Baggrund for Forebyggelsesfonden

Transkript

1 Baggrund for Forebyggelsesfonden Forebyggelsesfonden er oprettet af Folketinget ved lov for at støtte projekter, der forebygger og forhindrer psykisk nedslidning. Fonden kan støtte projekter inden for tre hovedformål: 1. Projekter, der forbedrer arbejdsmiljøet inden for nedslidningstruede brancher og jobgrupper. 2. Projekter, der forbedrer genoptræning og rehabilitering 3. Projekter, der øger bevidstheden om risikoen ved rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet Der er afsat i alt 3 mia. kr. i Fonden. I 2007 kan der gives op til 200 mio. kr. i støtte, fra 2008 og frem kan der gives op til 350 mio. kr. om året. Hvert år beslutter forligspartierne (Regeringen, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti), hvilke særlige indsatsområder inden for de tre hovedformål der skal prioriteres det efterfølgende år. Fonden er en del af Velfærdsforliget, og projekterne skal derfor rettes mod beskæftigede eller personer, der kan komme i beskæftigelse. På de næstfølgende sider er der angivet, hvordan midlerne er fordelt på de enkelte hovedformål. Der er nedsat en bestyrelse for fonden, der skal fastlægge den nærmere strategi for midlernes anvendelse og træffe beslutninger om, hvilke projekter der skal støttes. Til at rådgive bestyrelsen er der nedsat et fagligt udvalg for hver af de tre hovedformål. Den daglige administration varetages af et sekretariat, der også servicerer bestyrelsen. 1

2 Hovedformål 1: Forebyggelse af nedslidning og førtidigt arbejdsophør i brancher og jobgrupper, der er udpegede som særligt nedslidningstruede Der er tre delformål under hovedformål 1. Det drejer sig om: 1. Projekter, der forebygger fysiske og psykiske nedslidende rutiner og arbejdsgange. 2. Projekter, der bidrager til at fastholde medarbejdere med dårligt helbred eller bidrager til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet af sygemeldte. 3. Projekter, der udvikler ny teknologi inden for de ovennævnte formål. Der gælder særlige regler projekter, der søger under dette formål, der henvises til Der er i 2007 i alt afsat 123 mio. kr. til hovedformål 1. Heraf er der afsat: 60 mio. kr. til projekter inden for hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne. 10 mio. kr. til arbejdsmiljøforbedringer og forebyggelse af nedslidende rutiner inden for kriminalforsorgen. 53 mio. kr. til andre projekter. Målgruppe Målgruppen er kommunens eller institutionens egne ansatte inden for de særligt udpegede brancher og jobgrupper. De udpegede brancher og jobgrupper i 2007 er: Brancher Rengøring, vaskerier og renserier Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne Hotel- og restauration Transport af gods Transport af passagerer Svineslagterier Fiskeri Bygge og anlæg Skibsværfter Fjerkræslagterier, fiske- og foderprodukter Tekstil, tøj og beklædning Jobgrupper Fængselsfunktionærer (Kriminalforsorgen) Pædagogmedhjælpere Social- og sundhedshjælpere/assistenter Kortuddannede 1 1 Ved kortuddannede forstås personer med grundskoleuddannelse og under 1½ års efterfølgende uddannelse 2

3 Andre jobgrupper kan kun deltage i projektet, hvis det er velbegrundet i forhold til projektets gennemførelse, og de arbejder sammen med de udpegede jobgrupper. Kriterier for støtteberettigelse De støtteberettigede er kommunen eller institutionen selv i samarbejde med de ansatte. Projektet skal tilføre noget nyt eller udgøre en ekstraordinær indsats og være rettet mod de brancher eller jobgrupper, der er nævnt oven for. På ansøgningstidspunktet skal der være indgået en virksomhedsaftale mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, det kan fx være i MED-/SU-regi eller sikkerhedsorganisationen. Aftalen skal være skriftlig og beskrive initiativerne og formålet med at indføre dem. Eksempler på projektemner Projekter, der fokuserer på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og undgå stress, eller projekter, der udvikler kommunens eller institutionens arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. Kompetenceudviklingsprojekter inden for de psykiske og ergonomiske områder eller projekter hvor der gennemføres en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet og en sundhedsfremmeindsats på samme tid. Projekter rettet mod medarbejdere med dårligt helbred og hurtig tilbagevenden af sygemeldte. Det kan fx være udvikling af en tværfaglig indsats mellem de relevante instanser, der skal hjælpe til, at medarbejderen bibeholder tilknytning til arbejdspladsen. 3

4 Hovedformål 2: Bedre rehabilitering og genoptræning af syge og handicappede 2 Kommunerne har en myndighedsforpligtelse i forhold til opfølgning på sygefravær og rehabilitering af syge og handicappede. Målet med projekter under hovedformål 2 er at udvikle kommunernes generelle rehabiliteringsindsats for at sikre, at flest mulig vender hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet, og at tilknytningen til arbejdsmarkedet opretholdes. Der skal være tale om projekter, der fører til en bedre rehabilitering i forhold til de metoder, som anvendes i kommunen i dag. Det kan både være i forhold til afprøvning af nye rehabiliteringsmetoder og i forhold til implementering af kendte metoder med dokumenteret effekt. I forbindelse med projektinitiativer, der primært retter sig mod genoptræning, bør ansøgere så vidt muligt beskrive, hvordan den påtænkte genoptræning indgår i et helhedsorienteret rehabiliteringsforløb. Der er i 2007 afsat 45 mio. kr. De er fordelt på følgende måde: 20 mio. kr. til udvikling af nye tilbud med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller fastholdelse af personer med risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. 10 mio. kr. til projekter for ansatte inden for hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne 15 mio. kr. til øvrige projekter Målgruppe Projekterne kan omfatte sygemeldte ansatte, der modtager sygedagpenge, men også personer med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse/handicap, der kan have vanskeligheder ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet eller fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Det afgørende er, at personerne har eller vil kunne få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Kriterier for støtteberettigelse Støtten er primært tiltænkt kommunerne, eventuelt i samarbejde med relevante aktører, der kan deltage i rehabiliteringsprocessen, som fx sygehuse, læger, et privat træningscenter, en patientforening, en handi- 2 Rehabilitering defineres af Forebyggelsesfonden, jf. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, som en bred indsats, der omfatter såvel den fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne. Både rehabilitering og det mere smalle begreb genoptræning anses for at være inden for Forebyggelsesfondens virke. 4

5 caporganisation mv. Virksomheder skal inddrages så meget som muligt i rehabiliteringsprojekter, så der dannes et bindeled mellem den kommunale myndighedsforpligtelse og den enkelte arbejdsplads. Eksempler på projektemner Projekter, der indebærer nye samarbejdsformer, så fx praktiserende læger kan henvise personer med muskel-skeletlidelser direkte til et rehabiliteringstilbud. Projekter, der omfatter forskellige former for tværsektorielt samarbejde mellem fx kommune, jobcenter, praktiserende læge og arbejdsplads, med henblik på at bringe en sygemeldt ansat tilbage på arbejdsmarkedet. Projekter, hvor kommunen går ind i et samarbejde med den enkelte virksomhed om forberedelse af tilbagevenden til arbejdspladsen fx ved træning i arbejdsfunktioner på arbejdspladsen, genoptræning i arbejdstiden mv. 5

6 Hovedformål 3: Styrkelse af bevidstheden om risiko forbundet med rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet Formålet med projekterne vedrørende rygestopaktiviteter og fysisk aktivitet er at styrke bevidstheden om risikoen ved rygning og fysisk inaktivitet (herunder sammenhængen til overvægt). Herudover er det i forhold til rygning et konkret mål at iværksætte rygestopaktiviteter, mens det i forhold til fysisk aktivitet er et mål at øge tilgængeligheden til konkrete tilbud om fysisk aktivitet. Projekterne under hovedformål 3 kan både bestå i at implementere kendte koncepter og i at udvikle nye. For at opnå støtte skal projekterne imidlertid også indeholde utraditionelle initiativer. Der er i 2007 afsat 20 mio. kr. Alle midler skal gå til projekter om rygestopaktiviteter og projekter om fremme af fysisk aktivitet i relation til arbejdspladser. Målgruppe Projekterne skal rette sig mod en virksomheds ansatte. Projekterne kan rette sig mod særligt udsatte grupper på arbejdspladsen inden for alle brancher. I forhold til rygestopaktiviteter kan det fx være kortuddannede, der har en høj andel af rygere, og specielt i de tilfælde, hvor risikoen ved rygning forøges på grund af arbejdets karakter. I forhold til fremme af fysisk aktivitet kan det være ansatte, der har et overvejende fysisk inaktivt arbejde, eller ansatte, der af andre årsager er fysisk inaktive. Kriterier for støtteberettigelse Det er en forudsætning for støtte, at projektet foregår på en virksomhed eller inddrager en eller flere virksomheder. Støtteberettigede er: private og offentlige virksomheder, kommuner, foreninger eller organisationer. Flere støtteberettigede kan søge sammen til et fælles projekt. Eksempler på projektemner Gennemførelse af rygestopkurser, ansættelse af rygestopkonsulenter mv. Igangsættelse af samarbejde mellem flere aktører om fysisk aktivitet på arbejdspladsen fx samarbejde med idrætsforeninger. Projekter, som arbejder med nye måder at nå særligt udsatte ansatte på. Projekter, der sammentænker livsstil, arbejdsmiljø og sygefraværs- og fastholdelsespolitik. 6

7 Bedømmelse af ansøgning Ansøgningerne vil blive bedømt ad to omgange. Dels er der nedsat et fagligt rådgivende udvalg for hvert hovedformål, og dels vil bestyrelsen vurdere ansøgningerne. De fagligt rådgivende udvalg skal vurdere kvaliteten af ansøgningerne efter faglige kvalitetskriterier, som udvalgene fastsætter. Der vil blive lagt vægt på følgende: Om projektet kan tilvejebringe ny viden om, hvilke indsatser og metoder der virker. Det kan vedrøre såvel afprøvning af nye metoder samt, hvordan kendte metoder bedst implementeres. Om projektet er velbegrundet, fx ud fra forskning, tidligere forsøg og projekter. Om der er opstillet en evalueringsplan med relevante og målbare succeskriterier. Om ansøgerne vurderes at kunne gennemføre projektet. Om der er et rimeligt forhold mellem støtteniveau og de forventede resultater og effekter. De projekter, som de faglige udvalg har godkendt, vil bestyrelsen vurdere og prioritere ud fra følgende kriterier: Projektets forventede betydning for forebyggelse og nedbringelse af nedslidning blandt virksomhedens ansatte. Muligheden for at projektets resultater kan omsættes i en bedre indsats i andre virksomheder eller kommuner og andre myndigheder. For mindre projekter i såvel virksomheder som kommuner vægtes konsortiedannelse, hvor de samme ekstraordinære indsatser afprøves flere steder samtidigt. Derved styrkes mulighederne for en anvendelig effektevaluering. Projektets omfang, fx antal omfattede ansatte. At de støttede projekter tilsammen dækker fondens formål og tilgodeser flere brancher og jobgrupper. Projekter, hvor ansøger selv bidrager økonomisk, fx med medarbejdere. Forebyggelsesfondens sekretariat forestår tilsagn og udbetaling af støtte og giver vejledning om muligheden for støtte. Afslag vil blive udsendt efter de faglige udvalgs bedømmelse og igen efter bestyrelsens bedømmelse. Bedømmelsen af ansøgningerne vil tage 2-3 måneder. 7

8 Krav til ansøgningen og opmærksomhedspunkter Der skal ansøges elektronisk på eller hvor der er et fast format til ansøgningen. Ansøgningen skal ledsages af en række bilag: En uddybende projektbeskrivelse på maksimalt 5 A4-sider. En tids- og arbejdsplan, der angiver, hvornår produkter og resultater vil foreligge i projektforløbet. Et detaljeret budget. På findes der er særskilt vejledning hertil. Hvis der er flere end to samarbejdspartnere, skal der vedlægges et yderligere bilag med en fælles projektbeskrivelse, oplysninger om samtlige partnere og angivelse, af hvem der er hovedansøger. Hvis man ikke er hovedansøger, kan der blot henvises til hovedansøgeren uden at vedlægge bilag. Det kan desuden vælges at vedlægge en uddybende plan for evaluering eller dokumentation af projektets resultater, liste over samarbejdspartnere eller lignende. Det anbefales, at vedlægge en uddybende plan for evaluering og en dokumentationsplan for projektets resultater, da plan for evalueringen indgår som et af kriterierne i det faglige udvalgs bedømmelse. Når ansøgningen skrives skal I være opmærksomme på, at de almindelige udbudsregler gælder. Hvis der indgår poster over kr., skal de således følge reglerne i Tilbudsloven, og hvis de er over 1,5 mio. kr., kan der være tale om EU-udbud se Vær opmærksom på, at medarbejdernes tid kan udgøre medfinansiering. Der lægges således op til, at medfinansiering vil indgå som et kriterium for udvælgelsen af ansøgninger. Når I har søgt, vil der gå 2-3 måneder, efter ansøgningsfristen er slut, inden der kan gives tilsagn om støtte. I hovedreglen kan der kun udbetales støtte for faktiske udgifter, der er forbundet med gennemførslen af projektet. Kun hvis Fonden skønner det nødvendigt for projektets gennemførsel, kan der udbetales forskud på støtten. Projekterne kan maksimalt have en varighed af 3 år. 8

9 FAQ Hvordan dokumenterer vi, hvor meget statsstøtte vi har fået de sidste tre år? Kommissionen har imødekommet, at de minimis reglerne ikke strider mod EU s regler. Beslutningen træder i kraft pr. 15. september Det betyder, at Fonden kan uddele støtte på over 1,5 mio. kr., og dokumentation for statsstøtte er derfor irrelevant. Dog er der særlige regler for støtte til teknologiudvikling inden for hovedformål 1, hvor fonden skal følge EU s rammebestemmelser for forskning, udvikling og innovation. Skal projektet medfinansieres? Der stilles ikke direkte krav om medfinansiering, men medfinansiering indgår som et af bestyrelsens bedømmelseskriterier. Medfinansiering kan fx være: Udgifter til vikar eller til aflønning af egne ansatte, der deltager i projektet. Udgifter til køb af eksterne konsulenter, der skal hjælpe med at udføre projektet. Udgifter til møder og rejseomkostninger i relation til projektet. Driftsudgifter, der knytter sig til projektet, fx indkøb af materialer og brug af udstyr, der er nødvendige til gennemførelse af projekter. Skal vi have en eller flere samarbejdsparterne med i projektet? Der er ikke noget krav om at gå flere sammen, men der er mulighed for at gøre det. I bestyrelsens vurdering af projekterne, vil der blive lagt vægt på antal omfattede ansatte, og det nævnes specielt, at konsortiedannelse vil blive vægtet, hvis der er tale om mindre projekter. Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for ansøgninger med deltagelse af flere kommuner eller institutioner. Hvad betyder det, at vi skal følge udbudsreglerne? Det er slået fast, at udbudsreglerne gælder. Det betyder, at der er to ting, man skal være opmærksom på. For det første om der er aktiviteter i projektet, der skal i EU-udbud. Hvis der fx er tale en konsulentydelse til over 1,5 mio. kr., er det sandsynligt, at opgaven skal i EU-udbud grænsen med de 1,5 mio. kr. gælder også, selv om opgaven løber over flere år. Det er ikke alle typer opgaver der skal i EU-udbud, selv om de er over 1,5 mio. kr. For en komplet liste se For det andet skal alle aktiviteter over kr. følge reglerne i Tilbudsloven det vil sige, at der eksisterer en annonceringspligt. Man kan med fordel vælge at annoncere i Udbudsavisen, da det er gratis, og det derved sikres, at udbudet lever op til standarderne. 9

10 Hvad kan KL tilbyde? I forbindelse med ansøgninger til Forebyggelsesfonden kan KL bistå med telefonisk vejledning. Når de første ansøgninger har fået støtte, vil der kunne læses om nogen af dem på KL kan også indgå i et projekt på konsulentbasis og fx hjælpe med at styre projektet, gennemføre analyser og undersøgelser, sørge for kontakter med tredjemand herunder kontrakter o. lign. Herunder er et par eksempler på, hvilke ydelser KL kan tilbyde: Har du brug for hjælp til at øge trivslen og forbedre arbejdsmiljøet? I KL s konsulentvirksomhed kan vi tilbyde hjælp til at gennemføre trivselsundersøgelser og trivselsprocesser på såvel arbejdspladsniveau som i organisationen som helhed. Undersøgelserne tager afsæt i KL s trivselsværktøjer, som vi stiller gratis til rådighed. Vi kan hjælpe jer med at planlægge og gennemføre trivselsindsatsen, så I sikrer, at arbejdspladsen og medarbejderne oplever et optimalt udbytte af de initiativer, der igangsættes. Vi tager afsæt i den enkelte arbejdsplads og medarbejdernes oplevede behov og bruger vores tværfaglige viden om ledelse, HR, arbejdsmiljø, kompetenceudvikling, opgaveløsningen og arbejdsgange som grundlag for arbejdet med trivsel. For yderligere information herom kontakt konsulent Trine Groth Rasmussen, tra@kl.dk. Få fokus på de positive faktorer i arbejdet KL s konsulentenhed kan tilbyde støtte til at forebygge psykisk og fysisk nedslidning ved aktiv medarbejderinvolvering. Nogle metoder kunne være at få sat fokus på ændrede arbejdsgange (lean-analyser mv.) eller at sætte fokus på, hvad der skaber arbejdsglæde og den attraktive arbejdsplads ( fx ved at arbejde med etik og værdi skabe den gode tone). Alternativt kan der laves en strategi for, hvordan arbejdspladsen kan sætte borgeren i centrum og derved skabe attraktive arbejdsforhold. For mere information kontakt Birte Bak Andersen, bba@kl.dk 10

11 Ledelsesudvikling på social- og sundhedsområdet For ledere på social- og sundhedsområdet tilbydes følgende konsulentydelser fra KL s konsulentenhed: Ledelsesudviklingsaktiviteter (i forlængelse af lederens leadership) Én til én coaching og teamcoaching Arbejdsmiljøledelse (fx trivselsundersøgelser og alternative måder at arbejde med sygefravær) Førlederudvikling For mere information kontakt vicekontorchef Tuid Eikeland på tue@kl.dk. 11