Udviklingskontrakt 2016 for Bakkeskolen

Transkript

1 Udviklingskontrakt 2016 for Bakkeskolen 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk besluttede forandringer for 2016 virkeliggøres og koordineres i hele organisationen. Direktionen varetager den overordnede ledelse af organisationen og af kontraktholder. Direktionen delegerer ledelses-, styrings- og udviklingsopgaver i forhold til den daglige drift til kontraktholder. Kontraktholder har dermed fuld kompetence til at træffe faglige, økonomiske og administrative beslutninger inden for eget kontraktområde. Det er dermed kontraktholders ledelsesopgave at sikre, at indsatser og aktiviteter i det lille fællesskab (arbejdspladsen) og i det store fællesskab (Skanderborg Kommune) bidrager til virkeliggørelse af Byrådets visioner, politikker og politisk besluttede forandringer for I forhold til varetagelse af den nævnte ledelsesopgave refererer kontraktholder Anne Grete Nydam til direktionen ved direktør Lars Clement. I denne relation gælder det samtidigt, at direktionen delegerer kompetence til at varetage en række af de overordnede og tværgående ledelsesopgaver til fagchefen på børn- og ungeområdet. Det gælder f.eks.: Lederudvikling og ledelsestilsyn, herunder medarbejderudviklingssamtale samt ansættelse og afskedigelse af kontraktholder, koordinering af drifts- og udviklingsopgaver, som går på tværs af flere kontraktholdere, igangsættelse af tværgående udviklingsopgaver, som går på tværs af flere kontraktholdere, facilitering af videndeling og inspiration til gavn for det store fællesskab, dialog med kontraktholder i forbindelse med udarbejdelse af kontraktmål, udkast til kontrakt med direktionen og opfølgning på kontraktmål. I relationen mellem kontraktholder og direktionen gælder videre, at direktionen har delegeret kompetence til at varetage ledelsestilsyn vedrørende økonomistyring til økonomichefen samt kompetence til at varetage ledelsestilsyn vedrørende sygefravær og udmøntning af overenskomster til HR/løn- og personalechefen. Kontraktholders budget og budgetforudsætninger fremgår af den administrative budgethåndbog. Fagchefen, økonomichefen og HR/løn- og personalechefen er forpligtede til at koordinere varetagelsen af deres respektive tilsynsopgaver. 2. Udviklingskontraktens mål for 2016 Udviklingskontrakten skal overordnet afspejle Byrådets politikker og de politisk besluttede forandringer. Kontraktholder skal især være opmærksom på, om der er konkrete forandringer, som fordrer formulering af et kontraktmål f.eks. fordi det ikke er omfattet af direktionens Idé- og Arbejdsgrundlag (DIA). Direktionen har i sit Idé- og Arbejdsgrundlag udpeget de indsatsområder, som aftale- og kontraktholdere skal omsætte til udviklingsmål i de relevante faglige fællesskaber. Indsatsområderne sætter retningen for kontraktmålene i forhold til de af Byrådets politikker og politisk besluttede forandringer, hvor direktionen vurderer, at det har strategisk betydning, at der formuleres udviklingsmål i de relevante faglige fællesskaber. Derudover sætter indsatsområderne tilsvarende retning for kontraktmålene i forhold til direktionens egne fokuspunkter i udviklingen af organisationen mv. Ud over disse mål skal kontrakten også synliggøre kontraktholders egne mål på højt prioriterede udviklingsområder. 1

2 Udviklingskontrakten viser på denne måde kontraktholders samlede udviklingsindsats i Aktiviteter Det er kontraktholder, der ofte i samspil med de relevante faglige fællesskaber tilrettelægger de aktiviteter, der skal sikre, at udviklingsmålene realiseres. Aktiviteterne tilrettelægges og igangsættes løbende, men i det omfang aktiviteterne tilrettelægges i sammenhæng med målformuleringen, kan disse med fordel synliggøres i kontrakten. 4. Opfølgning Opfølgning på kontraktmål, der omsætter politisk besluttede forandringer, sker via den politikkontrol, som udvalgene varetager på vegne af Byrådet. Opfølgningen på de politisk besluttede forandringer afrapporteres til Byrådet i forbindelse med de tre årlige budgetopfølgninger. Afrapporteringen i forbindelse med budgetopfølgningerne koordineres af det relevante fagsekretariat / den relevante stab. Opfølgning på øvrige udviklingsmål i kontrakten sker løbende, og varetages grundlæggende af de relevante fag- og stabschefer i henhold til den ledelseskompetence, som er delegeret til fag- og stabschefer fra direktionen. Herudover tilrettelægger direktionen i foråret 2017 en dialog med den enkelte kontraktholder om det samlede resultat af indsatsen i forhold til kontraktmålene. Opfølgning på øvrige udviklingsmål formidles til de politiske udvalg i det omfang, hvor det kan understøtte udvalgenes politikkontrollerende arbejde i forhold til politikker og politisk besluttede forandringer. I det omfang opfølgningen tilrettelægges i sammenhæng med målformuleringen, kan denne med fordel synliggøres i kontrakten. Kontrakten er gældende for Kontraktholders mål A. Understøttelse af det nye ledelsesgrundlag A1: Udvikling af kernefagligheden hos medarbejderne i overensstemmelse med Kommune 3.0-tænkningen Medarbejderne forstår Kommune 3.0-tænkningen og omsætter tænkningen i det daglige arbejde : Medlemmer af arbejdsmiljøudvalget (AMR udvalget) deltager på Skanderborg Kommunes kursus praktikeren. Foråret 2016: AMR - udvalget udarbejder strategi og procesplan for udbredelsen af 3.0 tænkningen og anvendelse af tænkningen i det daglige arbejde, herunder en tjekliste på hvor tænkningen allerede indgår. 3.0 tænkningen indgår i skolebestyrelsens principper for skolen. AMR udvalget gennemfører i foråret en spørgeskemaundersøgelse for at afdække medarbejderes forståelse af tænkningen og deres anvendelse af 3.0 i det daglige arbejde. Undersøgelsen gentages i slutningen af 2016 og indgår i kommende strategi- og procesplaner. Skolebestyrelsen undersøger i hvilken grad, 3.0 tænkningen er til stede i de nuværende principper. Ledelsen og lokalmedarbejderudvalget (LMU) undersøger i hvilken grad, 3.0 tænkningen indgår i de nuværende og kommende retningslinjer. A2: Medarbejderudviklingssamtale (MUS) til alle Der skal via en lokal plan nedskrevet i årshjulet etableres struktur og klarhed omkring den årlige afholdelse af MUS og LUS, herunder mulighederne for afholdelse af individuelle og/eller team-samtaler (TUS) (3.0 tænkningen indgår i samtalerne). 2

3 Ledelsen udarbejder en strategi- og procesplan med henblik på at skabe struktur og klarhed for afvikling af MUS, TUS og LUS. Udbredelsen af 3.0 tænkningen og anvendelse af tænkningen i det daglige arbejde indgår som et punkt. Ledelsen og LMU opsummerer resultaterne fra samtalerne med henblik på nye initiativer. B. Nedbringelse af sygefravær B1 Dialog og videndeling Anvendelse af fraværs- og trivselsdata skal gøres til en fast indarbejdet rutine med henblik på at identificere de nødvendige og tilstrækkelige indsatser for at nedbringe sygefraværet og højne trivslen på arbejdspladsen TARGIT redskabet anvendes til at målrette indsatserne Personalets fravær og trivsel er et fast punkt på skolebestyrelsesmøder, LMU, AMR-udvalget og i sparringsmøderne mellem TR, AMR og leder modellen er tilgængelig på intra og indgår i programmet for nye medarbejdere og i retningslinjer for fravær TARGIT redskaberne og 3i1 målingen anvendes som status på trivsel og indgår i ledelsens og LMU s strategier og planer. Sygefravær og trivsel vil være faste temaer på kontraktholdernes LUS, herunder erfaringer med anvendelse af de konkrete værktøjer som fx modellen Medarbejdernes sygefravær, trivsel og konkrete værktøjer drøftes på ledelsestemadage. Medarbejdernes sygefravær, trivsel og konkrete værktøjer indgår i årshjulet for ledelsesteamet og på dialogmøder med medarbejderne. C. Effektivisering i fællesskab C1 Strategisk fokus på effektivisering Effektiviseringsarbejdet sker på baggrund af en analyse af organisationen, hvor relevante effektiviseringspakker/indsatsområder udpeges. Der udarbejdes en analyse af organisationen. I analysen indgår en oversigt over tidligere effektiviseringer. Analysen formidles og behandles i ledelsen, LMU og skolebestyrelsen. Der udarbejdes på baggrund af de udvalgte effektiviseringspakker/indsatsområder et strategisk grundlag og en lokal plan for effektiviseringerne. På baggrund af analysen og de udvalgte effektiviseringspakker udarbejdes der en strategi- og procesplan for effektivisering. Strategien og planen behandles i ledelsen, LMU og i skolebestyrelsen i første kvartal 2016 og fremlægges efterfølgende for personalet. 3

4 Strategi og plan evalueres og justeres i marts og december 2016 af ledelsen, LMU og skolebestyrelsen. D. Robusthed og livsmestring D1 Vores faglighed og adfærd i forhold til i det daglige arbejde at sikre en understøttelse af borgernes robusthed og mestringsevne. D2 Indsatser, der kan understøtte borgerne i mestring af eget liv. D3 Sundhedsplan 2016 kobles til robusthed og livsmestring. Det professionelle miljø omkring børnene og de unge skal have fælles, opdateret viden om og kompetencer i forhold til, hvordan robusthed og livsmestring bedst muligt understøttes og udvikles. D1 + D2: Poul Lundgaard Baks foredrag. D3: Skolebestyrelsen udarbejder et princip for trivsel og sundhed. Ledelsen og LMU iværksætter udarbejdelse af retningslinjer for princippet trivsel og sundhed. Ledelsen udarbejder en strategi- og handleplan for trivsel og sundhed (sundhedsplan). D1+D2: Trivselsfakultetet udarbejder et kompendie for alsidige personlige og sociale kompetencer med fokus på robusthed og livsmestring. Kompendiet indgår i arbejdet med visible learning og i MinUddannelse. VIS udarbejder strategier og planer for inklusion med fokus på robusthed og livsmestring. I MinUddannelse er robusthed og livsmestring en naturlig del af værktøjet. D1 D2: Trivselsfakultetet dokumenterer og evaluerer arbejdet med de alsidige personlige og sociale kompetencer og fremlægger resultaterne for ledelsen. D3: Ledelsen følger op på sundhedsplanen i oktober 2016 og fremlægger resultaterne for LMU og skolebestyrelsen. Understøtte og udvikle dialogen og samarbejdet med forældrene omkring hvordan vi sammen støtter børnene og de unge i at blive robuste og mestre livet D1 + D2: Robusthed og livsmestring indgår som et tema på skolebestyrelsens forældreforum i efteråret. D1 + D2: På skolehjemsamtalerne indgår dialogen om, hvordan vi støtter børnene og de unge i at blive robuste og mestre livet. MinUddannelse indgår som værktøj. D1 + D2: Skolebestyrelsen laver en status og evaluering på dialogen på forældreforum. PUC dokumenterer og evaluerer arbejdet med at understøtte og udvikle dialog og samarbejde med forældrene. E. Visible learning E1: Formidling af forskningsbaseret viden om undervisning og børns læring i skolen E2: Øget anvendelse af forskningsbaseret viden om børns læring i skolen E3: Udvikling og prioritering af elev- og læringscentreret ledelse i skolen Medarbejdere, vejledere og ledere skal have opdateret, konkret og forskningsbaseret viden om, hvordan børns læring og trivsel bedst mulig understøttes. E1+E2: Der udarbejdes en strategi og procesplan som opfølgning på pædagogiske dage med Lene Heckmann. Impact coach, vejledere og leder afvikler klasseteammøder med fokus på: o Elevens selvforståelse af læring o Lærernes og pædagogernes opmærksomhed på egen betydning o Inspireret og passioneret undervisning og læring o Feedback E3: Ledelsen deltager i feedbackkursus og andre kurser omkring Visible learning. 4

5 E1+E2: Klasseteammøderne generer nye erfaringer og viden om anvendelse af forskningsbaseret viden. Denne viden anvender pædagogisk udviklingscenter PUC og pædagogisk leder til dataopsamling. Ledelsen understøtter øget anvendelse af forskningsbaseret viden om børns læring, herunder nye prioriteringer og praksisændringer i skolen. E3: Ledelsen er i klasserummet med fokus på synlig læring i form af synlige mål i klasserummet. E3: Ledelsen opsummerer iagttagelserne og praksiserfaringerne. Den fælles viden indgår i den fortsatte strategi og plan omkring visible learning. Kontraktmål 3: Den faglige ledelse af skolerne tilpasses og udvikles, så den praksisnære ledelse af skolens kerneydelse styrkes. E3: Ledelsen anvender skolematrix (som måler skolens baseline på elev og læringscenteret ledelse) strategisk. Den enkelte leder formulerer personlige mål for praksisnær ledelse. Målene indgår i LUS. E3: Ledelsen evaluerer visible learning + matrix og individuelle de praksis nære mål på ledelsesteamdag i efteråret Evalueringsresultater indgår i ledelsens fremadrettede arbejde med praksisnær ledelse. 6. Underskrifter Skanderborg, den 14. december Lars Clement Direktør Anne Grete Nydam Leder af Bakkeskolen 5