilfredse - samlet ligger elevernes tilfredshed på niveau med det kommunale gennemsnit. 23

25 Undersøgelsen, som er brugt som undervisningsmiljøvurdering, viser at eleverne som udgangspunkt trives på Dyssegårdsskolen. Med afsæt i både forældre- og elevundersøgelsen har personale og skolebestyrelse arbejdet med resultaterne. Arbejdet har blandt andet indeholdt en spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne om, hvilke og hvor mange lektier der gives på de forskellige klassetrin. I den forbindelse giver både lærere og elever udtryk for, at eleverne ikke altid laver deres lektier. Skolebestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe bestående af forældre, lærere og skoleledelse, der arbejder med lektier og forberedelse samt udfordringer for den enklte elev. Samtidig er det besluttet, at der skal arbejdes med elevmedbestemmelse som indsatsområde. Som det første er der aktuelt ved at blive udarbejdet en lektiepolitik. Tabel 18 Svarprocent blandt elever i GFO (antal elever i GFO er regnet ud fra at antallet svarer til antal elever i indskoling) 24

26 Tabel 19 Resultatet af børnenes tilfredshed med deres GFO, januar 2013 GFO en er yderst tilfreds med den store svarprocent fra børnene samt deres generelle tilfredshed med GFO en. GFO en vil fortsat have fokus på at informere børnene om, hvilke aktiviteter der er udendørs, i værkstederne, i hallen og i gymnastiksalen. Børnene får informationen hver dag i alle klasser, når skolen slutter. Aktiviteter som dans, boldspil og andre vilde lege tilbyder vi børnene i hallen, da vi har fokus på at mindske støjen indendørs mest muligt. 25

27 5.1.4 Elevfravær og skoleskift Tabel 20: Gennemsnitligt sygefravær og ulovligt fravær blandt elever på skolen (antal fraværsdage i skoleåret 2012/13) Samlet set oplever skolen et fald i elevfravær fra skoleåret til Samtidig ligger fraværet generelt under gennemsnittet i kommunen - dette er tilfredsstillende. Vi har konstateret en udvikling på skolen omkring for sent fremmøde til undervisningen. I dette skoleår er alle møder til tiden et indsatsområde, og det gælder for alle på skolen. 26

28 Tabel 21: Antal skoleskift for børn med bopæl i kommunen som er flyttet fra skolen i perioden d. 5. september til d. 1. juli 2012/ /2013 Kommunal 5 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Grundskoler 5 Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn Selvejende, privat 4 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Efterskoler Grundskoler 4 Statslig Grundskoler Skoleforvaltning Antal skoleskift fra skolen I alt 9 Dyssegårdsskolen er en populær og søgt skole. Klassekvotienterne er dog så høje, at vi sjældent kan tage elever ind, selvom nogle elever forlader skolen. Typisk er de få elever (svarende til godt 1%), som har forladt Dyssegårdsskolen, skiftet på grund af bopælsflytninger eller ønsket om et andet tilbud dette er acceptabel 6 Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Tabel 21: Skolens udgifter pr. elev de seneste tre regnskabsår sammenlignet med kommunegennemsnittet De økonomiske rammer for driften af skolerne i Gentofte Kommune er beregnet i en tildelingsmodel, der primært har fordelt ressourcerne ud fra antallet af klasser/timer og i mindre grad ud fra antallet af elever. Pr. 1. august 2012 er indfasningen af den nye ressourceallokeringsmodel påbegyndt, som primært er en elevafhængig model, hvor ca. 75 % af ressourcerne fordeles efter antal elever og ca. 25 % som en fast 27

29 tildeling. Specialundervisningen i folkeskoleregi er integreret I den nye ressourceallokeringsmodel, da disse midler allokeres til skolerne fra starten af skoleåret efter de samme principper som gælder for de øvrige skolemidler. Budgettet til kommunens kompetencecentre er fra 2012 placeret centralt og indgår derfor ikke i skolernes økonomi Undervisningsprocent Tabel 22: Skolens undervisningsprocent i skoleåret 2012/13 sammenlignet med kommunegennemsnittet Undervisningsprocent GK 2011/12 33,6% 32,6% 2012/13 34,0% 32,6% Undervisningsandel beregnes som tid til 'undervisning' i forhold til den samlede arbejdstid. På arbejdstidsaftale 2008 som er gældende i Gentofte Kommune dækker kategorien 'undervisning' det klassiske undervisningsbegreb. Dette inkluderer bl.a. holdundervisning, vikartimer, undervisning på lejrskoler og ekskursioner. Opgørelsen viser alene lærernes undervisningsandel (dvs. kun personaletypen Lærere ).Det seneste notat vedr. undervisningsandelen kan findes her: Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Tabel 23 Skolens samlede antal planlagte timer i indskolingen fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 24 Skolens samlede antal planlagte timer på mellemtrinnet fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet 28

30 Tabel 25 Skolens samlede antal planlagte timer i udskolingen fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet I tabel 27 optræder der en fejl. Det rigtige tal for praktiske/musiske fag 2010/11er 360 timer og ikke 810 timer. Det betyder konkret, at gennemsnittet er 350 timer og ikke 500 timer. Skolen ligger generelt på linje med Gentofte kommunes gennemsnit og flere steder klart over minimumstimetallet for antal planlagte timer. Dette er tilfredsstillende. 29

31 6.1.4 Linjefagsdækning Figur 4: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i fag Tabel 26: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i faser 30

32 Tabel 27: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i faggrupper Fravær blandt skolens medarbejdere Tabel 28: Medarbejderfravær de seneste tre år fordelt på henholdsvis skole og GFO Dyssegårdsskolen GFO Dyssegård 2010/ / / / / /2013 Korttidssygefravær 2,1% 1,9% 3,2% 3,7% 3,2% 3,5% Langtidssygefravær 0,7% 1,9% 0,9% 0,0% 3,9% 0,3% GK 2010/ / / / / /2013 Korttidssygefravær 2,4% 2,0% 2,7% 3,3% 2,9% 3,7% Langtidssygefravær 0,8% 1,0% 1,9% 1,4% 2,2% 1,5% Udsving i sygefravær fra 2011/12 til 2012/13 kan skyldes, at sygefraværet i 2011/12 kun er opgjort fra 1. januar til juni 2012, da registreringen overgik til et nyt system KMD Rolle. Sygefraværet i 2012/13 gælder for hele skoleåret. Kortidssygefravær er karateriseret som mindre end 30 dage, og langstidssygefravær er karakteriseret ved mere end 30 dage. Generelt ligger skolens fravær under Gentofte kommunes gennemsnit, og samlet for skolens korttids- og langtidssygefravær er det status quo i forhold til Stigningen i korttidsfraværet for skolen skyldes, at der har været enkelte medarbejdere med afbrudte langtidssygefraværsforløb, som på den måde er registreret som kortidsfravær. Korttidssygefraværet i GFO'en er ligger stabilt over årene. Langtidssygefraværet svinger en del, og vi kan i skoleåret 12/13 glæde os over et lavt fravær. Generelt har GFO'en stor fokus på sygefravær og medarbejderes tilbagevenden til GFOen efter langtidssygefravær. 31

33 7 Øvrige nøgletal Tabel 29: Antal elever og klasser på skolen de seneste fire skoleår (opgjort d de respektive år) Tabel 30: Klassekvotient de seneste fire skoleår sammenlignet med kommunegennemsnittet (opgjort d de respektive år) Udviklingen viser en stigende klassekvotient på Dyssegårdsskolen. På alle klassetrin ligger vi over Gentofte kommunes gennemsnit. Tabel 31: Antal tosprogede elever på skolen 1 (opgjort d ) 2011/ /2013 Indskoling 10 5 Mellemtrin 10 7 Udskoling 6 9 GK 2011/ /2013 Indskoling Mellemtrin Udskoling Antallet af tosprogede elever er registreret på baggrund af følgende definition: Alle børn, der i det daglige har behov for og møder to eller flere sprog, betragtes som tosprogede, uanset niveauet af deres sprogfærdighed på de enkelte sprog. 32

34 Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Bernstorffsvej Charlottenlund