Kvalitetsløftet for folkeskolen i Hvidovre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsløftet for folkeskolen i Hvidovre"

Transkript

1 Kvalitetsløftet for folkeskolen i Hvidovre Kvalitetsløft blev fremsat første gang i foråret Siden har det været drøftet i politiske udvalg, det har været i dialog med interessenter og nye ideer er hentet i Skotland. Drøftelserne fra disse mange møder og besøg er samlet op i sammenskriv (to sammenskriv vedlagt dette grundnotat), hvori det er beskrevet, hvilke input, forslag og kommentarer, forslaget har fået og de nye ideer fra Skotland er indsamlet og beskrevet. På denne baggrund har Skoleafdelingen haft mulighed for at lytte og rette til i forslaget om Kvalitetsløft. Forvaltningen har således skrevet kommentarer til i dette grundnotat, siden det blev fremsat i april måned. For at sikre tydelighed omkring forandringerne i dette grundnotat er samtlige ændringer, tilføjelser, kommentarer og forvaltningens anbefalinger noteret med farven rød og en anden skrifttype. Som supplement til dette grundnotat er der udarbejdet et sæt af bilag, der uddyber og forklarer de elleve forslag til indsatser. Dette har været efterspurgt i dialogprocessen. Flere års drøftelser og senest skolestrukturdebatten har givet ønsker og formuleringer om et Kvalitetsløft for folkeskolen i Hvidovre. Med dette afsæt blev det besluttet, at de cirka syv millioner kroner, der frigives ved en omlægning af skolestrukturen skulle reinvesteres i folkeskolen med henblik på et Kvalitetsløft. Ønsket om Kvalitetsløft bunder i en opfattelse af, at vi i Hvidovre Kommune har en solid folkeskole med udmærkede præstationer på mange forskellige områder. Det er dog opfattelsen, at de mange initiativer, der har været sat i gang, ikke har skabt et samlet løft for skolerne, men at skolerne har præsteret på forskellige områder. Samtidig er karaktergennemsnittet lavere end landsgennemsnittet; elevfraværet er for højt, og kun 84 % af de unge i Hvidovre, får en ungdomsuddannelse. Endeligt er der en række nationale udfordringer, som også gælder for skolerne i Hvidovre fx at undervisningen i ringere grad opfylder drengenes end pigernes behov og muligheder, og at der efterspørges nye kompetencer hos både lærere og ledelser. Vi ved, at børn og unge er vores vigtigste ressource fremadrettet. Det er vores ansvar at danne og uddanne børn og unge, så de er rustede til en fremtid, hvor der konstant stilles højere krav om såvel specifik og almen viden, men også om udvidede sociale kompetencer. 1

2 Dette kvalitetsløft har til formål at skabe en fælles og synlig ramme om ønsker og krav til kvalitetsudvikling af folkeskolen i Hvidovre. Kvalitetsløftets formål: Kvalitetsløftets overordnede formål er: At skolerne i Hvidovre skal kunne løfte faglighed uanset, hvilke forudsætninger det enkelte barn har. Målet er derfor at nå højere faglige resultater, inklusion og forældretilfredshed. Kvalitet handler om at understøtte en grundlæggende kompetenceprofil hos alle børn, hvor den personlige kompetence handler om at kunne forpligte sig, have innovativ kompetence og en evne til at træffe beslutninger. En social kompetence, som handler om at kunne kommunikere, have en evne til at arbejde i team, kunne integrere, forstå og indgå i fællesskaber og have mod på livet. En professionel kompetence, der handler om at opnå en grundlæggende professionel viden, kunne kombinerer teori og praksis samt opøve en evne til at lære. Det er beskrevet i Sigtepunkterne i både balloner og tekst. Kvalitetsløftet hviler på det eksisterende fundament fra både den anerkendende tilgang og Skole i tiden sigtepunkterne. Kvalitet betyder, at undervisningen har fokus på den enkelte elevs læring, og at undervisningen tilrettelægges på den enkelte elevs præmisser. Kvalitetsløft giver en endnu bedre mulighed for både lærere og ledelse til at indfri forventningerne til kvalitet. Derfor bliver den primære indsats rettet mod skolens kerneydelse og sikrer de vigtigste aktører i skolen elever, forældre, lærere og ledelser.. Der er mange veje til kvalitetsløft og en lang række forskellige erfaringer med og tilgange til dette i hele verden. De seneste år er der produceret massiv forskning i forhold til hvilke initiativer og indsatser, der virker i folkeskolen. Der er varianter af forskningsresultaterne, men der samler sig et tydeligt billede af, at følgende faktorer virker: Tydelig ledelse på skolen. En synlig, aktiv, involveret og veluddannet ledelse, der yder sparring og supervision, er opfølgende og udfører en støttende evaluering af lærernes ekspertise, samt følger og vurderer lærernes arbejde En professionel veluddannet lærergruppe, der lægger vægt på udvikling af elevernes faglige færdigheder og sideløbende vægt på social udvikling, fordi elevernes faglige og sociale kompetencer er hinandens forudsætning. En kultur, hvor faglige præstationer har værdi, og en kultur med høje forventninger til alle elever Klasseledelse og relationsarbejde forestået af en autentisk lærer, med en personlig intention og et fagligt budskab, der forstår at sætte en ramme for og struktur på klasserummet og undervisningssituationen Efter - og videreuddannelse af både lærere og ledere Aktive forældre, der følger med og indgår i samarbejdet med skolen. 2

3 Kvalitetsløftets specifikke mål: Det er af afgørende betydning for Kvalitetsløft, at der er klare og tydelige mål, som kan realiseres via særlige indsatser. Kvalitetsløft skal måles på resultaterne, og derfor er der opstillet tre specifikke mål for Kvalitetsløft. 1. Alle Hvidovres skoler har et karaktergennemsnit i dansk og matematik på 6,5 i Inklusionsgraden er over 98 % i Forældretilfredshed er høj/meget høj i 2016 Vi ved fra valide forskningsresultater, at de faglige forudsætninger er elevernes vej til ungdomsuddannelse, beskæftigelse og generel trivsel som livsgrundlag. Derfor skal elevernes faglige resultater være så gode, at de kan klare sig bedst muligt. Det er en grundlæggende værdi, at alle børn er en del af et udviklende og forpligtende fællesskab, hvor de føler sig anerkendt, bidragende og uundværlige. Derfor er fokus i inklusion rettet mod børnenes styrkesider og potentialer, samt på hvordan de professionelle kan hjælpe og støtte børn med særlige behov bedst muligt. Endeligt skal forældre opleve, at skolen også har fokus på deres prioriteter. Folkeskolen er en demokratisk og kulturskabende institution ikke bare en virksomhed, som leverer serviceydelser til en kunde, og tilfredse forældre betyder, at skolen og forældre kan have gensidige krav og forventninger til hinanden. Derfor er der opstillet netop disse tre mål, som skal realiseres via en række indsatser og efterfølgende måles. I dialogrunden har der nogle steder været kommentarer til målene. Nogle har ment, at de er uambitiøse, mens andre har fundet dem for ambitiøse blandt flertallet er de blevet accepteret. Enkelte har valgt at spørge til målemetoderne og opfølgninger, hvis ikke målene bliver nået. Anbefalingen vil derfor være, at målene fastholdes i den form, som de er beskrevet nu, og at der evt. arbejdes med at operationalisere nogle delmål, der sikrer, at alle kan relatere til dem og sætte et passende ambitionsniveau for egen skole. 3

4 Forslag til Kvalitetsløftets indsatser: Kvalitetsløftet hviler på fundamentet af Sigtepunkterne - herunder systemisk / anerkendende tilgang - og har tre grundpiller: Faglighed, inklusion og forældretilfredshed. Kvalitetsløft sker gennem en række indsatser. Det er forslag, som kan drøftes videreudvikles og kvalificeres i en fælles proces med involverede parter, og det er et udgangspunkt, hvor faglig viden om det, der virker er inddraget. Forslagene er oplistet her under de tre hovedindsatser (faglighed, inklusion og forældretilfredshed) og er efterfølgende uddybet, så det er muligt at se, hvad indsatsen indeholder. Nogle af indsatserne optræder under flere hovedindsatser, hvilket skyldes, at indsatsen kan opfylde flere formål (fx faglighed og inklusion) på samme tid. Faglighed: - Timer til dansk og matematik - Undervisning i undervisningen (klasseledelse og it) - Uddannelse til lærere og ledelse - Talentforløb - Faglig vurdering af elevstandpunkter 4

5 Inklusion: - Undervisning i undervisningen (klasseledelse og it) - Uddannelse til lærere og ledelse - Talentforløb - Forsøg med tolærere Forældretilfredshed: - Flere skole-hjem samtaler - Forældretilfredshedsmålinger Beskrivelser af de enkelte indsatser: Til samtlige indsatser er der udarbejdet en uddybende beskrivelse af indsatsen, dens formål, organisering og økonomien knyttet til indsatsen. Det har i dialogprocessen været efterspurgt, at man kunne få lidt mere viden om indsatserne, samtidig med at der er blevet stillet en lang række relevante spørgsmål undervejs. Alt dette er samlet, og ved siden af dette grundnotat findes 11 bilag, der beskriver de 11 foreslåede indsatser. I dette grundnotat er kommentarerne fra dialogrunden, ideer fra Skotland og anbefalingerne på baggrund af dialogprocessen skrevet efter hver indsats. 1. Timer til dansk og matematik: Ny Nordisk Skole (lanceret af Børne og Undervisningsminister Christine Antorini) satser på ekstra timer i dansk og matematik. Der kommer flere nationale tiltag og opfølgninger på netop disse fag, og timer til faglig opkvalificering kan være hjælpsom i indsatsen for at højne elevernes faglige resultater. Derfor er forslaget, at mellemtrinnet (fx 6.klasse) får o en ekstra lektion i dansk o en ekstra lektion i matematik Forslaget om timer til dansk og matematik har mødt anerkendelse og accept fra alle sider. Et øget antal timer hilses generelt velkommen. Men flere har ønsket, at det også kommer til at gælde faget engelsk. Bekymringerne handler om, at man skal være forsigtig med blot at gøre mere af det samme, og at dette ikke nødvendigvis gavner drengene. Og så er der sat spørgsmålstegn ved på, hvilket klassetrin de ekstra timer er bedst placeret. I Skotland arbejder man systematisk med en varieret didaktik, således at der sikres variation og skift i undervisningen. Samtidig er der et meget stort fokus på skills kompetencer og færdigheder i undervisningen. Der er retningslinjer for, hvordan elevernes kompetencer og færdigheder vedvarende og systematisk plejes og udvikles. 5

6 Derfor er anbefalingen, at der afsættes en ekstra lektion i dansk, matematik og engelsk. Dansk i 6. klasse, matematik i 6. klasse og engelsk i 5. klasse. Det er op til den enkelte skole at sikre variation i undervisningen, således at hver enkelt elev føler sig inkluderet og oplever tilpasse udfordringer. 2. Undervisning i undervisningen - klasseledelse: Klasseledelse er et af de mest virkningsfulde redskaber i forsøget på at højne elevernes resultater og skabe bedre betingelser for inklusion. Indsatsen i Hvidovre kan tilrettelægges som uddannelsesforløb i undervisningen (deraf navnet undervisning i undervisningen ), således at læreren ikke går på uddannelse udenfor skolen, men undervises og får sparring i relation til egen undervisning i klassen. Klasseledelse handler om at skabe et inkluderende læringsmiljø. Gennem organisering, planlægning, indretning af klasselokalet, synlige regler og rutiner lærer og hjælper læreren eleverne med at få en overskuelig og tryg skolegang med plads til mange forskellige udfordringer, samtidig med at den enkelte elevs læring er i fokus. Derfor er forslaget, at der o gennemføres kompetenceløftsforløb med klasseledelse på samtlige skoler. Samtlige lærere på skolen vil være en del af et sådant forløb, og hver skole får mulighed for at sammensætte eget kursus. Stor og bred tilslutning til denne indsats under dialogmøderne. Mange roser initiativet og den gode ide. I Skotland er der stort fokus på ledelse af en klasse, og de fremhæver, at det er et af de mest effektive virkemidler ift. bedre læring blandt eleverne. Men også et fokus på ledelsens rolle overfor lærerne og især ledelsens rolle ift. direkte feedback på lærernes undervisning. Derfor er anbefalingen, at Undervisning i undervisningen klasseledelse gennemføres efter den skitserede model. 3. Undervisning i undervisningen it: Udviklingen på det digitaliserede område går meget stærkt. Digitalisering betyder nyt udstyr, og anvendelsen af udstyret er en særlig udfordring teknisk og didaktisk men det giver også mange nye muligheder. Eleverne kan ofte en del, og de er rutinerede i brugen af deres telefoner og mobile enheder, og vi ved, at mobile enheder især appellerer til drenge. Lærerne kan have brug for inspiration til anvendelsen af enhederne herunder den interaktive tavle, som hænger i de fleste klasser. Undervisningsdifferentiering er et væsentligt led i inklusion, og vi ved, at it kan motivere både drenge og piger til en anden deltagelse i undervisning. Ideen er, at lærerne i team kan få hjælp til forberedelse, gennemførelse og evaluering af eksperter, der kan både didaktik og teknik. Hjælp og inspiration kommer til at handle om, hvordan it bliver en integreret del af undervisningen. Derfor er forslaget, at der 6

7 o tilbydes forløb til lærere, der ønsker at få hjælp til et konkret forløb i undervisningen (fx et matematik- eller scienceforløb), hvor it bliver redskabet, der kan løfte undervisningen. Forløb varetages af eksterne eksperter. Stor tilslutning til denne indsats flere gav udtryk for, at tiltag som dette har været savnet. Eneste kritiske røster handlede om, at det kunne iværksættes i endnu større skala. Derfor er anbefalingen, at denne indsats gennemføres som foreslået. 4. Uddannelse af lærere: Der er allerede iværksat et omfattende uddannelsesprogram for lærere, der uddanner dem til at blive spydspidser (forandringsagenter i forhold til inklusionsopgaven). Det er en af hjørnestenene i opbygningen af kompetencecentre på skolerne og dermed af hele inklusionsopgaven. Denne indsats skal færdiggøres, men skal følges op af fag-faglige uddannelser og uddannelser i fagdidaktik. Derfor er forslaget, at der o tilbydes uddannelsesforløb til lærere først i inklusion og senere til de, der har behov for faglig opkvalificering i fx AKT, engelsk eller biologi. Efterfølgende tilbydes uddannelse i didaktik og evaluering. Der har kun været opbakning til denne indsats, og der er udtrykt stor tilfredshed med det eksisterende forløb. I Skotland betones vigtigheden af fælles sprog og fælles begreber, som netop har været en del af uddannelsesforløbet tilrettelagt for Hvidovre. Derfor er anbefalingen at indsatsen omkring Uddannelse af lærere iværksættes som foreslået. 5. Uddannelse af ledere: Første trin af uddannelse til samtlige ledere er iværksat, hvor ledere uddannes til at lede forandringsprocesser. Det næste trin vil være at tilrettelægge forløb for ledere, der kan opkvalificere dem til at kunne observere og vurdere undervisning, til at give systematisk tilbagemelding til lærere og gør dem i stand til at varetage pædagogisk ledelse. Lederne skal være kulturskabere og kulturbærere dem, der skaber et vi, og dem, der går i spidsen for kvalitet. Derfor er forslaget, at der o iværksættes uddannelse, således at alle ledere har minimum lederuddannelse på diplomniveau o iværksættes uddannelse til skoleledere på masterniveau, men det sker i individuelt tilrettelagte forløb o tilbydes mindre forløb, der kvalificerer til pædagogisk ledelse, herunder observation, vurdering af og tilbagemelding på undervisning. Stor opbakning til denne indsats. 7

8 I Skotland betones vigtigheden af lederens rolle, ledelsens rolle ift. feedback til lærere og tydeligheden i rammer for skolens virke. Ledelsen har en afgørende rolle i, at lærere bliver fortrolige med egne styrke og mindre stærke sider inden for egen praksis. Derfor er anbefalingen, at denne indsats iværksættes som foreslået. 6. Talentforløb: Inklusion handler om at give alle elever tilpasse udfordringer, og vi ved, at der er elever, der har særlige talenter og dermed et behov for at få udfordringer i forhold til disse. Denne gruppe af elever er dygtige, motiverede og har lyst til og mod på at deltage i særligt tilrettelagte forløb med faglige udfordringer udenfor den almindelige undervisning. Drenge og piger tiltrækkes af forskellige ting, hvorfor dette aspekt skal medtænkes i viften af tilbud. En bred vifte af talenttilbud fx engelsk, mediekundskab, filosofi, science m.m. med en undervisning på højt fagligt niveau med kontakt til ungdomsuddannelser, andre uddannelser, erhvervsliv og lærere med bidrag herfra til talentundervisning. Derfor er forslaget, at der o over en periode på tre år oprettes talenthold på samtlige skoler målrettet særligt dygtige og motiverede elever Flere tilkendegav under dialogrunden, at dette er en rigtig god ide. Flere har rost indsatsen. I Skotland er der fokus på talentudvikling også for børn med særlige behov. Det er en grundholdning, at man leder efter det enkelte barns særlige kompetencer. Skoleudvalget godkendte i maj 2012 denne indsats, og det betyder, at indsatsen er igangsat med det nye skoleår 2012/13. Derfor er anbefalingen, at denne indsats iværksættes som skitseret, dvs. talentholdene over de næste tre år vokser til at omfatte alle skoler. 7. Faglig vurdering af elevstandpunkter: Næsten alle skoler i Hvidovre Kommune arbejder med en inddeling af eleverne i indskoling, mellemtrin og udskoling. Flere steder skifter klasserne lærere, når de træder ind i en ny afdeling fx mellemtrinnet. Det kalder på tydeligere afleveringer og overdragelser af faglig viden om elevernes standpunkter, således at progressionen kan sikres, fastholdes og anvendes på det nye trin. På nogle skoler er det allerede praksis, mens det på andre skoler er i sin vorden. Skolerne kan lære af hinanden, og der er et fint videndelingsaspekt i denne indsats. Derfor er forslaget, at der o på hver skole udarbejdes en fast procedure for overdragelse af elevens standpunkt, der som minimum indeholder en beskrivelse af elevens faglighed sat i relation til Fælles Mål. Mange har i dialogforløbet peget på, at det er indsatser, der allerede foregår. De kritiske røster har derfor handlet om at stille spørgsmålet om, hvorfor bruge 8

9 ressourcer på noget, der allerede er implementeret flere steder. Flere steder er der foreslået timer/tid til elev-lærer-dialog. Forvaltningen har valgt at se på indsatsen som en præcisering af en eksisterende praksis, og ikke en ny indsats, der kræver ressourcer. Derfor er anbefalingen, at denne indsats iværksættes som foreslået. 8.. Godt du kom.. elevfravær: At møde hver dag og deltage i undervisningen og skolens øvrige liv er afgørende for et barns skolegang. Fremmøde og deltagelse er en forudsætning for at få udbytte af den faglige og personlige udvikling, som lærerne har tilrettelagt. Samtidig bidrager fremmøde til trivsel og en oplevelse af at være en del af et fællesskab. Derfor er forslaget, at der sikres ensartede opfølgningsprocedurer på alle skoler skolebestyrelsen har sammen med skolens ledelse ansvaret for den lokale håndtering af fraværsproblematikken og en øget bevågenhed. Under dialogmøderne blev det understreget, at det er godt med ensartethed på skolerne, men at det primært er en skoleopgave, der skal løses lokalt. Det vil være en fordel med ensartede definitioner og registreringer, så opgørelser kan sammenlignes. Derfor er anbefalingen, at denne indsats iværksættes som foreslået. 9. Forsøg med tolærere: En tolærer er en lærer, der hjælper den primære lærer i klassen med at gennemføre undervisningen. Undersøgelser peger på, at inklusion, trivsel, undervisningsdifferentiering, højere faglighed og udfordringer til både drenge og piger forløber lettere, når der er flere lærere i undervisningen ikke altid, men i udvalgte perioder og fag. Lærer nr. 2 betyder fx hurtigere hjælp, mulighed for at dele klassen eller en mulighed for at give nogle få elever særlig opmærksomhed. Især på mellemtrinnet synes elever at møde flere udfordringer end tidligere, hvorfor flere indsatser er rettet mod denne aldersgruppe. Ministeriet for Børn og Undervisning har netop iværksat forsøg med tolærere, der retter sig bl.a. mod 6.klasse. Derfor er forslaget, at der o gennemføres forsøg med tolærere på et antal skoler, der frivilligt melder sig til at deltage o forsøgene kan evt. udvides med flere klasser året efter, hvis det bliver en succes. Under dialogmøderne har nogle været glade for dette forsøg, men de fleste har peget på, at det er ok med forsøg, men at forsøgene skal følges nøje, fordi der er andre muligheder. 9

10 Derfor er anbefalingen, at denne indsats iværksættes som et-årigt forløb det vil sige, at tolærerordning afprøves ét år, hvorefter det vurderes, om indsatsen skal fortsætte eller afløses af forsøg med undervisningsassistenter eller tilsvarende ordninger. 10. Skole-hjemsamtaler: Samarbejde mellem skole og hjem er en af de vigtigste grundsten i folkeskolens virke. Et velfungerende samarbejde kan lette, smidiggøre og afklare gensidige forventninger mellem skole og hjem, og dermed støtte barnets udvikling og trivsel. Den seneste lokale lærertidsaftale i Hvidovre Kommune betød, at antallet af skole-hjem samtaler blev reduceret, og samtalerne har i den forgangne tid været efterspurgt og savnet af både ledere, lærere og forældre. Særligt samtalerne ved overgangene fra afdeling/ trin, hvor klasserne på nogle skoler skifter lærere, har været efterspurgt. Derfor er forslaget, at der o indføres en ekstra skole-hjemsamtale i 1.klasse, 4.klasse og 7.klasse. Her er den absolutte topscorer i holdningstilkendegivelser under dialogmøderne. Samtlige interessenter (på nær eleverne) har prioriteret og ønsket, at skolehjemsamarbejdet skal opprioriteres. Det opleves som et savn, at samtalerne er skåret væk, og særligt samtalerne i 9. klasse nævnes, som de sværeste at undvære. Derfor er anbefalingen, at denne indsats iværksættes som tid til en ekstra samtale ved overgangene tilpasset lokale forhold (1. kl., 4. kl., 7. kl. og 9. kl.). Derforuden gives en pulje af tid til skolen, som kan anvendes lokalt, så det er muligt til give tid til de særlige klasser eller særligt udsatte børn, der må have behov. Indsatsen kan tilrettelægges i samarbejde med Skolebestyrelsen Forældretilfredshedsmålinger: Forældredialog og inddragelse er et omdrejningspunkt i en skole, der skabes i fællesskabet mellem de professionelle lærere, ledelsen og forældrene. Målrettede indsatser skal opleves som en hjælp, og derfor lægges vægten på indsatser, der sikrer samarbejde og tilfredshed i opgaveløsningen. Tilfredshedsmålinger sikrer en opmærksomhed på, om der er tilstrækkelig forventningsafstemning mellem skole og forældre. Børne- og Ungeforvaltningen vil stå for disse målinger. Derfor er forslaget, at der o iværksættes ensartede forældretilfredshedsmålinger på alle skoler. Dialogmøderne viste, at det kan være udmærket at spørge forældrene, men at det er mindst lige så vigtigt at spørge eleverne. Flere taler om, at det måske er endnu vigtigere at spørge eleverne, men generelt var der ikke den store tilbagemelding på denne indsats. Kommentarerne handlede typisk om måderne at måle dette på. Forvaltningens anbefaling er, at denne indsats iværksættes som foreslået, men at den samtænkes og koordineres med DCUMs undersøgelse, som gennemføres på alle skoler (det er elevernes trivelsundersøgelse, der lovpligtigt skal gennemføres på alle skoler mindst hvert tredje år). 10

11 Overordnet tidsplan: Hvis alle indsatserne besluttes iværksat efter en bredere debat, kan et bud på en overordnet tidsplan se således ud: Skoleåret Undervisning i undervisning it - Opstart af talenthold på få skoler - Forsøg med tolærere - Status ift. forældretilfredshedsmålinger - Uddannelse af lærere /spydspidser - Uddannelse af ledere. Skoleåret Ekstra undervisningstimer til dansk og matematik - Pulje til genindførelse af skole-hjemsamtaler - Undervisning i undervisningen klasseledelse (5 skoler) - Forældretilfredshedsundersøgelse - Undervisning i undervisningen it - Talenthold - Uddannelse af lærere/ spydspidser - Uddannelse af ledere - Evt. forsøg med to-lærere. Skoleåret Ekstra undervisningstimer til dansk og matematik - Skole-hjemsamtaler - Undervisning i undervisningen klasseledelse (4 skoler) - Talenthold på alle skoler - Undervisning i undervisningen it - Uddannelse af lærere - Uddannelse af ledere. Inddragelse af interessenter og den videre proces: Inddragelse af relevante parter er en vigtig del af hele det samlede Kvalitetsløft. Processen forud for lukningen af skolerne indeholdt store og mindre dialogmøder, hvor mange interessenter fik mulighed for både at ønske og ytre sig om fx fremtidens skole og kvalitet. 11

12 Ønsket er at fortsætte og fastholde dialogen, således at Kvalitetsløftet kan fungere som slutningen på et langt forløb omkring skolelukninger, men især som afsættet til det nye fælles skolevæsen Hvidovre Kommune skal være de næste mange år. Dialogen om Kvalitetsløft vil indeholde en dialog med skoleledelserne; et møde med den lokale kreds (DLF); en dialog med samtlige skolebestyrelser; et Skolekontaktråds møde; dialog med det fælles elevråd og et afsluttende stormøde for alle interesserede i kommunen. Den politiske behandling sker i Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Det betyder, at processen omkring Kvalitetsløft ser således ud: - 12.april SKU - 2.maj SKU en behandling af det konkrete forslag til Kvalitetsløft - 15.maj SKOK en præsentation og dialog af forslaget - 16.maj Dialogmøde med Kreds!4-21.maj Dialog med Fælles Elevrådet - juni Skolechefen præsenterer forslaget for samtlige skolebestyrelser (nyvalgte eller eksisterende skolebestyrelser, der har virke fra ) - 6.sept SKU drøfter input og Kvalitetsløft - 17.sept. ØU behandler Kvalitetsløft - 25.sept. KB behandling og endelig vedtagelse af Kvalitetsløft i Hvidovre Kommune. 12

Kvalitetsløftet for folkeskolen i Hvidovre

Kvalitetsløftet for folkeskolen i Hvidovre 20.4.2012 Kvalitetsløftet for folkeskolen i Hvidovre Flere års drøftelser og senest skolestrukturdebatten har givet ønsker og formuleringer om et Kvalitetsløft for folkeskolen i Hvidovre. Med dette afsæt

Læs mere

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...

Læs mere

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Skolernes mål og handleplaner

Skolernes mål og handleplaner Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280537 Skolens navn: Bredballe Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Lars Jespersen

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Bilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Bilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Hvidovre 2. Folkeskole omfattet af ansøgningen

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Uddannelsesplan for Strøbyskolen

Uddannelsesplan for Strøbyskolen Uddannelsesplan for Strøbyskolen Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af praktikskolen og hvordan der arbejdes med at uddanne den lærerstuderende. Præsentation af Strøbyskolen Strøbyskolen er en

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige

Læs mere

Med venlig hilsen Elisabeth Sørensen (Autisme foreningen Randers) og Nete Ankerstjerne (skolebestyrelsesformand på Firkløverskolen)

Med venlig hilsen Elisabeth Sørensen (Autisme foreningen Randers) og Nete Ankerstjerne (skolebestyrelsesformand på Firkløverskolen) Notat Vedrørende: Svar på spørgsmål til spørgetiden fra Nete Ankerstjerne m.fl. Sagsnavn: Spørgsmål til spørgetiden fra Nete Ankerstjerne m.fl. om inklusion Sagsnummer: 00.01.00-G00-23-17 Skrevet af: Louise

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018 Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2016 Version 3.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

1 Glostrups skoleelever opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen

1 Glostrups skoleelever opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Kommunale skolemål 15-11-2016 På en workshop den 7. november 2016 udarbejdede repræsentanter for Glostrup Skoles MED, skolebestyrelse og ledelse følgende kommunale skolemål med udgangspunkt i det 1. behandlede

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Usserød Skoles værdiregelsæt

Usserød Skoles værdiregelsæt Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.

Læs mere

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Munkekærskolens uddannelsesplan

Munkekærskolens uddannelsesplan SOLRØD KOMMUNE MUNKEKÆRSKOLEN Munkekærskolens uddannelsesplan Munkekærskolen - altid på vej! Munkekærskolens grundoplysninger Munkekærskolen Tjørnholmvej 10, 2680 Solrød Strand Tlf. 56182600 E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,

Læs mere

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Talenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune

Talenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune Talenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune 1. Baggrund I Fredensborg Kommune har man over de seneste par år gjort sig en række erfaringer med oprettelse af talenthold i udskolingen

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere