VISIONER & NYE VEJE KOMPETENCELØFT PÅ DEMENSSOMRÅDET MAJ 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VISIONER & NYE VEJE KOMPETENCELØFT PÅ DEMENSSOMRÅDET MAJ 2016"

Transkript

1 VISIONER & NYE VEJE KOMPETENCELØFT PÅ DEMENSSOMRÅDET MAJ 2016 INDHOLD 1.0 Indledning og baggrund 2.0 Vision for kompetenceløft i hele Danmark 3.0 Kompetenceløft det store perspektiv 4.0 Hvad er behovet? 5.0 Hvad skal medarbejdere og ledere kunne? 6.0 Anbefalinger til nationalt kompetenceløft 7.0 Initiativer for et samlet kompetenceløft 8.0 Bilag 1

2 1.0 INDLEDNING OG BAGGRUND Et af de største ønsker for mennesker med demens og deres pårørende er bedre sammenhængende forløb baseret på viden om demens, der hvor de lever livet og møder medarbejdere i hjemmet, på plejecenteret og i behandlingssystemet. Arbejdet med mennesker med demenssygdomme kan være en udfordrende opgave for de medarbejdere der skal sikre den bedste pleje, omsorg og rehabilitering til mennesker med demens. Et demensvenligt Danmark fordrer således et stærkt og vedvarende fokus på at tilvejebringe de afgørende faglige og personlige kompetencer hos de fagpersoner, der er i kontakt med mennesker med demenssygdomme og deres pårørende. Et fokus, der nødvendiggør at medarbejdere og ledere har og fortsat udvikler de rette kompetencer til at løfte indsatserne og understøtte den tidlige opsporing, den gode dialog med pårørende og den bedste pleje, omsorg og rehabilitering af det enkelte menneske. Der er derfor behov for både at øge kompetenceniveauet generelt, men også at øge kompetenceniveauet ift. den specialiserede viden om demens på forskellige organisatoriske niveauer og hos sundhedsmedarbejderen, der møder demensramte mennesker og deres pårørende. Medarbejderne skal kunne medvirke til at hverdagen er tryg og værdig, for såvel den demensramte som de pårørende, og samtidig medvirke til at understøtte at forløbet igennem behandlingssystemet foregår så trygt som muligt. Arbejdet med udvikling af demensområdet, er i dag præget af mange fragmenterede projekter, hvor udfordringer, erfaringer og resultater ikke bliver systematisk kortlagt. Demensalliancen ønsker at bidrage til, at skabe en fælles og koordineret tilgang til et kompetenceløft, hvor vi på tværs af enheder, kommuner og regioner kan få gavn af fælles initiativer og ensartet tilgang, der kan sikre kvalitet, erfaringsudveksling og et stærkere billede af hvad der virker. En national forankret kompetenceudviklingsplan har til formål at fremme kvaliteten i indsatsen og samtidig sikre koordination og systematik i uddannelsestilbud på tværs af kommuner og regioner. Demensalliancens ønske med dette bidrag er at give input og inspiration til en sådan kompetenceudviklingsplan og adressere behovet for at opnå ny national viden om, hvordan der skabes de bedste organisatoriske og faglige rammer og vilkår for et demensvenligt Danmark, hvor hverken mennesker med demens, deres pårørende eller medarbejderne oplever sig alene med demens! 2.0 VISION FOR KOMPETENCELØFT I ET DEMENSVENLIGT DANMARK Et kompetenceløft på demensområdet skal tage udgangspunkt i den demensramtes og de pårørendes behov og i de opgaver, der skal løses i dagligdagen. Et kompetenceløft skal resultere i udvikling og ændring af praksis, hvilket betyder, at der skal være et skarpt fokus på, hvorledes der kan ske en bevægelse fra viden til handling hos den enkelte medarbejder på den enkelte arbejdsplads. Demensalliancen har med det afsæt formuleret følgende vision for et kompetenceløft i et Demensvenligt Danmark: Aldrig alene med demens Medarbejdere og ledere skal med udgangspunkt i behov hos mennesker med demens og deres pårørende, samlet have de rette faglige kompetencer til behandling, pleje og rehabilitering og få disse kompetencer til kollektivt at virke. 2

3 3.0 KOMPETENCELØFT DET STORE PERSPEKTIV Demensalliancen har med afsæt i partnernes erfaringer, et fagligt notat udarbejdet af Type2dialog og gennem involvering og samtale med praktikere, forskere og uddannelseseksperter på demensområdet, udarbejdet følgende model for, hvordan vi sammen sikrer en struktureret tilgang til et nationalt kompetenceløft på demensområdet. Elementerne i moddelen udfoldes i de efterfølgende afsnit. 3.1 DEN DEMENSRAMTES ARENAER For at sikre udvikling af kompetencer, er det afgørende at tage udgangspunkt i de areaner, hvor mennesket med demens befinder sig. Demensalliancen har identificeret tre arenaer, som vi ser som afgørende ift. kompetenceløftet. Arenaerne må og skal ikke ses som selvstændige områder, da det ofte er mangel på sammenhæng i overgangene, der kan give særlige udfordringer for den demensramte og de pårørende. HJEMMET Det er her mennesket med demens og de pårørende, første gang konfronteres med sygdommen, kommunens demensindsats og behandlingssystemet. Det er også i hverdagen i hjemmet, at sygdomsforløbet starter og udvikler sig. Sygdommens progression medfører over tid et stigende funktionstab og et voksende behov for pleje, omsorg og rehabilitering. I hjemmet starter sygdomserkendelsen, når hverdagen ændrer sig både for den enkelte og for de pårørende. Med sygdommens udvikling vil en normal hverdag i stigende grad afhænge af behandling, pleje, omsorg og rehabilitering fra professionelle medarbejdere. Når udfordringerne tiltager, er det i sidste ende her, at det svære valg af overgangen til plejecenter skal tages. PLEJECENTERET Her skal mennesket med demens og de pårørende hjælpes til en ny hverdag, hvor det meningsfulde liv i stigende grad bliver understøttet af andre. På plejecenteret leves livet med stadig sværere symptomer og udfordringer, som gør hverdagsopgaver svære og eventuelt tager sproget fra den demensramte. Med hjælp fra medarbejderne bør fokus være på det selvstændige liv og fastholdelse af de ressourcer den demensramte har med henblik på, at den demensramte og de pårørende kan leve det liv, de ønsker, så længe som det er muligt. Sygdommens udvikling ændrer over tid, hvad der er meningsfuldt og aktiviteter præget af tryghed og kontinuitet kommer i centrum. 3

4 BEHANDLINGSSYSTEMET Med en demenssygdom vil der løbende være behov for møder med behandlingssystemet, særligt hos praktiserende læge og på sygehuset i regionen dette både ift. demenssygdommen, men også fordi mange demensramte har flere andre behandlingskrævende sygdomme. Ofte er turen igennem behandlingssystemet krævende for den demensramte og de pårørende, der under stort pres, skal navigere på tværs af systemer med skiftende fagprofessionelle. På sygehuset kan ellers umiddelbare lidelser, blive udfordret af den demensramtes manglende sprog og evne til at kommunikere symptomer, hvilket har konsekvenser for samarbejdet med specialiserede fagprofessionelle der ikke nødvendigvis har de rette muligheder i en travl hverdag, eller de demensfagspecifikke kompetencer til at nå og kommunikere med den demensramte. Det kan være i andre specialenheder som for eksempel en akut modtagefunktion, hvis den demensramte indlægges af andre årsager (fx et brækket ben). 3.2 MEDARBEJDERENS VIDEN OG KOMPETENCER Skal vi udvikle kompetencer, skal vi styrke medarbejdere og lederes kompetencer på flere niveauer. Det er vores redskaber til, at sikre den bedst mulige pleje, omsorg og rehabilitering hele vejen rundt for mennesket med demens og de pårørende. BEHOVET Afgørende for at kunne yde den bedste pleje, omsorg og rehabilitering, er helt basalt at kunne forstå det enkelte menneske med demens, dennes pårørende og deres unikke behov. Det enkelte menneskes behov bør altid være udgangspunktet for de indsatser medarbejder og ledere udøver og dermed også gå hånd i hånd med de kompetencer, som er relevante at have. INDIVIDUELLE KOMPETENCER Forskellige medarbejderfunktioner kræver forskellige grader af specialisering og viden om demenssygdomme ift. den dertilhørende pleje, omsorg og rehabilitering. Basis: Alle medarbejdere omkring mennesket med demens, bør have en basisviden om demenssygdomme og symptomer, så de kan møde den demensramte hvor denne er og give den nødvendige tryghed (fx portørerne, læger, fysioterapeuter, køkken- og servicepersonale, og chaufføren). Generalist: Alle medarbejdere og ledere med pleje, omsorgs- eller rehabiliteringsansvar, der har jævnlig kontakt med den demensramte, bør have et generalistniveau af viden, der giver dem en dybere indsigt i sygdommene og redskaber til bl.a. at kunne kommunikere med den demensramte og analysere og forstå sygdommens udvikling. Specialist: Omkring den demensramte og de nære medarbejdere skal der være medarbejdere med specialiseret viden, der kan støtte og vejlede andre medarbejdere samt pårørende og igangsætte praksisnær læring til medarbejdere. Desuden skal medarbejdere med specialiseret viden kunne fungere som sparringspartner ift. ledelsesniveauerne med afsæt i den nyeste viden på demensområdet. Dette omfatter fx demenskoordinatorer/konsulenter. KOLLEKTIVE KOMPETENCER Et sammenhængende kompetenceløft, kræver at medarbejdere og ledere har kompetencerne til at agere som et sammenhængende team igennem hele sygdomsforløbet, på tværs af faggrupper og enheder. Det kræver at medarbejdere og ikke mindst ledere, har fagspecifikke kompetencer og viden om hvordan de forskellige faggrupper supplerer hinanden, og hvordan viden og erfaring omkring den enkelte person overleveres på tværs af enheder og behandlingssystemer. Disse kollektive kompetencer er essentielle for samarbejdet omkring personen med demens og de pårørende, og deres oplevelse af et sammenhængende og trygt sygdomsforløb. ORGANISATORISKE KOMPETENCER Afgørende for et stabilt og udviklende kompetenceløft, er at organiseringen af arbejdet understøtter de tre øvrige elementer et udgangspunkt i den demensramtes behov, tilpasset specialisering af individuelle faglige kompetencer og et vedvarende fokus på at styrke de kollektive kompetencer på tværs af teams og faggrupper. 4

5 4.0 HVAD ER BEHOVET? Kompetenceløft skal tage udgangspunkt i den demensramtes og de pårørendes behov. Alle personer med demens og pårørende har individuelle behov, som medarbejdere og ledere skal kunne se og imødekomme. Nedenfor har vi listet fem overordnede behov, som danner grundlag for Demensalliancens anbefaling til en national kompetenceudviklingsplan. 1. SE MENNESKET BAG SYGDOMMEN Bedre kendskab til personen med demens giver bedre behandling og et bedre liv. Det betyder at man som medarbejder og leder skal evne at se mennesket bag sygdommen, der har en livshistorie og en livsform, som skal understøttes så længe det er muligt. Mennesket med demens har behov for relationer og kontakt for at kunne leve så selvstændigt et liv som muligt. 2. SE SYGDOMMENE BAG MENNESKET I modsætning til andre patienter, kan og skal den demensramte ikke tage ansvar for egen sygdom. At have en demenssygdom kræver at omgivelserne forstår sygdommens symptomer, udvikling over tid, og forstår de udfordringer, som følger med og som kan være svære for mennesket selv og de pårørende at forstå og forholde sig til. Mennesket med demens er ofte ramt af flere sygdomme, som kan være udfordrende at spotte bag demenssygdommens symptomer, men multisygdomme har ofte meget store konsekvenser for livskvaliteten og kan medføre store samfundsmæssige udgifter, grundet længere indlæggelsestider på hospitaler. 3. STØTTE OG HJÆLP I DAGLIGDAGEN Mennesket med demens har behov for støtte, struktur og hjælp i hverdagen. I livet som demensramt mister man sit styresystem og man har derfor brug for andre til, at sikre relationer, kontinuitet, tryghed og genkendelighed i dagligdagen. 4. INVOLVERING Mennesket med demens og de pårørende skal aktivt involveres. Det er deres sygdom, deres frustration og deres frygt, der bliver forstærket, når de ikke høres eller involveres. Der er således behov for, at både mennesket med demens og pårørende bliver set og får den hjælp, de har behov for under hele forløbet. 5. KONTINUITET I BEHANDLINGEN Mennesket med demens har krav på, at behandlingen er optimal og at medarbejdere taler med samme sprog om det liv og den sygdom, de lever med. Særligt for mennesker med demens og deres pårørende er der et stort behov for kontinuitet igennem sygdomsforløbet og genkendelighed i møder med medarbejdere. Dette betyder blandt andet, at man som familie har en tryghed i, at man møder de samme medarbejdere, der følger forløbet og kender deres behov og frustrationer. 5

6 5.0 HVAD SKAL MEDARBEJDERE OG LEDERE KUNNE? Der er på demensområdet en bred gruppe af faggrupper, der på tværs af fagområder skal varetage forskellige social- og sundhedsfaglige opgaver omkring personen med demens. I det efterfølgende peger vi på nogle udvalgte kompetencer, som går på tværs af faggrupper og som henvender sig specifikt til medarbejdere og ledere på demensområdet. I bilagene er der givet input til mere specifikke kompetenceprofiler for 4 af Demensalliancens faggrupper, inspireret af, hvordan man har arbejdet involverende med forskellige roller og faglige kompetencer i forhold til det palliative arbejde. 5.1 MEDARBEJDEREN GRUNDLÆGGENDE VIDEN OM DEMENSSYGDOMME Helt afgørende for det gode sygdomsforløb er, at alle medarbejdere omkring den demensramte har en grundlæggende viden om demenssygdommene, og symptomerne der følger med. Dette er afgørende for at medarbejderne kan se og forstå den demensramtes behov, opspore forebygge sygdomsudviklingen og handle rettidigt når det kræves. TÆNKE OG ARBEJDE I ET TEAM Den demensramte borger og de pårørende vil i gennem et sygdomsforløb, møde mange forskellige medarbejdergrupper og være afhængige af disse medarbejders evner til at arbejde sammen. Den enkelte medarbejder skal kende til kompetencerne hos de øvrige faggrupper, og vide hvornår og hvordan andre faggrupper introduceres og har en rolle i sygdomsforløbet. Det er samtidig afgørende, at der på tværs af faggrupperne er et fællessprog og et samarbejde, hvor indsigt og viden om det enkelte sygdomsforløb bliver bragt videre og brugt i en koordineret helhedsorienteret indsats. KOMMUNIKATION Kommunikation er en afgørende kompetence på demensområdet. Medarbejdere skal være i stand til at kommunikere klart og tydeligt til mange forskellige modtagere i forskellige situationer. Medarbejderen skal kunne kommunikere og formidle viden, skabe tillid og kontakt med den til tider forvirrede og utrygge person med demens til trods for, at der ikke altid er er et sprog, til den frustrerede og ofte velinformerede og/eller kriseramte familie, og til de øvrige faggrupper, der med stor forskel i sundhedsfaglig specialisering og fagsprog, kan skabe barrierer for den nødvendige klare kommunikation om den demensramtes behov. SAMARBEJDE MED PÅRØRENDE De pårørende er en stor del af arbejdet på demensområdet. Medarbejderen skal være i stand til at involvere og møde de pårørende, og til at kunne håndtere deres frustration og angst for deres nære. Medarbejderen skal kunne håndtere eventuelle konflikter og være en støtte for de pårørende når svære valg skal tages, og når forudsætningerne for, hvad der udgør det bedste liv for den demensramte, ændrer sig til, hvad der kan være svært at forstå og acceptere. 6

7 5.2 LEDEREN Skal kompetenceløfte af medarbejdere lykkes, skal ledelsesopgaven følge med. Det gælder både topledelsen, der skaber rammerne og strukturerne for arbejdet med personer med demens og mellemlederen, der sikrer kvaliteten i dagligdagen i landets plejecentre og i hjemmeplejen. Det er afgørende, at vi husker at ledelsesopgaven kræver unikke kompetencer i sig selv, der dog på demensområdet skal suppleres med yderligere et løft af lederens demensfaglige viden. GRUNDLÆGGENDE VIDEN OM ARBEJDET MED DEMENSSYGDOMME På samme måde som medarbejderen, er det afgørende at ledere på alle niveauer har viden og indsigt i arbejdet på demensområdet, og kendskab til de særlige krav det stiller til medarbejderen. Det er afgørende for, at lederen kan tage de rigtige prioriteringer i ofte svære situationer, og at lederen kan støtte sine medarbejdere med faglig sparring og supervision, og give dem ro i deres arbejde tæt på personen med demens. SIKRE DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE Skal det tværfaglige samarbejde lykkes, spiller lederen en afgørende rolle. Det er lederen, der skal sikre koordinationen, sproget og kulturen omkring det tværfaglige samarbejde. Det er lederens opgave at sikre, at de rigtige kompetencer bliver introduceret på det rigtige tidspunkt, og at den specialiserede viden er tilgængelig for medarbejderen, der har sin daglige gang hos den demensramte. SKABE RAMMERNE FOR AT VIDEN OMSÆTTES TIL PRAKSIS Det er lederens ansvar at sikre at ny viden og nye kompetencer bliver omsat til ny og bedre praksis. Det kræver både en målrettet tilgang til anvendelsen af uddannelsestilbud og til, hvordan viden bliver forankret i dagligdagen bl.a. gennem modellen. Der skal lægges kræfter i en god planlægning/strategi (40 % af succesgraden ligger i den forberedende fase), stilles høje kvalitetskrav til de enkelte leverandører af uddannelse (20 % af succesen ligger i selve uddannelsen) og sikres effektiv implementering, der munder ud i praksisændringer til gavn for borgere med demenssygdomme og deres pårørende (40 % af succesen ligger i implementeringsfasen). 7

8 6.0 ANBEFALINGER TIL NATIONALT KOMPETENCELØFT Skal vi sikre et nationalt kompetenceløft, er der behov for at igangsætte handlinger og tiltag, der sikrer og understøtter de nødvendige kompetencer. Demensalliancen har på denne baggrund udarbejdet en række anbefalinger til, hvad der bør fokuseres på i forhold til et målrettet kompetenceløft på demensområdet. 1. SÆT MENNESKET MED DEMENS I CENTRUM Uddannelse og kompetenceforløb skal tage udgangspunkt i de behov mennesket med demens og de pårørende har i de respektive arenaer. Medarbejderen skal kunne se hele mennesket og den fulde kontekst som person indgår i fx livshistorier og gennem inddragelse af pårørende. Medarbejderen skal kunne forstå hele sygdomsforløbet og handle ud fra deres funktioner, og i de overgange der kræver særlig støtte. Medarbejdere og ledere skal kunne forstå, hvordan demens påvirker personen, der lever med demens og hvordan sygdommen udvikler sig og med stigende kraft påvirker den demensramtes liv. 2. STYRK DE INDIVIDUELLE KOMPETENCER Der er behov for nærmere at definere, hvad der er god demensviden for forskellige medarbejdergrupper. Der er behov for at udvikle nye veje i forhold til behovet for dagligt, at kunne udvikle praksis og sikre læring integreret i hverdagens praksis. Der er behov for en tydelig definition af demensspecialisterne rolle, kompetence og uddannelse (fx demenskoordinatorer) Der er behov for titel og kompetenceensretning, da der er mange nye titler i spil i kommunerne. Der er samtidig behov for at ensarte sprogbrug og sammenhæng mellem det specialiserede regionale tilbud og det kommunale tilbud Hos medarbejdere Alle medarbejdere med tilknytning til det kommunale og regionale ældre- og sundhedsområde skal have kompetencer svarende til et basalt niveau for de enkelte faggrupper. Alle medarbejdere med hyppige kontakter til personen med demenssygdomme skal have kompetencer svarende til et generalistniveau for de enkelte faggrupper. Alle medarbejdere, som udelukkende beskæftiger sig med personen med demenssygdomme, skal have viden på specialiseret niveau. Det gælder fx medarbejdere på demensplejecentre. Hos ledere Alle kommunale mellemledere af organisatoriske enheder, der leverer indsatser til personer med demenssygdomme, skal have viden om demensområdet på et generalistniveau Alle kommunale mellemledere, der udelukkende beskæftiger sig med indsatser på demensområdet, skal have faglige kompetencer på et specialiseret niveau. Alle kommunale mellemledere, der udelukkende beskæftiger sig med indsatser på demensområdet, skal indgå i kommunale og regionale netværk, hvor formålet er videndeling og fælles refleksion. 8

9 3. FOKUS PÅ DE KOLLEKTIVE KOMPETENCER SE HELE SYGDOMSFORLØBET Der er behov for at styrke det opgavemæssige fællesskab og det koordinerede tværfaglige samarbejde. Medarbejderne skal uddannes med fagspecifikke kompetencer, der tilsammen skaber en helhedsorienteret og tværgående tilgang, hvor de forskellige fagligheder komplimenterer hinanden til fordel for mennesker med demens, pårørende og medarbejdere selv. Der er behov for at et styrket fokus på tværfagligheden i det formelle uddannelsessystem på grunduddannelserne, og på tværs af de formelle opdelte uddannelsesrammer (Master, diplom, AMU ect.). Der er behov for at skabe flere praksisnære uddannelsesforløb, med fokus på praksisnær læring. 4. STYRK DE ORGANISATORISKE RAMMER Der er behov for fokus på gennemførelse og implementering af praksisnærer forsknings- og udviklingsprojekter, der kan bidrage til systematisk indsamling af viden om, hvordan kompetenceudvikling meningsfuldt kan integreres i daglig praksis. Der er behov for et styrket fokus på den ledelsesmæssige koordinering på tværs af enheder. En koordinering der ofte er udfordret af nuværende organisationsformer, hvor enheder omdeles i mere eller mindre isolerede enheder, hvilket ofte udfordrer medarbejdere og lederes muligheder for at koordinere den demensramtes sygdomsforløb på tværs af fx hjemmepleje, plejecentre og sygehuse. Alle medarbejdere på det kommunale ældre- og sundhedsområde, bør have let adgang til et tværfagligt team med specialiseret viden. 9

10 7.0 INITIATIVER FOR ET SAMLET KOMPETENCLØFT Skal visionen og anbefalingerne omsættes til mærkbare forbedringer for personer med demens, pårørende og medarbejdere, kræver fælles handling. I Demensalliancen har vi ikke alle svarerene, men for at nå målet vil vi stille alliancen og dens netværk og erfaringer til rådighed for fælles indsatser, der løfter kompetenceniveauet for alle faggrupper. Nedenfor er beskrevet en række forslag til konkrete initiativer, som kan igangsættes nu. Demensalliancen stiller sig til rådighed for en dialog om konkretisering og samarbejde om følgende initiativer med Sundheds og Ældreministeriet samt øvrige partnere. DEMENSVENLIGE MEDARBEJDERE 2020 Kommunalt innovationskoncept, der løfter det samlede kompetenceniveau i en kommune, og som kommunen selv kan udrulle. Kan udvikles i samarbejde med Sundheds og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen, Demensalliancen partnere og netværk, samt de demensvenlige kommuner. Konceptet er skalerbart til landets øvrige kommune og kan igangsættes som led i udrulningen af handlingsplanen. KLARE KOMPETENCEPROFILER Et fælles udviklingsforløb, hvor demensfaglige kompetencer kortlægges systematisk i samarbejde og dialog med faggrupperne, uddannelsesinstitutioner og det Nationale Videnscenter for Demens. Med inspiration fra arbejdet på det palliative område, har Demensalliancen udarbejdet et metodeforslag med udgangspunkt i de syv lægeroller (se bilag). STYRKET FOKUS PÅ AT OMSÆTTE VIDEN TIL FORBEDRINGER Udviklingsforløb der understøtter systematisk indsamling af viden om, hvordan kompetenceudvikling med størst effekt integreres i daglig praksis. Forløbet skal have til formål at sætte fokus på, og indsamle viden om, hvordan de store investeringer i kompetenceudvikling, bedst muligt omsættes til de konkrete handlinger, der forbedre den demensramtes hverdag. Transfer af viden fra skolebænk til hverdagen, er en af de største udfordringer, som skal løses i bestræbelserne på at sikre et varigt kompetenceløft på demensområdet. SERVICETJEK PÅ EKSISTERENDE EFTTERUDDANNELSESTILBUD Er samlet servicetjek af efteruddannelsestilbud, der sikrer at de tilbudte efteruddannelsesmuligheder, har et tilstrækkeligt fagligt niveau, tager udgangspunkt i borgeren og de pårørendes behov, og forholder sig til hvordan den tillærte viden integreres i hverdagen. REGIONALE DEMENSKOMPETENCE-CENTRE Etablering af regionale kompetencecentre, der kan understøtte kommunale og regionale medarbejdere og ledere, og sikre ensartet tilgange og redskaber med udgangspunkt i de fastsatte kvalitetsmål. NY SUNDHEDS- OG DEMENSLEDELSE Udviklingen af ledelseskurser der på nationalt og lokalt plan, styrker den nære ledelse på demens området, og giver konkrete redskaber til hvordan ledere på flere niveauer kan sikre rammerne for at ny viden bliver sat i spil i praksis. DEMENSKONSULENTER MED NATIONAL PROFIL Der igangsættes en systematisk kortlægning af demenskonsulenter/ koordinatorer i kommuner og regioner og udarbejdes en opdateret kompetenceprofil for disse. 10

11 8.0 BILAG DE 7 ROLLER PÅ DE FIRE FAGGRUPPER I disse bilag gives input til mere specifikke kompetenceprofiler for 4 af Demensalliancens faggrupper, inspireret af, hvordan man har arbejdet involverende med forskellige roller og faglige kompetencer i forhold til det palliative arbejde. Dette kan være en måde at arbejde videre med, at konkretisere de forskellige kompetenceprofiler indenfor demensområdet. 1.0 Social- og sundhedshjælpere og hjemmehjælpere Praktisk og personlig hjælp og pleje Indsigt i forskellige former for demenssygdomme og hvordan sygdommene påvirker adfærd og funktionsevne Kan forstå og anvende forskellige metoder, der inddrager og møder borgere med demenssygdomme Kan forstå og anvende viden om pårørendes situation og hvordan man kan støtte den pårørende i rollen som rask omsorgsgiver Kan følge instrukser om magtanvendelse Kommunikator Kan forstå og anvende forskellige dialogværktøjer i mødet med borger / pårørende / fagfæller og andre samarbejdspartnere med særlig afsæt i den demensramtes kognitive udfordringer. Kan forstå og anvende de værktøjer, der er tilgængelige for at formidle faglige problemstillinger (observationer fra mødet med borger og pårørende) Samarbejder Indgå aktivt i det tværfaglige samarbejde med forståelse for egen rolle Samarbejde med borger og pårørende ud fra en rehabiliterende kontekst med fokus på borgerens mestringsevne i hverdagslivet Kan forstå og anvende viden om, hvordan samarbejde understøtte den koordinerede og sammenhængende indsats. Leder/administrator/organisator I samarbejde med borger og pårørende tilrettelægge og gennemføre de bevilgede indsatser med afsæt i borgerens aktuelle situation. Bidrage til at sikre høj grad af patientsikkerhed ved at følge relevante faglige instrukser Kan forstå og anvende relevante faglige instrukser. Sundhedsfremmer Observere tidlige symptomer på demenssygdom og rapportere relevant Kan forstå og anvende viden om, hvordan almene sundhedsfremmende initiativer kan indarbejdes i de indsatser, der er bevilget Vejlede borger og pårørende om sundhedsfremme i hverdagslivet Akademiker Refleksiv tilgang til egen praksis Medansvar for egen læring (livslang læring) Professionel Udvise omhu og samvittighedsfuldhed Forvaltning af faglighed i overensstemmelse med uddannelse og lokale kompetenceplaner Kan administrere et velafbalanceret forhold mellem arbejds- og privatliv 11

12 2.0 Social- og sundhedsassistenter, Plejere, Plejehjemsassistenter og Sygehjælpere Praktisk og personlig hjælp og pleje, træning, rehabilitering samt sygepleje og delegerede sundhedsydelser Kan forstå og anvende viden om forskellige former for demenssygdomme og hvordan sygdommene påvirker adfærd og funktionsevne. Kan forstå og anvende viden om, hvordan man inddrager borgere og pårørende i pleje, trænings- og rehabiliteringsforløb. Kan forstå og anvende viden om pårørendes situation og hvordan man kan støtte den pårørende i rollen som rask omsorgsgiver Kan forstå og anvende viden om borgere med demenssygdomme som også bliver ramt af anden sygdom. Kan forstå og anvende kendte screeningsmetoder Kommunikator Kan forstå og anvende forskellige dialogværktøjer i mødet med borger / pårørende / fagfæller og andre samarbejdspartnere med afsæt i den dementes kognitive udfordringer. Kan analysere og tolke på observationer vedr. borgerens hverdagsliv Kan forstå og anvende de værktøjer, der er tilgængelige for at formidle faglige observationer og problemstillinger Samarbejder Indgår aktivt i det tværfaglige samarbejde med forståelse for egen rolle Kan forstå og anvende pleje, rehabiliterings- og træningsplaner Kan samarbejde med borger og pårørende ud fra en rehabiliterende kontekst med fokus på borgerens mestringsevne i hverdagslivet Kan analysere og understøtte de gode, koordinerede og sammenhængende indsatser i de ikke komplekse borgerforløb. Leder/administrator/organisator Kan lede og koordinere ikke-komplekse borgerforløb Kan samarbejde med borger og pårørende om tilrettelæggelse, udførsel og evaluering af de bevilgede indsatser Bidrage til at sikre høj grad af patientsikkerhed ved at forstå og anvende relevante faglige instrukser Kan tolke og analysere på, hvornår og hvordan magtanvendelse skal bringes i spil over for borgere med demenssygdom Sundhedsfremmer Observere tidlige symptomer på demenssygdom og anden sygdom og rapportere relevant Kan forstå og anvende viden om, hvordan almene sundhedsfremmende initiativer kan indarbejdes i de indsatser, der er bevilget Vejlede borger og pårørende om sundhedsfremme i hverdagslivet Akademiker Refleksiv tilgang til egen og andres praksis Medansvar for egen læring (livslang læring) Professionel Udvise omhu og samvittighedsfuldhed Forvaltning af faglighed i overensstemmelse med, lovgivning, uddannelse og lokale kompetenceplaner 12

13 Kan administrere et velafbalanceret forhold mellem arbejds- og privatliv Kan forstå og håndtere en række etiske dilemmaer, der knytter sig til demenssygdomme. 13

14 3.0 Sygeplejersker Sygepleje og behandling Kan analysere og tolke i forhold til forskellige former for demenssygdomme og hvordan sygdommene påvirker adfærd og funktionsevne. Kan gennem analyse og tolkning udrede og beskrive komplekse sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til den demente borgers aktuelle situation Kan gennem analyse og tolkning sikrer god borger- og pårørendeinddragelse i pleje, trænings- og rehabiliteringsforløb. Kan analysere og tolke på den pårørendes situation og derigennem udfører målrettet støtte til den pårørende i rollen som rask omsorgsgiver Kan analysere og tolke på, om og hvordan anden sygdom end demens har indflydelse på borgerens hverdagsliv Kan analysere hvilke kendte screeningsmetoder inden for demens og sygepleje, der er relevante i det enkelte borgerforløb Kommunikator Kan forstå og anvende forskellige dialogværktøjer i mødet med borger / pårørende / fagfæller og andre samarbejdspartnere med afsæt i den dementes kognitive udfordringer. Kan analysere og tolke på observationer vedr. borgerens hverdagsliv Kan forstå og anvende de værktøjer, der er tilgængelige for at formidle faglige observationer og problemstillinger Kan analysere og tolke på observationer foretaget og beskrevet af andre faggrupper. Kan forstå og anvende relevante kommunikationsværktøjer i sektorsamarbejdet med sygehuse og praktiserende læger Samarbejder Indgår aktivt i det tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejde med forståelse for både egen rolle og ansvar samt organisationens rolle og ansvar Kan analysere og tolke data i pleje, rehabiliterings- og træningsplaner Kan formulere smarte mål og sikre dokumenteret opfølgning Kan samarbejde med borger og pårørende ud fra en rehabiliterende kontekst, med fokus på borgerens demenssygdom og dens indflydelse på borgerens mestringsevne i hverdagslivet Kan analysere og understøtte de gode, koordinerede og sammenhængende borgerforløb både internt i kommunen og på tværs af sektorerne Leder/adminsitrator/organisator Kan lede og koordinere borgerforløb internt og på tværs af sektorerne Kan lede de tværfaglige indsatser og sikrer relevant og høj faglighed omkring det enkelte borgerforløb Kan samarbejde med borger og pårørende om tilrettelæggelse, udførsel og evaluering af de bevilgede indsatser Kan vurdere og kritisere de forskellige sundhedsfaglige 14

15 indsatser i forhold til borgerens aktuelle situation Sikrer høj grad af patientsikkerhed ved at analysere og tolke risikofaktorer og derefter anvende relevante faglige instrukser. Kan tolke og analysere på, hvornår og hvordan magtanvendelse skal bringes i spil over for borgere med demenssygdom Sundhedsfremmer Observere, analysere og tolke tidlige symptomer på demenssygdom og anden sygdom og iværksætte relevant kontakt til egen læge eller sygehusvæsen Kan analysere og tolke på relevant viden om, hvordan sundhedsfremmende initiativer kan indarbejdes i de indsatser, der er bevilget Målrettet og med afsæt i borgerens konkrete sygdomsbillede og mestringsevne, vejlede borger og pårørende om sundhedsfremme i hverdagslivet Akademiker Refleksiv tilgang til egen og andres praksis Med afsæt i faglig vurdering og kritik udvikle og implementere nye instrukser og arbejdsgange i for hold til den nyeste viden på demensområdet. Bidrage aktivt med at omsætte og implementere evidensbaseret viden til praksis Deltage aktivt i forsknings- og udviklingsprojekter Ansvar for egen læring (livslang læring) Gennem analyse og tolkning på praksis i organisationen bidrage aktivt med at sikre faglig undervisning både generelt og i konkrete borgerforløb. Professionel Udvise omhu og samvittighedsfuldhed Forvaltning af faglighed i overensstemmelse med, lovgivning, uddannelse og lokale kompetenceplaner Kan administrere et velafbalanceret forhold mellem arbejds- og privatliv Kan analysere og tolke på en række etiske dilemmaer, der knytter sig til demenssygdomme. 15

16 4.0 Ergoterapeuter Ergoterapi, træning og rehabilitering Kan analysere og tolke i forhold til forskellige former for demenssygdomme og hvordan sygdommene påvirker adfærd og funktionsevne. Kan gennem analyse og tolkning udrede og beskrive den demente borgers kognitive udfordringer og pege på relevante faglige indsatser Kan gennem analyse og tolkning sikrer god borger- og pårørendeinddragelse i pleje, trænings- og rehabiliteringsforløb. Kan analysere og tolke på den pårørendes situation og derigennem udfører målrettet støtte til den pårørende i rollen som rask omsorgsgiver Kan analysere, hvilke kendte screeningsmetoder, inden for demens og træning, der er relevante i det enkelte borgerforløb Kommunikator Kan forstå og anvende forskellige dialogværktøjer i mødet med borger / pårørende / fagfæller og andre samarbejdspartnere med afsæt i den dementes kognitive udfordringer. Kan analysere og tolke på observationer vedr. borgerens hverdagsliv Kan forstå og anvende de værktøjer, der er tilgængelige for at formidle faglige observationer og problemstillinger Kan analysere og tolke på observationer foretaget og beskrevet af andre faggrupper. Kan forstå og anvende relevante kommunikationsværktøjer i sektorsamarbejdet med sygehuse og praktiserende læger Samarbejder Indgår aktivt i det tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejde med forståelse for både egen rolle og ansvar samt organisationens rolle og ansvar Kan analysere og tolke data i pleje, rehabiliterings- og træningsplaner Kan formulere smarte mål og sikre dokumenteret opfølgning Kan samarbejde med borger og pårørende ud fra en rehabiliterende kontekst, med fokus på borgerens demenssygdom og dens indflydelse på borgerens mestringsevne i hverdagslivet Kan analysere og understøtte de gode, koordinerede og sammenhængende borgerforløb både internt i kommunen og på tværs af sektorerne Leder/adminsitrator/organisator Kan lede og koordinere borgerforløb internt og på tværs af sektorerne Kan lede de tværfaglige indsatser og sikrer relevant og høj faglighed omkring det enkelte borgerforløb Kan samarbejde med borger og pårørende om tilrettelæggelse, udførsel og evaluering af de bevilgede indsatser Kan vurdere og kritisere de forskellige sundhedsfaglige indsatser i forhold til borgerens aktuelle situation Sikrer høj grad af patientsikkerhed ved at analysere og tolke risikofaktorer og derefter anvende relevante faglige 16

17 instrukser. Kan tolke og analysere på, hvornår og hvordan magtanvendelse skal bringes i spil over for borgere med demenssygdom Sundhedsfremmer Observere, analysere og tolke tidlige symptomer på demenssygdom og anden sygdom og iværksætte relevant kontakt til egen læge eller sygehusvæsen Kan analysere og tolke på relevant viden om, hvordan sundhedsfremmende initiativer kan indarbejdes i de indsatser, der er bevilget Målrettet og med afsæt i borgerens konkrete sygdomsbillede og mestringsevne, vejlede borger og pårørende om sundhedsfremme i hverdagslivet Akademiker Refleksiv tilgang til egen og andres praksis Med afsæt i faglig vurdering og kritik udvikle og implementere nye instrukser og arbejdsgange i for hold til den nyeste viden på demensområdet. Bidrage aktivt med at omsætte og implementere evidensbaseret viden til praksis Deltage aktivt i forsknings- og udviklingsprojekter Ansvar for egen læring (livslang læring) Gennem analyse og tolkning på praksis i organisationen, bidrage aktivt med at sikre faglig undervisning både generelt og i konkrete borgerforløb. Professionel Udvise omhu og samvittighedsfuldhed Forvaltning af faglighed i overensstemmelse med, lovgivning, uddannelse og lokale kompetenceplaner Kan administrere et velafbalanceret forhold mellem arbejds- og privatliv Kan analysere og tolke på en række etiske dilemmaer, der knytter sig til demenssygdomme. 17

Til sundhedsministeriet. The Danish Nurses Organization. Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025

Til sundhedsministeriet. The Danish Nurses Organization. Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025 Til sundhedsministeriet Den 13. oktober 2016 The Danish Nurses Organization Sankt Annæ Plads 30 DK-1250 København K Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025 Tak for muligheden for at indgive

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Demensstrategi. Revideret den 19. januar 2017 Dokument nr Sags nr

Demensstrategi. Revideret den 19. januar 2017 Dokument nr Sags nr Demensstrategi Revideret den 19. januar 2017 Dokument nr. 480-2016-169551 Sags nr. 480-2015-102393 Indhold Forord...2 Demensvenlig kommune...3 Værdiudsagn i demensindsatsen...4 Handlingsplan...5 Nordfyns

Læs mere

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens - fra ambitioner på papir til handling i praksis 31.Oktober 2016 Baggrund Demensområdet er for alvor kommet øverst på den politiske dagsorden. Regeringen fremlagde

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Regeringens initiativer på demensområdet Andre sektorers ansvar Aalborg kommune 1. TIDLIG OPSPORING

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-65 Foto: Lena Rønsholdt Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Strategi for demensområdet

Strategi for demensområdet Velfærd og Sundhed Sagsnr. 27.00.00-P05-6-14 Sagsbe. TC/SR/MSJ Dato:03.09.2015 Strategi for demensområdet 2015-2019 Håndterbarhed Begribelighed Meningsfuldhed Oplevelse af sammenhæng 1 Formål Horsens Kommune

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det

Læs mere

Demensstrategi

Demensstrategi Demensstrategi 2016-2021 Baggrund Demensstrategien består af 12 målsætninger for de kommunale indsatser på demensområdet. Målsætningerne skal tilsammen medvirke til, at borgere med demens i Herning Kommune

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.

Læs mere

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017 Varde kommune Demensstrategi 2013-2017 13/749 5686/13 Indholdsfortegnelse Demensstrategi 2013-2017... 2 Baggrund:... 2 Vision for demensstrategien i Varde Kommune... 3 Målgruppen:... 3 Vision:... 3 Demensstrategien

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

DemensCentrums organisering

DemensCentrums organisering DemensCentrums organisering Demenschef Specialister Særlig indsats Personale, IT, økonomi, teknik Specialboliger, Graham Bells Vej Indretningsarkitekt Demens Caféen Service, Serviceleder Plejeboligafsnit

Læs mere

STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej

STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej I mit arbejde er jeg opmærksom på beboere og kollegers faglige behov, herunder kravene til de kompetencer, det medfører at kunne give den bedste faglige

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

Målsætninger for demensindsatsen i Assens Kommune. Oplæg Social og Sundhedsudvalget den 2. november

Målsætninger for demensindsatsen i Assens Kommune. Oplæg Social og Sundhedsudvalget den 2. november Målsætninger for demensindsatsen i Assens Kommune Oplæg Social og Sundhedsudvalget den 2. november Program 1 Introduktion til Marselisborg og dagens program 2 Udvikling af en demensstrategi hvorfor og

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 HJEMMEPLEJEN MAJ 2014 BORGERNES NATURLIGE VALG Indhold Forord... 2 1.1 Formål:... 2 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 3 Opgaver og ansvarsområde...

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune Ly n g by-ta a r bæ k Ko m m u n e Forord Dette er en pixiudgave af Lyngby-Taarbæk Kommunes Sygeplejeskeprofil Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Oversigt over mulige indsatser under puljen til løft af det kommunale ældreområde Hovedområde 1: Bedre forhold for de svageste ældre (prædefineret) Bemærk at udgiftsposter markeret med * kan op- eller

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Gældende fra 1. januar 2013. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 3.

Gældende fra 1. januar 2013. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 3. Gældende fra 1. januar 2013 Godkendt i LUU November 2012 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2 Skoleperiode 3 9 uger Skoleperiode 3. Områdefag og grundfag Koordinering, kvalitetssikring

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

DEMENSRUMMET 2015 FIRE EKSLUSIVE TEMADAGE FOR UDVALGTE KOMMUNER, REGIONER OG PRIVATE AKTØRER

DEMENSRUMMET 2015 FIRE EKSLUSIVE TEMADAGE FOR UDVALGTE KOMMUNER, REGIONER OG PRIVATE AKTØRER DEMENSRUMMET 2015 FIRE EKSLUSIVE TEMADAGE FOR UDVALGTE KOMMUNER, REGIONER OG PRIVATE AKTØRER FINDE DE FÆLLES UDFORDRINGER OG LANGSIGTEDE LØSNINGER Demensalliancen kæmper for et demensvenligt Danmark. Vi

Læs mere

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 l i v s k v a l i t et a fl a stn i n g a f på r ø r e n d e d e m e n s fa g l i g s p e c i a l e n h e d ko o r d i n e r et i n d s ats u n d e r s t ø tt

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

HÆMATOLOGISK AFDELING R

HÆMATOLOGISK AFDELING R Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Dato: 31. januar 2017 Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Indhold 1 Bilag 1: Redegørelse for behovet fremover... 2 1.1 Generel opkvalificering af social- og sundhedsassistenter til:...

Læs mere

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Social og sundhedshjælper Social og Sundhedsassistent Sygeplejerske 1 Kompetenceudvikling for Sygeplejersker ansat i Center for Sundhed og omsorg, Slagelse Kommune

Læs mere

Samarbejdet i Demensalliancen har inspireret Stevns Kommune til en række nye tiltag:

Samarbejdet i Demensalliancen har inspireret Stevns Kommune til en række nye tiltag: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Stevns Kommune Tilskud:4.632.000 Link til værdighedspolitik: http://stevns.dk/sites/default/files/om_kommunen/planer_poli

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Odsherred Kommunes værdighedspolitik fokuserer på følgende fire politisk definerede pejlemærker for øget indsats for værdighed i ældreplejen:

Odsherred Kommunes værdighedspolitik fokuserer på følgende fire politisk definerede pejlemærker for øget indsats for værdighed i ældreplejen: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Odsherred Kommune Tilskud: kr. 8,292 mio. Link til værdighedspolitik: http://www.odsherred.dk/sites/default/files/odsherred_kommu

Læs mere

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse: Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig

Læs mere

Borgere med demens NOTAT

Borgere med demens NOTAT Borgere med demens I Handleplan for Ældre 2011-2015 præsenteres seks temaer, som alle skal understøtte den overordnende vision for ældreområdet om et aktivt og sundt (ældre) liv med muligheder og ansvar.

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. 1 Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. BEK. Nr. 270 af 15/03/2016 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=179139

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse

Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse Demenspolitik 2012 Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 3 Fokusområder... 5 Udredning og afklaring... 5 Pleje- og omsorgstilbud...

Læs mere

Strategi Regionshospitalet Randers

Strategi Regionshospitalet Randers Strategi 2017 2020 Regionshospitalet Randers Input fra medarbejdere og ledere til indholdet i strategi 2017-2020 Vi er ualmindeligt dygtige til det almindelige Vi leverer sundhedsydelser af høj kvalitet.

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere