DANMARKS DOMSTOLE. Slingrer ned ad rettens vej. Juristens reform. Det nye hold ledere. Ny struktur. Rigtige kvalifikationer

Transkript

1 33 September 2006 Slingrer ned ad rettens vej Juristens reform Det nye hold ledere Ny struktur Rigtige kvalifikationer Diplomatiet møder Højesteret Når retten rykker ud Entusiastiske medarbejdere DANMARKS DOMSTOLE

2 danmarks domstole Indhold Nye ledere i Danmarks Domstole Leder Slingrer ned ad rettens vej Juristens reform Det nye hold ledere Ny struktur Den 1. august 2006 tiltrådte de nye byretspræsidenter. De har sammen med Domstolsstyrelsen den fælles, væsentlige og omfattende opgave at forberede domstolsreformens ikrafttræden. Det er en stor opgave og en spændende udfordring at sikre en god sammenlægning af de nuværende byretter til de kommende byretter. Danmarks Domstoles vision, målsætninger og værdier angiver retningen for dette arbejde, der vil kræve, at alle sider af god ledelse bliver taget i brug. Hvis vi holder os dette for øje og sikrer et godt og konstruktivt samarbejde på alle niveauer i Danmarks Domstole, kan vi i fællesskab gøre domstolsreformen til en succes. Rigtige kvalifikationer Diplomatiet møder Højesteret En fusionsproces er fra alle vinkler en af de største ledelsesmæssige udfordringer. Og selvom loven om domstolsreformen fastlægger de overordnede rammer for gennemførelsen af domstolsreformen, er det lokalt, at rammerne skal fyldes ud. Kun på den måde kan Danmarks Domstole føre målene med domstolsreformen ud i livet. Når retten rykker ud Entusiastiske medarbejdere Med byretspræsidenternes tiltræden skifter reformarbejdet nu karakter. Drivkraften i reformen rykker i høj grad ud i landet, hvor den lokale ledelse og organisation skal bygges op, hvor arbejdsgange og samarbejdsformer skal lægges fast, og hvor der først og fremmest skal skabes gode og attraktive arbejdspladser. Næste nummer af Danmarks Domstole udkommer den 1. november Der er deadline for indlæg den 25. september Sideløbende med reformarbejdet har vi i styrelsen gennemført et udviklingsprojekt i foråret. Det har resulteret i en ny struktur i styrelsen og en række initiativer til udvikling af ledelse, kompetencer og kultur. Vi har i dette udviklingsprojekt søgt at tage bestik af de ændringer i styrelsens opgaver, som vi forventer i forlængelse af reformen. Og vi har søgt at indkredse de krav, som stilles til vores kompetencer i den sammenhæng. Vi skal blandt andet blive bedre til at understøtte fremtidens stærkere og mere bæredygtige retter gennem rådgivning og dialog. Og det er vores ønske og forventning, at de nye byretter, på linje med de overordnede retter, fremover vil kunne håndtere langt flere opgaver i den løbende administration af Danmarks Domstole. På alle niveauer i organisationen er omstillingen til fremtidens nye udfordringer ved at tage form. Den nye ledelse er et afgørende trin på vejen til, at forandringerne i praksis bliver til glæde for borgerne og alle medarbejderne i Danmarks Domstole. Vi ønsker de nye byretspræsidenter god vind! Domstolsstyrelsen, august 2006 Poul Søgaard Formand for bestyrelsen Adam Wolf Direktør 2 Forsiden: Retten i Århus Foto: Station 1

3 OFFENTLIGHED Foto: Station 1 Slingrer ned ad rettens vej Retsplejereformen i 1999 gav journalister status som parter i sager, hvor der afsiges kendelser om offentlighedsprincippet i retten. Det er blevet bedre meget bedre men der er stadig huller og uklarheder. Af journalisterne Niels Northroup og Morten Ørtoft, Ritzaus Bureau Niels Northroup og Morten Ørtoft, Ritzaus Bureau Før i tiden sagde man i journalistkredse om kendelser om navneforbud, dørlukninger og referatforbud, at dommeren svingede gummistemplet. Det skal forstås på den måde, at var anklageren eller forsvareren ikke imod begæringen, så kom kendelsen med en sikkerhedsprocent, der nærmede sig de tre cifre. Betegnelsen gummistempel er ikke helt hen i vejret. Vi har flere eksempler på, at journalister har fået omstødt ulovlige navneforbud. Nemlig i de tilfælde, hvor navneforbudet blev udstrakt til strafanker, selv om retsplejeloven kun giver hjemmel til at udstrække navneforbud, hvis beviset også er omfattet. 3

4 OFFENTLIGHED Så blev retten sat telefonisk, eller i sjældne tilfælde vores overtrædelse af navneforbudet blev ikke genstand for yderligere efterforskning. Med den store reform af retsplejeloven i 1999 ændrede tingene sig. Vi journalister blev part i sagen, idet vi som repræsentanter for offentligheden og under visse betingelser fik kæreret i de ovenfor omtalte kendelser. Og det har hjulpet. Vores indtryk er, at når vi sætter os grå og anonyme på tilhørerbænkene, skal kuglepennen ikke strutte meget op af lommen, inden dommeren vil vide, om der er repræsentanter for pressen til stede. Friske eksempler Men der er et stykke vej. En del journalister har fundet ud af, at begrebet offentlighed i retsplejen ikke er en entydig størrelse. Ved domstolene oplever de en broget virkelighed. To friske eksempler, begge afgjort efter retsplejelovens 29, stk. 3 nr. 3. om beskyttelse af truede vidner, viser kludetæppet. Først afhøringen af det centrale vidne i straffesagen om skyderi på Christiania og vold mod en dørmand ved spillestedet Rust. Byretten gik med til, at pressen kunne overvære afhøringen af dørmanden. Anklagemyndigheden kærede, og landsdommerne handlede hurtigt. Dagen efter, at landsretten havde modtaget kæreskriftet, fik anklagemyndigheden medhold. Foto: Station 1 Landsretten traf afgørelsen uden at have set kæreskrifter fra flere forsvarere og fra pressens advokat. Som reaktion sendte en forsvarer og pressens advokat en ansøgning til Procesbevillingsnævnet om kære af afgørelsen til Højesteret, men ansøgningen fik ikke opsættende virkning. Altså blev vidnet afhørt bag lukkede døre, og alligevel stod en flok journalister uden for retsbygningen og ventede. Forsvarerne ville i pauserne nemlig gerne lade sig interviewe om, hvad vidnet forklarede. 16 dage efter afhøringen gav byretten pressen adgang til retsbogen, og I vores øjne er et referatforbud en slags gidseltagning af offentlighedens repræsentanter, fordi deres funktion er at være referenter og vagthunde. 4

5 OFFENTLIGHED domstolene i lignende tilfælde fremover bliver nødt til at advisere pressen om den slags spørgsmål, mener vi. I øvrigt endte landsretten med at beslutte, at journalister kunne overhøre, men ikke fysisk overvære afhøringen, i samme lokale som de tiltalte. En udmærket og pragmatisk ordning. Forskellig praksis Nu, da støvet har lagt sig, kan resultatet gøres op: Der kom tre forskellige løsninger, da dommere tre gange skulle forvalte princippet om offentlighed i retten i forhold til et vidne, som lever under politibeskyttelse. To af disse forskellige afgørelser blev endog truffet af den samme ret. Hvad offentlighed i retsplejen også er, fik pressen en særegen oplevelse af i forbindelse med en voldtægtssag, hvor såvel offer som gerningsmand var under 18 år. Journalisterne måtte gerne overvære anklagerens og forsvarerens procedurer, men de måtte ikke fortælle nogen, hvad de hørte. således kunne offentligheden endelig få et mere fyldestgørende referat af dørmandens udtalelser. Lidt sent for et nyhedsbureau. Også i en anden omtalt sag den om æresdrabet på en pakistansk kvinde var et vigtigt vidne truet, nemlig hendes mand, der overlevede attentatet. Afgørelsen blev truffet på skriftligt grundlag og altså uden mundtlighed. Afsigelsen af kendelsen fremgik heller ikke af retslisten, så vi havde ikke en chance for at få kendskab til den eller at være til stede. Tilfældigt kom en journalist under vejrs med kendelsen en måned efter, at den var afsagt. På trods af at vi ikke havde været til stede, og at kærefristen var udløbet, valgte Højesteret at realitetsbehandle den. Højesteret slog fast, at det var en fejl, at retsmøde om dørlukning ikke var på retslisten, så på dette punkt fik vi medhold. Konsekvensen må være, at I vores øjne er et referatforbud en slags gidseltagning af offentlighedens repræsentanter, fordi deres funktion er at være referenter og vagthunde. Hvis der faldt utilstedelige bemærkninger, eller hvis retsmødet forløb på en kritisabel måde, måtte hr. og fru Jensen ikke få besked. Manglende begrundelser Betænkningen vedrørende retterne og pressen fra 1997 er god at få forstand af. Her står blandt andet, at offentlighed er en garanti for, at retssystemet fungerer forsvarligt. Men offentlighed uden ret til at referere er efter vores opfattelse en hul gestus. Anklageren i den pågældende sag sagde, at han ikke i sin 35 år lange karriere tidligere havde været ude for, at et referatforbud udstrækkes til også 5

6 OFFENTLIGHED Foto: Station 1 at omfatte procedurerne, men selv om man tilsyneladende skabte ny ret, var landsretten meget kortfattet: Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at... Med mellemrum brummer universitetsjurister og nogle advokater, at domstolene i visse tilfælde har besvær med at begrunde deres afgørelser, og man kan roligt fastslå, at flere pressefolk har samme erfaring. Nogle bliver røde i hovederne af frustration, når de ser, landsdommere uden videre stadfæster kendelser om dørlukning, referatforbud og navneforbud. En journalist skrev således i et kæreskrift til landsretten, at hun håbede, at afgørelsen modsat tidligere denne gang indeholder begrundelse. Landsdommerne endte med at skrive: Af de grunde, der er anført af byretten, bestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. I forsøget på at få omgjort en byrets kendelse kommer journalister ofte med nye argumenter i forhold til diskussionen i byretten og forsøger oven i købet af og til at henvise til anden retspraksis. Alligevel møder de Med mellemrum brummer universitetsjurister og nogle advokater, at domstolene i visse tilfælde har besvær med at begrunde deres afgørelser, og man kan roligt fastslå, at flere pressefolk har samme erfaring. jævnligt blot en henvisning til byrettens begrundelse. De får ikke at vide, om de fremførte argumenter er ude i skoven, eller om de er relevante for den konkrete sag, men ikke tunge nok i forhold til modstående hensyn. I den førnævnte betænkning nævnes de standardprægede afgørelser, og man kan også læse, hvorfor pressen skal kunne udtale sig: Herved fremkommer synspunkter, der giver mulighed for en bedre vurdering af, om der foreligger tilstrækkeligt grundlag for at fravige offentlighedsprincippet... Men som antydet spejder man i visse afgørelser forgæves efter tegn på, at der er foretaget den grundigere vurdering, som betænkningens forfattere stillede i udsigt. Også lyspunkter Der er dog også lyspunkter. En nylig kendelse, hvor retten ophævede et nedlagt navneforbud, er slående på grund af grundigheden. Den indeholder parternes argumenter, citat af bemærkningerne til lovforslaget om retsplejelovens 31, stk. 3 samt en begrundelse. Ovenstående kan koges sammen til en kortfattet ønskeseddel: At pressen altid får mulighed for at komme til orde i tilfælde, hvor den har ret til at udtale sig. At alle domstole gør disse ord til deres: Også den part, der taber, skal føle, at hans eller hendes synspunkter er blevet grundigt overvejet. (Torben Melchior i kronik på Højesterets hjemmeside). Og at den blå betænkning fra 1997 trækkes frem fra det mørke sted i dommernes reoler. 6

7 DOMSTOLSREFORMEN Juristens reform Domstolsreformen er et forsøg på at styrke den juridiske professions magt i Danmark. Det mener retssociolog Ole Hammerslev, som netop er ved at lægge sidste hånd på en afhandling om domstolsreformers opståen. Af kommunikationsmedarbejder Emil Melchior, Domstolsstyrelsen Foto: Station 1 Professionalisering, rationalisering og større enheder. Det er nøgleord for reformer i den offentlige sektor. Også når det gælder domstolsreformer. Ikke bare i Danmark, men også i resten af verden sker der en centralisering og professionalisering af domstolene. Det fortæller cand.jur., phd. og adjunkt Ole Hammerslev, som til daglig underviser i retssociologi og retsfilosofi på Syddansk Universitet. Udviklingen er velkendt helt tilbage fra enevældens tid i Danmark, fortæller Ole Hammerslev. Under enevælden blev kongens magt styrket gennem en øget professionalisering og ved at mindske antallet af domstole. Derved kunne man i virkeligheden skabe en bedre styring ved at uddanne dommerne til at kende kongens ret. Dommerne dømte i mindre grad ud fra et individuelt skøn og i højere grad, hvad retten og dermed kongens lov dikterede. Domstolsreformen er udtryk for den samme tendens, siger han. Stærke interesser I øjeblikket er Ole Hammerslev ved at afslutte en to-årig afhandling, hvor han undersøger, hvordan dom- stolsreformer i Østeuropa er opstået. Foreløbige resultater viser stærke påvirkninger fra ikke alene EU, men i høj grad også fra amerikanske erhvervsadvokater. Ole Hammerslev forklarer, at denne tendens blandt andet skyldes, at reformerne er med til at skabe stabile markeder i Østeuropa, og at velfungerende retssystemer er en forudsætning for at komme den grænseoverskridende kriminalitet til livs. I Danmark er reformerne især en fordel for juristerne, som igennem længere tid har mistet centrale positioner til andre professioner som for eksempel økonomer og cand.scient.pol ere. Det betyder blandt andet, at retten er flyttet fra domstolene og ud til andre institutioner i samfundet. Hammerslevs phd.- afhandling fra 2003, Danish Judges in the 20th Century A Socio-Legal Study, handler netop om dette tema. Retten er ikke længere så prestigefyldt i forhold til, hvad den har været før i tiden. Der er tendens til, at jurister i princippet er blevet teknikere, som sidder og laver den kedelige sagsbehandling, mens andre tager sig af det mere policyorienterede arbejde. Byretterne er i øjeblikket præget af mange rutinesager, som ikke har stor betydning ud over for de involverede parter selvfølgelig. Større prestige Domstolsreformen markerer i den forbindelse et skift. Eftersom domstolene ikke kan konkurrere på løn på lige vilkår med det private marked, er andre midler nødvendige for at prøve at skaffe større retlig anerkendelse, vurderer Ole Hammerslev. Der er tendens til, at jurister i princippet er blevet teknikere, som sidder og laver den kedelige sagsbehandling, mens andre tager sig af det mere policyorienterede arbejde. 7

8 DOMSTOLSREFORMEN Spørgsmålet er, om det er en reform for jurister, til jurister og af jurister. Og det er jo i givet fald meget godt for den juridiske profession. Domstolene bliver internt opgraderet. Som jeg har forstået udviklingen i Højesteret, håber man på at kunne tage sig af flere store forvaltningssager og menneskeretssager. Man taler blandt andet om, at den udvidende fortolkning, som stammer fra EFdomstolen og Menneskeretsdomstolen, vil betyde en større aktivisme, hvor domstolene er eksperter over for statsadministrationen en form for guardian angels. Ændringen i instansfølgen kan også ses i dette perspektiv, fordi man forsøger at gøre det mere attraktivt at være byretsdommer. Ikke i en økonomisk, men i en retlig henseende. Efter at have været marginaliseret i mange år er reformen et forsøg på at sætte fokus på tredelingen af magten igen. Og her ses domstolene som en af grundpillerne i et moderne demokrati. Derfor er domstolsreformen i høj grad et produkt af interne overvejelser, hvor blandt andet dommere og Justitsministeriet har promoveret reformen for at prøve at legitimere sig selv som eksperter igen, påpeger Ole Hammerslev. Det handler om dommere, som har de bedste intentioner. Samtidig må man tænke på, hvem der profiterer af reformen. Dommerne er for reformen for almenvellets skyld, men hvem er det, og har vi alle sammen de samme interesser? Godt nok er der en bred gruppe af organisationer, som er blevet hørt i forbindelse med reformen, men sagen er garanteret landet på juristens skrivebord i de forskellige organisationer. Spørgsmålet er, om det er en reform for jurister, til jurister og af jurister. Og det er jo i givet fald meget godt for den juridiske profession. Fra input til output En anden måde at sikre domstolenes betydningsfulde position i samfundet er gennem større styring. Styringen betyder blandt andet, at det i højere grad bliver muligt at beregne udfaldet af sagerne: En sag kommer ind, og et bestemt resultat kommer ud. Det er en maskinel måde at anskue domstolene på, forklarer Ole Hammerslev. Professionaliseringen betyder, at vi får mere specialiserede dommere, der kender alle spidsfindighederne; lovgivningen, gamle domme og et helt kompleks af regler og retskilder, der helst skal pege på den rigtige løsning. Det taler for en større forudberegnelighed ved domstolene, men det taler også for, at man skal være jurist for at kunne forudse resultatet af en given sag. Hvorvidt den professionelle udøvelse af en kompleks regulering betyder, at dommerens individuelle skøn bliver mindre, er svært at svare på. Spørgsmålet er dog interessant, mener Ole Hammerslev, og påpeger, at dommere altid har talt om at finde det rimelige og pragmatiske resultat. Men kan man ikke både være pragmatisk og professionel? Jo, og forhåbentlig går der ikke for meget juristeri i professionaliseringen. I dag kan man dog se, at udviklingen under enevælden pegede i retning af professionaliseringen. Juristerne blev uddannet, der kom skrevne retskilder, og der opstod en mere rationel juridisk videnskab. Denne udvikling betød, at der skete en ændring i måden at begrunde på og måden at komme frem til afgørelsen på. Det var lige pludselig vigtigt, at dommerne fulgte den retlige logik snarere end de pragmatiske løsninger præget af en høj grad af individuelt skøn. Lighed for loven Forudberegneligheden ved domstolene bygger på idealet om lighed for loven. Retsstaten skal således være garant for, at alle parter bliver behandlet lige i de sager, der kommer for domstolene. Samfundets øgede retliggørelse lægger sig i kølvandet på dette tankegods. I dag vil vi have vores ret og ikke hvad der er rimeligt, fordi vi har nogle rettigheder, som vi gerne vil have opfyldt. At lige sager skal behandles lige bliver et gode i sig selv, selvom det ikke altid er rimeligt, at lige sager skal behandles lige. Man kunne godt forestille sig, at den ene part har mere brug for en løsning end den anden part. Det lægger retten dog ikke op til, med mindre man laver en form for rammelovgivning eller en slags udvidet skøn. Centraliseringen af byretterne peger dog i retning af større lighed for loven. Selvom der har været fokuse- At lige sager skal behandles lige bliver et gode i sig selv, selvom det ikke altid er rimeligt, at lige sager skal behandles lige. 8 Foto: Station 1

9 DOMSTOLSREFORMEN 9

10 DOMSTOLSREFORMEN Fordel eller ulempe Professionaliseringen af domstolene kan også have utilsigtede konseret meget på de øgede geografiske afstande i debatten om domstolsreformen, så er Ole Hammerslev mere interesseret i den retlige side af at flytte væk fra lokalmiljøet. I den forbindelse påpeger han, at der er lavet undersøgelser af, hvilke ikke-retlige faktorer som gør sig gældende, når dommeren kommer frem til sit resultat; hvordan personen taler, om vedkommende har rygmærker på, eller har taget sin mor med i retten. Det lokale har en betydning for løsningen af konflikter, mener Ole Hammerslev, som samtidig tror, at centraliseringen vil betyde, at dommerne i mindre grad er bekendt med lokalmiljøet. Tidligere er løsningerne ofte kommet tilfredsstillende til udtryk i de små retter. Hvis den samme kriminelle kom op til den samme dommer flere gange, kunne dommeren sige: Nej, er det nu dig igen, nu må du virkelig tage dig sammen. På den måde skete der faktisk en dialog, uden at anklager og forsvarer stod skarpt over for hinanden, mens den professionelle dommer stod i midten og prøvede at gå efter loven. Gennem dialogen trækker man på en måde retten væk fra personerne, ikke i geografisk forstand, som man nu taler om, men i retlig forstand. Det er muligt, at reformen vil ændre på denne form for lokal dialog, siger Ole Hammerslev. Tegn på dialog Der er dog også tendenser, som peger i modsat retning af det maskinelle perspektiv på konfliktløsningen. Mægling er her et eksempel på en mere dialogorienteret løsning, hvor det ikke nødvendigvis er den juridisk mest rigtige løsning, men til gengæld en løsning, som begge parter er tilfredse med. Den gode dommer siger jo, at sagerne helst skal forliges, før de kommer inden for domstolene. Mægling går netop ud på, at man prøver at få løst sagerne, inden de Retssociologi handler dog blandt andet om at undersøge forskydninger i magtforholdene. Og det er jo svært at sige, om det er godt eller skidt. For nogle vil det være godt, og for andre vil det være skidt. Men forhåbentlig vil det være godt for de fleste. når til den egentlige domstolsprøvelse. Her forsøger man at benytte sig af nogle dialogiske former for rationalitet frem for, at det er statsapparatet eller lovgivningen, der dikterer, hvordan sagen skal falde ud. Ofte er sagerne jo ikke sort-hvide, men ligger derimod på kanten til at falde ud til den ene eller den anden side. Derfor kan det være en fordel, at der ikke er én guddommelig løsning, men at det er muligt at diskutere sig frem til den rigtige løsning. kvenser for borgeren. Retternes store juridiske ekspertise kan nemlig betyde, at borgeren i mindre grad forstår den proces, der foregår i retten. De studier, der er lavet i domstole under retssager, fortæller ofte, at de eneste, der ikke siger noget, er dem, der egentlig har sagen for. I stedet er det advokaterne og dommerne, der egentlig indgår i et trekantsforhold. Personerne, som har sagen for, forstår derimod ikke meget af, hvad der foregår i retssalen. Rent hypotetisk kan man forestille sig, at professionaliseringen vil udbygge den tendens, så borgeren bliver mere fremmedgjort i retten. Når man hører Hammerslevs diagnose af domstolsreformen anno 2006, tyder det på, at historien går i ring. I dag er nøgleordene professionalisering og centralisering. Enslydende under enevælden. Måske bliver der talt om dialog, pragmatisme og det lokales betydning, når domstolene igen bliver reformeret om en årrække. Men er dygtige fagfolk og dermed professionaliseringen ikke altid en styrke set fra borgerens perspektiv? Jo, det er klart. Det kan man ikke være imod. Retssociologi handler dog blandt andet om at undersøge forskydninger i magtforholdene. Og det er jo svært at sige, om det er godt eller skidt. For nogle vil det være godt, og for andre vil det være skidt. Men forhåbentlig vil det være godt for de fleste. 10

11 LEDELSEN Det nye hold ledere Henrik Agersnap, Retten i Odense Alder: 54 år Privat: Gift med sognepræst Anette Agersnap, 5 børn i alderen 15-29, 2 børnebørn Hobby: Have og badminton Bog på natbordet: Jørgen Sevaldsen: Churchill Statsmand eller myte? Hvorfor leder? Jeg har altid været glad for at omgås kolleger og medarbejdere. Det vil fremover være en væsentlig del af mit arbejde. På det personlige plan er det en spændende udfordring, at jeg skal omstille mig til helt nye arbejdsopgaver, og det er en stor tilfredsstillelse, at jeg får maksimal indflydelse på mit eget arbejde. Søren Axelsen, Københavns Byret Alder: 51 år Privat: Gift med Bente Mundt, 2 børn på henholdsvis 23 og 20 år Hobby: Fiskeri, lystsejlads, og lidt gør det selv håndværk Bog på natbordet: Biografier og også gerne spændingsromaner Hvorfor leder? Den særlige fremadrettede tilgang til problemerne, der er kendetegnede for arbejdet som administrator, er mere min natur end den bagudrettede, analytiske konfliktløsning som vel er kendetegnede for arbejdet som dommer. Helle Bertung, Retten i Viborg Alder: 51 år Privat: Gift med Lars. Sammen har vi 4 børn: Kasper 26 år, læser på Danmarks Designskole i København, Naja 22 år, sygeplejestuderende i København. Mads på 15 år og Mette på 11 år er hjemmeboende skolebørn Hobby: En hobby i klassisk forstand har jeg endnu ikke haft tid til (er det ikke mest noget for mænd?). Men jeg vil meget gerne bruge fritiden til læsning, håndarbejde og forbedringer /forandringer i hus og have Bog på natbordet: Margaret Atwood: Den blinde morder Hvorfor leder? Jeg var justitssekretær i VL og trivedes godt med administration, herunder personaleledelse. Det er en spændende opgave og en personlig udfordring at være med til at føre retsreformen ud i livet. Det skal nok dukke problemer op, men jeg er sikker på, at vi i fællesskab kan løse dem. Kedeligt bliver det helt sikkert ikke! 11

12 LEDELSEN Otto Bisgaard, Retten i Randers Alder: 59 år Privat: Gift, to børn og et barnebarn samt ægtefælles to børn Hobby: Klassisk musik, golf, bridge og l'hombre Bog på natbordet: Søren Mørch: 24 statsministre Hvorfor leder? Jeg har i mange år interesseret mig for domstolenes forandring, og nu glæder jeg mig til at være med til at gennemføre den faglige og organisatoriske oprustning af byretterne, som reformen lægger op til. Bent Carlsen, Østre Landsret Alder: 54 år Privat: Gift, 3 børn, heraf to hjemmeboende Hobby: Bøger, have, fisk og film Bog på natbordet: Lonely Planet: Indonesia Hvorfor leder? Muligheden for at være med til at præge domstolenes udvikling, at skabe gode resultater og attraktive arbejdspladser. Bjarne Christensen, Vestre Landsret Alder: 58 år Privat: Gift. 2 døtre på hhv. 27 og 23 år Hobby: Naturen og sport Bog på natbordet: Dan Brown: Engle & Dæmoner Hvorfor leder? Et job som administrativ leder af en domstol er en spændende og konstant udfordring på et område, som samfundsmæssigt har stor betydning. Jobbet giver en særlig mulighed for at kunne bidrage til, at rammerne for domstolens virksomhed løbene tilpasses, så domstolen til enhver tid kan løse sine opgaver på en måde, som er og opleves som tidssvarende og fagligt meget kvalificeret. Anette Rahr Codam, Retten i Holbæk Alder: 53 år Privat: Gift med Kenneth Codam, vi har sammen Kristoffer på 16 år Hobby: Vi sejler om sommeren og står på ski om vinteren når vi ikke arbejder, idet vi alle har en travl hverdag Bog på natbordet: På mit natbord ligger for tiden Den ægyptiske dommer Hvorfor leder? Jeg har valgt at søge stillingen som byretspræsident, fordi jeg godt kan lide det arbejde, der er forbundet med at få et embede til at fungere bedst muligt. Samtidig vil jeg gerne følge reformen til døren. Alex Elisiussen, Retten i Næstved Alder: 47 år Privat: Jeg er gift med Jette. Vi har børnene Tine og Anna på 10 og 6 år Hobby: Skak Bog på natbordet: Ole Fogh Kirkeby og Lars Goldschmidt: Fusionsledelse i det offentlige, Hvorfor leder? Det er især de mange forskellige udfordringer og muligheden for ind i mellem at gøre en forskel. 12

13 LEDELSEN Jens Feilberg, Sø- og Handelsretten Alder: 66 år Hvorfor leder? Fordi jeg gerne vil arbejde for at Sø- og Handelsretten fortsat kan være en førende domstol for erhvervslivets retssager. Torben Nøies Goldin, Retten på Frederiksberg Alder: 57 år Privat: Gift med Annette, 2 voksne sønner (den ene er selvstændig forretningsmand, den anden er advokat), 2 børnebørn (piger) på 3 og 6 år Hobby: Golf og keyboard Bog på natbordet: Domstolsstyrelsens drejebog Hvorfor leder? Det ligger i blodet. Jeg elsker at organisere og at få mennesker til at samarbejde effektivt under gode forhold. I den forbindelse anser jeg humor som et overordentligt vigtigt værktøj. Ida Heide-Jørgensen, Retten i Aalborg Alder: 61 år Privat: Gift med Lars Hvitved, F.L. Smith, 4 børn, 8 3/4 børnebørn Hobby: Min urtehave Bog på natbordet: Selma Lagerløf: Nils Holgerssons forunderlige rejse gennem Sverige (uforkortet) Hvorfor leder? Er opvokset i Justitsministeriet med administration stort set 24 timer i døgnet, og efter 7 spændende år som landsdommer i Vestre Landsret savnede jeg de administrative opgaver og navnlig de store personlige udfordringer, som personaleadministration på ledelsesplan hele tiden giver en. Bjarne Bjørnskov Jensen, Retten i Hillerød Alder: 56 år Privat: Bor sammen med Anette, som også er domstolsjurist. Jeg har 3 voksne børn, som alle er studerende Hobby: Jeg holder meget af lange vandreture i Mols Bjerge, hvor jeg har sommerhus. Området lægger også jævnligt (men ikke ofte nok!) veje til en bjergetape på min racercykel Bog på natbordet: Sommerens fodbold-vm har givet inspiration til en genlæsning af Hans-Jørgen Nielsens klassiske roman fra 1970-erne Fodboldenglen Hvorfor leder? Jeg synes, at det er spændende at arbejde med forandring og udvikling. Som leder ved Danmarks Domstole får man med domstolsreformen en enestående mulighed for i samarbejde med alle medarbejdergrupper og interne og eksterne samarbejdspartnere at være med til at præge domstolenes fremtidige udvikling. Niels Otto Jensen, Retten i Hjørring Alder: 49 år Privat: Gift med Mette og vi har sammen 2 børn, Rasmus på 23 år og Ida på 18 år Hobby/fritidsinteresser: Mange. Bl.a. friluftliv, oplevelsesrejser, musik, cykelmotion både sommer og vinter Bog på natbordet: Morten Ramsland: Hundehoved Hvorfor leder? Jeg har lyst til at stå i spidsen for den kommende forandrings- og fusionsproces, og jeg vil gerne være med til at gøre domstolsreformen til en succes, så vi får en velfungerende ret for både brugerne og medarbejderne. 13

14 LEDELSEN Vagn Kastbjerg, Retten i Kolding Alder: 55 år Privat: Gift på 30. år (med den samme), 3 børn Hobby: Løb, tennis, cykling. Bog på natbordet: Bill Clinton: Mit liv; drejebogen Hvorfor leder? Jeg holder af at have og tage ansvar for andre mennesker, og at stå i spidsen for et fællesskab, der bygger op og skaber løbende udvikling. Lisbeth Larsen, Retten i Glostrup Alder: 55 år Privat: Gift med Hans, og vi har 3 voksne børn Hobby: Sommerhuset i Asserbo Bog på natbordet: Ida Jessen: Det første jeg tænker på Hvorfor leder? Fordi det er udfordrende og sjovt at få noget til at fungere, få sagerne ekspederet og medarbejderne til at trives. Margit Ø. Laub, Retten i Esbjerg Alder: 55 år Privat: Gift med Karsten Laub, vicepolitimester. Ingen børn Hobby: Bruger min fritid på sejlads, kunst, musik, vandreture og læsning af bøger Bog på natbordet: Leif Davidsen: Fjenden i spejlet Hvorfor leder? Jeg vil gerne være med til at udvikle Danmarks Domstole. Henrik Linde, Retten i Nykøbing Falster Alder: 55 år Privat: Gift med dommer Kirsten Linde, Næstved, 2 voksne sønner Hobby: Bl.a. tennis Bog på natbordet: Nej ikke drejebogen, men Hans Mortensens De fantastiske fire om de socialdemokratiske koryfæer Hvorfor leder? Gennem de seneste år arbejdet næsten på fuld tid med snart sagt alle aspekter af reformen, hvorfor stort ønske om at deltage i at føre dem ud i livet på en for de ansatte og brugerne god måde. Torben Melchior, Højesteret Alder: 66 år Privat: Gift med forskningsbibliotekar Barbara Melchior, 2 sønner, Johan og Emil, der begge er cand.comm. fra RUC Hobby: Tennis, bridge, klassisk musik Bog på natbordet: Michael Connelly: The Lincoln Lawyer Hvorfor leder? Jeg vil gerne være med til både at formidle et godt samarbejde i retten og markere domstolenes rolle i samfundet. 14

15 LEDELSEN Per Holkmann Olsen, Retten i Århus Alder: 62 år Privat: Gift med provisor, cand.pharm. Kirsten, 2 sønner Christian der er læge, Anders der er advokat, 2 sønnesønner Hobby: Natur Bog på natbordet: John Grisham: The Testament Hvorfor leder? Fordi jeg tidligt blev inddraget i ledelsesopgaver og har befundet mig godt med det. Birgitte Holmberg Pedersen, Retten i Helsingør Alder: 57 år Privat Gift med Jakob Lange, studiechef på Københavns Universitet. Børn: Johan Lange, 26 år, er pt. fodboldtræner i Sydney, hvor han bor med sin australske kæreste Martha, Anders Lange, 23 år, lærerstuderende og fodboldtræner Hobby: Litteratur og havedyrkning Bog på natbordet: Ida Jessen: Det første jeg tænker på; Stephen R. Covey: 7 gode vaner; Jørgen Bæk Simonsen: Hvad er Islam; Politiken: Turen går til en mindre skæv verden; Peter Høeg: Den stille pige Hvorfor leder? Jeg vil sammen med kollegaer og medarbejdere udvikle en ret, hvor borgeren er i centrum, når han/hun møder personligt i retten eller blot får et kort brev. Skabe en arbejdsplads, hvor der er arbejdsglæde og en lyst til at udvikle egne kompetencer. Bjarne Uhd Pedersen, Retten i Svendborg Alder: 62 år Privat Gift, to børn, et barnebarn Hobby: Ingen Bog på natbordet: Kongemordet Hvorfor leder? Jeg har været leder i ca. 10 år og kunne på trods af min alder ikke modstå udfordringen. Hardy Brunsgaard Pedersen, Retten i Holstebro Alder: 54 år Privat Gift, 2 børn 16 og 18 år Hobby: Heste, ridning og friluftsliv Bog på natbordet: Morten Ramsland: Hundehoved Hvorfor leder? Jeg vil gerne præge udviklingen og være i centrum for beslutningerne. Bodil Ruberg, Retten i Horsens Alder: 52 år Privat Gift med adm. direktør Kim Ruberg og mor til Anne på 20 år, der netop har taget en International Baccalaureate og til Michael 22 år, der læser medicin på Århus Universitet Hobby: Mange former for motion, retsfilosofi, gode bøger, madlavning og først og fremmest min familie og mine venner Bog på natbordet: Amitav Ghosh: The Glass Palace; Ditlev Tamm (red.): Retfærdighedens mange ansigter Hvorfor leder? Jeg har altid været fascineret af at sætte høje mål og nå de mål sammen med et team af gode kolleger. Lederskab er en stor tilfredsstillelse, når det lykkes at få alle til at spille sammen og finde de individuelle kompetencer og talenter hos hver enkelt person i en gruppe og ved at trække på dem få alle til at bidrage konstruktivt til at nå fælles mål. 15

16 LEDELSEN Flemming Schønnemann, Retten i Lyngby Alder: 54 år Privat: Gift med glaskunstner Anette Fasmer. Datter Nora Fasmer Schønnemann, 25 år arkitekt og pt. bosat Melbourne Australien. Datter Mia Fasmer Schønnemann 18 år gymnasieeleav hjemmeboende Hobby: Historie, kunst og rejser. Altmuligmand ved ægtefælles udstillinger m.v. Bog på natbordet: Stephen R. Covey: 7 gode vaner; Søren Mørch: 25 statsministre Hvorfor leder? Drives af glæden ved at opnå fælles resultater og skabe enhed i et godt samarbejde med en åben dialog. Motto: Vi kan noget hver for sig, sammen kan vi mere. Henrik Schinkel Stamp, Retten i Herning Alder: 62 år Privat: Gift m. Lisbeth. Har 2 døtre, Anne, 29 år, og Benedikte, 26 år. Hobby: Kunst, rejser, tennis m.m. Bog på natbordet: Jung Chang og Jon Halliday: Mao den ukendte historie Hvorfor leder? Fordi det er spændende og udviklende at beskæftige sig med de udfordringer, som ligger i at gøre en arbejdsplads velfungerende og vedkommende for medarbejderne. Karen Thegen, Retten i Sønderborg Alder: 46 år Privat: Mand: Jan Holleufer. Ingen børn Hobby: Jeg bruger det meste af min fritid i min have og på at være sammen med familie og venner, samt hyppige besøg af mine niecer og nevøer i alderen 5-14 år Bog på natbordet: Jeg læser i øjeblikket Drageløberen af Khaled Hosseini, men jeg læser megen forskelligartet litteratur, også gerne en kriminalroman Hvorfor ledelse: Fordi jobbet byder på mange spændende udfordringer og samarbejde med både nye og nuværende medarbejdere. Særligt i den nye sønderjyske retskreds bliver der behov for kreativitet og nytænkning ved tilrettelæggelsen og udførelsen af arbejdsopgaverne, der fordeles mellem hovedtingstedet i Sønderborg og afdelingskontorerne i Haderslev og Tønder. Niels Waage, Retten i Roskilde Alder: 62 år Privat: Gift med kontorchef Jonna Waage, Købehavns Overpræsidium, 3 børn, 2 børnebørn Hobby: Kondiløb, klaverspil, musik, cykelture (i de senere år fortrinsvis i Rhin/ Moselområdet) italiensk, whist (es-makker) Bog på natbordet: Morten Ramsland: Hundehoved; Lis Vibeke Kristensen: At finde vild Hvorfor leder? Hvorfor ikke? Adam Wolf, Domstolsstyrelsen Alder: 47 år Privat: Gift, 2 drenge på 5 og 8 Hobby: Familien Bog på natbordet: Dan Brown: Engle og Dæmoner Hvorfor leder? Fordi det er sjovt og spændende at se fremtidens udfordringer, samle et godt hold og skabe resultater i fællesskab. 16 *Til det nye hold af ledere hører også lederen af Tinglysningsretten og lederen af Retten på Bornholm. Sidstnævnte er endnu ikke udnævnt.

17 NY STRUKTUR Ny struktur i Domstolsstyrelsen fra den 1. august 2006 Domstolsreformen, it- og organisationsudviklingsprojekterne og borgernes stigende forventningerne til fleksible, nemme og effektive ydelser stiller høje krav til retterne. Og det stiller høje krav til Domstolsstyrelsen. Vi skal blandt andet blive bedre til at understøtte fremtidens stærkere og mere bæredygtige retter gennem rådgivning og dialog. For at imødekomme de nye udfordringer har vi gennemgået et udviklingsprojekt, der har resulteret i en ny struktur fra den 1. august Direktionssekretariatet: Direktions- og bestyrelsesarbejde, styrelsens personale, ressource- og projektstyring, Ledelsesforum. Kommunikationssekretariat: Intern og ekstern kommunikation, rådgivning og udvikling af styrelsens kommunikationsstrategi. Rets-, kvalitets- og udviklingscenter: Juridisk rådgivning og sagsbehandling, koordination af reformarbejdet, udviklingsprojekter vedr. retternes ydelser, Domstolenes samarbejdsforum. Økonomi- og analysecenter: Budget, bevilling og finanslov, udvikling af mål- og resultatstyring, embedsregnskaber, reformbyggeprojekter, ledelsesinformation. It- og procesudviklingscenter: It-strategi for Danmarks Domstole, igangsættelse og styring af it-udviklingsprojekter, udvikling og implementering af digital forvaltning. It- og driftscenter: It-drift og support, styring af driftskontrakter, bygningsrådgivning, styrelsens interne service og indkøb. Personale- og uddannelsescenter: Personaleadministration for retterne, HR-udvikling og rådgivning, uddannelse og kompetencerådgivning, lønbudget, Dommerudnævnelsesrådet. Løn- og regnskabscenter: Løn- og regnskabsadministration, kassefunktioner, rådgivning og undervisning. Oversigt over Domstolsstyrelsens direkte telefonnumre finder du her: 17

18 KOMPETENCEUDVIKLING 18

19 KOMPETENCEUDVIKLING Rigtige kvalifikationer Videntunge organisationer som domstolene skal i stigende grad forene organisationens strategi med den enkelte medarbejders kompetenceudvikling, mener professor Henrik Holt Larsen, Copenhagen Business School. Af kommunikationsmedarbejder Emil Melchior, Domstolsstyrelsen Domstolene sælger hverken kuglepenne eller gummisko. Domstolene sælger derimod viden, service og administrative ydelser. Det er ofte et kendetegn ved moderne organisationer og især offentlige institutioner, at der ikke findes et fysisk produkt, men at produktet består af menneskelig adfærd. Faglig kunnen, professionalisme og kvalitet er eksempler på dette. Human Resource Management (HRM) vokser ud af denne udviklingstendens i et forsøg på at styrke organisationens menneskelige ressourcer. Der er simpelthen for store omkostninger ved at lade være. Højt fravær, stress, dårligt image og vanskeligheder ved at tiltrække dygtige medarbejdere kan være konsekvenserne af, at HRM ikke fungerer optimalt. Grundlæggende handler HRM om at tiltrække, fastholde, udvikle og afvikle medarbejdere, fortæller Henrik Holt Larsen, som er professor på Institut for Organisation og Arbejdssociologi ved Copenhagen Business School. Der sker i stigende grad et sammenfald mellem udviklingen af den enkelte medarbejder og organisationens langsigtede strategi. Fair behandling, professionalisme, akkuratesse og evnen til fortolkning er både menneskelig adfærd og organisatoriske målsætninger. Et retslokale er fyldt med menneskelig adfærd. Derfor vil en strategi for domstolenes virke være vævet sammen med udviklingen af de menneskelige ressourcer, siger Henrik Holt Larsen. Strategisk fokus Der er i dag en tydeligere og vigtigere psykologisk kontrakt imellem den enkelte medarbejder og organisationen end nogensinde. Medarbejderne Fair behandling, professionalisme, akkuratesse og evnen til fortolkning er både menneskelig adfærd og organisatoriske målsætninger. stiller krav om udvikling og karrieremuligheder, og omvendt bliver der stillet større krav fra arbejdsgiverens side. Produktionen lægger ikke alene op til, men kræver også, at medarbejderne engagerer sig og handler efter de værdier, der gælder i organisationen. Dette står i kontrast til det traditionelle arbejdsforhold, hvor det eneste krav stort set var, at medarbejderne mødte og gik til tiden. Nu skal medarbejderne have de rigtige færdigheder eller udvikle de kompetencer, som er eftertragtede i forhold til organisationens overordnede målsætninger. Det er ikke tilstrækkeligt, at medarbejderne har en masse kvalifikationer, hvis de ikke matcher de krav, som organisationen møder. Kort sagt skal de ikke bare kunne noget, de skal kunne det rigtige. Et godt udgangspunkt for at lave en kompetencestrategi er i virkeligheden at besvare de grundlæggende spørgsmål: Hvem er vi som organisation, og hvad er vi til for? Ud fra denne kortlægning er det muligt at afdække, hvilke kompetencer, der skal udvikles for at kunne levere varen. Det er dog ikke altid let, når varen ikke er et fysisk produkt, siger Henrik Holt Larsen, som er aktuel med bogen Human Resource Management: Licence to work Arbejdslivets tryllestøv eller håndjern? Modstand mod forandring Den kompetence, som en organisation har behov for, harmonerer ikke nødvendigvis med de eksisterende kvalifikationer i organisationen. 19

20 KOMPETENCEUDVIKLING Modstand mod forandringer kan i den forbindelse opstå som en konflikt mellem organisationens overordnede strategi og medarbejders individuelle ønsker. Ofte er det medarbejderne, som må rette ind efter organisationen. Det normale udgangspunkt er i mindre grad den enkelte medarbejders ønsker og snarere organisationens mål og strategier, fordi de bliver tydeligere og tydeligere formuleret i både den private og offentlige sektor. Især i meget fagspecifikke organisationer med en stærk organisationskultur som domstolene kan dette medføre et pres på den enkelte medarbejder. Normalt er en stærk kultur en styrke. Men jo stærkere organisationskulturen er, jo sværere kan denne kultur være at forandre. I moderne virksomheder er der dog ikke meget plads til mennesker, som er på kollisionskurs med de overordnede værdier og mål. For at sige det firkantet, så må den enkelte medarbejder gøre op med sig selv, om man kan og vil udøve jobbet i overensstemmelse med de overordnede mål og værdier eller ej. MUS i centrum Koordinationen mellem medarbejderens ressourceudvikling og de organisatoriske målsætninger kan for Kompetencestrategier er et fint ord. Det er selvfølgelig vigtigt, at man videreuddanner sig. Men nogle gange er det svært at få en travl hverdag til at gå op med for eksempel rokeringsordninger, siger kontorfuldmægtig Berit Schultz, Retten i Assens. Foto: Station 1 eksempel foregå under den årlige MUS. Konceptet, som bygger på en samtale mellem medarbejder og nærmeste leder, er blandt andet blevet veludviklet på grund af den ledelsesstruktur, som findes i mange danske organisationer. HR-afdelingen har her en koordinerende rolle, mens den konkrete personaleledelse bliver lagt ud til de almindelige ledere, som varetager samtalerne med de nærmeste medarbejdere. MUS er blevet et strategisk værktøj, som skal skabe et godt samspil mellem medarbejder, job, leder og organisation, forklarer Henrik Holt Larsen. Dommerfuldmægtige under grunduddannelse går igennem et fast forløb. Men efter grunduddannelsen opstår der en periode, hvor det ville være godt med en strategi for sin udvikling inden landsretten. Kompetencestrategier er et rigtig godt initiativ, siger dommerfuldmægtig Henrik Præstgaard, Retten i Grenaa. I den snævre betydning er samtalen kun et redskab til at afdække individuelle udviklingsbehov. Det kan jeg dog ikke anbefale. Tværtimod fungerer samtalen bedst, hvis udviklingen af enkeltpersoner bliver set i sammenhæng med organisationens målsætninger og nye kompetencekrav fra omverdenens side. Ideelt set bliver MUS planlagt efter en hoppeboldsstrategi, hvor organisationens og medarbejderens ønsker indgår på skift, siger Henrik Holt Larsen. Brug for bredde Lederne er dog ikke nødvendigvis trænet i eller gode til at udøve perso- Så vidt jeg ved, har jeg ikke været til MUS i de to år, jeg nu har været elev ved domstolene. Kompetencestrategier lyder som en rigtig god idé. Det kan nemlig være svært at tage stilling til alle kursus- og uddannelsestilbuddene og forholde sig til, hvad det er, som jeg kan bruge til noget i mit arbejde, siger kontorelev Christina Kyhe Lyager, Retten i Odense. 20