Republikken Danmarks Grundlov

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Republikken Danmarks Grundlov"

Transkript

1 Republikken Danmarks Grundlov Kapitel 1: Republikkens grundprincipper 1. Republikken Danmark er en selvstændig stat, hvis styreform bygger på demokrati og retssikkerhed. Formålet med Republikken er at sikre individets interesser. Republikken er ikke et mål i sig selv. Grundloven gælder for alle dele af Republikken, og træder straks i kraft. 2. Den lovgivende magt er hos Folketinget og Regeringen i forening. Den udøvende magt er hos Regeringen. Den dømmende magt er hos domstolene. 3. Alle er lige for loven. Kongehusets formelle magt og særstatus er afskaffet. Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet. Intet kongehus, len, stamhus, fideikommisgods eller andet familiefideikommis kan for fremtiden oprettes. 4. Staten er sekulær. 5. Statsborgerskab kan tildeles ved lov. 6. Enhver statsborger har ret til at bo i Republikken med ægtefæller og børn. Kapitel 2: Menneskerettigheder Civile og politiske rettigheder m.v. 7. Hvert menneske er unikt, og alle mennesker har ret til at leve efter egen overbevisning, og er omfattet af Grundloven uanset køn, seksualitet, alder, religion, etnisk og kulturelt tilhørsforhold, sygdom, handicap, økonomiske og sociale forhold, politisk anskuelse eller noget andet forhold knyttet til hans person. 8. Enhver har ret til livet. Ingen kan idømmes dødsstraf. Abort kan foretages med hjemmel i lov. 9. Enhver har ret til døden. Ingen kan tvinges til at leve. Aktiv dødshjælp kan foretages med hjemmel i lov. 10. Intet menneske må klones i reproduktivt øjemed. 1

2 11. Ingen må underkastes isolationsfængsling eller anden tortur, og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Ingen må udleveres til fremmede myndigheder uden fuld sikkerhed for at de ikke udsættes den i stk. 1 nævnte behandlingen. 12. Enhver har ret til personlig frihed. Der kan ikke gøres indgreb i den personlige frihed, medmindre det sker ved lov til fuldbyrdelse af straf, til efterforskning eller forebyggelse af alvorlige forbrydelser, til beskyttelse af borgernes eller statens sikkerhed, til beskyttelse af borgernes rettigheder eller friheder eller til beskyttelse af sundheden. Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Enhver frihedsberøvelse skal finde sted under ordnede forhold, og isolationsfængsling og anden tortur er ikke tilladt. Stk. 5. Enhver der anholdes skal, på et sprog som denne forstår, underrettes om sine rettigheder, grundende til anholdelsen og enhver anklage rettet mod den anholdte. Stk. 6. Enhver har ret til retfærdig, offentlig og hurtig rettergang. Stk. 7. Straf kan kun idømmes i henhold til lovbestemmelser, der var gældende på tidspunktet for udførelsen af den strafbare handling. Stk. 8. Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven. Stk. 9. Behandlingen af personer, der uden for strafferetsplejen er frihedsberøvede, undergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse. 13. Enhver har ret til privatlivets fred. Der kan ikke gøres indgreb i privatlivet, familielivet, i boligen eller i den personlige kommunikation medmindre det sker med hjemmel i lov til efterforskning, til forebyggelse af alvorlige forbrydelser, til beskyttelse af borgernes eller statens sikkerhed, til beskyttelse af borgernes rettigheder og friheder eller til beskyttelse af sundheden. 2

3 Der må ikke anvendes aflytning, videoovervågning, logning af teledata og anden elektronisk overvågning medmindre det sker med hjemmel i lov til efterforskning, til forebyggelse af alvorlige forbrydelser, til beskyttelse af borgernes eller statens sikkerhed, til beskyttelse af borgernes rettigheder og friheder eller til beskyttelse af sundheden. Indgreb som nævnt i stk. 2 og stk. 3 kan kun foretages ved begrundet mistanke og efter retskendelse. 14. Enhver har ret til at råde over sin ejendom. Nærmere bestemmelser om afståelse af ejendom af hensyn til almenvellet og mod fuldstændig erstatning fastsættes ved lov eller med hjemmel i lov. 15. Enhver har ret til at ytre sig. Det gælder såvel i tale, på skrift, ved tegning samt andre måder der ikke krænker andres rettigheder. Efterfølgende strafansvar for ytringer kan kun pålægges ved dom i medfør af lov til beskyttelse mod trusler og personlig forfølgelse, eller af brud på lovbestemt tavshedspligt. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres. 16. Enhver har ret til at modtage informationer, medmindre andet undtagelsesvis er bestemt ved lov. Enhver har ret til indsigt i den offentlige forvaltnings dokumenter, medmindre andet undtagelsesvis er bestemt ved lov. 17. Enhver har ret til at danne foreninger med lovlige formål, eller til at tilslutte sig eller afvise at tilslutte sig sådanne foreninger. Kun foreninger der direkte virker ved vold, eller anden ulovlig virksomhed, kan opløses. Foreninger kan kun opløses ved dom. 18. Enhver har ret til at organisere eller deltage i forsamlinger og demonstrationer med lovlige formål. Offentlige forsamlinger og demonstrationer kan pålægges sådanne begrænsninger i udfoldelsen, 3

4 som er nødvendige for opretholdelsen af sikkerhed og orden. Overholdes sådanne begrænsninger ikke, kan forsamlingen eller demonstrationen opløses, såfremt det må anses for påkrævet. 19. Enhver har ret til, alene eller sammen med andre, at udtrykke sig og handle i overensstemmelse med sin religiøse overbevisning. Personer, grupper eller trossamfund har i deres religionsudøvelse ikke ret til at lære eller foretage noget, som strider mod almindelige bestemmelser fastsat ved lov eller med hjemmel i lov. Ingen er pligtig at deltage i eller yde personlige bidrag til nogen religionsudøvelse. Der er både religionsfrihed og religionslighed. 20. Bestemmelserne i Konvention af 4. november 1950 til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder, artikel 2-14, gælder samtidig med bestemmelserne i dette kapitel og med samme kraft. Økonomisk-sociale rettigheder 21. Enhver har ret til social tryghed og velfærd. Enhver, som er i fysisk og psykisk stand hertil, har pligt til at sikre sin egen tryghed og velfærd. Ved lov fastsættes bestemmelser om det offentliges pligt til om fornødent at yde tilstrækkelig økonomisk forsørgelse samt til at skaffe bolig. 22. Enhver har ret til at modtage behandling af sygdom og hjælp til forebyggelse heraf. Enhver som er i fysisk og psykisk stand hertil har pligt til i videst muligt omfang at forebygge egne sygdomme, og sikre egen sundhed. Ved lov fastsættes bestemmelser om opretholdelse af sygdoms- og sundhedstjenester, herunder om standarden af sådanne tjenester. 23. Enhver har ret til at modtage undervisning og uddannelse. Ethvert barn, som er i fysisk og psykisk stand hertil, har pligt til at gennemføre undervisningen i folkeskolen og på en ungdomsuddannelse, eller tilsvarende undervisning på anden måde. Ethvert barn har ret til at modtage fri undervisning i folkeskolen og på en ungdomsuddannelse. 4

5 Der er ikke pligt til at modtage offentlig undervisning, såfremt barnet modtager tilsvarende undervisning på anden måde. Elever og studerende skal sikres demokratisk indflydelse og medbestemmelse på uddannelsesinstitutionerne. 24. Enhver har ret til i videst muligt omfang at opnå adgang til arbejde eller anden næring på vilkår, der betrygger hans eller hendes tilværelse. Ved lov fastsættes bestemmelser om sikre og sunde arbejdsforhold samt om hvile, fritid og ferie. Ingen kan forbydes at drive virksomhed hvornår på døgnet eller året han ønsker. 25. Enhver, der lider af et handicap, har ret til at deltage i alle dele af samfundslivet på lige fod med andre borgere; handicappede nyder samme rettigheder og den samme retsbeskyttelse som alle andre. Ved lov fastsættes bestemmelser om vederlagsfri afhjælpning af handicap i form af behandling, rehabilitering, hjælpemidler og andre hjælpeforanstaltninger. Ved lov fastsættes bestemmelser om handicappedes adgang til det fysiske miljø, information og kommunikation samt om deres ret til undervisning, uddannelse og erhverv på lige fod med andre borgere. 26. Enhver har ret til ved domstolene og over for offentlige myndigheder at anvende sit modersmål. Ved lov fastsættes bestemmelser om bistand i overensstemmelse med stk. 1 i form af tolkning eller på anden måde til personer med fremmed modersmål samt til personer, der som følge af handicap betjener sig af tegnsprog eller anden sproglig meddelelsesform. Kapitel 3: Folketinget Folketinget og dets medlemmer 27. Folketinget består af 179 medlemmer. 28. Valgbarhed og valgret til Folketinget har enhver myndig dansk statsborger. Umyndiggøres en borger mister han valgbarhed og valgret. Myndighedsalderen er 18 år. 5

6 29. Et medlem af Folketinget, der udnævnes til minister, udtræder for sin embedsperiode af Folketinget. 30. Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg. Ved valgloven gives de nærmere regler for valgrettens udøvelse og partiernes adgang til opstilling. Valgmåden fastsættes, så der sikres en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne. Der kan ikke indføres krav om at et parti skal have opnået større tilslutning end hvad der svarer til et mandat for at blive repræsenteret i Folketinget. Ved fordeling af mandaterne på geografiske områder, skal der tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed. Stk. 5. Ved valgloven gives nærmere regler vedrørende valg af stedfortrædere og disses indtræden i Folketinget samt angående fremgangsmåden i tilfælde, hvor omvalg måtte blive nødvendigt. 31. Folketingets medlemmer vælges for fire år. Præsidenten kan til enhver tid, med Folketingets samtykke, udskrive nyvalg med den virkning, at de bestående folketingsmandater bortfalder, når nyvalg har fundet sted. Efter udnævnelse af et nyt ministerium kan valg dog ikke udskrives, forinden præsidenten har fremstillet sig for Folketinget. Det påhviler præsidenten at foranledige, at nyvalg afholdes inden valgperiodens udløb. Mandaterne bortfalder i intet tilfælde, før nyvalg har fundet sted. Stk. 5. Umyndiggøres et medlem af Folketinget bortfalder hans mandat. 32. Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg. 33. Folketinget er ukrænkeligt. Enhver, der antaster dets sikkerhed eller frihed, enhver, der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende befaling, gør sig skyldig i højforræderi. Folketingets virksomhed 34. Nyvalgt Folketing træder sammen kl. 12 den fjortende efter valgdagen, dersom præsidenten ikke har indkaldt det til møde forinden. Straks efter prøvelsen af mandaterne sættes Folketinget ved valg af formand og næstformænd. 6

7 35. Folketingsåret begynder den første tirsdag i oktober og varer til samme tirsdag det følgende år. På folketingsårets første dag kl. 12 sammentræder medlemmerne til møde, hvor Folketinget sættes på ny. 36. På det første møde i folketingsåret afgiver præsidenten en redegørelse for Republikkens almindelige stilling og for de foranstaltninger, som regeringen påtænker. På grundlag af redegørelsen finder en almindelig forhandling sted. 37. Folketingets formand indkalder Folketinget til møde med angivelse af dagsorden. Det påhviler formanden at indkalde til møde, når mindst to femtedele af Folketingets medlemmer eller præsidenten fremsætter begæring herom med angivelse af dagsorden. 38. Regeringsmedlemmerne har i embeds medfør adgang til Folketinget og har taleret under forhandlingerne. 39. Ethvert medlem af Folketinget og ethvert regeringsmedlem er berettiget til at fremsætte forslag til love og andre beslutninger. Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages, forinden det tre gange har været behandlet i Folketinget. Mellem hver af behandlingerne af et lovforslag skal hengå mindst fjorten dage, undtagen for forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, love om indirekte skatter samt i påtrængende tilfælde forslag til love, hvis ikrafttræden ikke kan udsættes af hensyn til lovens formål. Nærmere bestemmelser om fravigelser af de i stk. 3 foreskrevne frister fastsættes i Folketingets forretningsorden Stk. 5. Ved nyvalg og ved folketingsårets udgang bortfalder alle forslag til love og andre beslutninger, der ikke forinden er endeligt vedtaget. 40. Når et forslag til lov eller beslutning er vedtaget af Folketinget, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer inden for en frist af tre dage fra forslagets endelige vedtagelse over for formanden begære folkeafstemning om forslaget. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, jf. stk. 6, kan kun i det i stk. 7 omhandlede 7

8 tilfælde stadfæstes inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, eller inden begæret folkeafstemning har fundet sted. Når der er begæret folkeafstemning om et forslag til lov eller beslutning, kan Folketinget inden for en frist af fem dage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde. Træffer Folketinget ikke beslutning i henhold til stk. 3, skal meddelelse om, at forslaget skal prøves ved folkeafstemning, snarest tilstilles præsidenten, der derefter lader forslaget bekendtgøre med meddelelse om, at folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemningen iværksættes efter præsidentens nærmere bestemmelse tidligst fjorten og senest enogtyve dage efter bekendtgørelsen. Stk. 5. Ved folkeafstemning stemmes for og imod forslaget. Til forslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere har stemt imod forslaget, og mindst en tredjedel af samtlige stemmeberettigede har deltaget i afstemningen. Stk. 6. Forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, normeringslove, lønnings- og pensionslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter samt love til gennemførelse af bestående traktatmæssige forpligtelser kan ikke undergives folkeafstemning. Det samme gælder endvidere de i 63 nævnte beslutninger, uanset om de måtte være i lovsform, medmindre det for disse ved særlig lov bestemmes, at sådan afstemning skal finde sted. For grundlovsændringer gælder reglerne i 69. Stk. 7. I særdeles påtrængende tilfælde kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Såfremt en tredjedel af Folketingets medlemmer efter de i stk. 1 omhandlede regler begærer folkeafstemning om lovforslaget eller den stadfæstede lov, afholdes sådan folkeafstemning efter foranstående regler. Forkastes loven ved folkeafstemning, kundgøres dette af præsidenten uden unødigt ophold og senest fjorten dage efter folkeafstemningens afholdelse. Fra kundgørelsesdagen er loven bortfaldet. 41. Skat kan kun pålægges, forandres eller ophæves ved lov. Statslån kan kun optages ifølge lov. 42. Forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for Folketinget senest fire måneder før finansårets begyndelse. Kan behandlingen af finanslovsforslaget for det kommende finansår ikke ventes tilendebragt 8

9 inden finansårets begyndelse, skal forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for Folketinget. 43. Forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget, må skatterne ikke opkræves. Ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af Folketinget vedtagne finanslov eller i en af Folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov. Hjemmel til nye eller ændrede dispositioner i finansåret kan tilvejebringes ved samtykke fra Folketingets Finansudvalg. 44. Statsregnskabet skal fremlægges for Folketinget senest seks måneder efter finansårets udløb. Folketinget vælger et antal revisorer. Disse gennemgår det årlige statsregnskab og påser, at samtlige statens indtægter er opført deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov. De har adgang til alle fornødne oplysninger og aktstykker. De nærmere regler for revisorernes antal og virksomhed fastsættes ved lov. Statsregnskabet med revisorernes bemærkninger forelægges Folketinget til beslutning. 45. Folketinget fastsætter selv sin forretningsorden, der indeholder de nærmere bestemmelser om forretningsgangen i Folketinget og dets udvalg samt om ordenens opretholdelse. 46. Folketingets møder er offentlige. Formanden eller det i forretningsordenen bestemte antal medlemmer eller en minister kan dog forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorpå det uden forhandling afgøres, om sagen skal forhandles i et offentligt eller lukket møde. Alle lovforslag skal fra deres fremsættelse være tilgængelige for offentligheden. Det samme gælder for lovforslag i den skikkelse, hvori de er vedtaget efter henholdsvis første og anden behandling, umiddelbart efter disse behandlinger. 47. Folketinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er til stede og deltager i afstemningen. 48. Folketingets valg af medlemmer til udvalg og hverv sker efter forholdstal. 49. Ethvert medlem af Folketinget kan med dettes samtykke bringe ethvert offentligt anliggende under forhandling og kræve regeringsmedlemmernes forklaring derom. Ethvert medlem af Folketinget samt Folketingets udvalg kan stille spørgsmål til regeringsmedlemmer. Folketingets udvalg kan endvidere kalde regeringsmedlemmer i samråd. Regeringsmedlemmer må ikke give Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under 9

10 Folketingets behandling af en sag fortie oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen. 50. Folketinget vælger en person, der ikke er medlem af Folketinget, til som Folketingets Ombudsmand at føre kontrol med den offentlige forvaltning. Folketinget kan vælge to eller flere ombudsmænd. 51. Folketingsmedlemmerne er ene bundet af deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere eller deres parti. 52. Intet medlem af Folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er grebet på fersk gerning. For sine ytringer i Folketinget kan intet af dets medlemmer uden Folketingets samtykke drages til ansvar uden for samme. 53. Folketingets medlemmer oppebærer et vederlag, hvis størrelse fastsættes ved valgloven. Kapitel 4: Regeringen og forvaltningen Regeringen 54. Præsidenten er statsoverhoved for Republikken. 55. Præsidenten udnævner regeringen og dens ministre samt bestemmer ministrenes antal og opgavernes fordeling imellem dem. Når nyvalg har fundet sted, afgiver præsidenten i Folketinget en redegørelse for Republikkens almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger. Efter forhandling om redegørelsen sættes denne til afstemning. 56. Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at Folketinget har udtalt sin mistillid til ham eller hende. Udtaler Folketinget sin mistillid til præsidenten, skal denne begære ministeriets afsked, medmindre nyvalg udskrives. Et ministerium, som har fået et mistillidsvotum, eller som har begæret sin afsked, fungerer, indtil et nyt ministerium er udnævnt. Fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er fornødent til embedsforretningernes uforstyrrede førelse. 57. Ved et ministeriums afgang vælger Folketinget på ny en præsident, der udnævner regeringen jf. 55. Folketingets formand leder forhandlingerne. 58. Regeringsmedlemmerne kan af Folketinget tiltales for deres embedsførelse. Sådanne sager pådømmes ved Republikkens øverste domstol. 59. Regeringsmedlemmerne kan for Folketinget fremsætte forslag til love og andre beslutninger. 10

11 60. Et af Folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af et regeringsmedlem. Regeringen sørger for lovens kundgørelse og dens fuldbyrdelse. 61. I særdeles påtrængende tilfælde kan regeringen, når Folketinget ikke kan samles, udstede foreløbige love, der dog ikke må stride mod grundloven og altid straks efter Folketingets sammentræden skal forelægges dette til godkendelse eller forkastelse. 62. Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov. Valgretsalderen til de kommunale råd er den samme som for valg til Folketinget. Internationale forhold 63. Regeringen handler på Republikkens vegne i internationale anliggender. Uden Folketingets samtykke kan regeringen dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker Republikkens område, eller indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig, eller som i øvrigt er af større betydning. Ej heller kan regeringen uden Folketingets samtykke opsige nogen international aftale, som er indgået med Folketingets samtykke. Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på Republikken eller danske styrker kan regeringen ikke uden to tredjedele af Folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat. Foranstaltninger, som regeringen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks forelægges Folketinget. Er Folketinget ikke samlet, skal det straks sammenkaldes til møde. Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere regler om Det Udenrigspolitiske Nævn fastsættes ved lov. 64. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer Republikkens myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til internationale myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af international retsorden og samarbejde. Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i 40, stk. 5, fastsatte regler. Folketinget vælger af sin midte et eller flere udvalg vedrørende de internationale myndigheder, hvortil der er overladt beføjelser i henhold til stk. 1. Forud for sin deltagelse i sådanne 11

12 myndigheders vedtagelser af større rækkevidde rådfører regeringen sig med vedkommende udvalg og handler i overensstemmelse hermed. Kapitel 5: Domstolene og retsplejen 65. Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole til pådømmelse af bestemte, foreliggende sager kan ikke nedsættes. 66. Domstolene kan påkende ethvert spørgsmål om loves overensstemmelse med grundloven og forvaltningsafgørelsers overensstemmelse med loven. Indbringelse af sådanne spørgsmål for domstolene fritager ikke for at efterleve de nævnte love og afgørelser. Påkendelse af spørgsmål om forvaltningens afgørelser kan ved lov henlægges til én eller flere forvaltningsdomstole, hvis afgørelser dog skal prøves ved Republikkens øverste domstol. De nærmere regler herom fastsættes ved lov. 67. Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan ikke afsættes ved dom, ej heller forflyttes mod deres ønske uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted. Dog kan en dommer, der har fyldt sit 65. år, afskediges, men uden tab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle være afskediget på grund af alder. Ved lov fastsættes bestemmelser om oprettelse af særlige, uafhængige organer til varetagelse af domstolenes forvaltning, til afgivelse af indstilling om udnævnelse af dommere samt til beslutning om disciplinære reaktioner over for dommere. 68. I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang. I strafferetsplejen skal lægmænd medvirke. Det fastsættes ved lov, i hvilke sager og under hvilke former denne medvirken skal finde sted. Den offentlige anklagemyndighed er i udøvelsen af sine funktioner i straffesagerne uafhængig af regeringen, medmindre andet er bestemt ved lov. Kapitel 6: Grundlovsændringer 69. Vedtager Folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, skal forslaget inden et halvt år efter den endelige vedtagelse forelægges folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. Ved afstemningen stemmes for og imod forslaget. Til forslagets vedtagelse kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere har stemt for forslaget, og mindst en tredjedel af samtlige stemmeberettigede har deltaget i afstemningen 12

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Danmarks Riges Grundlov

Danmarks Riges Grundlov Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953. Kapitel I 1 Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. 2 Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut

Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut Kapitel 1 Selvstyret 1. Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne sagsområder. Domstole,

Læs mere

Lov nr. 169 af 5. juni 1953: Danmarks Riges Grundlov

Lov nr. 169 af 5. juni 1953: Danmarks Riges Grundlov Kapitel I. Kapitel II. Kapitel III. Kapitel IV. Kapitel V. Kapitel VI. Kapitel VII. Kapitel VIII. Kapitel IX. Kapitel X. Kapitel XI. Lov nr. 169 af 5. juni 1953: Danmarks Riges Grundlov Kapitel I. 1. Denne

Læs mere

Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) (* 1)

Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) (* 1) Den fulde tekst Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) (* 1) Vi Frederik den Niende, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og

Læs mere

DANMARKS RIGES GRUNDLOV

DANMARKS RIGES GRUNDLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV Lov nr. 169 af 5. Juni 1953 DANMARKS RIGES GRUNDLOV af 1953 underskrives som sine forgængere i 1849 og 1915 af den samlede regering ved en højtidelig akt i statsråd 5. juni. Til

Læs mere

DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. JUNI 1953

DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. JUNI 1953 DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. JUNI 1953 Kapitel I 1 Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. 2 Regeringsformen er indskrænketmonarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i

Læs mere

INATSISARTUTLOV OM INATSISARTUT OG NAALAKKERSUISUT. Januar 2014

INATSISARTUTLOV OM INATSISARTUT OG NAALAKKERSUISUT. Januar 2014 INATSISARTUTLOV OM INATSISARTUT OG NAALAKKERSUISUT Januar 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Selvstyret Den lovgivende magt Udenrigs-

Læs mere

NY GRUND LOV. Niels Helveg Petersens forslag til ny grundlov

NY GRUND LOV. Niels Helveg Petersens forslag til ny grundlov NY GRUND LOV Niels Helveg Petersens forslag til ny grundlov Det Radikale Venstre Juni 2003 Der er brug for en ny grundlov Folkestyre i forklædning er den rette betegnelse for den nuværende grundlov. Det

Læs mere

DANMARKS RIGES GRUNDLOV

DANMARKS RIGES GRUNDLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV Kapitel II 5 Kongen kan ikke uden Folketingets samtykke være regent i andre lande. 6 Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke. 7 Kongen er myndig, når han har fyldt sit

Læs mere

Lagtingslov om Færøernes styrelsesordning

Lagtingslov om Færøernes styrelsesordning Nr. 103 26. juli 1994 Lagtingslov om Færøernes styrelsesordning Indledning 1. Den lovgivende magt i overtagne anliggender er hos lagtinget og lagmanden i forening. Den udøvende magt er hos landsstyret.

Læs mere

Da nm a r ks r iges gru ndlov

Da nm a r ks r iges gru ndlov Danmarks riges grundlov DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. juni 1953 TRONFØLGELOV AF 27. MARTS 1953 Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 Udgivet af Folketinget 2009 Layout: Bysted A/S Tryk: Schultz Grafisk

Læs mere

FOLKETINGET. Danmarks riges

FOLKETINGET. Danmarks riges FOLKETINGET Danmarks riges grundlov DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. juni 1953 TRONFØLGELOV AF 27. MARTS 1953 Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 Udgivet af Folketinget 2009 Layout: Bysted A/S Tryk:

Læs mere

Da nm a r ks r iges gru ndlov

Da nm a r ks r iges gru ndlov Danmarks riges grundlov DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. JUNI 1953 TRONFØLGELOVEN Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 Udgivet af Folketinget 2009 Layout: Bysted A/S Tryk: Schultz Grafisk ISBN 987-87-7982-096-8

Læs mere

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER bes, at enhver arbejdsduelig borger ing eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. r betrygger hans tilværelse., der stemmer med deres overbevisning,

Læs mere

25. januar 2017 UPA 2017/9. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2017 om Ombudsmanden for Inatsisartut. Kapitel 1 Forholdet til Inatsisartut

25. januar 2017 UPA 2017/9. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2017 om Ombudsmanden for Inatsisartut. Kapitel 1 Forholdet til Inatsisartut 25. januar 2017 UPA 2017/9 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2017 om Ombudsmanden for Inatsisartut. Kapitel 1 Forholdet til Inatsisartut 1. Efter hvert valg til Inatsisartut samt ved embedsledighed

Læs mere

DANMARKS RIGES GRUNDLOV

DANMARKS RIGES GRUNDLOV AA G GULO apitel 1 enne grundlov gælder for alle dele af anmarks ige. 2 egeringsformen er indskrænket-monarkisk. ongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte

Læs mere

Landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 om landstinget og landsstyret Historisk

Landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 om landstinget og landsstyret Historisk Landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 om landstinget og landsstyret Historisk Kapitel I. Landsting, landsstyre, udskrivning af landstingsvalg og habilitet 1. Landstinget træder sammen snarest muligt

Læs mere

GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK

GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK Grundloven til debat Af Ivar Hansen, Folketingets formand Mange har sagt, at den danske grundlov er svær at læse. Den blev senest ændret i 1953 men mere end

Læs mere

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan

Læs mere

Lov om offentlighed i forvaltningen

Lov om offentlighed i forvaltningen Kapitel 1 Lovens almindelige anvendelsesområde 1 Loven gælder for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning, jf. dog 2 og 3. Loven gælder endvidere for 1) elforsyningsvirksomheder, der producerer,

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse FORRETNINGSORDEN for Thisted Kommunalbestyrelse Marts 2015 Dok. 1896067 2 Indholdsfortegnelse Side Kommunalbestyrelsens møder ------------------------------------------------------------ 4 Udsendelse af

Læs mere

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1)

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende

Læs mere

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven Myndighed: Justitsministeriet Udskriftsdato: 19. september 2016 (Gældende) Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven 1-8. (Udelades) Kapitel 4 Partens aktindsigt Retten til aktindsigt 9. Den, der er

Læs mere

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Roskilde Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.

Læs mere

Forretningsorden for Haderslev Byråd

Forretningsorden for Haderslev Byråd Forretningsorden for Haderslev Byråd (Gældende fra den 1. januar 2018) Indholdsfortegnelse Byrådets møder... 2 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 2 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og

Læs mere

Assens Byråds Forretningsorden

Assens Byråds Forretningsorden Assens Byråds Forretningsorden Forretningsorden Assens Byråd 2014 Forretningsorden for Assens Byråd Byrådets møder. 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Grundloven handler også om de frihedsrettigheder, Grundloven sætter på denne måde grænser for, hvordan staten kan blande sig i vores privatliv.

Grundloven handler også om de frihedsrettigheder, Grundloven sætter på denne måde grænser for, hvordan staten kan blande sig i vores privatliv. INTRODUKTION Grundloven er fundamentet for det danske demokrati. I grundloven kan du læse om magtens fordeling i samfundet. Om Folketinget som den demokratisk valgte forsamling, der vedtager love, der

Læs mere

INTRODUKTION INTRODUKTION

INTRODUKTION INTRODUKTION INTRODUKTION INTRODUKTION Grundloven er fundamentet for det danske demokrati. I grundloven kan du læse om magtens fordeling i samfundet. Om Folketinget som den demokratisk valgte forsamling, der vedtager

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1)

Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1) 23. juli 2004Nr. 837 Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1) Offentlighedsloven Kapitel 1 Lovens almindelige anvendelsesområde Kapitel 2 Retten til aktindsigt Kapitel 3 Undtagelser

Læs mere

Direktionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune

Direktionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Direktionssekretariatet Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Indholdsfortegnelse. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD

FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD Byrådets Forretningsorden Side 1 BYRÅDETS MØDER Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. Lov om kommunernes

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Forretningsorden for Thisted Byråd

Forretningsorden for Thisted Byråd Forretningsorden for Thisted Byråd Side 0 Indholdsfortegnelse Byrådets møder --------------------------------------------------------- 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse -- 4 Side Beslutningsdygtighed,

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD

FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD BORGMESTERSEKRETARIATET FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

Forretningsorden for Næstved Byråd

Forretningsorden for Næstved Byråd Forretningsorden for Næstved Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. kommunestyrelsesloven 10. Stk. 2. Følgende

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Dok. nr. 340-2014-78032 SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden for Byrådet i Sorø Kommune Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

Forretningsorden for Aabenraa Byråd

Forretningsorden for Aabenraa Byråd Forretningsorden for Aabenraa Byråd Fra 1. maj 2014 Indholdsfortegnelse Byrådets møder... 1 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse...

Læs mere

Forretningsorden VEJEN BYRÅD

Forretningsorden VEJEN BYRÅD Forretningsorden VEJEN BYRÅD Indhold Vejen Byråds møder.................................................. 2 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse........................ 3 Beslutningsdygtighed,

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS KOMMUNALBESTYRELSE

FORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS KOMMUNALBESTYRELSE FORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS KOMMUNALBESTYRELSE Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre,

Læs mere

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr.

Læs mere

Dansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN

Dansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN Dansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Dansk Statsret Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen Dansk

Læs mere

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd Jura og Byrådssekretariatet 30-01-2014 Sags nr.: 13/47871 Forretningsorden for Sønderborg Kommunes byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune

Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10.

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Byrådets møder Side 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3

INDHOLDSFORTEGNELSE. Byrådets møder Side 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder Side 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3 Beslutningdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse Side 3 Underudvalg Side 4 Medlemmernes deltagelse

Læs mere

Forretningsorden for Folketinget

Forretningsorden for Folketinget (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2015 Ministerium: Journalnummer: XX Folketinget Senere ændringer til forskriften Ingen Forretningsorden for Folketinget Som vedtaget den 17. december 1953 med ændringer

Læs mere

Forretningsorden for. Randers Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for. Randers Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Randers Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder... 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse.... 3 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse....

Læs mere

Forretningsorden for Allerød Byråd

Forretningsorden for Allerød Byråd Forretningsorden for Allerød Byråd Forretningsordenen er udarbejdet i henhold til lov om kommunernes styrelse 2, stk. 4. Byrådets møder Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte

Læs mere

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER bes, at enhver arbejdsduelig borger g eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. betrygger hans tilværelse. der stemmer med deres overbevisning,

Læs mere

Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune

Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Møder i Udvalget for Ældre og Handicappede 1. Udvalget for Ældre og Handicappedes møder afholdes som udgangspunkt på rådhuset i

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven Til lovforslag nr. L 145 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om offentlighed

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets møder 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse 3

Indholdsfortegnelse. Byrådets møder 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse 3 Forretningsorden for Frederikshavn Byråd Gældende fra 26. maj 2010 Indholdsfortegnelse Byrådets møder 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse 3 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes

Læs mere

Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune. Kommunalbestyrelsens møder.

Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune. Kommunalbestyrelsens møder. Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

Forretningsorden for Byrådet

Forretningsorden for Byrådet Initialer: ANE Sag: 306-2014-4887 Dok.: 306-2014-63165 Oprettet: 18. marts 2014 Forretningsorden for Byrådet Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Forretningsorden for Hørsholm Kommune

Forretningsorden for Hørsholm Kommune Forretningsorden for Hørsholm Kommune November 2001 Indholdsfortegnelse 1 Kapitel I... 1 1.1 Kommunalbestyrelsens møder... 1 2 Kapitel II... 1 2.1 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1

Læs mere

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet I henhold til 22, stk.6, i vedtægten for Københavns universitet, fastsætter Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Forretningsorden for Faxe Byråd

Forretningsorden for Faxe Byråd Forretningsorden for Faxe Byråd 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende sager skal medmindre

Læs mere

Bekendtgørelse om bistandsværger

Bekendtgørelse om bistandsværger BEK nr 947 af 24/09/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-220-0088 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Dragør Kommunes Kommunalbestyrelse. Forretningsorden. for Dragør Kommunalbestyrelse

Dragør Kommunes Kommunalbestyrelse. Forretningsorden. for Dragør Kommunalbestyrelse Dragør Kommunes Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Dragør Kommunalbestyrelse KOMMUNALBESTYRELSENS MØDER. 1 Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNALBESTYRELSE

FORRETNINGSORDEN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNALBESTYRELSE FORRETNINGSORDEN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNALBESTYRELSE (Som vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 1969 med ændringer vedtaget i møderne den 6. og 27. september 1976, den 21. februar og 7. marts

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

Bekendtgørelse af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) LBK nr 1 af 04/01/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 2. december 2017 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2015/008780 Senere ændringer til forskriften LOV nr 462 af 15/05/2017

Læs mere

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands hjemmestyre

Læs mere

Forretningsorden for Regionsrådet

Forretningsorden for Regionsrådet Forretningsorden for Regionsrådet Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 51 i lov om regioner og om nedlæggelse

Læs mere

Lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven

Lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven Myndighed: Justitsministeriet Underskriftsdato: 12. juni 2013 Udskriftsdato: 15. februar 2017 (Historisk) Lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om offentlighed

Læs mere

BYRÅDETS MØDER UDSENDELSE AF DAGSORDEN OG SAGERNES FREMLÆGGELSE

BYRÅDETS MØDER UDSENDELSE AF DAGSORDEN OG SAGERNES FREMLÆGGELSE BYRÅDETS MØDER Offentlige møder og møder for lukkede døre 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Følgende

Læs mere

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Roskilde Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte

Læs mere

Lovtidende A 2008 Udgivet den 30. juli 2008

Lovtidende A 2008 Udgivet den 30. juli 2008 Lovtidende A 2008 Udgivet den 30. juli 2008 28. juli 2008. Nr. 797. Bekendtgørelse for Grønland om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber og anpartsselskaber m.v. (selskabsrepræsentation)

Læs mere

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 12 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommuner (i det følgende

Læs mere

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Horsens Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte under Byrådet og

Læs mere

Vedtægter. for den selvejende institution Herfølge Privatskole. Hjemsted og formål

Vedtægter. for den selvejende institution Herfølge Privatskole. Hjemsted og formål Februar 2015 Vedtægter for den selvejende institution Herfølge Privatskole. Hjemsted og formål 1 Herfølge Privatskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Køge kommune. Skolen

Læs mere

Forretningsorden for Ringsted Byråd

Forretningsorden for Ringsted Byråd Forretningsorden for Ringsted Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. 10 i lov om kommunernes styrelse. Stk. 2.

Læs mere

Forretningsorden Hedensted Kommune

Forretningsorden Hedensted Kommune Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk Forretningsorden 2014-2017 Hedensted Kommune Godkendt af Byrådet april/maj 2014 INDHOLD Byrådets møder... 2 Udsendelse af dagsorden og sagernes

Læs mere

Holbæk Kommune. Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune

Holbæk Kommune. Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune Holbæk Kommune Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune Byrådsmøder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 10 i lov om kommunernes

Læs mere

Forretningsorden for Faxe Byråd

Forretningsorden for Faxe Byråd Tekst der tilføjes i forretningsordenen er markeret med blåt Tekst der slettes i forretningsordenen er markeret med rødt Forretningsorden for Faxe Byråd 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog

Læs mere

Vedtægter. for. Smørumvang Grundejerforening

Vedtægter. for. Smørumvang Grundejerforening Vedtægter for Smørumvang Grundejerforening 2014 side 1 af 6 1 FORENINGENS OMRÅDE Foreningens navn er Grundejerforeningen Smørumvang og er stiftet den 13. februar 1946. Dens område omfatter parceller af

Læs mere

Bilag A. Valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolerne i Roskilde Kommune. Kapitel 1. Generelt om valgene m.v.

Bilag A. Valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolerne i Roskilde Kommune. Kapitel 1. Generelt om valgene m.v. Bilag A Valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolerne i Roskilde Kommune Kapitel 1 Generelt om valgene m.v. 1. Byrådet sørger for, at der vælges forældrerepræsentanter til skolebestyrelser

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. SAMMENLÆGNINGSUDVALGET i 2006 HERNING BYRÅD HERNING KOMMUNE

FORRETNINGSORDEN. SAMMENLÆGNINGSUDVALGET i 2006 HERNING BYRÅD HERNING KOMMUNE FORRETNINGSORDEN For SAMMENLÆGNINGSUDVALGET i 2006 og herefter HERNING BYRÅD I HERNING KOMMUNE Præambel: I 2006 forstås ved "byrådet" Sammenlægningsudvalget og ved "borgmesteren" Sammenlægningsudvalgets

Læs mere

Forretningsorden for KL s bestyrelse

Forretningsorden for KL s bestyrelse Forretningsorden for KL s bestyrelse c KL 2014 Forretningsorden for KL s bestyrelse I henhold til KL loves 7, stk. 3, 4. punktum, fastsættes herved følgende forretningsorden for KL s bestyrelse: 1 Straks

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE BYRÅDET. Forretningsorden. for Solrød Byråd

SOLRØD KOMMUNE BYRÅDET. Forretningsorden. for Solrød Byråd SOLRØD KOMMUNE BYRÅDET Forretningsorden for Solrød Byråd Maj 2006 Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes

Læs mere

Regulativ for Lokaludvalg i Københavns Kommune

Regulativ for Lokaludvalg i Københavns Kommune Regulativ for Lokaludvalg i Københavns Kommune Opgaver til selvstændig opgavevaretagelse 1. I henhold til 65d, stk. 2, nr. 10, i lov om kommunernes styrelse henlægger Københavns Borgerrepræsentation følgende

Læs mere

FORRETNINGSORDENER OG PROCESREGLEMENTER

FORRETNINGSORDENER OG PROCESREGLEMENTER 23.4.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 103/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORRETNINGSORDENER OG PROCESREGLEMENTER FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSRETTEN FOR DEN EUROPÆISKE UNION INDHOLD AFSNIT

Læs mere

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede.

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede. 1.0 NAVN 1.1 Selskabets navn er Bornholms Brand A.m.b.a. 2.0 HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er Bornholms Regionskommune. 3.0 FORMÅL 3.1 Selskabets primære formål er at eje aktier i Bornholms Brandforsikring

Læs mere

N O TAT. Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook. 1. Sagens baggrund

N O TAT. Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook. 1. Sagens baggrund N O TAT Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook 1. Sagens baggrund Ved e-mails af 5. juli 2010 og 3. august 2010 har Frederiksberg Kommune rettet henvendelse

Læs mere

VEDTÆGT FOR FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET I NORDFYNS KOMMUNE

VEDTÆGT FOR FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET I NORDFYNS KOMMUNE VEDTÆGT FOR FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET I NORDFYNS KOMMUNE KAPITEL 1 Kommunalbestyrelsen 1 I henhold til 35, stk. 2 i Folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juni 2011 nedsætter Nordfyns

Læs mere

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN ANTI DOPING DANMARK

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN ANTI DOPING DANMARK BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I ANTI DOPING DANMARK 2 Revideret 2013 Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i Anti Doping Danmark. Afholdelse af bestyrelsesmøder 1. 1.1 Bestyrelsen afholder

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Anordning nr. af. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af 41 i lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven LOV nr 487 af 12/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr.

Læs mere

BILAG A. Regler for. generalforsamlingens. indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse:

BILAG A. Regler for. generalforsamlingens. indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse: BILAG A Regler for generalforsamlingens indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse: Indkaldelse... 1 Deltagere... 2 Åbning af generalforsamlingen... 3 Protokol... 4 Dirigent... 5 Beslutningsdygtighed,

Læs mere

C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER KAPITEL I.

C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER KAPITEL I. C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende 26.10.2012 PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER, SOM TAGER I BETRAGTNING, at Den Europæiske

Læs mere

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007)

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Side 1 af 8 Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Kapitel 1 Lovens område 1. Stk. 7. Loven gælder for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse

Læs mere

Forretningsorden for Studienævn for Audiologi

Forretningsorden for Studienævn for Audiologi Forretningsorden for Studienævn for Audiologi Studienævnets møder 1. Studienævnet udøver sin virksomhed i møder. Rutinesager kan dog afgøres ved skriftlig behandling, hvis alle organets medlemmer tiltræder

Læs mere

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18.

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. februar 2013) 1 Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i den offentlige

Læs mere

Standardforretningsorden for de kollegiale organer ved Syddansk Universitet

Standardforretningsorden for de kollegiale organer ved Syddansk Universitet Standardforretningsorden for de kollegiale organer ved Syddansk Universitet Nærværende standardforretningsorden er udarbejdet i henhold til vedtægtens 3, stk. 3, nr. 4 og regulerer de formelle rammer for

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for fællesmøder. for menighedsrådene i. Staby Madum pastorat

FORRETNINGSORDEN. for fællesmøder. for menighedsrådene i. Staby Madum pastorat FORRETNINGSORDEN for fællesmøder for menighedsrådene i Staby Madum pastorat Nærværende forretningsorden er et forslag. Menighedsrådene er således ikke bundet til at følge forslaget. De fleste af forslagets

Læs mere

Dragør Kommunes Kommunalbestyrelse

Dragør Kommunes Kommunalbestyrelse Dragør Kommunes Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Dragør Kommunalbestyrelse Januar 2018 KOMMUNALBESTYRELSENS MØDER. 1 Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a.

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a. OFFENTLIG RET I. DEN OFFENTLIGE SEKTOR 1. Indledning Det offentlige, dvs. staten, regionerne og kommunerne, udfører et hav af opgaver. Det kan være konkrete arbejdsopgaver som pasning af børn eller gamle,

Læs mere