PAPIR- PRISERNES OP OG NEDTURE. Udbuddet der forsvandt TEMA: REPORTAGE FRA IPEX

Transkript

1 Nummer 04 / juni 2010 Branchemagasin udgivet af Grafisk Arbejdsgiverforening Udbuddet der forsvandt REPORTAGE FRA IPEX TEMA: PAPIRPRISER PAPIR- PRISERNES OP OG NEDTURE Hvorfor stiger prisen på papir, og hvem skal betale? Vi søger en forklaring. Branchen Miljø Nyheder Design Teknik Ledelse Medier Udland

2 FINISHING ON DEMAND Kongsberg bordet kan både løse stans og buk i én automatiseret arbejdsgang! Få en ny del af din produktion in-house med i-xe10 Automated. In-house produktion betyder lavere omkostninger og bedre ekspeditionstider. Det nye Kongsberg i-xe10 Automated opfylder den stigende efterspørgsel efter færdigbehandling af små og mellemstore oplæg, traditionel eller digital trykte materialer. Det nydesignede automatiske arkfødersystem loader og placerer de trykte materialer på bordet. Den automatiserede stabler giver non-stop sortering og stabling af de færdige dele og sorterer affaldet fra. En løsning du kan tjene penge med! Udstyret leveres med software, der gør løsningen unik: Illustrator 3D kartonværktøj, Highend PDF-editor med preflight, samt software til arkoptimering og state-of-the-art færdiggørelse med nøjagtigheden af i-cut Vision Pro. Og hvad mere er; vores software værktøjer er skalerbare, så dit set-up og workflow kan vokse i takt med at din virksomhed vokser. Se mere på eller ring

3 KOLOFON LEDER tekst: LARS BRAM, ADM. DIREKTØR I GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING foto: SKOVDAL & SKOVDAL Nummer 04 / juni 2010 Branchemagasin udgivet af Grafisk Arbejdsgiverforening»Man kunne godt få den opfattelse, at grossisterne udnytter enhver situation, der kan begrunde en prisstigning«lars BRAM, ADM. DIREKTØR I GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING Udbuddet der forsvandt reportage fra ipex tema: PAPIRPRISER PaPir- Prisernes op og nedture Hvorfor stiger prisen på papir, og hvem skal betale? Vi søger en forklaring Branchen Miljø Nyheder Design Teknik Ledelse Medier Udland Udgiver Grafisk Arbejdsgiverforening Redaktion og ekspedition Grafisk Arbejdsgiverforening Helgavej 26, 5230 Odense M T , F ga@ga.dk Redaktion Adm. direktør Lars Bram (ansvarshavende) Redaktør Anne Birkelund Journalist Søren Knudsen Korrektur Sekretær Gunhild Skou Assistent Marie Raun Knudsen Annoncer DG Media A/S T , epost@dgmedia.dk Design og produktion Mediegruppen as Tryk AKA-PRINT A/S Papir Indhold: 115 gram Profimat Omslag: 250 gram Profisilk Forsidefoto Skovdal & Skovdal Skriftbrug FF Olsen Et forklaringsproblem HVIS DER ER NOGET, der kendetegner den grafiske papirfødekæde, er det store ubalancer. I de seneste 20 år kan grafen, der beskriver prisudviklingen på råvaren papirmasse, bedst beskrives som et bjerglandskab med høje tinder og dybe dale. Prisen toppede i 1995 og er nu på vej til samme niveau igen. Disse udsving får GA s medlemsvirksomheder at mærke gennem pludselige og gentagne prisstigninger fra papirgrossisterne, senest to gange i foråret med tocifrede procentstørrelser. Som artiklerne inde i bladet viser, kan de grafiske virksomheder ikke umiddelbart sende disse stigninger videre til kunderne, fordi tilbud på opgaver er givet og aftalt helt op til et halvt år ud i fremtiden. Det rammer derfor hårdt, når brevene fra papirgrossisterne åbnes. Begrundelserne for prisstigningerne er vidt forskellige. I nogle tilfælde begrundes de med faldende efterspørgsel, i andre tilfælde med stigende efterspørgsel, jordskælv i Chile eller stigende transportudgifter. Man kunne godt få den opfattelse, at grossisterne udnytter enhver situation, der kan begrunde en prisstigning. Inde i bladet ser vi nærmere på papirgrossisternes argumenter for prisstigningerne, og hvem der egentlig skal betale regningen. Vi ser også nærmere på mistanken om karteldannelse og optrækket til en papirkrig mellem leverandørerne i EU-landene og kinesiske papirfabrikker, der ønsker at komme ind på det europæiske marked. Men en ting er allerede klar: Reaktionerne fra GA s medlemsvirksomheder viser tydeligt, at der ligger en kommunikationsopgave foran papirgrossisterne, hvis de ønsker større forståelse for deres pludselige og gentagne prisstigninger. 20. årgang ISSN Kontrolleret oplag: stk. Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press De Grafiske Fag / 04 /

4 TEMA: PAPIRPRISER 12 Papir og paradokser Hvem skal tage regningen, når papirpriserne går op. Og er argumenterne for stigningerne gode? Fire branchefolk giver hvert deres bud, og de er langt fra enige. Mistanke om karteldannelse Vi tænkte, at det ikke kunne være tilfældigt, at producenterne sendte så enslydende breve ud (...) Vi håber og tror, at grossisterne i fremtiden vil være mere påpasselige med, hvordan de går til værks. LASSE KROGELL, ADM. DIREKTØR I GRAAFINEN TEOLLISUUSOR LÆS MERE PÅ SIDE 22 4 De Grafiske Fag / 04 / 2010

5 INDHOLD 40 ARTIKLER / 18 Hvem er hvem i papirbranchen? De dominerende papirproducenter på det europæiske marked. 22 Papirgrossister under kartelanklage Konkurrencemyndighederne har gransket grossisterne for aftalt spil. 24 EU og Kina i papirkrig Kineserne beskyldes for at dumpe papirpriserne og modtage subsidier. 30 Udbuddet der forsvandt Århus Kommune udbød i 2007 en rammeaftale, men hvad skete der egentlig? IPEX 2010 I dagene maj var messehallerne i det nationale udstillingscenter i Birmingham atter fyldt med grafisk udstyr. Over virksomheder fra 40 lande viste deres seneste produkter. De Grafiske Fag var med og bringer en reportage fra messen Når kreditten strammer Bankerne har stammet deres udlånspolitik, og det kræver ekstra af virksomhederne. 48 Det lysner i Nord Eksporten til Norge har de seneste år været under pres, men måske tiden er inde til at indlede et eksportfremstød i nabolandet Lederuddannelse giver sparring og netværk Tre kursister fra GA's grundlæggende lederuddannelse fortæller om deres udbytte. FASTE RUBRIKKER / 06 Kort fortalt 26 Tekniknyt 46 Nyt fra udlandet 56 Nyt om navne 34 De Grafiske Fag / 04 /

6 KORT FORTALT MASKININDKØB: SPEEDMASTERS TIL P. J. SCHMIDT OG SKIVE BÅDE Skive Offset og P. J. Schmidt Grafisk, der har afdelinger i København og Vojens, har fået nye Speedmastermaskiner fra Heidelberg. P. J. Schmidt Grafisk har købt en Speedmaster SM 102, mens Skive Offset har investeret i en Speedmaster XL 75. MEDIEVANER: TRYK STÅR STÆRKT I EN NY UNDERSØGELSE fra Microsoft viser, at annoncer på tryk er dobbelt så effektive som tv-reklamer. Microsoft undersøgte 26 ledende virksomheder i England, hvor 24 af dem ligger blandt de 100 med det største annoncebudget. MEDIEVANER: TRYK STÅR STÆRKT II KRISEN har fået flere amerikanske virksomheder til at droppe gammeldags direct mail-kampagner til fordel for internettet. De må dog nu erkende, at antallet af ordrer er faldet, simpelthen fordi kunderne savner den fysiske hilsen, skriver Wall Street Journal. Nu kommer e-bøgerne på dansk PUBLIZON, der ejes af Gyldendal og L&R, har siden maj haft danske e-bogstitler i sit sortiment, som forhandlere kan bestille og sælge videre til deres kunder. Nu kommer e-bøgerne i en lind strøm, lover direktør Steffen Sørensen. Han fortæller, at de tekniske vanskeligheder er overstået, og at forlagenes eneste udfordring er at sikre sig de elektroniske rettigheder. De omtalte bøger kan købes til download hos Indeks Retail og Gyldendal. 2,5 MIA. KR. ANTAL annoncekroner, der er forsvundet på grund af krisen i 2008 og Kilde: Reklameforbrugsundersøgelsen, Dansk Oplagskontrol. Tryk halter stadig bagud DET LYSNER PÅ annoncemarkedet, viser nye tal fra reklamebrancheorganisationen DRRB. Dog er den tydelige tendens, at de trykte medier med undtagelse af outdoorreklamer hænger i bremsen. Outdoor er steget otte pct. i januar-april 2010 i forhold til samme periode året før. Fagbladene styrtbløder og har mistet 27 pct. i forhold til 2009, mens ugeaviserne mangler 16 pct. Dagbladene holder skindet på næsen med et minus på fire pct., mens den helt store vinder er biograferne med en vækst på 25 pct. Hele annoncemarkedet er faldet en pct. fra 2009 til 2010, mens tallene for april viser en fremgang på hele ti pct. i forhold til april Bogen gør dig lykkelig NU ER DET sikkert og vist, hvad mangen bogorm længe har haft på fornemmelsen: Man bliver lykkeligere af at læse. Det viser en undersøgelse, som britiske neurologer har gennemført for National Literacy Trust. 83 pct. af de britiske børn mellem syv og 15 år, der deltog i undersøgelsen, svarede, at deres helbred og livsglæde blev forbedret som følge af hyppig læsning. Undersøgelsen viser, at børn, der læser meget, får bedre karrieremuligheder og udvikler bedre kognitive og sociale evner end børn, der ikke læser ret meget. En undersøgelse foretaget af National Literacy Trust tilbage i 2008 viser, at bøger sågar kan reducere ensomhed og forebygge skilsmisse. 6 De Grafiske Fag / 04 / 2010

7 Er der lys for enden af tunnelen? Grafisk Dag 10 Fredag den 24. september 2010 kl i Odense Congress Center Mange ledere i den grafiske branche har endelig fået øje på et lille lys for enden af tunnelen. Og med mindre der er tale om et modkørende tog, er tiden inde til at tænke frem mod den nye markedsorden, der vil gælde efter krisen. En tid, der mere end nogensinde kommer til at handle om fornyelse både som leder og som virksomhed. Enig? Så må du ikke gå glip af de fem forrygende og særdeles kompetente foredragsholdere på Grafisk Dag 10. Lederikonet Jens Moberg om rettidig omsorg for bundlinje og medarbejdere Menneskekenderen Eva Steensig om morgendagens kunder Mediefornyeren Jesper Sehested Lund om forretningsmodeller for udgivere Brandingeksperten Kim Klastrup om industriel branding Sundhedsguruen Chris MacDonald om helhjertet sundhedsledelse Læs mere om programmet, priser, tilmelding mv. på Konferencen arrangeres af Grafisk Arbejdsgiverforening Tlf

8 KORT FORTALT MEDIEVANER: TRYK STÅR STÆRKT III EN UNDERSØGELSE fra analysebureauet Info Trends blandt europæere viser, at kun en ud af fem forbrugere er positiv over for reklamer. Der er dog forskel på medierne. Forbrugerne kan bedre lide annoncer i magasiner end i direct mail, og sms. UDDANNELSE I: FØRSTE GRAFISKE TEKNIKERE FÆRDIGE DE FØRSTE OTTE grafiske teknikere fra Media College Aalborg afsluttede i marts deres skoleforløb med flotte resultater. Syv af de otte fortsætter på en læreplads. Det er nyt for Media College Aalborg at have svendeprøven på det grafiske område. STATISTIK: HØJT LØNNIVEAU I GRAFISK BRANCHE BLANDT fremstillingsvirksomhederne i Dansk Arbejdsgiverforening er den grafiske branche stadig lønførende, viser en analyse fra GA for oktober 2008 til oktober Godt to tredjedele af de ansatte under den grafiske overenskomst fik ikke reguleret deres løn i perioden. GRAFISK WORKFLOW GENOPSTÅR PÅ NETTET EFTER OTTE ÅR måtte Grafisk Workflow lukke sidste sommer, fordi annoncegrundlaget forsvandt. Men nu genopstår tidsskriftet, bl.a. efter opfordringer fra tidligere læsere. Det har været et klart mål for forlaget Medit Publishing, at den digitale udgivelse skulle byde på flere muligheder og mere værdi for læserne end den trykte. Derfor får læserne nu adgang til en database med flere hundrede artikler inddelt efter emner. Endvidere vil redaktionen hver måned udgive tre til seks nye artikler. Desuden vil der være særlige medlemstilbud, rabatter på konferencer og meget andet. Prisen for et års medlemskab er 750 kr. ekskl. moms pr. bruger, og kr. for et flerbrugermedlemskab. Læs mere på ipad en kommer først til Central- og Sydeuropa. Det er stadig uvist, hvornår den dukker op i Danmark. ipad går uden om Danmark DANSKE IPAD-FANS må væbne sig med tålmodighed, hvis de vil have Apples nyeste stilikon med dansk tastatur. Ifølge oplysninger fra ErhvervsBladet går den i de første to omgange uden om Danmark. I slutningen af maj kunne den købes i Tyskland, Frankrig, England, Italien, Spanien og Schweiz. I løbet af juli kommer turen til butikkerne i Østrig, Belgien, Irland, Luxemburg og Holland. Men det er stadig uvist, hvornår den dukker op på det danske marked. Apple har i øvrigt også offentliggjort de europæiske priser for ipad en. Ifølge Erhversbladet.dk koster den billigste ipad med 16 GB og uden 3G-internet i England kr., hvorimod den dyreste model med 64 GB og 3G-internet koster kr. Elever lavede praktikkampagne UDHOLDENHED var en absolut nødvendighed, da 60 grafisk teknikerelever, skilteteknikerelever og mediegrafikerelever fra Københavns Tekniske Skole og Media College Aalborg satte hinanden stævne i Aalborg for at komme med bud på, hvordan en ny kampagne for at skaffe flere praktikpladser kan udformes. I løbet af 24 timer lavede hver gruppe et banner og andet grafisk materiale. 8 De Grafiske Fag / 04 / 2010

9 FUSION: ROSENDAHLS I KØBENHAVN SAMLES ALLE Rosendahls aktiviteter i hovedstaden blev 25. maj samlet i Albertslund. Rosendahls-Fihl Jensen flyttede fra Skovlunde og sammen med Rosendahl- Schultz Grafisk på Herstedvang 10. Den nyfusionerede virksomhed fortsætter nu som Rosendahls-Schultz Grafisk. E-MAGASINER: REMEE & FRIENDS LUKKER OG SLUKKER ANNONCØRERNE fattes penge. Det har også NetPublication, der står bag e-magasinet "Remee & Friends måttet sande og derfor er udgivelsen sat på stand by, skriver MediaWatch. E-magasinet har ofte været fremhævet som eksempel på de nye e-magasiner. UDDANNELSE II: PÆNT OVERSKUD PÅ MEDIEHØJSKOLEN ALLEREDE et år efter fusionen har Danmarks Medie- og Journalisthøjskole sorte tal på bundlinjen. I løbet af 2009 er et underskud på 5,1 mio. kr. vendt til et plus på 6,1 mio. kr. Fremover satser skolen på at udbygge sine efteruddannelsestilbud, så de dækker hele landet. SKI annullerer to grafiske delaftaler 11 GRAFISKE leverandører på SKI s delaftale på tryk og efterbehandling samt 26 leverandører på visuel kommunikations-delaftalen har uden varsel fået ophævet deres toårige kontrakt med SKI et år før kontraktudløb. Det sker efter Klagenævnet for Udbud har afsagt en kendelse i en klagesag, som er anlagt mod SKI i forbindelse med de to delaftaler. Klagesagen blev anlagt af en virksomhed, som ikke kom med på de to delaftaler, og den går imod SKI på ni ud af 11 punkter. Konsekvensen af kendelsen ikke mindst karakteren og grovheden af de overtrædelser, der er sket er, at de to delaftaler blev annulleret med øjeblikkelig virkning. Det vil sige den 10. maj Ud over at de grafiske leverandører står uden kontrakt, betyder kendelsen også, at de offentlige kunder, der hidtil har opfyldt deres udbudsforpligtelse via brug af en SKI-leverandør, i dag står uden alternativer. Læs også artiklen på side 30. Yderligere informationer om sagen kan fås hos Michael Brochmann, GA, på tlf eller mbn@ga.dk. Læs mere på GA: Et uheldigt forløb GA mener, at forløbet om SKI s rammekontrakt på tryk, kommunikation og websites fra starten har været særdeles uheldigt. Ikke alene måtte fem delaftaler annulleres efter tilbudsgivning i 2008, da Konkurrencestyrelsen mente, at SKI havde brugt et tildelingskriterium i strid med ligebehandlingsprincippet. Langt værre er det, at hele grundlaget for SKI s udbud på området nu bliver skudt ned af Klagenævnet. For de involverede virksomheder har det i første omgang betydet et unødvendigt spild af ressourcer ved at skulle afgive bud to gange for dernæst at måtte konstatere, at anstrengelserne blot resulterede i en annulleret kontrakt. Det skaber enorm usikkerhed for både de offentlige kunder og for de valgte leverandører. SKI har med dette forløb også vist en utilstrækkelig vilje til at kommunikere med tilbudsgiverne og give dem de svar, de med rette kan forlange for at kunne afgive tilbud, og ikke mindst at give forsmåede tilbudsgivere en tilstrækkelig begrundelse for beslutningen. En kritik der også blev fremsagt med det første udbud på en rammeaftale inden for det grafiske område, men hvor SKI åbenbart ikke har lært af tidligere erfaringer. Resultatet af kendelsen må også stille spørgsmålstegn ved, om det overhovedet kan lade sig gøre at udbyde grafiske ydelser i store generiske rammekontrakter. Det grafiske produkt er så mangefacetteret, at det er urealistisk at kunne beregne priser på alle tænkelige variationer, hvorfor man havner i den grøft, SKI faldt i. Nemlig at der skulle afgives rabatter på ukendte opgaver og med uigennemsigtighed om prisniveau som resultatet. SKI har meddelt, at man hurtigst muligt vil genudbyde de to annullerede delaftaler. De Grafiske Fag / 04 /

10 KORT FORTALT KLIMA: KLS GRAFISK HUS SKIFTER TIL EL-BILER DET i forvejen CO 2-neutrale KLS Grafisk Hus har taget endnu et skridt for at minimere CO 2-påvirkningen. Med støtte fra Energistyrelsens forsøgsordning har trykkeriet investeret i to el-biler og sendt to benzindrevne på pension. Energien til bilerne kommer fra vindmøller. PAPIR: FLERE DAGBLADE FÅR FSC-MÆRKET POLITIKEN, Kristeligt Dagblad og Information har som forsøg været trykt på FSC-mærket papir i et halvt år, men nu kan flere aviser snart bryste sig af bæredygtighedsmærket, skriver Danske Dagblades Forening. Indtil videre har yderligere fem aviser vist interesse. KONKURRENCE: CANON SØGER BED- STE DIGITALPLAN CANON er gået på jagt efter den bedste forretningsmodel, der involverer digitaltryk. Alle trykkerier kan deltage, og førstepræmien er en Canon Image Runner Advance C9070 PRQ digitaltrykmaskine, der stilles til rådighed i tre år. Se Danmarksmesterskab i grafisk design og tryk DET BLIVER DEN største begivenhed inden for erhvervsuddannelserne nogensinde, når SkillsDenmark arrangerer Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelser i Odense Congress Center januar Mediegrafiker og grafisk tekniker repræsenterer to af de i alt 34 fag/uddannelser, der stiller op til mesterskabet. Det er tredje gang der afholdes DM i grafisk design og tryk, og vinderne vil udover at kunne smykke sig med titlen som Danmarksmester inden for deres fag kvalificere sig til verdensmesterskabet for håndværk, WorldSkills, der finder sted i London samme år. Formålet med mesterskaberne er at sætte fokus på talent og uddannelse og motivere og udfordre særligt talentfulde elever under 23 år. Fra grafisk design og tryk vil der i alt deltage 20 unge, og deres deltagelse støttes af Grafisk Uddannelsesudvalg i samarbejde med de syv danske skoler, der uddanner mediegrafikere og grafiske teknikere. Bronze til Formula-medarbejder FOR TREDJE GANG i træk får en lærling fra Formula A/S bronzemedalje for sin svendeprøve. Anders Hedeager Petersen bestod med et 12-tal i den praktiske prøve og 10 i den teoretiske på Hansenberg i Kolding. Både i 2006 og 2009 fik en lærling ved Formula bronze. Anders Hedeager Petersen og hans otte holdkammerater blev de sidste grafiske trykkere fra Hansenberg. Fremover uddannes kun grafiske teknikere. Rid med på innovationsbølgen FESPA er trukket i bermudashorts og solhat og opfordrer branchen til at "surfe med på den nye innovative bølge". Messen finder sted i München juni og har 700 udstillere inden for serigrafi, digital- og tekstiltryk. Tilmelding er gratis indtil 15. juni derefter er prisen 30 euro. Læs mere på Den stolte medaljemodtager Anders Hedeager Petersen (t.h.) og produktionschef Filip Berg Hestbech foran Formulas 10-farve-trykmaskine KBA Rapida De Grafiske Fag / 04 / 2010

11 LIBERALISERING: BOGPRISERNE HELT FRIE FRA NYTÅR I APRIL fjernede et enigt Folketing muligheden for at dispensere fra forbuddet mod faste bogpriser med virkning fra 1. januar Dermed er bogmarkedet fra nytår fuldt liberaliseret. I en overgangsfase kunne forlagene have faste priser på op til ti pct. af deres nyudgivelser. MÆRKNING: NY STANDARD FOR BRUG AF FSC-LOGO FSC har indført en ny standard for brug af FSC-mærket. Standarden indebærer et nyt logo-layout samt en ny licenskode, der fremover fremgår af logoet. FSC har samtidig åbnet op for såkaldte mini-labels, hvis pladsen i tryksagen er knap. Reglerne gælder fra UPS!: FATAL TRYKFEJL BREMSER KOGEBOG FORLAGET Penguin Australia nåede at trykke stk. af kogebogen Pastabiblen og sende dem på markedet, før man opdagede en slem trykfejl. I stedet for "salt and freshly ground black pepper" stod der "salt and freshly ground black people", skriver Ekstra Bladet. Heidelberg stormer frem HEIDELBERG Danmark/Sverige har oplevet en markant fremgang i salget i de seneste måneder. Virksomheden har allerede solgt mere i år end i hele Udviklingen er vendt for os, fortæller Niels Stielund, der er administrerende direktør for Heidelberg Danmark/Sverige. Vi oplever en stor stigning i investeringslysten og mærker, hvordan mange af vores kunder igen er begynde at planlægge mere langsigtet. På en enkelt måned har Heidelberg solgt to 8-farve Speedmaster XL 75 trykmaskiner, en 8-farve Speedmaster SM 102 med lakværk og skøn- og vidertryk og en 4-farve Speedmaster SM 74. En glad mand. Heidelberg har allerede solgt mere i år end i hele Grow with Primera. Samlehefter Primera for højeste effektivitet i efterbehandlingen. Samlehefterne i Primera-serien overbeviser med deres moderne design med lige flader og ergonomisk betjening. Primera er udviklet til mellemstore oplag, leveres i tre hastighedsniveauer og i trinvis højere automatisering. Med det nye, overskuelige styringskoncept er Primera ekstremt betjeningsvenlig og kan omstilles meget hurtigt. Den modulære opbygning muliggør mange forskellige konfigurationer og individuel udbygning af maskinen. Til fleksibel jobplanlægning og større effektivitet Grow with Primera. Telefon De Grafiske Fag / 04 /

12 TEMA: Papirpriser S Alle grafiske virksomheder kender til dem: De ubehagelige breve fra papirgrossisterne, som melder om prisstigninger. Nogle gange kommer de endda som i dette forår hurtigt efter hinanden. MEN HVILKE FAKTORER udløser disse prisstigninger, hvordan begrundes de, og hvordan er det gået med prisen gennem årene? Og hvem står tilbage med regningen? I dette tema dykker vi ned i papirets verden og prøver at finde frem til svarene ved at tale med en række af branchens fagfolk fra alle led i den grafiske fødekæde. Vi har også spurgt nogle medlemsvirksomheder om, hvordan de reagerer på de varslede prisforhøjelser. Og vi ser nærmere på beskyldningerne om, at papirgrossisterne har indgået ulovlige karteller. Endelig kan du læse historien om kinesiske papirleverandørers forsøg på at trænge ind på det europæiske marked og de europæiske papirleverandørers reaktion. Læs mere på de følgende sider.»jeg har svært ved at se logikken i, at både faldende og stigende efterspørgsel i flæng bruges til at begrunde højere papirpriser«finn OBBEKÆR, LEDER AF GA S BRANCHEAFDELING 12 De Grafiske Fag / 04 / 2010

13 TEMA: Papirpriser tekst: MADS BRANDSEN og SØREN KNUDSEN foto: istock PAPIR og paradokser Hvem skal tage regningen, når papirpriserne går op? Og er argumenterne for stigningerne gode nok? Fire branchefolk giver hver deres bud, og de er ikke enige. PAPIRVERDENEN er fyldt med paradokser. Ser vi ti år tilbage, har branchen varslet prisstigninger hvert andet år, og alligevel er prisen på papirkvaliteterne faldet over den samme periode. Hvordan hænger det sammen? Og hvor priser normalt falder i takt med efterspørgslen, så kan manglende efterspørgsel også sagtens være en begrundelse for at sætte priserne op i papirets verden. Her bruger papirleverandørerne både faldende og stigende efterspørgsel som argument for dyrere råvarer. Så hvad er egentlig op, og hvad er ned, og hvilke faktorer spiller ind på prisudviklingen? For at finde svaret må man se nærmere på samspillet mellem de tre spillere, der findes i den grafiske fødekæde, nemlig papirfabrikker, papirgrossister og trykkerier, som i sidste ende er afhængige af forbruget i det fjerde led, nemlig tryksagskøberne. De tre spillere er på den ene side voldsomt afhængige af hinanden, og på den anden kæmper de hver for sig med lønsomheden og forsøger at placere så stor en del af de stigende omkostninger som muligt hos de øvrige led i kæden. Ikke imponeret I foråret sendte papirgrossisterne atter en gang breve ud til de grafiske virksomheder og varslede prisstigninger. Årsagerne blev angivet til faldende efterspørgsel samt et chilensk jordskælv, som påvirkede produktionen af papirmasse og skabte flaskehalse i papir- og kartonfremstillingen. Lederen af GA s brancheafdeling, Finn Obbekær, er ikke imponeret over argumenterne. Jeg kan godt forstå argumentet med jordskælv, som påvirker leverancerne af papirmasse. Men jeg har svært ved at se logikken i, at både faldende og stigende efterspørgsel i flæng bruges til at begrunde højere papirpriser. Sådanne modstridende begrundelser må også være svære at forstå for tryksagskunderne og gør det svært for trykkerierne at sende regningen videre til kunden. Jeg er ikke alene om at have den holdning. Jeg har fx lige modtaget en mail fra vores belgiske søsterorganisation Febelgra, som også undrer sig over, at en generel lavere europæisk efterspørgsel på papir kan udløse prisstigninger. Finn Obbekær mener, at hvis trykkerierne skal kunne forsvare at sætte prisen på tryksager op som følge af de stigende papirpriser, skal papirfabrikker og -grossister levere bedre dokumentation og argumentation til de grafiske virksomheder. Prisstigninger er begrundede Anders Geiker er i dag ejer af og direktør for papirgrossisten DK Paper. Desuden er han bestyrelsesformand for KONPA, brancheforeningen for virksomheder inden for emballage, papir- og kontorartikler. Han ser ikke noget paradoksalt i, at papirle- De Grafiske Fag / 04 /

14 $ / TON PAPIRMASSENS BJERGLANDSKAB Kilde: PPI Europe Ustabilt marked. Som det fremgår af figuren har prisen på papirmasse foretaget nogle voldsomme op- og nedture de seneste 40 år. I midten af 90 erne nåede den sit hidtil højeste niveau og var oppe over magiske dollar pr. ton. Bare fire måneder senere var den dykket til 600 dollar. Siden da har prisen foretaget yderligere en række bølgebevægelser. For kun et år siden i maj 2009 var prisen 585 dollar pr. ton, men siden da er det gået stejlt opad igen. I midten af april i år lå den således på 940 dollar. verandørerne nogle gange argumenterer for prisstigninger med høj efterspørgsel og nogle gange med lav. Man kan sagtens have begge scenarier, nemlig at nogle gange er der prisstigninger på grund af manglende udbud på fx cellulose (papirmasse, red.) og nogle gange på grund af manglende efterspørgsel. Omkostningerne skal jo dækkes, så man er nødt til at hente pengene hjem, siger Anders Geiker. Han ser prisstigningerne som velbegrundede og en nødvendighed for at opnå et fornuftigt indtjeningsniveau: Man kan selv konstatere dette ved at se på papirproducenternes regnskaber, som viser, at der er behov for at forbedre indtjeningen. De forbedrer hele tiden deres produktionsapparat, men én ting er produktion, og en anden er, hvad de kan få for deres papir. Et eksempel på dette er Stora Enso, som i 2009 havde et overskud på blot 3,5 pct. af omsætningen på omkring 67 mia. kr. En vis overkapacitet Disse regnskaber har Sören Back en forklaring på. Han har over 30 års erfaring i papirbranchen inden for salg, markedsføring og kommunikation hos papirleverandører som fx MoDo og M-real. I dag er han selvstændig konsulent og ejer af firmaet SB Kommunikation AB. For ham at se er papirfabrikkerne stadig hæmmet af en vis overkapacitet. Alene på markedet for finpapir er der siden 2005 lukket produktionskapacitet svarende til 3,5 mio. ton i bestræbelser på at gøre produktionen mere rentabel. Det var nødvendigt efter de mange fusioner og opkøb, der fandt sted omkring årtusindskiftet. Efterhånden er man ved at have skåret det overflødige fedt væk, men der går noget tid endnu, før det kan aflæses på bundlinjen, forklarer Sören Back. Lykkeposer i en kræmmerbod Regnskaberne hos producenterne tynges af store renteudgifter. Fornuftsægteskaberne blev gennemført for lånte penge og ender langt fra altid lykkeligt. Sat lidt på spidsen er det lidt som at købe en lykkepose i en kræmmerbod. Man ender tit med at stå med en masse produktionsenheder, som der egentlig ikke er brug for. Oven i dette kom så en finanskrise, der gav papirfabrikkernes økonomer endnu flere grå hår i hovedet. Ganske meget af det grafiske papir anvendes nemlig til markedsføring, og den bliver der sparet på, når krisen kradser. Analyseinstituttet RISI forudser således, 14 De Grafiske Fag / 04 / 2010

15 at Vesteuropa alene vil efterspørge 20 pct. mindre papir end i Det svarer til et fald på 6,6 mio. ton. I Østeuropa vil efterspørgslen være stigende, men ikke i en grad, der matcher faldet i Vesteuropa. Situationen påvirkes også af katastrofer som jordskælvet i Chile i foråret. Det sydamerikanske land tegner sig for 7,4 pct. af verdens produktion af papirmasse, og derfor kom der yderligere pres på resten af producenterne. Resultatet blev de højeste priser i 15 år. Alene i løbet af det sidste års tid er prisen på papirmasse røget i vejret med ikke mindre end 60 procentpoint paradoksalt nok i en tid, hvor der er overkapacitet på trykpapir. Hertil siger konsulent Sören Back: Handelen med papirmasse er i dag global, fordi det er en standardvare, som man med fordel kan købe, hvor den er billigst. Selv om det meste af nåletræscellulosen på markedet kommer fra den nordlige halvkugle, har det stor betydning, at Chile bremsede produktionen. Efterspørgslen faldt jo ikke tilsvarende. Derfor er der ikke noget at sige til, at grossisterne i Danmark også hæver prisen på papir, konkluderer Sören Back. GA-formand: Ubalancer GA s formand, Palle Rosendahl, der også er adm. direktør for Rosendahls, mener, at samspillet mellem de tre led i fødekæden er præget af en række ubalancer. Det giver en prisudvikling, der har form som en konstant zigzagbevægelse, fordi det tager tid for hele fødekæden at tilpasse kapaciteten i forhold til efterspørgslen. Især hos papirfabrikkerne ser vi en træghed i systemet, fordi der er tale om kæmpeanlæg, som tager lang tid at omstille. Desuden er de følsomme over for en række andre faktorer som udsving i leverancer af olie, jordskælv og strejker. Derfor ser vi store udsving på udbud og kapacitet i forhold til efterspørgslen. Han mener derfor, at prisstigningerne kan ses som midlet til at forsøge at udligne kapacitet i forhold til efterspørgslen. I øjeblikket har vi overkapacitet blandt papirfabrikker og trykkerier, fordi der er mindre efterspørgsel på tryksager og dermed papir. Derimellem har vi grossisterne, der prøver at presse stigningerne tilbage til fabrikkerne og ud til trykkerierne. Han kan godt forstå, at papirfabrikkerne prøver at sætte priserne op i en tid med overkapacitet. De skal stadig betale deres kapacitetsomkostninger, så de må prøve at hente hjem, hvad de kan. Godt købmandskab går jo ud på at sætte prisen op, og hvis det lykkes, er man en god købmand. Sådan er det. Men der er to parter i det spil. Skal stigningerne lykkes, kræver det jo, at kunderne også er med på dem. Tryksagskunderne bør betale Papirgrossisten Anders Geiker er ikke i tvivl om, hvem der skal have regningen for de stigende råvarepriser, nemlig tryksagskunderne: Historisk set har der været tale om fald i papirpriser, men nu må det gå den anden vej. Grossisten er som handelsvirksomhed nødt til at give prisstigningerne videre, mens trykkeriet som produktionsvirksomhed har mulighed for at omfordele sine omkostninger og dermed også give en del af stigningen videre til kunden. Og her kan trykkerierne selv gøre mere, mener han. Han ser dem som professionelle, når det handler om indkøb, hvorimod salgssiden har et generelt behov for at højne købmandskabet, når de giver rabatter til kunderne. Markedet bestemmer Det er Finn Obbekær ikke helt enig i: Man kan jo ikke beslutte, hvem der skal tage prisstigningerne. Det er noget, markedet bestemmer. Hvad er pulp/papirmasse? Papirmasse er en grågul masse, der består af træfibre. Fibrene bankes og moses, så de hænger bedre sammen. Massen røres derefter ud i vand og formales, hvorefter der tilsættes evt. lim, fyldstof og farvestoffer alt efter, hvilke egenskaber man ønsker at opnå. Det kan fx være uigennemsigtighed, blødhed, hvidhed, glans eller styrke. Formalingen sker i såkaldte refinere, der justerer fibrenes egenskaber, så man får det ønskede færdige resultat. Inden tilsætningen af tilsætningsstofferne renses papirmassen for uønskede partikler. Den grågule farve gør det desuden nødvendigt at blege papiret. Man skelner mellem mekanisk fremstillet papirmasse, halvkemisk papirmasse og kemisk papirmasse. Den mekanisk fremstillede papirmasse også kaldet træmasse bruges primært til avis- og magasinpapir og giver et højt udbytte. Den mekaniske proces kan adskille fibrene, men ikke fjerne det såkaldte lignin, der er i træet. Lignin får papir til at gulne og miste sin styrke efter at have været udsat for lys og luft i længere tid. Den kemisk fremstillede papirmasse også kendt som cellulose fremstilles ved hjælp af kemikalier. Denne proces fjerner størstedelen af ligninet, men udbyttet bliver lavere. Papirmassen fremstilles ofte på andre fabrikker end selve papiret. Mange af dem ejes dog af papirproducenterne.»papirbranchen bliver nødt til at have konkurrencen med elektroniske medier i baghovedet, når prisstigningerne skal fastsættes«sören BACK, KONSULENT I SB KOMMUNIKATION AB De Grafiske Fag / 04 /